Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer. Den flerårige finansielle ramme for

Transkript

1 Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer Den flerårige finansielle ramme for Politisk note forud for Det Europæiske Råds møde Juni 2018

2 2 Bidrag fra Europa-Kommissionen Det nye budget er en mulighed for at forme vores fremtid som en ny, ambitiøs Union af 27 lande knyttet sammen af solidaritet. Bolden er nu hos Parlamentet og Rådet. Jeg går stærkt ind for, at vi skal sigte mod at få en aftale i hus inden valget til Europa-Parlamentet til næste år. Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, den 2. maj 2018 I februar 2018 drøftede de 27 europæiske ledere prioriteterne for EU s langsigtede budget, den flerårige finansielle ramme for Det bliver det første langsigtede budget for en Union af 27 lande. Det åbner en historisk mulighed for at gennemføre reformer af budgettet og sætte handling bag de politiske ambitioner. Siden da har Kommissionen fremlagt en samlet pakke, der dækker den overordnede ramme og sektorprogrammerne. Forslagene er udtryk for en ambitiøs, velafbalanceret og fair tilgang til gennemførelsen af den positive dagsorden, som lederne aftalte i Bratislava den 16. september 2016 og nedfældede i Romerklæringen den 25. marts Forslagene vil give Unionen et moderne og effektivt budget for fremtiden. Tiden er knap, men tilstrækkelig, til at der kan opnås enighed om det første langsigtede budget for 27 medlemsstater. Det er ikke kun politisk ønskeligt at indgå en aftale snarest muligt. Det er også en praktisk nødvendighed. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for opstod der betydelige forsinkelser i eksempelvis små og mellemstore virksomheders, regioners, studerendes, forskeres og landmænds modtagelse af støtte. Ledernes drøftelse på Det Europæiske Råds møde den juni 2018 giver lejlighed til at udsende et klart signal om vores kollektive vilje til at arbejde sammen om hurtigt at nå frem til en aftale. Det vil bidrage til, at Unionen af 27 lande kommer bedst muligt fra start.

3 Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer 3 STATUS: HVILKE FORSLAG ER FREMLAGT? Den 2. maj præsenterede Kommissionen sit forslag til et moderne langsigtet budget for perioden Forslagene bygger på de politiske prioriteter, som lederne aftalte i Bratislava og i Romerklæringen. Ledetråden er europæisk merværdi. Forslagene udgør en realistisk reaktion på en ualmindeligt vanskelig situation, hvor teknologiske og demografiske forandringer, klimaændringer og ressourceknaphed, arbejdsløshed, nye sikkerhedstrusler og flygtningekrisen forværres af geopolitisk ustabilitet. Spændinger i forholdet til centrale handelspartnere og udfordringer af vores værdier og af den internationale orden baseret på regler og samarbejde gør ingenlunde opgaven lettere. Det Forenede Kongeriges udtræden vil få alvorlige konsekvenser for EU s budget. Der må træffes vanskelige valg. Målrettede besparelser vil i kombination med gennemgribende modernisering og innovative nye programmer udstyre Unionen med et moderne budget, der skaber resultater. Det langsigtede budget vedtages enstemmigt af Rådet, når Europa-Parlamentet har godkendt det. Kun et fair, velafbalanceret og reelt europæisk budget vil stå distancen. Derfor foreslår Kommissionen en rimelig fordeling af de nedskæringer, som er den uundgåelige konsekvens af den manko, som Det Forenede Kongeriges udtræden medfører, en rimelig fordeling af midlerne på de forskellige politikker og medlemsstater på grundlag af fælles prioriteter, gennemsigtige, objektive kriterier samt et mere retfærdigt system for finansiering af budgettet, hvor alle er underlagt samme regler. Siden den 2. maj har Kommissionen hurtigt og effektivt udfyldt denne ramme med lovgivningsforslag om de 37 programmer 1, der skal gennemføre og understøtte vores politiske prioriteter. Hvert af forslagene bygger på en omhyggelig vurdering af de erfaringer, der er gjort med de nuværende programmer, og af, hvor Unionen kan bidrage mest effektivt i fremtiden. Hele pakken er nu på forhandlingsbordet. Aldrig tidligere har Kommissionen udvist så stor gennemsigtighed med hensyn til forslagenes finansielle virkninger 2. Det giver det bedst mulige grundlag for det store stykke arbejde, som venter forude. Kommissionen arbejder målrettet på at bane vejen for en hurtig aftale om et fornuftigt og fair EU-budget. Den flerårige finansielle ramme: Det Europæiske Råds aftale Antal medlemsstater Valg til Europa- Parlamentet Kommissionens forslag om den flerårige finansielle ramme* februar 1987 februar december december 1988 Det Europæiske Råds aftale Analyse og forhandling i Rådet/Det Europæiske Råd *Indtil Lissabontraktaten trådte i kraft, blev den flerårige finansielle ramme benævnt de finansielle overslag og blev vedtaget i form af en interinstitutionel aftale juli februar februar december juni december Af juridiske grunde bygger et begrænset antal programmer på mere end én retsakt. 2 Eksempelvis har Kommissionen fra første færd og i modsætning til tidligere praksis oplyst om fordelingen pr. medlemsstat af midler under Samhørighedsfonden og midler til udvikling af landdistrikter.

