Spildevandsplan gladsaxe.dk

Transkript

1 Spildevandsplan 2006 gladsaxe.dk

2 Udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen, vand- og afløbskontoret, Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Telefon: Oplag: 600 Foto: Grafia og Gladsaxe Kommune Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Grafia ApS 2

3 Forord Med den nye Spildevandsplan 2006 har Gladsaxe Byråd besluttet at foretage store investeringer de kommende 10 år til: Forbedring af vandmiljøet, reduktion af risikoen for kælderoversvømmelser og renovering af afløbssystemet. Byrådet ønsker at sætte særlig fokus på vandområderne i og omkring Gladsaxe Kommune. Derfor vil Gladsaxe Kommune i samarbejde med blandt andet Gentofte og Herlev kommuner arbejde for, at Utterslev Mose, Fæstningskanalen og Kagsåen, som i dag er påvirket af spildevand, fremover kun i meget begrænset omfang påvirkes af spildevand. Vi ønsker, at vandområderne skal forvandles til attraktive, rekreative områder, hvor folk har lyst til at færdes. Spildevandsplan 2006 beskriver en række projekter, som skal gennemføres for at nå dette mål. En del borgere er i dag plaget af kælderoversvømmelser ved kraftige regnskyl. Det skal der gøres noget ved. Derfor indeholder Spildevandsplan 2006 også projekter, som mindsker risikoen for kælderoversvømmelser for mange borgere. Med Spildevandsplan 2006 ønsker Byrådet at sikre en miljørigtig, målrettet og langsigtet planlægning af indsatsen og udgifterne på spildevandsområdet til gavn for alle borgere i kommunen. Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester 3

4 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ GRUNDLAG Lovgrundlag Kendelser Spildevandsplanens indhold SPILDEVANDSPLANLÆGNING Tidligere planlægning af afløbsforhold Regionplan Kommuneplan Vandindvinding STATUSDEL 4. DET OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG Generelt Renseanlæg Industrispildevand Områdeinddeling Utterslev Moses opland Gyngemosens opland Kagsåens opland Bagsværd Sø s opland Nybro opland Værebro Å s opland Bagsværdrendens opland Hollandsrendens opland Styring, Regulering og Overvågning (SRO) Registrering og behandling af data Tilstand af kloaksystemet Modelberegninger Udsivning Indsivning/uvedkommende vand Vandforbrug RECIPIENTER Utterslev Mose Nordkanalen Fæstningskanalen Gyngemosen Kagsåen

5 Indholdsfortegnelse 5.6 Bagsværd Sø Nydam Smørmose Fedtmose Tibberup Å Vandløb i Værløse Lyngby Sø Øvrige søer FÆLLESKOMMUNALE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD Fælleskommunale anlæg i andre kommuner Renseanlæg Grænse mellem offentlige og private ledninger Afledning fra private ejendomme Vandafledningsbidrag Nedsivning Ophævelse af tilslutningsretten og -pligten Separering PLANDEL 7. HANDLINGSPLAN Målsætning Investerings- og handlingsplan Saneringsplanlægning generelt Dimensioneringsforudsætninger Planperioden Undersøgelser Nedsættelse af aflastninger til recipienter Opstuvninger Ledningsrenovering Tekniske anlæg Nykloakeringer Fælleskommunale anlæg i andre kommuner Renseanlæg Perspektivperioden Nedsættelse af aflastninger til recipienter Opstuvninger Ledningsrenovering Tekniske anlæg Nykloakeringer Fælleskommunale anlæg i andre kommuner Renseanlæg Servitutpålæggelse og arealerhvervelse

6 7.7 Prioriterings- og investeringsplan REFERENCER BILAG BILAG 1 ORDFORKLARING...73 BILAG 2 LOVGRUNDLAG...75 BILAG 3 OPLANDE...79 BILAG 4 UDLØB TIL RECIPIENTER...80 BILAG 5 BASSINER...83 BILAG 6 PUMPESTATIONER...85 BILAG 7 OVERSIGTSTEGNING

7 Bagsværd Sø 1. Resumé 7

8 Bassin ved Søvej 8

9 1. Resumé 1. Resumé Spildevandsplan 2006 er Byrådets samlede plan for håndtering af spildevand i kommunen og er det administrative og juridiske grundlag herfor. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med de krav Miljøbeskyttelseslovens 32 /1/ stiller. Spildevandsplan 2006 er udarbejdet i overensstemmelse med Gladsaxe Kommuneplan 2005 /2/ og Regionplan 2005 /3/. Spildevandsplanen revideres i takt med revision af disse planer, men vil senest blive revideret i Spildevandsplan 2006 erstatter den nuværende Spildevandsplan /4/. Planen er delt op i en statusdel og en plandel. Statusdelen (kap. 4, 5 og 6) beskriver de eksisterende forhold, herunder opbygning og den fysiske tilstand af afløbssystemet. Plandelen (kap. 7) beskriver de tekniske og økonomiske tiltag, der forventes udført de kommende år. Spildevandsplan 2006 dækker over planperioden , samt perspektivperioden Det er Byrådets overordnede vision og mål, at spildevandet skal afledes effektivt og hygiejnisk. Spildevandets miljømæssige belastning af recipienterne skal nedsættes. Det skal sikres, at bortskaffelse af kommunens spildevand og regnvand sker på en måde, så borgernes sundhedstilstand bevares. Der er i plandelen primært fokuseret på følgende indsatsområder: Nedsættelse af aflastning til recipienter. Der skal skabes et bedre vandmiljø i de vandområder, som Gladsaxe Kommunes afløbssystem påvirker. Mindske opstuvningsproblemer og derved risikoen for kælderoversvømmelser. Renovering af ledningsnettet således, at afløbssystemets funktion opretholdes. Vedligeholdelse af tekniske anlæg således, at pumpestationers og bassiners funktion opretholdes. De to første indsatsområder nedsættelse af aflastninger til recipienter og mindske opstuvningsproblemer kræver en investering på ca. 340 mio. kr i plan- og perspektivperioden. Der er i budgettet p.t. afsat ca. 10 mio. kr. pr. år til renovering af ledningsnettet og de tekniske anlæg. Det må påregnes, at investeringsbehovet er i samme størrelsesorden de kommende år, dvs. på i alt 100 mio. kr. i plan- og perspektivperioden. Gladsaxe Kommune er medejer af renseanlæggene i Lynettefællesskabet og i Mølleåværket samt ledninger og pumpestationer, der fører spildevandet frem til renseanlæggene. Det forventes, at Gladsaxe Kommunes andel af investeringsbehovet i forbindelse med disse anlæg i plan- og perspektivperioden udgør ca. 115 mio. kr. De samlede investeringer for de kommende 10 år forventes således at udgøre i alt ca. 555 mio. kr. 9

