1. Permanente magneter
|
|
- Katrine Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd jernstang, der var blevet strøget med magnet-jernsten, og derved var blevet til en kompasnål med sydpolen ude i hånden, så den udstrakte arm altid pegede mod syd. Instrumentet var i Kina anbragt på vogne, så sydviseren kunne bruges til at finde vej. Brugen af sådanne sydvisere kan i Kina og Japan spores helt tilbage til år 2600 f.kr. I dag støder vi på magneter og magnetisme overalt: Generatorer, elektromotorer, dynamoer, magnetstriber i sygesikringskort og dankort, de gamle videobånd og kasettebånd, højttalere, MRscannere osv. Jorden er en kæmpestor magnet. Et område, hvor der virker magnetiske kræfter kalder vi et magnetfelt. Et magnetfelt illustreres ved fiktive feltlinier, se tegningen til venstre. En kompasnål er en lille magnet, der kan dreje frit om en akse, og når en kompasnål placeres i et magnetisk felt, vil den rette sig ind efter feltliniernes retning. Vi har også feltlinietæthedskonventionen: Tætheden af de tegnede feltlinier et sted skal afspejle magnetfeltets styrke det pågældende sted. Vi sætter desuden pile på feltlinierne. Feltliniernes retning angiver den retning, som en kompasnåls nordpol ville stille sig i. Man kan illustrere feltlinierne om en stangmagnet ved at drysse jernfilspåner på et papir ovenpå magneten.
2 Nogle stoffer, fx jern, kobolt og nikkel bliver selv magnetiske, når de er i kontakt med en magnet. Stoffer der opfører sig sådan kaldes ferromagnetiske, og bruges i permanente magneter. Når en elektron bevæger sig omkring en atomkerne og ikke mindst idet den roterer om sin egen akse, producerer den et lille magnetisk felt. Atomerne i et ferromagnetisk materiale påvirker hinanden, så de danner domæner, hvor elektronerne spinder samme vej, og dermed forstærker hinandens magnetfelter, så vi får magnetiske domæner. De enkelte domæners feltretninger er forskellige, så der udadtil ikke mærkes noget magnetisk felt. Anbringer man imidlertid et stykke ferromagnetisk materiale i et magnetfelt vil domænernes felter dreje sig sådan, at de er rettet ind efter det ydre magnetfelt. Fjerner vi det ydre magnetfelt, drejer domænernes magnetfelter sig mere eller mindre tilbage i tilfældige retninger igen. Dette udnyttes til at forstærke magnetiske felter fx med jernkerner. Men nogle specielle stållegeringer har den egenskab, at domænerne ikke drejer deres felter tilbage igen. Af sådanne legeringer kan man lave permanente magneter. Dette gøres som sagt ved at man anbringer stållegeringen i et kraftigt magnetfelt et stykke tid. Alternativt kan legeringen "magnetiseres" ved at man mange gange stryger hen over den med en anden magnet eller en magnetjernsten. En permanent magnet kan af-magnetiseres hvis den opvarmes til ca. 500 grader og afkøles igen. En magnet har altid to poler. Den ende, der tiltrækkes af Jordens geografiske nordpol kaldes fra gammel tid nordpolen, og den anden pol sydpolen. To ens poler frastøder hinanden, medens to forskellige poler tiltrækker hinanden, jævnfør figuren til højre. Denne konvention betyder, at området oppe i det nordlige Canada, som magnetnåles nordpoler vender imod er hjemstedet for Jordens magnetiske sydpol. Det kan ikke lade sig gøre at opdele en magnet, så man kun har en enkelt pol. Hvis man knækker en magnet i stykker, vil man stå tilbage med flere magneter. Det skal dog nævnes, at den såkaldte "strengteori" i moderne fysik arbejder med magnetiske "monopoler", men de er endnu aldrig blevet observeret.
