Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning
|
|
- Victor Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed, Planteernæring, Husdyrgødnings- og Affaldsanvendelse
2 Hvad vil jeg fortælle om. Jordens frugtbarhed? Planteproduktivitet og frugtbarhed Hvad kan vi påvirke? Hvor meget betyder det organiske stof? Jorden indeholder en masse næringsstoffer Hvilke næringsstoffer kan frigives fra jorden? Hvordan får vi fat i de mindre tilgængelige næringsstoffer i jorden? Kan vi anvende nogle alternative kilder? Hvad sker der hvis vi udpiner jorden? Spørgsmål & diskussion
3 Planteproduktivitet Management Klima Stress Markudbytte Jordbundsfrugtbarhed Gen-ressourcer
4 Jordens frugtbarhed? - hvad mener vi og hvilke faktorer påvirker det... Naturgivne faktorer: Tekstur Mineralogi Definition: Jordens evne til at virke som vækstmedie for planter, inklusiv dens egen evne til at forsyne plantevæksten med de nødvendige nærings-stoffer i tilstrækkelige mængder og i passende indbyrdes forhold Påvirkelige faktorer: Vandstatus Reaktionstal (ph) Næringsstofindhold Humus / org. stof
5 Betydningen af organisk materiale for jordens frugtbarhed og kvalitet Betydning for fysiske egenskaber Aggregatdannelse, jordstruktur Indflydelse på vandholdende evne Indflydelse på beluftning og temperatur
6 Betydningen af organisk materiale for jordens frugtbarhed og kvalitet Betydning for fysiske egenskaber Aggregatdannelse, jordstruktur Indflydelse på vandholdende evne Indflydelse på beluftning og temperatur Betydning for kemiske egenskaber Binding og frigivelse af næringsstoffer Kationbytningskapacitet Virker som ph buffer Tilgængelighed af mikronæringsstoffer Filtrering Betydning for biologiske egenskaber Energi til mikroorganismer og nedbrydere Frigivelse af organisk bundet N, P, S Rodudvikling
7 Jordens frugtbarhed - den biologisk aktive jord? Der er flere husdyr under end over jordoverfladen! typisk mere end X større mikrobiel biomasse end husdyr biomasse på en græsmark t/ha = 2-4 t ts/ha = kg C/ha = kg N/ha
8 Hvorfor er det vigtigt at opretholde indholdet af organisk stof i jord Organisk materiale hjælper med at opretholde en række af jordens funktioner så som frugtbarhed, filtreringsevne, potentiale for nedbrydning af organisk stof og fremmedstoffer, evne til at undgå erosion o.s.v. Der er bundet C i det organiske materiale, og dermed bindes det så det ikke udledes som CO 2
9 Jordens indhold af organisk materiale - en balance mellem input og output. Input Organisk materiale i jord Output Valg af afgrøde (sædskifte) Klima Jordtype Gødning (kvantitet og kvalitet) Fjernelse af afgrøder Jordbearbejdning Klima Jordtype Dræning
10 Indholdet af organisk stof i jord ændrer sig relativt langsomt Broadbalk vedvarende hvedeforsøg (Rothamsted Exp. Station, UK, jordtype: 25% ler, 57% silt. Jordens totale C indhold (t C/ha) Staldgødn. Kun i Staldgødn. siden 1852 Kun NPK Intet tilført Årstal
11 Hvor lavt kan det organiske stof kan blive før jordens frugtbarhedreduceres kraftigt? En tærskelværdi ville angive det C indhold hvorunder det potentielle udbytte falder Meget svært at fastsætte en kritisk grænse i de fleste tilfælde! Figuren viser et af de få studier hvor der kunne vises en kritisk grænse på ca. 2% C for en bestemt jordtype (H.H. Janzen et al., 1992)
12 Betydning af organisk materiale - Effekten af halmnedbuldning Kerne (hkg 85% tørstof/ha) Vinterhvede, kerneudbytte 1. eftervirkningsår (2000) Halm nedmuldet : 0 halm/ha 4 t halm/ha 8 t halm/ha 12 t halm/ha N tilført i eftervirkningsår (kg N/ha) (Thomsen et al., 2003)
13 Næringsstof balancer Biologisk N fixering Import Evt. foder, etc. Afgrøde Eksport plante produkter husdyr gødning, såsæd etc. Husdyr gødning Jord animalske produkter Næringsstof tab (udvaskning og gasformig)
