Årsrapport. Årsrapport

Transkript

1 Årsrapport 2003 Årsrapport 2002

2 DFDS er et førende, nordeuropæisk linierederi med hovedkontor i København. DFDS blev stiftet i 1866 og er noteret på Københavns Fondsbørs. DFDS rutenetværk omfatter både kombinerede passagerog fragtruter og rene fragtruter. Hertil kommer egne salgsselskaber og havneterminaler til håndtering af fragt. Passageraktiviteterne varetages af DFDS Seaways og er især rettet mod ferierejsende i egen bil, Mini Cruise-passagerer, grupperejser samt transport- og konferencepassagerer. Fragtaktiviteterne varetages af DFDS Tor Line og er især rettet mod internationale transport- og speditionsvirksomheder samt producenter af store mængder industrigods, hvis logistikbehov omfatter et væsentligt element af søtransport. DFDS har i alt medarbejdere og beskæftiger en flåde på ca. 60 skibe. INDHOLDSFORTEGNELSE Vision, strategi og mål 5 Hovedtal DFDS Koncernen 6 Ledelsens beretning 10 DFDS omverden 12 Rutekort 14 DFDS Seaways beretning 18 Mere leder, mindre kaptajn 20 DFDS Tor Line beretning 24 Mere kapacitet, mere miljø 26 Risikofaktorer og miljøberetning 28 Aktionærforhold 30 Regnskabsberetning 32 Ledelses- og revisionspåtegning 33 Anvendt regnskabspraksis 39 Resultatopgørelse 40 Balance, aktiver 41 Balance, passiver 42 Egenkapitalafstemning 44 Pengestrømsopgørelse 45 Noter 63 Selskabsoversigt 64 Flådeoversigt 66 Ledelseshverv 68 Corporate Governance i DFDS 70 Definitioner og ordliste 71 Adresser

3 DFDS KONCERNEN DFDS 2003 Årets resultat 2003 Årets resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser blev DKK 157 mio., hvilket er en fremgang på 9% i forhold til Driftsresultatet (EBITA) steg med 10% til DKK 310 mio. i forhold til Resultatforventning 2004 DFDS forventer et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelsesordenen DKK 175 mio. DKK mio % OMSÆTNING DRIFTSMARGINAL DKK mio % INVESTERET KAPITAL AFKAST AF INVESTERET KAPITAL (ROIC) ) Justeret for nedskrivning af ældre fragtskibe 2) Justeret for poster af ekstraordinær karakter

4 4 DFDS STRATEGI Vision, strategi og mål DFDS vision DFDS vil udbygge positionen som et førende passager- og fragtrederi i Nordeuropa. Forrentningen af den investerede kapital skal øges til et niveau, der er tilfredsstillende for DFDS aktionærer. DFDS markedsområde og aktiviteter Det nordeuropæiske marked for søtransport af passagerer og gods er udgangspunktet for DFDS aktiviteter, der omfatter 21 ruter, 22 salgsselskaber, ejerskab og drift af 33 skibe samt yderligere beskæftigelse af 28 indchartrede skibe. Derudover drives syv egne havneterminaler til håndtering af fragt. I alt ni ruter kombinerer passager- og fragtskibsfart, hvilket afspejler den naturlige sammenhæng mellem transport af både gods og passagerer i mange markedsområder. Afhængig af forholdet mellem antal passagerer og fragtenheder anvendes forskellig tonnage til de kombinerede ruter. Cruise-ferry-skibe anvendes således, når der er en klar overvægt af passagerer, og når ruten forbinder attraktive destinationer, der genererer et marked for Mini Cruise-passagerer. Ro/pax-skibe anvendes, når der er en overvægt af fragt. De væsentligste kundemålgrupper i passagermarkedet er ferierejsende i egen bil, Mini Cruise-passagerer, grupperejser samt transport- og konferencepassagerer. På DFDS rene fragtruter varieres tonnagen i henhold til markedets størrelse og kundernes behov for transport af forskellige lasttyper. Eksempelvis forudsætter DFDS AutoLogistics (transport af nye personbiler, chassiser, reservedele mv.) anvendelse af tonnage med bildæk, og på det norske marked anvendes en blanding af ro/ro-, lo/lo- og kombinerede sideports-/containerskibe på grund af infrastrukturen og norske industrivirksomheders særlige transportbehov. De væsentligste kundemålgrupper for DFDS i fragtmarkedet er internationale speditionsvirksomheder og industrivirksomheder, der producerer tunge industrivarer som stål, papir, person- og lastbiler samt aluminium og plastråvarer. Selvom passager- og fragtaktiviteterne således har en række fælles aktiviteter, er passagerruter (cruise-ferry, pax/ro) og fragtruter (ro/pax, ro/ro, lo/lo) organiseret i to divisioner, henholdsvis DFDS Seaways og DFDS Tor Line, som følge af de forskellige kundemålgrupper, aktiviteterne betjener. DFDS Group Management omfatter koncernledelsen, de centrale stabsfunktioner herunder IT og den tekniske organisation. Sidstnævnte varetager drift og vedligehold samt miljø- og sikkerhedsarbejde for både passager- og fragtskibe. DFDS strategi Hovedpunkterne i DFDS strategi er: Fokus på søtransport af passagerer og gods: kombineret passager- og fragtskibsfart med én overnatning og fragtskibsfart primært baseret på ro/ro-liniefart Geografisk fokus: Nordeuropa DFDS markedsposition: skal fortsat styrkes gennem egen vækst, herunder opstart af nye ruter, og virksomheds-køb/ alliancer Kundekoncepter: inden for passagerområdet tilstræbes en balance mellem på den ene side koncepter og aktiviteter om bord og på den anden side kundemålgrupper i markedet. Inden for fragtområdet tilstræbes en balance mellem speditionskunder og industrielle logistikkunder på ruterne. Tonnageindsatsen på alle ruter vurderes løbende for at optimere kundeservice og omkostningseffektivitet DFDS flåde: gennemsnitsalder og ejerandel skal over tid reduceres for at øge produktivitet og fleksibilitet samt for at sænke omkostningsniveauet: Passagerflåden: gennemsnitsalder ca. 15 år, ejerandel ca. 75% Fragtflåden: gennemsnitsalder ca. 10 år, ejerandel ca. 50% Økonomisk målsætning Inden for en kortere årrække ønsker DFDS at opnå en gennemsnitlig forrentning af den bogførte investerede kapital, der som minimum svarer til DFDS beregnede kapitalomkostning på 6,9% efter skat. På længere sigt er det DFDS klare ambition at opnå et forrentningsniveau, der overstiger kapitalomkostningen.

5 DFDS HOVEDTAL 5 Hovedtal for DFDS Koncernen DKK mio i EUR 1) Resultatopgørelse (korrigeret for forretningsområde solgt i 2000) Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Resultat før finansiering Resultatopgørelse og balance (uden korrektion for forretningsområde solgt i 2000) Resultatopgørelse Nettoomsætning Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) Avance/tab ved salg af skibe, ejd. og terminaler Driftsresultat (EBITA) Resultat før finansiering m.v. (EBIT) Finansiering, netto Ordinært resultat før skat Ordinært resultat efter skat Ekstraordinære poster Årets resultat før minoriteter Resultat til analyseformål 2) Justeret driftsresultat (EBITA) 3) Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Minoritetsinteresser Hensættelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Passiver i alt Nettorentebærende gæld Antal ansatte Pengestrømme Pengestrøm fra driftsaktivitet, brutto Pengestrøm fra driftsaktivitet, netto Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Årets pengestrøm Udbytte Nøgletal, % Driftsmarginal 5,9-2,7 7,5 2,2 4,2 Afkast af investeret kapital (ROIC) 5,0-1,6 3,5 10,8 6,3 Egenkapitalforrentning 4,8 - -0,1 6,9-0,2 8,5 Soliditet 38,5-39,4 39,2 54,1 28,2 Hoved- og nøgletal er ændret i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis bortset fra ændringerne i regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter, hvor der i henhold til regnskabsvejledning 3 og med henvisning til IAS 39 alene er foretaget en tilretning af sammenligningstallene pr. 31. december ) Anvendt eurokurs pr. 31. december 2003: 744,46 2) Resultat til analyseformål beregnes ved at korrigere årets resultat for effekten af ekstraordinære poster og regulering af tidligere års skatter (herunder tilbageførelsen af udskudt skat som følge af overgangen til tonnageskatteordningen) i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens anbefalinger. 3) Justeret for nedskrivninger og avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler.

6 6 DFDS LEDELSENS BERETNING Ledelsens beretning Forrentningen af den investerede kapital blev yderligere forbedret i 2003 Øget kapacitetsudnyttelse og stabil mængdevækst gav fremgang inden for fragtområdet, mens et tilbageholdende rejsemarked medførte lavere indtjening inden for passagerområdet Tonnagefornyelsen fortsatte i 2003, og målene for fragtflådens sammensætning forventes opnået i 2004 Resultatudvikling Årets resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser blev DKK 157 mio. for I årsrapporten for 2002 forventedes et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelsesorden DKK mio. Ved udsendelsen af 3. kvartalsmeddelelsen blev resultatforventningen til 2003 ændret til et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i den øvre ende af et interval på DKK mio. Ændringen var en konsekvens af salget af PRINCE OF SCANDINAVIA, som medførte et tab på DKK 25 mio. Resultatet blev således bedre end forventet, idet den regnskabsmæssige behandling af salget og tilbagechartringen af to fragtskibe i 2002, i forbindelse med opgørelsen af årsregnskabet for 2003, er ændret til finansiel leasing. Ændringen indebærer en positiv resultatpåvirkning på DKK 15 mio., hvilket ikke var indregnet i resultatforventningen pr. 3. kvartal Derudover var aktivitetsniveauet inden for både passager- og fragtområdet højere end forventet i 4. kvartal Årets resultat er tilfredsstillende i lyset af markedsudviklingen i 2003, hvor aktivitetsniveauet på passagermarkedet var lavere end oprindeligt forventet, og i forhold til de væsentlige fremskridt, der blev opnået med fornyelsen af især fragtflåden. Der blev endvidere indgået flere væsentlige, længerevarende industrielle logistikkontrakter. Resultatudviklingen i 2003 forbedrede forrentningen af den investerede kapital til et niveau, der dog fortsat er lavere end DFDS beregnede kapitalomkostning. Positivt frit cash flow DFDS genererede også i 2003 et positivt frit cash flow fra driften på trods af den igangværende tonnagefornyelse. De samlede brutto-investeringer udgjorde DKK 879 mio., hvoraf hovedparten vedrørte fornyelsen af flåden. Det positive frie cash flow fra driften på DKK 371 mio. skyldes et stærkt cash flow fra driften før investeringer og et provenu på lige over DKK 300 mio. ved salg af ældre skibe i forbindelse med flådefornyelsen. Det positive frie cash flow styrkede DFDS finansielle stilling i 2003 gennem en nedbringelse af den netto-rentebærende gæld fra DKK 2,69 mia. ved udgangen af 2002 til DKK 2,57 mia. ved udgangen af Forholdet mellem rentebærende gæld og egenkapital blev forbedret fra 1,24 i 2002 til 1,19 i Tættere på økonomisk målsætning Den investerede kapital i DFDS blev forrentet med 5,0% i 2003, hvilket er 1,9%-point lavere end DFDS beregnede kapitalomkostning på 6,9%. Til sammenligning var forrentningen af den investerede kapital i ,3% justeret for nedskrivningen af ældre fragtskibe på DKK 150 mio. En forrentning af den investerede kapital med 6,9% ville i 2003 have svaret til et driftsresultat (EBITA) på ca. DKK 430 mio., hvilket kan sammenholdes med det realiserede driftsresultat (EBITA) for 2003 på DKK 310 mio. Tonnagefornyelsen fortsætter Målet for DFDS flådestrategi er en moderne, omkostningseffektiv flåde, der er tilpasset kundernes efterspørgsel efter pålidelige, miljøvenlige transportydelser herunder sikre, attraktive sejloplevelser for DFDS passagerer.

7 DFDS LEDELSENS BERETNING 7 DFDS genererede også i 2003 et positivt frit cash flow fra driften Strategiske flådemål og udvikling Mål Passagerflåde: Gennemsnitsalder, år 20,6 19,8 19,4 15 Ejerandel, % Fragtflåde: Gennemsnitsalder, år 13,9 12,5 10,6 10 Ejerandel, % Siden udmeldingen af rederistrategien i januar 2001, herunder de strategiske flådemål, er der frem til februar 2004 solgt 18 fragtskibe og tre passagerskibe. Der er kontraheret fem ro/ro-nybygninger, og to nybyggede ro/pax-skibe er købt. Derudover er ét større brugt cruise ferry-skib købt og ombygget samt et passagerskib indchartret. Samtidig er ejerandelen reduceret væsentligt især for fragtflåden. Inden for fragtområdet indebærer den stabile markedsvækst et behov for tonnage med større kapacitet og højere fart, og inden for dele af passagerområdet indebærer ændrede markedsvilkår - bortfaldet af det toldfri salg og et øget udbud af lavpris-flyrejser - en omstilling til tonnage med lavere passagerkapacitet og højere fragtkapacitet. Ved udgangen af 2004 forventes målene for fragtflådens sammensætning opnået både med hensyn til gennemsnitlig alder og ejerandel. I de kommende år vil fragtflådestrategien således være koncentreret om fastholdelse af flådenøgletallene og sikring af en flåde med en kapacitet og en kvalitet, der lever op til markedsudviklingen. I 2004 og 2005 vil en vigtig opgave være omdisponering af tonnage i DFDS Tor Lines rutenet i forbindelse med tilgangen af de fem ro/ro-nybygninger. Inden for passagerområdet vil arbejdet med opnåelse af de strategiske flådemål fortsætte i 2004 og de kommende år blandt andet med fokus på tilgang af yngre ro/pax-tonnage. Også LISCOs ro/pax-flåde skal yderligere forynges i de kommende år. Virksomhedskøb styrker markedsposition DFDS Tor Line overtog den 12. juni % af aktierne i den norske liniefarts-operatør, Lys-Line AS. Købet er en videreudvikling af det samarbejde, der blev indledt med købet af 66% af DFDS Lys-Line Rederi AS i januar DKK mio Antal skibe CASH FLOW OG INVESTERINGER FLÅDESTØRRELSE Cash flow fra driften før investeringer Netto-investeringer Nybygninger/skibe til levering Skibe i drift

8 8 DFDS LEDELSENS BERETNING Tilpasningen af organisationen til rederistrategien og markedsforholdene fortsatte i 2003 Lys-Line driver liniefart på Nordsøen med ruter mellem Norge og Tyskland, Holland, Belgien og England. Derudover drives liniefart til Irland og Spanien samt befragtningsaktiviteter til Portugal og Middelhavet. Lys-Lines rutenetværk drives med omkring 20 lo/lo- og sideports-/containerskibe, hvoraf hovedparten er på timecharter fra DFDS Lys-Line Rederi. Lys- Line har en årlig omsætning på ca. NOK 750 mio. Aktiekøbet styrker Lys-Lines og DFDS Tor Lines udviklingsmuligheder i Nordeuropa med særligt fokus på skabelse af effektive industrielle transportløsninger, hvor der indgår et væsentligt element af søtransport. DFDS Tor Line AS i Norge indgik i december 2002 en aftale med KST Holding AS om overtagelse af 100% af aktiekapitalen i KST Shipping AS med virkning pr. 1. januar KST Shippings forretningsområder er agenturvirksomhed, shipping-logistik og terminaldrift. Flere industrielle logistikkontrakter På grundlag af DFDS målrettede indsats for at øge antallet af længerevarende industrielle logistikkontrakter blev flere væsentlige kontrakter indgået i 2003 og i begyndelsen af Inden for papirområdet blev der indgået længerevarende kontrakter med Norske Skog og StoraEnso. DFDS samarbejdsaftale med stålproducenten Outokumpu (Avesta- Polarit) blev udvidet og forlænget, og et nyt samarbejde med Fundia Special Bar blev indledt. Det mangeårige samarbejde med Volvo Logistics blev ligeledes forlænget, og en ny længerevarende samarbejdsaftale blev indgået med BMW. DFDS ydelser inden for shipping-logistik er målrettet mod producenter af industrivarer, der kræver specialiseret transportudstyr og viden samt et væsentligt element af søtransport. De vigtigste indsatsområder er stål, papir og person- og lastbiler samt aluminium og plastråvarer. For at forenkle DFDS struktur blev DFDS Seaways A/S, DFDS Tor Line A/S og DFDS A/S således fusioneret med DFDS A/S som det fortsættende selskab. Og i forbindelse med en harmonisering af ledelsesstrukturen i divisionerne implementeredes også i DFDS Seaways en rutecheforganisation. Dette medførte sammenlægninger af afdelinger og funktioner på tværs af landegrænser samt en reduktion i antallet af ansatte primært inden for stabsfunktioner. Ledetråden for DFDS organisationsudvikling er at fremme samarbejde og kompetencedeling blandt medarbejderne på tværs af organisationen for at sikre en effektiv udnyttelse af DFDS ressourcer. For at fremme det tværgående samarbejde blev der således i efteråret gennemført et One Company -kursus for alle medarbejdere på DFDS hovedkontor. Den nye ledelsesstruktur i DFDS Seaways skal medvirke til at øge fokus på samspillet mellem den enkelte medarbejder og kunden. Dette skærper kravene til den enkelte medarbejders indsats og vil gradvist føre til forandringer i ledelses- og samarbejdsformer. For at understøtte disse ændringer pågik også i 2003 ledertræning, som i nødvendig udstrækning videreføres og udbygges i de kommende år. Der blev gennemført en række større, krævende projekter i 2003, som ved en særlig indsats af medarbejdere til søs og i land gennemførtes på meget tilfredsstillende vis. Flytningen af DFDS hovedkontor fra Sankt Annæ Plads til Kalkbrænderihavnen blev gennemført på tilfredsstillende vis på baggrund af en længere planlægningsfase. Flytningen involverede blandt andet nedpakning og genetablering af samtlige arbejdspladser, og denne og andre opgaver blev håndteret planmæssigt og i en positiv ånd med et minimum af gener og forstyrrelser af den daglige drift. Medarbejder- og organisationsudvikling Tilpasningen af organisationen til DFDS rederistrategi og markedsforholdene fortsatte i 2003.

9 DFDS LEDELSENS BERETNING 9 En anden stor opgave var indsættelsen af det indchartrede skib DUCHESS OF SCANDINAVIA. Skibet blev leveret til DFDS med en forsinkelse, men ombygningen af skibet, herunder opfyldelse af sikkerhedskrav til udstyr og uddannelse af besætningen, blev i kraft af grundig planlægning og forberedelse gennemført på meget kort tid. I 2003 påbegyndtes endvidere implementeringen af et fælles økonomisystem for DFDS. Implementering af det fælles økonomisystem i hele Koncernen forventes tilendebragt i løbet af I sammenhæng med One Company -strategien påbegyndtes endvidere en forenkling af IT-strukturen samt en generel harmonisering af de anvendte IT-platforme i Koncernen. Tilgang af nye skibe og salg af ældre tonnage i henhold til flådestrategien samt ruteomlægninger har indebåret en del omplaceringer af medarbejdere til søs. Salget af ældre skibe har desuden medført en reduktion i antallet af medarbejdere til søs. Det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2003 var 4.181, hvilket på grund af virksomhedskøb var lidt højere end i Ny passagerdirektør Søren Jespersen tiltrådte den 15. februar 2004 som passagerdirektør i DFDS, hvor han efter en overdragelsesperiode vil afløse direktør Thor Johannesen som ansvarlig for DFDS Seaways. Søren Jespersen er 46 år og har i en længere årrække været ansat i SAS-gruppen, de seneste tre år som Senior Vice President for SAS World Sales. Søren Jespersen har således en betydelig erfaring inden for forbrugermarkedet (business-toconsumer), der er DFDS Seaways primære marked. Den aktieretlige direktion i DFDS består således med virkning pr. 15. februar 2004 af foresiddende direktør Ole Frie, direktør Christian Merrild og passagerdirektør Søren Jespersen. Sikkerhed Om bord på DFDS skibe fortsætter arbejdet med opretholdelsen af kvalitetssikrings- og sikkerhedsstyringssystemet ISMkoden (International Safety Management) på et højt niveau. Installationen af Voyage Data Recorder ( sort boks ) på alle pasagerskibe er tilendebragt i overensstemmelse med internationale krav herom. I forlængelse af den 11. september 2001 er der vedtaget en tilføjelse til SOLAS-konventionen (Safety of Life at Sea), som hører under IMO (International Maritime Organisation), med det formål at øge sikringsniveauet mod terroristangreb på skibe og havnefaciliteter. Kravene er specificeret i ISPS-koden (International Ship & Port Facility Security Code). ISPS-koden skal være implementeret inden den 1. juli 2004 for skibe i international fart samt for havne, som besejles af international trafik. På grundlag af en detaljeret risikovurdering af hvert enkelt skib/havn skal der udarbejdes en konkret plan for forholdsregler til imødegåelse af mulige trusler mod skibet/havnen. Med hensyn til skibe er arbejdet fremskredent, idet de nationale søfartsstyrelser, hvis myndighed skibe ejet af DFDS er underlagt, på et tidligt tidspunkt i forløbet fik det relevante lovgrundlag udarbejdet. For havnefaciliteterne vanskeliggøres processen af en manglende udpegning af de ansvarlige myndigheder og dermed også af manglende lovgrundlag. Det er dog fortsat DFDS forventning, at alle skibe og havnefaciliteter kontrolleret af DFDS vil være certificerede på skæringsdatoen den 1. juli Resultatforventning DFDS forventer at opnå en omsætningsstigning på omkring 6-8% i 2004 på baggrund af et højere aktivitetsniveau og helårseffekten af købet af Lys-Line. De samlede netto-investeringer i 2004 skønnes at ville udgøre omkring DKK 1,0 mia. inklusive investering i ro/ ro-nybygninger fra Flensborg Værft og salget af seks mindre fragtskibe i begyndelsen af Resultatforventningen for 2004 forudsætter, at olieprisen og valutakurser med særlig betydning for DFDS (SEK, USD, NOK, GBP, EUR) forbliver stabile i den resterende del af På denne baggrund forventes for 2004 et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelsesordenen DKK 175 mio.