4 4 Bidrag fra Europa-Kommissionen HVAD GÅR KOMMISSIONENS FORSLAG UD PÅ? Et nyt budget, der gennemfører nøgleprioriteter, hvor den europæiske merværdi er særligt stor Kommissionen foreslår at tilføre flere midler på områder, hvor Unionen kan bidrage mest effektivt til de nye og styrkede prioriteter, som lederne fastlagde i Bratislava og Rom. Det skal ske ved at udvide og modernisere eksisterende programmer med veldokumenterede resultater og ved at skabe nye skræddersyede programmer på områder, hvor der er behov for en frisk tilgang, så Unionen bedre kan skabe resultater, der står mål med ambitionerne. Her er nogle eksempler: Investeringer i innovation og digital økonomi: Horisont Europa, inklusive Det Europæiske Innovationsråd, vil sætte Europa i stand til at stå i spidsen for global forskning og innovation. Programmet for et digitalt Europa vil støtte den digitale omstilling af vores samfund og økonomi. Skabelse af uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for unge gennem en styrkelse af programmet Erasmus +, så det giver flere unge chancen for at flytte til et andet land for at uddanne sig eller arbejde, og gennem Det Europæiske Solidaritetskorps, der giver europæiske borgere chancen for at engagere sig i humanitært arbejde i og uden for Europa. Fortsættelse af vores arbejde med en samlet strategi for migrationsstyring og grænseforvaltning for at sørge for et sikkert område, hvor personer og varer kan bevæge sig frit inden for Unionen, og for at støtte forvaltningen og den langsigtede integration af asylsøgere og migranter. Stærkere instrumenter vil understøtte samarbejdet om migrationsstyring og sikkerhed og bidrage til at tage fat på de grundlæggende årsager til migration. Opbygning af EU s kapacitet på sikkerheds og forsvarsområdet for at beskytte EU s borgere mod sikkerhedstrusler, f.eks. terrorangreb, nye typer af organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. En markant forstærket Europæisk Forsvarsfond, der skal fremme konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU s forsvarsindustri. Styrkelse af EU s foranstaltninger udadtil: det brede instrument for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde vil skabe større sammenhæng i tacklingen af EU s udenrigspolitiske udfordringer. Investeringer i klimaindsats og miljøbeskyttelse gennem et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med et mål om, at 25 % af EU s udgifter skal bidrage til klimamålene. Kommissionen foreslår også nye instrumenter, der skal styrke Den Økonomiske og Monetære Union inden for Unionens rammer, f.eks. reformstøtteprogrammet og den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion. Forslag til flerårig finansiel ramme Stigning under EU s nye langsigtede budget Forskning, innovation og det digitale 1,6 Unge 2,2 LIFE klima og miljø 1,7 Migration og grænser 2,6 Sikkerhed 1,8 Foranstaltninger udadtil 1,3 Samlet stigning = mia. EUR Klimamainstreaming, som bidrager til klimamålene 1,6 20 % af den flerårige finansielle ramme for , EU 28 = 206 mia. 25 % af den flerårige finansielle ramme , EU-27 = 320 mia. Samlet stigning = mia. EUR

