Solcellepark ved Kannikegårdsvej.

Transkript

1 Høringssvar vedr. BRK lokalplanforslag nr. 098/kommuneplantillæg nr Solcellepark ved Kannikegårdsvej. Indsender: Frank Kiel Rasmussen Balka d. 19. januar 2018 Kannikegårdsvej Nexø. Mail: Konklusion. Med lokalplan nr. 098 vil BRK give tilladelse til opførelsen af en 23 Ha stor solcellepark ved Kannikegårdsvej i Bodilsker. Initiativet til opførelsen kommer alene fra private interesser foranlediget af en landmand, der er interesseret i at afstå sin jord og en solcelleoperatør, der gerne vil bygge sig en ny solcellepark, forudsat at han kan få tilskud fra Staten for den producerede strøm. Solcelleparken vil med den aktuelle planlægning ligge i kystnærhedszonen, hvilket kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, der i det fremlagte planforslag skulle være et kommunalt ønske om at samle større tekniske anlæg. Man undlader at bemærke sig, at de større tekniske anlæg, man vil samle solcelleparken med, enten er under snarlig afvikling eller ikke er synlige fra det valgte område. Og i og med, at man ikke på nogen måde fra regionskommunens side planlægningsmæssigt har været involveret i valg af placering, er det svært se, hvordan man kan påberåbe sig en planlægningsmæssig begrundelse for netop denne placering. Man har næppe heller Erhvervsministerens ord for, at et ønske er nok til at tilsidesætte Planloven og Erhvervsministerens krav om et behov, for i så tilfælde er store dele af Planloven overflødig. Endelig, i relation til dette, vælger man fuldstændigt at ignorere egne og Erhvervsministeriets direktiver ved ikke at undersøge muligheden for en placering uden for kystnærhedszonen. Alene derfor må forslaget falde til jorden. Placeringen i kystnærhedszonen er dog ikke min største anke. Det er, at man vil fremture med tilladelsen til denne solcellepark på trods af, at man lover den bornholmske befolkning en samlet strategiplan for placering og udformning af fremtidige solcelleparker. Min holdning, som en god socialdemokrat, er, at alle bør behandles ens. Derfor skal denne solcellepark selvfølgelig inkorporeres i en fremtidig strategiplan, og derfor skal vi f.eks. også alle sikres den samme afstand til solcelleparker på mindst 168 m, som man har tilstået borgere i Stenseby. 1 S ide

2 Min anke går også i høj grad på, at den sagsbehandling, der har ledt frem til lokalplanforslaget og den tilhørende miljørapport, har været uheldig - for nu at sige det mildt. Dette har resulteret i et sæt dokumenter, der er fyldt med mangler, fejl og unøjagtigheder, hvilket reelt gør dem ubrugelige som vurderingsgrundlag, når politikerne skal tage stilling til projektet. Det er derfor min holdning, at lokalplanforslaget tages af bordet eller forkastes med baggrund i overtrædelse af Planloven og i venten på en helhedsvurdering af til rådighed værende muligheder for placering af solcelleparker på Bornholm i den kommende strategiplan. Yderligere bør lødigheden af planforslaget og miljørapporten som et minimum revurderes jf. mine ankepunkter nedenfor. 2 S ide