10 10 DFDS OMVERDEN DFDS omverden DFDS aktiviteter inden for passager- og fragtskibsfart påvirkes af en række eksterne faktorer, hvoraf de væsentligste vedrører politiske beslutninger herunder ny lovgivning, ændringer i konkurrence- og kundeforhold samt den økonomiske konjunkturudvikling. Politiske beslutninger & lovgivning DFDS aktiviteter påvirkes fortrinsvis af politiske beslutninger vedrørende infrastrukturelle forhold i Nordeuropa samt beslutninger rettet mod rederi- og transportsektoren. Foruden politiske institutioner er DFDS underlagt søfartskonventioner udstedt af IMO (International Maritime Organisation), der inden for FN varetager søfartsspørgsmål primært relateret til sikkerhed og miljøforhold. De væsentligste aktuelle områder, der har, eller kan få, betydning for DFDS, er kort beskrevet nedenfor. Lovgivning om svovlindhold i bunkers: i 1997 fremlagde IMO et forslag til begrænsning af svovlindholdet i bunkers, og i 2002 fremlagde EU ændringer til et direktiv herom. Direktivet omfatter Nordsøen og Østersøen og er således relevant for DFDS og alle øvrige rederier i området. Forslaget forventes ratificeret i løbet af Det er fortsat usikkert, hvornår direktivet vil træde i kraft, men en mulig ikrafttrædelsesdato kunne være primo Implementeringen af direktivet vil kunne indebære en ikke uvæsentlig stigning i DFDS omkostning til bunkers. Vejskat: flere europæiske lande har indført, eller planlægger at indføre, vejskat for lastbiltrafik. Vejskatter vil alt andet lige fordyre vejtransport i forhold til sø- og banetransport, og for DFDS forventes vejskatter at ville påvirke aktivitetsniveauet positivt. Det var oprindeligt planlagt at indføre en skat for lastbiltrafik på de tyske motorveje pr. 1. september 2003, men på grund af omfattende tekniske problemer i forbindelse med opkrævningssystemet forsinkes indførelsen af vejskatten. Ifølge en tidsplan offentliggjort i januar 2004 forventes en foreløbig version af opkrævningssystemet indført ved udgangen af 2004, og et fuldt udbygget system forventes implementeret i begyndelsen af Pr. 1. januar 2004 indførte Østrig en vejskat for lastbiltrafik. Havnedirektiv: EU Kommissionens direktiv vedrørende markedsadgang for havnetjenester blev beklageligvis ikke vedtaget i november Det vides ikke om forslaget vil blive fremsat igen på et senere tidspunkt. Direktivets formål var at forbedre kvaliteten af havnetjenester ved at øge konkurrencen og dermed fleksibilitet og effektivitet samt reducere omkostningsniveauet. Direktivet understøttede således EUs ønske om at fremme overførelse af gods fra vej- til søtransport. EU-udvidelsen mod øst: udvidelsen forventes at øge samhandelen mellem optagelseslandene og de nordeuropæiske lande, der er DFDS primære markedsområde. I den sammenhæng er Polen og de baltiske lande, der ligeledes fungerer som transitlande for trafikstrømme til og fra Rusland, de vigtigste lande. EUs Marco Polo-program: har til formål at afhjælpe flaskehalse i EUs vejnet ved blandt andet at yde støtte til opstartsfasen for kommercielt levedygtige shippingprojekter, der kan medvirke til at flytte gods fra vej- til søtransport.

11 DFDS OMVERDEN 11 I modsætning til de fleste andre rederier, er USD en udgiftsvaluta for DFDS og ikke en indtægtsvaluta Markeds- og konkurrenceforhold Det nordeuropæiske marked for ro/ro-baseret passager- og fragtskibsfart er forholdsvist regionalt, idet de fleste hovedselskabers aktiviteter tager udgangspunkt i ét (hjemme)marked. Inden for passagerskibsfart med én overnatning er de væsentligste aktiviteter knyttet til trafik mellem på den ene side Storbritannien, Norge og Sverige og på den anden side Kontinentet. Hertil kommer et stort markedsområde i den nordlige del af Østersøen med ruter, der forbinder Sverige og Finland. Den direkte konkurrence fra de øvrige nordeuropæiske passagerrederier er forholdsvist begrænset inden for DFDS Seaways markedsområde. Den højeste grad af direkte konkurrence finder sted på det norske marked. Et andet væsentligt element i konkurrencen på passagermarkedet er indirekte konkurrence fra alternative rejsedestinationer og transportformer som eksempelvis luftfart samt oplevelsestilbud i land i øvrigt. Strukturen i fragtmarkedet er ligeledes regional, og flere passagerrederier har også betydelige markedsandele på fragtmarkedet. De væsentligste trafikstrømme er koncentreret om Den Engelske Kanal og mellem de skandinaviske lande og henholdsvis Storbritannien og Kontinentet. Inden for de regionale markedsområder findes i reglen flere større rederier samt en række mellemstore og mindre rederier specialiseret inden for specifikke geografiske områder eller lasttyper. Det er således primært inden for fragtområdet, at der fortsat findes et potentiale for konsolidering. 3 vigtige trends inden for passagerskibsfart med en overnatning: Internettets betydning som informationskanal og platform for billetbestilling vokser Markedet for korte ferier er stigende drevet af flere muligheder og øget velstand Ro/pax-konceptet vinder frem 3 vigtige trends inden for ro/ro-fragtskibsfart: Tonnagen bliver større og hurtigere for at understøtte markedets behov for kapacitet og frekvens Udsigt til fortsat vækst i fragtmarkedet Initiativer fra EU og vejskatter søger at overføre trafik fra vejtil søtransport Påvirkning fra konjunkturudvikling DFDS geografiske markedsområde er Nordeuropa, og det er således primært konjunkturudviklingen inden for dette område, der påvirker DFDS aktiviteter. Markedet for passagerskibsfart er dog følsomt over for begivenheder med globale konsekvenser, der finder sted uden for Nordeuropa, som for eksempel Irak-krigen, idet sådanne begivenheder skaber usikkerhed i rejsemarkedet. Fragtmarkedet er mere stabilt, og tilpasning af industrielle trafikstrømme til ændringer i konjunkturudviklingen sker over længere perioder og med en vis forsinkelse. Et vigtigt marked for DFDS er Storbritannien både med hensyn til passager- og fragtskibsfart, idet Storbritannien indgår som destination på et flertal af DFDS ruter. Andre vigtige markeder er Norge, Sverige og Danmark. På længere sigt forventes DFDS aktiviteter i Østersøen, der i høj grad drives af udviklingen i Rusland, at få stigende betydning. I modsætning til de fleste andre rederier, er USD en udgiftsvaluta for DFDS og ikke en indtægtsvaluta. En faldende dollarkurs er således alt andet lige positivt for DFDS, idet forbruget af bunkers afregnes i USD. De fleste af DFDS hovedmarkeder i Nordeuropa anvender ikke Euroen som betalingsmiddel, og udsving i de nordeuropæiske valutaer har således fortsat betydning for DFDS aktivitetsniveau og indtjening. Bunkers udgør en væsentlig omkostning for DFDS, og udsving i olieprisen påvirker derfor udviklingen i omkostningsniveauet.

12 12 DFDS RUTEKORT DFDS Koncernens ruter Belfast Drogheda Newcastle Immingham Harwich Tilbury fra Bilbao til Bilbao

13 DFDS RUTEKORT 13 Skogn Larvik Oslo Moss Brevik Kristiansand Lysekil Gøteborg Riga Karlshamn Helsingborg Hundested København Klaipeda Fredericia Esbjerg Cuxhaven Bremerhaven Kiel Hamborg Lübeck Sassnitz (Mukran) Amsterdam (IJmuiden) Rotterdam Antwerp Gent DFDS Tor Line DFDS Seaways Lys-Line LISCO DFDS Tor Line havneterminal

14 14 DFDS SEAWAYS BERETNING DFDS Seaways Væsentlige begivenheder i 2003 Vanskeligt rejsemarked Aktivitetsændringer: Cuxhaven-Harwich genåbnet i april Ro/pax-kundekoncept indført på Esbjerg-Harwich i juni København/Trelleborg-Gdansk indstillet i november Tonnage: PRINCE OF SCANDINAVIA beskæftiget på Amsterdam- Newcastle solgt i overensstemmelse med flådefornyelsesstrategien DUKE OF SCANDINAVIA overført fra København/Trelleborg- Gdansk til Amsterdam-Newcastle som erstatningstonnage Ny rutecheforganisation indført primo 2004

15 DFDS SEAWAYS BERETNING 15 Markedsforhold DFDS Seaways primære geografiske markedsområder er Nordsøen og Skagerrak. Inden for dette markedsområde er de vigtigste kundegrupper ferierejsende i egen bil, Mini Cruise-passagerer, grupperejser samt transport- og konferencepassagerer. DFDS Seaways ydelser er først og fremmest rettet mod forbrugermarkedet, hvor aktivitetsniveauet påvirkes af den generelle konjunkturudvikling samt regionale eller globale begivenheder, der indgår i forbrugeres beslutninger om at rejse. I 2003 svækkedes rejsemarkedet eksempelvis af Irakkrigen og udbruddet af SARS i Fjernøsten. Effekten var størst på markedet for lange ferierejser, men også på kortferiemarkedet, der er DFDS Seaways primære markedsområde, var effekten mærkbar. Omstillingen af den nordeuropæiske passagerskibsfart til en markedssituation uden toldfrit salg inden for EU og et stigende udbud af lavpris-flyrejser er i første omgang ved at være tilendebragt. De væsentligste generelle ændringer har været introduktion af tonnage med lavere passagerkapacitet men højere fragtkapacitet, omstrukturering af rutenetværk herunder lukning af enkelte ruter, men også åbning af transportorienterede ruter. Lavpris-flyrejser har øget konkurrencen på rejsemarkedet men samtidig medvirket til at gøre internettet til den vigtigste informationskanal over for forbrugermarkedet. Antallet af billetbestillinger via internettet er endvidere i kraftig vækst. Derudover har det lavere prisniveau udvidet kortferiemarkedet og generelt skabt mere opmærksomhed omkring de forskellige muligheder for at tage kortere afbræk i en stresset hverdag. Som en konsekvens af den stigende anvendelse af internettet introducerede DFDS Seaways i begyndelsen af 2004 en ny fleksibel prisstrategi på alle ruter med Storbritannien som destination. Prisstrategien belønner passagerer, der bestiller deres rejse tidligt, mens prisniveauet frem til afgangen vil være stigende. Markedsvæksten for passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa har været stagnerende i de sidste par år på grund af strukturændringer og ovennævnte enkeltstående begivenheder. I begyndelsen af 2004 har der været tegn på vækst i rejsemarkedet understøttet af udsigten til højere økonomisk vækst og tiltagende stabilitet. Denne udvikling forventes at påvirke det nordeuropæiske marked for passagerskibsfart positivt i Ruter og aktiviteter Den vanskelige markedssituation i 2003 fik størst indvirkning på DFDS Seaways vigtigste rute København/Helsingborg- Oslo. Dette kom især til udtryk i 2. og 3. kvartal, hvor det traditionelle oversøiske marked blev stærkt reduceret i forhold til tidligere år. Aktivitetsniveauet på det svenske marked var ligeledes en del lavere end forventet. Et stærkt norsk rejsemarked kompenserede imidlertid for en del af tilbagegangen på de øvrige markeder, om end svækkelsen af den norske krone i 2003 medførte et lavere indtjeningsniveau. Udviklingen i såvel aktivitets- som indtjeningsniveauet i 4. kvartal var bedre end forventet, hvilket er i overensstemmelse med forventningerne om en generel forbedring af rejsemarkedet i I september 2004 planlægges den nye passagerterminal i København i Mellembassinet i Københavns Havn taget i brug. Til trods for den generelle markedsudvikling og øget konkurrence fortsatte fremgangen på Amsterdam-Newcastleruten i Ferietrafikken i højsæsonen var noget lavere end forventet, men dette blev opvejet af en positiv udvikling i Mini Cruise- og kortferiesegmentet. Derudover var rutens fragt DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Driftsmarginal, % -30,7 13,6 26,5-4,3 5,6-32,0 9,0 20,3-11,5 2,7 Gennemsnitlig investeret kapital Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., % -17,3 11,2 28,0-3,0 4,4-22,9 9,2 35,9-9,4 2,8 Passagerer,

16 16 DFDS SEAWAYS BERETNING Antallet af internetbookinger blev forøget med 60% i 2003 mængder stigende, hvilket bidrog til at forbedre indtjeningen. Med indsættelsen af DUKE OF SCANDINAVIA på ruten ultimo november skete der en mindre reduktion af passagerkapaciteten, mens fragtkapaciteten blev øget. Gøteborg-Kristiansand-Newcastle-ruten er rettet mod dels markedet for ferie- og transportpassagerer mellem på den ene side Sverige og Norge og på den anden side Storbritannien, dels et Mini Cruise-orienteret marked mellem Gøteborg og Kristiansand. Ruten opnåede, på trods af det svage svenske rejsemarked, fremgang i 2003, idet udviklingen var positiv på strækningerne Kristiansand-Newcastle og Gøteborg-Kristiansand, hvor især det norske marked for rejsende til Gøteborg i andet halvår af 2003 viste fremgang. Ruteresultatet er dog fortsat ikke tilfredsstillende. Cuxhaven-Harwich-ruten blev genåbnet den 17. april 2003 ved indsættelse af det indchartrede skib DUCHESS OF SCANDINAVIA, efter at ruten havde været midlertidigt lukket siden november 2002 som følge af skibssalg. Rutens udvikling indfriede ikke forventningerne i 2003 på grund af den manglende tilstedeværelse på markedet i nedlukningsperioden i kombination med en generel tilbagegang i ferietrafikken mellem Kontinentet og Storbritannien. København/Trelleborg-Gdansk-ruten blev indstillet i november 2003 som følge af skibssalg. Antallet af passagerer på ruten nåede et tilfredsstillende niveau i 2003 primært som følge af stor interesse for ruten på det danske marked, mens antallet af passagerer fra det svenske marked var en del lavere end forventet. Efterspørgslen efter kortferie- og Mini Cruise-produkter var større end forventet, mens ferie- og transportmarkedet skuffede, hvilket betød at den gennemsnitlige billetpris pr. passager var en del lavere end forventet. På denne baggrund var rutens indtjeningsudvikling ringere end forventet i Efter indstillingen af ruten i november 2003 har DFDS undersøgt markedet for erstatningstonnage. Eftersom det ikke har været muligt at finde velegnet tonnage til ruten, vil ruten ikke blive genåbnet. Introduktionen af ro/pax-skibet DANA SIRENA på Esbjerg-Harwich-ruten blev godt modtaget af markedet, og der er nu god overensstemmelse mellem skibets passagerkapacitet og faciliteterne om bord og rutens kundemålgrupper. Sommersæsonen var lidt svagere end forventet, mens antallet af passagerer og indtjeningsniveauet indfriede forventningerne i de øvrige dele af året. Rutens fragtindtjening var en del højere end forventet. Udviklingen for DFDS Canal Tours var tilfredstillende i 2003, hvor det gode sommervejr var medvirkende til et højt aktivitetsniveau. Der blev leveret en ny åben båd i foråret 2003 og en ny overdækket båd leveres i foråret Internetbooking i kraftig vækst Antallet af internetbookinger i DFDS Seaways blev forøget med ca. 60% i 2003, således at internetbookinger udgør ca. 10% af det totale antal bookinger. I de kommende år forventes andelen af internetbookinger fortsat at stige, og for at understøtte denne vækst introduceres nye online-booking-faciliteter og en relancering af DFDS Seaways hjemmeside i Resultatudvikling Omsætningen reduceredes i 2003 med 8% til DKK mio. i forhold til 2002 på grund af ruteændringer og et svagt rejsemarked. Esbjerg-Harwich-ruten blev i 4. kvartal 2002 omlagt til en ro/pax-rute og i den forbindelse overført til DFDS Tor Line, således at ruten er indeholdt i resultatet for DFDS Tor Line. Hovedparten af omsætningsnedgangen kan henføres til dette forhold, således at omsætningen for de øvrige aktiviteter var på niveau med Omsætningen reduceredes af indstillingen af Cuxhaven- Harwich-ruten frem til april 2003 og et lavere aktivitetsniveau på København/Helsingborg-Oslo-ruten. Disse forhold blev dog opvejet af København/Trelleborg-Gdansk-ruten, der blev åbnet i 4. kvartal 2002 og indstillet i november 2003, og stigende omsætning på Amsterdam-Newcastle-ruten. Antallet af passagerer var i 2003, hvilket var på niveau med 2002 inklusive passagerer fra Esbjerg-Harwich-ruten. Eksklusive Esbjerg-Harwich-ruten steg antallet af

17 DFDS SEAWAYS BERETNING 17 passagerer med lige over 2% i 2003 i forhold til Denne stigning kan henføres til København/Trelleborg-Gdansk-ruten, der genererede et højt antal passagerer men til forholdsvis lave billetpriser. Driftsresultatet (EBITA) for 2003 blev DKK 56 mio. Resultatet indeholder en negativ resultatpåvirkning fra særlige poster på i alt DKK 50 mio., hvoraf DKK 25 mio. består af et tab vedrørende salget af PRINCE OF SCANDINAVIA til dækning af fratrædelsesgodtgørelser, et mindre tab ved salg af skibet og andre omkostninger. Det resterende beløb omfatter en hensættelse angående lejeforpligtigelsen på den tidligere passagerterminal i Hamborg og nedskrivning af inventar på PEARL OF SCANDINAVIA samt en indtægt fra opløsning af hensættelsen vedrørende salget af ADMIRAL OF SCANDINAVIA. Justeret for disse beløb blev driftsresultatet (EBITA) for 2003 DKK 106 mio., hvilket kan sammenholdes med et ligeledes justeret driftsresultat (EBITA) på DKK 127 mio. for Det lavere resultat skyldes tilbagegang for København/ Helsingborg-Oslo-ruten og et negativt resultat for København/ Trelleborg-Gdansk-ruten. Amsterdam-Newcastle-ruten opnåede resultatfremgang i perioden. Forrentningen af den investerede kapital (ROIC) faldt i 2003 til 2,8% fra 4,4% i Justeret for tabet vedrørende salget af PRINCE OF SCANDINAVIA var forrentningen 4,1% i Resultatforventning Når der ses bort fra København/Trelleborg-Gdansk-ruten, forventes et stigende aktivitetsniveau i 2004 i forhold til Investeringsniveauet forventes også i 2004 at være lavt. Driftsresultatet (EBITA) for 2004 forventes at blive højere end i PASSAGERFORDELING PR. RUTE Amsterdam-Newcastle 28% København/Trelleborg-Gdansk 8% Esbjerg-Harwich 4% Göteborg- Kristiansand- Newcastle 13% Cuxhaven- Harwich 5% København/Helsingborg-Oslo 42% Vision Det er DFDS Seaways vision at være en førende udbyder af passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa. Mission Vi er her for at give vores gæster en fantastisk oplevelse i maritime omgivelser Produktkoncepter & kundemålgrupper Transport Transportprodukter giver mulighed for at medbringe egen bil på rejser, hvis formål typisk er besøg af familie og venner, forretningsrejser og individuelle feriearrangementer. Ferie Ferieprodukter består af pakkerejser arrangeret af DFDS Seaways, og er målrettet mod familier og par, der rejser i egen bil. Mini Cruise Mini Cruise produkterne er kendetegnet ved, at de rejsende sejler ud og hjem med samme skib. Rejsen inkluderer således typisk to overnatninger om bord, hvor attraktionen er sejloplevelsen, skibenes mange faciliteter og landarrangementer på en attraktiv destination. Kundemålgruppen er bredt sammensat af par og vennegrupper i alle aldre samt børnefamilier i ferieperioderne. Produktet giver også mulighed for at afholde festarrangementer for større grupper om bord. Konferencer Konferenceproduktet omfatter møde- og konferencefaciliteter om bord. Mødeaktiviteterne kan foregå både under sejlads og under havneophold. Kundemålgrupperne er virksomheder, organisationer og kursusarrangører.

