Psykisk Syge Gerningsmænd

Transkript

1 Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013

2 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

3 Overblik over projektet Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

4 Overblik over projektet 3 dele af projektet 1) En retskomparativ analyse af reglerne om psykisk syge gerningsmænd i Danmark, Norge og Sverige 2) En undersøgelse af begrundelser for, og forudsætninger bag, strafsystemet, særligt i forhold til reglerne om psykisk syge 3) En samling af de to. Hvad kan man udlede?

5 Overblik over projektet 3 dele af projektet 1) En retskomparativ analyse af reglerne om psykisk syge gerningsmænd i Danmark, Norge og Sverige 2) En undersøgelse af begrundelser for, og forudsætninger bag, strafsystemet, særligt i forhold til reglerne om psykisk syge 3) En samling af de to. Hvad kan man udlede?

6 Overblik over projektet 3 dele af projektet 1) En retskomparativ analyse af reglerne om psykisk syge gerningsmænd i Danmark, Norge og Sverige 2) En undersøgelse af begrundelser for, og forudsætninger bag, strafsystemet, særligt i forhold til reglerne om psykisk syge 3) En samling af de to. Hvad kan man udlede?

7 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

8 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

9 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

10 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

11 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

12 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

13 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

14 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

15 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

16 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

17 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

18 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

19 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

20 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

21 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

22 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

23 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

24 Overblik over projektet Afgrænsning Fokus på: Psykisk sygdom (psykose mm.) Tilstande der kan give anledning til manglende tilregnelighed Undersøger ikke: Udviklingshæmmede Forvaring

25 Overblik over projektet Afgrænsning Fokus på: Psykisk sygdom (psykose mm.) Tilstande der kan give anledning til manglende tilregnelighed Undersøger ikke: Udviklingshæmmede Forvaring

26 Introduktion til reglerne Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

27 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

28 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

29 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

30 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

31 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

32 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

33 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

34 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

35 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

36 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

37 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

38 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

39 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

40 Introduktion til reglerne Reaktionerne Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Meget fleksible reaktionsmuligheder, herunder: Tilsyn Afvænningsbehandling Ambulant behandling Behandling med mulighed for anbringelse Anbringelse Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Kun en reaktionsmulighed for retten, men mere fleksibilitet for helsevernet.

41 Introduktion til reglerne Reaktionerne Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Meget fleksible reaktionsmuligheder, herunder: Tilsyn Afvænningsbehandling Ambulant behandling Behandling med mulighed for anbringelse Anbringelse Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Kun en reaktionsmulighed for retten, men mere fleksibilitet for helsevernet.

42 Introduktion til reglerne Reaktionerne Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Meget fleksible reaktionsmuligheder, herunder: Tilsyn Afvænningsbehandling Ambulant behandling Behandling med mulighed for anbringelse Anbringelse Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Kun en reaktionsmulighed for retten, men mere fleksibilitet for helsevernet.

43 Introduktion til reglerne Reaktionerne Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Meget fleksible reaktionsmuligheder, herunder: Tilsyn Afvænningsbehandling Ambulant behandling Behandling med mulighed for anbringelse Anbringelse Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Kun en reaktionsmulighed for retten, men mere fleksibilitet for helsevernet.

44 Retlige forskelle Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

45 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

46 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

47 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

48 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

49 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

50 Retlige forskelle Strafferetlige kriterier for straffrihed Danmark Utilregnelig på grund af... Ikke klart afgrænset Giver dommerne mulighed for at dømme ud fra friere overvejelser. Men det bør da ogsaa tages i sin naturlige Betydning og ikke indsnævres (Olrik, bet. 1927) Norge

51 Retlige forskelle Strafferetlige kriterier for straffrihed Danmark Utilregnelig på grund af... Ikke klart afgrænset Giver dommerne mulighed for at dømme ud fra friere overvejelser. Men det bør da ogsaa tages i sin naturlige Betydning og ikke indsnævres (Olrik, bet. 1927) Norge

52 Retlige forskelle Strafferetlige kriterier for straffrihed Danmark Utilregnelig på grund af... Ikke klart afgrænset Giver dommerne mulighed for at dømme ud fra friere overvejelser. Men det bør da ogsaa tages i sin naturlige Betydning og ikke indsnævres (Olrik, bet. 1927) Norge

