Analyse af behovet for og placering af sikkerheds- og redningsudstyr på lystbådehavne

Transkript

1 Analyse af behovet for og placering af sikkerheds- og redningsudstyr på lystbådehavne Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget på Korsør Lystbådehavn, 2006

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 A) Redningsudstyr...4 1) Vandgang livløs/afkræftet person...4 2) Vandgang person ved bevidsthed...7 B) Brandslukningsudstyr...8 Ingen eksisterende regler for brandslukningsudstyr på havne...9 Hvorfor pulver?...9 Forebyggelse af tyveri og hærværk...10 C) Forureningsbekæmpelsesudstyr...10 D) Førstehjælpsudstyr...10 E) Mærkning af udstyr...11 Sikkerhedskort der viser placering af havnens udstyr...13 F) Samlet anbefaling...14 Redningsposter...14 Faste stiger og tovværk på broer...14 Forureningsbekæmpelsesudstyr...14 Førstehjælpsudstyr...14 Sikkerhedskort...15 Beredskabsplan

3 Indledning Nærværende analyse er udarbejdet som led i projektet I Sikker Havn af Miljø- og Sikkerhedsudvalget på Korsør Lystbådehavn. Den indeholder en beskrivelse og vurdering af behovet for opsætning og mærkning af udstyr, der kan begrænse skadevirkningerne af potentielle drukneulykker, opståede brande, forureningsulykker og personskader på lystbådehavne. I modsætning til campingpladser findes der i dag ingen regler for, hvilket sikkerheds- /redningsudstyr, der skal være på en lystbådehavn. Anbefalinger til valg og placering af udstyr har derfor været efterspurgt af havne og myndigheder. Samtidig ligger mange lystbådehavne langt fra den lokale brandstation. Der kan gå op til 15 min. før redningsberedskabet er fremme. De første minutter efter en indtruffen ulykke er de vigtigste. Derfor er det vigtigt, at der på havnen findes udstyr til at yde en førsteindsats indtil redningsberedskabet er fremme. I analysen er behovet for samt placering og mærkning af følgende udstyr på lystbådehavne vurderet: A) Redningsudstyr (her forstået som udstyr til at redde personer fra at drukne) B) Brandslukningsudstyr C) Forureningsbekæmpelsesudstyr D) Førstehjælpsudstyr Derudover er mærkning af udstyret beskrevet i afsnit: E) Mærkning af udstyr. Analysen munder ud i udvalgets samlede anbefalinger til valg, placering og mærkning af udstyr på lystbådehavne, se afsnit F) Samlet anbefaling. Analysen bygger på følgende viden: 1) Spørgeskemaundersøgelse vedr. ulykker på lystbådehavne gennemført af Miljø- og Sikkerhedsudvalget 2006 (findes på og 2) Erfaringer fra test og afprøvning af div. redningsudstyr udført af Miljø- og Sikkerhedsudvalget på Korsør Lystbådehavn den 29. juni Resultaterne herfra er beskrevet i nedenstående. 3) Beskrivelse af sikkerheds- og redningsudstyr i 8 lystbådehavne (oplysninger indsamlet gennem en sejlerferie i 2006 af Robert Hoveling, Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Korsør Lystbådehavn) (findes på og Selve anbefalingerne findes også i folderen: Anbefalinger til danske lystbådehavne vedr. Redningsudstyr, Brandslukningsudstyr, Forureningsbekæmpelsesudstyr, Førstehjælpsudstyr. Folderen og megen anden information findes på: ell. 3