3 1. Jf. lokalplanforslaget side 4 har Kommunalbestyrelsen pligt til at lave en lokalplan, før der gives tilladelse til større byggerier og anlægsarbejder. Det fremgår endvidere, at der ikke findes faste regler for, hvad større betyder, men at det afgørende er, hvor meget det nye byggeri ændrer miljøet, og hvor følsomt miljøet er. Når BRK således udgiver en lokalplan for byggeriet af solcelleparken ved Kannikegårdsvej, fremgår det implicit, at det nye byggeri vil ændre miljøet væsentligt, og at miljøet i det pågældende område er følsomt, og enhver argumentation i lokalplanforslaget, der forsøger at bagatellisere byggeriets omfang og indvirkning på miljøet, og som postulerer, at det skulle dreje sig om et landskab med lav sårbarhed, falder på det faktum, at BRK rent faktisk føler sig forpligtiget til at lave og udgive en lokalplan. 2. Af lokalplanforslaget side 6 fremgår det, at baggrunden for planforslaget er en bygherres ønske om at opstille et solcelleanlæg med en kapacitet på op til 15 MW og en årlig produktion på cirka MWh. Af Kommuneplan 2013 fremgår det, jf. Miljørapport for kommuneplantillæg nr. 028 og lokalplan nr. 098 side 27, at Kommunalbestyrelsen gennem sin planlægning og administration vil tilstræbe, at forbrug af dyrkningsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest muligt. På side 7 i lokalplanforslaget fremgår det endvidere, at hensigten med lokalplanen er at sikre, at arealet udnyttes bedst muligt. For at illustrere, i hvor høj grad BRK rent faktisk i sin planlægning har tilstræbt denne begrænsning og den bedst mulige udnyttelse af arealet, bedes BRK belyse, hvad man har gjort for at sikre sig, at de anvendte solcellepaneler giver den maximale ydelse pr. Ha for de 23 Ha landbrugsjord, der vil medgå til denne solcellepark, - altså at der ikke findes nyere og bedre solcellepaneler på markedet, eventuelt hos en anden operatør, der ville kunne give en større årlig produktion af MWh pr. år end de, der tænkes anvendt i den planlagte solcellepark ved Kannikegårdsvej. 3. BRK bedes endvidere fremlægge et miljøregnskab for de foreslåede solcellepaneler, der dækker fremstilling, transport og destruktion af samtlige komponenter til solcellepanelerne, stativer, sokler, indhegning mm., således at det kan anskueliggøres, hvor meget CO 2 der rent faktisk spares - hvis overhovedet noget - i solcelleparkens levetid. 4. Af lokalplanforslaget side 6 fremgår det, at BRK i Energistrategi 2008 har formuleret en vision om at øen er CO 2 -neutral i år Det er efterhånden en kendt sag, at ønsket om at etablere solcelleparker ved Bodelyngsvejen, Slettegård (ved Stenseby) og nu Kannikegårdsvej er fremkommet 3 S ide

4 på privat initiativ uden nogen form for planlægningsmæssig mellemkomst fra BRK side. Dette være sig både for tidspunktet for opførelsen som for lokaliteterne. Det synes derfor sikkert at sige, at hvis det alene havde stået til BRK planlægning og indsats, så havde der ikke været planer for opførelse af en solcellepark ved Kannikegårdsvej i Henset til dette og under alle omstændigheder skal jeg på det kraftigste henstille til, at Kommunalbestyrelsen udsætter behandlingen af lokalplanforslag nr. 098, indtil der foreligger en samlet strategi for placering og udformning af solcelleparker på Bornholm. Såfremt dette ikke kan imødekommes, bedes BRK forklare Regionskommunens behov for hastværk når man betænker, at der endnu er 8 år til at gennemføre Regionskommunens vision om CO 2 -neutralitet. BRK bedes tillige forklare, såfremt man beslutter sig for ikke at udsætte lokalplanforslag nr. 098, hvorledes de retningslinjer for udformning og placering af solcelleparker, der måtte indgå i en fremtidig samlet strategiplan for solcelleparker på Bornholm, det være sig krav til ydelse pr. Ha, højde over terræn, afstand til nabo, placering mv., vil blive tilgodeset for solcelleparken ved Kannikegårdsvej. BRK bedes endvidere tage stilling til, hvorvidt solcelleparkoperatøren eventuelt efterfølgende vil kunne pålægges at bringe solcelleparken ved Kannikegårdsvej i overensstemmelse med den samlede strategi for placering og udformning af solcelleparker på Bornholm, hvor den aktuelle udformning måtte afvige fra denne kommende strategi. 5. Når man læser lokalplanens beskrivelse af de faktiske forhold på side 7 og 8, er det let at få det indtryk, at området allerede inden solcelleparkens opførelse mest af alt ligner et industrikvartér med flere store omkringliggende landbrugsbedrifter, flere vindmøller, husstandsvindmøller, Nexø bare 3,5 km væk, landsbyen Balka lige i nærheden, en tæt bebyggelse af sommerhuse mellem Balka og Snogebæk, Poulskerhallen 800 m væk - og en allerede planlagt solcellepark bare én kilometer væk. En mindst lige så sandfærdig beskrivelse ville være, at Lokalplanområdet ligger placeret i jævnt terræn på åben dyrket mark med udsigt til Bodilsker Kirke, Dueoddes hvide klitter, Poulsker Kirke og Hundsemyre - et 95 Ha stort fredet, naturskønt område med et varieret dyre- og fugleliv, der i stor udstrækning bruger de omkringliggende marker som opland. Fra de omkringliggende idylliske bondegårde og husmandssteder har områdets beboere frit udsyn over de bølgende marker om sommeren og de vidtstrakte åbne vidder om vinteren. Faktum er i hvert fald, at der i området kun findes én eneste større landbrugsejendom, at Poulskerhallen er under afvikling, at de omtalte vindmøller har en 4 S ide

