Årsrapport. Årsrapport

Transkript

1 Årsrapport 2003 Årsrapport 2002

2 DFDS er et førende, nordeuropæisk linierederi med hovedkontor i København. DFDS blev stiftet i 1866 og er noteret på Københavns Fondsbørs. DFDS rutenetværk omfatter både kombinerede passagerog fragtruter og rene fragtruter. Hertil kommer egne salgsselskaber og havneterminaler til håndtering af fragt. Passageraktiviteterne varetages af DFDS Seaways og er især rettet mod ferierejsende i egen bil, Mini Cruise-passagerer, grupperejser samt transport- og konferencepassagerer. Fragtaktiviteterne varetages af DFDS Tor Line og er især rettet mod internationale transport- og speditionsvirksomheder samt producenter af store mængder industrigods, hvis logistikbehov omfatter et væsentligt element af søtransport. DFDS har i alt medarbejdere og beskæftiger en flåde på ca. 60 skibe. INDHOLDSFORTEGNELSE Vision, strategi og mål 5 Hovedtal DFDS Koncernen 6 Ledelsens beretning 10 DFDS omverden 12 Rutekort 14 DFDS Seaways beretning 18 Mere leder, mindre kaptajn 20 DFDS Tor Line beretning 24 Mere kapacitet, mere miljø 26 Risikofaktorer og miljøberetning 28 Aktionærforhold 30 Regnskabsberetning 32 Ledelses- og revisionspåtegning 33 Anvendt regnskabspraksis 39 Resultatopgørelse 40 Balance, aktiver 41 Balance, passiver 42 Egenkapitalafstemning 44 Pengestrømsopgørelse 45 Noter 63 Selskabsoversigt 64 Flådeoversigt 66 Ledelseshverv 68 Corporate Governance i DFDS 70 Definitioner og ordliste 71 Adresser

3 DFDS KONCERNEN DFDS 2003 Årets resultat 2003 Årets resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser blev DKK 157 mio., hvilket er en fremgang på 9% i forhold til Driftsresultatet (EBITA) steg med 10% til DKK 310 mio. i forhold til Resultatforventning 2004 DFDS forventer et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelsesordenen DKK 175 mio. DKK mio % OMSÆTNING DRIFTSMARGINAL DKK mio % INVESTERET KAPITAL AFKAST AF INVESTERET KAPITAL (ROIC) ) Justeret for nedskrivning af ældre fragtskibe 2) Justeret for poster af ekstraordinær karakter

4 4 DFDS STRATEGI Vision, strategi og mål DFDS vision DFDS vil udbygge positionen som et førende passager- og fragtrederi i Nordeuropa. Forrentningen af den investerede kapital skal øges til et niveau, der er tilfredsstillende for DFDS aktionærer. DFDS markedsområde og aktiviteter Det nordeuropæiske marked for søtransport af passagerer og gods er udgangspunktet for DFDS aktiviteter, der omfatter 21 ruter, 22 salgsselskaber, ejerskab og drift af 33 skibe samt yderligere beskæftigelse af 28 indchartrede skibe. Derudover drives syv egne havneterminaler til håndtering af fragt. I alt ni ruter kombinerer passager- og fragtskibsfart, hvilket afspejler den naturlige sammenhæng mellem transport af både gods og passagerer i mange markedsområder. Afhængig af forholdet mellem antal passagerer og fragtenheder anvendes forskellig tonnage til de kombinerede ruter. Cruise-ferry-skibe anvendes således, når der er en klar overvægt af passagerer, og når ruten forbinder attraktive destinationer, der genererer et marked for Mini Cruise-passagerer. Ro/pax-skibe anvendes, når der er en overvægt af fragt. De væsentligste kundemålgrupper i passagermarkedet er ferierejsende i egen bil, Mini Cruise-passagerer, grupperejser samt transport- og konferencepassagerer. På DFDS rene fragtruter varieres tonnagen i henhold til markedets størrelse og kundernes behov for transport af forskellige lasttyper. Eksempelvis forudsætter DFDS AutoLogistics (transport af nye personbiler, chassiser, reservedele mv.) anvendelse af tonnage med bildæk, og på det norske marked anvendes en blanding af ro/ro-, lo/lo- og kombinerede sideports-/containerskibe på grund af infrastrukturen og norske industrivirksomheders særlige transportbehov. De væsentligste kundemålgrupper for DFDS i fragtmarkedet er internationale speditionsvirksomheder og industrivirksomheder, der producerer tunge industrivarer som stål, papir, person- og lastbiler samt aluminium og plastråvarer. Selvom passager- og fragtaktiviteterne således har en række fælles aktiviteter, er passagerruter (cruise-ferry, pax/ro) og fragtruter (ro/pax, ro/ro, lo/lo) organiseret i to divisioner, henholdsvis DFDS Seaways og DFDS Tor Line, som følge af de forskellige kundemålgrupper, aktiviteterne betjener. DFDS Group Management omfatter koncernledelsen, de centrale stabsfunktioner herunder IT og den tekniske organisation. Sidstnævnte varetager drift og vedligehold samt miljø- og sikkerhedsarbejde for både passager- og fragtskibe. DFDS strategi Hovedpunkterne i DFDS strategi er: Fokus på søtransport af passagerer og gods: kombineret passager- og fragtskibsfart med én overnatning og fragtskibsfart primært baseret på ro/ro-liniefart Geografisk fokus: Nordeuropa DFDS markedsposition: skal fortsat styrkes gennem egen vækst, herunder opstart af nye ruter, og virksomheds-køb/ alliancer Kundekoncepter: inden for passagerområdet tilstræbes en balance mellem på den ene side koncepter og aktiviteter om bord og på den anden side kundemålgrupper i markedet. Inden for fragtområdet tilstræbes en balance mellem speditionskunder og industrielle logistikkunder på ruterne. Tonnageindsatsen på alle ruter vurderes løbende for at optimere kundeservice og omkostningseffektivitet DFDS flåde: gennemsnitsalder og ejerandel skal over tid reduceres for at øge produktivitet og fleksibilitet samt for at sænke omkostningsniveauet: Passagerflåden: gennemsnitsalder ca. 15 år, ejerandel ca. 75% Fragtflåden: gennemsnitsalder ca. 10 år, ejerandel ca. 50% Økonomisk målsætning Inden for en kortere årrække ønsker DFDS at opnå en gennemsnitlig forrentning af den bogførte investerede kapital, der som minimum svarer til DFDS beregnede kapitalomkostning på 6,9% efter skat. På længere sigt er det DFDS klare ambition at opnå et forrentningsniveau, der overstiger kapitalomkostningen.