10 10

11 Bassin ved Vibevænget 2. Grundlag 11

12 Regnvandsudløb 12

13 2. Grundlag 2. Grundlag 2.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelseslovens 32 /1/ pålægger kommunerne at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand en spildevandsplan. Lovgrundlaget for udarbejdelse af spildevandsplanen fremgår af Bilag 2. Af spildevandsplanen skal det fremgå, hvordan kommunen bortskaffer og behandler regn- og spildevand fra boliger, virksomheder, veje og befæstede arealer. Herudover skal der redegøres for planlagte ændringer og udbygninger af kommunens afløbssystem. I henhold til Spildevandsbekendtgørelsen /5/ skal kommunerne ajourføre spildevandsplanen, når der sker ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om, hvordan planen forholder sig til kommuneplan og til regionplan samt den økonomiske planlægning i kommunen. Denne spildevandsplan, Spildevandsplan 2006, er en revision af Gladsaxe Kommunes Spildevandsplan /4/. 2.2 Kendelser I perioden er der afsagt en række Landvæsenskommissionskendelser og Landvæsensnævnskendelser, der omhandler afløbsforhold i Gladsaxe Kommune og fælleskommunale spildevandsanlæg. Kendelserne er en del af retsgrundlaget for nærværende Spildevandsplan Kendelserne er stadig retsgyldige, i den udstrækning spildevandsplanen ikke angiver andet. 2.3 Spildevandsplanens indhold Spildevandsplanen indeholder to dele, en statusdel og en plandel. Statusdelen (kap. 4, 5, 6) beskriver de eksisterende forhold, herunder opbygningen af afløbssystemet, hvad det består af, og hvordan den fysiske tilstand er. Plandelen (kap. 7) beskriver de tekniske og økonomiske tiltag, som forventes udført i spildevandsplanens planperiode og perspektivperiode. Planperioden er , og perspektivperioden er Spildevandsplan 2006 omfatter udelukkende tiltag, som finansieres via vandafledningsafgiften. I Spildevandsplan 2006 er således ikke medtaget miljømæssige tiltag, som skal skattefinansieres. 13

14 14

15 Søvej pumpestation 3. Spildevandsplanlægning 15

16 Grøft mellem Søvejsbassin og Bagsværd Sø 16

17 3. Spildevandsplanlægning 3. Spildevandsplanlægning Spildevandsplan 2006 er udarbejdet under hensyntagen til den øvrige planlægning. Den udarbejdede spildevandsplan skal være i overensstemmelse med Gladsaxe Kommuneplan /2/ samt med regionplanens retningsliner for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer, kystvande samt anvendelsen og beskyttelsen af grundvand. Gladsaxe Kommune reviderer spildevandsplanen i takt med revision af det øvrige plangrundlag, i den udstrækning der opstår uoverensstemmelser med dette. Statusdelen beskriver den tidligere planlægning og strategi for afløbssystemet i Gladsaxe Kommune. Endvidere beskrives den overordnede planlægning, der har betydning for afledningen af spildevand. 3.1 Tidligere planlægning af afløbsforhold Tidligere planlægning af afløbsforhold er fastsat i kendelser afsagt af Landvæsenskommissioner og Landvæsensnævn. Landvæsenskommissionerne blev løbende nedsat til afklaring af konkrete væsentlige forhold omkring afledning af spildevand. Kendelserne indeholder bl.a. valg af løsninger, dimensioneringskriterier, økonomiske redegørelser for fordeling af anlægsudgifterne samt regnskab for afholdte anlægsudgifter. I kendelser, der omhandler anlæg med fælleskommunal interesse, er der endvidere angivet udgiftsfordelingen for de berørte kommuner. I 1976 blev den første 21-plan udarbejdet for Gladsaxe Kommune. 21-planerne var forgænger for spildevandsplanerne og blev godkendt af Hovedstadsrådet. Planperioden for 21-planen løb frem til I december 1984 blev den senest reviderede spildevandsplan for Gladsaxe Kommune udarbejdet, og dennes planperiode løb frem til Regionplan Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har i overensstemmelse med planloven /6/ udarbejdet Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen /3/. I regionplanen angives den overordnede planlægning og målsætning for afledning af regn- og spildevand. Af regionplanen fremgår målsætninger for søer og vandløb. Målsætningerne for de recipienter, som Gladsaxe Kommune aflaster direkte til fremgår af Tabel 5.2 side 44. Disse recipienter er beskrevet i kapitel Kommuneplan Gladsaxe Kommuneplan 2005 /2/ blev vedtaget i juni Kommuneplan 2005 afløser Kommuneplan 2001 inkl. tillæg. I Kommuneplan 2005 er det som målsætning angivet, at spildevandet skal afledes effektivt og hygiejnisk. Samtidig skal arbejdet med at nedsætte spildevandets miljømæssige belastning igangsættes. Det betyder, at der skal ske en renovering og udbygning af kloakanlæggene for at sikre, at blandt andet EU s vandrammedirektiv kan opfyldes. 17

18 Tryk her hvis du ønsker at hente kortet i en god kvalitet.

19 3. Spildevandsplanlægning 3.4 Vandindvinding Der er udarbejdet en Vandforsyningsplan for Gladsaxe Kommune /7/. Planen er godkendt af Københavns Amt i marts Af planen fremgår den nuværende og planlagte forsyningsstruktur for drikkevand i Gladsaxe Kommune. Vandindvindingsstrukturen har betydning for spildevandsplanlægningen, idet udsivning af spildevand fra utætte kloakledninger samt nedsivning af regn- og spildevand fra kloakanlæg kan forurene grundvandet. Gladsaxe Vandforsyning har tilladelse til at indvinde vand fra to kildepladser i Gladsaxe Kommune. Kildepladserne forsyner henholdsvis Søborg Vandværk og Bagsværd Vandværk. Herudover har Københavns Energi to kildepladser, som forsyner Islevbro Vandværk. Beliggenheden af indvindingsboringer og kildepladser fremgår af Figur 3.1. Grundvandskvaliteten i Gladsaxe Kommune kan generelt betegnes som værende god. Gladsaxe Kommune er i Regionplan 2005 /3/ udlagt som område med hhv. særlige drikkevandsinteresser og område med drikkevandsinteresser. Udskiftning af kloakledninger i Hjortevænget 19