5 begrænset restlevetid og i øvrigt ligger flere kilometer væk, (og at de indgår i argumentationen for at give plads til flere kæmpevindmøller på land med omvendt fortegn = de skal rives ned, ergo er der plads til de nye 1 ), at én lille husstandsvindmølle vel næppe kan være et solidt argument for at bygge en 23 Ha stor solcellepark, at Hundsemyre ikke er nævnt med ét eneste ord i dette afsnit af lokalplanen og at solcelleparken ved Stenseby, jf. lokalplanen herfor, ikke vil være synlig fra området ved Kannikegårdsvej efter tre til fire vækstsæsoner. Med de omtalte eksempler virker afsnittet om eksisterende forhold yderst farvet mod at give indtryk af et område, der er meget robust og har lav sårbarhed, og hvor man uden problemer kan opføre en solcellepark, mens man i virkeligheden påtænker at give tilladelse til et større byggeri, der afgørende vil ændre et følsomt miljø (jf. pkt. 1 ovenfor). Jeg skal derfor opfordre til, at BRK ændrer dette afsnit i lokalplanen, således at det afspejler virkeligheden, og efterfølgende fremsender den til Kommunalbestyrelsen til fornyet overvejelse. 6. I afsnittet om Kystnærhedszonen på side 9 i planforslaget refereres til Planloven (LBK nr af 23/22/2015). Jeg skal gøre BRK opmærksom på, at Planloven faktisk er blevet revideret d. 8. juni 2017, så rettelig skulle der ovenfor stå: (LBK nr af 23/22/2015 og Lov nr. 668 af 08/06/2017). Som i punk 5 ovenfor mener jeg, at Kommunalbestyrelsen dermed ikke er korrekt og fuldstændigt orienteret, hvorfor jeg igen skal opfordre til, at planen tages af bordet, rettes op og genfremsendes til Kommunalbestyrelsen for godkendelse, således at man her har mulighed for at bedømme alle aspekter af sagen. 7. I samme afsnit hedder det: Ifølge planloven (LBK nr af 23/11/2015) skal landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, og der må kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Også den gældende kommuneplan taler om kystnærhedszonen: Ifølge loven skal kystnærhedszonen friholdes for uplanlagt bebyggelse og tekniske anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Og: Følgende hovedprincipper for planlægning i kystnærhedszonen, tager udgangspunkt i statens krav til den kommunale planlægning: tekniske anlæg placeres i tilknytning til eksisterende byzone, bebyggelse eller tekniske anlæg. 1 Citat Winni Grosbøll 5 S ide

6 Og endelig: Ved placering af nye bebyggelser og større tekniske anlæg i kystnærhedszonen skal alternative, ikke kystnære lokaliseringsmuligheder, være vurderet og fundet uegnede, så kun nødvendige arealer til særlig begrundet byvækst, tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål lokaliseres i kystnærhedszonen. Der ud over har jeg selv skrevet til Erhvervsministeren med spørgsmålet: Er det helt generelt tilladt en kommune at (lade) opføre en solcellepark - der på ingen måde er afhængig af kystnærhed - inden for kystnærhedszonen? - hvortil jeg har modtaget følgende svar fra Erhvervsministeren: Som svar på dit spørgsmål kan jeg oplyse, at kommunerne godt kan planlægge for anlæg, herunder solcelleanlæg i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering. Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for en kystnær beliggenhed kan fx være et behov for at ligge i tilknytning til eksisterende energianlæg. Desuden skal begrundelsen i fornødent omfang belyse mulighederne for alternative placeringer uden for kystnærhedszonen. Tre ting ligger således fast: (1) Der skal være en behovsbaseret planlægningsmæssig og/eller en funktionel begrundelse for at give tilladelse til anlæggelse af en solcellepark inden for kystnærhedszonen. (2) Muligheden for alternative placeringer uden for kystnærhedszonen skal undersøges, belyses og eventuelt forkastes, inden der kan gives tilladelse til bebyggelse af kystnærhedszonen - og (3) alt dette burde være bekendt af såvel Teknik- og Miljøudvalget, der har udfærdiget planforslaget og af Kommunalbestyrelsen, der har godkendt det. Alligevel er den eneste begrundelse, der fremkommes med i planforslaget et ønske om at samle større vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller i landskaber, som vurderes at have en lav sårbarhed. Det, BRK i virkeligheden blot siger med denne sætning - som altså er den eneste begrundelse, man giver - er, at solcelleparken skal placeres på den givne lokalitet inden for kystnærhedszonen, fordi vi ønsker det. Nu kan et ønske i lovmæssig sammenhæng vel næppe sidestilles med et behov, og selv om diverse lokalpolitikere udtaler til pressen, at Bornholm næsten ikke består af andet end kystnærhedszone, (hvilket ikke er sandt, idet der er 48 % kystnærhedszone og 52 % ikke-kystnærhedszone), så må det forlanges, at BRK overholder Planloven. I øvrigt er Regionskommunen efter min mening ude i en selvmordsmission med deres forsøg på planlægningsmæssigt at retfærdiggøre en placering, man ikke - f.eks. gennem en samlet strategiplan - har haft nogen som helst planlægningsmæssig indflydelse på. 6 S ide