5 DFDS HOVEDTAL 5 Hovedtal for DFDS Koncernen DKK mio i EUR 1) Resultatopgørelse (korrigeret for forretningsområde solgt i 2000) Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Resultat før finansiering Resultatopgørelse og balance (uden korrektion for forretningsområde solgt i 2000) Resultatopgørelse Nettoomsætning Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) Avance/tab ved salg af skibe, ejd. og terminaler Driftsresultat (EBITA) Resultat før finansiering m.v. (EBIT) Finansiering, netto Ordinært resultat før skat Ordinært resultat efter skat Ekstraordinære poster Årets resultat før minoriteter Resultat til analyseformål 2) Justeret driftsresultat (EBITA) 3) Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Minoritetsinteresser Hensættelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Passiver i alt Nettorentebærende gæld Antal ansatte Pengestrømme Pengestrøm fra driftsaktivitet, brutto Pengestrøm fra driftsaktivitet, netto Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Årets pengestrøm Udbytte Nøgletal, % Driftsmarginal 5,9-2,7 7,5 2,2 4,2 Afkast af investeret kapital (ROIC) 5,0-1,6 3,5 10,8 6,3 Egenkapitalforrentning 4,8 - -0,1 6,9-0,2 8,5 Soliditet 38,5-39,4 39,2 54,1 28,2 Hoved- og nøgletal er ændret i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis bortset fra ændringerne i regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter, hvor der i henhold til regnskabsvejledning 3 og med henvisning til IAS 39 alene er foretaget en tilretning af sammenligningstallene pr. 31. december ) Anvendt eurokurs pr. 31. december 2003: 744,46 2) Resultat til analyseformål beregnes ved at korrigere årets resultat for effekten af ekstraordinære poster og regulering af tidligere års skatter (herunder tilbageførelsen af udskudt skat som følge af overgangen til tonnageskatteordningen) i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens anbefalinger. 3) Justeret for nedskrivninger og avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler.

6 6 DFDS LEDELSENS BERETNING Ledelsens beretning Forrentningen af den investerede kapital blev yderligere forbedret i 2003 Øget kapacitetsudnyttelse og stabil mængdevækst gav fremgang inden for fragtområdet, mens et tilbageholdende rejsemarked medførte lavere indtjening inden for passagerområdet Tonnagefornyelsen fortsatte i 2003, og målene for fragtflådens sammensætning forventes opnået i 2004 Resultatudvikling Årets resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser blev DKK 157 mio. for I årsrapporten for 2002 forventedes et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelsesorden DKK mio. Ved udsendelsen af 3. kvartalsmeddelelsen blev resultatforventningen til 2003 ændret til et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i den øvre ende af et interval på DKK mio. Ændringen var en konsekvens af salget af PRINCE OF SCANDINAVIA, som medførte et tab på DKK 25 mio. Resultatet blev således bedre end forventet, idet den regnskabsmæssige behandling af salget og tilbagechartringen af to fragtskibe i 2002, i forbindelse med opgørelsen af årsregnskabet for 2003, er ændret til finansiel leasing. Ændringen indebærer en positiv resultatpåvirkning på DKK 15 mio., hvilket ikke var indregnet i resultatforventningen pr. 3. kvartal Derudover var aktivitetsniveauet inden for både passager- og fragtområdet højere end forventet i 4. kvartal Årets resultat er tilfredsstillende i lyset af markedsudviklingen i 2003, hvor aktivitetsniveauet på passagermarkedet var lavere end oprindeligt forventet, og i forhold til de væsentlige fremskridt, der blev opnået med fornyelsen af især fragtflåden. Der blev endvidere indgået flere væsentlige, længerevarende industrielle logistikkontrakter. Resultatudviklingen i 2003 forbedrede forrentningen af den investerede kapital til et niveau, der dog fortsat er lavere end DFDS beregnede kapitalomkostning. Positivt frit cash flow DFDS genererede også i 2003 et positivt frit cash flow fra driften på trods af den igangværende tonnagefornyelse. De samlede brutto-investeringer udgjorde DKK 879 mio., hvoraf hovedparten vedrørte fornyelsen af flåden. Det positive frie cash flow fra driften på DKK 371 mio. skyldes et stærkt cash flow fra driften før investeringer og et provenu på lige over DKK 300 mio. ved salg af ældre skibe i forbindelse med flådefornyelsen. Det positive frie cash flow styrkede DFDS finansielle stilling i 2003 gennem en nedbringelse af den netto-rentebærende gæld fra DKK 2,69 mia. ved udgangen af 2002 til DKK 2,57 mia. ved udgangen af Forholdet mellem rentebærende gæld og egenkapital blev forbedret fra 1,24 i 2002 til 1,19 i Tættere på økonomisk målsætning Den investerede kapital i DFDS blev forrentet med 5,0% i 2003, hvilket er 1,9%-point lavere end DFDS beregnede kapitalomkostning på 6,9%. Til sammenligning var forrentningen af den investerede kapital i ,3% justeret for nedskrivningen af ældre fragtskibe på DKK 150 mio. En forrentning af den investerede kapital med 6,9% ville i 2003 have svaret til et driftsresultat (EBITA) på ca. DKK 430 mio., hvilket kan sammenholdes med det realiserede driftsresultat (EBITA) for 2003 på DKK 310 mio. Tonnagefornyelsen fortsætter Målet for DFDS flådestrategi er en moderne, omkostningseffektiv flåde, der er tilpasset kundernes efterspørgsel efter pålidelige, miljøvenlige transportydelser herunder sikre, attraktive sejloplevelser for DFDS passagerer.

