Retspsykiatri og kriminalisering. v. Karl Bach Jensen

Transkript

1 Retspsykiatri og kriminalisering v. Karl Bach Jensen 1

2 Straffelovens 16, 68 og Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 2 ( ) 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i 68, 2. pkt. 2

3 Foranstaltninger Dom til psykiatrisk særforanstaltning kan gives i form af én af følgende foranstaltninger: Dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling, der i udgangspunktet indebærer ambulant behandling (og tilsyn fra kriminalforsorgen), men som hovedregel også giver mulighed for, at overlægen sammen med kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Tidsbegrænset til 1, 2, 3 eller typisk 5 år eller uden længstetid. Dom til behandling på psykiatrisk afdeling, der indebærer, at den behandlingsdømte som udgangspunkt indlægges på en psykiatrisk afdeling, men herefter kan udskrives igen efter afgørelse fra overlægen. Behandlingsdommen vil da blive udmøntet som ambulant behandling (med tilsyn af kriminalforsorgen), men med mulighed for genindlæggelse, hvis patientens tilstand forværres, eller der er risiko for ny kriminalitet. Overlægen har sammen med kriminalforsorgen adkomst til at træffe bestemmelse om, hvorvidt patienten skal genindlægges. Tidsbegrænset til 5 år eller uden længstetid. Dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling, der indebærer, at den anbringelsesdømte indlægges på en psykiatrisk afdeling og ikke kan udskrives før retten ændrer foranstaltningen til en behandlingsdom. Anbringelsesdom anvendes ved alvorlig kriminalitet og betyder ofte mange års indlæggelse, som afhængig af patientens tilstand kan foregå på enten hoved- eller regionsfunktionsniveau på retspsykiatrisk afdeling. I særligt alvorlige tilfælde kan retten dømme til anbringelse på Sikringsafdeling ved Slagelse. Foranstaltningsdomme i sager med alvorlig kriminalitet er uden tidsbegrænsning, og det er op til retten at beslutte, hvornår en dom kan ophæves. 3

4 Foranstaltning og psykiatrilov Egentlig tvangsbehandling forudsætter indlæggelse og at psykiatrilovens bestemmelser er opfyldt Frihedsberøvelser ifølge behandlingsdom tæller ikke som kriterium for tvungen opfølgning (min. 3 tvangsindlæggelser inden for 3 år) 4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 OBS: Halvdelen på indlæggelsesdagen 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv. Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Socialt Udsatte Det er instituttets opfattelse, at straffelovens regler om længstetider for særforanstaltninger og anvendelsen heraf i praksis er strid med det menneskeretlige diskriminationsforbud indeholdt i bla. EMRK art. 14 og FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder art. 26. Psykisk syge udsættes for forskelsbehandling i forhold til ikke-psykisk syge, når de idømmes en særforanstaltning med en uproportional længstetid eller uden længstetid for en forbrydelse, som en ikke-psykisk syg idømmes en lavere og proportional straf for. Det kommer især til udtryk i sager om de milde former for kriminalitet som f.eks. tyveri. Derfor anbefaler instituttet, at man anvender en proportionalitetsmodel ved valg af retsfølge for en psykisk syg kriminel. Modellen indebærer, at straffelovens regler om særforanstaltninger kun anvendes i de sager, hvor retten ikke finder at kunne anvende bødestraf, som det er tilfældet efter svensk ret, og at proportionalitetsprincippet anvendes ved fastsættelse af længstetiden for en særforanstaltning. Det er instituttets vurdering, at modellen vil føre til, at de problematiske og ofte kritiserede tidsubestemte foranstaltninger stort set vil blive ophævet. Kravet om proportionalitet vil medføre, at der stort set ikke vil kunne afsiges domme uden længstetider, som det efter gældende ret er tilfældet med grove personfarlige forbrydelser 20