7 Endvidere må man kunne forlange, at BRK overholder sin egen kommuneplan samt direktiver fra Erhvervsministeriet. BRK bedes således forklare, hvad man har gjort for at finde alternative, ikke kystnære lokaliseringsmuligheder, således som EM og kommuneplanen foreskriver, og hvorfor disse er blevet forkastet til fordel for en placering inden for kystnærhedszonen. Sluttelig til dette punkt skal jeg opfordre til, at planforslaget forkastes fordi den angivne begrundelse for etablering af et større teknisk anlæg i kystnærhedszonen formentlig er lovstridig, under alle omstændigheder - med den manglende vurdering af muligheden for ikke-kystnære placeringer - er ufyldestgørende, og at den er ulogisk, idet der rent faktisk på trods af flere politiske udmeldinger er bedre plads uden for kystnærhedszonen. 8. Det er meget svært at forstå, hvori det ovenfor i pkt. 7 nævnte ønske om at samle større vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller bunder generelt, og hvordan det specifikt i dette tilfælde kan føre til den valgte position. Hvis det generelt er efter devisen, at når nu et område alligevel er spoleret af udsynet til en solcellepark, så kan man lige så godt spolere en større del af det samme område med endnu en solcellepark, så er det for det første i strid med hævdvundne socialdemokratiske principper om at fordele de samfundsmæssige byrder ligeligt, og for det andet hænger det ikke sammen med påstanden om, at udsynet til disse solcelleparker er så godt som ikke eksisterende efter 3-4 vækstsæsoner af det omkransende læhegn. Det kan heller ikke have sit udspring i en teknisk sammenhæng, for direkte adspurgt om, hvor langt fra eksisterende transformatorstationer, man kan lægge en solcellepark, og om hvorvidt man kan tilgå højspændingsnettet direkte uden om transformatorstationerne, svarer BRK, at det er tekniske spørgsmål, som Bornholms Regionskommune ikke har indsigt i. Det er altså svært at se, at et sagligt argument skulle ligge til grund for dette ønske, og jeg vil gerne bede BRK kaste lys over dette spørgsmål. BRK bedes ligeledes forklare, hvorledes dette ønske kan lede til den valgte lokation, når man betænker, at der reelt set ingen vindmøller er i området, (de, der er ude i periferien, skal ifølge borgmesteren snart rives ned, og der er ikke planlagt nye i lokalområdet), og der således kun ligger én anden ikke synlig (ulovligt placeret?) solcellepark over en kilometer væk. Og ja - så er der også en husstandsvindmølle - hvordan influerer den på beslutningen? 9. I afsnittet om Habitatdirektivets bilag IV-arter på side 9 i planforslaget hedder det, at planforslag efter planloven ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge raste- eller yngleområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV eller 7 S ide