3 2. Magnetfelt fra en leder Det var danskeren H. C. Ørsted der i 1820 påviste, at der var en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. En elektrisk strøm frembringer et magnetfelt. Vi taler derfor om en samlet elektromagnetisme. Vi ved i dag, at al magnetisme skyldes bevægelse af elektriske ladninger. Skal ret være ret skal det dog anføres, at allerede italieneren Gian Domenico Romagnosi i 1802 så en magnetnål svinge ud p.g.a. en elektrisk strøm ved siden af. Han fik det nævnt i en lokal avis, men ingen videnskabelige kredse bemærkede det. Ørsted var professor i fysik, og det var under en forelæsning han pludselig fik den indskydelse, at holde en strømførende leder hen til en kompasnål og så, at den gjorde et udsving. Den strømførende leder skaber et magnetfelt, hvis retning bestemmes ved den såkaldte Tommelfingerregel eller Første højrehåndsregel, som er beskrevet på figuren her. Efter at have gentaget forsøget og fulgt op med en række uddybende forsøg sendte han en beskrivelse på latin af hans opdagelser ud til en række lærdte kredse i Europa, og det vakte genklang - i øvrigt et ord, som Ørsted opfandt, i lighed med ordene klangbund, tidevand, sammendrag, brugskunst, rumfang, vægtfylde, autoritetstro og mindretal, for endelig ikke at glemme ordene "ilt" og "brint". Som den første fremstillede han i 1824 aluminium, og han var drivkraften bag oprettelsen af Polyteknisk Læreanstalt i 1929, som uddanner ingeniører.
4 Ørsteds opdagelse gav anledning til en lang række forsøg med elektromagnetisme rundt omkring i Europa. Hvis man lavede en cirkel - en vinding - dannes der et kraftigere felt end med en udstrakt ledning. Det fandt André Ampere ud af. Laver vi en masse vindinger ved siden af hinanden, danner vi en hel spole også kaldet en solenoide. Magnetfeltets retning afgøres i begge tilfælde af Anden højrehåndsregel: Man griber om spolen med fingrene i strømmens retning. Nordpolen vil da være til tommelfingersiden. På side 2 ovenfor er forklaret hvordan et stykke jern i et magnetisk felt får rettet sine domæner ind efter feltet, således at dette faktisk bliver forstærket. Hvis vi anbringer en jernkerne inde i en spole har vi fået dannet os en elektromagnet. Mængden af domæner, der retter sig ind efter feltet fra strømmen i spolen er proportionalt med strømmens styrke. Styrken af elektromagneten er altså proportional med strømstyrken i spolen.
5 3. Kraft på leder i magnetfelt Østeds forsøg viste, at en strømførende leder kan få en magnet til at bevæge sig. Men omvendt: Hvis vi lader ledningen være bevægelig og holder magneten fast? Så vil lederen bevæge sig! Dette skyldes naturligvis som før, at den strømførende leder skaber et magnetfelt. Dette magnetfelt, som "sidder på" ledningen bliver så påvirket af feltet fra den faste magnet og slår ud til siden. Hvilken side ledningen påvirkes mod bestemmes lettest ved den Tredje højrehåndsregel, også kaldet Lillefingerreglen: Man holder højre hånd med fingrene i strømmens retning så magnetfeltlinierne prikker ind i håndfladen. Lederen vil så "slå ud" til lillefingersiden, jævnfør de to situationer på figuren til venstre. Der er her tale om et klassisk eksempel på Newtons tredje lov: Et aktions /reaktions kraftpar. Den strømførende leder påvirker magneten og omvendt via de to magnetfelter. Dette fænomen udnyttes i jævnstrømsmotoren, som illustreres i disse tre figurer. Ovenfor har vi en model af en elektromotor med en enkelt vinding, hvor kraften fra magnetfeltet på strømvindingen søger at dreje denne i urets retning. Men når vindingen er kommet op i lodret position skifter strømmen retning p.g.a. glidekontakten til venstre, og nu kommer der en ny kraft på i urets retning. De to andre figurer illustrerer samme princip, blot med flere vindinger og en jernkerne.
6 Man kan undersøge kraften mellem en permanent magnet og en strømførende leder i detaljer med en såkaldt "strømvægt": Her holdes den strømførende leder fast i et stativ, medens magneten, i hvis magnetfelt den befinder sig, står ovenpå en fintfølende vægt. Alt efter hvilken vej strømmen løber i ledningsstykket "vejer" magneten for meget eller for lidt i forhold til sin normale vægt. Man skal så blot oversætte denne "vægt" til hvad den i virkeligheden er, nemlig en kraft (man ganger med g og oversætter derved vægtens gram og kg-enheder til Newton). Når en enkelt elementarpartikel med ladning, fx en elektron bevæger sig ind i et magnetfelt svarer dette til en ganske lille strøm i en ganske lille leder i magnetfeltet, og da en enkelt elementarpartikel vejer ganske lidt skal der kun en ganske lille kraft til at ændre dens bane: Den vil give sig til at cirkulere, og hvis den kommer skævt ind i feltet, vil den bevæge sig i en spiral. Hvis feltet bliver tættere, som det sker ved Jordens poler, vil den ladede partikel, når feltlinierne bliver for tætte, blive kastet tilbage igen. Det er derfor vi ser nordlys med ret skarpe kanter nedad, ligesom et tæppe.
