Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester bachelor Idræt forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Temaet for 2. Semester er Idræt og Præstation og Talentudvikling. Dette tema er indskrevet i selve projektarbejdet på semestret og i de enkelte kurser. Semestret skaber grundlag for at tilegne sig bred viden i både kurser og projektarbejde om fysiologiske og biomekaniske arbejdskrav i den gode præstation til læringsmæssige, udviklingspsykologiske og samfundsmæssige problemstillinger forbundet med eliteidræt og udvikling af talenter indenfor idræt. Semestret rummer også en valgfrihed i projektarbejdet, da den enkelte projektgruppe til semesterstart overordnet skal beslutte om projektet skal omhandle et naturvidenskabeligt eller et humanistisksamfundsvidenskabeligt perspektiv på idrætspræstation og talentudvikling. De enkelte kurser arbejder med viden fra flere af de pågældende perspektiver, så der er en rød tråd fra kurserne og til projektarbejdet. Faget omhandlende arbejds- og træningsfysiologi i atletik og biomekanik i svømning understøtter viden til brug i den naturvidenskabelige projektramme, mens samfundsvidenskab og dans understøtter viden til brug i projektrammen for det samfundsvidenskabelige perspektiv. Arbejds- og træningsfysiologi i atletik og samfundsvidenskab og dans er fag, der bygger videre på teoretisk fag fra 1. Semester, dog med nye praksisarenaer. Biomekanik og svømning er dog første gang både svømning og biomekanik introduceres for de studerende. Både svømning og biomekanik fortsætter på 3.semester i andre fagkombinationer. 2. semester idræt arbejder videre med at lære at indgå i projektarbejde. Evalueringen og refleksionen af dette indgår i en procesanalyse, der afleveres separat fra projektopgaven som på 1.semester. Procesanalysen er som projektopgaven en del af bedømmelsen til projekteksamen, hvilket er beskrevet i studieordningen. Både de studerende og eksaminatorerne får en bedømmelse med kommentarer fra en proceskonsulent på den afleverede procesanalyse. Projekteksamen afvikles med ekstern censor for første gang for de studerende. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Inden semesterstart får de studerende et Inspirationskatalog fra vejlederne på semestret. Inspirationskataloget indeholder projekter, der skal inspirere de studerende ift. valg af tema og evt. problemstilling for det kommende projekt. Samtidig skal kataloget også initiere samtaler mellem de studerende om mulighederne i det kommende semester. Semestret starter med en gruppedannelse for de studerende. Her har de studerende valgfrihed mellem to tematiske rammer, Idræt og Præstation og Idræt og Talentudvikling. Selve gruppedannelsen foregår ved at de studerende samtaler i større og mindre grupper ift. projektinteresser. Der bliver løbende i gruppedannelsen skrevet mulige hele og halve grupper op med deres særlige tema eller interesse. Undervejs i semestret er der tilrettelagt et statusseminar, der giver de studerende mulighed for at få feedback fra medstuderende, vejleder og andre vejledere på deres foreløbige projekt. Statusseminaret er en mulighed for de studerende at få en status på projektets og arbejdsprocessens kvalitet. Derudover fungerer statusseminaret også som en kærkommen ramme, der minder om projekteksamen senere i forløbet, hvorfor de studerende kan øve sig i dette her.

2 Kurserne har forskellige starttidspunkter, da afviklingen af det enkelte kursus i høj grad afhænger af muligheden for at afvikle praksisidrætten i forbindelse med forelæsningerne. Derfor starter samfundsvidenskab og dans med både forelæsninger og praksis, mens både fagene Arbejds- og træningsfysiologi i atletik og Svømning og biomekanik starter senere med et kombineret forløb. Alle kurser indeholdende praksisområder er kombineret med teoriområder, med henblik på at sikre relevante koblinger mellem teori og praksis. Modulet afsluttes med eksaminer, der varierer mht. form for at tilgodese de studerende og den enkelte idrætspraksis. Alle fag benytter sig i større eller mindre grad af en kombination af: forelæsninger arbejde med idrættens praksisformer i teori og praksis projektarbejde opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator: Niels Nygaard Rossing, nnr@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Anne Thomsen, ath@staff.aau.dk, Første studieår. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Side 2 af 27

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Idræt og præstation (Valgmodul) / Sport and Performance (Elective module) 15 ECTS projektmodul Placering Bachelor, Idræt, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Niels Nygaard Rossing, nnr@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Semesterrum: Inspirationskatalog findes her: Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Forskellige teorier, metoder og strategier til anvendelse ved optimering af kroppens fysiske præstationsevne Hvordan kroppens fysiske præstationsevne kan vurderes gennem målinger og tests Færdigheder De studerende skal kunne: Anvende målinger og tests til at vurdere fysisk præstationsevne. Analysere og vurdere indsamlede data i forhold til relevant teori og derigennem løse det formulerede problem og dokumentere dette i tale og på skrift Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende træningsfysiologisk og / eller biomekanisk teori til at analysere en problemstilling, formulere et problem og opstille en løsningsmetode i relation til optimering af fysisk præstationsevne. Reflektere over indsamlede data samt formidle og diskutere disse med inddragelse af træningsfysiologisk og biomekanisk teori vedr. optimering af fysisk præstationsevne. Tage ansvar for og indgå i samarbejdsrelationer omkring projektdesign, dataindsamling, analyse og formidling af resultater. Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til optimering af fysisk præstationsevne. Side 3 af 27

4 Fagindhold Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Fra studieordning Semestrets tema, idræt og præstation, er nøje valgt på baggrund af flere årsager. Temaet har stor bevågenhed både forskningsmæssigt og samfundsmæssigt, hvorfor det er et tema, der kan appellere til mange, samtidig med at der er masser af nyere kilder at arbejde med. Teamet rummer derudover muligheden for at få indblik i gængse teorier i idrætslig sammenhæng og benyttelse af centrale videnskabelige metoder, der er et godt grundlag for at arbejde idrætsteoretisk. Samtidig er det også et tema, der lægger op til at erhverve viden, færdigheder og kompetencer, som de studerende i deres fremtidige praksis, på tværs af mange praksisfelter, sandsynligvis vil skulle arbejde med, da temaets ramme om præstation og talentudvikling også har rødder i breddeidrætslige problematikker. Projektarbejdet omfatter: Valg af en problemstilling med relation til projektenhedens tema Udarbejdelse af en projektrapport, der præsenterer en afgrænsning af projektets problemstilling, teorigrundlag, problemformulering og hypotese(r), indsamling af og analyse af data/information, analyser, diskussion, konklusioner og perspektivering Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Primært er det dog gruppeprocessen i at designe en undersøgelse og afrapportere, der tager længst tid i projektarbejde. Selve designet med undersøgelsen tager ca. 140 arbejdstimer, der indeholder metodiske og teoretiske valg og fravalg inden dataindsamling. mens selve afrapporteringen tager ca. 175 arbejdstimer. Der lægges op til at projektgruppen i samarbejde med vejleder afholder vejledningsmøder (af ca. en times varighed) en gang om ugen, hvilket giver en direkte konfrontationstid på ca. 25 timer i projektarbejdet (eksklusiv eksamen). Derudover lægges der op til at projektgruppen indsamler empiri, hvilket varierer meget. Der lægges vægt på kvalitet i den empiriske indsamling, hvorfor ca. 25 timers empiriindsamling pr. studerende ofte forekommer. Statusseminaret undervejs kræver en forberedelse på ca. 6 timer, mens selve afviklingen varer 4 timer. Arbejdet med gruppens procesanalyse forventes at være løbende hver uge, hvorfor arbejdsbelastningen fordeler sig på ca. 25 timer fordelt over hele projektperioden. Eksamensforberedelsen forventes at vare 25 timer, mens selve eksamen varer ca. 5 timer. Den samlede arbejdsmængde for projektet er derfor på i alt 450 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og tilpasses ift. de læringsmål, som de studerende allerede har opnået fra projektmoduler på første semester. Side 4 af 27

5 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Der er ikke anbefalet litteratur, da det i høj grad afhænger af projektets problemstilling. Dog er der et inspirationskatalog, der indeholder vejledernes forslag til interessante problemstillinger med relevant litteratur, som de studerende kan blive inspireret af. Eksamen Eksamensformen er en gruppebaseret eksamen med individuel bedømmelse. Selve bedømmelsen tager udgangspunkt i dels det fælles skriftlige projektrapport og den individuelle mundtlige præstation. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen Digital Eksamen (DE) Side 5 af 27

6 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Idræt og talentudvikling (Valgmodul) / Talent Development in Sports (Elective module) 15 ECTS projektmodul Placering Bachelor, Idræt, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Niels Nygaard Rossing, nnr@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Samfundsmæssige samspil mellem eliteidræt, talentudvikling og breddeidræt. Talentdefinitioner og paradigmer Talentudviklingsmodeller og teorier De studerende skal have forståelse for: Talentudviklingspradigmers betydning for udvikling af talenter. Anerkendte teorier og modeller der knytter sig til talentudvikling og ekspertpræstationer Eliteidrættens organisering internationalt og i Danmark. Færdigheder De studerende skal kunne: Anvende relevante teorier og/eller modeller ift. Talentudvikling og/eller ekspertpræstationer. Analysere og vurdere indsamlet empiri ift. relevante teorier og metoder. Diskutere talentudviklingsparadigmer og teorier ift. indsamlet empirisk information Forholde sig selvstændigt til eliteidrættens betydning for samfundet og idrætten. Reflektere over samspillet mellem eliteidrætten og talentudviklingens rolle i samfundet. Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende teorier og / eller modeller til at beskrive hvorledes menneskets præstationsevne kan udvikles og optimeres indenfor en humanistisk-samfundsvidenskabelig kontekst Tage ansvar for og indgå i samarbejdsrelationer omkring projektdesign, dataindsamling, analyse og formidling af resultater Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til talentudvikling. Kan suppleres Side 6 af 27