20 20

21 Bassin ved Chr. Winthers Vej 4. Det offentlige spildevandsanlæg 21

23 4. Det offentlige spildevandsanlæg 4. Det offentlige spildevandsanlæg Dette kapitel beskriver de eksisterende spildevandsanlæg i Gladsaxe Kommune, samt hvorledes spildevandet bortledes. Spildevandsanlæggene i Gladsaxe Kommune omfatter både private og kommunalt ejede anlæg. Denne spildevandsplan omhandler kun den offentlige del af spildevandsanlæggene, der er karakteriseret ved, at Byrådet har ansvaret for anlæggenes drift og vedligeholdelse. Drift og vedligeholdelsen af det offentlige spildevandsanlæg varetages af Gladsaxe Kommunes Kloakforsyning. Kloakforsyningens udgifter til det offentlige spildevandsanlæg finansieres ved brugerbetaling i henhold til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Gladsaxe Kommune /8/. til skel, ca nedgangsbrønde, 21 bassiner og 26 pumpestationer. Afløbssystemet er hydraulisk opdelt i 8 oplande, der er nærmere beskrevet i afsnit 4.4. På Figur 4.1 ses de overordnede kloakoplande i Gladsaxe Kommune. Hovedparten af Gladsaxe Kommune er fælleskloakeret. Undtaget herfra er Værebro Å s opland, Nybro opland, samt dele af Kagsåens, Bagsværd Sø s og Gyngemosens oplande, der er separatkloakerede. 4.1 Generelt Gladsaxe Kommune udgør et areal på ca ha, hvoraf ca ha henhører under kommunens kloakerede oplande. De kloakerede oplande betragtes kloakmæssigt som fuldt udbygget. Der er ca. 500 ha, som er udenfor kommunens kloakerede oplande. Disse består primært af skovarealer, Radiomarken samt Smør- og Fedtmose. Boligområderne udgør ca. halvdelen af kommunens samlede areal, og erhvervskvartererne, centerområderne, institutionsområderne og de grønne områder udgør den anden halvdel. Befolkningstallet var i 2004 ca personer fordelt på ca husstande. Gladsaxe Kommunes afløbssystem er hovedsaglig anlagt i årene Afløbssystemet består af ca. 250 km hovedkloakledninger med ca. 150 km tilhørende stikledninger frem Kloakdæksel 23

24 STATUSDEL Lyngby-Taarbæk Lundtofte Renseanlæg Værløse Ballerup Albertslund Gladsaxe Herlev Glostrup Rødovre Gentofte København Frederiksberg Øresund Renseanlæg Lynetten 1 km 1 km Brøndby Renseanlæg Damhusåen Hvidovre Figur 4.2: Beliggenhed af renseanlæg 24

25 4. Det offentlige spildevandsanlæg 4.2 Renseanlæg Der sker ingen rensning af spildevandet i Gladsaxe Kommune. Spildevandet fra Gladsaxe Kommune ledes via fælleskommunale anlæg til renseanlæg i 3 retninger. Spildevandet fra den sydlige del af kommunen ledes til henholdsvis Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen (Lynettefællesskabet) begge beliggende i Københavns Kommune. Mod nord ledes spildevandet til Lundtofte Renseanlæg (Mølleåværket) i Lyngby-Taarbæk Kommune. På Figur 4.2 ses beliggenheden af renseanlæggene. Lynettefællesskabet er et interessentskab, hvor Gladsaxe Kommune er medejer. Mølleåværket er et kommunalt fællesskab, hvor Gladsaxe Kommune også er medejer, se afsnit Industrispildevand For afledning af spildevand med et forureningsindhold, der for visse parametre overstiger forureningsindholdet i almindeligt husspildevand, skal der betales særbidrag i henhold til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Gladsaxe Kommune /8/. Såfremt der udledes vand til det offentlige afløbssystem, der har en anden kemisk og biologisk sammensætning end spildevand fra almindelige husholdninger, skal der søges om spildevandstilladelse hos Gladsaxe Kommune. 4.4 Områdeinddeling Kommunen er hydraulisk opdelt i 8 oplande, der er beskrevet nærmere i det følgende. Oplandsinddelingen med de væsentlige hovedledninger, pumpestationer og bassiner fremgår af oversigtstegning Bilag 7. På figurerne anvendes betegnelsen B for bassin, P for pumpestation og U for udløb. I Bilag 3 er oplandsstørrelser, befæstede arealer samt befæstelsesgraden for de enkelte oplande angivet. Med hensyn til udløb til recipienter henvises til Bilag 4. For oplysninger om bassinvoluminer i de enkelte oplande henvises til Bilag 5. For oplysninger om pumpestationer henvises til Bilag 6. Bassin ved Søvej 25

27 4. Det offentlige spildevandsanlæg Utterslev Moses opland Utterslev Moses opland (se Figur 4.3) omfatter den sydøstlige del af kommunen, og består primært af villakvarterer, etageejendomme og forretninger. Oplandet er fælleskloakeret. Afløbssystemet er anlagt fra omkring 1900 og frem til midten af 1960 erne. Den nordlige del af oplandet afleder til den rørlagte Vadrende og Vangederende. Vangederenden er fælles med Gentofte Kommune og fungerer som afskærende ledning. Det er Gentofte Kommune, der forestår drift og vedligeholdelse af Vangederenden. Gladsaxe Kommune betaler anlægs-, drift- og vedligeholdelsesbidrag i det omfang Gladsaxe Kommune belaster renden. Den sydlige del af oplandet afvandes til en afskærende ledning langs kommunegrænsen til Københavns Kommune ved Utterslev Mose og Nordkanalen. Denne ledning afvander ca. 25 % af oplandet, og vandet herfra ledes sammen med vandet fra Vangederenden til Strandvængets pumpestation i Københavns Kommune, hvorfra det pumpes til Renseanlæg Lynetten. I tilfælde af opstuvning i den afskærende ledning er der i alt 8 overløbsmuligheder til Utterslev Mose (U13-U15) og Nordkanalen (U16-U19). Heraf er det ene overløb en aflastningsmulighed fra Vangederenden (U19). Herudover er der udløb (U34) fra Tinghøj Højdebeholder, som ejes af Københavns Energi. Bassiner Der er følgende bassiner i Utterslev Moses opland: Bassin ved Vadgårdsvej (B20) Vadgårdsbassinet er beliggende ved Buddinge Station og blev etableret i Bassinet er senere blevet udbygget af flere omgange senest i Bassinet er et åbent delvist flisebelagt bassin. Bassinet har afløb til oplandet nedstrøms, via Vadrenden og Vangederenden. Der er ingen overløbsmulighed til recipient fra dette bassin. Udvidelse af Bassin ved Vibevænget 27

