Lasse Hammer Holm, sekretær Laura Rømer Weirsøe, sekretær Nanna Bjørnbak Christoffersen, referent

Transkript

1 REFERAT Referat Frivilligrådsmøde d. 12. december januar 2018 Dato: Den 12. december 2017 Tid: 15:00-18:00 Sted: Dybbølsgade 41, 1721 København V Mødedeltagere: Robert Olsen (formand), Ole Vesterlund (Frivilligcentrene), Lise Poulsen (Muhabet), Lars Gydesen (Linje 14), Pernille Scheel (Røde Kors Hovedstaden), Jan Andersen (Nabo Østerbro), Nicolas Christiansen (Red Barnet Ungdom), Margrethe Wivel (Settlementet), Lise-Lotte Duch (Fakti), Ida Brix (GAME), Winnie Berndtson (Kirkens Korshær København). Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nanna Bjørnbak Christoffersen Lasse Hammer Holm, sekretær Laura Rømer Weirsøe, sekretær Nanna Bjørnbak Christoffersen, referent Ikke til stede: Lavuk Entertainment, Sind Ungdom, WeShelter. Dagsorden CfP - Bernstorffsgade Bernstorffsgade København V EAN nummer

2 Tid og dagsordenspunk t Ad1) 15:00-15:05 Ad2) 15:05-15:30 Ad3) 15:30 16:20 Emne 16:20-16:30 Pause Ad4) 16:30-17:10 Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Orienteringer: - Opfølgning på kommunalvalg - Opfølgning på Rådets møde med SUD den 1. november - Status på forsikring af frivillige Dialog med det nationale Frivilligråd - Hvad laver det nationale råd? - Fælles dagsordener? Viden om andre kommuners råd og håndtering af samarbejde om området Status på Rådets arbejdsprogram: Hvad skal der ske i 2018? Ansvarlig Robert Olsen, formand Lasse Hammer Holm/ Laura Rømer Weirsøe V. Vibe Klarup, formand for det nationale Frivilligråd, samt fælles drøftelse Fælles drøftelse og gruppearbejde Ad5) 17:10-17:25 Ad6) 17:25-17:50 Ad7) 17:50 18:00 Nedsættelse af arbejdsgruppe til evaluering og sparring om 18- uddelingen 2018 og 2019 Input til Frivilligrådets årsberetning samt indhold til Frivilligrådets hjemmeside (udkast til årsrapport samt link til hjemmeside udsendes med dagsorden) Afrunding og evt. forslag til dagsordensemner til næste møde i Rådet. Lasse Hammer Holm Nanna Bjørnbak Christoffersen Robert Olsen, formand Side 2 af 9

3 Ad 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Robert åbner mødet, og dagsorden og referat godkendes. Medlemmerne bliver bedt om at lave en præsentationsrunde. Ad 2) Orienteringer Sekretariatet orienterer Rådet om kommunalvalget. Der er kommet nye navne i Socialudvalget og en ny socialborgmester - Mia Nyegaard. Der er en stor ændring i Socialudvalgets sammensætning og som Frivilligråd er det vigtigt, at vi gør opmærksom på os selv over for det nye Socialudvalg. Herefter kommer en opfølgning fra Rådets møde med Socialudvalget d. 1. november. Mødet gav et indtryk af, at Socialudvalget havde en stor velvilje i forhold til at inddrage Frivilligrådet. Rådet var enige om, at det havde været en positiv oplevelse at mødes med Socialudvalget. Dog blev der også givet udtryk for, at politikerne nogle gange løber fra de ting, de ellers havde sagt, de ville gøre. Der er dog en klar forhåbning og forventning om, at Frivilligrådet skal holde politikerne fast på det, de lover. Frivilligrådet er enige om, at Rådet skal presse på i forhold til at møde det nye Socialudvalg, så vi kan få etableret en relation til dem. Det vil vi tale nærmere om senere på dette møde. Herefter gives en status på forsikring af frivillige. Der er udarbejdet et udkast til en indstilling til Socialforvaltningens direktion, hvori direktionen bedes tage stilling til, om den er interesseret i at Socialforvaltningen forsikre frivillige, der yder en frivillig indsats i tilknytning til løsning af kommunale opgaver. Der kommer til at være et møde med Københavns Kommunes forsikring i starten af 2018, og afhængigt af udkommet heraf er forventningen, at Socialforvaltningens direktion vil kunne behandle sagen senest i februar Indstillingen vil indeholde en række forskellige løsningsmodeller. Eksempelvis kan Borgerrepræsentationen lægge beslutningen ud til de enkelte udvalg, således at udvalg til udvalg selv kan styre hvordan og hvorvidt forsikringsmuligheden skal implementeres. En anden model er, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de forskellige forvaltninger. Forsikring af frivillige har været Frivilligrådets mærkesag, så henvendelsen til Jesper Christensen om forsikring af frivillige skal opdateres og sendes til den nye Socialborgmester. I forlængelse af dette giver Rådet udtryk for, at forsikring af frivillige skal blive ved med at være et punkt på dagsordenen til Frivilligrådsmøderne. Ad 3) Dialog med det nationale Frivilligråd Der bliver hilst velkommen til Vibe Klarup. Rådet laver en præsentationsrunde. Vibe præsenterer sig selv, hun har været formand for det Nationale Frivilligråd i seks år og slutter i udgangen af januar Vibe fortæller, at Socialministeren er Side 3 af 9