8 ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier. I miljørapporten er lokalplanforslagets virkninger på muligt forekommende bilag IV-arter vurderet. Der er ikke kendskab til, at der forekommer yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i lokalplanområdet, og lokalplanen vurderes ikke at have væsentlig negativ påvirkning på eventuelt forekommende bilag IV-arter som f.eks. padder og markfirben, idet lokalplanen ikke berører søer eller vandhuller. Solcelleanlægget etableres udelukkende på markarealer, som ikke er egnede levesteder for bilag IV-arter. Som det fremgår af billedet her, at er de to sidste sætninger ikke helt sande. Der er faktisk et vandhul midt ude i det planlagte solcelleområde, og det bør - som det angiveligt er sket for alle andre vandhuller i området - undersøges, om dette vandhul er tilholdssted for specielt padder og markfirben eller andre bilag IV-arter. 10. Af afsnittet om Miljørapport på side 10 i planforslaget fremgår det, at miljørapporten skal afgrænses til at omhandle planernes mulige konsekvenser for landskab, natur, kulturarv og øvrige miljøpåvirkninger. Det kan undre, at miljørapporten således ikke skal afspejle de eventuelle menneskelige konsekvenser; både den direkte afledte forringelse af ejendomsværdien, som skal bæres af de enkelte husejere, de heraf forårsagede psykologiske konsekvenser samt tab af herlighedsværdi for de mennesker, der bebor eller færdes i området. Her ud over kan det undre, at ikke alle naboer til solcelleparker på Bornholm gives ens betingelser. Ved behandlingen af planforslaget for en solcellepark ved Stenseby fandt BRK det for godt - på baggrund af et enkelt høringssvar - at øge afstanden til klagerens beboelse fra 100 m til 168 m, ligesom man ændrede det planlagte 5-rækkede læhegn til 8-rækket. BRK har således selv indvilget i, hvad der som en naturlig følge må danne præcedens for alle andre behandlinger af solcelleparker: Alle - uanset om de har indgivet høringssvar eller ej - skal, i lighed med beboeren i Stenseby, som udgangspunkt sikres en afstand på mindst 168 m fra deres beboelse, ligesom der i alle 8 S ide

9 tilfælde skal planlægges med et 8-rækket læhegn for at sikre, at beboerne i området ikke påduttes en uønsket udsigt til solcelleparken. BRK bedes begrunde et eventuelt afslag, og et sådant afslag kan, efter min bedste overbevisning, ikke bunde i nogen afskygning af der er ikke plads - for det er der. Man må blot gøre arealet for solcelleparken tilsvarende mindre. 11. I planforslagets afsnit om princip for afskærmende beplantning på side 11 tales om et 5-rækket levende hegn på op til 10 m bredde. Jf. pkt. 10 ovenfor bør dette rettes til et 8-rækket levende hegn. Af den tilhørende miljørapport fremgår det, at beplantningen efter 3-4 vækstsæsoner når en højde af 2-3 meter, og at hegnene skal etableres af en egnstypisk blanding af tjørn, syren, hunderose, mirabel, slåen og fuglekirsebær. Jeg stiller mig yderst tvivlende over for, om de foreslåede træer og buske vil have nået den angivne højde på 3-4 vækstsæsoner. Jeg har selv alle de disse arter fritvoksende på min grund, og min påstand er, at der vil medgå det meste af 10 vækstsæsoner, før hegnet har nået en højde og fylde der sikrer, at udsynet til solcelleparken forhindres i sommermånederne, i hvert fald hvis man udplanter små 1-årige vækster. Derfor må det sikres, at de til læhegn anvendte planter ved udplantning har en vis højde og fylde - f.eks. som et minimum 4-5-årige planter. Der bruges meget plads i planforslaget og den tilhørende miljørapport på at beskrive dette omkransende læhegn, dets udseende, omfang og afskærmende og afbødende virkning. Og det er bl.a. på denne baggrund, at politikerne i Kommunalbestyrelsen skal vedtage eller forkaste planforslaget. Derfor er det af yderste vigtighed, at de påstande, der fremkommes med, er korrekte. Hvordan ville de enkelte bornholmske politikere stille sig, hvis det i planforslaget blev klarlagt, at naboerne vil blive generet af indsynet til solcelleparken over de næste f.eks. 10 år? Jeg er derfor af den holdning, at der skal mere til end blot et udsagn i miljørapporten - der skal en ekspertvurdering til. Og hvis denne ekspertvurdering afviger fra det i miljørapporten postulerede, bør det (igen) give anledning til, at planforslaget med tilhørende miljørapport tilbagekaldes og ajourføres i overensstemmelse med virkeligheden. Såfremt dette ikke sker, bedes BRK forklare, hvilke sanktionsmuligheder der er, såfremt miljørapportens påstand om 3-4 vækstsæsoner viser sig åbenbart forfejlet, og der stadig - efter 4 vækstsæsoner - er frit udsyn til solcellepanelerne. 12. På side 12 i planforslaget er der en formulering, som jeg finder underlig og uforståelig, nemlig: De midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget, og til forslaget er endeligt vedtaget, dog højst 1 år fra denne dato. 9 S ide

