Lossepladser og overfladevand

Transkript

1 Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T. Sonne, DTU Miljø Helle Larson, Henrik Rud Larsen, Claes Olsen, Morten Bondgaard, Region Midtjylland Jens Aabling, Miljøstyrelsen Christian Andersen, Videncenter for Jordforurening

2 Disposition Hvorfor lossepladser og overfladevand? Hvor mange lossepladser er der i Danmark? Erfaringer med undersøgelse af lossepladser Losseplads-typologier Hvilke stoffer er relevante? Undersøgelse af lossepladser Koncept for risikovurdering Problemets omfang Sammenfatning

3 Hvorfor lossepladser og overfladevand? Formodning om at lossepladser oftere end andre forureningskilder er placeret tæt ved overfladevand Lossepladsers påvirkning af overfladevand adskiller sig fra industrigrunde Historisk fokus på lossepladser med kemikalieaffald, indsats primært i slut 80 erne og 90 erne rettet mod lossepladsgas og i visse tilfælde overfladevand Omkring halvdelen af de store jordforureninger der truer overfladevand er lossepladser

4 Hvor mange lossepladser er kortlagt i Danmark? aggrund: Forskellige datakvalitet afhængig af kortlægningstidspunkt Konverteringer af data fra ældre databaser Varierende praksis for angivelse af forureningsårsag (branche og aktiviteter) etode udviklet og kommenteret af alle regioner: Aktivitet Branche Stoffer Lokalitetsnavn onklusion: Metoden giver et retvisende udtræk fra DKJord Der er formentlig lossepladser som ikke er kortlagt endnu Anledning til at overveje om der er brug for en vejledning om registrering af forureningsårsag I alt ca. 3000

5 Erfaringer fra undersøgelse af lossepladser i Region Midtjylland og Region Syddanmark Formål - Udvælge to lossepladser til feltundersøgelser - Underbygge typologiudvikling Metode - Udvalgt og beskrevet 64 lossepladser i dataark - Ikke statistisk materiale, udvalgt i forhold til nærhed til overfladevand Udvalgte vurderinger - Hyppigt beliggende i vådområder, på landsplan dominerer gamle grusgrave - Meget stor andel er meget gamle (60-70 år) - Mange undersøgelser mere end 20 år gamle betyder at kildestyrken er reduceret - Stoffer (se senere slide) - Stor variation i størrelse - Areal: 275 m 2 til m 2 dog typisk m 2 - Fyldhøjder 1-20 m

6 Konceptuel model for lossepladser - Typologier igtigste punkter Affaldstype/kildestyrke Afstand til overfladevand Tør/våd I hul, på terræn, på skrænt Terrænnær (hydro)geologi Opblandingen i vandløb Grindsted Losseplads Mågevej Losseplads Lilleskovvej Losseplads Inspireret af : Håndbog om undersøgelse af lossepladser fra AVJ

7 Hvilke stoffer er relevante? Hvad finder man: Miljøfremmede organiske stoffer Tungmetaller perkolat Koncentration, mobilitet Stof Afstandskriterium (m) iljøfremmede organiske stoffer* Kildekoncentration (µg/l) Vandkvalitetskriterium (µg/l) nzen ie E 250 2,2 10 enol 35 6,4 7,7 lorbenzen CPP razin ,6 ngmetaller sen ,3 erkolat monium N Fra erfaringsopsamling på 64 losseplads

8 ndersøgelser af ossepladser Kilde Transport Recepto Identifikation af lossepladser Databaser, flyfotos, gamle kort m.m. Kilde: besigtigelse, grave, historik Transport som for andre industrikilder, evt. nuancere i forhold til typologier Receptor Det har Poul lige vist i forrige indlæg Forureningsflux Indstrømningszone Opblanding i vand

9 N Eksempel på undersøgelse Lilleskovvej Losseplads Afstand til vandløb 0 m Størrelse m 2 / m 3 Driftsperiode 1964 ca Affaldstype Brændholdtafløbet Type Dagrenovation, jordfyld, haveaffald, kemikalieaffald Lille målsat vandløb Medianminimum 1,3 l/s Biologisk kvalitet Ringe (3) i 2000

10 Udvalgte resultater Temperaturmålinger Ledningsevnemålinger

11 Perkolatstoffer Grundvand Overfladevand

12 Tungmetaller Grundvand Overfladevand

13 Miljøfremmede organiske stoffer Grundvand Overfladevand Dræn Xylen (total)

14 psamling på undersøgelser Temperaturmåling viste ingen hydraulisk kontakt EC måling viste tydelig lossepladspåvirkning og illustrerede store tidslige variationer Både perkolatparametre, tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer blev fundet over kvalitetskriterierne Den vigtigste spredningsvej var intern afstrømning over vandløbsniveau

15 N Mågevej losseplads ved Vegen Å i Holstebro Også mellemstor losseplads tæt på vandløb Muligt at identificere 3 indsivningszoner vha. temperaturmålinger Stigning i EC men stor fortynding Overskridelser af kvalitetskriterier for organisk kulstof jern ammonium MEN formentlig andre væsentlige kilder Ingen overskridelser af kvalitetskriterier for miljøfremmede organiske stoffer stor fortynding

16 Koncept for risikovurdering Trinvis risikovurdering Trin 4 Samlet påvirkning Trin 3 Feltundersøgelser Trin 2 Indledende undersøgelser Trin 1 Bearbejdet screening Inputdata Data om andre påvirkere Fluxbestemmelse og måling af fortynding Udsivningszoners placering Besigtigelse og massebalance Skrivebordsundersøgelse Trin 0 Automatisk screening

17 roblemets omfang et bud

18 Sammenfatning Lossepladser er en vigtig kildetype der kan true overfladevand (hyppigst vandløb) Lossepladser er meget heterogene størrelse, alder, affaldstype, indretning, undersøgelsesomfang, kortlægningsstatus Der er i alt ca lossepladser i Danmark, heraf: kommer ca igennem den automatiske screening Der er udarbejdet lossepladstypologier De vigtigste stoffer på lossepladser er: miljøfremmede organiske stoffer, tungmetaller og perkolat Der er samlet metoder til undersøgelse og risikovurdering af lossepladser der truer overfladevand Perspektiver i forhold til klimaforandringer 28. november