14 Næringsstof balancer - økoplanteavl Biologisk N fixering Konv. foder, koncentrat etc. Afgrøde Eksport plante produkter Husdyr gødning Import Husdyrgødning, såsæd etc. Alternative kilder? Kan tilgængelighed øges? Ændring i puljen? Jord Kan tab mindskes? Næringsstof tab (udvaskning og gasformig)
15 Hvordan er næringsstoffernes kemi og biologi forskellig? Kvælstof (N) og svovl (S) er bundet i organisk stof Biologisk omsætning af jordens organiske stof og uorganiske puljer er derfor den altdominerende faktor Tilførsel af organisk materiale samt jordens temperatur, fugtighed, og luftskifte kontrollerer den biologiske aktivitet Plantetilgængelige former (ammonium, nitrat, sulfat) omdannes hurtigt i jorden under iltrige, varme og tilpas fugtige forhold høj mobilitet Udfordringen for økologisk jordbrug er ikke at få tilstrækkeligt plantetilgængeligt N, men at sikre N forsyningen uden at det indebærer store tab
16 Omsætning af organisk bundet N - mange komplicerede sammenhænge Husdyrgødning NH 3 CO 2 Afgrøde N optag Gødning Afgrøderester Mikroorg. Uorganisk N Rod-exudater Nedbrydeligt Sværtomsætteligt humus Udvasket N
17 Hvordan er næringsstoffernes kemi og biologi forskellig? Fosfor (P) findes både uorganisk og organisk bundet Fosfor på uorganisk form bindes relativt hårdt i jorden lille mobilitet Koncentration i jordvæsken er ekstremt lav, mængden af opløst fosfor fornys mere 50 gange på en vækstsæson Biologiske/kemiske processer, specielt i det rodnære miljø (rhizosfæren), er betydningsfulde for opløsning af P Hovedudfordringen i økologisk jordbrug er at udvikle dyrkningsmetoder / afgrøder der er bedre i stand til at udnytte jordens sværttilgængelige P puljer
18 P puljer og ligevægte i jord teori Gødnings P Handels- og husdyrgødning Adsorb. potentielt tilg. P (~5-10%) Svært tilgæng. P (~90%) Hurtig proces (timer-dage-uger) Langsom proces (mdr.-år)
19 Hvordan er næringsstoffernes kemi og biologi forskellig? Kalium (K) findes kun på uorganisk form Hovedsalig bestemt af jordens sammensætning (lerindhold og -mineralogi) Forvitring af lermineralerne er vigtigste naturlige kilde Jordens totale K indhold (kg/ha, 0-20 cm) Jordens lerindhold (%)
20 Hvordan er næringsstoffernes kemi og biologi forskellig? Kalium (K) findes kun på uorganisk form Hovedsalig bestemt af jordens sammensætning (lerindhold og - mineralogi) Forvitring af lermineralerne er vigtigste naturlige kilde Biologisk omsætning i jorden betyder til gengæld meget lidt Jordens bufferevne er altafgørende for mængden af ombytteligt K K har middel mobilitet og tabes derfor i et vist omfang ved udvaskning, lettest på sandjord Jord- vædsken Jordens faste fase K + i jordvæsken K + K + K + Ombytteligt K + K + K + K + K + K + K + K + Langsomt ombytteligt K + Utilgængeligt, fixeret K + Hovedudfordringen i økologisk jordbrug er at udvikle nye acceptable/rentable gødningskilder =Kt
21 K kilder i økologisk jordbrug Sten og mineraler: biotit, phlogopit, muscovit og nephelin grønsand (glauconit). Indhold op til 5% K men kun 0.1% opløselig. Disse kan ikke forsyne afgrøden med tilstrækkelig K når behovet er højt. Naturlige salte, evt. formalet uden yderligere bearbejdning eller oprensning: K-Mg sulfat (langbeinit), K sulfat og K chlorid (Sylvinite). Opløselige (delvist) former af K. Kan indeholde forureninger og kan øge salinitet. Nogle er også en god S kilde. Tang og søgræs - højt saltindhold og kan indeholde forureninger. Bioaske - højt ph 9-13, stærkt basisk og kan indeholde uønskede tungmetaller, afh. af kilde. Husdyrgødning og kompost - K er på opløselig og plantetilgængelig form.