7 DFDS LEDELSENS BERETNING 7 DFDS genererede også i 2003 et positivt frit cash flow fra driften Strategiske flådemål og udvikling Mål Passagerflåde: Gennemsnitsalder, år 20,6 19,8 19,4 15 Ejerandel, % Fragtflåde: Gennemsnitsalder, år 13,9 12,5 10,6 10 Ejerandel, % Siden udmeldingen af rederistrategien i januar 2001, herunder de strategiske flådemål, er der frem til februar 2004 solgt 18 fragtskibe og tre passagerskibe. Der er kontraheret fem ro/ro-nybygninger, og to nybyggede ro/pax-skibe er købt. Derudover er ét større brugt cruise ferry-skib købt og ombygget samt et passagerskib indchartret. Samtidig er ejerandelen reduceret væsentligt især for fragtflåden. Inden for fragtområdet indebærer den stabile markedsvækst et behov for tonnage med større kapacitet og højere fart, og inden for dele af passagerområdet indebærer ændrede markedsvilkår - bortfaldet af det toldfri salg og et øget udbud af lavpris-flyrejser - en omstilling til tonnage med lavere passagerkapacitet og højere fragtkapacitet. Ved udgangen af 2004 forventes målene for fragtflådens sammensætning opnået både med hensyn til gennemsnitlig alder og ejerandel. I de kommende år vil fragtflådestrategien således være koncentreret om fastholdelse af flådenøgletallene og sikring af en flåde med en kapacitet og en kvalitet, der lever op til markedsudviklingen. I 2004 og 2005 vil en vigtig opgave være omdisponering af tonnage i DFDS Tor Lines rutenet i forbindelse med tilgangen af de fem ro/ro-nybygninger. Inden for passagerområdet vil arbejdet med opnåelse af de strategiske flådemål fortsætte i 2004 og de kommende år blandt andet med fokus på tilgang af yngre ro/pax-tonnage. Også LISCOs ro/pax-flåde skal yderligere forynges i de kommende år. Virksomhedskøb styrker markedsposition DFDS Tor Line overtog den 12. juni % af aktierne i den norske liniefarts-operatør, Lys-Line AS. Købet er en videreudvikling af det samarbejde, der blev indledt med købet af 66% af DFDS Lys-Line Rederi AS i januar DKK mio Antal skibe CASH FLOW OG INVESTERINGER FLÅDESTØRRELSE Cash flow fra driften før investeringer Netto-investeringer Nybygninger/skibe til levering Skibe i drift

8 8 DFDS LEDELSENS BERETNING Tilpasningen af organisationen til rederistrategien og markedsforholdene fortsatte i 2003 Lys-Line driver liniefart på Nordsøen med ruter mellem Norge og Tyskland, Holland, Belgien og England. Derudover drives liniefart til Irland og Spanien samt befragtningsaktiviteter til Portugal og Middelhavet. Lys-Lines rutenetværk drives med omkring 20 lo/lo- og sideports-/containerskibe, hvoraf hovedparten er på timecharter fra DFDS Lys-Line Rederi. Lys- Line har en årlig omsætning på ca. NOK 750 mio. Aktiekøbet styrker Lys-Lines og DFDS Tor Lines udviklingsmuligheder i Nordeuropa med særligt fokus på skabelse af effektive industrielle transportløsninger, hvor der indgår et væsentligt element af søtransport. DFDS Tor Line AS i Norge indgik i december 2002 en aftale med KST Holding AS om overtagelse af 100% af aktiekapitalen i KST Shipping AS med virkning pr. 1. januar KST Shippings forretningsområder er agenturvirksomhed, shipping-logistik og terminaldrift. Flere industrielle logistikkontrakter På grundlag af DFDS målrettede indsats for at øge antallet af længerevarende industrielle logistikkontrakter blev flere væsentlige kontrakter indgået i 2003 og i begyndelsen af Inden for papirområdet blev der indgået længerevarende kontrakter med Norske Skog og StoraEnso. DFDS samarbejdsaftale med stålproducenten Outokumpu (Avesta- Polarit) blev udvidet og forlænget, og et nyt samarbejde med Fundia Special Bar blev indledt. Det mangeårige samarbejde med Volvo Logistics blev ligeledes forlænget, og en ny længerevarende samarbejdsaftale blev indgået med BMW. DFDS ydelser inden for shipping-logistik er målrettet mod producenter af industrivarer, der kræver specialiseret transportudstyr og viden samt et væsentligt element af søtransport. De vigtigste indsatsområder er stål, papir og person- og lastbiler samt aluminium og plastråvarer. For at forenkle DFDS struktur blev DFDS Seaways A/S, DFDS Tor Line A/S og DFDS A/S således fusioneret med DFDS A/S som det fortsættende selskab. Og i forbindelse med en harmonisering af ledelsesstrukturen i divisionerne implementeredes også i DFDS Seaways en rutecheforganisation. Dette medførte sammenlægninger af afdelinger og funktioner på tværs af landegrænser samt en reduktion i antallet af ansatte primært inden for stabsfunktioner. Ledetråden for DFDS organisationsudvikling er at fremme samarbejde og kompetencedeling blandt medarbejderne på tværs af organisationen for at sikre en effektiv udnyttelse af DFDS ressourcer. For at fremme det tværgående samarbejde blev der således i efteråret gennemført et One Company -kursus for alle medarbejdere på DFDS hovedkontor. Den nye ledelsesstruktur i DFDS Seaways skal medvirke til at øge fokus på samspillet mellem den enkelte medarbejder og kunden. Dette skærper kravene til den enkelte medarbejders indsats og vil gradvist føre til forandringer i ledelses- og samarbejdsformer. For at understøtte disse ændringer pågik også i 2003 ledertræning, som i nødvendig udstrækning videreføres og udbygges i de kommende år. Der blev gennemført en række større, krævende projekter i 2003, som ved en særlig indsats af medarbejdere til søs og i land gennemførtes på meget tilfredsstillende vis. Flytningen af DFDS hovedkontor fra Sankt Annæ Plads til Kalkbrænderihavnen blev gennemført på tilfredsstillende vis på baggrund af en længere planlægningsfase. Flytningen involverede blandt andet nedpakning og genetablering af samtlige arbejdspladser, og denne og andre opgaver blev håndteret planmæssigt og i en positiv ånd med et minimum af gener og forstyrrelser af den daglige drift. Medarbejder- og organisationsudvikling Tilpasningen af organisationen til DFDS rederistrategi og markedsforholdene fortsatte i 2003.