4 A) Redningsudstyr I 8 lystbådehavne besøgt gennem en sejlerferie er det konstateret, at der i hovedparten af havnene kun findes få eller slet ingen redningsstiger eller redningskranse på broer og kajer. (Beskrivelse af sikkerheds- og redningsudstyr i 8 lystbådehavne, Robert Hoveling, 2006) Selvom der kun er tale om stikprøver blandt landets omkring 400 lystbådehavne er det udvalgets vurdering, at beskrivelsen er nogenlunde repræsentativ for, hvordan forholdene generelt er i de danske lystbådehavne. Såfremt denne vurdering er rigtig, har mange havne således kun få eller slet ingen faste stiger/redningslejdere monteret på broer og kajer og heller ikke andet udstyr, der kan anvendes til at redde personer op af vandet med, hvad enten det sker ved egen eller andres hjælp. Dette underbygges af beretninger, som udvalget har modtaget fra sejlere, der har været faldet i vandet og har svømmet forgæves rund efter en stige/mulighed for at kommer op af vandet. Fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår det da også, at der drukner personer i danske lystbådehavne hvert år. 26 havne af varierende størrelse besvarede spørgeskemaundersøgelsen (skemaet blev sendt til i alt 80 havne). I de 26 havne er i alt 37 personer druknet inden for de seneste år (hovedparten inden for de seneste 10 år). (Spørgeskemaundersøgelse vedr. ulykker på lystbådehavne, Miljø- og Sikkerhedsudvalget 2006). En tredjedel af disse drukneulykker var angivet som selvmord, men i de resterende tilfælde må der potentielt have været en chance for at redde den forulykkede, hvis redningsmulighederne havde været til stede. Flere af drukneulykkerne skyldes angiveligt, at der ikke har været mulighed for at komme op af vandet. Som situationen er i dag, skal man være så heldig, at kunne råbe nogen op, der kan komme til undsætning, eller også skal man kunne svømme rigtig langt. Hvis man f.eks. falder i vandet for enden af en bro, skal man kunne svømme helt ind til molen. Selv om der ligger både, man kan svømme hen til, er det ikke sikkert, at man kan få badelejderen ned. Man kan derfor risikere at skulle svømme en distance på op til 200 meter. Situationer og løsninger For udvalget står det klart, at der på baggrund af ovenstående er et presserende behov for udstyr på lystbådehavnene, hvormed en person kan reddes ved egen eller andres hjælp. Men hvilket udstyr er der brug for, hvordan skal det placeres, og hvordan skal man kunne finde det? 1) Vandgang livløs/afkræftet person En livløs eller afkræftet person, der er faldet i vandet, skal kunne reddes op. Dette vil kræve udstyr, hvormed man er i stand til at få tag i vedkommende og hale personen op fra havnebassinet. Løsningsmuligheder Til formålet har udvalget fundet frem til følgende løsningsmuligheder gennem kontakt til firmaer og redningsfolk i og uden for Danmark: Redningshage. Redningsstige. Mobil lift. Jasons Cradle. Redningsjolle. 4

5 Resultater Ovenstående udstyr er på nær redningsjollen afprøvet på Korsør Lystbådehavn den 29/ med følgende resultat: Redningsstige med kajbeslag Stige i aluminium med trin af træ. Trinene er malet hhv. hvide og røde. Stigen kan flyde. Der er monteret kajbeslag i den ene ende. Kajbeslagene kan anvendes som løftekroge (under hver armhule på den forulykkede). Stigen/kajbeslagene viste sig at være særdeles anvendelige til at redde en bevidstløs person op af vandet med. Kajbeslagene passer som løftekroge (under hver armhule på den forulykkede), hvorved personen hurtigt og nemt kan løftes på land. Der kræves en redningshage og/eller en mand i vandet for at få den bevidstløse placeret på stigen. Derudover kræves der to mand på broen til at løfte personen op (den ene kan evt. være samme person som er hoppet i vandet). Selv en velvoksen person kan på denne måde bjærges på land. Placeres der stiger på broerne, kan en livløs/afkræftet person hurtigt reddes op. Prisen svarer nogenlunde som almindelig aluminiumstige af god kvalitet (omkring kr.). Stigen vurderes derfor som særlig egnet og anbefalelsesværdig. Redningshage Lang bådshage med tre typer kroge for enden, som kan bruges til at få fat i tøj/bælter e.l. Hagen er 5 meter lang, er udført i let plastmateriale og kan flyde. Med redningshagens tre kroge synes det umiddelbart let at få fat i den bevidstløses tøj/bælter/jakke e.l. og trække vedkommende op til overfladen, ind til redningsstigen og op på stigens beslag. Den ene krog virker meget spids og vil kunne få fat i huden på en arm eller lign. (ikke afprøvet). Prisen er omkring 500 kr. Redningshagen kan ikke bruges til at løfte en person på land med, men vurderes til at være særlig velegnet til at få trukket en person op til overfladen og hen til stigen. Mobil lift Liften anbringes på broen og en person kan via et spil trække en forulykket op af vandet. Det kræver, at en mand hopper i vandet og fastgør selen omkring den bevidstløse. Derudover kræves to mand på broen en til at trække spillet og en til at fungere som kontravægt. Det var under testen enkelt at løfte personen på land, men det gik langsomt. Samtidig var der stor risiko for at personen stødte hovedet dels mod broen og dels selve liften på vej op. Ifølge testpersonen strammede selen meget omkring brystet hvilket dog i en redningssituation må tillægges mindre betydning. Liften er rimelig dyr (omkring kr.), hvorfor det må forventes, at en havn kun investerer i en enkelt eller to lifte. I en nødsituation skal liften 5