53 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

54 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

55 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

56 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

57 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

58 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

59 Retlige forskelle Forskelle i civile alternativer Civil psykiatri i Danmark: Tvangsindlæggelse på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Tvangsindlagt 3 gange på 3 år 2 Tidligere undladt at følge behandling i udskrivningsaftale og 3 Aktuelt tvangsindlagt (pga. undladt behandling) Civil psykiatri i Norge: Tvungen behandling på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Dette er et bedre alternativ for patienten

60 Retlige forskelle Forskelle i civile alternativer Civil psykiatri i Danmark: Tvangsindlæggelse på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Tvangsindlagt 3 gange på 3 år 2 Tidligere undladt at følge behandling i udskrivningsaftale og 3 Aktuelt tvangsindlagt (pga. undladt behandling) Civil psykiatri i Norge: Tvungen behandling på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Dette er et bedre alternativ for patienten

61 Retlige forskelle Forskelle i civile alternativer Civil psykiatri i Danmark: Tvangsindlæggelse på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Tvangsindlagt 3 gange på 3 år 2 Tidligere undladt at følge behandling i udskrivningsaftale og 3 Aktuelt tvangsindlagt (pga. undladt behandling) Civil psykiatri i Norge: Tvungen behandling på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Dette er et bedre alternativ for patienten

62 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

63 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

64 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

65 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

66 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

67 Forskelle i kategorisering Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

68 Forskelle i kategorisering Kategorisering af tilstandene Til brug for sammenligningen har jeg forsøgt at danne nogle grove kategorier af tilstande som jeg vil sammenligne Grupperne er forsøgt afgrænset så de er brugbare til en komparativ juridisk undersøgelse. Den retspsykiatriske terminologi er forskellig landene imellem. Kategorierne er foreløbige (tager f.eks. ikke hensyn til svensk retspsykiatri)

69 Forskelle i kategorisering Kategorisering af tilstandene Til brug for sammenligningen har jeg forsøgt at danne nogle grove kategorier af tilstande som jeg vil sammenligne Grupperne er forsøgt afgrænset så de er brugbare til en komparativ juridisk undersøgelse. Den retspsykiatriske terminologi er forskellig landene imellem. Kategorierne er foreløbige (tager f.eks. ikke hensyn til svensk retspsykiatri)

70 Forskelle i kategorisering Kategorisering af tilstandene Til brug for sammenligningen har jeg forsøgt at danne nogle grove kategorier af tilstande som jeg vil sammenligne Grupperne er forsøgt afgrænset så de er brugbare til en komparativ juridisk undersøgelse. Den retspsykiatriske terminologi er forskellig landene imellem. Kategorierne er foreløbige (tager f.eks. ikke hensyn til svensk retspsykiatri)

71 Forskelle i kategorisering Kategorisering af tilstandene Til brug for sammenligningen har jeg forsøgt at danne nogle grove kategorier af tilstande som jeg vil sammenligne Grupperne er forsøgt afgrænset så de er brugbare til en komparativ juridisk undersøgelse. Den retspsykiatriske terminologi er forskellig landene imellem. Kategorierne er foreløbige (tager f.eks. ikke hensyn til svensk retspsykiatri)

72 Forskelle i kategorisering Psykoserne (F20) Skizofreni, affektive lidelser etc. udgør det mest direkte eksempel på omfattede tilstande Indførelsen af ICD-10 har gjort grænserne lidt mindre klare. Den tidligere psykosetankegang ligger stadig til grund for det danske sindssygdomsbegreb....mens de norske regler i princippet stiller krav om psykotiske symptomer.

73 Forskelle i kategorisering Psykoserne (F20) Skizofreni, affektive lidelser etc. udgør det mest direkte eksempel på omfattede tilstande Indførelsen af ICD-10 har gjort grænserne lidt mindre klare. Den tidligere psykosetankegang ligger stadig til grund for det danske sindssygdomsbegreb....mens de norske regler i princippet stiller krav om psykotiske symptomer.

74 Forskelle i kategorisering Psykoserne (F20) Skizofreni, affektive lidelser etc. udgør det mest direkte eksempel på omfattede tilstande Indførelsen af ICD-10 har gjort grænserne lidt mindre klare. Den tidligere psykosetankegang ligger stadig til grund for det danske sindssygdomsbegreb....mens de norske regler i princippet stiller krav om psykotiske symptomer.