7 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Projektarbejdet omfatter: Valg af en problemstilling med relation til projektenhedens tema Udarbejdelse af en projektrapport, der præsenterer en afgrænsning af projektets problemstilling, teorigrundlag, problemformulering og hypotese(r), indsamling af og analyse af data/information, analyser, diskussion, konklusioner og perspektivering Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektarbejdet tager udgangspunkt i den enkelte gruppes behov og ønsker, hvorfor der forekommer store variationer i arbejdstidens længde og former. Primært er det dog gruppeprocessen i at designe en undersøgelse og afrapportere, der tager længst tid i projektarbejde. Der lægges op til at vejlederen er tilgængelig til vejledningssamtale (af ca. en times varighed) en gang om ugen, hvilket giver en direkte konfrontationstid på ca timer i projektarbejdet (eksklusiv eksamen). Derudover lægges der op til at projektgruppen indsamler empiri, hvilket varierer meget. Der lægges vægt på kvalitet i empirien, hvorfor 6-12 timers empiriindsamling er realistisk. Herudover kommer der rejseaktivitet, der ofte kun er en mindre del i projektet. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Fra studieordningen Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Eksamen Eksamensformen er en gruppebaseret eksamen med individuel bedømmelse. Selve bedømmelsen tager udgangspunkt i dels det fælles skriftlige projektrapport og den individuelle mundtlige præstation. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen Side 7 af 27

8 Digital Eksamen (DE) Side 8 af 27

9 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter) / Biomechanics Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Idræt, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Brian L. V. Bak, brianbak@m-tech.aau.dk, Department of Mechanical and Manufacturing Engineering. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Vektor- og integralregning som forudsætning for teoretisk forståelse af biomekaniske principper Biomekaniske principper i vand og på land, herunder Kræfter og kraftmomenter Fritlegeme-diagrammer og ligevægt Kinematik Stivlegeme-kinematik Materialer og elasticitet De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter o Elementskift o Vejrtrækning o Balance o Bevægelse Forståelses- og refleksionsfeltet o o Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder De studerende skal kunne Bevæge sig sikkert og fortroligt i vand. Indgå og gennemføre en konkurrence i vand. Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende udviklet viden og færdigheder inden for vandaktiviteter i andre idrætskontekster Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse Perspektivere biomekaniske principper til andre idrætskontekster Side 9 af 27

10 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter) benævnes herunder BTP1. I BTP1 er målet at give de studerende grundlæggende forståelse for det biomekaniske område. Biomekanikken understøtter forståelse af processor i- og med kroppen, samt sportsudstyr sat i forbindelse med kroppen. Biomekanikken spænder bredt og bygger på en fysisk, mekanisk, samt grundlæggende matematisk forståelse. I BTP1 fokuseres på den fysiske forståelse, og hvad denne kan bruges til, ved f.eks. undervisning i vandaktiviteter. Ved undervisning i en fysisk aktivitet, kan en biomekanisk forståelse hjælpe til med at analysere hvordan aktiviteten kan læres, instrueres samt forbedres. BTP1 bygger oven på matematik og fysik på B niveau og de(n) opnåede viden, færdigheder og kompetencer skal senere anvendes i faget Biomekanik i teori og praksis II (BTPII) på uddannelsens 3. semester samt fagene Psykologi i teori og praksis (Svømning). Derudover giver faget også en generel biomekanisk forståelse, der er vigtig for senere naturvidenskabelige projekter og undervisningsmoduler, som f.eks. idrætsteknologi overbygningen. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Fagmodulet udgør 5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på ca. 150 arbejdstimer for en almindelig studerende. Undervisningen består af 32 undervisningstimer (klokketimer), 16 timers opgaveregning, 32 timers praktisk undervisning og det forventes at den studerende bruger ca. 32 arbejdstimer på forberedelse til undervisningslektionerne samt ca. 38 arbejdstimer til eksamensforberedelse (repetition af læringsmålene Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på første semester. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Fagets faglige indhold består af flg. hovedelementer: Krafter, kraftmoment Fritlegemediagram, ligevægtsligninger Kinematik, lineær, rotatorisk, stivlegeme Crawl armtag, crawl benspark Vejrtrækning, elementskifte Balance i vandet Bryst armtag, bryst benspark Butterfly benspark, Rygcrawl Materialer og elasticitet Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb og workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Korte undervisningsforløb gennemført af studerende Side 10 af 27

11 Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsning 1: Introduktion til kurset + regneregler for vektorer + Introduktion til svømmegrundfærdigheder og analysemodel + Opgaveregning Praksis 1 (svømmehal): Grundlæggende arbejde med Vejtrækning, Balance Forelæsning 2: Kræfter og kraftmomenter + Fremdrift under crawl + Analyse af Crawl og rygcrawl + Opgaveregning Praksis 2 (svømmehal): De studerende præsenteres for, udfører og analyserer øvelser relateret til vejrtrækning, balance og bevægelse i crawl / rygcrawl Forelæsning 3: Fritlegmediagrammer og Kinematiske bindinger + Planlagt underviser* BLVB JI BLVB JI BLVB JI JI CGO BLVB JI Læringsmål fra studieordning Viden Vektorregning som forudsætning for teoretisk forståelse De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter o Elementskift o Vejrtrækning o Balance o Bevægelse Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land Viden Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land Viden Biomekaniske principper i vand og på land, herunder Kræfter og kraftmomenter De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter o Elementskift o Vejrtrækning o Balance o Bevægelse Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem be- o vægelse i vand og på land Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Viden Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land o Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse Viden Biomekaniske principper i vand og på land, herunder Fritlegeme-diagrammer Side 11 af 27

12 Fritlegemediagrammer af crawl og hjælpemidler + Aktivitetsudviklingsmodelen Kinematik De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter o Elementskift o Vejrtrækning o Balance o Bevægelse Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land o Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Praksis 3 (svømmehal): De studerende præsenteres for, udfører og analyserer øvelser. Dernæst skal de selv bruge aktivitetsudviklingsmodelen til at lave en aktivitet relateret til crawl og rygcrawl. Forelæsning 4: Ligevægtsligninger + fremdrift under bryst og butterfly + Opgaveregning BLVB JI BLVB JI Færdigheder De studerende skal kunne Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse Viden Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem be- o vægelse i vand og på land Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Fritlegeme-diagrammer og ligevægt De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter o Elementskift o Vejrtrækning o Balance o Bevægelse Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land o Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grund- Side 12 af 27

13 Praksis 4 (svømmehal): De studerende præsenteres for, udfører og analyserer øvelser. Dernæst skal de selv bruge aktivitetsudviklingsmodelen til at lave en aktivitet relateret til bryst og butterfly. Forelæsning 5: Kinematisk analyse + det skrå kast + integralregning + Startspring og afsæt + Opgaveregning BLVB JI BLVB JI læggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder De studerende skal kunne Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende udviklet viden og færdigheder inden for vandaktiviteter i andre idrætskontekster Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse Viden Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem be- o vægelse i vand og på land Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse De studerende skal have grundlæggende viden om Integralregning som forudsætning for teoretisk forståelse af biomekaniske principper Biomekaniske principper i vand og på land, herunder Kræfter og kraftmomenter Kinematik Stivlegeme-kinematik De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter o Elementskift o Vejrtrækning o Balance o Bevægelse Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land o Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder De studerende skal kunne Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for Side 13 af 27

14 Praksis 5 (svømmehal): De studerende præsenteres for, udfører og analyserer øvelser. Dernæst skal de selv bruge aktivitetsudviklingsmodelen til at lave en aktivitet relateret til startspring og afsæt. Forelæsning 6: Elasticitet og styrke + Analyse og aktivitetsudvikling BLVB JI BLVB JI bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende udviklet viden og færdigheder inden for vandaktiviteter i andre idrætskontekster Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse Perspektivere biomekaniske principper til andre idrætskontekster Viden Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem be- o vægelse i vand og på land Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse De studerende skal have grundlæggende viden om Materialer og elasticitet De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter o Elementskift o Vejrtrækning o Balance o Bevægelse Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land o Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder De studerende skal kunne Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende udviklet viden og færdigheder inden for vand- Side 14 af 27

15 Praksis 6 (svømmehal): Aktivitetsudvikling BLVB JI aktiviteter i andre idrætskontekster Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse Perspektivere biomekaniske principper til andre idrætskontekster Viden Forståelses- og refleksionsfeltet o Reflektere over og forstå forskellen mellem be- o vægelse i vand og på land Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk analyse Kompetencer Vurdere aktiviteter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. BLVB: Brian Lau Verndal Bak, JI: jacob Iversen, CGO: Christian Gammelgaard Olesen Eksamen Eksamen foregår i hold af 3-5 studerende som kommer fra samme projektgruppe (gælder ikke reeksamen). Eksamen inkl. votering tager 20 min. per studerende. Tiden er ca. fordelt således: Praktisk del hvor niveauet i forhold til aktivitetsudvikling og svømmefærdigheder vurderes (ca. 5 min) Teoretisk del hvor niveauet i forhold til biomekanik vurderes (ca. 10 min) Votering og bedømmelse (ca. 5 min) Eksamen tager udgangspunkt i kendte opgaver som de studerende får i den sidste del af kurset. Spørgsmålet den studerende skal op i vælges ud fra en lodtrækning uden tilbagelægning. Praktisk del Den studerende skal præsentere en aktivitet med udgangspunkt i punkterne fra aktivitetsudviklingsskemaet. Problemstillingen som aktiviteten skal adressere er beskrevet i opgaven. De andre studerende på holdet skal agere medier for aktiviteten. Dvs. at de bliver instrueret og skal udfører aktiviteten. Når den studerende er medie vil svømmefærdigheder blive vurderet. Teoretisk del Regneopgave der skal præsenteres ved brug af tavle. Bedømmes Bestået/ikke-bestået. Det vil være en samlet vurdering af både den praktiske og teoretiske del. Det forventes at den studerende har forberedt sig på at kunne tale/fremlægge besvarelse uden hjælp samt afpasse tiden hvor besvarelsen fremlægges. Efter behov vil eksaminator og medbedømmer stille spørgsmål undervejs. Der vil være mulighed for at skimte en disposition for besvarelsen i 30 sek. inden hhv. den praktiske og teoretiske del, men bort set fra det er eksamen uden forberedelse og hjælpemidler. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen Digital Eksamen (DE) Side 15 af 27

16 Side 16 af 27

17 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik) ATTP1 / Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Idræt, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Jesper Franch, jfranch@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Modulet er et kursusmodul, indholdende teoretiske forelæsninger, samt praksis/teori undervisning, der foregår på Atletikstadion. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Karakteristika ved forskellige atletik discipliner Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner Fysiologien ved forskellige atletik discipliner Og forståelse af fysiologien af de relevante organsystemers funktion, samspil og respons ved fysisk aktivitet. Og forståelse af de fysiologiske resultater af akut og kronisk fysisk aktivitet. Færdigheder De studerende skal kunne Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte atletik discipliner Udarbejde atletik-øvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi Udarbejde træningsprogrammer der øger præstationsevnen i forskellige fysiske aktiviteter. Give råd og vejledning om resultatet af træning og fysisk aktivitet, både i forbindelse med fysisk præstationsevne og i sundhed og rehabilitering. Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende og perspektivere viden og færdigheder indenfor atletik i andre idrætskontekster. Kunne perspektivere træningsfysiologien til andre idrætsgrene Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Side 17 af 27

