Sagsnr Referat Udsatterådet 7/ Dokumentnr

Transkript

1 Referat Udsatterådet 7/12-16 Dato: 7. december 2016 Tid: 12:00-16:30 Sted: Jobcenter Lærkevej, København NV, Bankboksen Mødedeltagere: Peter Juul (formand) Nanna W. Godtfredsen (Gadejuristen) Jørgen Kjær (Brugerforeningen) Gitte Frydensbjerg (WeShelter) Kira West (Reden) Lotte Molsing (Kirkens Korshær) Ole Svendsen (SAND Kbh) Christian Hviidt (Dansk selskab for addiktiv medicin) Torben Larsen (Kontaktudvalget) Lasse Hammer Holm (sekretær) Rikke Busk Folkmann (sekretær) Laura Rømer Weirsøe (sekretær) Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Rikke Busk Folkmann Afbud fra: Robert Olsen (Kofoeds Skole), Anja P. Bloch (Brugernes Akademi) og Ninna Hoegh (Projekt UDENFOR) Dagsorden VELKOMST OG FROKOST Fixelancen og placering af døgnåbent fixerum (orientering vedlagt) Pause Frikommuneforsøg på boligområdet (orientering vedlagt) Drøftelse af budskaber til Jobcenter-indsats/mødet med udsatte borgere (se vedlagte udkast til drøftelse) Pause V. Mi Kortzau fra Socialforvaltningens Center for Politik Susan Fiil Præstegård fra Center for Politik i Socialforvaltningen orienterer om kommunens frikommuneforsøg Alle der tages udgangspunkt i oplæg fra Rikke om Væksthuset resultater af Jobindikatorprojektet Voksne Bernstorffsgade København V [email protected] EAN nummer

2 Rundvisning på Lærkevej og fælles dialog om indsatsen for de mest udsatte borgere Fremtidigt samarbejde med TMF, Politi og Sikker by Fælles orienteringer, årshjul for 2017, afrunding og tak for i år Jan Rix Rasmussen, chef for BIF-SOFenheden, Maria Bødker Boje, Centerchef Jobcenter KBH, Tina Hegaard, sagsbehandler Job og Indsats, Tina Jensen, Afdelingschef Centerindgangen Der skal samles op på mødet d. 7. september med TMF, Sikker By og Politi og tages beslutning om, hvordan vi skal gå videre Alle Referat Ad 1) Frokost og velkomst Peter Juul og Laura Rømer Weirsøe bød velkommen og dagsordenen blev godkendt. Ad 2) Fixelancen og placering af døgnåbent fixerum Mi Kortzau fra Socialforvaltningens Center for Politik lagde ud med at præsentere forvaltningens forslag til placeringen af et døgnåbent fixerum. Mi Kortzau fremlagde fordelene og ulemperne ved henholdsvis at holde døgnåbent i Skyen og Halmtorvet 17 og præsenterede statistik for brug af begge stofindtagelsesrum. Ad 2.1) Udsatterådets bemærkninger til placeringen af døgnåbent fixerum Udsatterådet lagde ud med at spørge til, hvorvidt man fra forvaltningens side har hørt hvad brugerne af fixerummene selv foretrækker. Mi Kortzau svarede, at det har man ikke, da der jo sidder repræsentanter for brugerne bl.a. i Udsatterådet, som kender til deres holdninger. Dermed har man ved at høre Udsatterådet også taget højde for brugernes svar. Udsatterådet spurgte dernæst, om der er lige stor kapacitet på de to steder (Skyen og Halmtorvet 17). Mi Kortzau svarede, at der er mere Side 2 af 11