7 4. Elektromagnetisk induktion Hvis man bevæger en ledning, hvori der naturligvis er en mængde letbevægelige elektroner, på tværs af et magnetfelt svarer dette til situationen fra forrige side med elektroner, der bevæges ind i et magnetfelt på tværs af feltlinierne. De søger at blive afbøjet. De er imidlertid fanget i ledningen, med det resultat, at de søger hen i den ene ende af den: Der induceres en spændingsforskel mellem ledningens ender, og hvis disse er forbundet til et helt kredsløb, vil der induceres en strøm i kredsløbet. Vi kalder dette fænomen for elektromagnetisk induktion. Hvis man altså har et kredsløb, hvor en del af kredsløbet bevæges hen over et magnetfelt, således at antallet af magnetfeltlinier igennem kredsløbet ændres, vil der induceres en strøm i kredsløbet. Man kan imidlertid ændre antallet af magnetfeltlinier igennem et kredsløb uden at flytte på noget i det, men i stedet flytte på magneten, der skaber feltlinierne. Så induceres der også en strøm (figuren til venstre). Dette princip udnyttes i en dynamo eller strøm-generator. Man kan sige, at hvor det var Ørsted, der i 1820 opdagede hvordan man kunne omsætte elektricitet til magnetisme, var det Michael Faraday, der i 1831 fandt ud af at omsætte magnetisme til elektricitet. Men som man kan se af de foregående siders udredning er der blot tale om forskellige variationer over det samme tema: Ladninger i bevægelse frembringer magnetfelter og ændringer i magnetfelter får ladninger i bevægelse. Hele elektromagnetismen beskrives i Maxwells ligninger.
8 Efter at Faraday i 1831 havde vist hvordan man kunne skabe elektrisk strøm ved at flytte magneter i forhold til kredsløb eller spoler, begyndte en rivende udvikling af generatorer til fremstilling af strøm. Et umiddelbart problem er, at hvis man ikke laver sindrige glidemekanismer ekanismer producerer man en vekselstrøm,, en strøm der skifter retning i takt med spolernes bevægelse i forhold til magneterne, og den vidste man ikke meget om. Man benyttede jævnstrømmen, men man havde problemer med at sende den over store afstande uden effekttab. Tingene ændrede sig, da den serbiskfødte fysiker Nikola Tesla o opfandt vekselstrømsog med tiden beviste den trefasede vekselstrøms store overlegenhed over jævnstrømmen. Den er den vi overalt benytter i dag. Ved at udnytte induktionsfænomenet i en transformator,, kan man transformere vekselstrømmen op til mange tusinde volt og som såkaldt højspænding transportere den over store afstande med meget lille spild. Tæt ved forbrugeren transformeres spændingen så ned igen til ca. 240 Volt. Tesla var både gådefuld og genial. Han efterlod sig en række skrifter, som folk den dag i dag ikke helt forstår. Han havde sit laboratorium på Manhattan, men måtte angiveligt flytte det motoren og vekselstrømsgeneratoren, på landet efter han gentagne gange havde fået hele øen til at ryste. Han morede sig med at sætte en lille anordning på størrelse med et vækkeur fast på skyskrabere under opførsel og derved frembringe så voldsomme resonanssvingninger, at byggerierne måtte evakueres. Han eksperimenterede de sidste år af sit liv meget med trådløs overførsel af energi. Til højre er angiveligt et foto af et udendørs eksperiment med "trådløst lys". En af hans meget spektakulære opfindelser er Teslaspolen, som kan frembringe lange lysende tråde af plasma i luften, hvor elektronerne rystes løs fra atomerne på grund af højspændinger der svinger frem og tilbage flere millioner gange i sekundet.
