Teknisk gennemgang af energiområdet

Transkript

1 lp ved bjekter side og pelinjer ed Vis ærmen lg OK Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 69 Offentligt Teknisk gennemgang af energiområdet Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 22. september 2015

2 Program 1. Introduktion til energiområdet (historisk, fakta om energisektoren, reguleringsinstrumenter) 2. Energiaftalen Udvalgte emner på energiområdet: a) Vedvarende energi b) Energieffektivisering c) Elsektoren d) Varmesektoren e) Gassektoren f) Forskning, udvikling og demonstration 4. Tendenser med indflydelse på fremtidens danske energipolitik 5. Olie- og gasproduktion

3 1. Introduktion til energiområdet

4 Historik 1970 erne - oliekrise 1980 erne - kraftvarme og naturgas 1990 erne decentral kraftvarme 2000 erne EU s indre marked, liberalisering, udbygning med VE 2010 erne udbygning og indpasning af VE, nye markedsmodeller, øget europæisering mv.

5 Økonomiske nøgletal Energisektoren bidrager signifikant til den danske økonomi: Anlægsaktiver 274 mia. kr. Værditilvækst mia. kr. Samlet eksport mia. kr. Beskæftigelse personer TITEL PÅ OPLÆG AFDELINGSNAVN DATO: 24/01/12

6 Reguleringsinstrumenter Hovedinstrumenter VE (primært vind, biogas, biomasse) - Udbud - PSO-støtte - Støtte via finanslov Energieffektivisering - Energiselskabernes energispareindsats, finansieres via elregningen - Øvrig sektorregulering Gasnet - Indtægtsrammer Fjernvarme - Varmepris: Hvile i sig selv princip - Tilskud til el-produktion ved kraft-varme - De 85 værker med højeste varmepris fået tilladelse til etablering af 1 MW biokedel Elnet - Indtægtsrammer netvirksomheder - Transmissionsnettet (hvile-i-sig-selv) Tværgående økonomiske virkemidler - Afgifter (eksempler: elafgift, energiafgift (fossile brændsler)) Forskning og Udvikling - EUDP mv. (Forskningspulje i fri konkurrence)

7 Ad. 2 Energiaftale 2012

8 Energiaftalens primære tiltag Vind: Kriegers Flak (600 MW), Horns Rev 3 (400 MW), Kystnære møller og forsøgsmøller (500 MW, dog reduceret til 400 MW med Vækstpakke 2014) samt forbedrede rammevilkår for landvindmøller. Varme: Nettofordelsmodellen der fremmer biomasse på centrale kraftværker samt tilladelse til biomasse på 35 barmarksværker. VE-procespulje på oprindeligt 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt i til fremme af VE i virksomheders produktionsprocesser. Øget støtte til biogasproduktion Energiselskabernes energispareindsats øges med 75 pct. i og 100 pct. i ifht indsatsen i En række finanslovsfinansierede tiltag, herunder reserve på 60 mio. kr. i Finansieres via PSO, nettariffer og forsyningssikkerhedsafgiften (der sidenhen er tilbagerullet med Vækstpakke 2014)

9 Forventede effekter af energiaftalen Udledning af drivhusgasser Andel af vedvarende energi Effektvurdering af energiaftalen 2012 Reduktion på ca. 34 pct. i perioden 1990 til ,8 pct. af endelig energiforbrug Basisfremskrivning 2014 Reduktion på omkring 37 pct. fra 1990 til 2020 afhængig af kvoteprisen pct. Omkring 38 pct. af endelig energiforbrug afhængig af kvoteprisen Reduktion af forbrug af fossile brændsler Ca. 25 pct. i forhold til 2010 I størrelsesordenen 27 pct. i forhold til 2010 afhængig af kvoteprisen Vindandel i elforsyningen 49,5 pct. Omkring 51 pct. Energieffektivisering Bruttoenergiforbrug på 753 PJ i 2020, dvs. fald på ca. 7,6 pct. i perioden Bruttoenergiforbrug på 753 PJ i 2020, dvs. fald på ca. 7,6 pct. i perioden