6 således først hentes et centralt sted på havnen og bringes til personen i nød. Den tid det vil tage, er afhængig af bl.a. havnens størrelse, og vil gå fra den tid f.eks. en bevidstløs person kan overleve. Liften vurderes af udvalget derfor samlet set ikke at være den optimale løsning pga. pris og krav til betjening. Jasons Cradle. En bøjelig plasticstige -/vugge. En person placeres i vuggen/cradlen og når der trækkes fra land rulles personen op. Cradlen var meget tung at bugsere på plads på broen (der kræves to mænd at løfte den). Til gengæld var det forholdsvis enkelt for to mænd at trække/rulle personen op på broen. Det var også forholdsvis enkelt vha. redningshagen at trække en livløs person ind i Cradlen. Som det var tilfældet for liften er Cradlen også temmelig kostbar (omkring kr. for den afprøvede model), hvorfor det må forventes, at en havn kun investerer i en enkelt. I en nødsituation skal Cradlen således først hentes et centralt sted på havnen og bringes til personen i nød, fastgøres til broen og rulles ud/ned i vandet. Den tid det tager, vil være afhængig af bl.a. havnens størrelse, og vil gå fra den tid f.eks. en bevidstløs person kan overleve. Liften vurderes derfor samlet set ikke til at være den optimale løsning pga. pris og krav til betjening. Redningsjolle Redningsjollen er åben i hækken (dvs. en mindre plastic redningsjolle uden påhængsmotor), således at en bevidstløs/afkræftet person nemt kan trækkes ind i jollen (kræver en til to mand). Jollen har ikke været afprøvet, da det vurderes, at det i mange tilfælde vil være svært at få personen fra jollen op på land. Jollen kan roes til et slæbested eller et andet egnet sted, hvorfra det er nemt at give førstehjælp/hjertestart. Dette kan imidlertid, særligt i lidt større havne, være en langsommelig proces pga. afstande til slæbestedet. Det vurderes derfor at være langt bedre og hurtigere at hive personen direkte op fra vandet fra nærmeste bro/kaj vha. en redningsstige som beskrevet ovenfor. Jollen kan imidlertid være et supplement ved større ulykker, eller hvis man ikke umiddelbart med andre redningsmidler kan få fat i personer fra broen/kajen. I disse tilfælde vil det mest nærliggende dog nok være, at en person springer i vandet for at bjærge vedkommende ind til nærmeste bro/kaj. Såvel for redningsjollen som for Jasons Cradle samt Mobil liften gælder, at det kan tage forholdsvis lang tid dels at bringe udstyret til uheldsstedet og dels få vedkommende reddet op på land. Redningsjollen vurderes derfor heller ikke som den optimale løsning. 6