4 socialkonservativ i sin tilgang til civilsamfundet, hvor frivillige organisationer ses som noget, der skal forbedre velfærden. Rådet er nedsat med henblik på, at staten skal støtte op om civilsamfundet. Det blev konkluderet, at det kommunale har stort potentiale i forhold til at kunne understøtte det frivillige foreningsliv - også i forhold til at kunne nå ud lokalt. Man ønsker at styrke den frivillige sektor. Der blev nedsat en gruppe, som skulle se på civilsamfund, som konkluderede følgende: Først og fremmest blev det anbefalet, at man bruger paragraf 18-midlerne på frivillige organisationer og ikke alt muligt andet. Desuden blev det anbefalet at se på den politiske debat ude i kommunerne om, hvad man skal med de frivillige i kommunen og hvordan man bedst bakker dem op - eksempelvis gennem lokale frivilligråd. Endelig har de kigget på Frivilligcentrene. Og man kunne lade sig inspirere af community-based frivilligt arbejde som man ser andre steder i Europa. Det afspejler den nye civilsamfundsstrategi ikke helt den handler primært om at få det frivillige udbredt. Endelig skal der ses på det økonomiske hvilke pengestrømme er der ift. civilsamfund? Der kommer fokus på økonomi snarest, og ikke kun de statslige puljer. Men hvor er det eksempelvis vækstpotentiale økonomisk? Vibe fortæller, at en ny undersøgelse viser, at 1/5 af befolkningen ikke føler, de er med i vores samfund, og en stor gruppe føler, de hænger på kanten af samfundet. Det frivilliges hovedformål må være at nå disse mennesker. Rådet spørger ind til, om der er noget, der sikrer en bredde i det frivillige arbejde? Det mangler, mener Vibe, og det vil det Nationale Frivilligråd kritisere i Socialministeriet. Der er behov for en model, der sikrer repræsentation af forskellige fagligheder og forskellige størrelser af frivillige organisationer og foreninger. Hvis lokale frivilligråd begynder at udveksle viden, og hvis det kunne være repræsenteret i ét råd, så kunne den faglighed og viden så stærkt. Vibe ville ønske, at frivilligrådene stod stærkt. Hvad vil man gøre for at få små foreninger ind i det Nationale Frivilligråd? Den problematik er ikke helt løst. Et eksempel kunne være, at der blev lavet et krav om, at to små foreninger skal være repræsenteret i Rådet. På den måde kan man også få aspekter ind ift., hvordan man overlever som lille forening. Der ligger en stor faglig kompetence hos de små foreninger. Frivilligrådet spørger Vibe, hvordan de lokale frivilligråd i de andre kommuner kører. Vibe fortæller, at der ikke er blevet lavet en opsamling på, hvordan det går derude, og hvad de foretager sig. Så man skal gøre sig umage i forhold til, hvad man synes giver mening at lave. Til næste nationale frivilligrådsmøde har de et punkt om, hvordan de understøtter de lokale frivilligråd politisk og administrativt. Frivilligrådet i Københavns Kommune mener, at det kan være udfordrende at finde tid og ressourcer til at deltage i frivilligrådsmøder, hvis man er en landsdækkende organisation uden mange ressourcer. Hvis man gerne vil have en bred repræsentation i de lokale frivilligråd, kan repræsentationen for eksempel være mere sagsorienteret, så man inviterer foreninger ind til drøftelse af et specifikt emne. Det interessante ved at være i et lokalt frivilligråd er Side 4 af 9