5 Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer 5 Resultatet af disse ændringer vil være et moderne og målrettet langsigtet budget. For første gang er ca. en tredjedel af budgettet øremærket til nye prioriterede områder, hvor EU s budget i modsætning til en rent national tilgang kan skabe resultater for alle europæere. Udviklingen i hovedpolitikområder i EU-budgettet 60 % 50 % 40 % Økonomisk, social og territorial samhørighed Den fælles landbrugs- og fælles fiskeripolitik 30 % 20 % Andre programmer 10 % Europæisk offentlig forvaltning Kilde: Europa-Kommissionen 0 % *Justeret for udvidelsen i * En moderne tilgang til traditionelle politikker Samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik vil fortsat udgøre de største programmer i fremtidens langsigtede budget. Kommissionen foreslår en omfattende reform og modernisering af begge politikker. Dermed kan de begge opfylde deres traktatfæstede mål og yde et væsentligt bidrag til nye prioriteter og økonomiske reformer. Besparelser inden for begge politikker på henholdsvis omkring 6 % og 5 % er en nødvendig del af et velafbalanceret budget. Besparelser på henholdsvis 6 % og 5 % er udtrykt i løbende priser sammenholdt med 2020-niveau og eksklusive Det Forenede Kongeriges bidrag til budgettet. Sammenligninger med perioden i løbende og faste priser er også fremlagt. Med hensyn til den fælles landbrugspolitik foreslår Kommissionen en ny gennemførelsesmodel, som gør politikken mere moderne og effektiv og fokuserer skarpt på at sørge for sikker fødevareforsyning af høj kvalitet og understøtte overgangen til en bæredygtig landbrugssektor og en driftig økonomi i landdistrikterne. Medlemsstaterne får større fleksibilitet til at vælge, hvordan de vil anvende deres midler, så de kan skræddersy programmer, der passer bedre til de udfordringer, som landbrugere og landdistrikter står overfor. Den nye politik vil bidrage til at sikre, at nationale prioriteter og foranstaltninger kan finansieres inden for en europæisk ramme. Samhørighedspolitikken vil fortsat yde et stort bidrag til at udligne de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem medlemsstaterne og på tværs af Europa. Dette vil blive kombineret med en tættere sammenknytning med reformprioriteter inden for rammerne af det europæiske semester og med nye prioriteter, f.eks. et mere intelligent Europa, et grønnere, kulstoffattigt Europa, et tættere sammenknyttet Europa, et mere socialt Europa og et Europa tættere på borgerne. Kommissionen har udvist fuld gennemsigtighed med hensyn til den fordelingsnøgle, som skal bruges til at tildele samhørighedsmidler til medlemsstaterne. Fordelingsnøglen bygger fortrinsvis på relativt bruttonationalprodukt pr. indbygger. Regioner og medlemsstater, som ikke mindst takket været samhørighedspolitikken har klaret sig godt, vil få deres bevillinger reduceret, men Kommissionen har dog foreslået omfattende beskyttelsesforanstaltninger for at gøre overgangen gnidningsløs.