29 4. Det offentlige spildevandsanlæg Gyngemosens opland Gyngemosens opland (se Figur 4.4) omfatter den sydligste del af kommunen og består bl.a. af Gladsaxe Industrikvarter, Høje Gladsaxe, TV-byen samt en del af boligområderne Grønnemosekvarteret og Mørkhøjkvarteret. Endvidere tilføres oplandet regn- og spildevand fra en del af området Tingbjerg, der er beliggende i Københavns Kommune. Oplandet er primært fælleskloakeret, dog er TV-byen samt en del af Høje Gladsaxe separatkloakeret. Afløbssystemet i oplandet er etableret i perioden Spildevandet fra oplandet ledes stort set alt sammen til pumpestation på Gyngemoseværket. Herfra pumpes vandet til en stor tunnelledning, der overvejende er beliggende i Københavns Kommune. Afslutningen af tunnelledningen sker i et overfaldsbygværk ved Fæstningskanalen i Københavns Kommune. Herfra ledes vandet via afløbssystemet i Københavns Kommune til Renseanlæg Damhusåen. Der er overløbsmulighed fra overfaldsbygværket til Fæstningskanalen (U11). Gyngemoseværket er navnet på det tidligere renovations- og renseanlæg, der lå ved Mørkhøj Parkallé tæt ved TV-byen. Renseanlægget blev nedlagt i 1972 og spildevandet blev herefter ledt til Københavns Kommune til Renseanlæg Damhusåen. Navnet Gyngemoseværket anvendes stadigt, og bruges som en fællesbetegnelse for de anlæg, der er på arealet, såsom pumpestationer, bassiner m.v. Bassiner på Gyngemoseværket består af de to gamle tanke fra det nedlagte renseanlæg. Bassinerne fungerer i dag som forsinkelsesbassiner for hele oplandet. Afløb fra bassinerne sker til tunnelledningen. Tunnelledningen og flere andre ledninger i oplandet fungerer som bassinledninger under regn. De gamle tanke blev ombygget til bassiner i Københavns Kommune betaler anlægs-, drift- og vedligeholdelsesbidrag i det omfang, Københavns Kommune belaster anlægget. Bassin ved Skolesvinget modtager regnvand direkte fra et separatkloakeret reduceret areal på ca. 9 ha. i Høje Gladsaxe. Herudover fungerer det som forsinkelsesbassin for et fælleskloakeret reduceret areal på ca. 20 ha. i Grønnemosekvarteret og ved Gladsaxe Stadion. Bassinet blev etableret omkring 1964, men blev ombygget og udvidet i Bassinet er græsbeklædt. Der er ingen overløbsmulighed til recipient fra dette bassin. Sø ved Blågårds Seminarium er en sø, der ved landvæsenskommissionskendelse i 1961 blev optaget som en del af Gladsaxe Kommunes afløbssystem. Søen fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand og har overløb til tunnelledningen. Bassiner Der er følgende bassiner i Gyngemosens opland: Bassiner på Gyngemoseværket (B32) Bassin ved Skolesvinget (B23) Sø ved Blågårds Seminarium (B22) 29

31 4. Det offentlige spildevandsanlæg Kagsåens opland Kagsåens opland (se Figur 4.5) omfatter den sydvestlige del af kommunen. Oplandet består af det separatkloakerede Mørkhøj Erhvervskvarter samt boligområderne Mørkhøjkvarteret og Kagsåkvarteret, som begge er fælleskloakerede. Det separatkloakerede erhvervskvarter blev etableret i 1960 erne. Afløbssystemet i boligområderne blev primært anlagt fra 1930 erne til 1960 erne. Langs med Kagsåen har Gladsaxe Kommune en afskærende afløbsledning. Ledningen leder spildevand via pumpestation i Herlev Kommue mod København, til Renseanlæg Damhusåen. Den afskærende ledning er begrænsende for hvor meget spildevand, der kan afledes fra Kagsåens opland. I tilfælde af opstuvning i den afskærende ledning, er der en række overløbsmuligheder til Kagsåen (U1-U9). Regnvand fra Mørkhøj Erhvervskvarter ledes via bassin til Kagsåen. Bassiner Der er følgende bassiner i Kagsåens opland: Bassin i Kagsåparken (B21) Bassinet fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand fra det separatkloakerede opland. Bassinet blev etableret i 1965 og har afløb til Kagsåen (U7). Bassinet er et åbent græsbeklædt bassin med flisebelagt midterrende. Regnvandsudløb 31

33 4. Det offentlige spildevandsanlæg Bagsværd Sø s opland Bagsværd Sø s (se Figur 4.6) opland omfatter den nordvestlige del af kommunen og består hovedsageligt af fælleskloakerede boligkvarterer. Endvidere ligger det separatkloakerede Bagsværd Industrikvarter i oplandet. Oplandet modtager spildevand fra Værebro Å s opland. Afløbssystemet er primært anlagt fra 1900 og frem til midten af 1960 erne. Spildevand fra oplandet ledes via afskærende ledning til Lundtofte Renseanlæg, der er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bassiner Der er følgende bassiner i Bagsværds Sø s opland: Bassin ved Søvej (B12) Bassin ved Skråvej (B10) Bassin ved Kurstien (B11) Bassin ved Vibevænget (B15) Egegård Sø (B26) Bassin ved Bytoften (B28) Bassin ved Søvej er beliggende ved Bagsværd Sø på arealerne for det tidligere Bagsværd Renseanlæg, der blev etableret i 1930 erne. I 1950 erne blev det besluttet at nedlægge renseanlægget og i stedet at lede spildevandet til et udvidet Lundtofte Renseanlæg. Der blev i den forbindelse etableret et forsinkelsesbassin på arealet. Bassin ved Søvej blev totalombygget og udvidet i Fra bassinet er der overløbsmulighed til Bagsværd Sø (U24). Spildevandet fra Bagsværd Industrikvarter ledes uden om bassin ved Søvej direkte til Lundtofte Renseanlæg. Bassin ved Skråvej er beliggende i villakvarteret mellem Aldershvile Skov og Bagsværd Sø og har overløbsmulighed til Nydam (U24C). Bassinet er flisebeklædt. Bassin ved Kurstien er beliggende i villakvarteret mellem Aldershvile Skov og Bagsværd Sø. Bassinet har overløbsmulighed til Bagsværd Sø (U24B). Bassinet er flisebeklædt. Bassin ved Vibevænget er beliggende i Haspegårdskvarteret. Bassinet blev anlagt i 1930 erne som et græsbeklædt bassin og har afløb til oplandet nedstrøms, hvorfra spildevandet ledes mod Lundtofte Renseanlæg. Bassinet blev udvidet i Der er ingen overløbsmulighed til recipient fra dette bassin. Egegård Sø er beliggende ved Klausdalsbrovej/ Gladsaxe Møllevej, og fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand fra området umiddelbart nord herfor. Regnvandet ledes fra Egegård Sø videre i det fælleskloakerede system efter Bassin ved Bytoften. Bassin ved Bytoften er beliggende ved bebyggelsen Bytoften ved Klausdalsbrovej, umiddelbart sydøst for Motorringvej 3. Bassinet fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand, der efterfølgende ledes videre i det fælleskloakerede system Nybro opland Nybro opland (se Figur 4.6) omfatter den nordligste del af Gladsaxe Kommune og består af enkelte institutioner og store rekreative områder. Oplandet er separatkloakleret og er primært kloakeret i 1960 erne. Oplandet modtager også spildevand fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Spildevandet fra oplandet ledes til den afskærende ledning for Bagsværd Sø s opland, som leder spildevand til Lundtofte Renseanlæg. I oplandet er der 2 regnvandsudløb fra Nybrovej til Bagsværd Sø (U24D og U24E). Bassiner Der er ingen bassiner i oplandet. 33