22 Hvordan er næringsstoffernes kemi og biologi forskellig? Mikronæringsstofferne (f.eks. Mn, Cu, B) findes overvejende på uorganisk form Forvitring af jordens mineraler og oxider er vigtigste naturlige kilde Jordens iltningstilstand og mængden af organiske ligander er de mest afgørende faktorer meget lille mobilitet Biologisk omsætning i jorden kan derfor betyde noget både via opløst org. stof og via virkning på iltningstilstand Jordbearbejdning og -pakning kan have afgørende indflydelse på tilgængeligheden Hovedudfordringen i økologisk jordbrug er at sikre den biologisk aktive jord samt god forståelse for specifikke mangler
23 Hvad betyder et næringsstofs biotilgængelighed? Bio tilgængeligt Tilgængeligt Utilgængeligt At det er plante-tilgængeligt og kan optages af en plante indenfor en vækstsæson. Afhænger af: Almen tilgængelighed (analysetal) Bevægelighed (diffusion og jordvand) Afgrødens rodudvikling (rodtype, rodhårsdannelse og vækstsæsonens længde)
24 Tærskelværdien for Pt Kan også være sortsspecifik Sukker roer Vårbyg? Vinterhvede (Johnston 2005) Freeman et al. (1998).
25 Rodtæthed og næringsstofoptagelse Mobile: NS K Immobile: P, Mn Plantealder (dage) Majs 100 Byg 90 Jorddybde (cm) Rodtæthed (km m -3 ) ,1
26 Næringsstoffernes biotilgængelighed Biotilgængelighed i % af tilgængeligt næringsstof Næringsstof Vand- Rodlængde (km rod pr.m 3 jord) indhold* < Middel (10) > Middel (50) Høj (100) NO 3 -N høj lav 100% 43% 100% 100% 100% 100% K, Na, NH 4 -N høj 66% 100% 100% lav 8% 38% 76% Ca, Mg høj 10% 50% 100% lav 3% 13% 26% P, Mn, høj 3% 16% 31% lav 2% 8% 15% Fe, Cu høj 2% 8% 17% lav 1% 6% 13% *høj: markkapacitet (40 vol%) *lav: visnegrænsen (15 vol%) (Nielsen, 1997)
27 Sortsforskelle i P optagelsesevne Hvad skyldes det? Forskelle i: Rodtæthed? Roddybde? Rodhår? Mycorrhiza? Rodexudater? (Schjørring and Nielsen, Forsøg udført på Udpiningsmarken, uden P tilførsel i 20 år)
28 Rodhår og udnyttelse af plantetilgængeligt P Plantetilgængeligt fosfat, mg/kg jord uden planter Salka Zita Rodhårslængde i jord Salka 1,1 mm Zita 0,6 mm Afstand fra rodoverfladen, mm Gahoonia et al., 1999
29 P tilførsel gør rod hår kortere Salka Zita Ingen P i 30 år, (0.45 mmole kg -1 (Olsen-P ) 10 kg P ha kg P ha -1 Gahoonia et al, 1999
30 Gælder også for K - Lav Kt fremmer rodhårslængde & -tæthed Moderat K (Kt 5,3) Lav K (Kt 2,4) Rug Byg M. B. Pedersen (2000)
31 Rodhår og P respons Pongo Linus Ingen P respons Grain yield, t ha no P in 30 years 10 kg P/ha 20 kg P/ha Stor P respons Cecili a Melta n Tofta Lange rodhår 1 0 Pongo Linus Tofta Vårbyg sorter (KVL s Udpiningsmarken markforsøg, 0 P i >30 år: Pt=1,1 10/20 P i sidste 6 år) (Gahoonia & Nielsen 2001) Cecilia Meltan Scarlett Scarlett Korte rodhår
32 Hvad betyder det her for mikronæringsstofferne? P og K er ikke de eneste immobile næringsstoffer Stort set alle mikronæringsstofferne er meget immobile Mn mangel er f.eks. også ved at dukke op i mange økologiske marker På konv. bedrifter med P overskud giver høj P kortere rodhår måske med til at øge Mn mangel? Hvis bestemte sorter har en bedre P og K effektivitet via f.eks. bedre rodvækst og rodhår, så virker det også for mikronæringsstoffer!
