Servicestandard for merudgifter

Transkript

1 Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Hindre at barnet eller den unges funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse forværres Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse kan forblive i hjemmet og dermed undgå anbringelse Familier med børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning at barnet eller den unge forsørges i hjemmet. Ydelsens indhold Dækning af nødvendige merudgifter som familier ikke ville have haft, hvis barnet/ den unge ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Familierne skal således selv dække de udgifter, de selv ville have afholdt, såfremt barnet ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Samtidig er der krav om at udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Beløbet fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb fastsat af Socialministeriet. Beløbet reguleres en gang årligt. Derudover skal de nødvendige merudgifter overstige et minimumsbeløb før der kan udbetales kompensation. Dette minimumsbeløb reguleres ligeledes af Socialministeriet, og udgør i kr. Der sker opfølgning minimum 1 gang årligt. 1

2 Eksempler på merudgifter Kost og diætpræparater Der kan ydes hjælp til dækning af nødvendige kost og diætpræparater, såfremt behovet er som følge af barnets/ den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske / langvarige lidelse, samt at behovet er tilstrækkeligt lægeligt dokumenteret som værende nødvendig for behandlingen af funktionsnedsættelsen. Som eksempler kan nævnes diabetes diæt, cøliaki diæt, sondemad og lignende, som er af afgørende betydning for helbredet fremover. Medicin Der kan ydes hjælp til dækning af egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin, som er nødvendig på grund af en nedsat funktionsevne eller kronisk /langvarig lidelse. Der kan kun søges dækning til den egenbetaling der står tilbage efter alle andre tilskudsmuligheder, herunder kronikertilskud, er fratrukket. Befordring Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til befordring af barnet /den unge til f.eks. behandling og fritid. Befordringsydelser efter servicelovens 41 er subsidiære til befordringsydelser efter andre bestemmelser. Der dækkes udgifter til befordring, når det er godtgjort, at der er tale om en reel merudgift som følge af funktionsnedsættelsen. Beklædning, vask m.m. Der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid / forbrug, som er en direkte følge af funktionsnedsættelsen. Endvidere kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp til dækning af vask, som følge af et ekstraordinært stort vaskeforbrug. Fritid Der kan ydes tilskud til dækning af merudgiften forbundet med særligt legetøj og andre udgifter til beskæftigelse i fritiden. Det er afgørende, at udgiften til legetøj /fritidsaktivitet kun er merudgiften, og der vil således i overvejende grad blive fratrukket egenbetaling svarende til, hvad et almindeligt stykke legetøj/fritidsaktivitet koster. Der skelnes mellem legetøj og hjælpemidler. Kurser Der kan ydes hjælp til kurser, hvis det anses som nødvendigt til forsørgelse af barnet i hjemmet. Den konkrete afgørelse om nød- 2

3 vendighed træffes af rådgiveren på det foreliggende grundlag. Ydelsens omfang En nærmere fastsættelse af den konkrete ydelse afhænger af den sandsynliggjorte udgift sammenlignet med centralt fastsatte standarder for, hvad der kan forventes som almindeligt udgiftsniveau det vil sige de udgifter man ville have haft, såfremt barnet ikke havde en funktionsnedsættelse. Særlige bemærkninger Servicestandard for tabt arbejdsfortjeneste Lovgrundlag Lov om Social Service 42. Mål med indsats Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Hindre at barnet eller den unges funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse forværres Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse kan forblive i hjemmet og dermed undgå anbringelse Forældre, der forsørger et barn under 18 år i hjemmet, hvor barnet har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det skal være en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge. Forældrene skal have måttet ophøre helt eller delvist med beskæftigelse, eller være forhindret i at påbegynde beskæftigelse f. eks. efter uddannelse. 3

4 Ydelsens indhold Lønkompensation i forbindelse med at forsørger helt eller delvist må ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet/ den unge. Der er 2 former for tabt arbejdsfortjeneste 1. En løbende ydelse med et konkret antal ugentlige timer 2. En ydelse i forhold til lejlighedsvis fravær fra arbejdspladsen Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i tidligere indtægtsgrundlag. For bevillinger givet efter 1. januar 2011 er der indført en maksimumsydelse. Det konkrete maksimum reguleres årligt med en procentsats fra Socialministeriet, og udgør i kr. pr. måned. Kriterier i forbindelse med tildeling Ved tildeling af ydelsen tages der udgangspunkt i graden af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, samt formålet med ydelsen. 1. Ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste som løbende ydelse, skal det dokumenteres, at der er tale om nødvendig pasning af barnet i hjemmet, og at barnet ikke kan passes i andet tilbud. Samtidig skal det være mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge. I udmålingen af timer indgår forældrenes arbejdstider. 2. Ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til enkeltdage, skal det være sandsynliggjort, at forældre skal deltage i nødvendige kontroller/behandling på hospitalet mv., minimum 4 gange årligt. Det udbetalte beløb beregnes når løntab dokumenteres evt. via lønseddel, samt dokumentation for hospitalsbesøg evt. i form af indkaldelse eller lignende. Ydelsens omfang Beregning af omfanget af antal timer hvortil der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste, vurderes på baggrund af barnets eller den unges funktionsniveau. Kun i særlige tilfælde ydes fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Der skal foreligge en plan, f.eks. i form af en anbefaling fra sygehus i forbindelse med restitution efter indlæggelse. Ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til enkeltdage, skal det være sandsynliggjort, at der skal deltages i nødvendige kontroller/behandling minimum 4 gange årligt. 4