18 Arbejds-og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik) benævnes herunder ATTP1 I ATTP1 er målet at give de studerende grundlæggende forståelse for det arbejds- og trænings-fysiologiske fagområde, der er helt centralt for den naturvidenskabelige forståelse af kroppens funktion og tilpasningsevne. Arbejdsfysiologien er et relativt bredt fagområde, der omfatter alle situationer, hvor vores krop udfører et ydre arbejde på baggrund af muskelkontraktioner. Det kan være ganske lette fysiske belastninger, som når man bruger sin mus under computerarbejde eller meget store belastninger, som ved stillads- og bygningsarbejde eller når social- og sundhedsassistenter skal støtte og løfte patienter i forbindelse med pleje og genoptræning. I ATTP1 fokuseres på de situationer, hvor vi har valgt at dyrke forskellige atletikdiscipliner, og hvor eksempelvis belastningerne i et trespring (selvfølgelig) er meget forskellige fra den belastning, man udsættes for under et maratonløb. I træningsfysiologien beskæftiger vi os med de specielle situationer fra arbejdsfysiologien, hvor fysisk træning gentages regelmæssigt over længere tidsrum (uger og måneder), for at undersøge de tilpasninger (adaptationer), der sker i kroppen som følge af disse gentagne træningssessioner. Fagets faglige indhold består af flg. hovedelementer: Blokstart, Højdespring, Spydkast Kuglestød, Stafetløb, Længdespring Hækkeløb, trespring, Discoskast Mellem og langdistanceløb Anaerob og aerob effekt og kapacitet i atletikdisciplinerne Skeletmusklernes egenskaber og funktion Skeletmuskulære adaptationer til styrketræning Anaerobe energisystemer og deres træningsadaptationer Hjerte- og karsystemets funktion og dynamiske egenskaber Aerobe energisystemer og deres træningsadaptationer Aerob træningsplanlægning ATTP bygger oven på læringsmålene fra faget Anatomi, fysiologi og sundhed på 1. semester. De(n) opnåede viden, færdigheder og kompetencer skal senere anvendes i faget Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) på uddannelsens 3. semester samt fagene Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik) og Arbejds-og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) på uddannelsens 4. semester. Derudover giver faget også en generel arbejds- og træningsfysiologisk forståelse der er vigtig for senere naturvidenskabelige projekter og undervisningsmoduler. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Fagmodulet udgør 5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på ca. 150 arbejdstimer for en almindelig studerende. Undervisningen består af 56 undervisningslektioner og det forventes at den studerende bruger ca. 80 arbejdstimer på forberedelse til undervisningslektionerne samt ca. 14 arbejdstimer til eksamensforberedelse (repetition af læringsmålene). Undervisningen foregår over ca. 8 uger og er placeret i sidste halvdel af 2. semester (begynder inden påske) Undervisningen består af i alt 16 undervisningssessioner, opdelt med 8 gange a 3 undervisningslektioner i forelæsningslokale samt 8 gange a 4 lektioner på atletikstadion med tilknyttet undervisningslokale. Fordelingen af lektioner fremgår specifikt af skemaet for 2. semester og et eksempel på ugentlig fordeling af ATTP lektioner kan være: Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på 2. semester Idræt, Bachelor. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen Side 18 af 27

19 på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på første semester. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Forelæsninger udgør lidt under halvdelen af undervisningen og indeholder endvidere mindre opgaver og spørgsmål. Derudover gennemføres resten af undervisningen på atletikstadion og består af praktiske og teoretiske opgaver. Undervisningen på atletikstadion tager udgangspunkt i atletikdisciplinerne og de fysiologiske arbejdskrav som stilles til kroppen under udførelse af atletik aktiviteter samt andre fysiske aktiviteter. Niveau 1 Aktivitet type og titel Forelæsning 1 samt teori og praksisøvelser 1 på atletikstadion: Intro Træning af Anaerob og Aerob power i Atletik Øvelser med udgangspunkt i spydkast, højdespring og blokstart Forelæsning 2 samt teori og praksisøvelser 2 på atletikstadion: Skeletmuskulaturens funktion. Øvelser med udgangspunkt i spydkast, højdespring og blokstart Forelæsning 3 samt teori og praksisøvelser 3 på atletikstadion: Udvikling af muskelstyrke. Øvelser med udgangspunkt i kuglestød, stafet og længdespring Forelæsning 4 samt teori og praksiskobling 4 på atletikstadion: Det anaerobe energisystem. Øvelser med udgangspunkt i kuglestød, stafet og længdespring. Forelæsning 5 samt teori og praksiskobling 5 på atletikstadion: Udvikling/træning af det anaerobe energisystem. Øvelser med udgangspunkt i hækkeløb, trespring og discos. Forelæsning 6 samt teori og praksiskobling 6 på Planlagt underviser MKP, JF, DKM MKP, JF, DKM MKP, JF, DKM MKP, JF, DKM MKP, JF, DKM MKP, JF, DKM Læringsmål fra studieordning De studerende skal have grundlæggende viden om: Karakteristika ved forskellige atletik discipliner Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner Fysiologien ved forskellige atletik discipliner De studerende skal have grundlæggende viden om: Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner Fysiologien ved forskellige atletik discipliner Færdighedsmæssigt skal de studerende kunne: Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte atletik discipliner Udarbejde atletikøvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi De studerende skal have grundlæggende viden om: Karakteristika ved forskellige atletik discipliner Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner Fysiologien ved forskellige atletik discipliner De studerende skal have grundlæggende viden om: Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner Fysiologien ved forskellige atletikdiscipliner Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte atletikdiscipliner Udarbejde atletikøvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi Færdighedsmæssigt skal de studerende kunne: Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte atletikdiscipliner Udarbejde atletikøvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi De studerende skal have grundlæggende viden om: Karakteristika ved forskellige atletik discipliner Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner Fysiologien ved forskellige atletik discipliner Færdighedsmæssigt skal de studerende kunne: Give råd og vejledning om resultatet af træning og fysisk aktivitet, både i forbindelse med fysisk præstationsevne og i sundhed og rehabilitering De studerende skal have grundlæggende viden om: Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner Side 19 af 27

20 atletikstadion: Det aerobe energisystem. Øvelser med udgangspunkt i hækkeløb, trespring og discos. Forelæsning 7 samt teori og praksiskobling 7 på atletikstadion: Dynamisk og funktionel kapacitet af hjerte, kredsløb og lunger. Øvelser med udgangspunkt i m løb, Cross- og forhindringsløbsamt træningsplanlægning og periodisering i udholdenhedstræning Forelæsning 8 samt teori og praksiskobling 8 på atletikstadion: Udvikling/træning af det aerobe energisystem. Øvelser med udgangspunkt i m løb, Cross- og forhindringsløbsamt træningsplanlægning og periodisering i udholdenhedstræning MKP, JF, DKM MKP, JF, DKM Fysiologien ved forskellige atletikdiscipliner Forståelse af fysiologien for relevante organsystemers funktion, samspil og respons ved fysisk aktivitet. Forståelse af de fysiologiske resultater af akut og kronisk fysisk aktivitet Færdighedsmæssigt skal de studerende kunne: Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte atletik discipliner Udarbejde atletikøvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi Give råd og vejledning om resultatet af træning og fysisk aktivitet, både i forbindelse med fysisk præstationsevne og i sundhed og rehabilitering De studerende skal have grundlæggende viden om: Karakteristika ved forskellige atletik discipliner Fysiologien ved forskellige atletik discipliner Forståelse af fysiologien for relevante organsystemers funktion, samspil og respons ved fysisk aktivitet. Forståelse af de fysiologiske resultater af akut og kronisk fysisk aktivitet Færdighedsmæssigt skal de studerende kunne: Give råd og vejledning om resultatet af træning og fysisk aktivitet, både i forbindelse med fysisk præstationsevne og i sundhed og rehabilitering Kompetencemæssigt skal de studerende kunne: Anvende og perspektivere viden og færdigheder indenfor atletik i andre idrætskontekster. Kunne perspektivere træningsfysiologien til andre idrætsgrene De studerende skal have grundlæggende viden om: Forståelse af fysiologien for relevante organsystemers funktion, samspil og respons ved fysisk aktivitet. Forståelse af de fysiologiske resultater af akut og kronisk fysisk aktivitet Færdighedsmæssigt skal de studerende kunne: Udarbejde atletikøvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi Udarbejde træningsprogrammer der øger præstationsevnen i forskellige fysiske aktiviteter. Kompetencemæssigt skal de studerende kunne: Anvende og perspektivere viden og færdigheder indenfor atletik i andre idrætskontekster. Kunne perspektivere træningsfysiologien til andre idrætsgrene *MKP: Mathias Krogh Poulsen; JF: Jesper Franch; NKO: David Kim Møller, DKM Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Formateret: Skrifttype: Fed, Dansk Eksamen er en intern individuel mundtlig eksamen, der afvikles på atletikstadion. Ved eksamen skal den studerende kunne fremvise grundlæggende færdigheder indenfor de atletikdiscipliner, der indgår i kurset, samt relatere fysiologisk viden til disse atletikdiscipliner samt andre idrætsaktiviteter. Læringsmålene for kurset beskriver bl.a. at de studerende skal kunne udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte atletikdiscipliner samt kunne udarbejde atletik-øvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi. Undervisningsformerne på kurset består af forelæsninger med teoretisk arbejds- og træningsfysiologisk indhold samt praksisundervisning, hvor færdigheder indenfor atletikdisciplinerne er blevet forevist/afprøvet og sat i relation til den teoretiske undervisning. Det er derfor naturligt at eksamen indeholder både fremvisning af tekniske og taktiske færdigheder samt teoretisk redegørelse for arbejds- og træningsfysiologiske aspekter med betydning for udførelsen af atletikdisciplinerne. Eksaminationen foregår enkeltvist (ikke i grupper). Under eksamen medvirker 2-3 eksaminatorer (kursusansvarlig samt kursusundervisere). Endvidere medvirker tilsvarende antal interne bedømmere. For den enkelte studerende vil der altså være én eksaminator samt én intern bedømmer tilstede under eksaminationen. Eksamen består af 20 min forberedelsestid og 20 min eksamination. Umiddelbart før forberedelsestiden påbegyndes trækker hver studerende en eksamensopgave. Opgaven ligger i en kuvert og er skrevet på et stykke papir. Opgaven vil typisk indeholde 4-6 underspørgsmål, hvoraf et af Side 20 af 27

