Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg
|
|
|
- Lasse Jessen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg
2 Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder er forurenede grunde Punktilder er ikke udledning fra spildevand! Foto: Tom Heron, NIRAS
3 Er der en påvirkning? p Er der data? Samlet central oversigt findes ikke Regioner har ikke detaljerede oplysninger (Jensen og Svensson, 2008) Hvorfor ikke? Jordforureningsloven Implementeringen af EU s Vandrammedirektiv har haft fokus på næringssalte landbrugsmæssig påvirkning Det er svært? Vidensniveau? Det falder ned mellem forskellige administrative organer? Regioner Kommuner Miljøcentre
4 Er der en påvirkning? p GIS metoder (Jensen og Svensson, 2008) Arealmæssige overlap mellem V2-kortlagte arealer med en influenszone på 25 m og overfladerecipienter. I Region Hovedstaden var der.326 af sådanne forurenede lokaliteter. Store forureningssager (Miljøstyrelsen, 2006) I 3% af disse sager alene påvirker en overfladerecipient I 29% af sagerne indgår påvirkning af både overfladevandsrecipienter og andre typer af påvirkninger Eksempler: Arsen fra Collstrup grunden ved Esrum sø og Grindstedværkets udledning af kviksølv til recipienter i Grindsted by. Erfaringer Oversigt over udvalgte velbeskrevne eksempler i det skrevne materiale Et eksempel fra Danmark
5 TCE-forureningen ved Ll. Skensved Ll. Skensved Ll. Skensved
6 TCE-forurening ved Ll. Skensved Hjørnegårdsvej 3 Hjørnegårdsvej meter Ll. Skensved Ll. Skensved Autolakering, Hjørnegårdsvej 3 Opført i forurening opdaget i 993 Sekundært magasin: µg TCE/L (993) Primært magasin: µg TCE/L (994) Østlig grundvandsstrømning 750 meter til Skensved Å
7 TCE-forurening fra industrigrund b.d b.d. 45 0, <0,02,3 Kortlægning af fanen, Roskilde Amt Aerobe forhold Stort set ingen nedbrydning af TCE
8 Udstrømning til Skensved Å, Temperaturdifference C
9 Udstrømning til Skensved Å, 2006 Fluxkamre i åen, 60 µg/l 50 Udsivningsmønster bekræftet i foråret TCE µg/l 0
10 Miljøtilstanden i Skensved Å 750 meter TCE > kvalitetskriterie 2 langs 200 m TCE µg/l µg/l 0 2 EU 2006
11 Hvad med pesticiderne? Lukkede drikkevandsboringer i Depotrådet: Redegørelse for Jordforurening 2006
12 Pesticider i grundvand GEUS Tidlig varsling diffus belastning fra landbrug Overfladenære grundvand Glyphosat verdens mest brugte pesticid Gamle pesticider: Phenoxy syrer, triaziner, bentazon Drikkevandsboringer Lukket på grund af BAM Koncentrationer omkring grænseværdien for drikkevand Pesticidpunktkilder Vaskepladser, gårdspladser, maskinstationer Lossepladser Høje koncentrationer
13 Fund af pesticider ved punktkilder Maximale koncentrationer Undersøgelser på maskinstationer, AVJ
14 Fund i vandløb NOVANA 2006 Glyphosat og AMPA Phenoxy syrer, triaziner og BAM Hvor kommer nye pesticider i vandløb fra? Ikke grundvand Vindbårn påvirkning Overfladeafstrømning Drænsystemer Hvor kommer de gamle pesticider i vandløb fra? Kort opholdstid i vandløb Aerob nedbrydelige og mobile Tilstrømning fra grundvand? Pesticidpunktkilder?
15 Påvirkning af Damvad å fra lossepladser Sjællandsk å tæt ved 8 lossepladser Phenoxy syrer MCPP Dichlorprop Losseplads:,9,4 µg/l Damvad å: 0,057 0,04 µg/l Under åen: 0,6 0,0 µg/l
16 Forureningsflux og procesforståelse else Risikovurdering Hvorfor flux? Skæbne af miljøfremmede stoffer? Hvilke stoffer skal behandles? Olie og benzinstoffer Chlorerede opløsningsmidler Ethener og ethaner Tjærestoffer Pesticider Lossepladsperkolat (uorganiske salte, metaller og organisk stof)
17 Forureningsflux Westbrook et al (2005), Journal of Hydrology, 302,
18 Benzinforurening ved Canning River, Perth Road MW-0 MW-02 MW-2 MW-4 Historic monitoring well Multiport well Scale A MP-0 MP- MP-2 MP-3 Building MP-09 MW-42 MP-03 MW-33 MW-43 MP-02 A MW-4 Building MP-08 MP-0 B MP-04 B C C MP-06 MP-05 MP-07 N Intertidal zone Source River Forureningsflux i grundvandet kan bestemmes Flux, J = v*c*a Udsivning i kg/år Groundwater flow Palmetræ Tuxen et al. (2006), sara.er.dtu dk metres
19 Multi level samplere
20
21 Depth (m) Benzene centreline depth cross-section Depth Section Towards the River Udsivning sker tæt på bredden Lavt benzenindhold lige under bunden længere ude i floden
22 MW - 2 Scale: 5m N MP - 03 B MP-02 MW - 33 C MP - 06 MP - 08 MP - 0 MW - 34 MP - 04 D D MP - 05 B C MP - 07 Plan section sampling grid Udsivningsområde Canning River de ved
23 Udsivningsområde, de, benzen Prøvetagning 0,2 m under flodbunden eller 0,2 m under vandspejlet
24 Procesforståelse else i overgangszonen mellem grundvand og overfladevand Mængde, udsivning pr. år Fluxbestemmelser? Hvor sker udsivningen? Styrende processer Hydrauliske, strømningshastigheder Biogeokemiske, redoxforhold og bakterier Styrende faktorer Organisk stof? Hydraulisk ledningsevne Stofegenskaber Konceptualisering Kan man generalisere? Typeopdeling?