5 Særlige bemærkninger Eventuelle besparelser på befordring og betaling til institution fratrækkes. Udgangspunktet er, at forældre benytter de tilbud der er i forhold til det enkelte barn. F. eks. pasning i almindelig dagsinstitution eller specialinstitution, SFO efter endt skoletid eller heldagsskoletilbud. Tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at barnet ikke forsvarligt f.eks. af behandlingsmæssige årsager kan benytte offentlige tilbud. En vurdering heraf vil ofte bero på en lægelig vurdering eller en udtalelse fra det konkrete tilbud. Der skal være særlig opmærksomhed på konsekvenserne for forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder konsekvenser for a-kasseforhold, barselsdagpenge, pension og ferieforhold. Ved grundlag for ophør af bevilling gives 3 måneders varsling. Dette kan f.eks. være hvis betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er til stede, eller der vurderes at være sket væsentlige ændringer i behovet for tabt arbejdsfortjeneste. Servicestandard for aflastning uden for hjemmet Lovgrundlag Servicelovens 44, jf. 84, stk. 1. Mål med indsats Målet er at aflaste forældre eller nære pårørende til børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse for at støtte dem til fortsat at kunne tage vare på deres barn i hjemmet, og få mere tid til eventuelle andre børn i familien Familier, der forsørger et barn eller en ung med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som har behov for aflastning som konsekvens af barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Kriterier i forbindelse med tildeling Ved tildeling tages blandt andet udgangspunkt i familiens behov for aflastning, herunder hensyn til eventuelle søskendes behov, og familiens behov for en fleksibel løsning. 5

6 Indsatsens indhold I forbindelse med aflastning uden for hjemmet skelnes mellem to indsatser. Legeaftaler foregår på en institution i dag/aften-timer. Døgnaflastning foregår som udgangspunkt i plejefamilier. I de tilfælde, hvor behovet for aflastning eller pleje ikke kan opfyldes i en plejefamilie, kan der bevilges aflastning på institution. Som udgangspunkt benyttes Viborg Kommunes egne institutioner. Indsatsens omfang For legeaftaler er udgangspunktet, at der kan bevilges op til 1 legeaftale pr. uge. For døgnaflastning er udgangspunktet, at der kan bevilges op til 4 døgn pr. måned. Efter en individuel konkret vurdering kan der bevilges ferieaflastning Særlige bemærkninger Hvis barnets eller den unges funktionsnedsættelse er særligt indgribende for familien, kan der efter en individuel og konkret vurdering bevilges yderligere døgnaflastning, herunder fleksible løsninger i form af kombinationer af dag- og døgnaflastning. Dette særligt, hvis der er tale om alternativ til anbringelse. Efter Servicelovens 44, jf. 84 kan der, i særlige tilfælde, bevilges afløsning i hjemmet i form af praktisk hjælp, f.eks. som hjælp til rengøring. Servicestandard for timeaflastning i hjemmet Lovgrundlag Servicelovens 41 Mål med indsats Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Hindre at barnet eller den unges funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse forværres 6

7 Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse kan forblive i hjemmet og dermed undgå anbringelse Familier med børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som har behov for afløsning/aflastning som konsekvens af barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Kriterier i forbindelse med tildeling Ved tildeling tages blandt andet udgangspunkt i familiens behov for aflastning, herunder hensyn til eventuelle søskendes behov, og familiens behov for en fleksibel løsning. Indsatsen indhold Timeaflastning i eget hjem og uden overnatning. En aflastningsperson kan findes enten via aflastningsordningen eller ved at familien selv finder en egnet person. Indsatsen omfang Som udgangspunkt kan bevilges op til 15 timer aflastning pr. måned. Efter aftale med aflastningspersonen kan familien fordele de tildelte timer efter behov. Timer kan dog ikke overføres mellem kalenderår. Særlige bemærkninger Yderligere aflastning kan bevilges, når der er tale om alternativ til anbringelse øvrige søskendes helt særlige behov Aflastning efter Servicelovens 41 skal ses i sammenhæng med aflastning efter 44 og 52, stk. 3, nr. 5. Udgangspunktet er, at anvendelse af en af de øvrige aflastningsordninger skal gå forud for anvendelsen af servicelovens 41 til aflastningsformål. Hvis en af servicelovens øvrige aflastningsordninger ikke er tilstrækkeligt i det konkrete tilfælde, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til ansættelse af en hjælper efter servicelovens 41 til aflastning. 7