10 Hvis de midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget, og til forslaget er endeligt vedtaget, så er det vel sådan, det er. Hvad er det derfor for en dato, de højst 1 år refererer til? 13. På side bliver planforslaget totalt forvirrende, idet de bestemmelser, der fremkommes med på disse sider, tilsyneladende - jf. overskriften - omhandler lokalplan nr Solcelleanlæg ved Bodelyngsvejen. BRK bedes offentligt præcisere, hvilken solcellepark planforslaget retter sig imod og lade høringsperioden gå om. Vi her i området omkring Kannikegårdsvej har vel næppe forudsætninger for at vurdere konsekvenserne af en solcellepark ved Bodelyngsvejen, mens naboerne til en ny (?) solcellepark ved Bodelyngsvejen anstændigvis bør have chancen for at reagere, hvis der er gang i et nyt/ændret projekt dér. 14. Hvis man alligevel dykker ned i bestemmelseskomplekset - hvad enten det nu gælder for Kannikegårdsvej eller Bodelyngsvejen - fremgår det, at lokalplanen bl.a. har til formål at sikre, at området retableres, når elproduktion ophører, og at solceller og øvrige tekniske anlæg fjernes for anlægs- eller grundejers regning senest et år efter, at elproduktion fra solceller er ophørt. Dette rejser to spørgsmål: (1) Har man sikret sig nogen form for pant, depositum eller kaution fra anden side, for det vel ikke helt usandsynlige tilfælde, at operatøren går i betalingsstandsning eller fallit, inden der er ryddet op i området, således at ikke vi bornholmske skatteborgere står tilbage med regningen. Hvis ikke vil jeg opfordre til, at man gør det (2) Har man kontraktligt aftalt, hvor lang tid elproduktionen eventuelt må ligge stille med påstand om, at den vil blive genoptaget ved en senere lejlighed, eller gælder det ene år, der er nævnt i bestemmelserne, såvel ved et eventuelt midlertidigt stop som ved et permanent stop af elproduktion? 15. I bestemmelsernes pkt giver BRK tilladelse til, at der må holdes dyr til nødvendig afgræsning på området. Dette giver igen anledning til en række spørgsmål, som BRK bedes besvare. (1) Påtager BRK sig gennem denne tilladelse nogen form for veterinær forpligtelse, hvor eventuelle udgifter pålægges de bornholmske skatteborgere? (2) Nu er det oftest får, der anvendes til dette formål; har man sikret sig, at arealet og den derværende vegetation er egnet til fårehold? (3) Hvilke tiltag skal der gøres for at sikre dyrene friskt vand på området? (4) Til afgræsning af de 23 Ha skal der formentlig bruges i omegnen af får. Har man sikret sig, at disse får vil være til rådighed på Bornholm til denne - og yderligere får til de to andre solcelleparker? 10 S ide

11 (5) Hvis ikke der kan findes får/andre dyr til afgræsning af arealet, vil der så blive givet tilladelse til sprøjtning med f.eks. Round Up - eller skal der slås græs/mejes med jævne mellemrum? Jeg vil godt henlede opmærksomheden på, at hvis der gives tilladelse til sprøjtning af området, eller hvis arealet eventuelt skal mejes med jævne mellemrum med tilhørende forbrug af benzin/diesel, så ændrer det væsentligt i miljørapportens konklusion om, at projektets væsentligste miljøeffekt er positiv. Såfremt der må benyttes sprøjtegifte af nogen art eller såfremt arealet skal mejes mekanisk ændrer dette så meget ved forudsætningerne og miljøpåvirkningen, at jeg mener, projektet bør genovervejes af Kommunalbestyrelsen. 16. I det nørdøstligste hjørne afskærer den planlagte solcellepark markvejen mellem Stensebyvejen og Sprøjtevejen - i folkemunde kaldet Stridens Vej, på billedet til venstre indtegnet med sort. Opmærksomheden henledes på, at der ikke er fri passage øst for markvejen, idet der er en dyb grøft i skellet mellem Pæregårds og Kannikegårds jorder, ligesom jorden på marken øst for markvejen ikke er kørt hård af mange års brug af både gående og kørende (landbrugsmaskiner) trafik. Denne hævdvundne markvej bruges i det daglige af gående - ofte med hunde - og af ryttere; der ligger adskillige hesteejendomme i området. Desuden bruges markvejen i forbindelse med markarbejdet året rundt. Det er ikke acceptabelt, at der gives tilladelse til, at denne markvej således spærres af for offentligheden, og jeg skal på det kraftigste opfordre til, at man fjerner det nordøstligste hjørne af solcelleparken og således sikrer fri passage ad Stridens Vej. 17. Jeg noterer mig, at der i forslag til tillæg nr. 028 til Kommuneplan 2013 for Bornholm på side 19 i planforslaget står: Det er et statsligt mål at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark samt at sikre, at denne udvikling sker ud fra en helhedsvurdering, der bevarer og styrker landets natur og landskabelige værdier. Dette synes at underbygge min påstand om, at planerne for en solcellepark ved Kannikegårdsvej bør skrinlægges, indtil der er lavet en samlet strategi for 11 S ide