18 18 DFDS TEMA Mere leder, mindre kaptajn Kaptajn Freddy Damgård er ikke i tvivl, når man spørger ham om, hvad han anser for at være sin vigtigste opgave som leder: At levere varen til kunderne; sørge for, at de får den oplevelse og service, som de har betalt for og forventer og gerne noget ekstra! Åbenhed, synlighed og respekt Vejen til målet går gennem medarbejderne, som Freddy Damgaard har ca. 300 af i højsæsonen. Omgangstonen mellem kaptajnen og medarbejderne er uformel og præget af gensidig respekt: Det er vigtigt, at vi har tillid til hinanden, og at medarbejderne kan stole på deres leder. Jeg stoler fuldt ud på mine medarbejdere, men det er jo mig, der til syvende og sidst har det fulde ansvar. Jeg lægger vægt på at fortælle medarbejderne, at deres individuelle indsats gør en forskel, og at alle funktioner er vigtige for det samlede resultat, og jeg bevæger mig dagligt rundt blandt medarbejderne i deres egne arbejdsmiljøer for at høre, hvordan de har det, opmuntre dem, og for at fornemme stemningen blandt medarbejderne og gæsterne ombord. Ved at lytte til medarbejderne og give dem udviklingsmuligheder kvitterer de med at vise større engagement, større ansvarsfølelse og større arbejdsglæde, og derigennem skabes bedre resultater, forklarer kaptajnen. Ansvarsfølelse er et vigtigt begreb for Freddy Damgaard, for problemer løses bedst af de involverede medarbejdere, der ved, at de selv kan træffe en afgørelse. Vi arbejder meget med at give medarbejderne ansvar for et helt område, og få alle til at gå på tværs af tidligere tiders stive faggrænser.

19 DFDS TEMA 19 Personalet fordelt på faggrupper i højsæsonen: Dæk: 16 menige og 9 officerer, Maskinen: 18 menige og 13 officerer, Catering: 124 menige og 11 officerer, Administration: 4 menige og 1 officer DFDS - bedste danske passagerrederi gennem otte år Det høje serviceniveau og den personlige opmærksomhed, vi viser kunderne, er en meget vigtig konkurrenceparameter i DFDS Seaways, og det som adskiller os fra andre rederier, som vi sammenligner os med, siger Freddy Damgaard. Det er en af årsagerne til, at DFDS Seaways for ottende år i træk af forbrugerne er kåret til Danmarks bedste passagerrederi. Holdarbejde giver resultater Freddy Damgaard er bevidst om, at succes afhænger af en fælles indsats, og han tøver ikke med at give sit team en stor del af æren for de resultater, der opnås om bord. For den bedste - og billigste - reklame for DFDS Seaways er kunder, der forlader os med ordene: Det er ikke sidste gang vi rejser med DFDS! Og stamkunder har DFDS mange af, slutter Freddy Damgaard. Fakta om CROWN OF SCANDINAVIA 800 km el-kabler svarende til afstanden mellem København og Frankfurt 2 km billedrammer 1,5 km ølslanger 4 km messinggelændere 1 km bildæk kvm dæk svarende til 35 parcelhusgrunde Strømforsyning svarende til forbruget i en dansk provinsby på størrelse med Nexø, Bornholm håndklæder i døgnet elektriske pærer 8 elevatorer 125 kg mel bages der brød af hver dag Klokken er halv ti om morgenen, og Freddy Damgaard, førstekaptajn på passagerskibet CROWN OF SCANDINAVIA på København/Helsingborg-Oslo-ruten, har netop sagt farvel til de sidste gæster, som gik fra borde i København. Han har været ansat i DFDS i mere end 25 år og i den tid er ledelsesstilen om bord ændret i retning af mere vægt på synlighed og medarbejderledelse end selve skibsførerfunktionen.

20 20 DFDS TOR LINES BERETNING DFDS Tor Line Væsentlige begivenheder i 2003 Aktivitetsændringer: kapacitetsforøgelse på Esbjerg-Harwich ved indsættelse af ro/pax-skibet DANA SIRENA kapacitetsforøgelse på LISCOs rutenetværk ved indsættelse af LISCO GLORIA og rokering af tonnage ny havneterminal taget i brug i Maasvlakte, Rotterdam Virksomhedskøb: 66% af det norske operatørselskab Lys-Line AS 100% af det norske agenturselskab KST Shipping AS Industrielle logistikkontrakter: Norske Skog (papir) StoraEnso (papir) Outokumpu (AvestaPolarit) (stål) Fundia Special Bar (stål) BMW (personbiler) Volvo Logistics (person- og lastbiler mv.) Tonnage: fem ro/ro-skibe solgt og tilbagechartret et sideports- og containerskib solgt første ro/ro-nybygning ud af en serie på fem leveret én ro/pax-nybygning DANA SIRENA leveret

21 DFDS TOR LINES BERETNING 21 Markedsforhold DFDS Tor Lines primære geografiske markedsområder er Nordsøen og den sydlige del af Østersøen. Inden for dette markedsområde er de to vigtigste kundegrupper internationale speditionsselskaber og producenter af tunge industrivarer med særlige logistikbehov. Omkring 70% af DFDS Tor Lines transporterede mængder består fortrinsvis af uledsagede trailere. I Østersøen er andelen af chaufførledsagede enheder dog fortsat betydeligt højere end uledsagede trailere, hvilket betinger anvendelse af ro/pax-tonnage. DFDS Tor Line har indgået en række længerevarende samarbejdsaftaler med speditionskunderne, der omfatter enkelte større selskaber med trafikker på en stor del af DFDS Tor Lines rutenetværk og regionale specialiserede speditionsselskaber. Markedsvæksten fra trailersystemet er primært afhængig af den generelle konjunkturudvikling, idet en høj andel af forbrugsvarer transporteres i trailersystemet. Erfaringsmæssigt har den gennemsnitlige markedsvækst oversteget væksten i BNP med omkring 50%. DFDS Tor Line udvidede markedsandelen inden for industrisegmentet i 2003 og begyndelsen af De vigtigste kundemålgrupper inden for industriområdet er papir-, stål- og bilproducenter. Til disse kunder udvikles økonomiske logistiksystemer, der som hovedregel kræver investering i specialiseret transportudstyr, IT-løsninger, dedikerede pakhuse samt i nogle tilfælde ruteændringer og kapacitetsforøgelser. DFDS Tor Line indgår således i sådanne industrielle samarbejdsaftaler som en del af kundens logistikkæde. Markedsvæksten inden for dette område er drevet af udviklingen inden for specifikke industrier samt DFDS Tor Lines evne til at udvikle systemløsninger, der indebærer væsentlige fordele for industrielle kunder. DFDS Tor Lines vækstpotentiale er således sammensat af løbende organisk vækst, kapacitetsforøgelser ved indsættelse af større tonnage, opstart af nye ruter/aktiviteter, tilgang af større industrikunder og virksomhedskøb. DFDS Tor Line Rutenetværket består af otte broer i Nordsøen og Østersøen. Som følge af stigende mængder fra både speditions- og industrielle kunder blev rutenetværkets kapacitet øget i På AngloBridge blev den første nybygning fra Flensborg Værft indsat i 2003, og i løbet af 2004 indsættes yderligere to nybygninger. De to resterende nybygninger indsættes på BritanniaBridge. Tilgangen af nybygninger giver mulighed for at øge kapaciteten på de øvrige ruter ved rokering af tonnage. DFDS Tor Line Antal afgange pr. uge i begge retninger AngloBridge Gøteborg-Immingham/Harwich 20 EuroBridge Gøteborg-Brevik-Gent 12 BritanniaBridge Esbjerg-Immingham/Harwich 21 ElbeBridge Cuxhaven-Immingham/Harwich 10 ShortBridge Rotterdam-Immingham 12 BalticBridge Fredericia-København-Klaipeda 8 HansaBridge Riga-Lübeck 8 NorBridge Brevik-Kristiansand-Immingham 4 Efter indgåelse af en ny logistikaftale med BMW om transport af personbiler fra Tyskland til Storbritannien blev tonnage med større kapacitet og bildæk indsat på ElbeBridge i begyndelsen af Det engelske marked er centralt for DFDS Tor Line, idet fem af de otte broer forbinder Storbritannien med Kontinentet og Skandinavien. Aktivitetsniveauet var tilfredsstillende, om end den gradvise udflytning af arbejdspladser i den engelske industri til oversøiske områder og Kontinentet med et lavere omkostningsniveau fortsatte i Det indebar, at væksten i eksporten var forholdsvis lav, på trods af det engelske punds devaluering over for euroen, mens importen stort set var uændret. For DFDS Tor Line skaber denne udvikling på nogle ruter en vis ubalance i trafikkerne, idet importmængderne overstiger eksportmængderne DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) * Driftsmarginal, % 6,2 9,0 6,3 7,7 7,4 9,4 11,4 10,2 5,2 8,9 Gennemsnitlig investeret kapital Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., % 3,3 5,0-8,9 4,2 0,9 7,2 8,2 9,5 4,5 7,2 Lanemeter, * Justeret for nedskrivning af ældre fragtskibe på DKK 150 mio. i 3. kvt. 2002

22 22 DFDS TOR LINES BERETNING Flere væsentlige industrielle logistikkontrakter blev indgået i 2003/04 LISCO Baltic Service Antal afgange pr. uge i begge retninger Klaipeda-Kiel 12 Klaipeda-Karlshamn 12 Klaipeda-Sassnitz 6 Dette forhold er tydeligst på trafikken mellem Danmark og England, hvor eksport fra Danmark af hovedsageligt landbrugsprodukter og langvarige forbrugsgoder vejer tungest. Trafikken mellem Sverige og England er mere balanceret på grundlag af industrielle mængder i begge retninger. Den fortsat forholdsvis lave svenske kronekurs har medvirket til at øge svensk eksport til Kontinentet, og aktivitetsniveauet var stigende i Udsigten til indførelse af vejafgifter i Tyskland har endvidere øget interessen hos både speditions- og industrikunder for søtransport mellem Skandinavien og Kontinentet. I Østersø-området medførte øget frekvens og kapacitet på DFDS Tor Lines ruter en vækst i aktivitetsniveauet på det tyske og svenske marked samt de baltiske markeder, der Lys-Line/DFDS Lys-Line Rederi Aktiviteterne omfatter DFDS Lys-Line Rederi, der driver en flåde af sideports- og containerskibe, som alle er udchartret til operatørselskabet Lys-Line. Lys-Line Antal rundrejser pr. uge Kontinentet/Storbritannien: Oslofjorden-Skogn- Immingham-Tilbury-Rotterdam-Gent-Hamborg 5 Irland: Oslo-Lysekil-Hundested-Waterford-Drogheda-Belfast 1 Spanien: Oslofjorden-Lysekil-Bilbao 1 Portugal: Vestnorge-Lissabon 1 Middelhavet: trampfart na. var højere end den generelle markedsvækst. Hovedparten af de transporterede mængder er relateret til samhandel med Rusland, hvis stabile økonomiske udvikling forventes at ville fortsætte. Der blev endvidere registreret en øget samhandel med republikkerne omkring Det Kaspiske Hav og Sortehavet. Det geografiske markedsområde blev således udvidet i 2003 og afhængigheden af enkelte lasttyper reduceredes. LISCO Baltic Service Det litauiske rederi, LISCO, driver med udgangspunkt i Klaipeda tre ro/pax-ruter. Kapaciteten og serviceniveauet blev øget ved indsættelsen af ro/pax-skibet LISCO GLORIA i juni 2003 på Klaipeda-Kiel-ruten, hvilket gav mulighed for ligeledes at øge kapaciteten og serviceniveauet på de to øvrige ruter. LISCO driver endvidere seks multipurpose-skibe på aftaler af varierende længde. Lys-Line indgik i april 2003 en ny transportaftale med den norske papirproducent, Norske Skog. Aftalen indebar opstart af en ny rute mellem Skogn, Hamborg og Tilbury i juli Havneterminalfaciliteterne er udvidet i Skogn og i DFDS Tor Lines havneterminal i Rotterdam (Maasvlakte) opføres et distributionscenter til papir på m 2 til ibrugtagning i maj Efterfølgende overføres anløbet i Hamborg til Rotterdam (Maasvlakte). Aftalen omfatter transport af tons papir pa. og ved udgangen af 2003 påbegyndtes en forlængelse af tre skibe, hvilket vil forøge skibenes kapacitet med 50%. Havneterminaler DFDS Tor Line driver egne havneterminaler i Esbjerg, Immingham, Rotterdam, Oslo, Brevik, Kristiansand og Skogn (Trondheim). Den nye havneterminal i Rotterdam (Maasvlakte) fik i juni 2003 leveret en ny 100 tons mobilcontainerkran og et nyt papirpakhus på m 2 er under opførelse for ibrugtagelse maj I forbindelse med en række nye shipping-logistikkontrakter er lagerkapaciteten i Immingham øget til m 2. I Esbjerg blev en ny passagerterminal indviet i juni 2003 i forbindelse med indsættelsen af ro/pax skibet DANA SIRENA.

23 DFDS TOR LINES BERETNING 23 Omkostningsniveauet på Esbjerg-terminalen er fortsat for højt. Der var ultimo 2003 flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt Esbjerg-terminalens timelønnede ansatte. De øvrige terminaler har haft en tilfredsstillende udvikling i aktiviteter og drift. Resultatudvikling Omsætningen steg med 21% til DKK mio. Over halvdelen af stigningen i omsætningen skyldes købet af de norske selskaber, Lys-Line og KST Shipping. Den resterende stigning består blandt andet af overførelsen af Esbjerg-Harwich-ruten fra DFDS Seaways til DFDS Tor Line, kapacitetsforøgelser og forbedret kapacitetsudnyttelse på flere ruter herunder omsætningsfremgang i LISCO. Disse forhold er afspejlet i stigningen i antal transporterede lanemeter på 13% eksklusive Lys-Line. Driftsresultatet (EBITA) for 2003 steg til DKK 286 mio. fra DKK 194 mio. i 2002 justeret for nedskrivningen af ældre skibe på DKK 150 mio. Når der endvidere justeres for avance/ tab ved salg af skibe, var driftsresultatet (EBITA) for 2003 på DKK 296 mio. og DKK 192 mio. for 2002, en stigning på 54%. Resultatfremgangen kan henføres til fremgang for de fleste ruter og aktiviteter på grundlag af et højere aktivitetsniveau og forbedret kapacitetsudnyttelse. Hertil kommer et lavere omkostnings- og afskrivningsniveau afledt af salg af skibe. Forrentningen af den investerede kapital (ROIC) steg i 2003 til 7,2% fra 0,9% i Justeret for nedskrivningen var forrentningen 4,9% i Resultatforventning for 2004 Aktivitetsniveauet forventes at blive en del højere i 2004 end i 2003 på grund af helårseffekten af købet af Lys-Line og en skønnet mængdestigning på omkring 5%. De samlede netto-investeringer forventes at udgøre omkring DKK 950 mio. i 2004 inklusive investering i ro/ronybygninger fra Flensborg Værft og salget af seks mindre fragtskibe i begyndelsen af Driftsresultatet (EBITA) for 2004 forventes at blive højere end i Vision Det er DFDS Tor Lines vision at være en førende udbyder af ro/ro-liniefart og andre shippingrelaterede transportløsninger i Nordeuropa. Mission Primært at transportere gods fra gate-to-gate ved at tilbyde højfrekvente, pålidelige, fleksible, omkostningseffektive og innovative transportløsninger og -koncepter, der minimerer tid og omkostninger i kundens transportkæde. Produktkoncepter & kundemålgrupper Trailersystem Anvendes til at transportere trailere for speditionsvirksomheder. Kassettesystem Anvendes til at transportere tunge industriprodukter som stål, metal, papir, plasticgranulat, træ mv. Løfteenhedssystem Anvendes til at transportere containere og flats samt tank- og bulkcontainere for både industri- og speditionsvirksomheder. Bilsystem Anvendes til at transportere personbiler, busser, lastbiler og chassiser for bilproducenter. Lys-Line 6% Passagerruter, fragt 8% MÆNGDER PR. OMRÅDE FOR LINIEFART Østersøen (LISCO, BalticBridge, HansaBridge) 17% Nordsøen Syd (BritanniaBridge, ElbeBridge, ShortBridge) 32% Nordsøen Nord (AngloBridge, EuroBridge, NorBridge) 37%

24 24 DFDS TEMA Mere kapacitet, mere miljø DFDS tog i september 2003 levering af det første skib i en ny generation af fem højteknologiske ro/ro-fragtskibe med fire dæk. DFDS investering i en ny generation af ro/ro-skibe skal ses i sammenhæng med både speditions- og industrikunders behov for øget kapacitet, fart og frekvens på Nordsøen forklarer vicedirektør i DFDS Tor Line Peder Gellert Pedersen, og fortsætter: De vigtigste hensyn i udviklingen af skibstypen var således en kapacitetsforøgelse på omkring 40% i forhold til den sidste serie af nybygninger, de såkaldte Fincantieri-skibe, øget servicefart og en reduktion af driftsomkostningerne pr. transporteret enhed. På samme tid skulle skibets miljøbelastning reduceres. Skibstypen er efterfølgende udviklet i et tæt samarbejde mellem DFDS tekniske organisation og Flensborg Værft, der er et af verdens førende værfter inden for konstruktion af ro/ro-fragtskibe, og skibet er optimeret for DFDS fragtruter på Nordsøen. Med et nyudviklet, enkeltskrue-fremdrivningsmaskineri på mere end kw samt et elegant, strømlinet undervandsskrog transporterer hvert skib lanemeter gods på effektiv vis. DFDS tekniske direktør, Valdemar Ehlers, har fulgt nybygningsprojektet fra begyndelsen, og omkring skibenes tekniske formåen og byggeprocessen udtaler han: Servicefarten er øget til 22,5 knob, og det gør det muligt at reducere sejltiden mellem Sverige og Storbritannien med ca. en time. På trods af den øgede fart og lasteevne medfører skibenes helt nye

25 DFDS TEMA 25 DFDS tekniske hold bag nybygningerne: (fra venstre) Valdemar Ehlers, Arne Blåberg, Kristian Dybro, Kurt Krøjgaard og Jan Høffner teknologi en reduktion af olieforbruget, og forbrændingen er også blevet renere, så med de nye skibe er miljøbelastningen pr. transporteret enhed en del lavere end tidligere. En vigtig ting i forbindelse med byggeprocessen er en omhyggelig udvælgelsesproces for de mange forskellige komponenter, der indgår i skibene, så kvaliteten er i top. Når man kombinerer det med generelt længere vedligeholdelsesintervaller, så bliver driften af skibene billigere. Skibene produceres under tag hos Flensborg Værft, hvorved en god kvalitet opnås for svejsearbejde og malingspåføring - det er afgørende for skibenes levetid. De nye skibe sejles af specielt uddannede besætninger, som har gennemgået adskillige kurser inden for blandt andet maskinteknik, simulatortræning og praktisk skibsmanøvrering. Fakta om TOR MAGNOLIA Skibslængde: 200 meter lanemeter lastkapacitet svarende til 250 trailere 4 dæk herunder dobbelte hængedæk til personbiler 1 totakters dieselmotor, KW Servicefart: 22,5 knob Første enkelt-propeller-skib med Twist Flow ror i verden Besætning: 14 personer (4 navigatører, 4 maskinofficerer, 4 skibsassistenter, 2 cateringpersonale)