10 Udvikling i Energiaftalens omkostninger indtil 2020 Seneste biogas vurdering har øget aftalens omkostninger med ca. 10 pct. Stadig markant billigere end ved aftalens indgåelse i 2012 OBS: Usikre beregninger. Næste fulde fremskrivning forventes klar i december 2015 Mia. kr., 2015-priser Sum Energiaftalen ved indgåelse ,9 2,0 2,7 3,2 3,7 3,8 17,2 Energiaftale efter genberegning ,0 2,0 2,2 2,9 4,2 4,9 18,3 Samlede besparelser ifm. Vækstpakke ,5-0,7-0,8-1,1-1,6-1,5-6,2 Energiaftalen efter vækstpakke ) 1,6 1,3 1,4 1,9 2,6 3,4 12,1 Ændringer i PSO sfa. Horns Rev 3, Kriegers Flak, landvind og kystnære møller 0,05-0,1-0,4-0,4-0,3-1,1 Højere forventning sfa. ny biogas vurdering april ) 0,0 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 2,4 Energiaftalen efter opdatering 2) 1,6 1,8 1,7 2,0 2,7 3,6 13,3 Noter: 1) Udover finanslovrelateret støtte til biogas indgår et partielt skøn for stigning i PSO-støtte til biogas ift. den seneste PSO-fremskrivning fra marts Dette skøn vil blive konsolideret med den næste samlede PSO-fremskrivning, der forventes at foreligge ifm. Basisfremskrivningen i december ) Begrænsede antal decimaler gør, at summering af enkeltbidrag kan afvige fra summen.

11 Afgifts- og tilskudsanalysen Formål: Afgifts- og tilskudssystemet skal understøtte de miljø- og energimæssige mål samt de fiskale mål med færrest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. 7 delanalyser: 1. Oversigt over afgifter og tilskud 2. PSO 3. Eksternaliteter 4. Afgifter og tilskud på tværs 5. Overskudsvarme 6. Tilskud til landvind 7. Administrative omkostninger

12 Vind: Åben-dør vs. Udbudsprocedure Aben-dør procedure Ansøgeren finder selv området, som skal godkendes af myndighederne Maksimum pristillæg på 25 øre/kwt således at den samlede pris (tillæg og markedspris) ikke overstiger 58 øre/kwt Senest færdigbygget havmølleprojekt: Sprogø Eksempler på nyere forundersøgelsestilladelser til havmølleprojekter: Mejl Flak, Omø Syd, Jammerlands Bugt Udbudsprocedure Screenede områder Garanteret fast pris per kwt i henhold til koncessionsaftale, som fastlægges efter udbud Senest udbudt havmølleprojekt: Horns Rev III med fast pris på 77 øre/kwt. Horns Rev III er endnu ikke bygget Seneste udbudt havmølleparker: kystnær udbud af 350 MW og 50 MW forsøgsordning

13 Ad. 3 Udvalgte emner indenfor energiområdet

14 3.a. Vedvarende energi TITEL PÅ OPLÆG AFDELINGSNAVN DATO: 24/01/12

15 Forventning til VE-udbygning i EU i 2020

16 VE-teknologier - forventet udvikling Indsatsområde Energiaftale 2012, Forventet udbygning i 2020 (PJ el MW) Samlet vindandel: 49,5 pct. Opdateret forventning frem mod 2020 Samlet vindandel: 51 pct. Vind Hav: 1000 MW - Kriegers Flak 600 MW - Horns Rev 400 MW Kystnære: 500 MW Hav: 1000 MW, som følge af vækstaftale om tilbagerulning af FSA mv. (juli 2014) forventes Krigers Flak først i fuld drift ved udgangen af 2021 Kystnære: 400 MW Biomasseomlægning nettofordelsmodel Biogas Land: indgår i samlet vindandel, tiltag der understøtter udbygning Anvendelse af fast biomasse i 2020 Ca. 114 PJ Ca. 17 PJ i 2020 Land: Lidt højere end forventet Har været bagud, men forventes at følge forventet udvikling frem mod PJ VE til proces 16 PJ fortrængt fossilt brændsel Evaluering fra 2015 indikerer at ordningen følger den forventede udvikling

17 Elpriser Anmærkning til begge figurer: * elpris, tariffer og afgifter videreført for hele 2015 som observeret i august PSO-tarif er dog opdateret til 25,5 øre/kwh i 4. kvt Øvrige elementer dækker over afgifter og øvrige tariffer

18 3.b. Energieffektivisering TITEL PÅ OPLÆG AFDELINGSNAVN DATO: 24/01/12

19 Energieffektivisering EU-mål: 2020: Vejledende EU- mål på 20 pct. 2030: Vejledende EU-mål på mindst 27 pct. Hovedinstrument: Energiselskabernes energispareindsats

20 3.c. Elsektoren TITEL PÅ OPLÆG AFDELINGSNAVN DATO: 24/01/12

21 Forsyningssikkerhed metode

22 22 Danmark er pristager fra vores nabolande DK fælles pris med alle DK fælles pris med Norden DK fælles pris med Tyskland DK med egen pris Ca. 20 pct. af tiden Ca. 50 pct. af tiden Ca. 20 pct. af tiden Ca. 10 pct. af tiden Dok. 14/

