Forsøg og Arealanvendelse 2011 Forsøgsgårdene
|
|
|
- Ivar Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsøg og Arealanvendelse 2011 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning
2 Indhold Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2011 Oversigtskort Forsøgsgårdene 3 Højbakkegård Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Rørrendegård Forsøg Bakkegården Forsøg Markplan Forsøgsgårdene Forfrugt / Sorter i Marker Værkstedsarealer ved Forsøgsgårdene Kontakt for oplysninger 28 2
3 3
4 4
5 Forsøg på Højbakkegård Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Afgrødevidenskab Torben Toldam Kirsebær Afgrødevidenskab Jens C. Streibig Weed biology and managemet Afgrødevidenskab Ali Asif Intelligent Sprayer Boom Automatisering af logaritmesprøjte til vurdering af optimal herbiciddosering i 14-0 Afgrødevidenskab Jens C. Streibig roe SDU Kemi-, Bio- og 14-0 Miljøteknologi Henrik Skov Midtiby Brainweed Non-chemical weed control on hard 16-0 Skov og Landskab Anne Merete Rask surfaces Plante- og Jordvidenskab Søren K. Rasmussen Observation af genmodificerede byg-linier Quinoa - plantetætheds indflydelse på 17-0 Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen udbytte og kvalitet Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Quinoa - Optimal ukrudtsbekæmpelse Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Nye arter Afgrødevidenskab Claus G. Larsen Genbank med valnødder og kastanier Afgrødevidenskab Chr. R. Jensen Afgrødelære Botanik Rasmus Halfdan Jørgensen Klimaændringers påvirkning af Grønlands buskvegetation Plante- og Jordvidenskab Sven Bode Andersen + SKR Ikorn - opformering af muterede hvedelinjer Afgrødevidenskab Inez Harker Smith Community gardens in Taastrup Botanik Wibke Wille Stjerneprojekt Botanik Jannie Olsen Højtæthedsafgrøder for ukrudtsundertrykkels Botanik Lars Pødenphant Højtæthedsafgrøder for ukrudtsundertrykkels Botanik Jannie Olsen Developing high density, communal crop plants for wed suppression and increased sustainability Plantebiologi, Plantepatologi Lisa Munk Opformering af isogene byglinjer Plante- og Jordvidenskab Hans Thordal-Christensen Opformering af bygprøver
6 6
7 Forsøg Snubbekorsgård Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Afgrødevidenskab Kristian Thorup-Kristensen Sammenligning af mellem- og efterafgrøder Institut for Grundvidenskab Kemi Jens Kvist Nielsen Vinterkarse Nye kvælstofgødskningsstrategier i 22-0 Plante- og Jordvidenskab Jan K. Schjørring vinterhvede Afgrødevidenskab Ali Asif Intelligent Sprayer Boom Afgrødevidenskab Bhim Ghaley Ecological stoichiometry and ecosystem servic Botanik Mona Chor Innovative urteagtige beplantninger på basis af økologiske principper Institut for Grundvidenskab Kemi Karina Jessing Is it environmentally safe? A casestudy of ecotoxicity, release routes and chemical behaviour of artemisinin in terrestrial systems Botanik Anne Weisbach Mekanismer i afgrøde-ukrudt konkurrence Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Små søde quinoa ASETA Hanne Lipczak Jakobsen ASETA
8 8
9 Forsøg Rørrendegård Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Rørrendegård Karin Kold Marker til Forsøgsdyrenhedens dyr Plante- og Jordvidenskab Lars Stoumann-Jensen Udpiningsmarken Plante- og Jordvidenskab Martin Preuss-Nielsen Land application of organic waste products IJØ, Mikrobiologi og Genetik Nora Badawi Mikrobiel aktivitet i og omkring hydraulisk aktive porer i jord IGM, Agrohydrologigruppen Carsten Petersen Undersøgelse af makroporekontinuitet ved markdræn og effekter af direkte forbundne makroporer på jords filterfunktion