26 26 DFDS RISIKOFAKTORER OG MILJØ Risikofaktorer og miljø Generelle og særlige driftsmæssige risici I DFDS aktiviteter anvendes passager- og fragtskibe, terminaler og andet driftsudstyr. Anvendelsen af sådanne driftsmidler indebærer sædvanlige driftsmæssige risici forbundet med disse driftsmidler. Disse risici minimeres gennem overholdelse af sikkerhedskrav og -rutiner. Miljø- og sikkerhedsarbejdet tager udgangspunkt i DFDS miljø- og sikkerhedspolitik, men påvirkes også af krav fra offentlige myndigheder og DFDS kunder. En løbende skærpelse af disse krav må forventes, hvilket vil kunne påføre DFDS omkostninger. I det omfang det er muligt forsikres miljørisici. DFDS deltager i det forberedende lovarbejde gennem brancheorganisationer. Det lovmæssige grundlag for DFDS aktiviteter kan blive ændret af politiske beslutninger, hvilket kan have negative konsekvenser for DFDS. For nærværende vurderes den største risiko på længere sigt i så henseende at være et bortfald af det toldfri salg i Norge. Inden for fragtområdet er en væsentlig del af fragtgrundlaget for nogle få ruter afhængig af en enkelt kunde eller nogle få kunder. Sådanne kundeforhold sikres ved indgåelse af længerevarende samarbejdskontrakter. I forbindelse med den igangværende fornyelse af DFDS flåde kan der ved salg af ældre tonnage, afhængig af markedsforholdene, opstå regnskabsmæssige gevinster eller tab, der ikke indgår i årets resultatforventning. Finansielle risikofaktorer De væsentligste finansielle risici for DFDS er valuta-, olie-, rente-, likviditets- og kreditrisici, der alle håndteres af DFDS centrale finansafdeling i henhold til finanspolitikker godkendt af DFDS bestyrelse. Der er endvidere udarbejdet en finansmanual, der indeholder alle relevante politikker, retningslinier og risikogrænser samt ansvarsfordeling for finansområdet i DFDS. Valutarisici Valutarisici opstår, når der ikke er balance mellem indtægter og udgifter pr. valuta samt i forbindelse med nettoinvesteringer i udenlandske selskaber. DFDS søger aktivt at reducere valutaeksponeringen ved matching af valutaer for aktiver og passiver samt ved indgåelse af terminskontrakter, optioner og swaps. Omkring 55% af DFDS omsætning faktureres i udenlandsk valuta, og de væsentligste netto-indtægtsvalutaer er SEK, GBP, NOK og EUR. USD er den vigtigste netto-udgiftsvaluta. Op til 95% af de forventede valuta-pengestrømme kurssikres løbende på baggrund af et rullende cash flow-budget, der rækker 12 måneder frem. Større investeringer, der foretages i udenlandsk valuta, afdækkes som hovedregel ved kontraktindgåelse. Translationsrisici vedrører omregning af udenlandske datterselskabers resultater og egenkapitaler til DKK. Disse risici søges i nogen grad afdækket ved låneoptagelse i datterselskabernes lokale valuta, men kurssikres som hovedregel ikke. Renterisici Renterisici opstår ved bevægelser i renteniveauet og forholdet mellem rentebærende gæld og aktiver. Det er DFDS politik, at 40-60% af låneporteføljen skal være fastforrentet. Det historisk lave renteniveau i maj-juni 2003 blev dog benyttet til at fastlåse en endnu større del af låneporteføljen, og således var ca. 95% af låneporteføljen rentesikret ved årets udgang. Låneporteføljens fordeling på valutaer sammensættes under hensyntagen til aktivernes, passivernes og pengestrømmenes fordeling på valutaer. Rentebærende pantegæld i skibe udgjorde ultimo 2003 DKK mio., hvoraf DKK 878 mio. var optaget i udenlandsk valuta. DFDS låneportefølje består overvejende af variabelt forrentede syndikerede banklån til skibsfinansiering. Finansiering optages til markedsrenten med tillæg af en marginal, der afspejler DFDS finansielle styrke. Omlægningen til fast rente sker ved brug af renteswaps og -optioner. Ultimo 2003 var ca. 61% af låneporteføljen omlagt til fast rente via renteswaps, og yderligere 25% af låneporteføljen var fastlåst med renteoptioner i niveauet mellem 5-6%, mens 9% af låneporteføljen var et fastrentelån. En rentestigning på 1%-point ville med den nuværende låneportefølje medføre en merudgift på ca. DKK 7,8 mio. i 2004.

27 DFDS RISIKOFAKTORER OG MILJØ 27 Omkring 55% af DFDS omsætning faktureres i udenlandsk valuta Likviditet DFDS tilstræber at opretholde et likviditetsberedskab på minimum DKK 300 mio., hvilket anses for tilstrækkeligt også i spidsbelastningssituationer. Kapitalfremskaffelse og placering af overskudslikviditet foretages som udgangspunkt af den centrale finansafdeling. Den likvide beholdning placeres primært i den korte ende af pengemarkedet samt i obligationer. Deponering foretages kun hos banker med en rating fra Moody s for betalingsevne på minimum P-1. Olie I forbindelse med indkøb af bunkers udgør udsving i olieprisen en risiko. Den samlede omkostning til bunkers udgjorde omkring DKK 450 mio. i Det er DFDS politik løbende at sikre ca. halvdelen af det rullende 12 måneders forventede forbrug ved brug af optioner eller olieswaps samt prisreguleringsaftaler. Det forventede forbrug af bunkers i 2004 er opgjort til ca tons, og heraf er ca. 25% sikret ved olieswaps og 36% er sikret ved prisreguleringsaftaler. En stigning i olieprisen på 1% i forhold til prisniveauet i februar måned 2004 ville medføre en årlig merudgift på ca. DKK 2,7 mio. Kreditrisici DFDS kreditrisici vedrører primære finansielle aktiver og afledte finansielle instrumenter. Med henblik på at minimere disse risici anvendes kun finansielle samarbejdspartnere, der som minimum oppebærer en kort rating på P-1 fra Moody s. DFDS risici vedrørende debitorer anses ikke for usædvanlige, og der er ikke væsentlige risici knyttet til en enkelt kunde eller samarbejdspartner. Miljøforhold Med stigende fokus på miljøet - såvel det eksterne som det interne herunder arbejdsmiljøet - intensiveres miljøarbejdet også i DFDS. Ud over at leve op til lovgivningens krav tager DFDS fortsat selvstændige initiativer for at reducere den miljøpåvirkning, som det at udføre transportarbejde naturligt medfører. DFDS har endvidere besluttet at anvende Danmarks Rederiforenings anbefalede model for miljøledelse om bord i egne skibe. Implementering i nybygningerne og en række andre skibe vil ske i løbet af I de fem ro/ro-nybygninger fra Flensborg Værft udstyres således alle hjælpemotorer med katalysatorer for at nedbringe udslippet af NOx. Hovedmotorerne er tilsvarende optimeret med henblik på en minimal udledning af NOx, og udledningen ligger væsentligt under niveauet foreskrevet af IMO (International Maritime Organisation). Den løbende beregning og registrering af NOx-, SOx-, CO- og CO 2 -partikler foretages i DFDS Emission Compilation -program, hvor emissioner som funktion af det udførte transportarbejde kan følges. Efter indsættelsen af de første ro/ro-nybygninger, udviklet i et samarbejde mellem DFDS og Flensborg Værft, kan det konstateres, at emissionerne ved transport af for eksempel en trailer, ved den af kunden ønskede fart, er reduceret med mere end 30% pr. trailer på grund af optimerede skroglinier og maskineri samt et forøget lastindtag. I Lys-Line opnås en lignende effekt i forbindelse med forlængelsen af LYSVIK, LYSBLINK og LYSBRIS. Forlængelsen øger lastkapaciteten med mere end 50%, men idet effektforbruget til fremdrivning ikke øges, reduceres emissionsniveauet pr. transporteret enhed væsentligt. Arbejdsmiljøet er et andet vigtigt indsatsområde i DFDS. I 2003 har der blandt andet været fokus på at reducere antallet af Lost Time Accidents (LTA), hvilket vil sige uheld om bord, som medfører, at den uheldsramte er borte fra sit arbejde i mere end 24 timer. I samarbejde med Søfartens Arbejdsmiljøråd udarbejdes branchevejledninger, der skal medvirke til at sikre et arbejdsmiljø, som kan reducere antallet af sådanne uheld. Der er i handelsflåden generelt, og dermed også i DFDS flåde, fokus på livsstilssygdomme, og DFDS er aktivt involveret i projektet Sund kost om bord iværksat af Søfartens Arbejdsmiljøråd. Projektets formål er at påvirke søfarende til livsstilsændringer med henblik på generelt at reducere livsstilsbetingede lidelser.

28 28 DFDS AKTIONÆRFORHOLD Aktionærforhold Aktiekapitalen DFDS A/S aktiekapital var uændret DKK 800 mio. i hele Aktiekapitalen består af én aktieklasse fordelt på aktier à nominelt DKK 100 pr. aktie. DFDS-aktien er noteret på Københavns Fondsbørs. Kursudvikling DFDS-aktien steg med 33% i 2003 til kurs 185. Kurstigningen var på niveau med udviklingen i DFDS Peer Group indeks, der steg med 32% i 2003 og Københavns Fondsbørs totalindeks (KAX), der steg med 30%. DFDS Peer Group indeks omfatter følgende selskaber: Viking Line (finsk cruise ferry-rederi), Finnlines (finsk fragtrederi), P&O (engelsk passager- og fragtrederi), Attica Enterprises (græsk passagerrederi), Irish Continental Group (irsk passagerog fragtrederi) og Birka Line (svensk cruise ferry-rederi). Markedsværdien af den samlede aktiekapital var ved udgangen af 2003 DKK mio. Kursværdien af omsætningen i DFDS-aktien udgjorde DKK 249 mio. i 2003, hvilket var på niveau med DFDS-aktiens samlede afkast (kursændring plus udbytte) var 36% i I perioden fra den 1. januar 2004 til den 20 februar steg DFDS-aktien med 38% på baggrund af en betragtelig stigning i aktiens omsætning. Aktionærsammensætning Ved udgangen af 2003 havde DFDS i alt navnenoterede aktionærer, som tilsammen ejede 88% af aktiekapitalen. Vesterhavet A/S er hovedaktionær med en aktiebesiddelse på 56,0% af den samlede aktiekapital. Herudover ejer ATP og DFDS A/S 5% eller mere af den samlede aktiekapital. Ejerfordeling Andel af aktiekapital, % Udbytte DFDS bestyrelse foreslår, at der udbetales et udbytte på DKK 5 pr. aktie à DKK 100 svarende til 5% af aktiekapitalen og 31% af årets resultat efter skat. DFDS udbyttepolitik tager sigte på udlodning af et årligt udbytte på ca. 30% af årets resultat efter skat. Det årlige udbytte fastsættes dog under hensyntagen til DFDS udviklingsplaner og en tilfredsstillende kapitalstruktur. Generalforsamling DFDS ordinære generalforsamling afholdes onsdag den 14. april 2004 kl i Radisson SAS Falconer Hotel & Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg. Investor relations Direktør Christian Merrild Tlf.: Fax: [email protected] IR Manager Søren Brøndholt Nielsen Tlf.: Fax: [email protected] Finanskalender Ordinær generalforsamling 14. april 2004 kl Radisson SAS Falconer Hotel & Conference Center Falkoner Allé Frederiksberg Udbytte Udbetaling, ultimo april 2003 Udsendelse af regnskabsmeddelelser Kvartalsregnskab, 1. kvartal, 28. maj 2004 Halvårsregnskab, 2. kvartal, 26. august 2004 Kvartalsregnskab, 3. kvartal, 25. november 2004 Vesterhavet A/S 56,0 ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) 7,7 Institutionelle og finansielle investorer i øvrigt 3,3 Andre navnenoterede aktionærer 15,1 Egne aktier 5,9 Ikke navnenoterede aktionærer 12,0 I alt 100,0

29 DFDS AKTIONÆRFORHOLD 29 DFDS-aktiens samlede afkast (kursændring plus udbytte) var 36% i 2003 Aktierelaterede nøgletal Fondsbørsmeddelelser Dato Meddelelse Indeks Indtjening pr. aktie, DKK 16 n.a. 30 n.a. 40 Udbytte pr. aktie, DKK Udbytte payout ratio, % 31 n.a. 30 n.a. 20 Direkte afkast, % 2,7 5,1 7,4 34,7 6,7 P/E ratio, antal gange 11 n.a. 4 n.a. 10 Indre værdi pr. aktie, DKK Kurs/Indre værdi (K/I), antal gange 0,58 0,43 0,38 0,57 0,72 Aktiekurs, DKK: Kurs ultimo året Kurs høj Kurs lav Markedsværdi, DKK mio Antal aktier ultimo året, mio INDEKSERET KURSUDVIKLING jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb Peer Group indeks DFDS Københavns Fondbørs totalindeks (KAX) /3 1. Årsregnskabsmeddelelse 18/3 2. Indkaldelse generalforsamling 8/4 3. Forløb af generalforsamling i DFDS A/S 22/4 4. DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser 20/5 5. Offentliggørelse af DFDS Koncernens regnskab for 1. kvartal /6 6. DFDS indgår aftale om køb af 66% af aktierne i norske Lys-Line AS 18/6 7. Insideres handel med DFDS-aktier nettoopgørelse 18/6 8. DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser 25/6 9. DFDS forenkler strukturen 28/8 10. DFDS Koncernens halvårsregnskab /9 11. Insideres handel med DFDS-aktier nettoopgørelse 30/9 12. DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser 24/ DFDS sælger passagerskib, rokerer tonnage og indstiller midlertidigt Polensruten 27/ DFDS Koncernens regnskab for 3. kvartal / Finanskalender 2004 for DFDS A/S (forventet) 23/ DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser Investeringsbanker der følger DFDS-aktien Alfred Berg, Steven Brooker Tlf.: [email protected] Danske Equities, Henrik Lund Tlf.: [email protected] Carnegie, Christian Reinholdt Tlf.: [email protected] Kurs, høj/lav 250 DKK mio KURSUDVIKLING OG OMSÆTNING, J F M A M J J A S O N D Omsætning, kursværdi Høj Lav 0

30 30 DFDS REGNSKABSBERETNING Regnskabsberetning Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis i 2003 angående finansiel leasing, pensionsordninger og valutaregulering af goodwill/badwill er ændret i forhold til Ændringerne medfører en forøgelse af resultatet efter skat på DKK 16 mio. og en forøgelse af balancesummen med DKK 173 mio. samt en reduktion af egenkapitalen med DKK 49 mio. Anvendt regnskabspraksis og ændringerne heri er nærmere beskrevet på side 33 i årsrapporten. Omsætningsudvikling Omsætningen for 2003 steg med 8% til DKK 5,3 mia. fra DKK 4,9 mia. i Stigningen i omsætningen er sammensat af et fald i omsætningen i DFDS Seaways på 8% og en omsætningsstigning i DFDS Tor Line på 21%. I DFDS Seaways reduceredes omsætningen i 2003 med DKK 169 mio. Omkring halvdelen af nedgangen kan henføres til ruteændringer herunder overførelsen af Esbjerg- Harwich-ruten til DFDS Tor Line. Den øvrige del af nedgangen kan dels henføres til et svagt rejsemarked, der blandt andet reducerede den gennemsnitlige billetindtægt pr. passager, dels faldende kurser for to af de væsentligste indtægtsvalutaer for DFDS Seaways: norske kroner og engelske pund. I DFDS Tor Line forøgedes omsætningen derimod med DKK 559 mio. Omkring 40% af stigningen skyldes virksomhedskøb og omkring 15% vedrører overførelsen af Esbjerg- Harwich-ruten fra DFDS Seaways. Den resterende andel af stigningen på 45% er relateret til tilgangen af HansaBridge, stigende omsætning i LISCO og et generelt højere aktivitetsniveau i det øvrige rutenetværk. Udviklingen i EBITDA Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) for 2003 på DKK 794 mio. var 1% højere end i Fordelt på divisionsniveau balanceres resultatfremgang i DFDS Tor Line af et lavere resultatniveau i DFDS Seaways og DFDS Group Management. Som følge af stigningen i omsætningen reduceredes EBITDA-margin i 2003 til 15,1% fra 16,2% i Den lavere EBITDA-margin skyldes primært følgende forhold: Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler udgør et tab på DKK 15 mio. I dette beløb indgår et samlet tab ved salg af seks fragtskibe på DKK 10 mio. samt et tab på DKK 25 mio. vedrørende salget af PRINCE OF SCANDINAVIA til dækning af fratrædelsesgodtgørelser, et mindre tab ved salg af skibet og andre omkostninger. En hensættelse på DKK 14 mio. relateret til fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse med salget af ADMIRAL OF SCANDINAVIA i 2002 er opløst, og en hensættelse på DKK 23 mio. angående salget af det tidligere domicil på Sankt Annæ Plads er ligeledes opløst. Dertil kommer hensættelse af DKK 17 mio. vedrørende lejeforpligtelsen på en tidligere passagerterminal i Hamborg. Afskrivninger Afskrivningerne udgjorde DKK 469 mio. i 2003, hvilket er en reduktion på 6% i forhold til 2002 justeret for nedskrivningen af ældre fragtskibe på DKK 150 mio. Udviklingen i afskrivningerne afspejler den igangværende flådefornyelse, hvor antallet af solgte skibe overstiger tilgangen af nye skibe. En nedskrivning på DKK 22 mio. af hovedsageligt et passagerskibs inventar påvirker desuden afskrivningerne negativt i Udviklingen i EBITA Som følge af det lavere afskrivningsniveau steg EBITA i 2003 med 10% til DKK 310 mio. fra DKK 282 mio. i 2002 justeret for nedskrivningen på DKK 150 mio. Goodwill/badwill Afskrivning af goodwill udgjorde DKK 13 mio. og indeholder en nedskrivning på DKK 7 mio. af goodwill vedrørende købet af Latlines SIA. Finansiering Omkostningen til finansiering, netto, steg i 2003 med 5% til DKK 139 mio. fra DKK 132 mio. i Nettorenteudgifterne faldt med DKK 6 mio. i 2003 i forhold til 2002 blandt andet som følge af det faldende renteniveau. Denne forbedring blev dog mere end opvejet af en lavere nettokursgevinst i 2003 end i Skat og årets resultat Resultatet før skat for 2003 blev herefter DKK 157 mio., hvilket er en forbedring på 9% i forhold til resultatet før skat for 2002 på DKK 143 mio. justeret for nedskrivningen på DKK 150 mio. og en forbedring på 16% justeret for avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler. et lavere indtjeningsniveau i DFDS Seaways som følge af det svage rejsemarked en ændring i DFDS Tor Lines omkostningsstruktur, på grund af flytning af kapitalomkostninger til driftsomkostninger i forbindelse med salg og tilbagechartring af skibe en udgiftsført flytteomkostning på DKK 18 mio.