35 4. Det offentlige spildevandsanlæg Værebro Å s opland Oplandet (se Figur 4.7) omfatter den nordvestligste del af kommunen. Oplandet kan naturligt deles i et fredet skovareal nord for Skovdiget og villakvarterer samt bebyggelsen Værebro Park syd for Skovdiget. Oplandet er separatkloakeret, og afløbssystemet er anlagt i 1960 erne. Regnvand fra oplandet nord for Ring 4 ledes til Sø ved Skovdiget 225 (B1). Herfra ledes vandet via vandløb ved Rolighedsvej videre til Tibberup Å i Værløse Kommune. Rolighedsvej er beliggende i Værløse Kommune. Regnvand fra oplandet syd for Ring 4 ledes til Fedtmose. Spildevandet ledes til Bagsværd Sø s opland. Grundet det stærkt kuperede terræn sker afledningen af spildevand både ved pumpning og gravitation. Bassiner Der er følgende bassiner i Værebro Å s opland: Bassin ved Værebroparken (B9) Bassin ved Krogmosevej (B6) Kronquist Sø (B5) Kortemosen (B3) Langemosen (B2) Sø ved Skovdiget 225 (B1) Højland Sø (B7) Til bassinerne ledes kun regnvand, da oplandet er separatkloakeret. Bassin ved Værebroparken er beliggende ved Værebrovej. Regnvand fra bebyggelsen Værebro Park og Værebro Skole ledes via bassinet ud i Fedtmose (U22-U23D). Bassinet var oprindelig en naturlig sø, men dens nuværende udformning og funktion blev etableret i forbindelse med byggeriet af Værebroparken i De øvrige bassiner i oplandet blev ved Landvæsenskommissionskendelse af 29. oktober 1964 optaget som en del af kommunens afløbssystem. Bassinerne fungerer som forsinkelsesbassiner for regnvand. Bassin ved Krogmosevej er dog kunstigt anlagt. Bassinerne Krogmosevej, Kronquist Sø, Kortemosen, Langemosen og Sø ved Skovdiget 225 er forbundne med rørledninger, og regnvandet fra systemet ledes til vandløb i Værløse Kommune fra søen ved Skovdiget 225 (U20). Regnvand fra Højland Sø ledes til Tibberup Å (U21). Kagsåen Kloakledningsrenovering 35

37 4. Det offentlige spildevandsanlæg Bagsværdrendens opland Bagsværdsrendens opland (se Figur 4.8) omfatter den nordøstlige del af kommunen og består primært af villakvarterer. Oplandet er fælleskloakeret, og afløbssystemet er etableret i perioden 1920-ca Langs kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk Kommune løber den rørlagte Bagsværdrende. Renden er fælles med Lyngby-Taarbæk Kommune og fungerer som afskærende ledning for Bagsværdrendens opland. Det er Gladsaxe Kommune, der forestår drift og vedligeholdelse af Bagsværdrenden. Lyngby-Taarbæk Kommune betaler anlægs-, drift- og vedligeholdelsesbidrag i det omfang, Lyngby-Taarbæk Kommune belaster renden. Spildevandet fra oplandet ledes til Lundtofte Renseanlæg i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bassiner Der er følgende bassiner i Bagsværdrendens opland: Bassin ved Gedvad (B14) Bassin ved Chr. Winthers Vej (B13) Bassin ved Gedvad blev etableret i 1960 efter, at en Landvæsenskommission afsagde kendelse om rørlægning af Bagsværdrenden. Bassinet blev placeret i det allerede dengang delvist udgravede grusgravsareal ved Gedvad. Bassinet blev udvidet i Bassinet har afløb til Bagsværdrenden. Der er ingen overløbsmulighed til recipient fra dette bassin. Bassin ved Chr. Winthers Vej blev etableret i Det blev på dette tidspunkt besluttet at nedlægge det daværende renseanlæg fra 1923 og erstatte dette med en forbindelsesledning til Lundtofte Renseanlæg. På renseanlæggets areal blev der etableret et bassin med overløbsmulighed til Lyngby Sø (U28). Bassinet blev udvidet i Chr. Winthers Vej er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune og er tilkørselsvej til bassinet. Begge bassiner er fælles for Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner. Gladsaxe Kommune forestår drift og vedligeholdelse af bassinerne. Bassin ved Gedvad og bassin ved Chr. Winthers Vej er flisebeklædte Hollandsrendens opland Hollandsrendens opland (se Figur 4.8) omfatter en del af den østlige del af kommunen på grænsen til Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Den sydlige del af oplandet består primært af etagebebyggelse og institutioner og er separatkloakeret. Den nordlige del af oplandet består primært af lav boligbebyggelse og er fælleskloakeret. Afløbssystemet er etableret fra 1930 erne og frem til midten af 1960 erne. Spildevandet fra oplandet ledes til Lundtofte Renseanlæg. Bassiner Der er følgende bassiner i Hollandsrendens opland: Bassin ved Lillemosegård (B17) Bassinet er et regnvandsbassin, som er beliggende på Lillemosegårds arealer. Det blev etableret i 1960 erne. Bassinet fungerer som forsinkelsesbassin for oplandet og for Motorringvej 3. Afløb fra bassinet sker til den afskærende spildevandsledning for oplandet. 4.5 Styring, Regulering og Overvågning (SRO) I forbindelse med etablering af bassiner på Gyngemoseværket i 1989 blev det første SROanlæg i kommunen taget i brug. Anlægget blev året efter udbygget til også at omfatte bassinerne ved Gedvad og Chr. Winthers Vej. 37