21 Committee on the Rights of Persons with Disabilities Concluding observations on the initial report of Denmark Liberty and security of the person (art. 14) The Committee is concerned at the distinction made by the State party between punishment and treatment, according to which persons considered unfit to stand trial on account of their impairment are not punished but are sentenced to treatment. Treatment is a social control sanction and should be replaced by formal criminal sanctions for offenders whose involvement in crime has been determined. The procedure applied when determining whether a person should be sentenced to treatment is not in accordance with the safeguards that a criminal procedure should have if it may result in a sanction being imposed on a person. Sentencing a person to treatment is therefore incompatible with article 14. The Committee recommends that the State party adopt a policy to initiate a structural review of the procedures used to sanction persons with disabilities when they commit criminal offences. The system should comply with the general safeguards and guarantees established for all persons accused of a crime in the criminal justice system, inter alia, the presumption of innocence, and the right to defence and to a fair trial. 21

22 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI - OKTOBER 2013 Forslag For at sikre en tilstrækkelig forebyggelse, behandling og opfølgning i retspsykiatrien og med henblik på at få afdækket viden om årsagerne til udviklingen i retspsykiatrien anbefaler udvalget, at: Udviklingen på det retspsykiatriske område skal løbende monitoreres til brug for tilrettelæggelse af den forebyggende, behandlende og opfølgende indsats. Monitoreringen skal bidrage med viden om, hvordan indsatsen kan tilrettelægges forebyggende for borgere med psykiske lidelser i risiko for at begå kriminalitet samt viden om tilrettelægges af indsatser, der sikrer tilstrækkelig behandling og opfølgning for retspsykiatriske patienter. Herudover undersøges lovgivningen, og rammerne for fastsættelse af sanktioner, klagemuligheder, øget tilsyn med det lægefaglige skøn og mulighederne for at reducere antallet af borgere, der idømmes en retspsykiatrisk foranstaltning. Endelig undersøges det, om intentionen med lovgivningen bliver efterlevet, herunder i forhold til proportionalitet mellem den kriminelle handling og sanktionen. Kommuner og regioner opfordres til at have fokus på en tidlig og tilstrækkelig indsats med henblik på forebyggelse af kriminalitet f.eks. ved hjælp af en sund arbejdskultur og udvikling af kompetencer med henblik på at forebygge voldsepisoder og håndtere konflikter. Regioner og kommuner opfordres til at sætte fokus på, at relevante medarbejdere i den regionale psykiatri, herunder retspsykiatrien, og i kommunen, f.eks. på bosteder, har de rette kompetencer og mulighed for opbakning i tilspidsede situationer. Relevant personale informeres om reglerne vedrørende arbejdsskade-og voldsoffererstatning. 22

23 Faglig ekspertgruppes kortlægning af årsager til stigning i antal af retspsykiatriske patienter (Rapport december 2015) Understreger at stigning primært vedrører mindre alvorlige personfarlige hændelser Peger på følgende årsager til stigning Opmærksomhed om lovovertræders mentale tilstand og flere mentalundersøgelser Lovændring om længstetid har medført flere nye domme Flere psykisk syge med misbrug Belyser ikke tilstrækkeligt Evt. ændret retspraksis; Retslægerådets rolle Evt. ændret anmeldelsespraksis Evt. stigning af recidiv Berører ikke Faggruppers/-foreningers rolle Regionale, kommunale ledelsers rolle Betydning af nultolerance og opdragelseselementer Erstatningsproblematikken At potentielt farlige drukner i mængden af de alt for mange dømte 23

24 Hvad kan vi gøre? Påvirke lovgivningen og lovgiverne op ad bakke Skabe alliancer med jurister, menneskeretseksperter, retspsykiatere, socialog sundhedsarbejdere mv. om at vende udviklingen Opgør med nultolerancepolitikker på afdelinger og bosteder Fremhæve gode exempler/steder Advare mod steder, der kriminaliserer patienter/beboere Påvirke lokalpolitiske og faglige ledere Bedre muligheder for erstatning/kompensation uden politianmeldelse Forebygge voldelige hændelser, deeskalering af konflikter Oplysningskampagne om ikke at plædere for straffrihed/ 69 sanktion, men gå efter alm. straf og formildende omstændigheder ( 82) Oplyse om at behandlingsdom ikke hjemler fysisk/voldelig tvangsbehandling 24