9 DFDS LEDELSENS BERETNING 9 En anden stor opgave var indsættelsen af det indchartrede skib DUCHESS OF SCANDINAVIA. Skibet blev leveret til DFDS med en forsinkelse, men ombygningen af skibet, herunder opfyldelse af sikkerhedskrav til udstyr og uddannelse af besætningen, blev i kraft af grundig planlægning og forberedelse gennemført på meget kort tid. I 2003 påbegyndtes endvidere implementeringen af et fælles økonomisystem for DFDS. Implementering af det fælles økonomisystem i hele Koncernen forventes tilendebragt i løbet af I sammenhæng med One Company -strategien påbegyndtes endvidere en forenkling af IT-strukturen samt en generel harmonisering af de anvendte IT-platforme i Koncernen. Tilgang af nye skibe og salg af ældre tonnage i henhold til flådestrategien samt ruteomlægninger har indebåret en del omplaceringer af medarbejdere til søs. Salget af ældre skibe har desuden medført en reduktion i antallet af medarbejdere til søs. Det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2003 var 4.181, hvilket på grund af virksomhedskøb var lidt højere end i Ny passagerdirektør Søren Jespersen tiltrådte den 15. februar 2004 som passagerdirektør i DFDS, hvor han efter en overdragelsesperiode vil afløse direktør Thor Johannesen som ansvarlig for DFDS Seaways. Søren Jespersen er 46 år og har i en længere årrække været ansat i SAS-gruppen, de seneste tre år som Senior Vice President for SAS World Sales. Søren Jespersen har således en betydelig erfaring inden for forbrugermarkedet (business-toconsumer), der er DFDS Seaways primære marked. Den aktieretlige direktion i DFDS består således med virkning pr. 15. februar 2004 af foresiddende direktør Ole Frie, direktør Christian Merrild og passagerdirektør Søren Jespersen. Sikkerhed Om bord på DFDS skibe fortsætter arbejdet med opretholdelsen af kvalitetssikrings- og sikkerhedsstyringssystemet ISMkoden (International Safety Management) på et højt niveau. Installationen af Voyage Data Recorder ( sort boks ) på alle pasagerskibe er tilendebragt i overensstemmelse med internationale krav herom. I forlængelse af den 11. september 2001 er der vedtaget en tilføjelse til SOLAS-konventionen (Safety of Life at Sea), som hører under IMO (International Maritime Organisation), med det formål at øge sikringsniveauet mod terroristangreb på skibe og havnefaciliteter. Kravene er specificeret i ISPS-koden (International Ship & Port Facility Security Code). ISPS-koden skal være implementeret inden den 1. juli 2004 for skibe i international fart samt for havne, som besejles af international trafik. På grundlag af en detaljeret risikovurdering af hvert enkelt skib/havn skal der udarbejdes en konkret plan for forholdsregler til imødegåelse af mulige trusler mod skibet/havnen. Med hensyn til skibe er arbejdet fremskredent, idet de nationale søfartsstyrelser, hvis myndighed skibe ejet af DFDS er underlagt, på et tidligt tidspunkt i forløbet fik det relevante lovgrundlag udarbejdet. For havnefaciliteterne vanskeliggøres processen af en manglende udpegning af de ansvarlige myndigheder og dermed også af manglende lovgrundlag. Det er dog fortsat DFDS forventning, at alle skibe og havnefaciliteter kontrolleret af DFDS vil være certificerede på skæringsdatoen den 1. juli Resultatforventning DFDS forventer at opnå en omsætningsstigning på omkring 6-8% i 2004 på baggrund af et højere aktivitetsniveau og helårseffekten af købet af Lys-Line. De samlede netto-investeringer i 2004 skønnes at ville udgøre omkring DKK 1,0 mia. inklusive investering i ro/ ro-nybygninger fra Flensborg Værft og salget af seks mindre fragtskibe i begyndelsen af Resultatforventningen for 2004 forudsætter, at olieprisen og valutakurser med særlig betydning for DFDS (SEK, USD, NOK, GBP, EUR) forbliver stabile i den resterende del af På denne baggrund forventes for 2004 et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelsesordenen DKK 175 mio.

