Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet

Transkript

1 Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet Dorte Lystrup cand. mag. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet & Søren Holst cand. scient. soc. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet

2 Kofoedsminde 60 beboere 325 ansatte Værksteder Skole

3 Dagsorden Kort om det danske rets- og modtagesystem i forhold til domfældte udviklingshæmmede Eksisterende nyere dansk forskning Kofoedsmindes og Aalborg Universitets aktuelle forskning

4 Dansk retspraksis I det danske retssystem skelnes der mellem, hvorvidt den kriminelle er: Normalbegavet Udviklingshæmmet ( Mentalt retarderet ) Psykisk syg

5 Procesforløb Ingen mistanke om psykiatriske problemstillinger eller udviklingshæmning Sagen optages ved domstolen Dømmes (Betinget dom, bøde, hæfte, fængsel) Kriminel handling pågrebet af politiet Mistanke om psykiatriske problemstillinger eller udviklingshæmning Der udarbejdes en retspsykiatrisk erklæring Personen er psykisk syg Foranstaltningsdom til en foranstaltning under psykiatrien Personen er udviklingshæmmet Foranstaltningsdom til en foranstaltning under Lov om social service

6 Definition En domfældt udviklingshæmmet er en person, der har begået kriminalitet, men som på grund af udviklingshæmning eller tilsvarende funktionsnedsættelse ikke dømmes til fængsel. I stedet dømmes vedkommende efter 16 i straffeloven til en foranstaltning, der skal forebygge ny kriminalitet. Den sociale foranstaltning kan være at bo i egen bolig under kommunalt tilsyn, at blive anbragt på et socialt botilbud for udviklingshæmmede eller at blive anbragt på den sikrede afdeling for udviklingshæmmede Kofoedsminde Danske Regioner 2010

7 Domstyper Type 1. Dom til sikret afdeling Type 2. Dom til institution med mulighed for administrativ overførsel til sikret afdeling Type 3. Dom til institution Type 4. Dom til tilsyn med mulighed for administrativ overførsel til institution Type 5. Dom til tilsyn

8 Antal dømte udviklingshæmmede

9 Kriminalitets typer alle dømte 2008 Antal Procent Incest 5 1 % Voldtægt 22 4 % Samleje med børn 37 7 % Blufærdighedskrænkelse 30 6 % Vold mod tjenestemand % Manddrab 3 1 % Forsøg på manddrab 2 0 % Simpel vold % Alvorligere vold 36 7 % Særlig alvorlig vold 3 1 % Trusler 18 3 % Fare forvoldelse 1 0 % Vold i øvrigt 3 1 % Kvalificeret brandstiftelse 6 1 % Brandstiftelse i øvrigt % Tyveri 41 8 % Røveri % Andre formueforbrydelser 7 1 % Andre straffelovsovertrædelser 13 2 % Justitsministeriet 2010 Særlovsovertrædelser 7 1 % I alt %

10 Anbringelse efter domstype 2010 Foranstaltningens art Antal Procent Anbringelse i sikret afdeling 18 4,6 Anbringelse i institution, med mulighed for overførsel til sikret afdeling 34 8,8 Anbringelse i institution 43 11,1 Tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse ,8 Tilsyn 52 13,4 Andet 1 0,3 I alt

11 Udredning af feltet Danske Regioner 2010, Et godt liv uden kriminalitet Anbefalinger 1. Opgaven skal fortsat varetages i socialt regi 2. Mere viden gennem forskning og udvikling 3. Flere og mere specialiserede tilbud 4. Større retssikkerhed 5. Forebyggelse af konflikter, magtanvendelse og vold 6. Mere fokus på psykisk sygdom og misbrug

12 Dansk forskning Al dansk forskning er hovedsageligt sociologisk, pædagogisk og samfundsvidenskabeligt Stort set ingen psykologisk eller psykiatrisk forskning på området

13 Lovovertrædere med udviklingshæmning Perlt og Grünberger Socialt Udviklingscenter SUS, 2003

14 Undersøgelsens formål At kortlægge hvordan det sociale system i praksis reagerer på lovovertrædere med udviklingshæmning At belyse området set ud fra de udviklingshæmmede lovovertræderes synspunkt

15 Metode Telefoninterview med amter samt ledere på botilbud Arbejdsseminarer for amtslige aktører Spørgeskemaer i politikredsene Spørgeskemaer i botilbudene Kvalitative interview med dømte