7 2) Vandgang person ved bevidsthed En person ved bevidsthed, der er faldet i vandet, skal have mulighed for at redde sig selv op. Løsningsmuligheder: Til formålet har udvalget fundet frem til følgende løsningsmuligheder gennem kontakt til firmaer, havne og redningsfolk i og uden for Danmark: Fast monterede stiger på broer med en given indbyrdes afstand. Tovværk udspændt under broerne cm over vandoverfladen til at gå armgang i. Resultater Ovenstående løsninger er afprøvet af udvalget på Korsør Lystbådehavn den 29/ med følgende resultat: Fastmonterede stiger og deres indbydes afstand Fastmonterede redningsstiger gør det muligt for en person at redde sig selv på land. Stigen bør være udformet således, at det nederste trin findes mindst 1 meter under normal lavvande, så det er muligt selv for en afkræftet/frysende personen at få fodfæste. Derudover skal stigen have en bøjle der rager minimum 50 cm op over broen. Kun derved er det muligt for en person at få flyttet sit tyngdepunkt, så kroppen kan bevæges fra stigen og ind på broen. Den indbyrdes afstand mellem stigerne vil være afgørende for, om en person kan redde sig i land. Gennem forsøg, som udvalget har udført, er det erfaret, at en rimelig veltrænet person, som svømmer med fuld påklædning, selv på en sommerdag (ultimo juni) oplevede en distance på 25 meter som lang. For personer, der ikke er specielt fortrolige med vand eller er dårlige svømmere, må afstanden på 25 meter derfor forventeligt opleves som meget vanskelig eller måske ligefrem umulig at forcere. Dertil kommer, at den overkommelige svømmeafstand i ydersæsonen generelt må forventes at blive reduceret pga. den lavere vandtemperatur. Umiddelbart kan en indbyrdes afstand på 50 meter mellem stigerne således isoleret set absolut synes i overkanten. Tovværk Et udspændt tovværk fungerer godt. Det gør det muligt at gå armgang i næsten vægtløs tilstand og på den måde kæmpe sig hen til en stige. Tovet vurderes at være en stor hjælp til personer, som ikke svømmer særlig godt, og vil formentlig samtidig være medvirkende til, at personen ikke går i panik. Tovet gør det også muligt at holde hoved og hals oven vande og derved mindske afkøling af kroppen (der sker et stort varmetab fra hals og hoved). Opsættes der således tovværk mellem pælene under broerne, vurderes en indbyrdes afstand på 50 meter mellem de fast monterede stiger at være forsvarlig. En person vil således maksimalt skulle svømme/gå armgang 25 meter. En afstand, de fleste skønnes at ville kunne tilbagelægge på 1-5 minutter afhængig af temperatur, fysisk tilstand m.m. 7

8 Faste stiger og tov Som konklusion anbefales det, at der monteres faste stiger på broerne for hver 50 meter, og at der som supplement udspændes et tov mellem pælene under broerne. Redningsposter Derudover anbefales det, at der for hver 75 meter opsættes redningsposter på broerne bestående af en redningsstige, en redningshage og som supplement en redningskrans samt en ildslukker. Se begrundelse for denne afstand i afsnit B)Brandslukningsudstyr. I Sverige anbefales en maksimal afstand på 200 meter mellem redningsposter (stige, redningskrans og hage). Det overvejes dog at nedsætte denne til 100 meter. De foreslåede 75 meter falder altså inden for de svenske anbefalinger. B) Brandslukningsudstyr Stort set alle både i en havn har brændstof om bord. De fleste bruger også gas, og mange er i kortere eller længere perioder tilsluttet landstrøm. Alt dette udgør en potentiel brandrisiko! Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det da også, at de typiske årsager til brand i både netop er knyttet til fejl eller problemer med motor, brændstofsystem samt el-system og brug af el (Spørgeskemaundersøgelse vedr. ulykker på lystbådehavne, Miljø- og Sikkerhedsudvalget 2006). En brand i en glasfiberbåd kan udvikle sig hurtigt især hvis brændstoffet antændes. Glasfiber smelter ned, når det brænder og er svært at slukke, hvis ilden først får rigtig fat. Sker det, kan ilden nemt brede sig til nabobåden og antænde den. Under uheldige omstændigheder kan en hel række af både langs en bro brænde. Brandvæsenet har fra rykket ud til ca. 100 brande på danske lystbådehavne (kilde: Beredskabsstyrelsen). Vi har heldigvis været forskånet for større omfattende brande. Blandt de 26 havne i spørgeskemaundersøgelsen har der de seneste år været 46 brandhændelser. I enkelte tilfælde bl.a. ved en brand i Korsør, er personer omkommet. Ved flere bådbrande har ilden bredt sig og antændt og beskadiget nabobådene. I flere tilfælde har kun en række heldige omstændigheder ført til, at brandene ikke udviklede sig. F.eks. at det var vindstille, at vindretningen førte ilden væk fra andre både, kajer, eller at der ikke var andre både i nærheden. Flere af de havne, udvalget har talt med om de skete brandulykker, bemærker at det skyldes held, at de ikke udviklede sig. Havnebrand i Gig Harbour, USA 2005, hvor 55 både langs en bro brændte 48 sank. 8