38 STATUSDEL I forbindelse med totalombygning af bassin ved Søvej i 1997 blev dette, samt Bagsværdvej Pumpestation, også SRO-opkoblet. I 2002 blev det besluttet at kloakforsyningen sammen med vandforsyningen investerede i et nyt fælles SRO-anlæg. Implementering af det nye SRO-anlæg er afsluttet i 2005 og omfatter de fleste bassiner og pumpestationer. 4.6 Registrering og behandling af data Gladsaxe Kommune har løbende opbygget databaser og digitalt kortmateriale med oplysninger om afløbssystemet. Renovering og udbygning af afløbssystemet er ligesom oplysninger fra de udførte TV-inspektioner lagt ind i kommunens ledningsregistreringssystem DasGraf Tilstand af kloaksystemet Den nuværende saneringsplanlægning i Gladsaxe Kommune startede tilbage i 1986 med udarbejdelse af rapporten Saneringsplanlægning af afløbssystemet /9/, hvor hele afløbssystemet blev gennemgået overordnet. I forbindelse med denne overordnede gennemgang, blev der typisk arbejdet med tre forskellige typer af saneringsprojekter: Projekter til nedbringelse af aflastninger til recipienter Projekter til afhjælpning af kælderoversvømmelser Ledningsrenovering På baggrund af den første gennemgang blev der udarbejdet saneringsplaner for Gyngemosens og Bagsværdrendens oplande /10/ og /11/. Disse planer omhandler primært projekter til nedsættelse af aflastninger til recipienter. I blev der foretaget en udbygning af bassinerne ved henholdsvis Gyngemoseværket, ved Gedvad og ved Chr. Winthers Vej. Herudover blev Søvejsbassin udbygget i 1997, og bassin ved Vibevænget blev udbygget i Der er fra 1985 til 1997 gennemført oplandsvis TV-inspektion af ca. 80 % af alle hovedledninger. I perioden er der foretaget TVinspektion efter behov. De ledninger, der ikke er inspiceret, er primært regnvandsledninger i seperatkloakerede områder. På baggrund af TV-inspektionerne er ledningernes fysiske index beregnet. Det fysiske index anvendes som indikator for ledningernes fysiske og driftsmæssige tilstand. Det fysiske index er et tal mellem 0 og 10, hvor 0 er udtryk for en fejlfri ledning, og 10 er udtryk for en ledning i meget dårlig tilstand. Ledninger til renovering udvælges ud fra det fysiske index, hydrauliske forhold, vandindvindingsinteresser, beliggenhed, materiale, alder samt hensyntagen til øvrige ledningsarbejder. Fysisk index for de TV-inspicerede ledninger fremgår af Tabel 4.9. Længde, km Fysisk index < Fysisk index Fysisk index Fysisk index Ledninger uden TV-inspektion 54 I alt 254 Tabel 4.9: Fysisk index for hovedkloakledninger 38

39 4. Det offentlige spildevandsanlæg Figur 4.10: Renoverede kloakledninger i perioden Der er endnu ikke foretaget en tilsvarende systematisk TV-inspektion af stikledninger, men i de senere år er der i forbindelse med ledningsrenovering foretaget en TV-inspektion af de berørte stikledninger frem til skel. I forbindelse med ledningsrenovering foretages renovering af stikledninger frem til skel i nødvendigt omfang. Stikledninger til vejbrønde ejes og vedligeholdes af vejmyndigheden. Kloakforsyningen har ikke TV-inspiceret eller renoveret disse ledninger. I alt er der i perioden renoveret ca. 30 km hovedkloakledning, se Figur Ved hovedparten af ledningsrenoveringerne er der anvendt opgravningsfri renoveringsmetoder, primært strømpeforing. 4.8 Udsivning Udsivning fra afløbssystemet kan ske, hvor grundvandsspejlet er under topkote af afløbsledningen, og hvor ledningen er utæt. Der er i dag ikke kendskab til omfanget af udsivning fra afløbssystemet i Gladsaxe Kommune, men det vurderes at være et begrænset problem. Det bygger på de TV-inspektioner, der er foretaget i starten af 1990-erne, samt resultatet af et forskningsprojekt i Ålborg Kommune. Dette projekt viser, at kloakken har en evne til at tætne sig selv med det materiale, der føres med spildevandet. Udsivning fra kloakledninger kan dog selv i mindre omfang give anledning til forurening. Det er derfor specielt vigtigt, at afløbssystemet er tæt i vandindvindingsoplande. 4.7 Modelberegninger Der er opstillet detaljerede hydrauliske modeller af hovedkloaksystemet i Gladsaxe Kommune i programmet MOUSE (Modeling Of Urban SEwer systems). Modellerne anvendes til hydrauliske beregninger og simuleringer i forbindelse med renovering og udbygning af afløbssystemet. 4.9 Indsivning/uvedkommende vand Der er ikke kendskab til omfanget af indsivning/uvedkommende vand til kloaksystemet. Der er dog en formodning om, at der i de seperatkloakerede oplande sker en vis tilstrømning af regnvand til spildevandssystemet. Dette kan ses under regn, idet der sker en øget vandtilstrømning på flere spildevandspumpestationer. 39

40 STATUSDEL 4.10 Vandforbrug Vandforbruget danner grundlag for Gladsaxe Kommunes opkrævning af vand- og vandafledningsafgift. Det målte vandforbrug i Gladsaxe Kommune i perioden fremgår af Figur Det fremgår af figuren, at vandforbruget har været svagt faldende i perioden, hvilket følger den generelle trend for de større byer i Danmark /12/. Figur 4.11: Vandforbrug

41 Udløb fra Søvejsbassin 5. Recipienter 41

43 5. Recipienter 5. Recipienter Afløbssystemet i Gladsaxe Kommune udleder til recipienter. Recipienternes beliggenhed fremgår af Figur 5.1. Tabel 5.2 side 44 angiver disse recipienter, myndighed for recipienterne samt de gældende målsætninger. I det efterfølgende gennemgås de recipienter, hvortil der sker udløb/overløb direkte fra Gladsaxe Kommunes afløbssystem. Placering af udløb/overløb ses af Bilag Utterslev Mose Utterslev Mose er beliggende i Københavns Kommune og blev fredet i Fæstningskanalen udmunder i Utterslev Mose, som afleder til Søborghusrenden. Gladsaxe Kommune har 3 regnvandsbetingede overløb fra fælleskloakeret opland til Utterslev Mose (U13-U15). Derudover er der et udløb fra Tinghøj Højdebeholder (U34), som ejes af Københavns Energi. 5.2 Nordkanalen Nordkanalen ligger i Københavns Kommune og har forbindelse med Utterslev Mose. Nordkanalen afleder sammen med Utterslev Mose til Søborghusrenden, der via Emdrup Sø har forbindelse til de indre søer i København. Gladsaxe Kommune har 5 regnvandsbetingede overløb (U16-U19) fra fælleskloakeret opland til Nordkanalen, heraf er det ene, U19 fra Vangederenden, der er fælles med Gentofte Kommune. 5.3 Fæstningskanalen Fæstningskanalen er en del af det gamle forsvarsværk rundt om København, og kanalen er kunstigt anlagt. Fæstningskanalen er beliggende fra Hvidovre i syd til Utterslev Mose i nord. Gladsaxe Kommune har ét regnvandsbetinget overløb (U11) til Fæstningskanalen. Dette er beliggende i Københavns Kommune. 5.4 Gyngemosen Gyngemosen er beliggende i Gladsaxe og Københavns kommuner. Der er 2 regnvandsudløb (U12 og U35) til Gyngemosen i Gladsaxe Kommune. Disse er relateret henholdsvis til det separatkloakerede område ved Høje Gladsaxe og afvanding fra Hillerødmotorvejen. 5.5 Kagsåen Kagsåen er grænsevandløb mellem Gladsaxe og Herlev kommuner. Gladsaxe Kommune har 8 regnvandsbetingede overløb fra fælleskloakerede oplande til Kagsåen (U1-U9B). Endvidere er der 9 regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande. Af disse 9 er 7 separate udledninger fra motorvejsafvandingen. Kagsåen er et offentligt vandløb, og der er udarbejdet vandløbsregulativ for vandløbet /13/. 5.6 Bagsværd Sø Bagsværd Sø er en del af Mølleåsystemet og har forbindelse til Lyngby Sø via en kanal. Der er 3 regnvandsbetingede overløb (U24, U24A og 24B) samt 2 regnvandsudløb (U24D og U24E) til Bagsværd Sø. De 3 regnvandsbetingede overløb er beliggende henholdsvis ved 43