5 der, hvor tingene spiller sammen for målgruppen, og hvor man rent faktisk har indflydelse på kommunalpolitikken fx inden for socialpolitik, kultur- og fritid, beskæftigelse, så den i højere grad formuleres med øje for, at der både er en kommune og et civilsamfund, og så Frivilligrådet ikke kun er et høringsorgan. Det er, når frivilligråd og kommune spiller godt sammen, at det giver god mening at være i et lokalt frivilligråd. Som lokalt frivilligråd kan vi gå ud og tage fat i nogle konkrete sager og arbejde med dem. Frivilligrådet i Københavns Kommune vil gerne øge bevidstheden om det frivillige arbejde i kommunen, fordi det i høj grad mangler. Red Barnet Ungdom oplever, at det er de fagprofessionelle, som har lyst til at samarbejde, så problemet har været at få embedsværket og politikerne i tale. Det kan nogle gange opleves, som om man skal sparke døren ind på kommunen, før man kan få dem i tale, men de fagprofessionelle er meget velvillige. Andre indvender, at det handler meget om, hvilket område man laver frivilligt arbejde indenfor. I fremtiden kunne Frivilligrådet i Københavns Kommune godt være mere bidske også i forhold til de andre forvaltninger. Der mangler nogle gange en føling med, hvad der foregår ude i den virkelige verden så der skal være en kanal, man kan kommunikere på, fordi administrative medarbejdere i kommunen mangler et indtryk af det yderste led. Det er væsentligt, at hvis der skal samarbejdes, så må man finde nogle fælles punkter at mødes. Der bliver luftet en bekymring om, at bredde i ambition (både lokalt og nationalt frivilligråd) kan gå ud over, hvor meget indflydelse rådene reelt kan få. Hvis man indsnævrer sin problemstilling og sin ambition, så er der mulighed for reelt set at komme i mål med det. Det Nationale Frivilligråd bliver smallere i fremtiden og kommer kun til at repræsentere sociale frivillige foreninger, oplyser Vibe. Når foreninger slår sig sammen eller stikker hovederne sammen, så kan man få indflydelse. Der har gennem de seneste 10 år været arbejdet på at lave en paraplyorganisation for sociale foreninger, men det er endnu ikke lykkedes. Det er Vibes erfaring, at civilsamfundsstrategier ikke eksempelvis kan påvirke konkurrence om frivillige mellem organisationer eller antallet af frivillige. Ad 4) Status på Rådets arbejdsprogram: Hvad skal der ske i 2018? Nyt socialudvalg hvordan griber vi det an? Der er klar enighed i Frivilligrådet om, at Rådet skal få dem i tale tidligt, og at Rådet skal være proaktive og skubbe på. Det bliver foreslået at lave en workshop med Socialudvalget, hvor Socialudvalget skal komme med inputs, i stedet for at Frivilligrådet skal komme med inputs til dem. Man kunne eventuelt snakke med Socialudvalget om, hvordan vi får folk uden for fællesskabet ind i den frivillige verden. Det gode er, at politikerne er nye og skal forme sig, så jo hurtigere vi kommer i kontakt med dem, des mere kan vi være med til at forme deres politiske ståsteder ift. Side 5 af 9