21 spørgsmålene typisk vil være forevisning af grundlæggende tekniske og/eller taktiske færdigheder indenfor en atletikdisciplin. Under forberedelsestiden har den studerende 20 min til at forberede en praktisk demonstration af den pågældende atletikdisciplin samt forberede besvarelsen af de arbejds- og træningsfysiologiske spørgsmål der er en del af eksamensopgaven. Det anbefales at den studerende under forberedelsestiden udarbejder en disposition/noter på papir til brug ved eksaminationen. Det er ikke et krav at den studerende besvarer opgavens spørgsmål i kronologisk rækkefølge, men som oftest vil det være fordelagtigt at starte med den praktiske udførelse af disciplinen. Hjælpemidler er tilladt under forberedelsen og kan være lærebøger, egne noter, undervisernes noter, PC og lommeregner. Det er ikke tilladt at anvende PC/mobiltelefon med netadgang under forberedelsen. Under eksaminationen er det tilladt at medbringe papir med disposition/noter til brug ved eksaminationen Fra studieordning: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Side 21 af 27

22 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik) / Social Science Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Idræt, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Lotte Stausgaard Skrubbeltrang, lss@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhed. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: De studerende skal kunne placere og problematisere den nuværende kropskultur i en historisk og sociologisk ramme. De studerende skal kunne placere og perspektivere dansk elitesportspolitik i en historisk ramme, samt kunne analysere talentudvikling i et bredt perspektiv. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om: Kropskulturens historiske udvikling med særligt fokus på traditioner og værdier samt kropsopfattelser og udtryk i et samfundsvidenskabeligt perspektiv Teoretiske perspektiver på idrættens inkluderende og ekskluderende mekanismer Kropsfænomenologi og æstetisk læring Generelle stilarter indenfor springgymnastik, redskabsgymnastik og rytmisk gymnastik Dansens mange perspektiver og udtryksformer Forstå bevægelsesprincipper og musikkens betydning i forbindelse med planlægning af forskellige bevægelsesaktiviteter Færdigheder Kunne reflektere over idrættens betydning og værdi i relation til individ, institution og samfund Kunne analysere gymnastikken, dansens og fitness inkluderende og ekskluderende mekanismer Indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer Basale færdigheder indenfor dans, gymnastik og fitness Anvende bevægelsesprincipper i planlægning, gennemførsel, og evaluering af bevægelsesaktiviteter til forskellige målgrupper Kunne reflektere over musikvalg til bevægelsesaktiviteter Kompetencer Kunne stille sig kritisk overfor kropskultur et samfunds perspektiv Kompetencer til at overføre udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og fitness til andre bevægelsesrum Kan suppleres. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Side 22 af 27

23 Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans, gymnastik og fitness) benævnes herunder som STPI. I STPI er målet at give de studerende grundlæggende forståelse for samfundsvidenskabelige teorier og perspektiver, der er centrale for at kunne beskrive, analysere og stille sig kritisk overfor idrættens funktion i samfundet. Samfundsvidenskaben er et bredt fagområde som i relation til idræt kan dække over alt, der har med idræt og kroppen at gøre. Det kan være måder at forstå sundhed i forhold til politiske strømninger, eliteidrættens funktion eller udviklingen af kropsidealer. I STPI fokuseres på temaer, der knytter sig til de organiseringsformer, kropsforståelser og kulturer som på forskellig vis belyses ved hjælp af udvalgte stilarter og aktiviteter indenfor Dans, gymnastik og fitness. I samfundsvidenskaben beskæftiger vi os med forskellige teoretiske perspektiver og forståelser, der gør det muligt at beskrive og analysere, hvad der eksempelvis ligger til grund for forskellige kropsforståelser, hvilke fordele og ulemper der er ved forskellige former for organisering af idræt og hvem der dyrker hvilke idrætsgrene og hvorfor. Denne viden kombineres med viden om forskellige bevægelsesprincipper og musikkens betydning i planlægningen af forskellige bevægelsesaktiviteter, der gør de studerende i stand til at tilpasse bevægelsesaktiviteter til forskellige målgrupper. Fagets faglige indhold består af følgende hovedelementer: Kropskulturens historiske udvikling Køn og idræt Idrættens inkluderende og ekskluderende praksisser Talentudvikling og eliteidræt Kropsfænomenologi og æstetisk læring Musikkens betydning for bevægelse/idræt STPI bygger ovenpå læringsmålene fra fagene Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftliv) og Læringsteori i praktisk idræt (boldspil) og kompetencer skal senere anvendes i faget Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) 3. Semester samt Motivation til vedvarende fysisk aktivitet på uddannelsens 5. Semester. Derudover giver faget også en generel samfundsvidenskabelig forståelse, der er vigtig for senere samfundsvidenskabelige projekter og undervisningsmoduler. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Fagmodulet udgør 5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på ca. 150 arbejdstimer for en almindelig studerende. Undervisningen består af 68 undervisningslektioner (klokketimer), og det forventes at den studerende bruger ca. 65 arbejdstimer på forberedelse til undervisningslektionerne samt ca. 15 arbejdstimer til eksamensforberedelse (repetition af læringsmålene). Undervisningen foregår over 7 uger placeret i første halvdel af 2. Semester. Undervisningen består af 6 temauger og en sidste opsamlende uge med prøveeksamen. Hver uge består af 4 lektioner i et forelæsningslokale efterfulgt af 3 praksisundervisningsgange (dans, gymnastik og fitness) af 2 lektioners varighed, hvor de studerende i praksis arbejder med ugens temaer sammen med praksisunderviseren. Den sidste uge placeres senere i forløbet for at give de studerende mulighed for størst mulig læringsudbytte op mod eksamen. Fordelingen af lektioner fremgår specifikt af skemaet for 2. Semester. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Side 23 af 27

24 Studerende på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på 1. semester. I særdeleshed er læringsmålene for fagene Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftliv) da der arbejdes mere detaljeret med en del af de disse i STPI. Samtidig er læringsmålene for Læringsteori i praktisk idræt (boldspil) vigtige forudsætninger for at kunne arbejde med tilrettelæggelsen af bevægelsesaktiviteter i STPI. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Fra studieordningen Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Niveau 1 Aktivitet type og titel Forelæsning 1 + praksisundervisning i dans, gymnastik og fitness: Perspektiver på kroppen: - Et blik på, hvordan kropsidealer har udviklet sig over tid. Teoretisk vil forelæsningen beskæftige sig med Foucault Forelæsning 2 samt teori og praksisøvelser: Køn og idræt hvilken rolle spiller køn i idrættens verden og hvordan kan vi forstå køn? Teoretiske nedslag vil være med afsæt i Butler og Connell som sættes så i relation til idrætten som inkluderende eller ekskluderende praksis. Planlagt underviser LSS, RH, OB, MM LSS, RH, OB, MM Læringsmål fra studieordning Viden om Kropskulturens historiske udvikling med særligt fokus på traditioner og værdier samt kropsopfattelser og udtryk i et samfundsvidenskabeligt perspektiv De studerende skal have færdigheder i: Kunne reflektere over idrættens betydning og værdi i relation til individ, institution og samfund Indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer Basale færdigheder indenfor dans, gymnastik og fitness Kompetencer Kunne stille sig kritisk overfor kropskulturen i et samfundsmæssigt perspektiv Kompetencer til at overføre udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og fitness til andre bevægelsesrum Viden Kropskulturens historiske udvikling med særligt fokus på traditioner og værdier samt kropsopfattelser og udtryk i et samfundsvidenskabeligt perspektiv Teoretiske perspektiver på idrættens inkluderende og ekskluderende mekanismer Dansens mange perspektiver og udtryksformer Generelle stilarter indenfor spring-, redskabs- og rytmisk gymnastik Færdigheder Kunne analysere gymnastikken, dansens og fitness inkluderende og ekskluderende mekanismer Indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer Basale færdigheder indenfor dans, gymnastik og fitness Anvende bevægelsesprincipper i planlægning, gennemførsel, og evaluering af bevægelsesaktiviteter til forskellige målgrupper Kompetencer Side 24 af 27

25 Forelæsning 3 samt teori og praksisøvelser: Talentudvikling hvem, hvordan og hvorfor? Teoretisk vil forelæsningen tage udgangspunkt i Coté, Ericsson og Bourdieu. Forelæsning 4 samt teori og praksisundervisning i Nordkraft: Idrættens sociale kapital Inkluderende og ekskluderende praksisser i forenings-danmark. Forelæsningens teoretiske omdrejningspunkt vil være Putnams begreb om social kapital. Forelæsning 5 samt teori og praksisundervisning i Nordkraft: Kropsfænomenologi og idrættens udtryksmuligheder Forelæsningens teoretiske udgangspunkt vil være Merleau-Ponty og Laban Forelæsning 6 samt teori og praksisundervisning i Nordkraft: Musikken betydning for idrætten. Forelæsningens teoretiske LSS, RH, OB, MM LSS, RH, OB, MM LSS, RH, OB, MM LSS, RH, OB, MM Kunne stille sig kritisk overfor kropskulturen i et samfundsmæssigt perspektiv Kompetencer til at overføre udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og fitness til andre bevægelsesrum De studerende skal have grundlæggende viden om: Teoretiske perspektiver på idrættens inkluderende og ekskluderende mekanismer Færdigheder: Kunne reflektere over idrættens betydning og værdi i relation til individ, institution og samfund Kunne analysere gymnastikken, dansens og fitness inkluderende og ekskluderende mekanismer Indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer Basale færdigheder indenfor dans, gymnastik og fitness Kompetencer Kunne stille sig kritisk overfor kropskulturen i et samfundsmæssigt perspektiv Kompetencer til at overføre udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og fitness til andre bevægelsesrum De studerende skal have grundlæggende viden om: De studerende skal have grundlæggende viden om: Teoretiske perspektiver på idrættens inkluderende og ekskluderende mekanismer Færdigheder: Kunne reflektere over idrættens betydning og værdi i relation til individ, institution og samfund Kunne analysere gymnastikken, dansens og fitness inkluderende og ekskluderende mekanismer Indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer Basale færdigheder indenfor dans, gymnastik og fitness Kompetencer Kunne stille sig kritisk overfor kropskulturen i et samfundsmæssigt perspektiv Kompetencer til at overføre udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og fitness til andre bevægelsesrum De studerende skal have grundlæggende viden om: Dansens mange perspektiver og udtryksformer Kropsfænomenologi og æstetisk læring Færdigheder: Anvende bevægelsesprincipper i planlægning, gennemførsel, og evaluering af bevægelsesaktiviteter til forskellige målgrupper Indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer Basale færdigheder indenfor dans, gymnastik og fitness Kompetencer Kunne stille sig kritisk overfor kropskulturen i et samfundsmæssigt perspektiv Kompetencer til at overføre udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og fitness til andre bevægelsesrum De studerende skal have grundlæggende viden om: Forstå bevægelsesprincipper og musikkens betydning i forbindelse med planlægning af forskellige bevægelsesaktiviteter Dansens mange perspektiver og udtryksformer Færdigheder: Side 25 af 27