75 Forskelle i kategorisering Psykoserne (F20) Skizofreni, affektive lidelser etc. udgør det mest direkte eksempel på omfattede tilstande Indførelsen af ICD-10 har gjort grænserne lidt mindre klare. Den tidligere psykosetankegang ligger stadig til grund for det danske sindssygdomsbegreb....mens de norske regler i princippet stiller krav om psykotiske symptomer.

76 Forskelle i kategorisering Manglende/flygtig bevidsthedskontakt Tilstande hvor bevidstheden er fraværende eller hæmmet. Omfatter bl.a. demens, deliriøse tilstande og rustilstande. Bliver i dansk strafferet vurderet som sindssygdom eller ligestillede tilstande,...mens bevidstløshed i norsk strafferet er et selvstændigt kriterium.

77 Forskelle i kategorisering Manglende/flygtig bevidsthedskontakt Tilstande hvor bevidstheden er fraværende eller hæmmet. Omfatter bl.a. demens, deliriøse tilstande og rustilstande. Bliver i dansk strafferet vurderet som sindssygdom eller ligestillede tilstande,...mens bevidstløshed i norsk strafferet er et selvstændigt kriterium.

78 Forskelle i kategorisering Manglende/flygtig bevidsthedskontakt Tilstande hvor bevidstheden er fraværende eller hæmmet. Omfatter bl.a. demens, deliriøse tilstande og rustilstande. Bliver i dansk strafferet vurderet som sindssygdom eller ligestillede tilstande,...mens bevidstløshed i norsk strafferet er et selvstændigt kriterium.

79 Forskelle i kategorisering Manglende/flygtig bevidsthedskontakt Tilstande hvor bevidstheden er fraværende eller hæmmet. Omfatter bl.a. demens, deliriøse tilstande og rustilstande. Bliver i dansk strafferet vurderet som sindssygdom eller ligestillede tilstande,...mens bevidstløshed i norsk strafferet er et selvstændigt kriterium.

80 Forskelle i kategorisering Dissociative tilstande Dissociative tilstande kan blive relevante i forhold til f.eks flashbacks. I Danmark et spørgsmål om tilstanden kan ligestilles med sindssygdom I Norge?

81 Forskelle i kategorisering Dissociative tilstande Dissociative tilstande kan blive relevante i forhold til f.eks flashbacks. I Danmark et spørgsmål om tilstanden kan ligestilles med sindssygdom I Norge?

82 Forskelle i kategorisering Dissociative tilstande Dissociative tilstande kan blive relevante i forhold til f.eks flashbacks. I Danmark et spørgsmål om tilstanden kan ligestilles med sindssygdom I Norge?

83 Forskelle i kategorisering Atypiske rustilstande Tilstande hvor forløbet af en rus er markant anderledes end hvad der måtte forventes. Oftest en patologisk (alkohol)rus, men kan også tage andre former. Den primære forskel imellem Danmark og Norge ligger i de strafferetlige, snarere end retspsykiatriske, kriterier.

84 Forskelle i kategorisering Atypiske rustilstande Tilstande hvor forløbet af en rus er markant anderledes end hvad der måtte forventes. Oftest en patologisk (alkohol)rus, men kan også tage andre former. Den primære forskel imellem Danmark og Norge ligger i de strafferetlige, snarere end retspsykiatriske, kriterier.

85 Forskelle i kategorisering Atypiske rustilstande Tilstande hvor forløbet af en rus er markant anderledes end hvad der måtte forventes. Oftest en patologisk (alkohol)rus, men kan også tage andre former. Den primære forskel imellem Danmark og Norge ligger i de strafferetlige, snarere end retspsykiatriske, kriterier.

86 (Store) Forskelle i antal domme Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

87 (Store) Forskelle i antal domme Hvor store er forskellene? Hvor udbredte er reaktionerne i praksis: Danmark (alle for.) Norge Hvorfor?

88 (Store) Forskelle i antal domme Hvor store er forskellene? Hvor udbredte er reaktionerne i praksis: Danmark (alle for.) Norge Hvorfor?

89 (Store) Forskelle i antal domme Hvor store er forskellene? Hvor udbredte er reaktionerne i praksis: Danmark (alle for.) Norge Hvorfor?