10 10
11 Forsøg Bakkegården Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Miljø, Ressourcer og Teknologi Bakkegårdsgruppen BALANCE BALANCE 46-1 Plante- og Jordvidenskab Jakob Magid CRUCIAL Plante- og Jordvidenskab Jakob Magid Crucial sponsor forsøg Landscenteret Janne Aalborg Jordpakningsforsøg
12 12
13 13
14 14
15 15
16 Forfrugt/ afgrøder & sorter 2011 Højbakkegård-Snubbekorsgård-Rørrendegård 16
17 17
18 Forfrugt/ afgrøder & sorter 2011 Bakkegården 18
19 Værkstedsarealer!(!(!(!(!(!(!(!( 19
20 20
21 Udpiningsmarken, værkstedsareal Rørrendegård Lars Stoumann Jensen, Professor Marken er drevet siden 1964 uden P og K gødskning men med moderat N. Fra er forsøget opdelt i 2x16 marker, med 2 forskellige sædskifter (samme afgrødefølge, men forskudt) med 7 (8) led (niveauer af N, P og K) og 2 gentagelser, i alt 32 parceller. Parcellernes størrelse er på 18 m (+2 m værn) x 100m. For beskrivelse af forsøgsdesign , se sidste side. I 2009 var der et specielt design med N gødskningniveauer for at måle eftervirkning af de tidligere 12 års opgødskning med P og K (samt org. N i husdyrgødning). Dette skal ikke gentages. Forsøgsdesign 2010 I modsætning til 2009, hvor der kun var hovedbehandlinger med N og miniparceller med PK og gyllefiber, så er der i 2010 kun hovedparceller med N-P-K, med et nyt forsøgsdesign, der dog baserer sig på designet fra Væsentlige ændringer: De to forskellige sædskifter for Nord og Syd delen af marken har aldrig været brugt og reducerer den sande replikation i forsøget. Fra 2009 er der samme afgrøde i Nord og Syd. Afgrøden for hele marken er i 2010 vårbyg (sort?) Den "manglende" 60N-0P-0K behandling, installeret i den vestlige del af marken som behandling H1 og H2 fra 2002 fungerer ikke på grund af mangel på randomisering (lavtliggende område der giver for lavt udbytte). Parceller H1 og H2 nedlægges, og indgår som del af omkringliggende markkant. Behandling A, 0N-0P-0K kan i stedet ændres til 60N-0P-0K. De nuværende 7 behandlinger, giver ikke tilstrækkelig differentiering i P og K opgødskning (analysetal for P er stadig alle lave). Nye behandlinger bør derfor afvige mere mellem N og PK, se nedenstående. K: N: P: (x) x x x x X X 10 X 20 X x 40 X Eksist. Ny 21
22 DY EY FY Gyl.fiber 75 GY Gyl.fiber150 GY Gyl.fiber150 GX Gylle 150 AX BX CX DX EX FX Gylle 75 GX Gylle 150 AY BY CY DY EY EX FY Gyl.fiber 75 AX BX CX DX EX EY FX Gylle 75 GX Gylle 150 AX BX CX DX FX Gylle 75 AY BY CY DY FY Gyl.fiber 75 GY Gyl.fiber150 KØBENHAVNS UNIVERSITET Hver hovedhandlingen splittes fra 2010 i 2, hvor den ene behandling fastholdes, mens den anden er øget, dvs fx 60N-0K-0K og 120N-0P-0K, se nedenstående oversigt og figur. Husdyrgødningsbehandlingerne differentieres også ved at splitte op i 2 hvor den ene fortsætter uforandret mens der i den anden tildeles samme mængde Ntot i gyllefiber (med langt højere P indhold end gylle) Udpiningsmarken 2010 Behandling N P K S Kilde AX Handelsgødning ny AY " BX " ny BY " CX " ny CY " DX " ny DY " EX " ny EY " FX 75 * ca.10 ca.75 Gylle ny FY 75 ca.40 ca.25 Gyllefiber GX 150 ca.20 ca.150 Gylle ny GY 150 ca.100 ca.50 Gyllefiber * : 75 kg total N for gylle svarer ca, 60 kg NH 4 -N 2010 forsøgs design for udvidet PK effekt Nye blokke Hidtidige gødningsbehandlinger ( ) H2 H1 G2 F2 E2 D2 C2 B2 A2 G1 F1 E1 D1 C1 B1 A1 GY Gyl.fiber150 FY Gyl.fiber 75 EY DY CY BY AY GX Gylle 150 FX Gylle 75 EX DX CX BX AX m I CY BY AY Nord II III Syd IV OBS: tidl. beh. H1 og H2 udgår af forsøget 320 m Total antal parceller til høst ændres derfor fra de tidligere : 8 behandlinger (A-H) x 2 gent. x 2 hoved blokke = 32 storparceller til 2010-: 14 behandlinger (AX-GY) x 4 hoved blokke = 56 storparceller. Ny bruttoparcellængde fra 2010 og fremefter er 50 m (N-S) x 20 m (V-Ø), nettoparcel er? m x 10 m (V-Ø) 22