31 DFDS REGNSKABSBERETNING Årets skatteomkostning blev DKK 28 mio. svarende til en skatteprocent på 17,5%. Årets resultat før minoritetsinteresser blev således DKK 130 mio. og efter minoritetsinteresser DKK 116 mio. Balancen og investeret kapital De samlede aktiver udgjorde DKK 7,00 mia. ved udgangen af 2003 og var således på niveau med de samlede aktiver på 7,03 mia. i samme periode i Ved udgangen af 2003 var den investerede kapital DKK 5,47 mia., og beregnet som et gennemsnit pr. kvartal var den investerede kapital DKK 5,54 mia. i De tilsvarende tal for 2002 var henholdsvis DKK 5,56 mia. og DKK 5,57 mia. Skibe udgjorde 94% af den investerede kapital ved udgangen af Heraf udgjorde skibe indregnet som finansiel leasing 2% eller DKK 136 mio. Omsætningshastigheden for den gennemsnitlige investerede kapital steg til 0,96 i 2003 fra 0,87 i Stigningen afspejler en bedre kapacitetsudnyttelse og en lavere ejerandel af flåden samt køb af virksomheder med en højere omsætningshastighed end DFDS. De immaterielle anlægsaktiver blev reduceret i 2003 primært som følge af badwill knyttet til købet af Lys-Line. Rentebærende gæld og kapitalstruktur Kort og lang rentebærende gæld udgjorde i alt DKK 3,01 mia. ved udgangen af Heraf var DKK 115 mio. relateret til finansielt leasede skibe. For 2002 var de tilsvarende tal henholdsvis DKK 3,25 mia. og DKK 162 mio. Forholdet mellem netto-rentebærende gæld og egenkapital var 50/50 ultimo Ved tillæg af minoritetsinteresser og udskudt skat til egenkapitalen var forholdet 44/56 ultimo Soliditeten var ultimo %, hvilket kan sammenholdes med en soliditet på 39% ultimo Værdiansættelse af skibene I henhold til årsregnskabsloven foretages en årlig nedskrivningstest af skibe på grundlag af den forventede fremtidige indtjening. Beregningerne for 2003 viser, at der ikke er behov for nedskrivning af skibe. Nedskrivningstesten er nærmere beskrevet under anvendt regnskabspraksis på side 36. På det åbne marked værdiansættes skibe fortrinsvis i USD, og svækkelsen af USD i 2003 har reduceret markedsværdien af skibe målt i DKK. DFDS indtjeningsevne er imidlertid upåvirket af denne udvikling, idet DFDS primære indtjeningsvalutaer er DKK, SEK, NOK, GBP og Euro. Det vurderes, at den bogførte værdi af DFDS' flåde ultimo 2003 på DKK 4,79 mia. overstiger flådens markedsværdi baseret på mægler- og egne vurderinger med et beløb i størrelsesordenen DKK mio. DFDS igangværende flådefornyelse vil også i de kommende år indebære salg af skibe, hvilket vil kunne medføre regnskabsmæssige tab ved afhændelsen. Egenkapitalens udvikling Ved udgangen af 2003 var egenkapitalen opgjort til DKK mio. efter overførsel af årets resultat på DKK 116 mio. Værdiregulering af sikringsinstrumenter og valutakursreguleringer reducerede egenkapitalen med DKK 33 mio. i Dertil kommer det foreslåede udbytte for 2003 på DKK 38 mio. Endvidere medførte en ensretning af regnskabspraksis vedrørende pensionsordninger en reduktion af egenkapitalen med DKK 68 mio. som følge af indregning af ordningen i Storbritannien i balancen. DFDS Koncernens resultatudvikling pr. kvartal 2002/ DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Driftsmarginal, % -10,1 10,8 5,9 1,7 2,7-5,1 9,6 15,2-1,1 5,9 Resultat før skat og ekstraordinære poster Gennemsnitlig investeret kapital Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., % -5,2 6,7 3,9 1,0 1,6-3,8 7,4 17,5-1,2 5,0

32 32 DFDS PÅTEGNINGER Påtegninger Ledelsens påtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2003 for DFDS A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger samt de krav, Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 16. marts 2004 Direktion Ole Frie Christian Merrild Søren Jespersen* Foresiddende direktør Direktør Direktør Bestyrelse Ivar Samrén Formand Svend Jakobsen Næstformand Ole Adamsen** Claus Arnhild** Jill Lauritzen Melby Anders Moberg Ingar Skaug Ib Sørensen** * Ansat pr. 15. februar 2004 ** Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Revisionspåtegning Til aktionærerne i DFDS A/S Vi har revideret årsrapporten for DFDS A/S for regnskabsåret 1. januar december Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2003 samt af resultatet af Koncernens og moderselskabets aktiviteter og Koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2003 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. København, den 16. marts 2004 KPMG C. Jespersen Deloitte Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kurt Gimsing Jesper Koefoed Torgny Pahle Morten Egelund Statsaut. revisor Statsaut. revisor Statsaut. revisor Statsaut. revisor

33 DFDS REGNSKABSPRAKSIS 33 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regnskabsvejledninger samt de krav, Københavns Fondsbørs A/S stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Regnskaberne er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år, bortset fra følgende områder: 1. Regnskabspraksis for ydelsesbaserede pensionsordninger er ensrettet i For ydelsesbaserede ordninger foretages aktuarberegning af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi med fradrag af markedsværdien af eventuelle aktiver tilknyttet ordningen medtages i balancen under pensionsforpligtelser. I 2002 var forpligtelser ved pensionsordningen i Storbritannien ikke medregnet som forpligtelse i balancen, idet løbende bidrag til ordningen blev omkostningsført. Der har ikke været resultateffekt i 2002 og Egenkapitalen pr. 31. december 2003 reduceres med DKK 68,3 mio. (1. januar 2003: en reduktion med DKK 73,5 mio.). 2. Finansielt leasede aktiver indregnes i balancen til laveste værdi af handelsværdi eller nutidsværdi af de tilbagediskonterede minimumsydelser. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes som en gældsforpligtelse i balancen, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres i resultatopgørelsen. Finansielt leasede anlægsaktiver af- og nedskrives efter samme regnskabspraksis som egne anlægsaktiver dog maksimalt over leasingkontraktens løbetid. I 2002 var charterbetalingerne på finansiel leasede aktiver indregnet i skibenes driftsomkostninger. Korrektionen indebærer en forøgelse af resultatet før og efter skat på henholdsvis DKK 15,3 mio. og DKK 10,2 mio. (2002: en forøgelse med DKK 13,0 mio. og DKK 11,4 mio.). Egenkapitalen pr. 31. december 2003 forøges med DKK 21,7 mio. (31. december 2002: en forøgelse med DKK 12,2 mio.) som følge af ændringen. 3. For at give et mere retvisende billede af valutakursrisikoen af investeringer i udenlandske virksomheder behandles goodwill/badwill som et aktiv/passiv tilhørende den udenlandske dattervirksomhed, hvortil det kan relateres, og omregnes til danske kroner til balancedagens kurser. Goodwillafskrivninger og indtægtsførsel af badwill omregnes til periodens gennemsnitlige kurser. I tidligere år blev goodwill/badwill omregnet til danske kroner med kursen på erhvervelsesdagen (historisk kurs). Ændringen indebærer en forøgelse af resultatet før og efter skat for 2003 med DKK 1,1 mio. (2002: DKK 0,4 mio.). Egenkapitalen pr. 31. december 2003 reduceres med DKK 2,7 mio. (31. december 2002: en forøgelse med DKK 5,3 mio.) som følge af ændringen i regnskabspraksis. Sammenligningstal samt hoved- og nøgletal er ændret i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis, bortset fra praksisændring af ydelsesbaserede pensionsordninger, hvor tilpasning alene er sket fremadrettet (1. januar 2003). Den akkumulerede virkning af ændringen i anvendt regnskabspraksis til årsrapporten for 2003 er en forøgelse af resultatet før skat for 2003 med DKK 16,4 mio. (2002: en forøgelse med DKK 12,6 mio.), skatteudgifterne forøges med DKK 5,1 mio. (2002: en forøgelse på DKK 1,6 mio.), således at resultatet efter skat for 2003 forøges med DKK 11,3 mio. (2002: en forøgelse med DKK 11,0 mio.). Balancesummen pr. 31. december 2003 forøges med DKK 172,6 mio. (31. december 2002: DKK 181,3 mio.), mens egenkapitalen mindskes med DKK 49,3 mio. (31. december 2002: en forøgelse med DKK 17,5 mio.). Herudover forøges balancesummen med DKK 31,5 mio. og egenkapitalen reduceres med DKK 73,5 mio. pr. 1. januar 2003 vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger. Udover ændring i regnskabspraksis er der gennemført følgende ændringer i regnskabsopstillingen i resultatopgørelsen og balancen: 1. Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler indregnes fremover efter driftsresultatet før afskrivninger, hvor de før har været indregnet under indtægter. 2. Badwill indregnes fremover under immaterielle anlægsaktiver, hvor de før har været indregnet under gældsforpligtelser. 3. Der er foretaget enkelte mindre reklassificeringer i resultatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen. Sammenligningstal og hoved- og nøgletal er tilpasset den ændrede regnskabsopstilling. De 100% ejede datterselskaber DFDS Seaways A/S og DFDS Tor Line A/S blev fusioneret med DFDS A/S den 1. januar 2003 med DFDS A/S som det fortsættende selskab. De ved fusionen foretagne reguleringer er indarbejdet i åbningsbalancen pr. 1. januar 2003 for moderselskabet (DFDS A/S). Ved fusionen er der ikke foretaget regulering til dagsværdi af aktiver og forpligtelser i de ophørende selskaber, DFDS Seaways A/S og DFDS Tor Line A/S, idet sammenlægningsmetoden er anvendt. Sammenligningstallene for moderselskabet er tilpasset som om selskaberne, DFDS A/S, DFDS Seaways A/S og DFDS Tor Line A/S, havde været sammenlagt for alle regnskabsperioder, der indgår i årsrapporten. Fusionen påvirker ikke koncernregnskabet for 2002 og Formuleringerne i anvendt regnskabspraksis er uddybet og præciseret i Ændringer i formuleringerne er således ikke udtryk for ændring i regnskabspraksis udover ændringer nævnt i ovenstående. Generelt om indregning Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der reguleres til dagsværdi eller amortiseret kostpris. I resultatopgørelsen indregnes endvidere omkostninger, herunder også af- og nedskrivninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Såfremt en forpligtelse ikke kan måles pålideligt, opføres forpligtelsen under eventualforpligtelser.

34 34 DFDS REGNSKABSPRAKSIS Visse finansielle aktiver og forpligtelser opgøres til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som beeller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter moderselskabet DFDS A/S samt dattervirksomheder, hvori DFDS A/S direkte eller indirekte på balancedagen besidder mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Virksomheder, hvori Koncernen besidder mellem 20% og 50% af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder, jf. oversigten over Koncernens selskaber. Koncernregnskabet udarbejdes som en sammenlægning af moderselskabets og de enkelte dattervirksomheders reviderede årsregnskaber, der alle er aflagt i overensstemmelse med DFDS Koncernens regnskabspraksis. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. Koncernens andel i fælles ledede virksomheder indregnes i de enkelte regnskabsposter i koncernregnskabet med den forholdsmæssige andel af de fælles ledede virksomheders indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser (pro rata konsolidering). Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi på anskaffelsestidspunktet. Koncernens investeringer i associerede virksomheder indregnes til den forholdsmæssige andel af indre værdi. Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet, mens afhændede eller afviklede virksomheder medtages indtil overdragelsestidspunktet, jf. dog nedenfor om konsolidering af solgt forretningsområde. Sammenligningstal korrigeres ikke for virksomheder tilgået ved køb eller fusion eller for solgte virksomheder. Ved erhvervelse af virksomheder benyttes overtagelsesmetoden, efter hvilken de i de erhvervede virksomheder identificerede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdien på erhvervelsestidspunktet. I opgørelsen af goodwill/badwill indregnes alene til hensættelse til dækning af omkostninger ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i den erhvervede virksomhed. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder og associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet, inklusive resterende goodwill/badwill, samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Konsolidering af solgt forretningsområde Salg af et helt forretningsområde indregnes i koncernregnskabet på følgende måde: Koncernens andel af resultatet i det solgte forretningsområde frem til salgstidspunktet indregnes efter equitymetoden i Resultat af solgt forretningsområde. Femårsoversigten indeholder en pro forma resultatopgørelse, hvor der er korrigeret for forretningsområde solgt i I koncernbalancen og i Koncernens pengestrømsopgørelse konsolideres det solgte forretningsområde frem til overdragelsestidspunktet. Minoritetsinteresser I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og egenkapital reguleres årligt og opføres som særskilte poster under resultatopgørelse og balance. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes i årets løb til danske kroner efter transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens kurser. Realiserede og urealiserede valutakursgevinster og -tab indregnes i resultatopgørelsen under finansiering, netto. Goodwill/badwill opstået ved køb af udenlandske dattervirksomheder opfattes som et aktiv tilhørende de udenlandske dattervirksomheder og omregnes til danske kroner til balancedagens kurser. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til kursen på anskaffelsestidspunktet. Fortjeneste eller tab på sikringstransaktioner relateret til anskaffelsen af anlægsaktiver indregnes som en del af anlægsaktivets værdi. Alle Koncernens udenlandske datter- og associerede virksomheder er selvstændige enheder, hvor resultatopgørelserne omregnes til danske kroner til gennemsnitlige valutakurser, mens balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Kursdifferencer opstået ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser indregnes direkte på egenkapitalen. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætning ved passagersejlads indregnes i resultatopgørelsen på afrejsetidspunktet, mens nettoomsætningen for søtransport indregnes i resultatopgørelsen på tidspunktet for losning. Nettoomsætning opgøres eksklusive moms, afgifter og rabatter afgivet i forbindelse med salget. Omkostninger På tidspunktet for indtægtsførelse af passagersejlads og søtransport udgiftsføres de hertil henførbare omkostninger.

35 DFDS REGNSKABSPRAKSIS 35 Skibenes driftsomkostninger Skibenes driftsomkostninger omfatter vareforbrug vedrørende catering, skibenes brændstofforbrug inklusive afdækning heraf samt omkostninger til vedligeholdelse og forbedring af skibene, der ikke aktiveres under materielle anlægsaktiver. Charterhyre Charterhyre omfatter ydelser på bareboat- og timecharteraftaler. Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter gager og lønninger, pensionsbidrag samt omkostninger til social sikring af Koncernens ansatte. Herudover indgår ydelser til personer, der er pensioneret fra Koncernen. Andre omkostninger ved drift, salg og administration Andre omkostninger ved drift, salg og administration indeholder driftsomkostninger ved landbaserede aktiviteter, herunder leasing, leje og vedligeholdelse af driftsmidler. Endvidere indgår omkostninger ved salg, markedsføring og administration. Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe, ejendomme og terminaler opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet, inklusive opsigelsesomkostninger til besætning på skibet samt øvrige afviklingsomkostninger så som forpligtelser til havneafgifter og leje af terminalområde m.v. Finansiering, netto Finansiering, netto, indeholder renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta samt amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser. Resultat i dattervirksomheder og associerede virksomheder I moderselskabets resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte dattervirksomheders resultat før skat efter eliminering af intern avance/tab og fradrag/tillæg af afskrivning på goodwill og indregning af badwill. Andel i dattervirksomhedernes skat indregnes i resultatopgørelsen under skat af ordinært resultat. I både moderselskabets og Koncernens resultatopgørelse indregnes forholdsmæssig andel af de associerede virksomheders resultat før skat i finansiering, netto, mens andel i de associerede virksomheders skat indregnes under skat af ordinært resultat. Skat af ordinært resultat DFDS A/S er sambeskattet med en række helejede danske dattervirksomheder og en udenlandsk dattervirksomhed. Den aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). Koncernens danske samt et norsk rederiselskab indgår i en tonnageskatteordning, hvor den skattepligtige indkomst relateret til transport af passagerer og gods opgøres på baggrund af den i året anvendte tonnage. Indkomst relateret til øvrige aktiviteter beskattes efter de almindelige skatteregler. Årets skat, der består af indkomstskat, tonnageskat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Den resultatførte skat henføres til henholdsvis årets ordinære resultat og årets ekstraordinære resultat. Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster indeholder indtægter og udgifter, der hidrører fra begivenheder eller transaktioner, som klart afviger fra Koncernens ordinære drift, og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Balancen Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede amortiseringer og nedskrivninger. Goodwill og badwill Positive forskelsbeløb (goodwill) eller negative forskelsbeløb (badwill) mellem anskaffelsesværdi og dagsværdien af de identificerede aktiver og forpligtelser, inklusive hensatte forpligtelser til omstrukturering, indregnes under immaterielle anlægsaktiver. Goodwill amortiseres over den vurderede økonomiske levetid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der maksimalt udgør 20 år og er længst, hvor investeringer har strategisk betydning for DFDS på grund af investeringens langsigtede indtjeningspotentiale. Der foretages årligt en nedskrivningstest af goodwill. Goodwill nedskrives over resultatopgørelsen til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdien er nutidsværdien af de forventede fremtidige nettoindbetalinger fra den virksomhed eller aktivitet, som goodwill er knyttet til (nytteværdi). Negative forskelsbeløb (badwill), der modsvarer en forventet ugunstig udvikling i de pågældende virksomheder, indtægtsføres i resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige udvikling realiseres. Badwill, der ikke relaterer sig til forventet ugunstig udvikling, indregnes i balancen på handelstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen over ikke-monetære aktivers levetid. Positive og negative forskelsbeløb fra erhvervede virksomheder kan reguleres indtil udgangen af året efter anskaffelsen, såfremt indregning og opgørelse af de erhvervede virksomheders nettoaktiver ændres. Alle andre reguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Den regnskabsmæssige behandling af afhændelse af forretningsområde, aktiviteter eller virksomheder, hvortil der er knyttet goodwill eller badwill, er beskrevet i afsnittet om koncernregnskabet.

36 36 DFDS REGNSKABSPRAKSIS Udviklingsprojekter Udviklingsprojekter, der hovedsageligt vedrører udviklingen af IT-software, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt følgende betingelser er opfyldt: Projekterne er klart definerede og identificerbare Projekterne forventes anvendt i Koncernen Den fremtidige indtjening forventes at dække udviklings- og administrationsomkostningerne Kostprisen kan opgøres pålideligt Udviklingsprojekter, der ikke opfylder ovenstående betingelser, indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen. Aktiverede udviklingsprojekter indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere. I kostprisen indgår omkostninger til underleverandører, materialer, direkte lønninger samt indirekte produktionsomkostninger. Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives lineært efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet over den periode, hvor det forventes at frembringe økonomiske fordele for Koncernen. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 3-5 år, men kan i særlige tilfælde udgøre op til 10 år. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. I kostprisen indgår omkostninger til underleverandører, materialer, komponenter, direkte lønninger samt indirekte produktionsomkostninger. Renter afholdt fra tidspunktet for betaling og indtil ibrugtagning af det enkelte aktiv indgår i kostprisen. I kostprisen indgår endvidere tab og gevinst ved sikringstransaktioner, der er indgået for at sikre værdien af et materielt anlægsaktiv. Skibe Ombygning af skibe aktiveres, såfremt ombygningen kan henføres til sikkerhedsmæssige, levetidsforlængende eller indtjeningsforbedrende foranstaltninger. Udgifter til øvrige forbedringer og vedligeholdelse af skibene udgiftsføres ved afholdelsen, herunder de almindelige vedligeholdelsesarbejder, der udføres under dokning. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen reduceret med skibets forventede scrapværdi, jf. nedenfor for hver af skibstyperne. Der foretages årligt en nedskrivningstest af skibene. Skibe nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af nutidsværdien af de nettoindbetalinger, skibet forventes at generere (nytteværdi), og salgsværdien af skibet. Nytteværdien, der beregnes på baggrund af den gennemsnitlige kapitalomkostning, WACC, beregnes ikke for det enkelte skib men for den rute eller rutestruktur, hvori skibet sejler. For skibe, der forventes afhændet, er genindvindingsværdien identisk med skibets salgsværdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe indregnes i resultatopgørelsen i linien avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler. Passagerskibe Som følge af det varierende slid på bestanddelene i passagerskibene, opdeles kostprisen for disse skibe i bestanddele med lille værdiforringelse, eksempelvis skrog og motorer, og bestanddele med stor værdiforringelse, eksempelvis dele af hotel- og cateringområdet. Ombygninger, der aktiveres jf. det tidligere anførte, afskrives over restlevetiden for de bestanddele, ombygningerne relaterer sig til. For passagerskibe er scrapværdien for såvel bestanddele med lille værdiforringelse som med stor værdiforringelse sat til DKK 0. For passagerskibe afskrives bestanddele med stor værdiforringelse over år, mens bestanddele med lille værdiforringelse afskrives over skibenes restlevetid, der fastsættes på baggrund af en individuel vurdering af det enkelte skib. Bestanddele med lille værdiforringelse afskrives over år regnet fra skibets byggeår. Fragt- og ro/pax skibe Der foretages ingen opdeling af kostprisen for fragt- og ro/pax skibe, da værdiforringelsen af bestanddelene på disse skibe forløber jævnt over skibenes levetid. Ombygninger, der jf. det tidligere anførte aktiveres, afskrives over skibenes restlevetid Scrapværdien beregnes som en procentdel af skibets kostpris, hvor procentdelen varierer afhængig af skibets alder ved anskaffelsen. Fragt- og ro/pax skibe afskrives lineært over 25 år regnet fra skibets byggeår. For skibe, der er ældre end 20 år, foretages årligt en individuel vurdering af skibenes restlevetid og scrapværdi. Den maksimale levetid for fragt- og ro/pax skibe udgør 31 år. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver består af ejendomme, terminaler samt driftsmidler, inventar og indretning af lejede bygninger. Driftsmidler med en samlet anskaffelsessum under DKK afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen reduceret med aktivets forventede scrapværdi på tidspunktet, hvor aktivet planlægges udtaget af driften. Afskrivning foretages lineært over aktivernes forventede brugstid. De forventede brugstider er: Ejendomme Terminaler m.v. Driftsmateriel og inventar m.v. Indretning af lejede lokaler år år 4-7 år max. over lejemålets løbetid Øvrige materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af driftsmateriel, inventar og indretning af lejede lokaler opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsudgifter og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab

37 DFDS REGNSKABSPRAKSIS 37 ved afhændelse af lastudstyr samt driftsmateriel og inventar m.v. indregnes i resultatopgørelsen under skibenes driftsomkostninger eller omkostninger ved drift, salg og administration. Fortjeneste og tab ved afhændelse af ejendomme og terminaler indregnes i resultatopgørelsen under avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler. Finansielt leasede aktiver Finansielt leasede aktiver indregnes i balancen til laveste værdi af handelsværdi eller nutidsværdi af de tilbagediskonterede minimumsydelser. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes som en gældsforpligtelse i balancen og leasingydelsens rentedel omkostningsføres i resultatopgørelsen. Finansielt leasede anlægsaktiver af- og nedskrives efter samme regnskabspraksis som egne anlægsaktiver, dog maksimalt over leasingkontraktens løbetid. Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes i balancen til den forholdsmæssigt ejede andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter moderselskabets regnskabspraksis reguleret for endnu ikke afskrevet goodwill, ikke indtægtsført badwill samt urealiserede koncerninterne fortjenester og tab. Dattervirksomheder og associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes til DKK 0, mens eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives med koncernvirksomhedernes andel af den negative værdi. Såfremt andel af den negative indre værdi overstiger tilgodehavender, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser i det omfang, moderselskabet eller andre koncernselskaber har afgivet garantier eller andre indeståelser over for virksomhedens samhandelsparter. Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder overføres til egenkapitalens reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger anskaffelsesværdien. Øvrige finansielle anlægsaktiver indregnes til dagsværdi. Kan dagsværdien ikke opgøres, opgøres øvrige finansielle anlægsaktiver til kostpris, da det som følge af arten af de øvrige finansielle anlægsaktiver ikke er muligt at opgøre dagsværdien af enkeltbestanddele eller beregne kapitalværdien. Varebeholdninger Varebeholdninger, der omfatter cateringvarer og bunkers, indregnes til kostpris opgjort på grundlag af FIFO-princippet, eller nettorealisationsværdien hvor denne er lavere. Tilgodehavender Tilgodehavender indregnes til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Andre tilgodehavender Andre tilgodehavender indregnes til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Andre tilgodehavender omfatter beregnede tilgodehavender på sikringstransaktioner, tilgodehavender på havarier, mellemværende for chartrede skibe, beregnede tilgodehavende renter m.v. Periodeafgrænsningsposter Posten indeholder omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år så som forudbetalt charterhyre m.v. Værdipapirer Værdipapirer indregnes til dagsværdi, hvilket for børsnoterede værdipapirer svarer til kursværdien på balancedagen. Egenkapital Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen. Egne aktier Anskaffelses- og salgssummer for egne aktier indregnes direkte i overført overskud under egenkapitalen på anskaffelseshenholdsvis salgstidspunktet. Gevinster og tab ved salg indregnes således ikke i resultatopgørelsen, ligesom egne aktier ikke indgår med værdi i balancen. En del af Koncernens egne aktier anvendes til afdækning af tildelte aktieoptioner. Aktieoptioner Tildelte aktieoptioner har en udnyttelseskurs, der svarer til børskursen på selskabets aktier på etableringstidspunktet, og alle tildelte aktieoptioner er afdækket af Koncernens beholdning af egne aktier. Som følge heraf indregnes omkostning eller forpligtelse ikke på tildelingstidspunktet eller i forbindelse med efterfølgende værdiregulering. Dagsværdien af aktieoptioner oplyst i årsrapporten er beregnet på baggrund af Black-Scholes model for værdiansættelse af aktieoptioner. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser indregnes i balancen til dagsværdi. Pensionsforpligtelser For ydelsesbaserede ordninger foretages aktuarberegning af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i blandt andet lønniveau, rente, inflation og dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i Koncernen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi med fradrag af markedsværdien af eventuelle aktiver knyttet til ordningen medtages i balancen under pensionsforpligtelser. Forskellen mellem den forventede udvikling af pensionsforpligtelser og -aktiver og de realiserede værdier betegnes aktuarmæssige gevinster eller tab. Såfremt de akkumulerede aktuarmæssige gevinster eller tab overstiger den største numeriske værdi af åbningsværdierne for regnskabsåret for 10% af pensionsforpligtelserne eller 10% af markedsværdien af pensionsaktiverne, indregnes det overskydende beløb i resultatopgørelsen over de omfattede medarbejderes forventede resterende tid, til pensionsudbetalingerne påbegyndes. Aktuarmæssige gevinster/tab, der ikke overstiger ovennævnte grænser, indregnes ikke i resultatopgørelsen.

38 38 DFDS REGNSKABSPRAKSIS Andre hensatte forpligtelser Andre hensatte forpligtelser indregnes, når Koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af selskabets økonomiske ressourcer. Finansielle gældsforpligtelser Gæld til realkreditinstitutter, kreditinstitutter m.v., der forventes holdt til udløb, indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser, der blandt andet omfatter gæld til leverandører og gæld til tilknyttede virksomheder, indregnes til amortiseret kostpris. Skat Årets beregnede indkomst- og tonnageskat indregnes i balancen som skyldig og tilgodehavende aktuel skat. I moderselskabet indregnes aktuel skat for de sambeskattede selskaber. Udskudt skat opgøres af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill, der er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. For tonnagebeskattede aktiver og forpligtigelser indregnes udskudt skat i det omfang, der forventes at opstå udskudt skat herpå. Udskudte skatteaktiver indregnes med den værdi, hvortil de forventes at bliver anvendt. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. Udskudt skat opgøres på baggrund af den forventede anvendelse og afvikling af de enkelte aktiver og forpligtelser samt på grundlag af de skatteregler og med den skattesats, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. For Danmark udgør skatteprocenten 30, mens den for de udenlandske selskaber varierer mellem 15 og 40. Ændring i udskudt skat som følge af ændring i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. Anden gæld Anden gæld omfatter gæld til personale herunder skyldig løn og feriepenge, og til det offentlige såsom ikke-afregnet kildeskat, merværdiafgift, punktafgifter, ejendomsskatter og lignende samt skyldige omkostninger i forbindelse med salg af skibe, bygninger og terminaler, beregnede skyldige renteomkostninger, beregnede værdier af skyldige sikringstransaktioner, skyldige havariomkostninger samt beregnede omkostninger for rederidriften m.v. Anden gæld omfatter ligeledes eventuelle skyldige omkostninger ved bidragsbaserede pensionsordninger. Periodeafgrænsningsposter Posten indeholder betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende perioder. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og reguleres efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser, indregnes direkte på egenkapitalen. Indtægter og omkostninger vedrørende sikringstransaktioner overføres fra egenkapitalen ved realisation af det sikrede og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen. Segmentoplysninger Koncernens risici og dermed den interne økonomistyring knytter sig væsentligst til divisionerne DFDS Seaways og DFDS Tor Line, hvorfor segmentoplysninger gives herfor. Segmentoplysningerne følger Koncernens regnskabspraksis. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen, der er udarbejdet efter den indirekte metode, viser Koncernens pengestrømme fra drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt Koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet. Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres med udgangspunkt i resultat før afskrivninger og finansiering reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle og ekstraordinære poster samt betalt selskabsskat. Pengestrømme fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter betalinger afledt af ændringer i størrelse eller sammensætning af Koncernens aktiekapital, betalt udbytte samt optagelse af og afdrag på prioritetsgæld, anden langfristet gæld og kortfristet bankgæld. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer.

39 DFDS REGNSKAB 39 DFDS Koncernens resultatopgørelse Moderselskab Koncern DKK DKK Note Resultatopgørelse Nettoomsætning Omkostninger Skibenes driftsomkostninger Charterhyre Personaleomkostninger ,4 Andre omkostninger ved salg og administration Omkostninger i alt Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler ,10 Af- og nedskrivninger Skibe Øvrige anlægsaktiver Af- og nedskrivninger i alt Driftsresultat (EBITA) Resultat før skat i tilknyttede virksomheder Goodwill/badwill, netto Finansiering, netto Resultat før skat og ekstraordinære poster Skat af ordinært resultat Årets resultat før ekstraordinære poster og minoriteter Ekstraordinære poster efter skat Årets resultat før minoritetsinteresser Minoritetsinteressernes andel af årets resultat DFDS A/S andel af årets resultat Forslag til resultatdisponering Foreslået udbytte, 5 kr. pr. aktie (2002: 7 kr. pr. aktie) Udbytte vedrørende egne aktier Overført overskud

40 40 DFDS REGNSKAB DFDS Koncernens balance aktiver Moderselskab Koncern DKK DKK Note Balance pr. 31. december Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Goodwill/Badwill Software Igangværende udviklingsprojekter Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Ejendomme Terminaler Skibe Maskiner, driftsmateriel og inventar Igangværende anlægsarbejder og forudbetalinger Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder ,12 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Andre finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Tilgodehavender hos associerede virksomheder Andre tilgodehavender Udskudt skatteaktiv Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

41 DFDS REGNSKAB 41 DFDS Koncernens balance passiver Moderselskab Koncern DKK DKK Note Balance pr. 31. december Egenkapital Aktiekapital Overkurs ved aktieemission Opskrivningshenlæggelser Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode Overført overskud Foreslået udbytte Egenkapital i alt Minoritetsinteresser Hensatte forpligtelser Udskudt skat Pensionsforpligtelser Andre hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser i alt Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld Pantegæld i skibe Finansielle leasingforpligtelser Gæld til tilknyttede selskaber Anden langfristet gæld Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristede gældsforpligtelser Bankgæld Leverandører af varer og tjenesteydelser Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser Næste års afdrag på langfristet gæld til tilknyttede selskaber Gæld til tilknyttede virksomheder Gæld til associerede selskaber Selskabsskat Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Pantsætning m.v., se note 10 og 22. Garantier og kautionsforpligtelser m.v., se note 26. Kontraktlige forpligtelser og finansielle forretninger, se note 24, 27 og 28. Nærtstående parter, se note 29.

42 42 DFDS REGNSKAB Egenkapitalopgørelse Koncern Overkurs Opskriv- Aktie- ved aktie- ningshen- Overført Foreslået DKK kapital emission læggelse overskud udbytte I alt Egenkapital 1/ Udloddet udbytte Årets resultat Foreslået udbytte Udbytte, egne aktier Tilbageførsel af urealiserede gevinster værdipapirer Valutakursregulering af primoegenkapital i udenlandske selskaber Resultateffekt af forskel mellem ultimoog gennemsnitskurs Værdiregulering af sikringsinstrumenter Reguleringer Egenkapital 31/ Ændret regnskabspraksis vedr. pensioner Egenkapital 1/ Udloddet udbytte Årets resultat Foreslået udbytte Udbytte, egne aktier Valutakursregulering af primoegenkapital i udenlandske selskaber Resultateffekt af forskel mellem ultimoog gennemsnitskurs Værdiregulering af sikringsinstrumenter Reguleringer Egenkapital 31/

43 DFDS REGNSKAB 43 Egenkapitalopgørelse Moderselskab Reserve for Overkurs nettoopskrivning Aktie- ved aktie- Opskrivnings- efter indre Overført Foreslået DKK kapital emission henlæggelse værdis metode overskud udbytte I alt Egenkapital 1/ Udloddet udbytte Årets resultat Foreslået udbytte Udbytte, egne aktier Tilbageførsel af urealiserede gevinster værdipapirer Reservation for nettoopskrivning Valutakursregulering af primoegenkapital i udenlandske selskaber Resultateffekt af forskel mellem ultimoog gennemsnitskurs Værdiregulering af sikringsinstrumenter Reguleringer Egenkapital 31/ Regulering ved fusion 1/ Ændret regnskabspraksis vedr. pensioner Egenkapital pr. 1/ Udloddet udbytte Årets resultat Foreslået udbytte Udbytte, egne aktier Reservation for nettoopskrivning Valutakursregulering af primoegenkapital i udenlandske selskaber Resultateffekt af forskel mellem ultimoog gennemsnitskurs Værdiregulering af sikringsinstrumenter Reguleringer Egenkapital 31/

44 44 DFDS REGNSKAB Koncernens pengestrømsopgørelse DKK Note Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) Pengestrøm fra driftsaktivitet Reguleringer Ændring i driftskapital Ændring i hensatte forpligtelser Pengestrøm fra driftsaktivitet, brutto Rentebetalinger Betalte skatter Pengestrøm fra driftsaktivitet, netto Pengestrøm fra investeringsaktivitet Skibe Ejendomme og terminaler Driftsmateriel Immaterielle anlægsaktiviteter Køb af virksomheder Køb af minoritetsinteresser Associerede virksomheder Betaling vedrørende regulering af overdragelsessum for solgte virksomheder Pengestrøm fra investeringsaktivitet i alt Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Ændring i andre finansielle anlægsaktiver Ændring i lån med pant i skibe Ændring i andre finansielle lån Forskydning i driftskreditter Betalt udbytte Pengestrøm fra finansieringsaktivitet i alt Årets pengestrøm Likvide beholdninger og værdipapirer primo året Kursreguleringer Likvide beholdninger og værdipapirer ultimo året Ovennævnte kan ikke udledes direkte af resultatopgørelse og balance.

45 DFDS NOTER 45 Noter Note 1 Segmentoplysninger Aktiviteter Resultat før Værdi af DKK Nettoomsætning finansielle poster anlægsaktiver Forpligtelser 2003 DFDS Seaways DFDS Tor Line Øvrige Elimineringer DFDS Koncernen i alt Resultat før Værdi af Nettoomsætning finansielle poster anlægsaktiver Forpligtelser DFDS Seaways DFDS Tor Line Øvrige Elimineringer DFDS Koncernen i alt Med henvisning til overgangsbekendtgørelsen til årsregnskabsloven er der ikke udarbejdet segmentoplysninger for det sekundære (geografiske) segment. Moderselskab Koncern DKK DKK Note 2 Personaleomkostninger Gager og lønninger Pensionsbidrag Omkostninger til social sikring m.v Gager til moderselskabets aktieretlige direktion Pensioner til moderselskabets aktieretlige direktion Vederlag til moderselskabets bestyrelse Gennemsnitligt antal ansatte Der er ikke indgået usædvanlige aftaler med direktionen vedrørende pensions- og fratrædelsesvilkår. Aktieoptionsprogrammer er beskrevet og specificeret på side 69 i denne rapport.

46 46 DFDS NOTER Noter Moderselskab Koncern DKK DKK Note 3 Andre omkostninger ved salg og administration Salgsomkostninger, eksterne Salgsomkostninger, interne Andre omkostninger Note 4 Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer Honorar KPMG Honorar Deloitte Heraf andre ydelser end revision, KPMG Heraf andre ydelser end revision, Deloitte Note 5 Finansiering, netto Finansielle indtægter Andel af resultat i associerede virksomheder m.v., netto Valutakursgevinster Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder Renteindtægter Finansielle indtægter i alt Finansielle udgifter Valutakurstab Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder Renteomkostninger Øvrige finansielle omkostninger Finansielle udgifter i alt Valutakursgevinst og -tab i DFDS A/S vedrører selskabets bruttoforretninger, idet DFDS A/S indgår valutaterminsforretninger m.v. for alle Koncernens selskaber. Forretninger, der indgås for datterselskaber, overføres på back-to-back vilkår til datterselskaberne.

47 DFDS REGNSKAB 47 Noter Moderselskab Koncern DKK DKK Note 6 Skat I moderselskabet er der ikke betalt dansk skat i 2003, og der vil ikke opstå aktuel dansk skattetilsvar for dette år. 0 0 Aktuel skat Aktuel sambeskatningsbidrag Regulering af udskudt skat ved overgang til tonnageskatteordningen Udskudt skat Regulering af tidligere års skat Skat i tilknyttede virksomheder Årets skat i alt Årets skat kan forklares således: Skat af ordinært resultat Skat af ekstraordinært resultat Skat af årets resultat Skat af egenkapitalbevægelser Årets skat i alt Skat af ordinært resultat kan forklares således: Skat af resultat før skat og ekstraordinære poster Regulering af beregnet skat i udenlandske tilknyttede virksomheder i forhold til 30% Skatteeffekt af: Regulering i tilknyttede virksomheder Ikke skattepligtige poster Regulering ved overgang til tonnageskat Tonnageskat Regulering af skat vedrørende tidligere år Effektiv skat Note 7 Ekstraordinære poster efter skat Tab ved virksomhedssalg Skat af ekstraordinære poster Den endelige afregning med DSV (De Sammensluttede Vognmænd A/S) vedrørende salget af DFDS Dan Transport blev i februar 2002 indbragt til voldgift af DSV. Der blev efterfølgende indgået et forlig om afregningen, hvilket medførte en nedregulering af overdragelsessummen på DKK 220 mio. Efter fradrag af foretagne hensættelser i DFDS indebar forliget en ekstraordinær omkostning for DFDS på DKK 116 mio. Note 8 Ændringer i driftskapital Ændringer i varebeholdninger Ændringer i debitorer Ændringer i kreditorer Ændringer i driftskapital

48 48 DFDS NOTER Noter Note 9 Immaterielle anlægsaktiver Koncern Igangværende DKK Goodwill Badwill Software udviklingsprojekter Saldo 31/ Ændret regnskabspraksis Saldo 1/ Kursregulering Overført til/fra andre poster Tilgang ved virksomhedskøb Årets tilgang Årets tilgang ved udvanding af minoritetsinteresser Årets afgang Kostpris 31/ Saldo 31/ Ændret regnskabspraksis Af- og nedskrivninger 1/ Kursreguleringer Afskrivninger Nedskrivninger Årets indtægtsførsel Afskrivninger på afgang Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Moderselskab Igangværende DKK Goodwill Software udviklingsprojekter Saldo 31/ Tilgang ved fusion Saldo 1/ Overført til/fra andre poster Årets tilgang Årets afgang Kostpris 31/ Saldo 31/ Tilgang ved fusion Af- og nedskrivninger 1/ Afskrivninger Afskrivninger på afgang Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/

49 DFDS NOTER 49 Noter Note 10 Materielle anlægsaktiver Igangv. arb. Koncern Drifts- og forud- DKK Ejendomme Terminaler Skibe midler m.v. betalinger Saldo 31/ Ændring af regnskabspraksis Saldo 1/ Kursregulering Overført til/fra andre poster Tilgang vedrørende virksomhedskøb Årets tilgang Årets afgang Kostpris 31/ Saldo 31/ Ændring af regnskabspraksis Saldo 1/ Kursreguleringer Afskrivninger Nedskrivninger Afskrivninger på afgang Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Heraf finansielle leasingaktiver Renter indregnet 1/ Årest reguleringer Renter indregnet 31/ Bogført værdi af vurderede danske ejendomme m.v Seneste vurdering danske ejendomme m.v Bogført værdi af pantsatte aktiver I igangværende arbejder og forudbetalinger indgår forudbetalinger vedrørende nybygninger med DKK 298 mio. I den regnskabsmæssige værdi af skibe indgår passagerskibe med DKK mio., hvoraf DKK 477 mio. vedrører bestanddele med stor værdiforringelse, mens DKK mio. vedrører bestanddele med lille værdiforringelse. I resultatopgørelsen indgår afskrivningen på skibe med DKK -391,8 mio. Heraf udgør amortisering af gevinst/tab ved sale and lease back transaktioner DKK -2,3 mio (2002: DKK -0,1 mio.).