90 (Store) Forskelle i antal domme Forskellige kriterier Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Anslået ca. 40% af de danske domme vil opfylde det norske kriminalitetskrav

91 (Store) Forskelle i antal domme Forskellige kriterier Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Anslået ca. 40% af de danske domme vil opfylde det norske kriminalitetskrav

92 (Store) Forskelle i antal domme Forskellige kriterier Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Anslået ca. 40% af de danske domme vil opfylde det norske kriminalitetskrav

93 (Store) Forskelle i antal domme Andre forskelle? I begge lande har den retspsykiatriske diskurs stor indflydelse på hvem der anses for omfattet Kan have nogen betydning, hvis store grupper bliver vurderet forskelligt Der er forskel i de tilstande som bliver omfattet Gør næppe den store forskel i praksis Forskellige opfattelser af reglernes formål og strafelement. Skal undersøges nærmere Forskelle i de civile alternativer. Hvor mange drejer det sig om?

94 (Store) Forskelle i antal domme Andre forskelle? I begge lande har den retspsykiatriske diskurs stor indflydelse på hvem der anses for omfattet Kan have nogen betydning, hvis store grupper bliver vurderet forskelligt Der er forskel i de tilstande som bliver omfattet Gør næppe den store forskel i praksis Forskellige opfattelser af reglernes formål og strafelement. Skal undersøges nærmere Forskelle i de civile alternativer. Hvor mange drejer det sig om?

95 (Store) Forskelle i antal domme Andre forskelle? I begge lande har den retspsykiatriske diskurs stor indflydelse på hvem der anses for omfattet Kan have nogen betydning, hvis store grupper bliver vurderet forskelligt Der er forskel i de tilstande som bliver omfattet Gør næppe den store forskel i praksis Forskellige opfattelser af reglernes formål og strafelement. Skal undersøges nærmere Forskelle i de civile alternativer. Hvor mange drejer det sig om?

96 (Store) Forskelle i antal domme Andre forskelle? I begge lande har den retspsykiatriske diskurs stor indflydelse på hvem der anses for omfattet Kan have nogen betydning, hvis store grupper bliver vurderet forskelligt Der er forskel i de tilstande som bliver omfattet Gør næppe den store forskel i praksis Forskellige opfattelser af reglernes formål og strafelement. Skal undersøges nærmere Forskelle i de civile alternativer. Hvor mange drejer det sig om?

97 Hvad skal jeg nu? Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

98 Hvad skal jeg nu? Sverige Jeg skal have inddraget Sverige i analysen. Sverige har et system hvor: Psykisk sygdom systematisk hører under sanktionsvalg, snarere end ansvar. Begreberne sindssygdom og psykose i høj grad er forsøgt undgået Der foregår, og er foregået, løbende revisioner af et mere kompliceret regelsæt.

99 Hvad skal jeg nu? Sverige Jeg skal have inddraget Sverige i analysen. Sverige har et system hvor: Psykisk sygdom systematisk hører under sanktionsvalg, snarere end ansvar. Begreberne sindssygdom og psykose i høj grad er forsøgt undgået Der foregår, og er foregået, løbende revisioner af et mere kompliceret regelsæt.

100 Hvad skal jeg nu? Flere tal De nævnte tal er kun en del af billedet. Hvor mange har domme, og hvor længe sidder de? Hvor mange bliver tvangsindlagt/behandlet efter civile regler? Hvor mange bliver overset, eller overført til behandling efter straf?

101 Hvad skal jeg nu? Flere tal De nævnte tal er kun en del af billedet. Hvor mange har domme, og hvor længe sidder de? Hvor mange bliver tvangsindlagt/behandlet efter civile regler? Hvor mange bliver overset, eller overført til behandling efter straf?

102 Hvad skal jeg nu? Flere tal De nævnte tal er kun en del af billedet. Hvor mange har domme, og hvor længe sidder de? Hvor mange bliver tvangsindlagt/behandlet efter civile regler? Hvor mange bliver overset, eller overført til behandling efter straf?

103 Hvad skal jeg nu? Flere tal De nævnte tal er kun en del af billedet. Hvor mange har domme, og hvor længe sidder de? Hvor mange bliver tvangsindlagt/behandlet efter civile regler? Hvor mange bliver overset, eller overført til behandling efter straf?

104 Hvad skal jeg nu? Praktiske problemer Hvad er det rent faktisk for kriterier der bliver lagt til grund i retspsykiatrisk praksis? Kan det afgrænses og defineres uden at blive misvisende?

105 Hvad skal jeg nu? Praktiske problemer Hvad er det rent faktisk for kriterier der bliver lagt til grund i retspsykiatrisk praksis? Kan det afgrænses og defineres uden at blive misvisende?