3 plads i Halmtorvet 17, især hvad angår rygepladser, som der er ekstra behov for. Udsatterådet bemærkede, at det er utilfredsstillende, at det ikke opfattes som en mulighed at holde begge fixerum døgnåbne, når efterspørgslen, jf, den præsenterede statistik, tydeligvis er høj nok til at der er grundlag for det. Udsatterådet gav derpå udtryk for, at begge fixerum bør være døgnåbne. Hvis der absolut skulle vælges kun ét af de to steder, pegede Udsatterådet på, at Skyen bør holdes døgnåben, da den i forvejen er det, og det dermed er den enkleste og mest kendte løsning. Udsatterådet gjorde det dog klart, at Rådet vil presse på for at sikre at Halmtorvet 17 også bliver holdt åbent sideløbende. Herefter drøftede Rådet problematikken om, at der også skal tages højde for om der er personale nok i fixerummene, og at meldingerne fra brugerne er, at der i Halmtorvet 17 mangler folk, der kan hjælpe med brugernes sociale og praktiske problemer, og ikke kun hjælpe med stofindtag. Udsatterådet gav udtryk for, at der akut mangler medarbejdere. Nanna W. Godtfredsen stillede sig undrende overfor, hvorfor kommunen ikke følger op på det de har lovet, med at stille arbejdskraft til rådighed. Kira West spurgte ind til, om forvaltningen er bekendt med, om åbningen af H17 har tiltrukket brugere, som ikke i forvejen benyttede Skyen, og om der ligger overvejelser om, hvordan der skal tages hånd om dem, som benytter H17, men ikke ønsker at benytte Skyen. Derudover havde Kira West en bemærkning omkring, at hun savnede en undersøgelse af, hvordan man får fat i de forskellige brugere på de to steder. Mi Kortzau svarede, at det umiddelbart er de samme brugere, der kommer begge steder. Der er ikke oplevet nogen særlige grupperinger i H17. Udsatterådet forhørte sig dernæst om, hvor længe beslutningen om placering af et døgnåbent fixerum gælder. Mi Kortzau svarede at det er frem til Herefter noterede Udsatterådet, at behovet for endnu et døgnåbent fixerum bør undersøges og vurderes langt inden 2020, eksempelvis allerede næste år. Rådet anbefalede derfor, at der Side 3 af 11

4 gennemføres en brugeranalyse af behovet fx efter 6 måneders åbning af ét af rummene. I forlængelse af denne diskussion fremhævede Nanna W. Godtfredsen, at det bør diskuteres hvilke krav for adgang til fixerummene der er officielt og i praksis, især med hensyn til bortvisninger. Hun nævnte en sag hvor en borger er blevet bortvist fra et af fixerummene pga. lugtgener fra vedkommendes sår, og at der skal tages bedre hensyn til tærsklen for, hvornår en borger kan bortvises, især hvis der kun skal holdes døgnåbent ét sted. AD 2.2.) Fixelancens fremtidige anvendelse Mi præsenterede forvaltningens forslag til hvad Fixelancen fremover kan bruges til, da der kun er driftsmidler til driften frem til indeværende års udgang. Mulighederne er bl.a. at overlevere den til Odense Kommune eller Brugerens Akademi, men det blev understreget, at forvaltningen er interesserede i at høre, hvad Udsatterådet har af forslag. AD 2.3.) Udsatterådets bemærkninger til Fixelancens fremtidige anvendelse Udsatterådet lagde ud med at spørge, hvordan det behov Fixelancen dækker skal fyldes, når den ikke længere er i brug? Mi svarede, at Halmtorvet 17 vil kunne dække det. Dernæst rejste Peter Juul spørgsmålet om, hvorvidt en privat aktør må drive et fixerum, og dermed Fixelancen. Udsatterådet bemærkede hertil, at retsgrundlaget for at en privat aktør ikke må drive fixerum er ugyldigt Peter Juul kaldte det en retsvildfarelse, at Socialforvaltningen mener det modsatte. Udsatterådet mener fortsat, at Fixelancen skal blive i København, og udelukkede dermed en overlevering til Odense som en mulighed. Udsatterådet pegede desuden på, at Fixelancen skal overgives til en social aktør, der ikke i forvejen har en driftsoverenskomst med kommunen. Det blev foreslået, at markedet for sociale aktører skal afsøges, for at finde relevante kandidater til at overtage Fixelancen. Der blev dernæst enighed om, at Udsatterådet udarbejder et notat om Side 4 af 11