12 udrulning af solcelleparker på Bornholm, således at der netop kan sikres den helhedsvurdering til gavn for vores natur og landskabelige værdier, som Bornholms Regionskommunes Kommuneplan 2013 taler om. Se også pkt. 4 ovenfor. 18. I miljørapporten på side 21 står der, at Regionskommunen ud fra eksisterende data ikke har kendskab til forekomst af flagermus i umiddelbar nærhed af ejendommen. Der kan dog sagtens forekomme flagermus i området, som fra tid til anden kan træffes overflyvende, fouragerende eller på træk i området. Og ja, det gør der. Der er masser af flagermus i området omkring Pæregård, hvilke arter, der er tale om, er dog ukendt. Når BRK således nu er bekendt med (påstanden om), at der er flagermus i området, og vel vidende at der på Bornholm findes nogle meget sjældne og truede arter, giver dette så anledning til yderligere undersøgelser eller ændring af holdningen til en solcellepark netop her? 19. Miljørapportens side 6 citerer Kommuneplan 2013 for, at vi eksporterer alternativ energi og viden derom. Det hedder sig også fra politisk hold, at det, vi vil med den alternative energi, er at implementere kendt teknologi på utraditionelle måder, således at folk vil komme rejsende til Bornholm for at lære af os 2. Dette skulle så give grobund for en økoturisme af ukendt omfang. Det er da absolut muligt, at man kan lokke turister/erhvervsdrivende/kommunalpolitikere til for at studere en utraditionel og ukonventionel tilgang til den grønne omstilling, men min påstand er, at hvis vi gør tingene på Bornholm, lige som man gør alle andre steder i verden, så lokker man ingen til at gøre den ekstra rejse til Bornholm. Det, at placere en solcellepark midt på bondemandens mark med frit indsyn fra alle sider, er hverken utraditionelt, epokegørende eller særligt smart. Min opfordring skal derfor - igen - være, at man venter med denne solcellepark, til der foreligger en samlet plan, og at man i arbejdet med denne plan indforskriver nogle kloge mennesker, der formår at tænke bare en lille smule ud af boksen til gavn og glæde for os alle sammen. 20. Af beskrivelsen af anlægget i Miljørapporten på side 8 fremgår det, at der er omkring 2,6 m mellem rækkerne og at der i lokalplanen er fastsat en maksimumsgrænse på 2,5 m i højden for solcellepanelerne. Sammenholdt med miljørapporten til lokalplan nr. 094 og nr. 095 for solcelleparker ved hhv. Bodelyngsvejen og Slettegård, hvor den opgivne afstand mellem rækkerne er på omkring 4 m med den samme maksimumsgrænse på 2,5 m i højden, vækker det en mistanke om, at der er nogen, der har regnet forkert et af stederne. 2 Citat Jesper Lindstrøm Larsen. 12 S ide