10 10 DFDS OMVERDEN DFDS omverden DFDS aktiviteter inden for passager- og fragtskibsfart påvirkes af en række eksterne faktorer, hvoraf de væsentligste vedrører politiske beslutninger herunder ny lovgivning, ændringer i konkurrence- og kundeforhold samt den økonomiske konjunkturudvikling. Politiske beslutninger & lovgivning DFDS aktiviteter påvirkes fortrinsvis af politiske beslutninger vedrørende infrastrukturelle forhold i Nordeuropa samt beslutninger rettet mod rederi- og transportsektoren. Foruden politiske institutioner er DFDS underlagt søfartskonventioner udstedt af IMO (International Maritime Organisation), der inden for FN varetager søfartsspørgsmål primært relateret til sikkerhed og miljøforhold. De væsentligste aktuelle områder, der har, eller kan få, betydning for DFDS, er kort beskrevet nedenfor. Lovgivning om svovlindhold i bunkers: i 1997 fremlagde IMO et forslag til begrænsning af svovlindholdet i bunkers, og i 2002 fremlagde EU ændringer til et direktiv herom. Direktivet omfatter Nordsøen og Østersøen og er således relevant for DFDS og alle øvrige rederier i området. Forslaget forventes ratificeret i løbet af Det er fortsat usikkert, hvornår direktivet vil træde i kraft, men en mulig ikrafttrædelsesdato kunne være primo Implementeringen af direktivet vil kunne indebære en ikke uvæsentlig stigning i DFDS omkostning til bunkers. Vejskat: flere europæiske lande har indført, eller planlægger at indføre, vejskat for lastbiltrafik. Vejskatter vil alt andet lige fordyre vejtransport i forhold til sø- og banetransport, og for DFDS forventes vejskatter at ville påvirke aktivitetsniveauet positivt. Det var oprindeligt planlagt at indføre en skat for lastbiltrafik på de tyske motorveje pr. 1. september 2003, men på grund af omfattende tekniske problemer i forbindelse med opkrævningssystemet forsinkes indførelsen af vejskatten. Ifølge en tidsplan offentliggjort i januar 2004 forventes en foreløbig version af opkrævningssystemet indført ved udgangen af 2004, og et fuldt udbygget system forventes implementeret i begyndelsen af Pr. 1. januar 2004 indførte Østrig en vejskat for lastbiltrafik. Havnedirektiv: EU Kommissionens direktiv vedrørende markedsadgang for havnetjenester blev beklageligvis ikke vedtaget i november Det vides ikke om forslaget vil blive fremsat igen på et senere tidspunkt. Direktivets formål var at forbedre kvaliteten af havnetjenester ved at øge konkurrencen og dermed fleksibilitet og effektivitet samt reducere omkostningsniveauet. Direktivet understøttede således EUs ønske om at fremme overførelse af gods fra vej- til søtransport. EU-udvidelsen mod øst: udvidelsen forventes at øge samhandelen mellem optagelseslandene og de nordeuropæiske lande, der er DFDS primære markedsområde. I den sammenhæng er Polen og de baltiske lande, der ligeledes fungerer som transitlande for trafikstrømme til og fra Rusland, de vigtigste lande. EUs Marco Polo-program: har til formål at afhjælpe flaskehalse i EUs vejnet ved blandt andet at yde støtte til opstartsfasen for kommercielt levedygtige shippingprojekter, der kan medvirke til at flytte gods fra vej- til søtransport.

11 DFDS OMVERDEN 11 I modsætning til de fleste andre rederier, er USD en udgiftsvaluta for DFDS og ikke en indtægtsvaluta Markeds- og konkurrenceforhold Det nordeuropæiske marked for ro/ro-baseret passager- og fragtskibsfart er forholdsvist regionalt, idet de fleste hovedselskabers aktiviteter tager udgangspunkt i ét (hjemme)marked. Inden for passagerskibsfart med én overnatning er de væsentligste aktiviteter knyttet til trafik mellem på den ene side Storbritannien, Norge og Sverige og på den anden side Kontinentet. Hertil kommer et stort markedsområde i den nordlige del af Østersøen med ruter, der forbinder Sverige og Finland. Den direkte konkurrence fra de øvrige nordeuropæiske passagerrederier er forholdsvist begrænset inden for DFDS Seaways markedsområde. Den højeste grad af direkte konkurrence finder sted på det norske marked. Et andet væsentligt element i konkurrencen på passagermarkedet er indirekte konkurrence fra alternative rejsedestinationer og transportformer som eksempelvis luftfart samt oplevelsestilbud i land i øvrigt. Strukturen i fragtmarkedet er ligeledes regional, og flere passagerrederier har også betydelige markedsandele på fragtmarkedet. De væsentligste trafikstrømme er koncentreret om Den Engelske Kanal og mellem de skandinaviske lande og henholdsvis Storbritannien og Kontinentet. Inden for de regionale markedsområder findes i reglen flere større rederier samt en række mellemstore og mindre rederier specialiseret inden for specifikke geografiske områder eller lasttyper. Det er således primært inden for fragtområdet, at der fortsat findes et potentiale for konsolidering. 3 vigtige trends inden for passagerskibsfart med en overnatning: Internettets betydning som informationskanal og platform for billetbestilling vokser Markedet for korte ferier er stigende drevet af flere muligheder og øget velstand Ro/pax-konceptet vinder frem 3 vigtige trends inden for ro/ro-fragtskibsfart: Tonnagen bliver større og hurtigere for at understøtte markedets behov for kapacitet og frekvens Udsigt til fortsat vækst i fragtmarkedet Initiativer fra EU og vejskatter søger at overføre trafik fra vejtil søtransport Påvirkning fra konjunkturudvikling DFDS geografiske markedsområde er Nordeuropa, og det er således primært konjunkturudviklingen inden for dette område, der påvirker DFDS aktiviteter. Markedet for passagerskibsfart er dog følsomt over for begivenheder med globale konsekvenser, der finder sted uden for Nordeuropa, som for eksempel Irak-krigen, idet sådanne begivenheder skaber usikkerhed i rejsemarkedet. Fragtmarkedet er mere stabilt, og tilpasning af industrielle trafikstrømme til ændringer i konjunkturudviklingen sker over længere perioder og med en vis forsinkelse. Et vigtigt marked for DFDS er Storbritannien både med hensyn til passager- og fragtskibsfart, idet Storbritannien indgår som destination på et flertal af DFDS ruter. Andre vigtige markeder er Norge, Sverige og Danmark. På længere sigt forventes DFDS aktiviteter i Østersøen, der i høj grad drives af udviklingen i Rusland, at få stigende betydning. I modsætning til de fleste andre rederier, er USD en udgiftsvaluta for DFDS og ikke en indtægtsvaluta. En faldende dollarkurs er således alt andet lige positivt for DFDS, idet forbruget af bunkers afregnes i USD. De fleste af DFDS hovedmarkeder i Nordeuropa anvender ikke Euroen som betalingsmiddel, og udsving i de nordeuropæiske valutaer har således fortsat betydning for DFDS aktivitetsniveau og indtjening. Bunkers udgør en væsentlig omkostning for DFDS, og udsving i olieprisen påvirker derfor udviklingen i omkostningsniveauet.