5 retstilstanden på området, der kan give et klart svar på hvad lovgivningen siger, om muligheden for at en social/privat aktør kan drive fixerum. Udsatterådet tilbød i forlængelse af dette, at udarbejde en liste over forslag til aktører, som Socialforvaltningen kan overgive Fixelancen til. AD 3) Frikommuneforsøg på boligområdet Susan Fiil Præstegård fra Socialforvaltningens Center for Politik indledte orienteringen med et oplæg om baggrunden, ansøgningsprocessen og indholdet i frikommuneforsøget, samt kommunens idéer til, hvilke konkrete projekter der kunne igangsættes, såfremt de bliver accepteret af Social- og Indenrigsministeriet. Susan Fiil Præstegård opfordrede Udsatterådet til at fremsige egne idéer og bemærkninger til kommunens projektforslag på boligområdet. Københavns kommune er gået sammen i et kommunenetværk med Høje Taastrup, Roskilde, Aarhus, Favrskov og Randers Kommune. Der er blevet indsendt 5 forskellige ansøgninger inden for de fem overordnede temaer: midlertidigt huslejetilskud, midlertidig lejekontrakt, midlertidig bolig, delebolig og nybyggeri. Susan Fiil Præstegård gjorde opmærksom på, at målgruppen har været svær at sætte, pga. blandingen af kommuner i samarbejdet. Derfor er målgruppen generelt bred og overordnet. Udsatterådet hæftede sig især ved ansøgningen om et deleboligprojekt. Susan Fiil Præstegård forklarede, at deleboligerne bliver udvidet fra studerende, til også at kunne gælde for flygtninge. Deleboliger er egentlig kun for 3 personer, men frikommunerne har været i dialog med LO om mulighederne for en ændring. Udsatterådet spurgte ind til, hvorfor deleboligordningen kun har omfattet unge, og hvorfor deleboliger til unge prioriteres, i stedet for boliger til familier eller samboende. Udsatterådets medlemmer pegede på, at mange udsatte kvinder fx gerne bo sammen med andre kvinder, frem for alene. Deleboliger kunne derfor potentielt gavne flere. Susan Fiil Præstegård fortalte herefter, at lovgivningen er en barriere for den mulighed. I forlængelse heraf anbefalede Udsatterådet, at man i Københavns Kommune forsøger at opnå dispensation til at udsatte Side 5 af 11

6 familier kan få lov til at bo i boliger uden krav om, at der fx skal være ét rum pr. person. Susan Fiil Præstegård bemærkede, at man gennem projektansøgningen beder om at få lov til at få boligstøtte til topersoners delebolig. Dog skal alle beboere flytte ind den samme dag, hvilket spænder en del ben for projektet. Laura Rømer Weirsøe spurgte ind til om projektgruppen gør sig yderligere overvejelser omkring målgruppen, hvortil Susan Fiil Præstegård svarede, at ledelsen arbejder med målgruppespørgsmålet. Udsatterådet foreslog herefter, at mor og barn kan dele værelse, i stedet for sådan som det er nu, hvor hver person skal have ét værelse. Udsatterådet påpegede, at tanken omkring krav til boligerne er gode, men at man også skal tage i betragtning, hvor dem der skal bo der, kom fra før. fx vil mange, der kommer fra krisecentre være tilfredse med et enkelt værelse, og ikke en stor lejlighed hvor de bor alene. Til temaet om nybyggeri blev det bemærket, at elevatorkravet er dyrt, og der kigges på, om det er nødvendigt. Peter Juul spurgte ind til, om der har været dialog med Handicaprådet. Susan svarede, at det har der, og at det er en svær afvejning. Peter Juul spurgte yderligere ind til, hvordan man skal få de mænd, som bor alene i små lejligheder/boliger, til at flytte ud i mere sociale boligforhold såsom pensionater, således at deres lejligheder kan komme andre til gavn. Torben Larsen udtrykte en generel bekymring for det stigende fokus på, at borgere skal ud i egen bolig. Han spurgte til, om det overhovedet er sikkert at målgruppen ønsker egen bolig, og om det er godt for alle i målgruppen? Torben Larsens bekymring gik på, at folk bliver skubbet ud i egen bolig, hvis de hverken kan eller vil bo alene. Torben Larsen påpegede at det måske vil være dyrt her og nu, men at det på lang sigt kan virke besparende for kommunen at tænke i alternative boformer for den målgruppe, hvor de kan støtte hinanden. Kira West bakkede Torben Larsen op med pointen om, at der bør skabes en mellemform, der støtter via fællesskabende aktiviteter til borgerne. Udsatterådet gav udtryk for, at det er her, der især er brug Side 6 af 11