16 Undersøgelsens resultater Domfældte udviklingshæmmede i Danmark befinder sig i et område præget af juridisk uklarhed, manglende retningslinjer og retssikkerhed Balancegangen mellem omsorg og kontrol er vanskelig for personalet En stor del af de dømte mener, at deres kriminalitet kunne have været undgået, hvis de havde fået den rette støtte De dømte oplever deres tidsubestemte dom som en voldsom psykisk belastning. Og dommen opleves som en hårdere straf, fordi den er tidsubestemt

17 Brandstiftelse Hærværk, fascination eller kommunikation En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere. Holst og Lystrup 2013 Region Sjælland

18 Undersøgelsens formål At beskrive hvem de udviklingshæmmede brandstiftere er og hvorfor de begår brandstiftelse Skabe basisviden om udviklingshæmmede brandstiftere

19 Metode Kvantitativt studie Arkivstudier, dokumentstudier og beskrivende statistik Kvalitativt studie Interview med 7 dømte brandstiftere

20 Undersøgelsens resultater Forskellige baggrunde og årsager til brandstiftelse Problematisk barndom, omsorgssvigt, vanskelig skolegang, misbrug og vold har været meget kendetegnende for de dømte Fuldstændig som det er tilfældet med mennesker der ikke er udviklingshæmmede Majoriteten begår brandstiftelse som en form for kommunikation Størstedelen af de dømte angiver følelser (vrede, frustrationer, ensomhed etc.) som grunden til deres begåede brandstiftelse Gode muligheder for pædagogisk behandling

21 Domfældte voksne med udviklingshæmning Rømer, 2015 Aalborg Universitet

22 Undersøgelsens formål At undersøge hvordan den socialpædagogiske indsats tilrettelægges og udføres som en kriminalpræventiv indsats overfor voksne udviklingshæmmede med dom

23 Metode Observation af personalets møder samt den daglige praksis Interview med ledelse og pædagogisk personale Dokumentstudie

24 Undersøgelsens resultater Der er ikke forskel på, hvordan den socialpædagogiske indsats tilrettelægges og udøves i forhold til voksne udviklingshæmmede med og uden dom Den eneste forskel er, at personalet håndhæver og fører tilsyn med de domfældtes udgangstilladelser og i nogle tilfælde ledsager ved udgange Hverdagsstrukturen er målrettet i mod at træne beboernes sociale kompetencer Der anvendes ikke specifikke risikovurderingssystemer i forhold til fx voldsrisiko eller risiko for recidiv Personalet føler sig klemt mellem straffeloven og serviceloven og savner formålsbeskrivelser for arbejdet med domfældte udviklingshæmmede

25 Domsanbragte udviklingshæmmede. Hvorfra Hvorhen? 1 Den socialpædagogiske indsats på et botilbud for voksne udviklingshæmmede med dom Ringø 2014, Aalborg Universitet

26 Undersøgelsens formål Undersøge om og hvordan den socialpædagogiske indsats medfører forandringer af beboernes vaner og rutiner i hverdagslivet

27 Metode Observation, interview og dokumentstudier Socialpædagogik Metode, styringsteknologi rammer, organisationsudvikling mv. Målgruppe Målgruppe og problemforståelse Udviklings og læreprocesser Formål Fremtid og formål med anbringelsen

28 Undersøgelsens resultater Den socialpædagogiske praksis medierer mellem to ufuldstændige komponenter. Uklare problemforståelser og mål med behandlingen Uklare langsigtede mål for indsatsen Hverdagen fylder og dommen glider i baggrunden Behov for organisatoriske og styringsteknologiske forbedringer

29 Domsanbragte udviklingshæmmede. Hvorfra Hvorhen? 2 Beboerperspektiver på forandringer Breumlund og Bruun-Hansen 2014, Aalborg Universitet

30 Undersøgelsens formål Undersøge om og hvordan den socialpædagogiske indsats medfører forandringer af beboernes vaner og rutiner i hverdagslivet

31 Metode Biografisk narrativ metode Tre beboere blev interviewet om deres livsforløb før, under og efter deres dom Fortællinger skaber sammenhæng og identitet Forsøg på at skabe mening og giver indsigt i hvordan det enkelte menneske opfatter sig selv og sit liv i går, i dag og i fremtiden

32 Resultater Betydning for praksis Beboernes forandringer kan påvises i beboernes fortællinger Uklarhed om samfundets mål med indsats gør det vanskeligt at opstille mål for behandlingen Organisatoriske rammer har stor betydning for den socialpædagogiske indsats Inddrage beboernes egne ønsker og mål for fremtiden Ved indskrivning tænke udskrivning

33 At måle risiko. Anvendelse af systematiske risikovurderingsmetoder i socialpædagogisk praksis med domfældte udviklingshæmmede PhD projekt af Søren Holst