12 12 DFDS RUTEKORT DFDS Koncernens ruter Belfast Drogheda Newcastle Immingham Harwich Tilbury fra Bilbao til Bilbao

13 DFDS RUTEKORT 13 Skogn Larvik Oslo Moss Brevik Kristiansand Lysekil Gøteborg Riga Karlshamn Helsingborg Hundested København Klaipeda Fredericia Esbjerg Cuxhaven Bremerhaven Kiel Hamborg Lübeck Sassnitz (Mukran) Amsterdam (IJmuiden) Rotterdam Antwerp Gent DFDS Tor Line DFDS Seaways Lys-Line LISCO DFDS Tor Line havneterminal

14 14 DFDS SEAWAYS BERETNING DFDS Seaways Væsentlige begivenheder i 2003 Vanskeligt rejsemarked Aktivitetsændringer: Cuxhaven-Harwich genåbnet i april Ro/pax-kundekoncept indført på Esbjerg-Harwich i juni København/Trelleborg-Gdansk indstillet i november Tonnage: PRINCE OF SCANDINAVIA beskæftiget på Amsterdam- Newcastle solgt i overensstemmelse med flådefornyelsesstrategien DUKE OF SCANDINAVIA overført fra København/Trelleborg- Gdansk til Amsterdam-Newcastle som erstatningstonnage Ny rutecheforganisation indført primo 2004

15 DFDS SEAWAYS BERETNING 15 Markedsforhold DFDS Seaways primære geografiske markedsområder er Nordsøen og Skagerrak. Inden for dette markedsområde er de vigtigste kundegrupper ferierejsende i egen bil, Mini Cruise-passagerer, grupperejser samt transport- og konferencepassagerer. DFDS Seaways ydelser er først og fremmest rettet mod forbrugermarkedet, hvor aktivitetsniveauet påvirkes af den generelle konjunkturudvikling samt regionale eller globale begivenheder, der indgår i forbrugeres beslutninger om at rejse. I 2003 svækkedes rejsemarkedet eksempelvis af Irakkrigen og udbruddet af SARS i Fjernøsten. Effekten var størst på markedet for lange ferierejser, men også på kortferiemarkedet, der er DFDS Seaways primære markedsområde, var effekten mærkbar. Omstillingen af den nordeuropæiske passagerskibsfart til en markedssituation uden toldfrit salg inden for EU og et stigende udbud af lavpris-flyrejser er i første omgang ved at være tilendebragt. De væsentligste generelle ændringer har været introduktion af tonnage med lavere passagerkapacitet men højere fragtkapacitet, omstrukturering af rutenetværk herunder lukning af enkelte ruter, men også åbning af transportorienterede ruter. Lavpris-flyrejser har øget konkurrencen på rejsemarkedet men samtidig medvirket til at gøre internettet til den vigtigste informationskanal over for forbrugermarkedet. Antallet af billetbestillinger via internettet er endvidere i kraftig vækst. Derudover har det lavere prisniveau udvidet kortferiemarkedet og generelt skabt mere opmærksomhed omkring de forskellige muligheder for at tage kortere afbræk i en stresset hverdag. Som en konsekvens af den stigende anvendelse af internettet introducerede DFDS Seaways i begyndelsen af 2004 en ny fleksibel prisstrategi på alle ruter med Storbritannien som destination. Prisstrategien belønner passagerer, der bestiller deres rejse tidligt, mens prisniveauet frem til afgangen vil være stigende. Markedsvæksten for passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa har været stagnerende i de sidste par år på grund af strukturændringer og ovennævnte enkeltstående begivenheder. I begyndelsen af 2004 har der været tegn på vækst i rejsemarkedet understøttet af udsigten til højere økonomisk vækst og tiltagende stabilitet. Denne udvikling forventes at påvirke det nordeuropæiske marked for passagerskibsfart positivt i Ruter og aktiviteter Den vanskelige markedssituation i 2003 fik størst indvirkning på DFDS Seaways vigtigste rute København/Helsingborg- Oslo. Dette kom især til udtryk i 2. og 3. kvartal, hvor det traditionelle oversøiske marked blev stærkt reduceret i forhold til tidligere år. Aktivitetsniveauet på det svenske marked var ligeledes en del lavere end forventet. Et stærkt norsk rejsemarked kompenserede imidlertid for en del af tilbagegangen på de øvrige markeder, om end svækkelsen af den norske krone i 2003 medførte et lavere indtjeningsniveau. Udviklingen i såvel aktivitets- som indtjeningsniveauet i 4. kvartal var bedre end forventet, hvilket er i overensstemmelse med forventningerne om en generel forbedring af rejsemarkedet i I september 2004 planlægges den nye passagerterminal i København i Mellembassinet i Københavns Havn taget i brug. Til trods for den generelle markedsudvikling og øget konkurrence fortsatte fremgangen på Amsterdam-Newcastleruten i Ferietrafikken i højsæsonen var noget lavere end forventet, men dette blev opvejet af en positiv udvikling i Mini Cruise- og kortferiesegmentet. Derudover var rutens fragt DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Driftsmarginal, % -30,7 13,6 26,5-4,3 5,6-32,0 9,0 20,3-11,5 2,7 Gennemsnitlig investeret kapital Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., % -17,3 11,2 28,0-3,0 4,4-22,9 9,2 35,9-9,4 2,8 Passagerer,