25 Konceptual model Wiedemeier et al. (999)
26 Er der et problem?
27 Er der et problem? Hvordan vurderes påvirkning og effekter Effekter på hvad? Er det ikke reguleret med grænseværdier? I grundvand har overvejelserne været baseret på Humantoksikologi, vi drikker vandet Æstetiske Tekniske Politiske hensyn fx pesticider I overfladevand Økotoksikologiske kriterier Æstetiske?
28 Grænsev nseværdier Tetrachlorethylen, PCE Trichlorethylen, TCE Vinylchlorid, VC Benzen Xylener Pesticider Phenoxysyrer Atrazin Overfladevand µg/l 0 0? 0??? 0,6 Grundvand µg/l 0,2 0, 0, 0, Drikkevand µg/l 0,3 33 priority substances og 8 andre stoffer er reguleret i EU direktiv Hvad med resten af stofferne? 0, 0, 0, Vandrammedirektivet foreskriver god økologisk og kemisk kvalitet Pentachlorphenol 0,007 0,0 0,0
29 Grænsev nseværdier Tetrachlorethylen, PCE Trichlorethylen, TCE Vinylchlorid, VC Benzene Xylener Overfladevand µg/l 0 0? 0? Grundvand µg/l 0,2 Drikkevand µg/l Kvalitetskrav for overfladevand 0,3 EU-landene er forpligtet til at reducere forureningen af vandmiljøet med visse farlige stoffer.. I Danmark har amterne ansvaret for, at udledningen af farlige stoffer til vandmiljøet begrænses, så kvalitetskravene opfyldes. Pesticider Phenoxysyrer Atrazin?? 0,6 0, 0, 0, 0, 0, 0, v+for+overfladevand/ htm Pentachlorphenol 0,007 0,0 0,0
30 Et svar, to spørgsm rgsmål l tilbage Ja, forureningen fra punktkilder påvirker overfladevand Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Hvad synes I selv?
31 TCE forurening ved Skensved å Hvor skal vi måle m og hvordan? 8 µg/l 60 µg/l 35 µg/l 45 µg/l
32 Benzinforurening ved Canning River, Perth Acceptabelt?
33 Tak til Det skriftlige bidrag Philip Binning Flavio Malaguerra Resultater fra undersøgelser i Danmark Anders Baun Bent Skov Kristian Raun og Stine Brok Christensen Simon Bruun og Jonas Rose Undersøgelser i Australien Sean J. Westbrook, John L. Rayner, T.P. Clement, Steve Fisher, Greg B. Davis
Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning
Evaluering af økologisk og kemisk påvirkning fra forskellige stressfaktorer på oplandsskala Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning DTU Miljø,
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark
Grindstedværkets påvirkning af Grindsted Å via grundvandet Variationer i poreluftens Indledning forureningsindhold - projektkatalog for det videre arbejde Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region
Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder
14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Pesticider i grundvand. Nina Tuxen
Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst
Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: [email protected] Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:
Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder
Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og
Hvorfor er nedbrydning så vigtig
Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.
Pesticider i dansk grundvand
Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet
Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.
www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet
Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet Natur & Miljø 2019 27-05-2019 SØREN RYGAARD LENSCHOW Dagsorden Grundlæggende begreber pesticider/sprøjtemidler Flade- og punktkilder Opgaver offentlig indsats,
Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand
Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske
Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Lossepladser og overfladevand
Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Hvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt
Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, [email protected] Sandra Roost Sanne
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki [email protected] Og mange andre fra
Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde
Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki
Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?
Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg
GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET
GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Rambøll Vandkvalitet i grundvand/overfladevand - hvordan griber vi det an? Møde 29. november 2011 1
Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger
Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6 Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Miljøprojekt nr. 1573, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Seniorforsker Niels Henrik Spliid, Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi
Poul L. Bjerg Professor DTU Miljø. Hvordan ser vi på grundvand og drikkevand i DK?
Poul L. Bjerg Professor DTU Miljø Hvordan ser vi på grundvand og drikkevand i DK? 19. februar 2019 DTU Miljø 1 Kirsten Piils kilde i Dyrehaven Drikkevand i København i 1850 erne Drikkevand i København
Nationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og
Jordforureningers påvirkning af overfladevand
Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015 Titel: Jordforureningers påvirkning
Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket
Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har
OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND
OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND ATV Vintermøde 2013 1 Niels Koch Jesper Jensen Jørn K. Pedersen Tove Svendsen Disposition Disposition 1. Baggrund og formål 2. Kildeopsporing og hvordan er undersøgelserne
Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream
Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream Nicola Balbarini, Vinni Rønde, Anne Sonne, Ursula McKnight, Philip J. Binning, Poul L.
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