44 STATUSDEL Recipient Målsætning Myndighed Recipienttype Udløb/overløb * Bemærkninger Utterslev Mose Generel Københavns Kommune Sø 3 fra fællessystem, 1 fra separatsystem Aflastning af opspædt spildevand Nordkanalen Generel Københavns Kommune Fæstningskanalen Generel Københavns Kommune Vandløb 5 fra fællessystem Aflastning af opspædt spildevand Vandløb 1 fra fællessystem Aflastning af opspædt spildevand Gyngemosen Generel Københavns Amt Vådområde 2 fra separatsystem Udledning af regnvand Kagsåen Lempet Københavns Amt Vandløb 8 fra fællessystem, 9 fra separatsystem Bagsværd Sø Generel Københavns Amt Sø 3 fra fællessystem, 2 fra separatsystem Aflastning af opspædt spildevand og udledning af regnvand Aflastning af opspædt spildevand Nydam Generel Københavns Amt Sø 1 fra fællessystem Overløb fra Skråvejsbassin Smørmose Skærpet Københavns Amt Vådområde 3 fra separatsystem Udledning af regnvand - Er fredet Fedtmose Generel Københavns Amt Vådområde 6 fra separatsystem Udledning af regnvand - Er fredet Tibberup Å Generel Københavns Amt Vandløb 1 fra separatsystem Udledning af regnvand Vandløb i Værløse, sidevandløb til Tibberup Å Generel Københavns Amt Vandløb 1 fra separatsystem Værløse Kommune er vandløbsmyndighed Lyngby Sø Generel Københavns Amt Sø 1 fra fællessystem Aflastning af opspædt spildevand Øvrige søer Generel Københavns Amt Sø - Tabel 5.2: Recipienter *) Fra Gladsaxe Kommunes afløbssystem, motorvejsafvanding samt Tinghøj Højdebeholder. 44

45 5. Recipienter Søvej, Ellestien og Aldershvile Skov. Det sidste kan relateres til overløb fra bassin ved Kurstien. De 2 regnvandsudløb er fra overfladeafvanding af Nybrovej. 5.7 Nydam Nydam er en privat ejet sø beliggende i villakvarteret mellem Aldershvile Skov og Bagsværd Sø. Der er et regnvandsbetinget overløb til Nydam fra Skråvejsbassinet. Når Skråvejbassinets kapacitet er opbrugt, sker der overløb til Nydam. Fra Nydam er der overløbsmulighed til Bagsværd Sø (U24B) Tibberup Å Tibberup Å er et grænsevandløb mellem Gladsaxe og Herlev kommuner inden det løber ind i Værløse Kommune. Gladsaxe Kommune har ét regnvandsudløb til Tibberup Å (U21). Tibberup Å er et offentligt vandløb, og der er udarbejdet vandløbsregulativ for vandløbet /14/ Vandløb i Værløse Gladsaxe Kommune har ét regnvandsbetinget udløb (U20) fra det separat kloakerede Værebro Å s opland. 5.8 Smørmose Smørmose ligger i både Gladsaxe og Herlev kommuner. Gladsaxe Kommune har 3 regnvandsudløb fra den separatkloakerede del af Bagsværd Sø s opland samt fra Hillerødmotorvejen til Smørmose (U25-U27). Smørmose er fredet Lyngby Sø Lyngby Sø er en del af Mølleåsystemet. Lyngby Sø har tilløb fra Bagsværd Sø via en kanal og Furesøen via Mølleåen. Der er ét regnvandsbetinget overløb fra Gladsaxe Kommune til Lyngby Sø. (U28). Dette er beliggende ved bassinet ved Chr. Winthers Vej. 5.9 Fedtmose Der er 6 regnvandsudløb fra en del af det separatkloakerede Værebro Å s opland til Fedtmose (U22A-U23D). Fedtmose er fredet Øvrige søer Der er et antal mindre søer i Gladsaxe Kommune, primært i Værebroområdet, hvortil der sker regnvandsudledning. 45

46 STATUSDEL 46

47 Grøft mellem Søvejsbassin og Bagsværd Sø 6. Fælleskommunale og administrative forhold 47

48 STATUSDEL Bagsværd Sø 48

49 6. Fælleskommunale og administrative forhold 6. Fælleskommunale og administrative forhold 6.1 Fælleskommunale anlæg i andre kommuner Gladsaxe Kommune benytter spildevandsanlæg i andre kommuner i forbindelse med, at spildevand fra Gladsaxe Kommune ledes til renseanlæggene. I forbindelse med etablering af disse anlæg er der afsagt en række landvæsenskommissionskendelser, der bl.a. fastsætter de økonomiske forpligtigelser for de enkelte kommuner, som benytter anlæggene, for såvel anlægsudgifter som driftsudgifter. Gladsaxe Kommune har fælles spildevandsinteresser med Københavns, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Frederiksberg, Rødovre og Hvidovre kommuner. Spildevandsanlæggene består både af ledningsanlæg, pumpestationer og bassiner. 6.2 Renseanlæg Gladsaxe Kommune afleder spildevand til Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen begge beliggende i Københavns Kommune. Renseanlæggene er begge en del af Lynettefællesskabet, som er et kommunalt interessentskab, der består af Københavns, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner. Gladsaxe Kommune er repræsenteret i Lynettefællesskabets bestyrelse og embedsmandsudvalg og betaler anlægs- og driftsbidrag på grundlag af afledt spildevandsmængde. er repræsenteret i Mølleåværkets fællesudvalg og teknikerudvalg og betaler anlægs- og driftsbidrag på grundlag af afledt spildevandsmængde. 6.3 Grænse mellem offentlige og private ledninger En grundejer er forpligtet til at lade sin ejendom tilslutte det offentlige spildevandsanlæg, når en sådan mulighed foreligger. Grænsen mellem offentlige og private stikledninger er normalt ved grundgrænsen. Som udgangspunkt er kloakledninger på privat grund private, med mindre der af en deklaration fremgår noget andet. Ved ejendomme med facade beliggende i skel kan en del af ejendommens kloakker være beliggende i offentligt areal. I disse tilfælde er afgrænsningen mellem offentlig og privat stikledning første brønd eller afgrening. Brønden er privat. Der er i Gladsaxe Kommune ikke krav om etablering af skelbrønde. Gladsaxe Kommune har ansvaret for vedligeholdelse af den offentlige del af stikledningen og grundejeren for den private del. Grundejeren har ansvaret for, at ledningens driftstilstand er i orden og dermed renholdelsen af hele stikledningen. Gladsaxe Kommune afleder ligeledes spildevand til Renseanlæg Lundtofte beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Renseanlæg Lundtofte er en del af Mølleåværket. Mølleåværket er et kommunalt fællesskab, der består af Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe og Søllerød kommuner. Gladsaxe Kommune 6.4 Afledning fra private ejendomme Mængden af regnvand, der må udledes fra private matrikler til det offentlige afløbssystem, er fastlagt på grundlag af matriklens størrelse, en dimensionsgivende regnhændelse samt 49