9 5. Jævnstrøm eller vekselstrøm I begyndelsen af 1900-tallet udspillede der sig en hård strid mellem tilhængerne af jævnstrømmen, anført af Thomas Edison, opfinderen af glødepæren på den ene side, og tilhængerne af vekselstrømmen, fabrikanten George Westinghouse i alliance med opfinderen Nikola Tesla - som havde forladt Edisons laboratorier i vrede - på den anden side. Vekselstrømstransformatoren var allerede blevet opfundet af italieneren Antonio Pacinotti i 1860, og med denne kunne Tesla næsten uden tab transformere vekselstrømmens spænding op til "højspænding", så den kunne transporteres gennem lange ledninger med et meget lille tab pga. modstand i ledningerne. Tæt ved forbrugerne kunne højspændingen så transformeres ned igen. Edison forsøgte på den anden side at udbrede budskabet, at den optransformerede vekselstrøm, højspændingen, var livsfarlig. Han fik i 1903 lov til at forestå henrettelsen af elefanten "Topsy", der havde været "ond" og slået tre mænd ihjel (blandt andet en, som i den zoologiske have havde forsøgt at fodre hende med en tændt cigaret). Henrettelsen forgik foran et tusindtalligt publikum med 6600 Volt af Teslas vekselspænding, og Edison optog det hele på film. Med tiden vandt Teslas trefasede vekselstrøm dog. Når man transformerer en vekselspænding op eller ned er U. I konstant, så i højspændingsledninger er strømstyrken ret lille. Dette er smart, fordi den omsatte (tabte) effekt i en modstand er R. I 2, og i lange ledninger kan modstanden være betragtelig. En fordel ved trefaset vekselstrøm er også, at man simpelt kan lave kraftige elmotorer, som roterer i takt med de tre fasers vekslen, her i Europa 50 gange pr. sekund, i USA 60. De senere år har jævnstrømmen imidlertid fået en slags renæssance i HVDC-forbindelserne (High Voltage Direct Current) over store afstande mellem fx Holland og Norge og mellem Tyskland og Sverige. Man kan nøjes med en ledning, idet strømmen "løber tilbage" igen gennem jorden. En fordel er, at det med en HVDC-forbindelse er lettere at slå bro mellem forskellige områders vekselstrømsnet, da man undgår problemer med faseforskel. En anden fordel er, at jævnstrømmen udnytter hele ledningen, hvor vekselstrømmen næsten kun løber i overfladen af en ledning (den såkaldte skin-effekt), og dermed oplever større modstand.
Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereHvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1
Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes
Læs mereStrøm til hjernen Elektromagnetisme
Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)
Læs mereFremstil en elektromagnet
Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der
Læs mereDe følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.
De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL
Læs mereMagnetens tiltrækning
Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende
Læs mereInduktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007
Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole
Læs mereMagnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner
Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereForsøg med magneter (permanente magneter)
Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade
Læs mereFREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING. Induktion Generatorprincippet
AC FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING Induktion Generatorprincippet Induktion: Som vi tidligere har gennemgået, så induceres der en elektromotorisk kraft i en ledersløjfe, hvis denne udsættes for et varierende
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereMagnetens tiltrækning
Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mereEL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse
EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereMAGNETISME Emnehæfte
MAGNETISME Emnehæfte 4 Magneter og magnetisme Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart,
Læs mere1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Læs mereNår felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:
Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereUndervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme
MAGNETISME 1 Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme Formål: Eleverne skal: - tilegne sig viden om fysiske forhold - forstå fysik og dens anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede
Læs mere960 Intro til elektricitet
960 Intro til elektricitet 1 af 2 De store byer ligger badet i lys. Hong Kong er ingen undtagelse. Vi bruger rigtigt meget elektricitet, ikke bare for at klare hverdagen, men også til at skabe stemning
Læs mereSamfundets elektriske energiforsyning
Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og
Læs mereKapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)
Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mere4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning
Plasmafysik 35 4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Brændstoffet i en fusionsreaktor vil blive et meget varmt plasma bestående af deuteroner, tritoner og elektroner. Plasmaet holdes indesluttet i et magnetfelt
Læs mereOpgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt
Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereElektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi
Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina
Læs mere13 cm. Tværsnit af kernens ben: 30 mm 30 mm
Opgaver: Opgave 6.1 På figuren er vist en transformator, der skal anvendes i en strømforsyning. Den relative permeabilitet for kernen er 2500, og kernen kan regnes for at være lineær. 13 cm µ r = 2500
Læs mereLUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER
Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt
Læs mereOm lyn. RF-ID & Radio control. Og transienter i elektronik. Lynnedslag, hvordan genereres ødelæggende spændinger i elektronik
Senest redigeret 1. april 2014 Om lyn Og transienter i elektronik Lynnedslag, hvordan genereres ødelæggende spændinger i elektronik Materialet er meget foreløbigt. Derfor modtages rettelser og forslag
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs mereSPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient)
SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient) Princippet Hvis vi betragter kredsskemaet her til højre, og fokuserer på delen med sort stregfarve,
Læs mereVejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter
Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner. Der må besvares
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereOpgaver for gymnasiet, HF og HTX
GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereC16 1 Knud Aage Thorsen: Magnetiske materialer. En detaljeret beskrivelse af de magnetiske materialers struktur og egenskaber
1 C16 1 Knud Aage Thorsen: Magnetiske materialer. En detaljeret beskrivelse af de magnetiske materialers struktur og egenskaber 1. Introduktion...3 2. Den mekaniske effekt af magnetisme...3 2.1. Felter
Læs mereTemadag om læringsmål og evaluering
Temadag om og evaluering Udfordring Læring er ikke synlig for den enkelte elev Udfordring Der er ikke en tydelig progression i elevernes læring inden for fagene Tiltag Oplæg om Bodil Nielsen Indsats Tydelige
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereByg selv en solcellemobiloplader
Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige
Læs mereBogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden.
Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden. Bogen er tilegnet landets skoleelever og deres lærere samt elselskabernes energirådgivere. Bogen er udviklet i samarbejde
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereElektrisk (grund)teori Niveau F 60/10 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 2005
Elektrisk (grund)teori 60/0 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 005 september 005 V Transformation Version.0 Transformerens formål Formålet med en transformer
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom
Læs mereStern og Gerlachs Eksperiment
Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mere1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg:
1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning fra Røgringe til kuglelyn: Vi har en centrifuge. Den centrifugerer vasketøj, så vandet i det
Læs mereEDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereNOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET
NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er
Læs mereKaotisk kuglebevægelse En dynamisk analyse
Kaotisk kuglebevægelse En dynamisk analyse Ole Witt-Hansen 08 Kaotisk kuglebevægelse Kaotisk bevægelse Kaotiske bevægelser opstår, når bevægelsesligningerne ikke er lineære. Interessen for kaotiske bevægelser
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på
Læs mereAppendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)
Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som
Læs mereGrundlæggende El-varmeteknik
AB&CO Gruppens Grundlæggende El-varmeteknik Verdens hurtigste introduktion til elektrisk opvarmning er Dansk. Side 1 af 18 1. Elektricitet og Haveslangen Der er skrevet meget om grundlæggende el-teknik.
Læs mereNaturens byggeklodser
Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
Læs mereFysik/kemi 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Elektricitet og 33 kredsløb 34 Antal Kompetencemål og færdighedslektioner og vidensområder 6 Læringsmål Jeg kan bygge et elektrisk kredsløb. Jeg kan anvende et amperemeter
Læs mereEl-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Læs mereMaskiner og robotter til bevægelse og styring
Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker
Læs mereKatode. Anode. vil så kunne transporteres gennem søjlen og generere strøm.
hvad en luftart egentlig var for noget. Et andet niveau forudsatte en teori om, at en luftart bestod af mange meget små atomer, der alle var mekaniske genstande, og disses opførsel som system måtte beskrives
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereBortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Læs mereFremstilling af elektricitet
Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt
Læs mereMålinger på Bølgevippen, WGPC-III
Målinger på Bølgevippen, WGPC-III Indledende undersøgelser v/ Povl-Otto Nissen Vippegeneratoren er her opstillet med vægtstangsforholdet 30: 94, idet midten af magnetsættet på den lange arm er 94 cm fra
Læs mere1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter
1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at
Læs mereTværfagligt undervisningsprojekt om nordlys
Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole, Børn af Galileo, ca.bel@ci.kk.dk Jeg har skrevet projektet som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet
Læs mereENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole
ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler
Læs mereIndsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer
Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereOpgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2.
2 Opgave 1 I første del af denne opgave skal kapacitansen af to kapacitorer bestemmes. Den ene kapacitor er konstrueret af to tynde koaksiale cylinderskaller af metal. Den inderste skal har radius r a
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereNavn. Efternavn. Øvelsens formål: Forstå hvordan positive og negative magnetiske poler kan demonstrere skubbekræfter og trækkræfter.
Magnetiske poler Øvelsens formål: Forstå hvordan positive og negative magnetiske poler kan demonstrere skubbekræfter og trækkræfter. 1 1. Angiv fem genstande, som en magnet tiltrækker. 2. Hvad kalder man
Læs mereHVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c
HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske
Læs mereAntennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?
Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den
Læs merePalle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.
Her er virkelig tale om en ny, alsidig og spændende undervisningsbog med fokus på el, energi og energibesparelser. Bogen om Energien er særdeles velegnet, både til erstatning af og som supplement til den
Læs mereTeleslyngeanlæg. DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL
W e h e l p i d e a s m e e t t h e r e a l w o r l d DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL Teleslyngeanlæg Dansk fortolkning af de tekniske specifikationer givet i IEC 60118-4
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B A Mads Hoy
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen
AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 6 Eksamensdag: fredag dato: 11.
Læs mereEl-Fagets Uddannelsesnævn
El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mere