23 Praktiske ting: Afgrøde = Vinterbyg Sort = ideelt en med relativ stor P følsomhed fx fra Gahoonias rodhårs studier men dette er der måske ikke fulgt op på forsøgsenhed kan derfor vælge. Gødningssåmaskine bredde er 12 m, så gødningbehandlinger anlægges jf. nedenstående tegninger (se spørgsmål) Gødninger udbringes inden såning, jf nedenstående plan. Der er 2 niveauer for N (60 og 120 kg /ha), 4 niveauer for P (0, 10, 20, 40 kg P/ha), 4 niveauer for K (0, 60, 120 og 240 kg K/ha) og 2 niveauer af husdyrgødning (lav og høj, henh. for gylle Såning foretages med rotorharvesæt, efter udbringning af N, P, K gødning samt husdyrgødning Nettoparcel markering: Tidligere behandlingers (A1-H2) placering udmåles og markeres først når kornet er i vækst, hvor der også markeres nettoparceller (hver 10 m N-S) med glyphosat-sprøjtede striber. Kontakt forsøgstekniker: Carsten Jørgensen mail: [email protected] mobil:
24 Balance Værkstedsarealet Balance drives som et økologisk jordbrug, der er baseret på planteavl med ekstensivt fårehold, og hvor korn og frøbælgplanter dyrkes i et sædskifte med 25 % kløvergræs. Der er anlagt 4 marker på hver 4,5 ha, hvori der arbejdes med 3 forskellige næringsstofniveauer, dvs. 1,5 ha til hvert niveau. Det totale areal er ca. 33 ha, hvoraf de 18 ha går til dyrkningssystemerne og de resterende 15 ha indgår i et landskabslaboratorium, hvor der kan arbejdes med forskellige hegnstyper, vildtbeplantninger, vandløbsreguleringer og brakudnyttelse. Desuden er der lagt op til studier af vekselvirkningen mellem det dyrkede og det udyrkede land. Produktionssystemerne er anlagt med henblik på at kunne anvendes til studier af effekten på jordens frugtbarhed, på milijøeffekter og på den biologiske mangfoldighed. Kontaktperson er forsøgstekniker Knud-Erik Knudsen mail: [email protected] 24
25 Mark 46, Crucial Elverdalsvej D1 spildevands-slam ACC C1 kvæggylle B1 grøngødning A1 komposteret husholdningsaffa ld ACC D2 human urin C2 komposteret husholdningsaffal d B2 kvægmøg A2 grøngødning Blok 1 D3 NPK C3 ugødet B3 spildevands-slam A3 dybstrøelse D4 komposteret husholdningsaffa ld ACC C4 kvægmøg B4 grøngødning A4 kvæggylle D5 dybstrøelse C5 spildevands-slam B5 ugødet A5 human urin Blok 2 D6 grøngødning C6 spildevandsslam ACC B6 NPK A6 komposteret husholdningsaffa ld D7 ugødet C7 VANDHUL B7 kvæggylle A7 kvægmøg Nye parceller til Sterkus og Biokompost D8 komposteret husholdningsaffa ld ACC D9 grøngødning C8 C9 dybstrøelse B8 human urin B9 grøngødning A8 NPK A9 spildevandsslam ACC Blok 3 D10 C10 komposteret husholdningsaffal d B10 A10 spildevandsslam Tørvevej Ole Rømers Vej 25
26 Sædskifte mark 20 4-årigt sædskifte: Vinterhvede, Vinterhvede, Vinterbyg, Vinterraps I 2011 er der Vinterhvede i marken Sort: Tabasco 26
27 27