6 frivillighed. Rådet skal være til stede inden udformningen af Socialstrategien vi kan invitere os selv ind og sige, vi gerne vil være med til at udvikle en socialstrategi for de næste fire år. Vi bør forsøge at formulere noget, der går på tværs af foreningerne, hvor vi sætter dagsordener fx noget om 18, samskabelse osv.. Rådet kan formulere noget, der er vigtigt for området og definere det helt konkret, så politikerne bliver tvunget til at tage stilling til det. Vi skal være vedholdende. Det bliver også nævnt, at en idé kunne være, at Frivilligrådet taler mere med de andre råd fx Udsatterådet og Handicaprådet og laver en workshop med dem om deres visioner. Sekretariatet fortæller, at der i Socialforvaltningen er startet et samarbejde mellem de forskellige rådssekretærer, og der vil der blandt andet blive snakket om, hvordan de forskellige råd kan samarbejde og koordinere med hinanden. Der bliver også luftet en idé om at samle frivillige foreninger til en form for debat og vidensudveksling. Eksempelvis kan man bruge den årlige frivilligdag til at lave noget sammen. Det bliver foreslået at Rådet måske bør indsamle nogle af de mange gode ideer, der har været fremme undervejs, så vi holder fast i nogle af dem eksempelvis 79, 18 kan det fx være rigtigt, at 18 skal have så lidt i forhold til, hvad 79 får? I forlængelse heraf beder Robert Sekretariatet gennemgå alle referaterne fra Frivilligrådets møder og opspore alle de ideer, der har været på bordet, således der kan laves en oversigt over dem. Så kan vi også lettere kan lave status på dem, hvor de er henne. På denne måde kan Rådet arbejde videre på sagerne eller kassere dem. Gruppearbejde: Rådet deler sig ind i tre arbejdsgrupper for at drøfte opgaver og temaer for næste år: 1) Arrangementer og aktiviteter Rådet kan tage det forslaget fra rådsmødet i april om at lave en Undersøgelse af frivilligheden i København op, for at lave en temperaturmåling af det frivillige sociale arbejde i byen, evt. med fokus på fælleskabsfrivillighed. En mulighed kunne være at få universitetsstuderende til at skrive en opgave om området. Man kunne også overveje at etablere Fællesskabsdage fx har Danske Seniorer og Ældresagen lavet fællesskabsdage. Rådet kan med fordel skele til Aarhus Kommune ift. inspiration til aktiviteter. Rådet kan undersøge muligheden for at indgå et samarbejde med SUF, ift. den frivillighedspris som forvaltningen overrækker årligt. 2) Samarbejde med politikere og kommunen Ifølge en rapport fra TrygFonden føler en femtedel, at de står uden for fællesskabet, og det skal bringes op for politikerne. Der er behov for ressourcer, for frivilligt arbejde er ikke gratis. Det skal eksemplificeres over for politikerne. Side 6 af 9

7 Der skal midler til for, at de frivillige foreninger har de forhold, der skal til for, at borgere med særlige problemer kan komme og hjælpe til det skal beskrives, hvad brugerfrivillighed kræver. Rådet kan diskutere, hvorfor der overhovedet opereres med to slags frivillighedsbeskrivelser; brugerfrivillige og ressourcefrivillige. Det er ressourceopbyggende og kompetencegivende at være frivillig og kunne hjælpe andre/gøre noget godt hvordan kan vi sikre, at flere får mulighed for at opleve det? Det skal beskrives overfor politikerne, hvilke strukturer, der er behov for, for at også mennesker med udfordringer kan blive frivillige. 3) Rådets arbejdsgange og kommunikation o Vi har ikke nok nyheder til, at det giver mening med en facebookside for Frivilligrådet. Det er måske bedre til noget kampagneagtigt. Omvendt bliver der argumenteret for, at man kan nå ud til rigtig mange på facebook. Kunne være godt at have et talerør for foreninger, reklamere for foreningers aktiviteter, dog er Facebook nok ikke løsningen. o Nyheder på hjemmesiden eksempelvis det nye Nationale Frivilligråd og den nye hjemløsekampagne. o Hjemmesiden bør holde sig snævert til, hvad man skal vide om Frivilligrådet i Københavns Kommune. o Frivilligrådet ønsker en struktureret dialog med det nationale frivilligråd, men vi skal vente og se, hvordan det nye Nationale Frivilligråd kommer til at se ud vi vil gerne tage initiativ til en dialog med den nye formand. Tale med vedkommende om, hvilke ambitioner vi har, hvordan vi inddrager lokalmiljøer. Hvordan kommer det nye Nationale Frivilligråd til at agere? For hvis de er ude som enkeltpersoner og søger information, så kan vi byde ind med indsigt i noget lokalt o I forhold til Frivilligrådets arbejdsgange skal vi sørge for, vi ikke mister noget undervejs nogle gode idéer. Og især i og med der kommer nye medlemmer til hvert møde. Løbende skal det afklares, om idéerne skal arbejdes videre med eller ej. o Frivilligrådet bør gøre de frivillige organisationer og foreninger i Københavns Kommune opmærksomme på sin eksistens. Eksempelvis kan man sende en præsentation af Frivilligrådet ud, hvor man også gør opmærksom på, at de kan få hjælp og sparring hos Rådet. o 18-arbejdsgruppen kunne bede om input fra de 269 foreninger, der har søgt penge. Vi vil gerne konkret have input, kommentarer til processen, kriterierne, osv.. så vi får skabt et bagland. Ad 5) Nedsættelse af arbejdsgruppe til evaluering og sparring om 18-uddelingen 2018 og 2019 Side 7 af 9