16 16 DFDS SEAWAYS BERETNING Antallet af internetbookinger blev forøget med 60% i 2003 mængder stigende, hvilket bidrog til at forbedre indtjeningen. Med indsættelsen af DUKE OF SCANDINAVIA på ruten ultimo november skete der en mindre reduktion af passagerkapaciteten, mens fragtkapaciteten blev øget. Gøteborg-Kristiansand-Newcastle-ruten er rettet mod dels markedet for ferie- og transportpassagerer mellem på den ene side Sverige og Norge og på den anden side Storbritannien, dels et Mini Cruise-orienteret marked mellem Gøteborg og Kristiansand. Ruten opnåede, på trods af det svage svenske rejsemarked, fremgang i 2003, idet udviklingen var positiv på strækningerne Kristiansand-Newcastle og Gøteborg-Kristiansand, hvor især det norske marked for rejsende til Gøteborg i andet halvår af 2003 viste fremgang. Ruteresultatet er dog fortsat ikke tilfredsstillende. Cuxhaven-Harwich-ruten blev genåbnet den 17. april 2003 ved indsættelse af det indchartrede skib DUCHESS OF SCANDINAVIA, efter at ruten havde været midlertidigt lukket siden november 2002 som følge af skibssalg. Rutens udvikling indfriede ikke forventningerne i 2003 på grund af den manglende tilstedeværelse på markedet i nedlukningsperioden i kombination med en generel tilbagegang i ferietrafikken mellem Kontinentet og Storbritannien. København/Trelleborg-Gdansk-ruten blev indstillet i november 2003 som følge af skibssalg. Antallet af passagerer på ruten nåede et tilfredsstillende niveau i 2003 primært som følge af stor interesse for ruten på det danske marked, mens antallet af passagerer fra det svenske marked var en del lavere end forventet. Efterspørgslen efter kortferie- og Mini Cruise-produkter var større end forventet, mens ferie- og transportmarkedet skuffede, hvilket betød at den gennemsnitlige billetpris pr. passager var en del lavere end forventet. På denne baggrund var rutens indtjeningsudvikling ringere end forventet i Efter indstillingen af ruten i november 2003 har DFDS undersøgt markedet for erstatningstonnage. Eftersom det ikke har været muligt at finde velegnet tonnage til ruten, vil ruten ikke blive genåbnet. Introduktionen af ro/pax-skibet DANA SIRENA på Esbjerg-Harwich-ruten blev godt modtaget af markedet, og der er nu god overensstemmelse mellem skibets passagerkapacitet og faciliteterne om bord og rutens kundemålgrupper. Sommersæsonen var lidt svagere end forventet, mens antallet af passagerer og indtjeningsniveauet indfriede forventningerne i de øvrige dele af året. Rutens fragtindtjening var en del højere end forventet. Udviklingen for DFDS Canal Tours var tilfredstillende i 2003, hvor det gode sommervejr var medvirkende til et højt aktivitetsniveau. Der blev leveret en ny åben båd i foråret 2003 og en ny overdækket båd leveres i foråret Internetbooking i kraftig vækst Antallet af internetbookinger i DFDS Seaways blev forøget med ca. 60% i 2003, således at internetbookinger udgør ca. 10% af det totale antal bookinger. I de kommende år forventes andelen af internetbookinger fortsat at stige, og for at understøtte denne vækst introduceres nye online-booking-faciliteter og en relancering af DFDS Seaways hjemmeside i Resultatudvikling Omsætningen reduceredes i 2003 med 8% til DKK mio. i forhold til 2002 på grund af ruteændringer og et svagt rejsemarked. Esbjerg-Harwich-ruten blev i 4. kvartal 2002 omlagt til en ro/pax-rute og i den forbindelse overført til DFDS Tor Line, således at ruten er indeholdt i resultatet for DFDS Tor Line. Hovedparten af omsætningsnedgangen kan henføres til dette forhold, således at omsætningen for de øvrige aktiviteter var på niveau med Omsætningen reduceredes af indstillingen af Cuxhaven- Harwich-ruten frem til april 2003 og et lavere aktivitetsniveau på København/Helsingborg-Oslo-ruten. Disse forhold blev dog opvejet af København/Trelleborg-Gdansk-ruten, der blev åbnet i 4. kvartal 2002 og indstillet i november 2003, og stigende omsætning på Amsterdam-Newcastle-ruten. Antallet af passagerer var i 2003, hvilket var på niveau med 2002 inklusive passagerer fra Esbjerg-Harwich-ruten. Eksklusive Esbjerg-Harwich-ruten steg antallet af

17 DFDS SEAWAYS BERETNING 17 passagerer med lige over 2% i 2003 i forhold til Denne stigning kan henføres til København/Trelleborg-Gdansk-ruten, der genererede et højt antal passagerer men til forholdsvis lave billetpriser. Driftsresultatet (EBITA) for 2003 blev DKK 56 mio. Resultatet indeholder en negativ resultatpåvirkning fra særlige poster på i alt DKK 50 mio., hvoraf DKK 25 mio. består af et tab vedrørende salget af PRINCE OF SCANDINAVIA til dækning af fratrædelsesgodtgørelser, et mindre tab ved salg af skibet og andre omkostninger. Det resterende beløb omfatter en hensættelse angående lejeforpligtigelsen på den tidligere passagerterminal i Hamborg og nedskrivning af inventar på PEARL OF SCANDINAVIA samt en indtægt fra opløsning af hensættelsen vedrørende salget af ADMIRAL OF SCANDINAVIA. Justeret for disse beløb blev driftsresultatet (EBITA) for 2003 DKK 106 mio., hvilket kan sammenholdes med et ligeledes justeret driftsresultat (EBITA) på DKK 127 mio. for Det lavere resultat skyldes tilbagegang for København/ Helsingborg-Oslo-ruten og et negativt resultat for København/ Trelleborg-Gdansk-ruten. Amsterdam-Newcastle-ruten opnåede resultatfremgang i perioden. Forrentningen af den investerede kapital (ROIC) faldt i 2003 til 2,8% fra 4,4% i Justeret for tabet vedrørende salget af PRINCE OF SCANDINAVIA var forrentningen 4,1% i Resultatforventning Når der ses bort fra København/Trelleborg-Gdansk-ruten, forventes et stigende aktivitetsniveau i 2004 i forhold til Investeringsniveauet forventes også i 2004 at være lavt. Driftsresultatet (EBITA) for 2004 forventes at blive højere end i PASSAGERFORDELING PR. RUTE Amsterdam-Newcastle 28% København/Trelleborg-Gdansk 8% Esbjerg-Harwich 4% Göteborg- Kristiansand- Newcastle 13% Cuxhaven- Harwich 5% København/Helsingborg-Oslo 42% Vision Det er DFDS Seaways vision at være en førende udbyder af passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa. Mission Vi er her for at give vores gæster en fantastisk oplevelse i maritime omgivelser Produktkoncepter & kundemålgrupper Transport Transportprodukter giver mulighed for at medbringe egen bil på rejser, hvis formål typisk er besøg af familie og venner, forretningsrejser og individuelle feriearrangementer. Ferie Ferieprodukter består af pakkerejser arrangeret af DFDS Seaways, og er målrettet mod familier og par, der rejser i egen bil. Mini Cruise Mini Cruise produkterne er kendetegnet ved, at de rejsende sejler ud og hjem med samme skib. Rejsen inkluderer således typisk to overnatninger om bord, hvor attraktionen er sejloplevelsen, skibenes mange faciliteter og landarrangementer på en attraktiv destination. Kundemålgruppen er bredt sammensat af par og vennegrupper i alle aldre samt børnefamilier i ferieperioderne. Produktet giver også mulighed for at afholde festarrangementer for større grupper om bord. Konferencer Konferenceproduktet omfatter møde- og konferencefaciliteter om bord. Mødeaktiviteterne kan foregå både under sejlads og under havneophold. Kundemålgrupperne er virksomheder, organisationer og kursusarrangører.