7 for hjælp og støtte. Frikommuneprojektet kan give kommunen værktøjer, til at håndtere de forskellige borgeres udfordringer. Nanna W Godtfredsen bemærkede, at der skal være styr på, hvordan tilbuddet bliver omsat til virkelighed, og at nogen ikke skal tilbydes en bolig, som de ikke kan eller bør anbringes i. Kira West opfordrede til, at frikommuneforsøget tager fat i private aktører til at samarbejde med, og fortæller dem om hvad projektet er, og hvad de private aktører muligvis vil kunne bidrage med. Nanna W Godtfredsen påpegede desuden en bekymring omkring Brugen af 108, da der er mange eksempler på, at borgere der burde tilbydes 108 placeres i mellemformstilbud, som ikke matcher de behov, de reelt har. Peter Juul takkede Susan Fiil Præstegård for oplægget. AD 4) Drøftelse af budskaber til Jobcenter-indsats/mødet med udsatte borgere Peter Juul fortalte, at der på forhånd er udsendt et par spørgsmål til Jobcenteret. Derefter drøftede Rådet hvilke anbefalinger, der skulle gives videre til sagsbehandlerne. Udsatterådet bemærkede, at det er vigtigt at rejse spørgsmålet om, hvordan der arbejdes med sagsbehandlerens tro på og evne til at motivere borgeren. det blev påpeget, at det er vigtigt, at der ikke kun tænkes i at motivere borgeren, men også i at sagsbehandleren er motiveret og har tro på at borgeren kan komme i beskæftigelse. Udsatterådet blev enige om at anbefale, at det generelle menneskesyn og reel medfølelse skal fylde meget mere i jobcenterets arbejde med borgeren. Spørgsmål til jobcenteret: Hvordan arbejder I med medarbejderes motivation? Forskning viser, at medarbejderens motivation spiller en stor rolle i borgerens forløb Er der flere udsatte borgere nu end tidligere? Beskæftigelsen stiger i kommunen. AD 5) Rundvisning på Lærkevej og fælles dialog om indsatsen for de mest udsatte borgere Side 7 af 11

8 Mødet med jobcenterindsatsen startede med en rundvisning i den fælles indgang ml. Jobcenteret og Socialforvaltningen. Maria Bødker Bøje, chef for Jobcenteret Lærkevej og Jan Rix Rasmussen, chef for BIF-SOF enheden, viste rundt på jobcenteret. Maria Bødker Bøje fortalte om sine visioner og strategier for centeret. Under rundvisningen var der åben dialog omkring de borgere, der tilhører jobcenteret, og de problematikker, de møder både fra systemet og borgerne. Kira West spurgte ind til koordineringen af det store jobcenter, hvor borgeren oplever, at der er meget, der er det vigtigste for borgeren, og spurgte ind til, hvordan de håndterer koordineringen på tværs af faggrupperne. Maria Bødker Bøje fortalte, at det er en problematik, de arbejder med løbende, og som hele tiden kan forbedres. Peter Juul beskrev det råderum som jobcenteret trods alt har i den store lovgivning, og han opfordrede Maria Bødker Bøje og Jan Rix Rasmussen til at benytte det råderum mere. Kira West bakkede Peter Juul op og pointerede, at en fredning af borgeren, så de kan være i en proces uden for systemet, er noget hun oplever, fungerer godt for den udsatte målgruppe. Det tværgående samarbejde med sundhedsvæsenet osv. blev endvidere diskuteret, fordi det netop er i samarbejdet mange af løsningerne til borgerens problematikker findes. Udsatterådet spurgte ind til centrets brug af Revalideringsbestemmelsen. Maria svarede at de bruger den. I praksis bruges den via indstilling til revalidering. Her foregår den gennem virksomhedsrevalidering. Uddannelsesrevalidering er ikke så relevant her. Dilemmaet er, at borgerne skal kunne arbejde 37 timer om ugen, det er noget, de internt i kommunen drøfter. Hvor meget skal der dokumenteres osv. Problemet herude er, at borgeren til at starte ikke kan arbejde 37 timer. Der skal stilles garanti for de timer, og det er noget Maria arbejder meget med. Hun mente ikke, der er mange, der kan drage nytte af denne regel. Udsatterådet spurgte ind til Jobcenterets brug af socialøkonomiske virksomheder. Til det svarede Maria Bødker Bøje, at der er samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, og at samarbejdet er rigtig godt, fordi de blandt andet er mere rumlige end andre. Maria Side 8 af 11