9 Ingen eksisterende regler for brandslukningsudstyr på havne På campingpladser er der regler for, hvor tæt campingvogne må være placeret for at minimere risikoen for, at en brand i en campingvogn breder sig til den nærliggende vogn. Der er også krav om, at der på pladsen skal findes brandslukningsmateriel, og at der maksimalt må være 75 meter mellem de enkelte slukkere. Sådan er det ikke på en lystbådehavn. Her ligger bådene meget tæt, der findes ingen regler for opsætning af slukningsmateriel, og der findes som oftest ikke - eller kun i begrænset omfang - slukningsmateriel på havnens område. Dertil kommer, at mange lystbådehavne ligger langt fra den lokale brandstation. Der kan gå op til 15 min. før redningsberedskabet er fremme. De første minutter efter en indtruffen ulykke er de vigtigste, hvis man skal undgå at ilden breder sig. Derfor er det vigtigt, at der på havnen findes udstyr til at yde en førsteindsats indtil redningsberedskabet er fremme. Udvalget anbefaler på den baggrund, at der på havnens område inkl. broerne opsættes pulver håndslukkere (ABC-slukkere) på minimum 6 kg. (6 kg rækker til sekunders slukning). Vi anbefaler, at slukkerne som på campingpladser opsættes med en indbyrdes afstand på maksimalt 75 meter. Herved kan man, uanset hvor ilden opstår, hurtigt få fat i slukningsmateriel. Selvom lystbåde /-havne ikke direkte kan sammenlignes med campingvogne/-pladser, mener udvalget, at der er god fornuft i ikke at øge de indbyrdes afstande. Det skyldes, at bådene i forhold til campingvogne på en campingplads ligger meget tæt og indeholder brandfarlige væsker (benzin og dieselolie). Dermed må ulykkespotentialet umiddelbart være større. Omvendt vil det, i forhold til campingvogne, være nemmere at flytte en brændende båd eller de omkringliggende både, end det vil være at flytte en brændende campingvogn. Hvorfor pulver? Udvalget vurderer, at pulver er det bedst egnede på en havn - det er et universalt slukningsmiddel, der kan slukke væskebrande i benzin eller diesel, brand i faste stoffer som hynder eller glasfiber samt brande forårsaget af gas og el. En anden fordel er, at den kan anvendes på god afstand (6-8 meter). Man behøver derfor ikke at gå helt tæt på ilden, som det f.eks. kræves, hvis der anvendes en CO 2 -slukker. Afhængigt af afstanden til brandstationen kan det som supplement til håndslukkerne overvejes at anskaffe en mobil brandpumpe, der kan anvendes til en førsteindsats ved større brande, indtil brandvæsenet når frem. Til sammenligning vurderer udvalget, at vandslangerne på broerne ikke i sig selv kan udgøre havnens brandberedskab. Det skyldes, at vandslangen (i forhold til f.eks. en brandpumpe) ikke kan anvendes på særlig lang afstand og ej heller med særlig stor effekt (pga. lille spredning/forstøvning). Derudover kan vand ikke anvendes til at slukke væskebrande med. ABC-håndslukkere er i forhold hertil effektive - også i forhold til væskebrande. De er nemmere at betjene og mere sikre, hvorfor pulverslukkeren anbefales som havnens primære brandberedskab. 9