18 18 DFDS TEMA Mere leder, mindre kaptajn Kaptajn Freddy Damgård er ikke i tvivl, når man spørger ham om, hvad han anser for at være sin vigtigste opgave som leder: At levere varen til kunderne; sørge for, at de får den oplevelse og service, som de har betalt for og forventer og gerne noget ekstra! Åbenhed, synlighed og respekt Vejen til målet går gennem medarbejderne, som Freddy Damgaard har ca. 300 af i højsæsonen. Omgangstonen mellem kaptajnen og medarbejderne er uformel og præget af gensidig respekt: Det er vigtigt, at vi har tillid til hinanden, og at medarbejderne kan stole på deres leder. Jeg stoler fuldt ud på mine medarbejdere, men det er jo mig, der til syvende og sidst har det fulde ansvar. Jeg lægger vægt på at fortælle medarbejderne, at deres individuelle indsats gør en forskel, og at alle funktioner er vigtige for det samlede resultat, og jeg bevæger mig dagligt rundt blandt medarbejderne i deres egne arbejdsmiljøer for at høre, hvordan de har det, opmuntre dem, og for at fornemme stemningen blandt medarbejderne og gæsterne ombord. Ved at lytte til medarbejderne og give dem udviklingsmuligheder kvitterer de med at vise større engagement, større ansvarsfølelse og større arbejdsglæde, og derigennem skabes bedre resultater, forklarer kaptajnen. Ansvarsfølelse er et vigtigt begreb for Freddy Damgaard, for problemer løses bedst af de involverede medarbejdere, der ved, at de selv kan træffe en afgørelse. Vi arbejder meget med at give medarbejderne ansvar for et helt område, og få alle til at gå på tværs af tidligere tiders stive faggrænser.

19 DFDS TEMA 19 Personalet fordelt på faggrupper i højsæsonen: Dæk: 16 menige og 9 officerer, Maskinen: 18 menige og 13 officerer, Catering: 124 menige og 11 officerer, Administration: 4 menige og 1 officer DFDS - bedste danske passagerrederi gennem otte år Det høje serviceniveau og den personlige opmærksomhed, vi viser kunderne, er en meget vigtig konkurrenceparameter i DFDS Seaways, og det som adskiller os fra andre rederier, som vi sammenligner os med, siger Freddy Damgaard. Det er en af årsagerne til, at DFDS Seaways for ottende år i træk af forbrugerne er kåret til Danmarks bedste passagerrederi. Holdarbejde giver resultater Freddy Damgaard er bevidst om, at succes afhænger af en fælles indsats, og han tøver ikke med at give sit team en stor del af æren for de resultater, der opnås om bord. For den bedste - og billigste - reklame for DFDS Seaways er kunder, der forlader os med ordene: Det er ikke sidste gang vi rejser med DFDS! Og stamkunder har DFDS mange af, slutter Freddy Damgaard. Fakta om CROWN OF SCANDINAVIA 800 km el-kabler svarende til afstanden mellem København og Frankfurt 2 km billedrammer 1,5 km ølslanger 4 km messinggelændere 1 km bildæk kvm dæk svarende til 35 parcelhusgrunde Strømforsyning svarende til forbruget i en dansk provinsby på størrelse med Nexø, Bornholm håndklæder i døgnet elektriske pærer 8 elevatorer 125 kg mel bages der brød af hver dag Klokken er halv ti om morgenen, og Freddy Damgaard, førstekaptajn på passagerskibet CROWN OF SCANDINAVIA på København/Helsingborg-Oslo-ruten, har netop sagt farvel til de sidste gæster, som gik fra borde i København. Han har været ansat i DFDS i mere end 25 år og i den tid er ledelsesstilen om bord ændret i retning af mere vægt på synlighed og medarbejderledelse end selve skibsførerfunktionen.

20 20 DFDS TOR LINES BERETNING DFDS Tor Line Væsentlige begivenheder i 2003 Aktivitetsændringer: kapacitetsforøgelse på Esbjerg-Harwich ved indsættelse af ro/pax-skibet DANA SIRENA kapacitetsforøgelse på LISCOs rutenetværk ved indsættelse af LISCO GLORIA og rokering af tonnage ny havneterminal taget i brug i Maasvlakte, Rotterdam Virksomhedskøb: 66% af det norske operatørselskab Lys-Line AS 100% af det norske agenturselskab KST Shipping AS Industrielle logistikkontrakter: Norske Skog (papir) StoraEnso (papir) Outokumpu (AvestaPolarit) (stål) Fundia Special Bar (stål) BMW (personbiler) Volvo Logistics (person- og lastbiler mv.) Tonnage: fem ro/ro-skibe solgt og tilbagechartret et sideports- og containerskib solgt første ro/ro-nybygning ud af en serie på fem leveret én ro/pax-nybygning DANA SIRENA leveret