34 Baggrund (internt) Mange voldelige episoder. Mange magtanvendelser. Meget slid på personalet. Fjerner fokus fra kerneopgaven. Implementerer BVC og SOAS-R i 2009 Implementerer HCR-20 i 2014 Ingen evalueringer af metoderne endnu (Udviklingshæmmede kriminelle i DK) Faglige diskussioner om hvilke socialpædagogiske metoder der er bedst i de enkelte tilfælde Manglende metode, manglende viden Men masser af værdier og normative betragtninger

35

36 Baggrund (eksternt) Fire dødsfald på 2 år på socialpsykiatriske institutioner Dominerende offentlig sikkerhedsdiskurs der vægter de fysiske rammer, og de sikkerhedsmæssige procedurer Politisk og økonomisk diskurs om effektivitet i det sociale arbejde

37 Hvad vil du vide? Hvorfor er det vigtigt? Hvilken indflydelse har anvendelsen af risiko og recidiv forudsigende metoder på den socialpædagogiske praksis på et bosted for domfældte udviklingshæmmede? Styrker de praksis? Udvikler de praksis? Virker de inkluderende?

38 Metode Case studie Kvalitativ forskningsprojekt Deltagende observation Interview Dokumentstudier

39 Arbejdshypoteser Det antages at studiet vil vise at metodernes styrke ligger i det fælles sprog, og at det ikke er metoderne i sig selv ikke er udslagsgivende. Metoderne giver holdepunkter i en kompleks hverdag. Skaber refleksions øer Uniformitet De udfylder en funktion som manglen på en tydelig faglighed, faste metoder og instrumentel viden, skaber.

40 Livet bag hegnet - Et etnografisk studie af mennesker der er domsanbragt på sikret institution Ph.d.-projekt af Dorte Lystrup

41 Formål At undersøge og skabe indblik i en særlig gruppe udsatte menneskers hverdagsliv i en lukket institutionsverden At undersøge hvordan kriminelle udviklingshæmmede danner sociale fællesskaber, og hvordan deres hverdagsliv påvirkes af afsondrethed og manglende fremtidsperspektiv

42 Baggrund Antallet af voksne udviklingshæmmede som begår kriminalitet har været stigende gennem en årrække i Danmark Der er et stort dilemma i forhold til at de domfældte udviklingshæmmede befinder sig i en juridisk gråzone Der fastsættes ofte ingen længstetid for udviklingshæmmede, som har begået alvorlig og personfarlig kriminalitet Der findes meget lidt dansk viden om, hvordan domfældte udviklingshæmmedes hverdagsliv er, og om hvordan gruppen påvirkes af frihedsberøvelse

43 Problematik Vi har således en gruppe mennesker i Danmark, der juridisk set er uegnet til straf men som alligevel frihedsberøves på ubestemt tid, og som lever deres liv bag høje hegn, låste døre og sikrede vinduer

44 Undersøgelsesspørgsmål Hvad er karakteristisk for hverdagslivet på en sikret institution for domfældte udviklingshæmmede? Hvordan skaber mennesker med udviklingshæmning meningsfulde relationer og fællesskaber med hinanden og med personalet? Hvordan påvirkes deres hverdagsliv af afsondrethed og manglende fremtidsperspektiv?

45 Det etnografiske studie Deltagende observation Kvalitative interview

46 Relevans Mit ph.d.-projekt skal bidrage med ny viden som forhåbentlig kan anvendes inden for den socialpædagogiske praksis, der beskæftiger sig med (domfældte) udviklingshæmmede kan bidrage til at informere og nuancere den offentlige debat om udviklingshæmning, kriminalitet, frihedsberøvelse og sikrede institutioner kan bidrage til centrale videnskabelig debatter inden for eksempelvis sociologien, kriminologien og socialpædagogikken

47 Litteratur Perlt og Grünberger 2003, Lovovertrædere med udviklingshæmning. En undersøgelse af, hvordan det sociale system reagerer over for udviklingshæmmede lovovertrædere med dom Holst og Lystrup 2013, Brandstiftelse Hærværk, fascination eller kommunikation. En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere. Ringø 2014, Domsanbragte udviklingshæmmede. Hvorfra Hvorhen? l Breumlund og Bruun-Hansen 2014, Domsanbragte udviklingshæmmede. Hvorfra Hvorhen? ll Rømer 2015, Dømt til socialpædagogik. Lystrup 2017 (Forventet), Livet bag hegnet et etnografisk studie af mennesker der er domsanbragte på sikret institution Holst 2017 (Forventet), At måle risiko. Anvendelse af systematiske risikovurderingsmetoder i socialpædagogisk praksis med domfældte udviklingshæmmede