8 Ved mødet med Socialudvalget 1. november blev der inviteret til, at Frivilligrådet agerer sparringspartner i forhold til 18-uddelingen Det foreslås at nedsætte en arbejdsgruppe, der kunne arbejde på, hvordan vi i Frivilligrådet ser, at kriterier, procedurer osv. bedst udformes. Rådet giver udtryk for, at der først skal holdes en fælles drøftelse, så man er sikker på, at der er en generel enighed om holdningen. Lars vil gerne være en del af arbejdsgruppen, men det bliver foreslået, at i og med vi ikke er fuldtallige, så skal tilbuddet ud til alle rådsmedlemmer. Det bliver også nævnt, at det er svært for fx tre medlemmer at repræsentere rådets holdning. Men der bør etableres en arbejdsgruppe, som fx kan bede om inputs fra foreningerne i Københavns Kommune. Men der bør være et møde i Frivilligrådet, hvor der er rigelig tid til at diskutere området, så man bliver enige om nogle pointer. Det skal gøres tidligt, inden politikerne sender 18-relaterede ting i høring. Der efterspørges også konkrete evalueringer af 18-modtagere hvilke dilemmaer er derude, hvilke fakta er derude? Arbejdsgruppen kunne fx undersøge sagen og lave et oplæg til Rådet. Det bliver foreslået, at Sekretariatet evt. kan skrive ud til dem, der har søgt 18-midler og bede om deres inputs. Så kan det blive bearbejdet og drøftet til næste møde. Desuden skal der ses tilbage i referaterne efter ting, der er blevet sagt om 18-midlerne. Margrethe vil gerne komme med sin konkrete erfaring. Ad 6) Input til Frivilligrådets årsberetning samt indhold til Frivilligrådets hjemmeside Der er enighed om, at årsrapporten ikke skal trykkes, men blot laves til en pdf-fil. I Roberts forord skal indgå helt kort og konkret, hvad Frivilligrådet har opnået. Desuden skal pointer fra Rådets visioner indgå her. I forhold til hjemmesiden, skal der lægges op til dialog der skal være en knap med Skriv til rådet HER. Hvis der foregår noget i forvaltningen med relation til det frivillige arbejde fx kampagne om hjemløshed så skal det på hjemmesiden. Der skal eventuelt spørges rundt, om Frivilligrådets hjemmeside kan lægges under relevante links på andres sider. Nanna sender mail rundt til rådsmedlemmerne, hvori hun beder om en kort præsentation af hver enkelt. Ved Rådet mener kan allerede nu tilføjes et punkt om forsikring af frivillige. Ad 7) Afrunding Der bliver efterspurgt Outlook-indkaldelser til Frivilligrådets møder. Sekretariatet laver dokument over, hvilke idéer der har været oppe i løbet af 2017, så vi på næste møde kan vende dem igen og finde ud af, hvilke vi skal gå videre med, og hvilke der skal lægges til side. Side 8 af 9

9 Laura informerer Rådet om, at hun stopper som sekretær for Frivilligrådet, og takker for samarbejdet. Herefter erklæres mødet for hævet. Side 9 af 9