26 udgangspunkt vil være i Ruud og Lillestams perspektiver på musik Kunne reflektere over musikvalg til bevægelsesaktiviteter (Vi i dette kursus arbejde med dette i henhold til forskellige samfundsgruppers forståelse af musik og bevægelse) Anvende bevægelsesprincipper i planlægning, gennemførsel, og evaluering af bevægelsesaktiviteter til forskellige målgrupper Indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer Basale færdigheder indenfor dans, gymnastik og fitness Prøveeksamen i Nordkraft: De studerende får mulighed for at stifte bekendtskab med eksamensformen. De vil i deres studiegrupper få en opgave og samme forberedelsestid som til den egentlige eksamen. Forskellen er dog, at prøveeksamen ikke er individuel men i studiegrupperne. LSS, RH, OB, MM Kompetencer Kunne stille sig kritisk overfor kropskulturen i et samfundsmæssigt perspektiv Kompetencer til at overføre udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og fitness til andre bevægelsesrum De studerende arbejder med alle elementer af studieordningen *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Eksamensbeskrivelse: Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans, gymnastik og fitness) Eksamen i STPI er en kombination mellem teori og praksis, hvor de studerende eksamineres mundtligt for bedst muligt at imødekomme fagets læringsmål. De studerende går op individuelt, men skal bruge studiegruppen som medier. Kursusansvarlig og kursusundervisere varetager eksamen. Der vil være interne bedømmere til eksamen Beskrivelse af praktisk afvikling af eksamen: Kl. 8 to arbejdsdage før eksamensdagen får den studerende tildelt en eksamensopgave. Opgaven vil blive uploadet på moodle. Opgaven vil tage udgangspunkt i et af undervisningsforløbets seks temaer. Af opgaven vil det ligeledes fremgå, hvilken aktivitet (dans, fitness eller gymnastik) den studerende skal forberede sig til. Der vil være afsat 20 minutter til hver studerende til eksamination og votering. Der gives karakter. Tidsfordelingen ser således ud: 4 minutter til spørgsmål inden praksisdelen 8 minutter til redegørelse og præsentation af praksisdelen (man vælger selv, om man præsenterer eller redegør først) 4 minutter til spørgsmålene efter praksisdelen 4 minutter til votering og karaktergivning Hver eksamensopgave vil bestå af et eller flere teoretiske spørgsmål, som skal knyttes til den praktiske aktivitet og et refleksionsspørgsmål som går på resten af kursets temaer. Hver eksamensopgave vil således indeholde: En redegørelse for relevant teori indenfor det trukne tema En begrundelse for valg af aktivitet med afsæt i teoretisk En demonstration af praktisk aktivitet sammen med studiegruppe En perspektivering til kursets andre temaer Da de studerende har to arbejdsdage til forberedelse vil noter til eksamen ikke være tilladte. Disposition for eksamen tillades. Side 26 af 27

27 Reeksamen foregår på samme måde. Her er det op til den enkelte studerende at sørge for at finde minimum 3 medier Side 27 af 27

28 Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 4. semester bachelor Idræt forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Semesterets temaramme er Formidling, læring og didaktik i idræt. De studerende introduceres til, og arbejder med temarammen gennem semesterets projekt, som er læringsteoretisk/didaktisk baseret, og som etablerer empiri gennem et antal undervisningsgange i udvalgte folkeskoler. Desuden beskæftiger semesterets 3 kurser sig på forskellig vis med elementer fra temarammen. Store dele af kursus indholdet vil således være relevant også i forbindelse med projekt udarbejdning. Semesterets indhold vil kunne anskues som en progression, specielt ift. til kurserne i læring og psykologi på hhv. 1. og 3. semester. Arbejdet med at indfri læringsmålene på semesteret vil være karakteriseret ved en stærk kobling mellem teori og praksis. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Semesterets projektindhold består dels af et praktisk undervisningsforløb, hvor der samles empiri ud fra en udarbejdet problemformulering, og dels af et teoretisk baseret projektskrivningsforløb. Det praktiske forløb finder sted i folkeskoler i Aalborg Kommune, idet AAU har etableret et formaliseret samarbejde med kommunen omkring disse aktiviteter Semesterets 3 kurser er bygget op i samme grundstruktur, hvor forelæsninger, små gruppearbejder og praktiske aktiviteter supplerer hinanden. Kursusstrukturen understøtter på denne måde projektets grundstruktur. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Kenneth Larsen, kenneth@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Anne Thomsen, ath@staff.aau.dk, 1. Studieår. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.

29 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Formidling, læring og didaktik i idræt / Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education 15 ECTS projektmodul Placering Bachelor, Idræt, 4. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Kenneth Larsen, kenneth@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektet skrives på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Læringsteoretiske paradigmer og læringsteorier. Didaktisk teori og didaktiske modeller. Undervisningsprincipper og undervisningsmetoder. De studerende skal have forståelse for: Læringsteoretiske overvejelsers betydning for didaktiske valg. Potentialet i forskellige læringstilgange i forhold til læringsudbyttet. Forskellighed som et grundvilkår i forbindelse med undervisning og formidling. Færdigheder De studerende skal kunne: Analysere og vurdere idrætspraksis ud fra et læringsteoretisk perspektiv. Anvende læringsteori og didaktisk teori som redskaber i undervisnings og formidlingskontekster. Forberede, gennemføre og evaluere idrætspraksis. Forholde sig selvstændigt til, og reagere på skiftende omstændigheder i konkrete undervisningssituationer. Diskutere og formidle konkrete idrætsdidaktiske og læringsteoretiske problemstillinger i forhold til medstuderende, undervisere og andre relevante aktører. Indsamle, analysere og vurdere empiri ift. relevante teorier og metoder Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende tilegnet læringsteoretisk og didaktisk viden og færdigheder i andre idrætslige og ikke-idrætslige undervisnings og formidlingssammenhænge. Tage ansvar for, og indgå i samarbejdsrelationer omkring formidling og undervisning, baseret på læringsteoretiske og didaktiske overvejelser. Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til undervisning og formidling, igennem deltagelse i Side 2 af 21

30 nye og ukendte aktiviteter. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Projektet er et læringsteoretisk og didaktisk projekt, hvor et antal UV gange i folkeskolen danner udgangspunkt for empiriindsamling, og det videre forløb med projektskrivning. Projektet kan anskues som en progression ift. til tidligere moduler med humanistisk indhold, primært kurset læring og boldspil på 1. semester, samt psykologi og vandaktiviteter på 3. semester. Modulets fagindhold sigter mod at ruste de studerende til fremtidige situationer, hvor undervisning og læring er relevante faktorer, eksempelvis i forbindelse med arbejde på gymnasier, kommuner osv. Projektets faglige indhold sigter ligeledes mod at ruste de studerende til på senere semestre at kunne koble teoretiske og praktiske tilgange til undervisning og forskning. Projektet har ligeledes fokus på at arbejde med relevante teorier og metoder ift. videnskabsteoretiske overvejelser. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektets 15 ECTS belastning fordels på følgende måde: Vejledning: 20 timer Undervisningsforløb/empiriindsamling: 15 timer Forberedelse til undervisning: 30 timer Evaluering af undervisning: 15 timer Projektskrivning: 200 timer Litteraturstudier individuelt: 170 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på 4. semester idræt bachelor Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Det forudsættes at de studerende har gennemført de første 3 semestre på bachelor idræts uddannelsen Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Vejledere på projektet er ansatte på institut medicin og sundhed, primært med en humanistisk baggrund. Læringsmålene søges opfyldt gennem aktiviteter der både er praktisk og teoretisk funderet, og vejlederne er således til stede under afviklingen af den praktiske undervisning, såvel som til normale vejledningsmøder. Eksamen Følgende angives: 1. Eksamensform (mundtlig, skriftlig, bedømmelse under forløb, kombineret praktisk/teoretisk osv.) 2. Sammenhængen mellem læringsmål, undervisnings-og eksamensform (eksempelvis hvorfor MCQ er valgt som eksamensform i forhold til læringsmål og undervisnings-aktiviteterne) 3. Hvem deltager i eksamen? (kursusansvarlig, kursus-underviser, evt. intern bedømmer herunder evt. deltagelse af medier ) 4. Beskrivelse af den praktiske afvikling af eksamen som eksempelvis: Side 3 af 21

31 a. Hvordan udleveres opgaver til skriftlig eksamen? (via DE, udleveres på papir, anden måde?) b. Trækker den studerende et/flere spørgsmål, som danner udgangspunkt for eksaminationen? c. Afholdes eksamen for studerende enkeltvis eller gruppebaseret? d. Skal den/de studerende starte eksaminationen med et oplæg? 5. Tid (eksaminations- og evt. forberedelsestid) 6. Er hjælpemidler tilladt og hvilke? (eksempelvis egne noter, litteratur, ordbøger, PC og lommeregner) Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen Digital Eksamen (DE) 1) Eksamen er en mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektgruppens projekt 2) Projektgruppens vejleder fungerer som eksaminator, mens der er påsat ekstern censor 3) Selve eksamen inddeles med et minutters oplæg fra projektgruppen. Efterfølgende eksamineres gruppen i en periode svarende til ca. 25 minutter pr studerende i gruppen. Der er samtidigt afsat ca. 30 minutter til pauser og votering. 4) De studerende må bruge noter m.m.. Side 4 af 21

