Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Transkript

1 Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag

2 Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige middag. For at du kan huske noget af det, du mødte under middagen, får du en del af tallene i denne folder. Du får også links til websteder, hvor du kan læse mere. Måske har du fået lyst til selv at gøre en indsats. Du kan blive frivillig i en lang række organisationer. Blev du født et heldigt sted? Hvor i verden du er født eller vokser op har stor betydning for din fremtid, hvor længe du lever og hvor rask du vil være. Vand er afgørende for alt liv. Det er kun to en halv procent af alt vand, som er rent nok til, at man kan drikke det. Og vi har kun adgang til cirka 0,3 procent af det rene vand (det er kun 0,007 procent af den samlede vandbeholdning). Hvor bruger vi vand? 70 % i landbruget 23 % i industrien 7 % i husholdningerne Så mange mangler adgang til rent drikkevand (2004) Verdens befolkning og indtægt Farligt vand Beskidt drikkevand kan være farligt. Mange mennesker får infektioner og sygdomme igennem beskidt vand. Tusinde af mennesker dør hver dag, af de sygdomme de har fået gennem vandet. 1,2 milliard mennesker mangler adgang til rent drikkevand Hver dag dør børn af smitsomme sygdomme, som de har fået gennem vandet

3 Energi Bortset fra vedvarende energi, er vi ved at have brugt de fl este af vore energikilder op. Naturressourcer er spredt over hele verden; men det er industrilandene som forbruger hovedparten: 60 procent af verdens energiproduktion bruges af de rige lande, mens alle de afrikanske lande kun forbruger 2 procent af den samlede verdensproduktionen. Produktion og forbrug af energi Energi på lager Bliver vi ved med at producere og forbruge samme mængde energi som i dag, svarer vores reserver til: 40 år med olie (140 milliarder tons) 70 år med naturgas (158 milliarder m3) 230 år med kul (500 milliarder tons) 50 år med uran (4 milliarder tons) Handel Hver dag går millioner af mennesker sultne i seng. Det er ikke mad der mangler. Men de internationale handelsaftaler gør det svært for de fattige at få mad på bordet. Hvert syvende menneske i verden er underernæret Sult øger risikoen for at blive syg og mindsker evnen til at arbejde Landbrug 50 procent af verdens befolkning er afhængig af landbrug. 1,3 milliarder mennesker arbejder i landbruget. 75 procent af de mennesker som sulter, er bønder i udviklingslande. International handel Mange små landmænd kan ikke få solgt deres varer, fordi rige lande sælger deres billigere. I 1975 stod afrikanske, caribiske og stillehavslande for tre procent af den internationale handel. I 2000 var den andel faldet til halvanden procent. I 2004 var 33 udviklingslande ikke repræsenterede i World Trade Organisation (WTO), mens EU havde 140 repræsentanter. WTO har til formål at fremme den frie handel. EUs landbrugsstøtte giver 913 dollar om året til en ko i Europa, mens et menneske i verdens fattigste region Afrika syd for Sahara modtager støtte for otte dollar. Verdens samlede eksport 2,3 % fra Afrika 26,4 % fra Asien 5,8 % fra Sydamerika 4,3 % fra Mellemøsten 61,2 % fra Industrilandene

4 Migration Gæld Når mennesker bevæger sig på tværs af lande, regioner og kulturer, kalder vi det for migration. Der kan være mange forskellige årsager til migrationen og den kan være enten frivillig eller tvunget. Migrationens økonomi Tre % af verdens befolkning er på vandring mellem landene. I 1965 var der 75 millioner immigranter. I 2006 boede 191 millioner i et andet land end der hvor de var født (FN s befolkningskontor). Hertil kommer alle de illegale immigranter, som vi naturligvis ikke har tal på. Immigranter spiller en vigtig rolle for økonomien i de lande de stammer fra. FN skønner, at de sender omtrent 291 millioner dollar hjem til deres familier om året. Det er tre gange så meget som den samlede bistand fra de rige lande. Immigranternes årlige støtte I løbet af 1970erne og 1980erne lånte en række lande (især fra Afrika, Sydamerika og Asien), penge af industrilandene. Selvom der er gået mange år, er gælden stadig ikke tilbagebetalt. Derfor bruger landene størstedelen af deres indtægter på at afdrage gælden. Afvikling eller udvikling Gælden er så belastende for udviklingslandene, at de ikke kan skabe en bedre fremtid for deres befolkninger. Derfor taler mange, især NGOér og forskellige kendiser om, at industrilandene skal eftergive gælden. Udviklingslandene har brug for pengene til at bekæmpe sult og sygdom. De skal bygge skoler og sørge for at børn og unge får en uddannelse, så de kan skabe sig en bedre fremtid. Dansk bistand 0,8 procent af Danmarks nationalindkomst, går til ulandsbistand. I 2006 steg vores indkomst så meget, at det blev til 600 millioner ekstra bistandskroner. Udviklingsministeren brugte pengene på at betale det afrikanske land Nigerias 20 år gamle gæld til Danmark. Der blev altså hverken bygget skoler eller gravet brønde til rent drikkevand for pengene. Pengene er istedet gået direkte ned i den danske statskasse til at dække en gæld, der alligevel aldrig ville være blevet betalt. Gæld i % af BNP i Burkina Faso 75 % af BNP i Senegal eller 67, 7 % af BNP i hele Afrika

5 Organisationerne Læs mere om organisationerne bag den uretfærdige middag måske har du fået lyst til selv at blive frivillig Læs mere WTO - det globale supermarked hos MS: Udviklingslandenes gæld hos Nord/Syd Koalitionen, Ibis: Den internationale valutafond på leksikon: Støttet af Danidas Oplysningsbevilling Foto: Jakob Lock Søgaard Folder: Iben Baadsgaard Al-Khalil 2007