13 Jeg er ikke i tvivl om, at en solcelleoperatør ønsker at få mest mulig solenergi ud af det givne areal, som han jo betaler for, og jo flere rækker af solpaneler, der er plads til, jo mere energi må man et eller andet sted få ud af det. Omvendt må der også være en vis minimumsgrænse for afstanden mellem rækkerne, fordi panelerne på et tidspunkt, hvis afstanden mellem rækkerne bliver for lille, vil skygge for hinanden. Jeg tænker, at der må være en optimal rækkeafstand afhængig af en given højde. Hvis det er rækkeafstande i Bodelyngsvejen/Slettegårds solcelleparker, der er for stor, så får man her for lidt for pengene, og det er svært at tro, at nogen skulle lave den fejl. Det bør derfor genberegnes, om rækkeafstanden i vores solcellepark er for lille, og at man derfor, måske på grund af skyggeeffekten, ikke vil kunne opnå den energimængde, der lægges op til. Mistanken om, at nogen har regnet forkert styrkes ved sammenligning af tallene fra Bodelyngsvejen og Kannikegårdsvej solcelleparker. Bodelyngsvejen areal godt 22 Ha, kapacitet 10 MWp, årlig produktion MWh, dækker husstandes forbrug. Kannikegårdsvej areal ca. 23 Ha, kapacitet 15 MWp, årlig produktion MWh, dækker husstandes forbrug. Ved en forøgelse af arealet på blot 4,5 % i forhold til Bodelyngsvejens solcellepark opnås altså en kapacitetsforbedring på 50 %, en forbedring af den årlige produktion på 48,6 % og en forøgelse af de forbrugsdækkede husstande på 48,4 %. Der er ét eller andet, der ikke stemmer, og set i relation til pkt. 2 ovenfor om den bedst mulige udnyttelse af arealet skal jeg opfordre til, at de opgivne beregninger gennemtjekkes. Hvis de derved fremkomne tal afviger fra det, der er angivet i planforslaget, i negativ retning, må jeg endnu en gang fastholde, at planforslaget tages af bordet og justeres i forhold til virkeligheden, før det forelægges for Kommunalbestyrelsen for genovervejelse. Hvis det viser sig, at tallene for solcelleparken ved Kannikegårdsvej er korrekte, ville det måske være en idé at kigge nærmere på de to andre solcelleparker med henblik på at optimere disse - igen set i relation til pkt. 2 ovenfor om Regionskommunens egen ambition om den bedst mulige udnyttelse af arealet. 21. Som endnu et eksempel på de fordrejninger, der forekommer i det skriftlige materiale, skal jeg pege på miljørapportens side 16, hvorfra følgende citat er hentet: Solcelleanlægget planlægges lokaliseret i det åbne land, og ikke bynært, som Naturstyrelsen anbefaler. De største byer på øen ligger ud til kysten, og der kan være problemer med visuel kontakt til havet ved bynær placering. Aakirkeby er den største af de få byer på øen, som ikke ligger ud til kysten. Indbyggertallet er omkring 2.000, og en bynær placering vil have betydning for byens udvidelses- 13 S ide

14 muligheder. Det samme gælder for de få mindre byer, som ellers befinder sig udenfor kystnærhedszonen. Faktum er, at Aakirkeby til alle sider omkranses af landzone, der er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, og det er denne landzone, der begrænser byens udvidelsesmuligheder. Der er dog nok ubebygget byzone rundt om Aakirkeby til at sikre den fortsatte ekspansion med den nuværende takt i mange, mange år endnu. Og hvis man bygger sin bynære solcellepark ved Aakirkeby i landzonen på de særligt værdifulde landbrugsområder, således som man har til hensigt ved Kannikegårdsvej, Bodelyngsvejen og Stenseby, så er det ingen fare for, at disse to interesser kolliderer. Ikke at jeg skal pege på Aakirkeby som en alternativ løsning til placeringen ved Kannikegårdsvej, klogere hoveder end mig må pege på de optimale placeringer for fremtidens solcelleparker på Bormholm, jeg påpeger med dette punkt blot endnu en meget uheldig formulering i miljørapporten, som jeg mener bør ændres og forelægges Kommunalbestyrelsen i en form, der ikke indeholder usandheder/unøjagtigheder. 22. På side 17 i miljørapporten vises et kort over området med den planlagte solcellepark indtegnet sammen med et råstofinteresseområde og et indvindingsområde, der begge er med til at afgrænse udbredelsen af solcelleparken mod øst. I den oprindelige plan havde BRK i sin sagsbehandling ikke fundet frem til disse to områder, og den oprindelige plan for en solellepark strakte sig helt frem til Kannikegårdsvej i øst. Dette indebar, at min kones og min ejendom, Pæregård, blev omkranset af solceller på tre sider i en afstand af helt ned til 4 m. Man kan vel let forestille sig det chok, vi fik, da vi vågnede op til denne meddelelse. Set i lyset af, at BRK i forvejen havde tilstået naboer til solcelleparker andre steder 168 m afstand, og i betragtning af, at det tager i underkanten af et minut at finde frem til de omtalte råstofområder i kommunens eget kortsystem, er der her - efter min mening - tale om en meget uheldig sagsbehandling, hvor man øjensynligt ikke har haft borgernes ve og vel på sinde. BRK bør revidere sine retningslinjer for sagsbehandling, så dette undgås i fremtiden. Og i relation til dette punkt skal jeg gentage, at alle borgere bør sikres samme rettigheder herunder samme minimumsafstand til fremtidige solcelleparker på mindst 168 m, således som det er tilfældet ved Stenseby se også pkt. 10 ovenfor. 14 S ide