50 50 DFDS NOTER Noter >>> Note 10 fortsat Moderselskab DKK Ejendomme Terminaler Skibe Driftsmidler m.v. Igangv. anlægsarb. Saldo 31/ Tilgang ved fusion Saldo 1/ Overført til/fra andre poster Årets tilgang Årets afgang Kostpris 31/ Saldo 31/ Tilgang ved fusion Saldo 1/ Afskrivninger Afskrivninger på afgang Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Bogført værdi af vurderede danske ejendomme m.v Seneste vurdering danske ejendomme m.v Bogført værdi af pantsatte aktiver I den regnskabsmæssige værdi af skibe og igangværende anlægsaktiver indgår renter med DKK 14 mio. og DKK 6 mio. I den regnskabsmæssige værdi af skibe indgår passagerskibe med DKK mio., hvoraf DKK 477 mio. vedrører bestanddele med stor værdiforringelse, mens DKK mio. vedrører bestanddele med lille værdiforringelse. Note 11 Finansielle anlægsaktiver Koncern Kapitalandele i Andre finansielle DKK associerede virksomheder anlægsaktiver Saldo 1/ Kursregulering Tilgang vedrørende virksomhedskøb Årets tilgang Årets afgang Kostpris 31/ Saldo 1/ Kursregulering 36 0 Op- og nedreguleringer Resultat Udbytte fra associerede virksomheder Reguleringer 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/

51 DFDS NOTER 51 Noter >>> Note 11 fortsat Note 11 Finansielle anlægsaktiver Moderselskab Tilgodehavende i Kapitalandele i Andre finansielle DKK tilknyttede selskaber associerede virksomheder anlægsaktiver Saldo 31/ Tilgang ved fusion Afgang ved fusion Saldo 1/ Kursregulering Årets tilgang Årets afgang Kostpris 31/ Saldo 31/ Tilgang ved fusion Saldo 1/ Op- og nedreguleringer Afgang Resultat Udbytte fra associerede virksomheder Reguleringer 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/

52 52 DFDS NOTER Noter Note 12 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder DKK Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Saldo 31/ Tilbageførsel af regulering af nettoopskrivning vedrørende datterselskaber Tilgang ved fusion Afgang ved fusion Kostpris 1/ Årets tilgang Årets afgang -983 Kostpris 31/ Saldo 31/ Tilbageførsel af regulering af nettoopskrivning vedrørende datterselskaber Tilgang ved fusion Afgang ved fusion Regulering af primo op- og nedskrivninger som følge af ændring i regnskabspraksis Akkumulerede op- og nedskrivninger 1/ Valutakursregulering af tilknyttede virksomheders primoegenkapital Resultateffekt af forskel mellem ultimo- og gennemsnitskurs -859 Resultat før skat i tilknyttede virksomheder Skat i tilknyttede virksomheder Udbytte til moderselskabet Værdiregulering af sikringsinstrumenter indregnet på egenkapitalen Afgang akkumulerede op- og nedskrivninger Øvrige reguleringer Akkumulerede op- og nedskrivninger 31/ Modregning af negativ egenkapital i tilgodehavender Reservation vedrørende tilknyttede virksomheder 228 Regnskabsmæssig værdi 31/ Regulering af nettoopskrivning vedrørende datterselskaber vedrører de datterselskaber, der pr. 1. januar 2003 blev fusioneret med DFDS A/S. Udover ovenstående kapitalandele i tilknyttede virksomheder, betragter DFDS mellemværende på DKK 205,1 mio. (SEK 250 mio.) som en del af nettoinvesteringen i tilknyttede virksomheder. Valutakursreguleringen udgør DKK 5,8 mio. (2002: DKK 0,9 mio.) Beløbet er indeholdt i reguleringen af primoegenkapital i udenlandske selskaber i egenkapitalopgørelsen på side 43. Note 13 Andre tilgodehavender Af andre tilgodehavender for Koncernen forfalder DKK 1 mio. efter et år (2002: DKK 3 mio.), og for moderselskabet forfalder DKK 0 mio. efter et år (2002: DKK 0 mio.) Note 14 Likvide beholdninger Pr. 31. december 2003 var likvide beholdninger på DKK 0 mio. (2002: DKK 243 mio.) deponeret som sikkerhed for pantegæld i skibe.

53 DFDS NOTER 53 Noter Moderselskab Koncern DKK DKK Note 15 Egenkapital Selskabets aktiekapital, der ikke er opdelt i forskellige aktieklasser, er fordelt med stk. à DKK 100. Selskabets beholdning af egne aktier Antal stk. Antal stk Beholdning 1/ Årets anskaffelser Egne aktier 31/ Kursværdi af egne aktier 31/ På generalforsamlingen i april 2003 fik bestyrelsen bemyndigelse til, indtil generalforsamlingen i 2004, at lade Selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af Selskabets aktiekapital. Selskabet har ikke erhvervet egne aktier i Selskabets beholdning af egne aktier udgør pr. 31. december stk. svarende til 5,91% (2002: 5,91%) af Selskabets aktiekapital. Egne aktier er bl.a. opkøbt til afdækning af optionsordning for 25 nuværende og tidligere medarbejdere. Aktiekapitalen har udviklet sig som følger: Aktiekapital 1/ Kapitaltilførsel efteråret Aktiekapital 31/12 I egenkapitalen indgår kursregulering i datterselskaber med følgende beløb: Kursregulering 1/ Valutakursregulering af primoegenkapital i udenlandske datterselskaber -859 Resultateffekt af forskel mellem ultimo- og gennemsnitskurs Kursregulering 31/12 Note 16 Minoritetsinteresser Minoritetsinteresser 1/ Valutakursregulering 1/ Andel af årets resultat Tilgang Afgang Valutakursreguleringer Andel af øvrige egenkapitalbevægelser Minoritetsinteresser 31/ Årets tilgang af minoriteter vedrører hovedsageligt minoriteter i Lys-Line AS.

54 54 DFDS NOTER Noter Moderselskab Koncern DKK DKK Note 17 Udskudt skat, netto Saldo 31/ Tilgang ved fusion Udskudt skat 1/ Regulering af udskudt skat ved overgang til tonnageskatteordningen 1/ Årets udskudte skat Regulering vedrørende tidligere år Tilgang ved virksomhedskøb Kursregulering m.v Udskudt skat 31/ Udskudt skat vedrører Goodwill Skibe Ejendomme, terminaler og driftsmidler Hensatte forpligtelser Værdi af finansielle instrumenter Udenlandske datterselskaber Fremførbare skattemæssige underskud Ubeskattede reserver i henhold til national lovgivning Andet Udskudt skat er indregnet i balancen med 0 0 Udskudt skatteaktiv Udskudt skatteforpligtelse Ved indtræden i tonnageskatteordningen har DFDS A/S bundet sig til ordningen frem til år DFDS A/S forventer ikke at udtræde af ordningen, og der er som følge heraf ikke afsat udskudt skat på tonnagebeskattede aktiver og forpligtelser. Såfremt DFDS A/S udtræder af tonnageskatteordningen, kan der blive udløst en udskudt skat på maksimalt DKK 308 mio. (2002: DKK 319 mio.) Note 18 Pensionsforpligtelser Saldo 31/ Tilgang ved fusion Saldo 1/ Ændring af regnskabspraksis Kursregulering Tilgang fra købte virksomheder, netto Indregnede omkostninger, netto Betalte bidrag Saldo 31/ Beløb i balancen Forpligtelser Aktiver Pensionsforpligtelser, netto

55 DFDS NOTER 55 Noter >>> Note 18 fortsat Koncernen bidrager til såvel ydelses- som bidragsbaserede pensionsordninger. Størstedelen af pensionsordningerne finansieres gennem årlige præmiebetalinger til uafhængige forsikringsselskaber, som er ansvarlige for pensionsforpligtelserne over for medarbejderne (bidragsbaseret pensionsordninger). For disse ordninger har Koncernen ingen retlig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag, uanset finansieringen af disse forsikringsselskaber. Pensionsbidrag i forbindelse med sådanne ordninger omkostningsføres løbende. I nogle lande, Storbritannien, Norge og Sverige, har Koncernen pensionsordninger der er ydelsesbaseret, og som indregnes i balancen jf. nedenfor. Pensionsordningerne i Sverige er en såkaldt pensionsordning med flere virksomheder. På nuværende tidspunkt kan Koncernen ikke få tilstrækkelige oplysninger til rådighed til at opgøre pensionsordningerne som ydelsesbaserede pensionsordninger. Pensionsordningerne er derfor behandlet som bidragsbaserede pensionsordninger. I nedenstående er angivet beregning af de ydelsesbaserede ordninger opgjort efter aktuarmæssige metoder sammenholdt med forpligtelser indregnet på balancen pr. 31. december Beregningen af forpligtelserne til ydelsesbaserede ordninger nedenfor er baseret på følgende forudsætninger: Diskonteringsfaktor 5,5% Forventet afkast på ordningens aktiver 6,5% Stigningstakt for sociale udgifter 2,0-3,0% Fremtidige lønstigninger 2,0-3,0% Fremtidige pensionsstigninger 2,0-3,0% Nutidsværdien af afdækkede forpligtelser Dagsværdi af ordningens aktiver Manglende ekstern afdækning af forpligtelser, netto Nutidsværdien af uafdækkede forpligtelser Ikke indregnede aktuarmæssige tab Pensionsforpligtelser indregnet i balancen 31/ Moderselskab Koncern DKK DKK Note 19 Andre hensatte forpligtelser 0 Saldo 31/ Tilgang ved fusion Saldo 1/ Overført fra/til andre poster Anvendt i året Ubenyttede hensatte forpligtelser tilbageført Hensat for året Andre hensatte forpligtigelser 31/ Andre hensatte forpligtelser forventes at forfalde som følger: år år Efter 5 år Af Koncernens hensatte forpligtelser omfatter DKK 51,6 mio. besluttede omkostninger i forbindelse med implementering af Koncernens flådestrategi, og DKK 6,6 mio. vedrører Koncernens andel af planlagte omkostninger i forbindelse med garantireparationer på skibe.

56 56 DFDS NOTER Noter Koncern DKK Note 20 Nettoinvesteringer i anlægsaktiver Skibe Investeringer Salg Skibe nettoinvesteringer, netto Ejendomme og terminaler Investeringer Salg Ejendomme og terminaler nettoinvesteringer, netto Driftsmateriel Investeringer Salg Driftsmateriel nettoinvesteringer, netto Note 21 Ændring i lån og anden finansiel låneoptagelse Lån med pant i skibe Afdrag og indfrielse af lån Optagelse af lån Ændring i lån med pant i skibe, netto Andre finansielle lån Afdrag og indfrielse af lån Optagelse af lån Ændring i finansiel låneoptagelse, netto

57 DFDS NOTER 57 Noter Moderselskab Koncern DKK DKK Note 22 Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld Langfristet Kortfristet Prioritetsgæld i alt Pantegæld i skibe Langfristet Kortfristet Pantegæld i skibe i alt Finansielle leasingforpligtelser 0 0 Langfristet Kortfristet Finansielle leasingforpligtelser i alt Gæld til tilknyttede selskaber Langfristet Kortfristet Gæld til tilknyttede selskaber i alt 0 0 Anden langfristet gæld Langfristet Kortfristet Anden langfristet gæld i alt Gældsforpligtelserne er i balancen indregnet som følger: Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Markedsværdi Nominel værdi Langfristede gældsforpligtelser der forfalder efter 5 år efter regnskabsårets udløb Finansielle leasing forpligtelser der forfalder efter 5 år 0 0 efter regnskabsårets udløb Gældsforpligtelser i alt der forfalder efter 5 år efter regnskabsårets udløb Som sikkerhed for pantegæld i skibe er deponeret likvide midler for DKK 0 mio. (2002: DKK 243 mio.)

58 58 DFDS NOTER Noter >>> Note 22 fortsat Koncernens samlede gæld består af følgende (DKK 1.000) Lånerente i % p.a. pr. 31/12 Regnskabsmæssig værdi Valuta Udløb Forrentning DKK 2006 Fast, inkonvertibel 6,7 6, DKK Variabel 1) 3,0 4, DKK 2010 Fast - 7, EUR Variabel 2,9 4, GBP 2008 Variabel 4,0 4, NOK Variabel 3,7 7, SEK Variabel 1) 3,2 4, USD 2008 Fast 2) 7,8 7, Langfristet gæld inkl. næste års afdrag i alt Gennemsnitlig lånerente 3,6 5,0 1) Der er indgået en rentesikringsaftale på DKK 710 mio. med en resterende løbetid på 2 år til sikring af renten med en maksimumsrente på 6% og en minimumsrente på 5%. 2) Lånet vedrører finansiel leasingforpligtelse. Herudover er renterne på fremtidig lånoptagelse til finansiering af nybygningerne fra Flensborg Værft på DKK 0,7 mia. sikret ved indgåelse af swapaftaler med rentesatser på mellem 5,58% og 5,62%. Swapaftalerne har en løbetid på år. Note 23 Anden gæld Periodiserede renter Offentlige myndigheder Feriepengeforpligtelser m.v Finansielle instrumenter Øvrige Note 24 Valuta- og renterisici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter Poster i fremmed valuta (DKK 1.000) Koncernens tilgodehavender og gæld pr. 31.december 2003 opdelt på valutaer samt afdækket ved valutaterminskontrakter. Afdækket ved valuta- Valuta Forfaldstidspunkt Tilgodehavender Gældsforpligtelser terminskontrakter Nettoposition EUR 0-1 år Over 1 år USD 0-1 år Over 1 år GBP 0-1 år Over 1 år NOK 0-1 år Over 1 år SEK 0-1 år Over 1 år LTL 0-1 år Over 1 år PLN 0-1 år DKK 0-1 år Over 1 år Øvrige 0-1 år Nettopositionen er ekskl. nettoinvestering i udenlandske datterselskaber. Koncernen har derudover kontraktlige forpligtelser vedrørende køb af skibe i EUR svarende til DKK mio.

59 DFDS NOTER 59 Noter >>> Note 24 fortsat Sikring af forventede fremtidige transaktioner (DKK 1.000) Udskudt indregning i resultatopgørelsen af gevinster/tab, der forventes realiseret efter balancedagen Forventede fremtidige transaktioner Sikringsinstrument Under 1 år Over 1 år Varekøb og varesalg Valutaterminskontrakt Renter Renteswaps 1) Renter Rentecollar Varekøb Olieterminskontrakt ) Effektueres i forbindelse med levering af nybygninger fra Flenborg Værft. Renterisici (DKK 1.000) Om Koncernens finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurderings- og indfrielsestidspunkter, afhængig af hvilken dato der forfalder først. Revurderings-/forfaldstidspunkt Kategori 0-1 år 1-5 år Over 5 år Heraf fast forrentet Effektiv rente Andre finansielle anlægsaktiviteter Tilgodehavender fra salg % Andre tilgodehavender % Kortfristede gældsforpligtelser % Pantegæld i skibe ,44% Anden langfristet gæld ,45% Lånetilsagn 1) % Rentecollar ,97% Renteswaps (hovedstol) variabel ,27% Renteswaps (hovedstol) fast 1) ,60% Renteswaps (hovedstol) fast ,21% I alt ) Effektueres i forbindelse med levering af nybygninger fra Flenborg Værft.

60 60 DFDS NOTER Noter Koncern DKK Note 25 Køb af virksomheder Køb af virksomheder Materielle anlægsaktiver Kapitalandele i associerede virksomheder Varebeholdninger Tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter 0-7 Værdipapirer Likvide beholdninger Minoritetsinteresser Negativ udskudt skat, netto Pensionsforpligtelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Selskabsskat Overtagne nettoaktiver Goodwill ved køb af virksomheder og aktiviteter Negativ goodwill Anskaffelsessum Heraf likvide beholdninger Kontant anskaffelsessum Betalinger udskudt til næste år Betalinger vedrørende tidligere år Pengestrøm fra køb af virksomheder Note 26 Garantier og kautionsforpligtelser m.v. Garantier og kautioner udgør DKK 2.633,0 mio. (2002: DKK 2.689,0 mio.) for moderselskabet. Garantier og kautioner udgør DKK 2.659,5 mio. (2002: DKK 3.301,9 mio.) for Koncernen. Koncernen er pr. 31.december 2003 part i forskellige retssager. Udfaldet af disse retssager pr. 31. december 2003 forventes ikke at påvirke Koncernen økonomisk ud over det i balancen indregnede.

61 DFDS NOTER 61 Noter Moderselskab Koncern DKK DKK Note 27 Kontraktlige forpligtelser Den beregnede nutidsværdi af kontraktlige forpligtelser m.v. udgør: Leje af bygninger og grunde, løbetid år Kontrahering af nybygninger Indchartrede skibe Leasing af driftsmateriel bestående af containere, trailere, kraner og kørende materiel, løbetid 1-5 år Leasing af andre driftsmidler, løbetid 1-7 år Leje af havneterminaler, løbetid år Andre kontraktlige forpligtelser, løbetid 1-5 år Ved beregningen af nutidsværdier er anvendt en diskonteringsfaktor mellem 3,0% - 6,0% p.a. under hensyntagen til de kontraktlige forpligtelsers løbetid og geografiske placering. DFDS forpligtede sig i forbindelse med købet af LISCO til at foretage investeringer i AB LISCO Baltic Service på USD 60 mio., hvoraf USD 3 mio. skal ske ved kontant kapitalforhøjelse inden udgangen af DFDS retsforpligtelse pr. 31. december 2003, DKK 17,8 mio. (2002: DKK 106,2 mio.), indgår i andre kontraktlige forpligtelser. Herudover har DFDS forpligtelser blandt andet vedrørende beskæftigelse af medarbejdere. Note 28 Finansielle leasingkontrakter De finansielle leasingkontrakter vedrører charteraftaler på skibe. Gælden vedrørende disse aftaler er indregnet i balancen. De fremtidige minimumsbetalinger og nutidsværdien heraf kan specificeres som følger: Minimum leasingydelser år år Efter 5 år Minimum leasingydelser i alt Finansieringselement I alt Nutidsværdi af betalinger år år Efter 5 år I alt De finansielle leasingkontrakter, der er indregnet i regnskabet, vedrører leasing af to skibe, som er leaset indtil DFDS har option til at forlænge aftalerne op til yderligere to år. Der foreligger ingen købsret til skibene.