23 Vindkraftens relative markedsværdi Historisk og forventet udvikling i vindpris i forhold til middelpris Trods væsentlig mere vindkraft i regionen forventes kun et mindre, langsigtet fald i vindkraftens relative markedsværdi. Vindprisen er den vindvægtede pris. Dvs. den gennemsnitlige afregningspris for en kwh vindmøllestrøm over en periode (fx et år). Vindprisen i 2014 i DK1 = 20,2 øre pr. kwh Middelpris i 2014 i DK1 = 22,9 øre pr. kwh Den relative vindpris i 2014 i DK1 (i forhold til middelprisen) = 20,2 / 22,9 = 88,4 pct. 23

24 Danmark er tæt forbundet med nabolandene Det danske elsystems afhængighed af udlandet bliver større over tid. Dette er ikke i sig selv et problem for forsyningssikkerheden, men det bliver mere afgørende at sikre tilgængeligheden af udlandsforbindelserne og den kapacitet, der findes på den anden side af forbindelserne. Beregningerne antyder blandt andet, at tidsforskydningerne mellem de forskellige nabolande i elforbrug, vindkraftproduktion og solcelleproduktion giver mulighed for i betydeligt omfang at dele forsyningssikkerhed. Forbindelserne til udlandet har en stor værdi for Danmark. De sikrer en omkostningseffektiv anvendelse af produktionskapacitet gennem elmarkedet i Danmark og i udlandet og reducerer omkostningerne forbundet med at sikre tilstrækkelig forsyning af el til de danske forbrugere. Man skal derfor være forsigtig med at analysere isoleret på dansk elproduktionskapacitet og forbrug, når det drejer sig om effekttilstrækkelighed. Kilde: Elforsyningssikkerhed i Danmark, rapport fra Energistyrelsen, juli 2015

25 Regional integration- færre omkostninger

26 Overkapacitet i Europa. Komplementerende elmiks 26

27 De tyske elflaskehalse: Omfang & det relative velfærdstab i Norden Kilde: Rapport af 2015 fra svenske Energimarknadsinspektionen (R2015:11) 27

28 Ny markedsmodel for elområdet

29 3.d. Varmesektoren TITEL PÅ OPLÆG AFDELINGSNAVN DATO: 24/01/12

30 Varmesektoren - Fjernvarmeproduktion Figur 1. Fjernvarmeproduktion (PJ) fordelt efter produktionsanlæg I dag har 63 pct. af alle boliger fjernvarme.

31 Fremtidens udfordringer for varmesektoren Varme skal leveres sikkert, skal kunne betales og bidrage til omstilling af energisektoren. Kommende investeringer: Biomasse eller varmepumper? Begrænsninger i brændselsvalg og afgifter. Kraftvarme er det altid hensigtsmæssigt? Samfundsøkonomi og godkendelsesprocedure for fremtidige fjernvarmeprojekter.

32 3.e. Gassektoren TITEL PÅ OPLÆG AFDELINGSNAVN DATO: 24/01/12

33 Gassektoren

34 3.f. Forskning og udvikling TITEL PÅ OPLÆG AFDELINGSNAVN DATO: 24/01/12

35 mio. kr Forskning, udvikling og demonstration Ansøgt tilskud og bevilling, EUDP Ansøgt tilskud Medfinansiering Bevilling II Eksport af energiteknologi, mia. kr. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 26,7 33,7 33,8 33,2 35,7 42,7 49,9 56,6 69,7 58,8 54,8 60,4 61,0 67,6 74,4 20,0 10,0 0,

36 4. Tendenser med indflydelse på fremtidens danske energipolitik

37 Sammenhæng og integration på tværs

38 Energipolitikken: Flere EU- og regionale dimensioner Betydelige økonomiske gevinster ved større markedsintegration mellem landene* Øget regionalt samarbejde forude EU s energiunion indvarsler tættere samarbejde: EU 2030 (Fælles EU-mål på VE og EE; nyt forvaltningssystem, hvor energistrategi ses på tværs; tværnational opfyldelse af non-ets) Statsstøtte-retningslinjer på miljø og energi (øget åbning og integration af VE-markeder på tværs af grænser; konvergerende støttemodeller) Energiunionen (bred og omfattende strategi; 5 sammentænkte dimensioner) * F.eks. Booz & Co.: Benefits of an integrated European energy market, rapport af juli 2013 udarbejdet til Europa-Kommissionen. 38

39 Regionalt samarbejde: Baake-processen

40 Konvergerende markedsmodeller for elmarkedet

41 5. Olie- og gasproduktion TITEL PÅ OPLÆG AFDELINGSNAVN DATO: 24/01/12

42 Produktion af olie og gas Olieproduktion mio. m3 Gasproduktion, salgsgas mia. Nm3 Produktion i 2014: Olie: 9,6 mio. m 3 ~ tønder/dag Salgsgas: 3,8 mia. Nm 3

43 Ca. 3,5 km Skifergas

44 Tak for opmærksomheden! Spørgsmål?