28 Markbogen indeholder en oversigt over de forsøg der ligger på Forsøgsgårdene i Der er mulighed for uddybende oplysninger om arealanvendelsen, samt historik for arealanvendelsen i årene tilbage. For spørgsmål vedrørende benyttelse af forsøgsgårdene til forsøg, besøg eller andre formål kontakt driftschef Hanne Lipzak Jacobsen Tlf Mail: [email protected] For spørgsmål vedrørende markbogen samt GIS og GPS ved forsøgsgårdene, kontakt forsøgstekniker Anne Grethe Larsen Tlf Mail: [email protected] Forsøgsgårdenes drift, herunder også væksthusene, varetages af i alt 6 forsøgsteknikere, der alle er klar til at svare på spørgsmål samt rådgive ang. markforsøg. Desuden vil der til ethvert nyt forsøg blive tilknyttet en ansvarlig tekniker, der vil fungere som kontaktperson samt sørge for de tekniske dele af forsøget. Herunder er alle forsøgsteknikere listet med telefonnumre og s. Du er velkommen til at kontakte dem med alle spørgsmål vedrørende forsøg og drift af forsøgsgårdene. Anders Nørgård, forsøgstekniker: KFE, de økologiske arealer i mark 29, mark 36 Tlf: / , mail: [email protected] Knud-Erik Knudsen, forsøgstekniker: den økologiske ejendom Bakkegården Tlf: / , mail: [email protected] Carsten Jørgensen forsøgstekniker: Udpiningsmarken 33, Forsøgsladen og markforsøg. Mail: [email protected] Jens Bertelsen, forsøgsformand: væksthusene, klimakamrene Tlf: , mail: [email protected] Jesper Svensgaard, forsøgstekniker: måleudstyr og markforsøg Tlf: , mail: [email protected] Anne Grethe Larsen, forsøgstekniker: diverse markforsøg, GIS/GPS, forsøgsplacering m.m. Tlf: , mail: [email protected] 28
29 29
30 30
31
Forsøg og Arealanvendelse 2012 Forsøgsgårdene
DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsøg og Arealanvendelse 2012 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning
Forsøg og Arealanvendelse 2014 Forsøgsgårdene
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forsøg og Arealanvendelse
Forsøg og Arealanvendelse 2013 Forsøgsgårdene. Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder Forsøgsgårdene Taastrup
Forsøg og Arealanvendelse 2013 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder Forsøgsgårdene Taastrup Indholdsfortegnelse Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2013
Forsøg og Arealanvendelse 2016 Forsøgsgårdene
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forsøg og Arealanvendelse
Højbakkegård Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Rørrendegård Forsøg Bakkegården Forsøg
INDHOLD: Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2009 Højbakkegård Forsøg 2009 3-4 Snubbekorsgård Forsøg 2009 5-6 Rørrendegård Forsøg 2009 7-8 Bakkegården Forsøg 2009 9-10 Markplan Forsøgsgårdene 2009 11-14
FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Udvaskning af partikler og tungmetaller og udvikling af mikrobiel kobberresistens på arealer med affaldstilførsel nye resultater fra KUs fastliggende CRUCIAL markforsøg med by-affald. Jonas Duus Stevens
AREALANVENDELSE 2004
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE GRØN FORVALTNING AREALANVENDELSE 2004 Bakkegården Rørrendegård Snubbekorsgård Højbakkegård Udarbejdet af KVL GI Service 2004 Baggrundskort: Kort25, Copyright Kort-
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Mobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Forenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Det økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
C12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug
Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning
Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed, Planteernæring, Husdyrgødnings- og Affaldsanvendelse
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:
Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Rodudvikling og vand
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)
Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve
Vejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
