1Danmark skal markere sig stærkere

Transkript

1 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele af hjælpen skal gå til verdens fattigste lande Danmark skal bidrage markant og synligt til målene, ikke mindst når det gælder om at halvere fattigdommen Sikkerhedspolitikken skal bruges til at skabe et bedre liv for de fattige i de fattigste lande. Danmark bør genindtage sin internationale position som førende ambassadør for verdens fattigste vores mening skal tælle igen....og FOR AT SIKRE AT ALT DETTE SKER: Indførelse af posten som udviklingsminister selig anser u-landsbistanden som langt mindre vigtig end før. Den norske udviklingsminister har bemærket, at Danmark slet ikke har den indflydelse internationalt, som vi havde før i tiden. Man holder efterhånden op med at regne Danmark som en vigtig aktør, ikke mindst efter at posten som udviklingsminister er nedlagt. Opfyldelse af 2015-målene kræver en fordobling af den nuværende samlede globale bistand på 50 mia. dollars. Danmark har hvert år gode overskud på statsfinanserne, så vi har råd til at opskrive bistanden til verdens fattigste til 1% af bruttonationalindkomsten igen. Det er kun fire år siden, at Danmark gav 1,06% af bruttonationalindkomsten i u-landsbistand. Dermed var vi det land i verden, der procentuelt gav mest til de fattige lande, og trods landets lidenhed var vi i absolutte tal den niendestørste donor i OECD. På grund af nedskæringer er procentdelen dalet støt lige siden og ender øjensynligt omkring 0,83 i Det var derfor med rynkede bryn, at OECDs udviklingskomité præsenterede sin vurdering af den danske u-landsbistand i midten af 2003: man noterede sig en markant lavere prioritering af området og et klart brud på den danske tradition. Ydermere går Danmark stik imod strømmen, idet de lande, vi godt kan lide at sammenligne os med, er i fuld gang med at øge deres bistandsprocent. Norge planlægger eksempelvis at komme op på 1% og ser ud til at nå op i nærheden af 0,95% i Omverdenen ser med undren på, at Danmark plud- FN s MEDLEMSLANDE SKAL INDEN 2015 NÅ AT: Bekæmpe ekstrem fattigdom og sult Sikre grundskoleuddannelse for alle Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder Mindske spædbarns- og børnedødeligheden Mindske mødredødeligheden Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

2 2 Hjælp til de fattige ikke panservogne Danmarks bistand skal være en del af en verdensstrategi og en del af EU s samlede udenrigspolitik. Prioriteterne i dansk udviklingsbistand skal tage udgangspunkt i problemerne, som de mærkes i den fattige del af verden, herunder problemerne for kvinderne, problemer med sult og fattigdom og med hiv/aids. Det globale perspektiv bør fastholdes og skal ikke forstyrres af indenrigspolitiske hensyn. Dansk bistand skal effektivt medvirke til at afskaffe fattigdommen i de hårdest ramte lande i verden. Det skal være den absolut højeste prioritet i bistandspolitikken. Det skal ikke ske i konkurrence med terrorbekæmpelse, tværtimod. En effektiv nedbringelse af fattigdom er med til at forebygge konflikter og desperate handlinger. Derfor hænger tingene sammen. Men fattigdommen skal styre valget af lande, som Danmark samarbejder med. Tre fjerdedele af den bilaterale bistand skal gå til de fattigste lande med en BNI under 500 USD pr. indbygger. Sådan er det ikke i dag. Verden har brug for gode værdier som næstekærlighed, retfærdighed, menneskelig respekt, medbestemmelse, ligestilling mellem kønnene og folkelighed. Gentagne evalueringer har vist, at dansk bistand har kunnet gøre en forskel og danne forbillede. Det er blandt andet, fordi Danmark har insisteret på at gøre arbejdet ordentligt i respekt for vore grundfæstede værdier. Verden er mærket af terrortruslen ikke mindst efter 11. september 2001, og det har lagt en ny dagsorden ind over den danske udenrigspolitik. Sikkerhedspolitik blandes i stigende grad ind i bistandspolitikken, og det er som om, det nye fokus på terrorbekæmpelse tillader, at man ser lettere på internationalt vedtagne konventioner om menneskerettigheder og humanitære principper. Partnerskab 2000 er en af verdens bedste bistandspolitikker. Det er en fælles opgave for alle medvirkende i dansk u-landsbistand at føre den ud i livet med fattigdomsbekæmpelse og partnerskab som de to ledestjerner. Regeringens supplement fra 2003 En Verden til Forskel tager blandt andet højde for den forstærkede opmærksomhed på bekæmpelse af terror. I de lande, hvor krig og ufred er den største forhindring for et værdigt liv for almindelige mennesker, bør Danmark gå i spidsen for hurtigere og langt mere robuste internationale indgreb. Borgerkrige som i Sudan, Liberia, DR Congo og flere andre steder, kan ofte standses langt tidligere med den rigtige blanding af håndfaste politiske (diplomatiske) og evt. militære initiativer udefra. Når der foreligger en forhandlet fred skal større fredsbevarende indsatser kunne mobiliseres meget hurtigt. I tilfælde af folkemord, eller folkemordslignende situationer, må FN og det øvrige internationale samfund gribe langt hurtigere ind end hidtil - også hvis det er ensbetydende med indsættelse af fredsskabende/beskyttende militære styrker. Danmark bør yde et massivt bidrag til at skabe fred i verden, både via direkte diplomati og ved fredsbevarende og fredsskabende indsatser indenfor rammerne af FN og international lovgivning.