6 6 Bidrag fra Europa-Kommissionen Et enklere, strømlinet og mere fleksibelt budget EU s budget er blevet for indviklet. Det gør livet unødigt besværligt for potentielle støttemodtagere og tilslører, hvilket formål EU-midlerne tjener. Kommissionen foreslår at reducere antallet af programmer til 37 (fra 58 under den nuværende ramme). Der vil blive oprettet nye strømlinede programmer på strategiske nøgleområder, f.eks. foranstaltninger udadtil og det indre marked. Dermed bliver EU s indsats tydeligere og mere målrettet. Den nye InvestEU-fond vil samle alle finansielle instrumenter med henblik på at fremme investeringer i hele Unionen på grundlag af succesen med den europæiske fond for strategiske investeringer. Kommissionen foreslår også en betydelig forenkling af reglerne for EU-støtte. Bureaukratiet skal mindskes, og det skal være lettere at ansøge om EU-støtte. Ét fælles regelsæt vil bidrage til at lette den administrative byrde for støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder og gøre det mere ligetil for forskellige programmer at arbejde sammen om at øge EU-budgettets virkning. Kommissionen foreslår også at forenkle statsstøttereglerne, så europæisk og national støtte lettere kan kombineres. Den finansielle rammes stabilitet og forudsigelighed er et aktiv. Men historien har lært os at forvente det uventede. Det er grunden til, at Kommissionen foreslår at bygge videre på de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter og krisestyringsredskaber for at skabe et EU-budget, der bedre reagerer på en verden i hastig forandring. Forsvarlig økonomisk forvaltning og retsstatsprincippet Kommissionen har styrket det finansielle regelsæt ved at indføre en ny mekanisme, der skal beskytte EU s budget mod systemiske mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne, som kan have alvorlig konsekvenser for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. Den nye budgetkontrolmekanisme vil være objektiv, gennemsigtig og gælde for alle. Den er strengt adskilt fra mekanismen i artikel 7 i traktaten om den Europæiske Union. Forslaget er udformet, så det sikrer, at det ikke går ud over de enkelte støttemodtagere, hvis det bliver nødvendigt at gribe ind. En frisk og fair tilgang til finansiering af EU s budget En pakke med nye ressourcer knyttet til emissionshandelssystemet, det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag og et nationalt bidrag, der beregnes på grundlag af mængden af plastemballageaffald, der ikke genanvendes, vil bidrage til at skabe tættere forbindelse mellem fordelene ved de fælles politikker på områder som den cirkulære økonomi og det indre marked og finansieringen af det budget, som understøtter disse politikker. Desuden foreslår Kommissionen gradvist at udfase det nuværende indviklede system af rabatter over fem år, indtil de nationale bidrag når et rimeligt niveau sammenlignet med andre medlemsstater, som ikke får rabat. Med denne gradvise fremgangsmåde undgås en skarp og pludselig stigning i de nationale bidrag som følge af ændringen. Modernisering af de eksisterende egne indtægter Momsbaseret: Forenklet Traditionelle egne indtægter (hovedsagelig told): Færre opkrævningsomkostninger (fra 20 % til 10 %) BNI-baserede bidrag: mindre andel Nye egne indtægter Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag 20 % af indtægterne fra emissionshandelssystemet Nationale bidrag baseret på ikke-genanvendt plastemballageaffald Øvrige indtægter Møntningsgevinst (eksterne formålsbestemte indtægter til den nye investeringsstabiliseringsfunktion) Indtægter fra det nye EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse Ingen rabatter Udfasningsmekanisme over fem år Højere loft for egne indtægter Fra de nuværende 1,2 % af bruttonationalindkomsten til 1,29 % af bruttonationalindkomsten

7 Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer 7 En velafbalanceret, fornuftig og forsvarlig pakke for en Union af 27 lande Kommissionens forslag om mia. EUR i forpligtelser (i løbende priser) svarer til 1,11 % af EU-27 s bruttonationalindkomst. Til sammenligning ligger EU-27 i øjeblikket på 1,16 %, når der tages højde for Den Europæiske Udviklingsfond, som for første gang skal indarbejdes i EU s budget. EU-budgettet i procent af bruttonationalindkomsten (BNI) Forpligtelsesloft i % af EU s BNI 0,02 % 1,25 % 1,09 % 1,12 % 1,00 % 1,13 % 1,11 % Forpligtelsesloft i % af EU s BNI Den Europæiske Udviklingsfond (*) Anslåede forpligtelser for (Det Forenede Kongeriges udgifter udelukket) i % af EU-27 s BNI EU-27* ** (**) Inklusive Den Europæiske Udviklingsfond ( opført på budgettet ) Kilde: Europa-Kommissionen EU s budget vil fortsat udgøre en forholdsvis lille andel af europæisk økonomi og de samlede offentlige udgifter. Det er dog nødvendigt med en stigning i de nationale bidrag, så EU s budget effektivt kan skabe resultater på prioriterede områder og afbøde de finansielle virkninger af Det Forenede Kongeriges udtræden. Broderparten af denne stigning ca. tre fjerdedele skyldes økonomisk vækst og inflation i perioden. På samme måde som de nationale budgetter vokser over tid, er der behov for, at EU s budget holder trit, så det kan skabe resultater på områder, hvor det er mere effektivt at samle ressourcer på europæisk plan end at afholde nationale udgifter. VEJEN FREMAD EU s budget er et budget for alle europæere. Kommissionens forslag er fair og velafbalanceret og kombinerer en supplerende finansiel indsats med dybtgående modernisering og et klart fokus på effektivitet og budgetdisciplin. Det vil gøre det muligt for Unionen at bevæge sig fremad i samdrægtighed og tillid til, at vi kan gennemføre vores fælles dagsorden. Tidsfaktoren er nu afgørende. Nu, da alle forslagene er blevet fremlagt, er tiden kommet til hurtigt at gå videre til næste fase og gøde jorden for en politisk aftale, som er afgørende for fremtiden for en Union af 27 lande. På topmødet i Sibiu den 9. maj 2019 må Unionen af 27 lande vise sine borgere og verden, at den kan gennemføre de prioriteter, som lederne fastlagde i Bratislava og Rom. Borgerene vil ikke have forståelse for en Union, der ikke var i stand til at nå til enighed inden for et rimeligt tidsrum om et fælles langsigtet budget, der blot svarer til 1,11 % af EU s bruttonationalindkomst. Alle deler de prioriteter, der skal finansieres gennem dette pragmatiske forslag, herunder migration, innovation, sikkerhed og økonomisk vækst. Tidsplanen er ambitiøs, men kan opfyldes og er politisk og praktisk nødvendig på dette afgørende tidspunkt for EU. Kommissionen har fremlagt et fair og velafbalanceret forslag, som muliggør en hurtig aftale. Den vil gøre sit yderste for at understøtte forhandlingerne gennem hele processen. Det Europæiske Råd spiller en vigtig rolle ved at slå tonen an og sætte tempoet for det arbejde, der skal gøres, både i Rådet og i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet, som er en væsentlig faktor for, at der kan opnås et vellykket resultat. Der er nu behov for at sende et klart signal om, at de kommende forhandlinger skal have høj prioritet, og om, hvor vigtigt det er, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen arbejder tæt sammen i hele processen.

