VEJEN TIL EN FRI OG UAFHÆNGIG SVØMMER

Transkript

1 VEJEN TIL EN FRI OG UAFHÆNGIG SVØMMER Forløb med førsvømning af Bjarne W. Andresen Jydsk Pædagog-Seminarium, maj INDHOLD Forsvømning Metodik Det sumeriske elementprincip Det akkumulative elementprincip Deduktive og induktive principper Forløb Mødet med vandet Hovedet under vand Flyde på ryggen Bevægelse i vand Først på lavt, så på dybt Udspring Sideløbende lege Erfaringer fra eget forløb Tid Flydelegemer

2 FØRSVØMNING Denne opgave indeholder forslag til et forløb, som er henvendt til børn. Forløbet indeholder ikke egentlig svømmeundervisning. Formålet er at introducere færdigheder, som er nødvendige ved kommende svømning. Forudsætningen er, at barnet tør gå i vandet. Derfor benytter jeg mig af det til lejligheden opfundne udtryk førsvømning. METODIK I forløbet benyttes elementprincippet, hvor de enkelte elementer samles til en helhed. Elementprincippet betegner to metodikker: Det sumeriske elementprincip E + E + E + E + E = H Elementerne indlæres enkeltvis, indtil de sættes sammen til en helhed. Det akkumulative elementprincip E + E = H1 H1 + E = H2 Elementerne bruges i helheder, efterhånden som de introduceres. Jeg har benyttet det akkumulative elementprincip, det giver barnet mulighed for at følge med i egne fremskridt. Samtidig gøres nye færdigheder direkte brugbare, hvilket øger lysten til at fortsætte til næste trin. Det sumeriske elementprincip kræver af barnet, at det kan forstå formålet med en færdighed, selv om den først skal bruges langt senere. Deduktive og induktive principper Forløbet består af en vekselvirkning mellem deduktive og induktive principper. Ved deduktion forstås her de tidspunkter, hvor pædagogen formidler sin egen viden til barnet, eksempelvis ved at fortælle, at man kan flytte balancepunktet ved flydning, når man bevæger arme og ben. Induktion benyttes, når barnet gennem egne eksperimenter finder frem til eksempelvis hensigtsmæssige arm- og bentag.

3 FORLØB Inden første besøg i svømmehallen gennemgås vigtige regler: du skal bade, inden du går i vandet, på land går du, du må ikke springe på hovedet i det lave, råb og skrig kun, hvis det er vigtigt, bliv på det lave, indtil jeg siger til. (Jeg havde desuden et ekstra punkt: hvis du går ud af svømmehallen f.eks. på toilet skal jeg vide det. Det sidste punkt hang sammen med, at jeg både benyttede vore besøg i svømmehallen til at afprøve forløbet i praksis og til at træne til livredderprøven.) Mødet med vandet Barnet præsenteres for livredderen. Det er vigtigt for trygheden, men skal naturligvis gøres på en sådan måde, at barnet ikke får opfattelsen, at der ofte sker ulykker. Barnet og pædagogen sætter sig på kanten og plasker med benene. Lavt/højt, langsomt/hurtigt til højre/til venstre, i overfladen/dybt. Derefter hopper begge i vandet og gentager plaskeriet med armene. Barnet og pædagogen følges fra den ene side af bassinet til den anden. Først langs kanten, derefter fri af kanten. Først med hinanden i hånden, derefter med kort afstand og til sidst kan barnet gå alene fra den ene side af bassinet til den anden. Når barnet har udviklet tilstrækkelig tillid, kan armene hjælpe med til at bevæge sig i vand. Hovedet under vand Til denne aktivitet skal man bruge bolde eller de såkaldte spejlæg. Ved at puste til dem, bevæger de sig. Spejlæggene kan man endda få til at kæntre, så de vendes. Øvelsen udvikles, så munden skal være under vand, mens man puster. Efterhånden som barnet vænnes til at have hovedet under vand, kan man udvide kravene. De fleste børn synes, det er sjovt at dykke. For nogle betyder det blot at have hovedet under vand, andre stiller krav om at kunne samle ting op fra bunden.