62 62 DFDS NOTER Noter Note 29 Nærtstående parter DFDS Koncernens nærtstående parter med bestemmende indflydelse er Vesterhavet A/S, København, der ejer mere end 50% af aktierne i DFDS A/S, samt JL Fondet, København, da JL Fondet som følge af vedtægtsmæssige bestemmelser har bestemmende indflydelse på Vesterhavet A/S. Vesterhavet A/S og JL Fondets bestyrelses- og direktionsmedlemmer er ligeledes nærtstående parter. Nærtstående parter omfatter herudover samtlige selskaber ejet af JL Fondet, DFDS datterselskaber og associerede selskaber jf. side 63, samt selskabernes bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere og disse personers nærtstående familiemedlemmer. Der har bortset fra koncerninterne transaktioner, der er elimineret i koncernregnskabet, normale bestyrelses- og direktionsvederlag samt de nedenfor anførte transaktioner ikke i årets løb været gennemført transaktioner med nærtstående parter. Til J. Lauritzen A/S har der i 2002 og 2003 været samhandel hovedsageligt relateret til henholdsvis serviceydelser og udchartring af fragtskib (2002). Al samhandel foregår på markedsmæssige vilkår. Salg af ydelser til nærtstående parter: DKK J. Lauritzen A/S Stena Tor Line HB

63 DFDS KONCERNSELSKABER 63 Koncernselskaber Selskab Ejerandel* Land By Valuta Aktiekapital DFDS Tor Line NV Belgien Gent EUR Lys-Line BVBA 66 Belgien Gent EUR Rasa Multipurpose Shipping Ltd. 86,9 Cypern Limassol CYP Aukse Multipurpose Shipping Ltd. 86,9 Cypern Limassol CYP DFDS A/S Danmark København DKK DFDS Stevedoring A/S Danmark Esbjerg DKK DFDS Baltic Line A/S Danmark København DKK DFDS Canal Tours A/S Danmark København DKK DFDS Seaways (Polen) A/S Danmark København DKK DFDS Shipping Logistics A/S Danmark København DKK DFDS Seaways Ltd. England Harwich GBP DFDS Tor Line Ltd. England Immingham GBP Lys-Line UK Ltd. 66 England Boston Dock GBP DFDS Seaways BV Holland IJmuiden EUR DFDS Tor Line BV Holland Rotterdam EUR Lys-Line BV 66 Holland Rotterdam EUR Lys-Line Ltd. 66 Irland Drogeda EUR 3 Latlines SIA Letland Riga LVL AB Lisco Baltic Service 86,9 Litauen Klaipeda LTL UAB Lisco SL 86,9 Litauen Klaipeda LTL Laivyno Technikos Prieziuros Baze 86,9 Litauen Klaipeda LTL UAB Krantas Travel 86,9 Litauen Klaipeda LTL UAB Krantas Shipping 86,9 Litauen Klaipeda LTL UAB Lisco Crew 86,9 Litauen Klaipeda LTL UAB DFDS Tor Line Litauen Vilnius LTL DFDS Tor Line AS Norge Oslo NOK NorthSea Terminal AS 66 Norge Oslo NOK DFDS Lys-Line Rederi AS 66 Norge Oslo NOK Lys-Line AS 66 Norge Lilleaker NOK DFDS Seaways AS Norge Oslo NOK KST Shipping AS Norge Kristiansand NOK KST Terminal AS Norge Kristiansand NOK Von Riegen AS Norge Kristiansand NOK T. Bess AS 90,5 Norge Mandal NOK DFDS Seaways Spôlka z.o.o Polen Gdynia PLZ DFDS Tor Line AB Sverige Gøteborg SEK Stena Tor Line HB Sverige Gøteborg SEK - DFDS Seaways AB Sverige Gøteborg SEK Lys-Line Sweden AB 66 Sverige Lysekil SEK DFDS (Deutschland) GmbH Tyskland Hamborg EUR DFDS Tor Line GmbH Tyskland Cuxhaven EUR Lisco Baltic Service GmbH 86,9 Tyskland Kiel EUR inaktive og holdingselskaber Associerede selskaber Westcost offshore Base A/S 50 Danmark Esbjerg DKK UAB Krantas Forwarding 50 Litauen Klaipeda LTL OCT AS 33,3 Norge Oslo NOK SM Consult 50 Norge Kristiansand NOK Containerpartner 50 Norge Kristiansand NOK * Når andet ikke er nævnt er selskaberne 100% ejede

64 64 DFDS FLÅDELISTE Flådeliste DFDS Koncernen pr Skibe til overtagelse Nr. BT Lanei 2004/05 meter Passagerskibe Byggeår BT Pass. Flensburg Tor Petunia Flensburg Tor Primula Flensburg Nybygning Flensburg Nybygning Pearl of Scandinavia 1989/ Crown of Scandinavia Queen of Scandinavia 1981/ Princess of Scandinavia 1976/91/ Duke of Scandinavia 1978/ Duchess of Scandinavia**) 1993/ Ro/pax skibe *) Byggeår BT Lane- Pass. meter AB LISCO Baltic Service Ro/pax skibe *) Byggeår BT Lane- Pass. meter Lisco Gloria Kaunas Vilnius Klaipeda Palanga Dana Sirena 2002/ Mermaid II ***) Fragtskibe ro/ro Byggeår BT Lanemeter Fragtskibe (ro/ro) Byggeår BT Lanemeter Tor Neringa Panevezys Siauliai Tor Magnolia Tor Selandia Tor Suecia Tor Britannia Tor Futura 1996/ Tor Anglia 1977/ Tor Scandia **) Tor Flandria **) Tor Dania ***) 1978/ Tor Belgia ***) 1978/ Tor Minerva ***) 1978/ Tor Humbria ***) Tor Maxima ***) 1978/ Stena Gothica ***) 1975/ Tor Baltica ***) 1977/ Tor Gothia ***) 1971/ Tor Hollandia ***) 1973/ Tor Cimbria ***) Containerskibe Byggeår GT TEU ****) Rasa Aukse Gediminas Vytautas Kestutis Jogaila Fragtskibe (lo/lo) Byggeår BT TEU ****) Tor Elbe***)

65 DFDS FLÅDELISTE 65 DFDS Lys-Line Rederi AS Antal år 25 Sideports- og containerskibe Byggeår GT TEU ****) 19,4 20 Lysvik Lysbris Lysblink Lysfoss 1989/ Lystind 1990/ Lys-Skog 1991/ Lyshav Lys Carrier ***) Lys Clipper ***) Lys Chris ***) Auriga ***) Aries ***) Heinrich G. ***) Isartal ***) Atair ***) Algol ***) Antares ***) K-Ocean ***) Antje Jürgens ***) EJET TONNAGE: GENNEMSNITLIG ALDER PASSAGERFLÅDENS EJERFORDELING Ejet tonnage B/B-charter 10,6 Fragtflåden 17% Passagerflåden 83% Nornews Express ***) m 3 DFDS Canal Tours A/S Turistbåde Byggeår Bådtype Passagerer FRAGTFLÅDENS Ole Lukøje 2000 Restaurantbåd, overdækket 133 Klods Hans 1998 Restaurantbåd, overdækket 133 Gilleleje NB Overdækket 150 Snedronningen 1995 Overdækket 144 Nattergalen 1994 Overdækket 144 Prinsessen på Ærten 2003 Åben 168 Tinsoldaten 2002 Åben 168 Moster 2001 Åben 168 Svinedrengen 1998 Åben 168 Fyrtøjet 1997 Åben 168 Skorstensfejeren 1996 Åben 168 Hyrdinden 1996 Åben 168 Den Grimme Ælling 1992 Åben 168 Tommelise 1991 Åben 168 Den Lille Havfrue 1989 Åben 168 HMF III 1949 Åben 120 EJERFORDELING Ejet tonnage B/B-charter T/C-charter FLÅDESAMMEN- SÆTNING Passagerskibe Ro/pax Ro/ro Lo/lo (sideportsog containerskibe) 45% 43% 4% 51% 10% 11% 36% *) Ro/pax: Kombineret Ro/Ro og passagerskib **) Bare-boat (B/B): Leaset tonnage ***) Indbefragtet tonnage (time-charter) ****) TEU: 20-fods containerenhed

66 66 DFDS LEDELSESHVERV Ledelseshverv Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv i danske aktieselskaber Direktør Ivar Samrén, 65 år (Bestyrelsesformand) Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber: Bestyrelsesformand: House of Business Partners A/S, Egmont Fonden, Egmont International Holding A/S, Ejendomsselskabet Vognmagergade 11 Aps, Ejendomsselskabet Gothersgade 55 Aps Bestyrelsesmedlem: Otto Mønsted Aktieselskab A/S Kontorchef Ole Adamsen, 62 år (Medarbejdervalgt) Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber: Bestyrelsesmedlem: Byggekram-Fuglebjerg Tømmerhandel A/S, EKM Holding A/S Kaptajn Claus Arnhild, 54 år (Medarbejdervalgt) Christian Merrild, Søren Jespersen Ole Frie Direktør Svend Jakobsen, 68 år (Næstformand) Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber: Bestyrelsesformand: Lokalbanen A/S Bestyrelsesmedlem: NTR Holding A/S, Ejendomsaktieselskabet Hermes Regnskabschef Jill Lauritzen Melby, 45 år (Bestyrelsesmedlem) Direktør Anders Moberg, 53 år (Bestyrelsesmedlem) Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber: Bestyrelsesmedlem: Lego A/S, Velux A/S Adm. direktør Ingar Skaug, 57 år (Bestyrelsesmedlem) Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber: Bestyrelsesmedlem: Lauritzen A/S Afdelingsleder Ib Sørensen, 39 år (Medarbejdervalgt) Koncerndirektion, aktieretlig Foresiddende Direktør Ole Frie, 59 år Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber: Bestyrelsesmedlem: Scanva Diesel A/S, Eimskip Danmark A/S Direktør Christian Merrild, 49 år Passagerdirektør Søren Jespersen, 46 år

67 DFDS LEDELSESHVERV 67 Ole Adamsen Svend Jakobsen, Ivar Samrén, Anders Moberg Jill Lauritzen Melby Ingar Skaug Claus Arnhild Ib Sørensen

68 68 DFDS CORPORATE GOVERNANCE Corporate Governance i DFDS Principperne for selskabsledelse i DFDS er i vid udstrækning betinget af aktieselskabsloven, årsregnskabsloven og børsreglerne samt DFDS vedtægter og forretningsordener. Hertil kommer interne politikker i øvrigt. I det følgende beskrives de væsentligste forhold relateret til udøvelsen af selskabsledelse i DFDS. Selskabsledelse, aktionærer og generalforsamling DFDS vedtægter indeholder ingen stemmeretsbegrænsninger, idet hvert aktiebeløb på DKK 100 giver én stemme, og ingen aktionærer har således særlige rettigheder. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i Storkøbenhavn inden udgangen af april måned. Generalforsamlingen indkaldes af DFDS bestyrelse med mindst fjorten dages og højst fire ugers varsel ved bekendtgørelse i mindst to landsdækkende dagblade efter bestyrelsens valg. Alle navnenoterede aktionærer modtager ligeledes med mindst fjorten dages varsel en indbydelse til generalforsamlingen indeholdende dagsordenen og de væsentligste forslag. Den fulde årsrapport er tilgængelig på DFDS hjemmeside mindst fjorten dage før generalforsamlingen. Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen ved indsendelse af et skriftligt krav herom senest én måned efter regnskabsårets udløb. Otte dage før generalforsamlingen fremlægges dagsordenen, de fuldstændige forslag og årsrapporten til eftersyn på DFDS hovedkontor. Bestyrelse og direktion DFDS forretningsorden for bestyrelsen foreskriver, at bestyrelsen og direktionen sammen forestår ledelsen af selskabet, og herunder sørger for en forsvarlig organisation af selskabet. Den daglige ledelse af selskabet varetages af direktionen i henhold til DFDS forretningsorden for direktionen, der beskriver opgave- og arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen samt forretningsgange, bemyndigelser og instrukser mellem bestyrelsen og direktionen. Bestyrelsen sikrer, at der hvert år udarbejdes en strategiplan og et budget, og at der udarbejdes månedsog kvartalsrapporter. Bestyrelsen ansætter selskabets direktion, og dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning kan kun gennemføres af direktionen på grundlag af en særlig bemyndigelse fra bestyrelsen. I 2003 blev der afholdt seks bestyrelsesmøder heraf ét møde over to dage koncentreret om DFDS overordnede mål og strategier. DFDS bestyrelse består af otte medlemmer, hvoraf tre medlemmer er valgt af medarbejderne i overenstemmelse med dansk lovgivning. De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen er uafhængige, idet ingen medlemmer tidligere har været ansat i selskabet eller fungeret som professionel rådgiver for selskabet, ligesom ingen medlemmer har en væsentlig strategisk interesse i selskabet udover som aktionær. Af side 66 i denne årsrapport fremgår bestyrelsens ledelseshverv, og af side 69 fremgår antallet af aktier i DFDS ejet af bestyrelsen. DFDS bestyrelse aflønnes med et årligt vederlag, hvilket fremgår af årsrapportens note 2 på side 45. DFDS har ikke en aktieoptionsordning for bestyrelsen. Medlemmer af DFDS bestyrelse vælges for ét år ad gangen. Den gennemsnitlige anciennitet for DFDS bestyrelse var 4,5 år ved udgangen 2003, og den højeste anciennitet var 13 år. Der var i 2003 tre udenlandske medlemmer af DFDS bestyrelse heraf to svenske medlemmer og et norsk medlem. DFDS anvender ikke bestyrelsesudvalg eller komitéer i bestyrelsesarbejdet. For DFDS direktion og andre ledende medarbejdere er der etableret en aktieoptionsordning på i alt stk. aktier i DFDS A/S. Ordningen omfatter i alt 25 nuværende og tidligere medarbejdere, og er nærmere beskrevet i oversigten på side 69. Bestyrelsens, direktionens og andre ledende medarbejderes beholdning af DFDS-aktier fremgår af oversigten på side 69 i denne årsrapport. Forholdet mellem Vesterhavet A/S og DFDS A/S Vesterhavet A/S ejede ved udgangen af % af aktiekapitalen i DFDS A/S. Det er Vesterhavets politik, at DFDS ledes selvstændigt af bestyrelsen og direktionen for DFDS A/S. Politik vedrørende DFDS køb af egne aktier Det er DFDS politik, at DFDS kun kan handle egne aktier i en periode på fire uger fra offentliggørelsen af en kvartals- eller årsrapport.

69 DFDS CORPORATE GOVERNANCE 69 Flytningen af DFDS hovedkontor til Kalkbrænderihavnen blev gennemført på tilfredsstillende vis i 2003 Ledelsens aktiebesiddelser Antal aktier Kursværdi ultimo 2003, DKK Bestyrelsen Direktionen Øvrige insidere Aktiebesiddelse i alt Rapportering og Investor Relations DFDS tilstræber, at offentliggøre fondsbørsmeddelelser på dansk og engelsk samtidigt. Hvert kvartal afholder DFDS et analytikermøde i forbindelse med udsendelse af kvartalsmeddelelser. Præsentationen fra analytikermødet er tilgængelig på DFDS hjemmeside umiddelbart efter mødet, ligesom hjemmesiden i øvrigt indeholder en række Investor Relations-relaterede informationer. DFDS har udarbejdet en Investor Relations-manual, der sammenfatter alle retningslinier og politikker knyttet til afgivelse af information til omverdenen og i særdeleshed til Københavns Fondsbørs og de finansielle markeder. DFDS har siden 3. kvartal 2001 udsendt kvartalsmeddelelser. Økonomistyring og revision DFDS økonomistyring bygger på uge-, måneds- og kvartalsrapporter. Hver uge rapporteres udviklingen i antal passagerer og fragtenheder for hele Koncernen. Hertil kommer ugentlige bookingrapporter med en tidshorisont på seks måneder. Hver måned rapporteres resultatudviklingen på aktivitets-, divisions- og koncernniveau. Hvert kvartal udarbejdes et koncernregnskab inklusive en resultatforventning for hele året og en detaljeret bestyrelsesrapport, der gennemgår resultatudviklingen på aktivitets-, divisions- og koncernniveau. Bestyrelsesrapporten indeholder endvidere information om den finansielle udvikling og DFDSaktien. Alle rapporter sammenholder realiserede tal med henholdsvis budgettal og forventede tal. I forlængelse af ændringerne i årsregnskabslovens bestemmelser vedrørende revision, indstilles til generalforsamlingen i 2004, at fra og med regnskabsåret 2005 revideres DFDS årsrapporter af én statsautoriseret revisor eller revisionsfirma, der vælges af den ordinære generalforsamling for et år ad gangen. Risikostyring DFDS politikker for styring af driftsmæssige og finansielle risici er nærmere beskrevet på side i denne årsrapport. DFDS' aktieoptionsordning DFDS har etableret en aktieoptionsordning for 25 nuværende og tidligere medarbejdere. Optionsordningen omfatter stk. aktier i DFDS A/S, heraf optioner til kurs , der kan udnyttes fra 1. marts 2002 og frem til fire uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2003, optioner til kurs , der kan udnyttes fra 1. marts 2004 og frem til fire uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2005, optioner til kurs 150, der kan udnyttes fra 1. marts 2005 og frem til fire uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2006 samt optioner til kurs 162, der kan udnyttes fra 1. marts 2006 og frem til fire uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for Direktion Ledende medarbejdere Øvrige medarbejdere I alt DKK Stk. Dagsværdi Stk. Dagsværdi Stk. Dagsværdi Stk. Dagsværdi Tildelt i 1999, kurs Tildelt i 1999, kurs Tildelt i 2001, kurs Tildelt i 2002, kurs Tildelt i 2003, kurs I alt Alle tildelte optioner var uudnyttede pr. 31. december Dagsværdien af optionerne pr. 31 december 2003 er beregnet ved brug af Black-Scholes-modellen for værdiansættelse af optioner. Beregningen er baseret på en volatilitet på 22,3%, et udbytte på DK DKK 6 pr. aktie og en risikofri rente på 4,3%.

70 70 DFDS DEFINITIONER OG ORDLISTE Definitioner og ordliste Definitioner Driftsresultat (EBITA) Driftsmarginal Driftsresultat efter skat (NOPAT) Investeret kapital Afkast af investeret kapital (ROIC) Beregnet kapitalomkostning (WACC) Resultat til analyseformål Egenkapitalforrentning Soliditet Indtjening pr. aktie (EPS) P/E-ratio Udbytte pr. aktie Udbytte payout ratio Direkte afkast Indre værdi pr. aktie Kurs/Indre værdi (K/I) Resultat efter af- og nedskrivning af materielle anlægsaktiver Driftsresultat (EBITA) Nettoomsætning x 100 Driftsresultat (EBITA) plus ekstraordinære poster minus betalbar skat justeret for skatteeffekten af finansiering, netto Gennemsnitlig arbejdskapital (ikke-rentebærende omsætningsaktiver minus ikke-rentebærende omsætningspassiver) plus akkumuleret goodwill og materielle anlægsaktiver minus pensions- og andre hensættelser Driftsresultat efter skat (NOPAT) Gennemsnitlig investeret kapital x 100 Gennemsnitlig kapitalomkostningsprocent for egenkapital og gæld vægtet i forhold til kapitalstrukturen Årets resultat før minoritetsinteresser eksklusive regulering af tidligere års skatter og tilbageførelsen af udskudt skat samt ekstraordinære poster Resultat til analyseformål Gennemsnitlig egenkapital plus minoritetsinteresser Egenkapital plus minoritetsinteresser Aktiver i alt Resultat til analyseformål Vægtet gennemsnitligt antal aktier Aktiekurs ultimo året Indtjening pr. aktie (EPS) Årets udbytte Antal aktier ultimo året Årets udbytte Resultat til analyseformål Udbytte pr. aktie Aktiekurs ultimo året Egenkapital Antal aktier ultimo året Markedsværdi Egenkapital x 100 x 100 Ordliste Direktionen: DFDS aktieretlige direktion DFDS Group Management: Koncernledelsen og tilhørende stabsfunktioner Selskabet: DFDS A/S Forretningsområder: Samlet betegnelse for DFDS to hovedforretningsområder: passager- og fragtskibsfart Divisioner: DFDS Seaways og DFDS Tor Line Ro/ro: Roll on/roll off: Skibstype hvor gods køres om bord og fra borde Lo/lo: Lift on/lift off: Skibstype hvor gods løftes på og af Ro/Pax: Kombineret ro/ro-fragtskib og passagerskib Sideportsskibe: Skibstype der lastes/losses via skibets sideport Lanemeter: En længdemeter i en banebredde på et skibsdæk Time/charter: Leje af skib med besætning for en kortere eller længere periode Bareboat/charter: Leje af skib uden besætning for en kortere eller længere periode Gate-to-gate: Søtransport inklusive havneterminalaktiviteter Nordeuropa: Norden, Benelux, Storbritannien, Irland, Tyskland og de baltiske lande

71 Om DFDS historie DFDS blev grundlagt i 1866 ved en sammenslutning af datidens tre største danske dampskibsrederier på initiativ af C. F. Tietgen. Fra begyndelsen var DFDS engageret i både inden- og udenrigsfart. Udgangspunktet for udenrigsfarten var Nordsøen og Østersøen og senere også Middelhavet. I begyndelsen af 1900-tallet etableredes ruter til USA og Sydamerika. I takt med udbredelsen af godstransport til lands, blev landbaserede speditions- og logistikaktiviteter en del af DFDS forretningsgrundlag, og i 60 erne udvikledes dør-til-dør-konceptet. Passagerskibsfart mellem New York og Miami baseret på et cruise-ferry-koncept blev indledt i 1982, men levede ikke op til forventningerne og afvikledes i I forlængelse heraf omstruktureredes DFDS og aktiviteterne i Middelhavet samt ruterne til USA og Sydamerika blev afhændet. DFDS geografiske fokus har herefter været Nordeuropa. De landbaserede speditions- og logistikaktiviteter blev udviklet gennem egen vækst og flere større virksomhedskøb, således at DFDS Dan Transport i slutningen af 90 erne fremstod som en af de største transportvirksomheder i Nordeuropa. Passager- og fragtskibsfarten blev ligeledes udviklet gennem egen vækst og virksomhedskøb herunder det svenske passager- og fragtrederi Tor Line i begyndelsen af 80 erne, det norske fragtrederi North Sea Line i slutningen af 90 erne og det litauiske passager- og fragtrederi LISCO i Senest er markedspositionen i Norge udvidet gennem købet af DFDS Lys-Line Rederi og Lys-Line i henholdsvis 2001 og Med henblik på at fokusere DFDS ressourcer omkring rederivirksomhed blev DFDS Dan Transport afhændet i 2000, og i januar 2001 blev en ny rederistrategi lanceret, som udgør grundlaget for DFDS videre udvikling. REDAKTION DFDS A/S DESIGN OG PRODUKTION KPTO as FOTO Mogens Carrebye m.fl. TRYK Phønix-Trykkeriet A/S

72 DFDS A/S Sundkrogsgade København Ø Tlf: Fax DFDS Seaways Sundkrogsgade København Ø Tlf: Fax: DFDS Tor Line Sundkrogsgade København Ø Tlf: Fax: Adresser på DFDS salgsselskaber, lokationer og kontorer er tilgængelige på DFDS hjemmesider.