8 Den nye flerårige finansielle ramme for : Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer I DET INDRE MARKED, INNOVATION OG DET DIGITALE OMRÅDE 1 Forskning og innovation Horisont Europa Euratoms program for forskning og uddannelse Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER) 2 Europæiske strategiske investeringer InvestEU Connecting Europe-faciliteten Programmet for et digitalt Europa 3 Det indre marked Programmet for det indre marked (herunder programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV er (COSME), fødevaresikkerhed, statistik, konkurrence og administrativt samarbejde) EU-programmet for bekæmpelse af svig Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis) Samarbejde på toldområdet (Told) 4 Rummet Det europæiske rumprogram II SAMHØRIGHED OG VÆRDIER 5 Regional udvikling og samhørighed Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Samhørighedsfonden Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund 6 Den Økonomiske og Monetære Union Reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og konvergensfaciliteten Beskyttelse af euroen mod forfalskning 7 Investering i mennesker, social samhørighed og værdier Den Europæiske Socialfond+ (herunder integration af migranter og sundhed) Erasmus + Det europæiske solidaritetskorps Retfærdighed, rettigheder og værdier Et Kreativt Europa (herunder MEDIA) III NATURRESSOURCER OG MILJØ 8 Landbrugs- og havpolitik Den Europæiske Garantifond for Landbruget Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 9 Miljø og klimaindsats Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) IV MIGRATION OG GRÆNSEFORVALTNING 10 Migration Asyl- og Migrationsfonden 11 Grænseforvaltning Fonden for Integreret Grænseforvaltning V SIKKERHED OG FORSVAR 12 Sikkerhed Fonden for Intern Sikkerhed. Dekommissionering af kernekraftværker (Litauen) Nuklear sikkerhed og dekommissionering (herunder for Bulgarien og Slovakiet) 13 Forsvar Den Europæiske Forsvarsfond Connecting Europe-faciliteten Militær mobilitet 14 Kriserespons Unionens civilbeskyttelsesmekanisme (resceu) VI NABOOMRÅDER OG VERDEN 15 Foranstaltninger udadtil Instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde (herunder de eksterne aspekter af migration) Humanitær bistand Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Oversøiske lande og territorier (herunder Grønland) 16 Førtiltrædelsesbistand Førtiltrædelsesbistand VII EUROPÆISK OFFENTLIG FORVALTNING 17 Europæisk offentlig forvaltning Administrationsudgifter, pensioner og Europaskoler INSTRUMENTER UDEN FOR FFR-LOFTERNE Nødhjælpsreserve EU s Solidaritetsfond Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen Fleksibilitetsinstrumentet Den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion Print ISBN doi: / NA DA-C PDF ISBN doi: /65424 NA DA-N * Den Europæiske fredsfacilitet er en fond uden for budgettet og den finansielle ramme