4 Flyde på ryggen Pædagogen hjælper barnet om på ryggen. Barnet støttes, så det ikke løftes men lige netop forhindres i at synke. Barnet prøver forskellige arm- og benstillinger, indtil flydestilling opnås. Det eksperimenterer med måder at komme tilbage til stående stilling igen. Efterhånden kan pædagogen støtte mindre og mindre, indtil barnet selv er i stand til at komme fra stående til flydende stilling og tilbage. Bevægelse i vand På dette tidspunkt vil det være muligt at bjærge barnet, enten ved turbulens eller ved at have fysisk kontakt. Man kan derfor gå over til det trin, hvor barnet bevæger sig i vand. Forsøg ikke at indlære korrekte arm- og bentag. Giv derimod barnet lov til at undersøge, hvad der sker ved forskellige arm- og benbevægelser. Først på lavt, så på dybt Nu er barnet i stand til selv at bevæge sig rundt i vandet ved hjælp af simple og ofte upolerede svømmetag. I begyndelsen kan det svømme på tværs af bassinet, senere på langs og endelig slutte af med at svømme fra den ene ende af bassinet til den anden og retur. Udspring Barnet vil sandsynligvis endnu ikke være i stand til at springe i på det dybe og derefter få sig lagt i flydende stilling. Derfor må udspring kun ske, mens den voksne er i vandet og er klar til at tage imod. Hvis barnet er tilstrækkeligt tryg ved det, kan pædagogen omklamre barnet og de springer samlet i vandet og kommer samlet op igen. Det skal ske, uden at barnet føler sig fanget. På den måde får barnet erfaringer med, hvor lang tid man er under vand efter et udspring. Udspringet bliver derfor afdramatiseret. SIDELØBENDE LEGE Det beskrevne forløb kan vare omkring en måned med en ugentlig svømmetur á 2 timer. Der skal være tid ti l at følge barnets ønsker. Jeg har erfaring for, at man med fordel kan forberede sig på forskellige lege: barnet hopper i vandet fra bøjer hængt op over vandet, barnet løber på madras, som er rullet ud i vandet, pædagog og barn bruger stort flydelegeme, f.eks. surfbræt. Barnet vil lejlighedsvis vende tilbage til elementer, som har været brugt tidligere. Støt barnet i det.

5 ERFARINGER FRA EGET FORLØB Forløbet er afprøvet med min datter, Luna 7½ år. Jeg havde således nogle forudsætninger, som er gode udgang spunkter, men ikke krav for gennemførelsen af forløbet: fortrolighed og kendtskab mellem pædagog og barn, motivation hos såvel pædagog som barn, en pædagog pr. barn. Da jeg afprøvede forløbet i praksis, var jeg først og fremmest overrasket over, hvor hurtigt Luna nåede det punkt, hvor hun frit kunne svømme sin egen ryg - svømning samt vende. Her spiller motivationen nok ind det har været et stort ønske fra hendes side at komme med i svømmehallen. Hun har nu gjort sig så mange erfaringer med vandet, at h un dels vil være i stand til selv at bygge videre på dem i forbindelse med ture med SFO eller skole, dels vil kunne relatere dem til en evt. kommende egentlig svømme - undervisning. Mit formål er således blevet opfyldt. Tid To timer i vandet er tilpas, kun en enkelt gang ville Luna op før tiden, og det skyldtes, at hun var syg. Hun cyklede sammen med mig fra skolen til svømme - hallen og hjem bagefter, så jeg har haft god mulighed for at følge med i, om programmet har været for anstrengende. Det har det ikke. Det er naturligvis afhængigt af barnets fysiske form, så man skal være opmærksom på det. Sandsynligvis ville to ugentlige dobbelttimer være bedre, men det er heller næppe realistisk i de fleste institutioner. Flydelegemer Bemærk, at der i dette forløb ik ke er nævnt brugen af armvinger og mave - bælte. De bruges i det omfang, det er med til at give barnet tryghed. Så vidt muligt skal denne tryghed dog gives af pædagogen, således at barnet mærker sin egen krops påvirkning af vandet og omvendt.