32 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) / Psychology and Coaching Theory and Practice in Sports (Ball Games) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Idræt, 4. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Niels Nygaard Rossing, nnr@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul kurset afholdes på dansk. Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden Vidensfeltet: De studerende skal have grundlæggende viden om Kulturpsykologi Eksistentialistisk psykologi Reflektere over og forstå mulighederne for formidling af boldspil med forskellige psykologiske tematiseringer Reflektere over og forstå kulturs (identitet) betydning for udtryk i boldspil Coachingteori og dennes læringsteoretiske grundlag Reflektere over og forstå mulighederne i coaching som generelt kommunikationsredskab. Det kulturpsykologiske perspektivs muligheder for påvirkning af arbejdskrav i boldspil Coaching som læringsredskab i boldspil Reflektere over og forstå det kulturpsykologiske perspektivs generelle anvendelsespotentiale i boldspil Reflektere over og forstå forskellige coachingtilganges muligheder og begrænsninger ved anvendelse i boldspil. Færdigheder De studerende skal kunne Analysere empiri i et kulturpsykologisk perspektiv Analysere empirisk materiale med et eksistentialistisk perspektiv Udarbejde boldspilsundervisning med udgangspunkt i forskellige kulturanalyser Udføre tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse. Planlægge, gennemføre og evaluere komplekse undervisningsforløb i boldspil med et særligt psykologisk temaer. Anvende coaching som et læringsredskab i boldspil. Udarbejde boldspilsundervisning med særligt fokus på coaching som læringsredskab. Vurdere og udvælge hensigtsmæssige elementer i kulturpsykologien ift. at konstruere kulturtypiske boldspilsøvelser. Side 5 af 21

33 Vurdere og udvælge hensigtsmæssige coachingtilgange ift. konkret kontekst og mål. Diskutere særlige psykologiske problemstillinger i relevante idrætslige kontekster. Formidle konkrete kulturpsykologiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper. Diskutere coaching som lærings- og kommunikationsredskab i relevante idrætslige kontekster. Formidle konkrete coaching-teoretiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper. Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende viden om og færdigheder ift. kulturpsykologiske og eksistentialistiske teorier i nye og komplekse idrætslige sammenhænge. Anvende viden om og færdigheder ift. coaching i nye og komplekse idrætslige sammenhænge. Tage ansvar for initiativ til samarbejdsrelationer og indgå selvstændigt i disse med relevante aktører. Udvikle ny viden om beslægtede og andre relevante emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I faget er målet at give de studerende grundlæggende forståelse for boldspil i et socialpsykologisk perspektiv. De studerende skal erhverve sig viden om kulturteori og særlige spil -kulturer i forskellige boldspil såsom fodbold, håndbold, basketball og amerikansk fodbold. Disse spilkulturer rummer muligheder og begrænsninger ift. udvikling af særligt tekniske, taktiske og mentale færdigheder, hvilket har betydning for den hverdagspraksis i klubber og på landsholds som trænere og idrætskonsulenter skal forholde sig til i sit arbejde. Derudover har faget som mål at introducere coaching som et kommunikationsredskab i teori og praksis, da det er et stærkt redskab i lærings- og udviklingssammenhænge generelt og specifikt i boldspil. De studerende skal i nogen grad kunne anvende coaching som et redskab i lærings-og udviklingssammenhænge. Derudover har faget som mål at skabe et grundlag for at forstå basale tekniske og taktiske egenskaber ved udvalgte boldspil, der muliggør at de studerende fremtidigt er i stand til at varetage boldspilsundervisning. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Fagmodulet udgør 5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på ca. 150 arbejdstimer for en almindelig studerende. Undervisningen består af 63 undervisningslektioner (klokketimer), og det forventes at den studerende bruger ca. 70 arbejdstimer på forberedelse til undervisningslektionerne samt ca. 17 arbejdstimer til eksamensforberedelse (repetition af læringsmålene). Undervisningen foregår over ca. 9 uger og er placeret i sidste halvdel af 4. Semester. Undervisningen består af i alt 9 undervisningsdage med ca. 7 lektioner pr. dag. Disse er yderligere delt op i teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning og underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feedback og faglig refleksion fra/med undervisere og sidst undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på 2. Semester idræt. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Kurset tager udgangspunk i at de studerende har opnået viden og kompetencer særligt med fag fra boldspil (1.og 3.sem) og psykologi (3.sem). Side 6 af 21

34 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: - Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. - Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. - Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Niveau 1 Aktivitet - type og titel Tema 1: Forelæsning - systemisk coaching Planlagt underviser* Niels Rossing og/eller Frederik Banzhaf Læringsmål fra studieordning Coachingteori og dennes læringsteoretiske grundlag Coaching som læringsredskab i boldspil Reflektere over og forstå mulighederne i coaching som generelt kommunikationsredskab. Workshop systemisk coaching i boldspil Workshop - systemisk coaching i boldspil Forelæsning systemisk teamcoaching Alle Alle Niels Rossing og/eller Frederik Banzhaf Anvende coaching som et læringsredskab i boldspil Vurdere og udvælge hensigtsmæssige coachingtilgange ift. konkret kontekst og mål Udføre tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse. Anvende coaching som et læringsredskab i boldspil Vurdere og udvælge hensigtsmæssige coachingtilgange ift. konkret kontekst og mål Udføre tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse. Reflektere over og forstå forskellige coachingtilganges muligheder og begrænsninger ved anvendelse i boldspil. Coaching som læringsredskab i boldspil Tema 2: Kultur - workshop Alle kulturpsykologi Udføre tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse. Det kulturpsykologiske perspektivs muligheder for påvirkning af arbejdskrav i boldspil Tema 2: Kultur - forelæsning 1 Niels Rossing og/eller Frederik Banzhaf Reflektere over og forstå kulturs (identitet) betydning for udtryk i boldspil Reflektere over og forstå det kulturpsykologiske perspektivs generelle anvendelsespotentiale i boldspil Workshop - kulturanalyse Alle Analysere empiri i et kulturpsykologisk perspektiv Workshop kultur i praksis Alle Udføre tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse. Udarbejde boldspilsundervisning med udgangspunkt i forskellige kulturanalyser Vurdere og udvælge hensigtsmæssige elementer i kulturpsykologien ift. At konstruere kulturtypiske boldspilsøvelser. Workshop formidling af kulturanalyse i teori og praksis Workshop Teamcoaching i teori og praksis Workshop Teamcoaching og kultur i teori og praksis Alle Alle Alle Udarbejde boldspilsundervisning med udgangspunkt i forskellige Kulturanalyser Udføre tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse. Anvende coaching som et læringsredskab i boldspil. Tage ansvar for initiativ til samarbejdsrelationer og indgå selvstændigt i disse med relevante aktører. Anvende coaching som et læringsredskab i boldspil. Side 7 af 21

35 Tema 3: Workshop eksistentialisme i praksis Forelæsning eksistentialisme Workshop eksistentialistisk coaching i praksis Forelæsning eksistentialisme Workshop eksistentialistisk coaching i praksis Alle Niels Rossing og/eller Frederik Banzhaf Alle Niels Rossing og/eller Frederik Banzhaf Alle eksistentialistisk psykologi Anvende coaching som et læringsredskab i boldspil. eksistentialistisk psykologi reflektere over og forstå forskellige coachingtilganges muligheder og begrænsninger ved anvendelse i boldspil. Reflektere over og forstå kulturs (identitet) betydning for udtryk i boldspil Analysere empirisk materiale med et eksistentialistisk perspektiv eksistentialistisk psykologi Udarbejde boldspilsundervisning med særligt fokus på coaching som læringsredskab Prøveeksamen Alle Planlægge, gennemføre og evaluere komplekse undervisningsforløb i boldspil med et særligt psykologisk temaer. Diskutere coaching som lærings- og kommunikationsredskab i relevante idrætslige kontekster. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Kurset har valgt en kombineret eksamensform med en skriftlig synopsis (indgår ikke i bedømmelsen), en undervisnings/coaching-session med en efterfølgende mundtig eksamen i grupper. Derudover bedømmes de studerendes boldspils-færdigheder også, når de indgår som medier en gang. 7. Læringsmålene i faget er dels rettet mod færdigheder i coaching, teknisk-taktiske færdigheder og boldspil og udarbejdelse af boldspilsundervisning. Derudover er der læringsmål rettet mod refleksion i coaching, kulturpsykologi mv. Læringsmålene er derfor både funderet i praksis og teori, hvorfor faget har valgt en kombineret eksamensform, der kan dække både de praktiske og teoretiske færdigheder Til eksamen deltager en kursus-underviser og en intern bedømmer, der ikke har været en del af kurset. Til den praktiske eksamensdel deltager herudover studerende som medier. En uge før eksamen trækker underviserne et af de tre psykologiske temaer og boldspil til hver projektgruppe. Dette offentliggøres en uge før eksamen. Eksamen afholdes gruppebaseret med individuel bedømmelse. Eksamination starter med en samtale om praksis-delen. 8. Tid (eksaminations- og evt. forberedelsestid) En uge til forberedelse efter offentliggørelse af tema og boldspil. 24 timer før eksamen skal skriftlig synopsis sendes. Undervisnings-del varer normalvis 40 min. (for grupper på 7) Mundtlig del varer normalvis 70 min. (for grupper på 7) Praksis-del som medie varer 40 min. 9. Er hjælpemidler tilladt og hvilke? (eksempelvis egne noter, litteratur, ordbøger, PC og lommeregner) Hjælpemidler er ikke tilladt. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen Digital Eksamen (DE) Side 8 af 21

36 Side 9 af 21

37 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik) / Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Idræt, 4. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Kenneth Larsen, kenneth@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul som foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have Teoretisk viden og indgående forståelse mhp anvendelse af eksisterende læringsteorier Viden og forståelse af didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Viden om lærende idrætsorganisationer Reflektere over og forstå atletikkens særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange Reflektere over og forstå atletikkens muligheder og begrænsninger i et alment og fagdidaktisk perspektiv. Færdigheder De studerende skal kunne Reflektere over egen læring set i et læringsteoretisk perspektiv Vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende overfor de forskellige læringsteoretiske tilgange Udvælge, strukturere og anvende læringsfremmende metodikker (fx læringsstile og differentiering) Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i atletik Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge Kunne perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene Side 10 af 21

38 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset faglige indhold er en progression ift. det faglige indhold på lærings kursus på 1. semester. Kurset beskæftiger sig dybtgående med emner som, refleksion, kommunikation, makker feedback, læringstile og differentiering. Kurset sigter mod at ruste de studerende til at kunne indgå i fremtidige sammenhænge, hvor undervisning og læring er fokuspunkter. Relevansen af de teoretiske emner synliggøres gennem praksis i idrætsdiciplinen atletik. Ligeledes anskues kursus indholdet som et led i en progression der fortsætter i kurser på senere semestre, eksempelvis 6. semester og 8. semester. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kursets 5 ECTS belastning udfyldes på følgende måde: Konfrontationstimer UV: ca. 60 timer Forberedelse til fremlæggelser: 20 timer Litteraturstudier: 70 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på kurset er 4. semester idrætsstuderende på AAU. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. De studerende skal have gennemført de første 3 semestre på idrætsuddannelsen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Følgende undervisning former anvendes på kurset: Forelæsninger a minutes presentation by teacher Fremlæggelser - lectures prepared by students typically presenting how they have solved a specific problem Problemløsningsopgaver - students solve problems defined by the teacher and related to a subject Workshops - a scheduled activity allowing students to solve and discuss problems in small groups with the option of feedback from teachers Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsning, Kompleksitet og det moderne samfund,. brush up Fremlæggelser, workshop og problem løsning Planlagt underviser* Kenneth Larsen Kenneth Larsen, Mathias Krogh Poulsen, Marianne Haaning Læringsmål fra studieordning Teoretisk viden og indgående forståelse mhp anvendelse af eksisterende læringsteorier Vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende overfor de forskellige læringsteoretiske tilgange Teoretisk viden og indgående forståelse mhp anvendelse af eksisterende læringsteorier Vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende overfor de forskellige læringsteoretiske tilgange Side 11 af 21