10 Forebyggelse af tyveri og hærværk For at forebygge hærværk anbefales det at placere slukkeren i et skab hvor lågen plomberes, så den ikke er direkte tilgængelig. Det anbefales derudover at mærke alt udstyr på redningsposterne med havnens navn. Om vinteren anbefales det at samle de både, der ligger i vandet vinteren over, på en eller to broer og fjerne rednings- og brandslukningsudstyret fra havnens øvrige broer. Udvalget har været i kontakt med en række havne, som gennem en årrække har haft pulverslukkere opsat på havnens område. Erfaringer fra disse havne viser, at hærværk og tyveri kan forekomme, men at havnene ikke vurderer det som et stort problem. Der kan godt gå flere år mellem episoder med hærværk og/eller tyveri. Efter udvalgets mening må havnene leve og kalkulere med en vis risiko for tyveri og hærværk. Men det må ikke være frygten for tyveri og hærværk, som afholder havnene fra at investere i sikkerheden. Via nye forsikringer (havneforsikring) er det dog muligt at forsikre udstyret, selv om det ikke er under lås og slå. C) Forureningsbekæmpelsesudstyr Gennem spørgeskemaundersøgelsen er det konstateret, at der sker udslip med olie primært enten i forbindelse med sunkne fartøjer, udpumpning af olieholdigt bundvand eller som spild i forbindelse med tankning af brændstof. De 26 havne i undersøgelsen beskrev i alt 21 miljøhændelser, men det bemærkes, at der formentlig reelt er tale om langt flere episoder, idet mindre udslip og spild ofte ikke opdages af havnen eller anmeldes af den, der har forårsaget udslippet. Til en førsteindsats ved større udslip/forureninger eller til selv at kunne klare mindre udslip mener udvalget, at det vil være anbefalingsværdigt, at havnen råder over olieabsorberende materiale, der kan anvendes til opsugning af olie på vandet, i både og på land. Til opsugning af olie på vandet anbefales en olieabsorberende pølse på meters længde. Til opsugning af olie på land samt i både anbefales specielle olieabsorberende klude. Derudover kan det overvejes at anskaffe en oliestopper (en tung pude), der kan anbringes oven på riste for at forhindre, at større mængder olie, der spildes på land, siver ned og forurener kloaksystemet. D) Førstehjælpsudstyr Gennem spørgeskemaundersøgelsen blev der af 26 beskrevet 52 hændelser, hvor fok enten er kommet til skade i større eller mindre grad eller er omkommet på havnen. De fleste hændelser er relateret til faldulykker, som er sket i forbindelse med vedligeholdelse og klargøringen af både, mens de har stået på land. I bedste fald har et sådan fald medført knubs og brækkede lemmer og i værste fald ført til invaliditet eller død. Derudover er ulykkerne relateret til ombordstigning, hvor folk er faldet på broen/båden, klemskader i forbindelse med bådhåndtering, ulykker der skyldes manglende værnemidler, mastehåndtering hvor folk har slået hovedet og mange andre varianter. Endelig viser undersøgelsen, at der på de 26 havne har været en række episoder, hvor folk har fået hjertestop. På landsplan rammes omkring danskere hvert år af pludseligt hjertestop. Kun et par procent overlever, fordi hjælpen er for lang tid om 10

