2015-målene og beyond 2015

Transkript

1 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012

2 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed Sygdomme Globalt partnerskab Miljø

3 Hvad er så specielt ved 2015-målene Bygger på Millennium Deklarationen og underskrevet af alle verdens lande (192) Bygger på resultaterne af de store FN konferencer op gennem 1990s Specifikke, tidsbestemte og målbare Sat menneskelig udvikling i centrum for udviklingspolitikker og diskurs Skabt en fælles global udviklingsdagsorden, der forbinder rige og fattige lande i gensidig forpligtigelse Et værktøj til at holde politiske ledere ansvarlige

4 Hvor langt er vi nået?

5 Store fremskridt Fattigdom er halveret fra 46% til 23%; forventes at falde til 15% inden % af alle børn er indskrevet i grundskole Flere piger end tidligere går nu i skole (96/100) 12,000 færre børn dør hver dag 34% færre kvinder dør i barselssengen Dødsfald som følge af TB er faldet med 40% og 20% for malaria HIV infektionsraten er faldet med 21% 9 ud af 10 mennesker har nu adgang til rent vand

6 Fokus på positive udviklingsresultater Skabe større tillid til at udviklingssamarbejde nytter Vise at det er muligt at nå 2015-målene

7 Udfordringer de kommende år Meget uens fremskridt; globale tal dækker over store regionale forskelle Tydeligt behov for større fokus på kvinders rettigheder og ligestilling Nødvendigt med mere fokuseret indsats og skræddersyet nationale strategier; bl.a. UNDP lanceret i 2010 MDG Acceleration Framework (MAF) Den økonomiske krise truer med at bremse udviklingen Miljøødelæggelser og klimaforandringer turer med at underminerer opnåede resultater og fremskridt (HDR2011) Kun 5 lande lever op til målet om 0,7% BNP bidrag

8 Beyond 2015 Udviklingskonteksten har ændret sig siden 2000 og byder på både udfordringer og muligheder; 9 tendenser tegner billedet: 1. Befolkningsvækst og menneskelig mobility 2. Syd er stærkere & den globale økonomi har mange centre 3. Nye og flere aktører i udviklingssamarbejdet 4. Større og nye uligheder 5. Større krav om demokratisk medindflydelse og ansvarlighed 6. Teknologisk udvikling 7. Multilateralisme, plurilateralisme og regionalisme Kriser og sårbarhed 9. Pres på verdens naturresourcer

9 En ny ramme for udviklingssamarbejdet efter 2015 Ø Bør forholde sig til den ændrede udviklingskontekst herunder særligt udfordringerne omkring bæredygtighed og ulighed Ø Sikre een fælles udviklingsramme, som fastholder fattigdoms fokuset, og inddrager SDGs Ø Bygge på det momentum og erfaringsgrundlag 2015-målene har skabt Ø Være i overens med FN s normer, værdier og forpligtigelser Ø Baseres på en open, gennemsigtig og inddragende dialog med alle interesenter, inkl de fattige og marginaliserede, for derigennem at sikre et bredt folkeligt ejerskab Ø Opbygges omkring globale partnerskaber mellem relevante aktører, der kan skabe resultater, herunder privatsektoren og civil samfundsorganisationer

10 Rio+20 en ny start En mulighed for at re-kalibrere den globale udviklingsdagsorden Bæredygtige udviklingsmål (SDGs); energi (SEFA), vand, fødevaresikkerhed Regeringsførelse betyder noget og bør være mere sammenhængende og inddragende Brug for at se på nye måder at finansiere udvikling Tid til en ny måde at måle vækst og udvikling på et nyt bæredygtig udviklingsindex

11 FN og post-2015 Ø DESA-UNDP-ledet arbejdsgruppe nedsat i januar 2012 med det formål at komme op med anbefalinger til en sammenhængende og bred FN vision og køreplan for post-2015 dagsorden Ø Arbejdsgruppen er i gang med at forberede en rapport til FN s Generalsekretær, der skal indgå i det høj-panel som skal nedsættes og rådgive ham omkring 2015 Summit.

12 UNDP og post UNDP er co-chair i DESA arbejdsgruppen 2. Nationale konsultationsprocesser i 50 lande 3. Tematiske møder med et bredt spektrum af interesenter (regeringer, akademikere, NGOs etc) omkring eksisterende og nye udviklingsudfordringer 4. UN/DG dialog proces i gang m/ både FN og ikke-fn aktører 5. Drager nytte af sociale medier, web-baseret og mobil teknologi for at fremme en så open og interaktiv offentlig dialog som mulig 6. Sammenfatte input fra dialog processen til FN Generalsekretærens rapport til FN s 68. Generalforsamling i 2013.

13 For mere information se: /