3 Sult - det er en menneskeret at spise hver dag Alligevel er næsten en milliard mennesker underernærede. Kampen mod sulten skal ske på mange fronter samtidig. Dels gennem landbrugsprogrammer, der prøver at opbygge et bedre landbrug i landene i syd. Dels gennem fattigdomsbekæmpelse en stabil indkomst, særligt hos kvinderne, er det bedste værn mod sult. Dels gennem en indsats i forhold til den globale 3handel. Hvis et ordentligt landbrug skal have fodfæste i Afrika, skal der være afsætning og det stiller krav til EU om at åbne vores supermarkedshylder. Det stiller også et krav om at holde op med at afsætte kunstigt billige fødevarer i den fattige verden. Med en blanding af teknologi og politisk vilje kan sulten afskaffes. Danmark skal have sult som en hovedfjende på linie med fattigdom. Danmark skal specialisere sig i humanitær bistand, der bekæmper sult på både kort og langt sigt. Truslen fra hiv/aids Hiv/aids er en meget direkte trussel for de 42 millioner hiv-smittede i verden, for deres børn, og for de samfund, de bor i. Hiv/aids er en trussel mod de smittedes ret til livet, mod deres ret til sundhedsydelser, og mod deres levestandard. Hiv/aids er en overhængende trussel mod bæredygtigheden i udviklingsarbejdet, med styrtdykkende forventede levetider og stigende fattigdom. Særligt kvinderne er udsatte for sygdommen, og særligt kvinderne bør inddrages i forebyggelsen gennem uddannelse og selvstændiggørelse. Danmark må gå foran, handle resolut, og placere hiv/aids solidt på udviklingsdagsordenen. 4 Kun ved at bekæmpe sygdommen mere intenst end i dag, kan sikkerhed og menneskerettighederne for millioner af mennesker verden over sikres. Danmark skal øge sin støtte til hiv/aids-forebyggelse og behandling markant i både den multilaterale og bilaterale hjælp. Danmark skal undersøge mulighederne for at gøre hiv/aids medicin tilgængelig for de fattigste. Vi ved, hvordan man med forebyggelse kan standse sygdommen. Der mangler penge. Danmark bruger cirka 500 millioner kroner årligt på sygdommen. Det svarer til fire procent. Fire procent af bistanden til hiv/aids er ikke nok. Beløbet skal femdobles.

4 5 De fattige landes råstoffer skal under demokratisk Hvad skal de fattige lande leve af De fattige lande har brug for økonomisk vækst. Vi skal hjælpe den på vej gennem både hjælpeprogrammer, en åbning af handelspolitikken og på mange andre måder. Vi skal hjælpe de fattige lande til at føre en indenrigspolitik, der skaber grundlaget for et privat erhvervsliv, herunder velfungerende domstole, jordrettigheder og civile rettigheder for de ansatte. Vi skal ikke tolerere vestlige handelshindringer, heller ikke på landbrugsområdet. Vi skal skabe mikrokreditprogrammer, der skaber vækst blandt de fattigste i de fattige lande. Indkøb, konsulentarbejde og andre ydelser skal ske i de fattige lande. kontrol, og midlerne skal komme de fattige til gode. I en stribe lande med store olieforekomster, guldminer eller diamantminer har de fattige aldrig set noget til midlerne. Danmark skal kæmpe for, at de vestlige firmaer ikke indgår koncessioner med magthavere, der ikke anvender midlerne korrekt. 6 Afskaf illegitim gæld Som et vigtigt led i kampen mod fattigdom bør Danmark gå forrest i bekæmpelsen af illegitim gæld. Det er resultatet af de lån, som stater, internationale banker og finansielle institutioner som Den internationale Valutafond og Verdensbanken yder til regeringer, der ikke er demokratisk valgte, og som bruger lånene til at undertrykke deres egne befolkninger eller overfører lånene til private konti i udlandet. Som det f.eks. er tilfældet i Irak, Den demokratiske Republik Congo eller Argentina, er det altid civilbefolkningen, der sidder tilbage med regningen og skal betale gælden tilbage, selvom de ikke har haft nogen indflydelse på gældsstiftelsen. Derfor bør Danmark som kommende medlem af FN s Sikkerhedsråd arbejde for, at der oprettes et internationalt organ, der kan forhindre, at der ydes illegitime lån i fremtiden og sørge for, at allerede illegitim gæld bliver eftergivet.