11 at nå frem. I de fleste tilfælde af hjertestop flimrer hjertet på grund af elektrisk kaos. Den eneste effektive behandling er at give et elektrisk stød til hjertet, også kaldet defibrillering eller hjertestart ved hjælp af en hjertestarter. For hvert minut der går inden hjertestart, falder overlevelseschancen med ca. 5-10%. Derfor er det vigtigt, at personer med hjertestop modtager hjertestart hurtigst muligt. En hjertestarter må bruges af alle og er så enkel, at man kan lære at anvende den i løbet af kort tid. Udvalget anbefaler, at der på havnen findes en hjertestarter. For at kunne minimere div. personskader, evt. indtil ambulancen når frem, anbefaler udvalget derudover, at der findes en velassorteret førstehjælpskasse til forbinding af mindre eller større knubs, standsning af blødninger m.m. Endelig er det utrolig vigtigt, at der på havnen findes en nødtelefon, således at der ved en hvilken som helst ulykke kan tilkaldes professionel hjælp via 112. E) Mærkning af udstyr Redningsudstyr Hvis man falder i vandet er det vigtigt, at man undgår at gå i panik. Man skal føle sig hjulpet og tryg. Efter udvalgets opfattelse sker det bedst ved, at man tydeligt kan se, hvor nærmeste redningsmulighed er, så man ved i hvilken retning man skal bjærge sig. De galvaniserede fastmonterede stiger er normalt meget svære at få øje på, fordi deres grå farve let falder i et med broer og bolværker. Derudover er det også vigtig, at de der befinder sig på land hurtigt og nemt kan se, hvor redningsstiger, redningskranse, brandslukkere m.m. er placeret, så de hurtigt kan komme en person til undsætning eller påbegynde brandslukning. På Korsør Lystbådehavn har udvalget opsat og testet følgende forskellige former for mærkning: Mærkning af stiger samt agterfortøjningspælen ud for stigerne med fluorescerende farver, gul og rød folie og maling. Skilte, som med pil angiver nærmeste stige (til at guide en person og formentlig være med til at forhindre, at personen går i panik). Mærkning af redningsposter med fluorescerende farver i gul og rød. Redningsstiger malet røde og hvide samt rød redningsstage. Ved at iagttage div. redningsudstyr på varierede afstande og fra forskellige steder på havnen er der ingen tvivl om, at de fluorescerende farver er meget markante og kan ses på rigtig lang afstand. De er væsentligt nemmere at få øje på blandt bådmaster, sejl, stag m.m. end de traditionelle redningsfarver rød og hvid. 11

12 Udvalget kontaktede også S.O.K. for at få deres vurdering af farver og mærkning. Til søs er den orange farve, som kendes fra redningsveste m.m. meget nem at få øje på, men på en lystbådehavn tilsluttede S.O.K. sig, at de traditionelle redningsfarver orange, rød og hvid sandsynligvis ikke er synlige nok. Der er risiko for, at de traditionelle farver drukner mellem master, sejl, stag m.m. De fluorescerende farver anvendes endvidere i stigende grad på udrykningskøretøjer, arbejdstøj m.m. Blandt de fluorescerende farver fandt udvalget, at den gule er mest markant og iøjefaldende, hvorfor denne anbefales til markering af redningsposter, redningsstager, faste stiger, agterfortøjningspæle ud for, hvor de faste stiger er monteret. I forhold til den fluorescerende maling har folien den fordel, at den samtidig er reflekterende, således at sikkerhedsudstyret ved svag belysning er nemmere at finde. Samtidig er folien nemmere at påføre og vedligeholde, hvorfor den samlet set anbefales til mærkning af udstyret. Skiltet, der angiver svømmeretning til nærmeste stige, kan anvendes som supplement til den fluorescerende gule mærkning på stigerne, men findes ikke påkrævet, idet den gule farve på stigerne er meget nem at se for en person, der er faldet i vandet (forudsat at der ikke er mere end 50 meter mellem de fast monterede stiger). Brandslukningsudstyr Der findes i dag er række standardpiktogrammer (rød/hvid) for, hvordan brandslukningsudstyr skal mærkes. Det anbefales, at disse anvendes. Se dem evt. på Forureningsbekæmpelsesudstyr Gul anvendes normalt til skilte/piktogrammer for olie- og kemikalieaffald. Udvalget anbefaler derfor, at udstyr til forureningsbekæmpelse og dets placering mærkes med gul. 12

13 Sikkerhedskort der viser placering af havnens udstyr Det foreslås, at der udarbejdes et sikkerhedskort over havnen, som viser, hvor havnens forskellige rednings- og sikkerhedsudstyr er placeret. Piktogrammer kan med fordel anvendes på oversigtskortet. Kortet bør også indeholde simple instruktioner i forhold til en given ulykke. Som eksempel, se Korsør Lystbådehavns sikkerhedskort. 13