33 Hvad sker der hvis vi udpiner jorden for PK? Udvikling i Pt, Rønhave Det tager altså mange år at udpine jorden (afhængig af jordtype) Rubæk og Sibbesen, 2000
34 Danske jordes P status ift. Europa lav middel høj meget høj (
35 Udpiningsmarken (KU-Life, Rørrendegaard, Taastrup) Lerjord / sandblandet lerjord (JB7/JB5) Ingen PK gødning , kun 60 kg N/ha, kont. byg Pt og Kt udpint til meget lavt niveau, 1995: Pt=1,0 & Kt=5,5 Fra nyt forsøgsdesign, med flere NPK behandlinger og husdyrgødning analysetal: 0N-0P- 60N-0P- 60N-10P- 60N-10P- 120N-20P- Gylle Gylle 0K 60K 0K 60K 120K 75Ntot 150Nt Pt 0,8 0,9 1,1 1,2 1,1 1,0 1,4 Kt 7,3 8,5 8,3 9,7 11,3 9,4 13,1 North H2 H1 G2 F2 E2 D2 C2 B2 A2 G1 F1 E1 D1 C1 B1 A1 South
36 Udpiningsmarken 160% 140% Udvikling i relativt udbytte i vårbyg (60N-10P-60K=100%) % 100% 100% 80% 60% 40% Relative grain yield 20% 0% 0N-0P-0K 60N-0P-60K 60N-10P-0K 60N-10P-60K 120N-20P-120K 1995: Pt 1,1 Kt 5,5 (Jensen, upubl) Anim-slurry-75Nt Anim-slurry-150Nt 2008: Pt 0,8 0,9 1,1 1,2 1,1 1,0 1,4 Kt 7,3 8,5 8,3 9,7 11,3 9,4 13,1
37 Konklusioner spørgsmål? Jordens frugtbarhed er for flere næringsstoffer (men ikke alle) tæt forbundet med opretholdelse af det organiske stof og biologisk aktivitet Hovedudfordringerne for økologisk jordbrug er N: ikke at få tilstrækkeligt plantetilgængeligt N, men at sikre N forsyningen uden at det indebærer store tab P: at udvikle dyrkningsmetoder / afgrøder der er bedre i stand til at udnytte jordens sværttilgængelige P puljer K, S: at udvikle nye acceptable/rentable gødningskilder Mikronæringsstoffer: at sikre den biologisk aktive jord samt god forståelse for specifikke mangler Ændringer i organisk stof, P etc. sker langsomt, både ved udpining og ved opgødskning, derfor langt fra handling til virkning ses
Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder
Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed,
Læs mereSådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder?
Sådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder? Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Stærkt svingende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereLars Stoumann Jensen, KU-LIFE 1
3-12-214 Institut for Plante og Miljøvidenskab Jordens frugtbarhed og organisk stof Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Workshop
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereVærdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereAlbrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck
Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Introduktion William Albrecht var forsker på universitet i Missouri i USA. I 60 erne og 70 erne udgav han de såkaldt Albrecht Papers, hvoraf
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereAnvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereNUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker
Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Af Margrethe Askegaard, Ecoviden, og Sven Hermansen, SEGES Første års undersøgelser i økologisk vårbyg viser at kvælstof er udbyttebegrænsende, at koncentrationen
Læs mereJordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereBiochar fra termisk forgasning og rodvækst
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs meremateriale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum
Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereEstimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy
Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereMåleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv.
Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut Martin Beck Selvstændig konsulent 18/12 2018 Analyser af kompost og kompost-råvarer, 2017-2018 Forsøgsarbejde i projektet Kompost en central del af indfasning af
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereGødskning og afgrødens indhold af tungmetaller
Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereGrøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereLandbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.
Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereVelkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park
Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park Projekter støttet af Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug Program
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereFakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2016/2017
Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Juli 2018 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereDaisy: et procesbaseret modelsystem
Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereHvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed
Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereAlternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976
Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereRodvækst og hvad betyder den for det vi høster?
Jordbærkonference 1. november 2017 1 Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Dorte Bodin Dresbøll, Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Jordbærkonference 1. november 2017 2 Indhold
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereKvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereYara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018
Yara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018 Program Flex Gødning A/S Kvælstof og inhibitorer Nufol NP gødninger Sortiment Afbryd og stil spørgsmål Flex Gødning A/S Flex Gødning A/S etableret
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mere