5 7 Når det går galt... Nogle lande vil ikke kunne leve op til Danidas partnerskabskrav på grund af ringe kapacitet eller problematisk regeringsførelse. Danmark bør formulere en særlig strategi for at forhindre, at stater bryder sammen og lægge stor vægt på støtte til progressive kræfter i civilsamfundet i disse lande. I lande med sammenbrudte eller ikke-eksisterende civilsamfund bør Danmark sætte ind med solid kapacitetsopbygning og demokratistøtte. Støtte til menneskerettigheder og demokrati bør ydes til fattige lande med svage statsapparater snarere end halvrige lande i Mellemøsten. Ringe kapacitet eller problematisk regeringsførelse bør ikke i sig selv udelukke fattige lande fra at modtage dansk bistand det er ofte en ekstra grund til at hjælpe dem. Nyere historie viser desværre flere eksempler på fejlslagne regeringer, ikke mindst på det afrikanske kontinent. Danmark har bl.a. i 2002 valgt at vende ryggen til Eritrea og Malawi, hvis regeringer ikke opfører sig så godt på menneskerettighedsområdet eller er lidt længe om at finde ud af, hvordan et demokrati virker. Det hjælper ikke den lidende befolkning, og det er udtryk for en fejlvurdering af, hvor man især skal kunne gøre en forskel. Hvis et samarbejdsland slår ind på en gal kurs, skal midlerne omdirigeres til områder udenfor statens regi ikke fjernes. 8 Ægte partnerskaber og modtagerne i førersædet De fattige lande skal hjælpe sig selv ud af fattigdommen. Den danske støtte skal starte med, hvad de fattige lande selv ønsker, og bruge den styrke, de fattige lande selv har. Hjælpen fra Danmark skal ikke kun gå til staten i modtagerlandene. Civilsamfundet kirker, ngo er og markedet virksomheder, interesseorganisationer er lige så vigtige. En betydelig del af den danske støtte skal støtte opbygningen af hele samfund i modtagerlandene. Og samfund er mere end stat. Som tommelfingerregel skal mindst 20 procent af midlerne i hvert eneste sektorprogram anvendes af ikke-statslige aktører. Opgaverne skal udbydes blandt lokale og internationale ngo er. Dermed kommer civilsamfundet ind i alle dele af arbejdet. Det er vigtigt, at den danske hjælp bygger på rene klare linier og enighed mellem Danmark og partneren, før projektet går i gang. I al hjælp skal der være en afslutningsdato indbygget. Dermed er der altid en exitstrategi i ethvert projekt. Danmark bør ikke igen af indenrigspolitiske grunde afbryde et partnerskab i utide og uden varsel, som det skete, da Danmark trak sig ud af Eritrea, Malawi og Zimbabwe.

6 Danida skal udskilles fra Udenrigsministeriet. I dag roterer medarbejderne hvert tredje år, og en karriere skifter spor mellem nord og syd og mellem meget forskellige jobs. Danida skal være en styrelse under et udviklingsministerium, så selvstændig kompetence og kontinuitet sikres. I dag er medarbejderne ofte langt væk, når et projekt de har sat i gang, er færdigt. Danida skal udvide sin informationskapacitet. Der skal være tænkt over formidlingen af hvert eneste program, og Danida skal indbyde offentligheden til at se med på en langt mere ambitiøs måde end i dag. 9Maskinrummet og værktøjskassen Der skal mere fokus på effekten af dansk bistand for de mennesker, det handler om og det skal Danida selv invitere modtagerne af bistanden til at vurdere. Folkelige organisationer og andre kræfter i civilsamfundet bør i højere grad bruges som tjek på, om staterne lever op til deres forpligtelser over for borgerne. Skiftet fra enkeltstående projekter til sammenhængende programmer har gjort dansk bistand langt mere effektiv end dengang, projektøerne ikke havde det mindste med hinanden at gøre. Men sektorprogrammerne slører for helheden. Landbrugssektorprogrammer løser for eksempel ikke nødvendigvis sult der er mange jordløse bønder, der ikke får gavn af hjælpen. Danida er sat under meget stort pres med for store personalereduktioner. Samtidig er der sket effektiviseringer og positiv udvikling i form af en decentralisering og en kraftig opstramning af styringssystemer og kvalitetskontrol. Det er vigtigt, at Danida har indre ressourcer nok til at sikre kvaliteten i bistanden. Flere ansatte pr. brugt krone! 10 Danske frivillige hjælpeorganisationer står for cirka otte-ti procent af den samlede danske hjælp til verdens fattige. Det er i denne del af bistanden, at frivillige med interesse for hjælpen til de fattige kan engagere sig. Organisationerne samler og opbygger den folkelige forankring af bistanden. Der skal stilles krav til de danske frivillige organisationer. De skal hvile på en folkelig basis hjemme og gøre nytte ude. De frivillige organisationer skal aflevere frivillige regnskaber, som skal offentliggøres på organisationens hjemmeside. Bistandens folkelige forankring Danida bør også have en folkelig forankring i samtlige sine sektorprogrammer, så der altid er en dobbelt folkelig komponent. Dels via landets eget civilsamfund, dels via en repræsentant for det danske civilsamfund. Det kan være en lille dansk ngo, der har en opgave i relation til et stort projekt. Andelen af de danske midler, der kanaliseres via ngo er bør efter norsk og hollandsk model væsentlig højere op.