14 F) Samlet anbefaling Redningsposter Det foreslås, at der opsættes redningsposter med 75 meters mellemrum på broer og på land. En redningspost består af: Redningskrans på stolpe med kasteline (15-20 meter). Kan også bruges på isen om vinteren. Håndslukker (6 kg pulver). Det anbefales, at sætte slukkeren i en kasse som plomberes for at forebygge hærværk. Løs redningsstige (3 eller 4 meter lang) med specielle beslag, der kan bruges som løftekroge (under hver armhule på den forulykkede) Redningshage med krog (5 meter lang), som kan bruges til at få fat i tøj/bælter e.l. og trække en forulykket person op til overflade, hen til redningsstigen og op på stigens beslag. Mærkning: Redningsposterne mærkes med gul fluorescerende og reflekterende folie på stolpe og i toppen af redningstagen. Faste stiger og tovværk på broer Det anbefales, at der monteres faste stiger på broerne med en indbyrdes afstand på maks. 50 meter. Stigernes nederste trin skal være minimum 1 meter under normal lavvande. Det anbefales, at der derudover monteres tovværk udspændt mellem pælene under broerne cm over daglig vande. Tovet bør hænge i en blød bue således, at det på midten kan nås ved lavvande. Det anbefales at anvende gult tovværk. Stiger mærkes med gul fluorescerende farve, således at de er nemme at se fra vandoverfladen. Agterfortøjningspæle ud for stigerne mærkes på samme måde, således at man ved vandgang agter kan orientere sig om nærmeste stige. Forureningsbekæmpelsesudstyr Til en førsteindsats ved større olieudslip/-forureninger eller til selv at kunne klare mindre udslip, anbefales det, at havnen råder over følgende olieabsorberende materiale, der kan anvendes til opsugning af olie på vandet, i både og på land: En olieabsorberende pølse på meters længde. Specielle olieabsorberende klude. Evt. en oliestopper (en tung pude), der kan forhindre, at større mængder olie, som spildes på land, i at sive ned og forurene kloaksystemet. Førstehjælpsudstyr Det anbefales, at der på havnen findes: En nødtelefon (evt. kun til 112). 14

15 En velassorteret førstehjælpskasse. En hjertestarter. Sikkerhedskort Det anbefales, at der udarbejdes et oversigtskort, som viser placeringen af sikkerhedsudstyret. Oversigtskortet skal også indeholde instruktioner i tilfælde af uheld/ulykker. Det anbefales at placere et oversigtskort for enden af hver bro samt på centrale steder, f.eks. havnekontoret. Beredskabsplan Det anbefales, at der udarbejdes en kortfattet plan for indsats ved uheld, som beskriver: Procedurer for en førsteindsats ved uheld på havnen for havnens ansatte og sikkerhedsansvarlige - herunder alarmering. Procedurer for vedligeholdelse og afprøvning af udstyr. Det er særdeles vigtigt, at udstyret vedligeholdes og løbende afprøves, så man er sikker på, at det altid er til stede og funktionsdygtigt. Hvordan og hvor ofte ansatte og brugere instrueres i brugen af havnens sikkerhedsudstyr. Afholdelse af øvelser for at fastslå, om havnens ansatte og brugere kan udføre de opgaver, som er nødvendige i en given ulykkessituation, og ved hvor udstyret er placeret, samt hvordan det betjenes. (Som et eksempel, se Korsør Lystbådehavns beredskabsplan på sejlsport.dk og flidhavne.dk). 15

16 Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne I Danmark tog i 2006 initiativ projektet: I Sikker Havn. Projektet løber over en 2-årig periode og udføres i samarbejde med Korsør Sejlklub og Lystbådehavn, Slagelse Kommune, Codan Forsikring, Det Norske Veritas og Friluftsrådet. Korsør Lystbådehavn fungerer i projektperioden som demonstrationshavn, hvor ideer og forslag til forebyggende og afhjælpende tiltag afprøves og iværksættes. Projektets kontaktperson: Jesper Højenvang, FLID/Dansk Sejlunion, tlf , jesper@sejlsport. dk Partnere: I Sikker Havn er økonomisk støttet af Codan Forsikring, Korsør Kommune, Korsør Lystbådehavn, Det Norske Veritas, Sejlermiljø-puljen, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Tips- og lottomidler til friluftslivet og Dansk Sejlunion. F L D Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Korsør Sejlklub 16