39 Forelæsning, Kommunikation paradigmer Fremlæggelser, workshop og problem løsning Forelæsning, Refleksion Fremlæggelser, workshop og problem løsning Forelæsning, læringsstile Fremlæggelser, workshop og problem løsning Andersen Mathias Krogh Poulsen Kenneth Larsen,, Mathias Krogh Poulsen, Marianne Haaning Andersen Kenneth Larsen Kenneth Larsen, Mathias Krogh Poulsen, Marianne Haaning Andersen Kenneth Larsen Kenneth Larsen, Mathias Krogh Poulsen, Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Reflektere over egen læring set i et læringsteoretisk perspektiv Vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende overfor de forskellige læringsteoretiske tilgange Anvende, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Reflektere over egen læring set i et læringsteoretisk perspektiv Vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende overfor de forskellige læringsteoretiske tilgange Anvende, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner Teoretisk viden og indgående forståelse mhp anvendelse af eksisterende læringsteorier Viden og forståelse af didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Udvælge, strukturere og anvende læringsfremmende metodikker (fx læringsstile og differentiering) Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i atletik Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge Teoretisk viden og indgående forståelse mhp anvendelse af eksisterende læringsteorier Viden og forståelse af didaktiske modeller og deres Side 12 af 21

40 Marianne Haaning Andersen anvendelsesmuligheder Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Forelæsning, Makker feedback Fremlæggelser, workshop og problem løsning Forelæsning, differentiering Fremlæggelser, workshop og problem løsning Mathias Krogh Poulsen Kenneth Larsen, Mathias Krogh Poulsen, Marianne Haanning Andersen Mathias Krogh Poulsen Kenneth Larsen, Mathias Krogh Poulsen, Marianne Haaning Andersen Udvælge, strukturere og anvende læringsfremmende metodikker (fx læringsstile og differentiering) Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i atletik Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Anvende, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Viden og forståelse af didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Viden om lærende idrætsorganisationer Reflektere over og forstå atletikkens særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange Reflektere over og forstå atletikkens muligheder og begrænsninger i et alment og fagdidaktisk perspektiv. Anvende, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Viden og forståelse af didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Viden om lærende idrætsorganisationer Reflektere over og forstå atletikkens særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange Side 13 af 21

41 Prøveeksamen Kenneth Larsen, Mathias Krogh Poulsen, Marianne Haaning Andersen Reflektere over og forstå atletikkens muligheder og begrænsninger i et alment og fagdidaktisk perspektiv Alle læringsmål fra studieordning *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Følgende angives: 10. Eksamensform (mundtlig, skriftlig, bedømmelse under forløb, kombineret praktisk/teoretisk osv.) 11. Sammenhængen mellem læringsmål, undervisnings-og eksamensform (eksempelvis hvorfor MCQ er valgt som eksamensform i forhold til læringsmål og undervisnings-aktiviteterne) 12. Hvem deltager i eksamen? (kursusansvarlig, kursus-underviser, evt. intern bedømmer herunder evt. deltagelse af medier ) 13. Beskrivelse af den praktiske afvikling af eksamen som eksempelvis: a. Hvordan udleveres opgaver til skriftlig eksamen? (via DE, udleveres på papir, anden måde?) b. Trækker den studerende et/flere spørgsmål, som danner udgangspunkt for eksaminationen? c. Afholdes eksamen for studerende enkeltvis eller gruppebaseret? d. Skal den/de studerende starte eksaminationen med et oplæg? 14. Tid (eksaminations- og evt. forberedelsestid) 15. Er hjælpemidler tilladt og hvilke? (eksempelvis egne noter, litteratur, ordbøger, PC og lommeregner) Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen Digital Eksamen (DE) Eksamen foregår i projektgrupper, og er en kombineret praktisk/teoretisk eksamen. Bedømmelse efter 12 skalaen. Eksaminationsformen støtter op om læringsmålene i kurset, idet fokus på kobling mellem teori og praksis er i fokus i dette kursus Minimum en uge før eksamen får de studerende tildelt en eksamensopgave, der lægges ud på moodle. Eksamen er todelt idet man starter med et 30 minutters UV forløb, hvor to andre projektgrupper fungerer som medier for den gruppe der er til eksamen. Herefter er der ca. 50 minutters teoretisk eksamination, hvor projektgruppen skal forholde sig til den afviklede praksis, som til kursets pensum generelt. Gruppen har mulighed for at starte den teoretiske eksamination med et 10 minutters oplæg. De studerende må bruge noter m.m. Side 14 af 21

42 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) (ATTP2)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (Dance and Gymnastics) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Idræt, 4. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Michael Voigt, mv@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul Der undervises med en kombination af dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden V1 de studerende har viden om praktiske værktøjer til at evaluere og forudsige fysisk kondition ved hjælp af anvendt test og brug af let tilgængelige parametre (fx Puls, tid, opfattelsen af indsatsen, etc.) V2 den teoretiske del har til formål at tilvejebringe baggrundsviden for den praktiske del: (I) Praktiske danse : konditionsdanse, pardanse stilarter såsom salsa, merengue, forro, zouk, fysisk grundtræning til musik osv. vil blive introduceret så de studerende kan vurdere Puls og opfattelse af indsatsen i forbindelse med undervisningen. (II) Gymnastik : Springgymnastik, trampolinspring, koordinationsøvelser, tempospring og spring i stortrampolin Færdigheder Studerende der har gennemført kurset skal kunne: F1 udføre basale og avancerede tests til evaluering af humane bevægelse og præstation. F2 udvikle danse og gymnastiske øvelser med hensyn til forskellige biomekaniske, neurophysiologiske og fysiologiske aspekter. F3 beherske de videnskabelige metoder præsenteret på kurset til at evaluere VO2max, pulsfrekevens og anaerob effekt. F4 Diskutere analyser af fysisk præstation med medstuderende og undervisere. Kompetencer Studerende der har gennemført kurset skal kunne: K1 anvende videnskabelig viden vedr. testning af human præstationsevne til at evaluere præstationer indenfor forskellige sportsaktiviteter. K2 deltage i samarbejde vedr. Testning af human præstationsevne I elite og non-elitemiljøer. K3 perspektivere fordele og bagdele ved at bruge simple (f. eks. pulsfrekvens) eller højteknologiske (f.eks. VO2max) metoder ved evaluering af præstationsevne I forskellige miljøer. Side 15 af 21

43 Kommentar: For at de studerende opnår grundlæggende: viden, færdigheder og kompetencer m.h.t. objektiv evaluering og vurdering af testresultater indgår, der i kurset undervisning i anvendelsen af basal statistik, herunder: skala, deskriptiv statistik, korrelation, regression, reliabilitet, validitet, CHI 2 -test, t-tests, ANOVA samt anvendelse af Microsoft Excel og IBM SPSS Kursusplan, pensumbeskrivelse, foredragsnoter, opgaver, data mv kan findes på Moodle under kurset: IDR4 AAL. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Dette kursusmodul er en forlængelse af modulerne: - Kursusmodul: IDR1 Anatomi, fysiologi og sundhed - Projektmodul 2A Idræt og præstation (Valgmodul) IDR2 - Arbejds - og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik), IDR2 - Projektmodul 3 Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring, IDR3 - Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik), IDR3 I dette kursusmodul skal de studerende anvende den viden, de har opnået gennem ovenstående kurser og projekter vedr. fysiologiske processer bag fysisk aktivitet og træning, samt fysisk aktivitet og sundhed til at designe og anvende direkte og/eller indirekte tests til bestemmelse af relevante fysiologiske og motoriske parametre. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. 5 x 30 arbejdstimer = 150 arbejdstimer for de studerende Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Idrætsstuderende på 4. semester, bachelor. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagerne skal have bestået følgende moduler: - Kursusmodul: IDR1 Anatomi, fysiologi og sundhed - Arbejds - og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik), IDR2 - Projektmodul 3 Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring, IDR3 - Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik), IDR3 Dvs. de studerende skal have en viden svarende til den der forlanges indenfor ovenstående moduler. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kursusmodulet indledes med en introduktionsforelæsning (2x 45 min) og afsluttes med en forelæsning, hvor der gives instruktioner vedr. eksamen og kurset evalueres (2x45 min). Desuden består af 5 mellemliggende delmoduler sammensat af: 1. En indledende teoretisk forelæsning inkl. opgaveløsning, 2. Tre praksis-orienterede moduler indenfor hhv. dans, fitness og gymnastik. Disse moduler omfatter kobling mellem praksisaktiviteter og de fysiologiske parametre, der skal måles og testes, udvikling af tests samt dataindsamling 3. En afsluttende forelæsning, der opsummerer aktiviteterne, der har foregået i de foregående 4 delmoduler, samt opgaveløsning. Side 16 af 21