9 Bødker Bøje prøver også selv at samarbejde med andre socialøkonomiske virksomheder på den måde via indkøb, rengøring osv. Laura Rømer Weirsøe spurgte Jan Rix Rasmussen, om de gør noget særligt for de udsættelsesstruede? Jan Rix Rasmussen fortalte, at der kommer en sanktionsvarsel, hvor der sendes lister ud til de boligsociale medarbejdere, der opsøgere borgerne. Det kan være, at man får sendt nogen videre i et samarbejde, og kontakter de forskellige parter, der kan bidrage til at forhindre en sanktion for borgeren, evt. en kontaktperson. Ca. 80 % får de stoppet. Jan Rix Rasmussen eftersender data omkring udsættelsesstatistik og jobcenterets arbejde med udsættelsestruede borgere som følge af jobreformen. Sekretariatet udsender det med referatet. AD 6) Fremtidigt samarbejde med TMF, Politi og Sikker by Der blev samlet op på drøftelserne med TMF, Politiet og Sikker By ved sidste Udsatterådsmøde, og Nanna W. Gotfredsen mente helt afgjort, at der skal samarbejdes videre med Politiet især (og måske ikke alle aktørerne, der var til stede ved sidste møde). Nanna W. Gotfredsen nævnte et eksempel på politiets behandling af udsatte i Folkets Park, hvor der var over 30 anholdelser af afrikanere. Heraf samlede Nanna W. Gotfredsen 14 af sagerne op og vandt erstatningssagerne. Laura Rømer Weirsøe påpegede vigtigheden af, at de konkrete eksempler bringes i spil i samarbejdet med Politiet. Peter Juul tilføjede at Udsatterådets rolle bl.a. er at fortælle om de handlemuligheder, de forskellige aktører trods alt har i forhold til de udsatte borgere. Nanna W. Gotfredsen foreslog, at der kun samarbejdes med Politiet, og foreslog at der etableres et mindre råd eller arbejdsgruppe, hvor der kan blive udarbejdet en udsattepolitik i samarbejde med Politiet. Kira West mente, at der skal arbejdes hen imod et nyt politi, der i krydspresset kan håndtere de udsatte på en mere human måde. Der skal fortsat tænkes i konkrete eksempler på det videre arbejde med Politiet, og punktet bliver sat på igen til det næste møde. Side 9 af 11

10 AD 7) Fælles orienteringer, årshjul for 2017, afrunding og tak for i år Begge referater for Udsatterådets to seneste møder blev godkendt. Forvaltningens orienteringer vedrørende revisionen af servicelovens voksenbestemmelser, status på væggelus på Sundholm og fratagelse af særtilskud blev udskudt til næste møde. Peter foreslog, at det første Udsatterådsmøde i 2017 bliver lagt i marts måned. Det blev endvidere besluttet, at der for så vidt muligt, bliver holdt Udsatterådsmøder på onsdage i Peter Juul orienterede rådet om, at han skal deltage i en følgegruppe for Borgerens Plan, første møde afholdes d 21 december Peter Juul forklarede konceptet i Borgerens Plan, og Udsatterådet diskuterede kort dets indhold. Kira West bedte Peter Juul om at gå videre med budskabet om, at Borgerens Plan ikke kun skal gå på tværs af SOF, men alle forvaltningerne. Dernæst nævnte Laura Rømer Weirsøe, at Udsatterådets årsrapport for 2015 er klar til at gå i trykken, og at næste års rapport for 2016 med fordel kan have fokus på beskæftigelse. Endvidere orienterede Laura Rømer Weirsøe om, at Udsatterådet vil få en række nye medlemmer næste år, der vil bringe rådets størrelse op på 18 medlemmer. De nye medlemmer af Udsatterådet er: Kira West (leder af Reden International), Lotte Molsing (chef for Kirkens Korshær), Mirka Mozer (direktør Indvandrerkvindecentret), Susanne Svenningsen (Mødrehjælpen), Birthe Lundgren (Grevinde Danners krisecenter), Margrethe Wivel (Settlementet) og Mille Schiermacher (projektleder i det Grønlandske hus). Slutteligt gjorde Laura Rømer Weirsøe opmærksom på, at der vil blive oprettet et råd for frivilligt arbejde fra Til dette bemærkede Kira West, at det bliver vigtigt at skabe synergi og samarbejde blandt Udsatterådet og Rådet for frivilligt socialt arbejde. Slutteligt orienterede Kira West om, at kvindecenteret åbnede i sidste uge, og at det går rigtig godt. Der er lige nu to kvinder og fem børn i centeret. Det nye center er under 109, og der er plads til i alt 12 kvinder. Side 10 af 11

11 REFERAT Peter Juul takkede af for et godt år i Rådet, og ønskede alle en rigtig god jul og et godt nytår. Side 11 af 11