44 Vedr. læringsmål fra studieordning: Vidensmål er benævnt V1, V2, Færdighedsmål benævnt F1,F2.., Kompetencemål K1, K2.. Tidsforbrug angivet i tabellen er konfrontations tid. Kurset består af 27 dobbeltlektioner. Der regnes med ca. 4 arbejdstimer til eksamen pr. studerende og 1 time eksamensforberedelsestid pr. teori-dobbeltlektion svarende til 25 timer. Dvs. hver dobbeltlektion svarer i gennemsnit til (150-(4+4+25))/25 arbejdstimer pr dobbeltlektion = 4.7 arbejdstime pr. dobbeltlektion inkl. konfrontationstiden Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Introduction Michael Voigt To give the students an overview Lecture/Exercises over the aims and goals of the course module. Tidsforbrug 2x45 min Module 1 Lecture 1a Lecture / exercises Dance, Fitness and gymnastics and health, and related physical parameters Michael Voigt V2,F4,K1,K2,K3 The students learn how to measure height, weight, resting heart rate, blood pressure, % body fat. Introduction to Excel and SPSS. Descriptive statistics and Normal Distribution 2x45 min Dance 1 Combined Lecture and Work shop / exercise. Dancing activities in a health perspective Rogerio Hirata V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn health related dancing exercises and measurement of health related parameters and systematic collection of data 2x45 min Fitness 1 Combined Lecture and Work shop / exercise. Fitness activities in a health perspective Gymnastics 1 Combined Lecture and Work shop / exercise. Gymnastics in a health perspective Lecture 1b Lecture/exercises Summary activities in the 4 previous modules Module 2 Oline Bjørkelund Martin Moesgaard V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn health related fitness exercises and measurement of health related parameters and systematic collection of data The students learn health related fitness exercises and measurement of health related parameters and systematic collection of data Michael Voigt V2,F4,K1,K2,K3, The students learn to evaluate the collected data using statistical methods learned at this point and to discuss these in a qualified health perspective. 2x45 min 2x45 min 2x45 min Lecture 2a Lecture / exercises Test and evaluation of aerobic workload and capacity direct and indirect Michael Voigt V1,V2, F4, K1,K2,K3 The students learn the theory behind measurement of heart rate load, and are introduced to indirect measurement of VO2max with e.g. step tests, yo-yo tests, one and two-point tests. Additionally they learn correlation analysis and prediction by linear regression. 2x45 min Side 17 af 21

45 Dance 2 Combined Lecture and Work shop / exercise. Aerobic dancing activities and testing and data collection Rogerio Hirata V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use dancing as aerobic exercise and measurement of heart rate load, and indirect measurement and testing of maximal aerobic capacity (VO2max) 2x45 min Fitness 2 Combined Lecture and Work shop / exercise. Aerobic fitness activities and testing and data collection Oline Bjørkelund V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use fitness exercises in aerobic training, and measurement of heart rate load and indirect measurement and testing of maximal aerobic capacity (VO2max) 2x45 min Gymnastics 2 Combined Lecture and Work shop / exercise. Aerobic activities in gymnastics and testing and data collection Martin Moesgaard V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use gymnastic exercises in aerobic training, and measurement of heart rate load and indirect measurement and testing of maximal aerobic capacity (VO2max) 2x45 min Lecture 2b Lecture/exercises Summary activities in the 4 previous modules Module 3 Michael Voigt V2,F4,K1,K2,K3 The students learn to evaluate the collected data using statistical methods learned at this point and to discuss these in a qualified health perspective. 2x45 min Lecture 3a Lecture / exercises Test and evaluation of Anaerobic workload and capacity direct and indirect Michael Voigt V1,V2, F4, K1,K2,K3 The students learn the theory behind measurement of anaerobic capacity and are introduced to indirect measurement of anaerobic work load and/or capacity with e.g. blood lactate level, jump height, sprint time, stair case running, Wingate test. Additionally they learn Inferential statistics with selected statistical tests 2x45 min Dance 3 Combined Lecture and Work shop / exercise. Anaerobic dancing activities and testing and data collection Rogerio Hirata V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use dancing as anaerobic exercise, and indirect measurement of anaerobic workload and testing of maximal anaerobic capacity 2x45 min Fitness 3 Combined Lecture and Work shop / exercise. Anaerobic fitness activities and testing and data collection Oline Bjørkelund V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use fitness as anaerobic exercise, and indirect measurement of anaerobic workload and testing of maximal anaerobic capacity 2x45 min Gymnastics 3 Combined Lecture and Work shop / exercise. Martin Moesgaard V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use gymnastics as anaerobic exercise, and indirect measurement of anaerobic work- 2x45 min Side 18 af 21

46 Anaerobic activities in gymnastics and testing and data collection Lecture 3b Lecture/exercises Summary activities in the 4 previous modules Module 4 load and testing of maximal anaerobic capacity Michael Voigt V2,F4,K1,K2,K3 The students learn to evaluate the collected data using statistical methods learned at this point and to discuss these in a qualified health perspective. 2x45 min Lecture 4a Lecture / exercises Test and evaluation of motor skills and performance Michael Voigt V1,V2, F4, K1,K2,K3 The students learn the theory behind testing and evaluation of motor skills and performance different tests are presented. Additionally they learn about objective vs. subjective measures and reliability and validity of measurement and testing 2x45 min Dance 4 Combined Lecture and Work shop / exercise. Dancing with focus on motor skills Rogerio Hirata V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use dancing exercises for practice of motor skills and performance. They learn to develop simple tests to evaluate motor skills and performance, and to evaluate reliability and validity of the test. 2x45 min Fitness 4 Combined Lecture and Work shop / exercise. Fitness with focus on motor skills Oline Bjørkelund V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use Fitness exercises for practice of motor skills and performance. They learn to develop simple tests to evaluate motor skills and performance, and to evaluate reliability and validity of the test. 2x45 min Gymnastics 4 Combined Lecture and Work shop / exercise. Gymnastics with focus on motor skills Martin Moesgaard V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use gymnastic exercises for practice of motor skills and performance. They learn to develop simple tests to evaluate motor skills and performance, and to evaluate reliability and validity of the test. 2x45 min Lecture 4b Lecture/exercises Summary activities in the 4 previous modules Module 5 Michael Voigt V2,F4,K1,K2,K3 The students learn to evaluate the collected data using statistical methods learned at this point and to discuss these in a qualified health perspective. 2x45 min Lecture 5a Lecture / exercises Test and evaluation muscle strength, power and endurance, and test batteries. Michael Voigt V1,V2, F4, K1,K2,K3 The students learn the theory behind testing and evaluation of muscle strength, power and endurance. Different tests are presented. 2x45 min Dance 5 Combined Lecture and Work shop / exercise. Rogerio Hirata V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use dancing exercises for practice of motor skills and perfor- 2x45 min Side 19 af 21

47 Dancing with focus on muscle strength, power, and endurance, and testing in batteries. mance. They learn to develop simple tests to evaluate motor skills and performance, and to evaluate reliability and validity of the test. Fitness 5 Combined Lecture and Work shop / exercise. Fitness with focus on muscle strength, power, and endurance, and testing in batteries Oline Bjørkelund V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use Fitness exercises for practice of motor skills and performance. They learn to develop simple tests to evaluate motor skills and performance, and to evaluate reliability and validity of the test. 2x45 min Gymnastics 5 Combined Lecture and Work shop / exercise. Gymnastics with focus on muscle strength, power, and endurance, and testing in batteries Martin Moesgaard V1,F1,F2,F3,K1,K2, K3 The students learn how use gymnastic exercises for practice of motor skills and performance. They learn to develop simple tests to evaluate motor skills and performance, and to evaluate reliability and validity of the test. 2x45 min Lecture 5b Lecture/exercises Summary activities in the 4 previous modules Closing session Summary of course activities, Instructions concerning exam and course evaluation Michael Voigt V2,F4,K1,K2,K3 The students learn to evaluate the collected data using statistical methods learned at this point and to discuss these in a qualified health perspective. 2x45 min 2x45 min *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen 1. Eksamensform: mundtlig - kombineret praksis og teori. 2. Sammenhængen mellem læringsmål, undervisnings-og eksamensform: kurset er en kombination af praktisk og teoretisk undervisning. 3. Kursusansvarlig og kursus-undervisere er eksaminatorer kombineret med interne bedømmere. 4. Eksamen afvikles på følgende måde: a. Ca. en måned før eksamen udleveres et ca. 15 opgavesæt+ tilhørende datasæt, der dækker hvad der svarer til en eksamination i hele pensum. Hvert sæt består af: 1. ca. 50% teoretiske spørgsmål, som kræver analyse af statistisk evaluering af data og 2. ca. 50% praktisk teoretiske spørgsmål, der vedrører anvendelsen af den teoretiske viden i praksis i kombination med de studerendes a priori fysiologiske viden (jf. fysiologiundervisning på 1 3. semester). b. Ved eksamen møder de studerende gruppevis, men de studerende eksamineres i hver gruppe mens de øvrige gruppemedlemmer er standby som medier. c. Den studerende som skal eksamineres, trækker ved eksaminationens start et opgavesæt, hvorefter vedkommende kan finde sine noter og løsninger frem og eksaminationen starter. d. Da det forventes at den studerende har besvaret spørgsmålene på forhånd, vil eksaminationen foregå ved at den studerende fremlægger svar på de givne spørgsmål, beregninger og beregningsresultater og foretager mindre praktiske demonstrationer hvor det er påkrævet. e. Eksaminationstiden er normeret af studieadministrationen (ca min). f. Ved selve eksamenen er der ikke afsat forberedelsestid. Side 20 af 21

48 Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen Digital Eksamen (DE) Side 21 af 21

49 Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 6. semester bachelor Idræt forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Semestrets overordnede tema er Den videnskabelige Undersøgelse. De studerende vælger som regel et projektemne inden for teknisk idrætsvidenskab, idrætsvidenskab, træning, eller sundhedsfremme eller idræt set fra et human/samfundsvidenskabeligt perspektiv. På dette semester skal de studerende integrere uddannelsens forskellige teoretiske dimensioner og metoder, således at idrætsteori og idrætspraksis kobles på en relevant måde. Studerende definerer et idrætsfagligt problem og frembringer data, som belyser dette problem. Studerende konstruerer praktiske forslag, der kan løse, mindske eller udbedre problemet, evaluerer løsningsforslag og formidler løsningen. I arbejdet med problemstillingen og løsningsforslaget skal de studerende lægge vægt på et videnskabeligt perspektiv. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Sjette semester indeholder et projektmodul (20 ECTS) og 2 kursusmoduler à 5 ECTS - Projektmodul: Den videnskabelige undersøgelse (2015 ECTS) - Kursusmodul: Ergonomi (5 ECTS) - Kursusmodul: Teams og teambaseret arbejde i teori og praksis (5 ECTS) Læringsmålene for kursusmodulerne i Ergonomi samt Teams og teambaseret arbejde i teori og praksis vil kunne bidrage til at det specifikke emneområde i projektmodulet bliver beskrevet og diskuteret med udgangspunkt i et videnskabeligt perspektiv. De studerende vil have mulighed for at arbejde med forskellige læringsformer såsom foredrag, opgave regning/workshop, diskussion, studenter præsentation, problem løsning, selv-studie, case arbejde og seminar. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Pascal MadeleineMathias Kristiansen, mvkpm@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Berit Lund Sørensen, blc@hst.aau.dk School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Feltkode ændret Feltkode ændret