50 STATUSDEL Bassin ved Søvej 50

51 6. Fælleskommunale og administrative forhold en afløbskoefficient. Den dimensionsgivende regnhændelse er 130 l/s pr. ha for fælleskloakerede oplande og 100 l/s pr. ha for separatkloakerede oplande. Afløbskoefficienten for en specifik matrikel oplyses ved henvendelse til Gladsaxe Kommune. Afløbskoefficienten for de enkelte matrikler er fastsat i landvæsenskommissionskendelserne. Såfremt det beregnede afløb fra en ejendom overstiger den maksimale tilladelige vandmængde, pålægges det ejeren at begrænse udledningen til det tilladte. Dette kan for eksempel ske ved etablering af faskiner eller forsinkelsesbassiner inde på grunden. Det er grundejerens ansvar at træffe forholdsregler mod kælderoversvømmelser i situationer med kraftige regnskyl. 6.5 Vandafledningsbidrag Den samlede vandpris vedtages årligt af Byrådet og er i 2006 fastsat til 45,00 kr. pr. m 3 inkl. moms. Vandafledningsbidraget er i 2006 fastsat til 22,50 kr. pr. m 3 inkl. moms. Vandafgiften er i 2006 fastsat til 22,50 kr. pr. m 3 inkl. moms og grøn afgift. For yderligere information om vandafledningsbidrag henvises til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Gladsaxe Kommune /8/. 6.6 Nedsivning Det er kommunens politik at fremme grundvandsdannelsen. Der opfordres derfor til, at tagvand og overfladevand fra befæstede arealer nedsives. Herved kan grundejerne bidrage til at aflaste afløbssystemet i Gladsaxe Kommune. Befæstede arealer kan eksempelvis udformes som græsarmering. Nedsivning af regnvand fra veje og parkeringspladser samt tagvand fra større bygninger kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Ved etablering af nedsivningsanlæg på private matrikler påhviler det grundejeren at sikre, at de geologiske forhold er egnede til nedsivning. Der er endvidere en række tekniske forhold, der skal være opfyldt. Gladsaxe Kommune har udgivet en folder /15/, hvori de tekniske specifikationer for etablering af faskiner er nærmere beskrevet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven 32 /1/ skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte områder uden for kloakområder, hvor der sker, eller skal ske afledning til nedsivningsanlæg. Endvidere skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker, eller skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau. I Gladsaxe Kommune er der ikke eksisterende eller planlagte områder uden for kloakområder, hvor der sker, eller skal ske afledning til nedsivningsanlæg, eller hvor der sker, eller skal ske rensning svarende til et bestemt niveau. 6.7 Ophævelse af tilslutningsretten og -pligten I henhold til Miljøbeskyttelsesloven 32 /1/ skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om områder, hvor Gladsaxe Kommune er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis. I Gladsaxe Kommune er der ikke udpeget områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten. Såfremt 51

52 STATUSDEL der søges herom, vil der blive taget stilling hertil. 6.8 Separering Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at ændre fælleskloakerede områder til separatkloakerede områder. Ved nybyggeri vil der dog i hvert enkelt tilfælde blive vurderet, om der skal kræves separatkloakering på matriklen med henblik på fremtidssikring. 52

53 Kagsåen 7. Handlingsplan 53

54 PLANDEL Regnvandsudløb 54

55 7. Handlingsplan 7. Handlingsplan 7.1 Målsætning Gladsaxe Kommune har følgende overordnede målsætninger for kommunens spildevandsanlæg: En effektiv, hygiejnisk og miljømæssig forsvarlig bortledning af spildevand skal sikres Den spildevandsmæssige belastning af recipienterne skal nedsættes Opstuvning i afløbssystemet skal minimeres Driftssvigt i kloaksystemet skal minimeres Vandindvindingsområder skal sikres mod forurening fra afløbssystemet Det er Gladsaxe Kommunes hensigt, via de fremtidige tiltag, at arbejde mod opfyldelse af de opstillede målsætninger. Spildevandsplanens plandel er opdelt i to perioder: Planperioden fra : For at opfylde Spildevandsplanens målsætninger, skal der udføres en række projekter i planperioden, se afsnit 7.4. Perspektivperioden fra : For perspektivperioden er det i hovedtræk beskrevet, hvilke kendte problemstillinger, som forventes afklaret i perioden, se afsnit 7.5. Spildevandsplanen revideres senest i slutningen af planperioden med henblik på konkretisering af flere projekter i perspektivperioden. 7.2 Investerings- og handlingsplan Der er i 2005 udarbejdet Investerings- og handlingsplan for udbygning af afløbssystemet i Gladsaxe Kommune /16/. Planen fokuserer på to indsatsområder: nedsættelse af aflastninger til recipienter og minimering af opstuvningsproblemer i afløbssystemet. Investerings- og handlingsplanen er et dynamisk planlægningsværktøj. Prioriteringen i den udarbejdede investerings- og handlingsplan er indarbejdet i spildevandsplanen. 7.3 Saneringsplanlægning generelt Der er i planperioden primært fokuseret på følgende indsatsområder: Nedsættelse af aflastning til recipienter. Der skal skabes et bedre vandmiljø i de vandområder, som Gladsaxe Kommunes afløbssystem påvirker. Dette opnås primært ved at etablere bassiner. Mindske opstuvningsproblemer og derved risikoen for kælderoversvømmelser. Der er her fokuseret på de mest kritiske steder, hvor der hyppigst optræder gener for mange borgere. De projekter, der kan mindske disse problemer, omhandler primært etablering af bassiner og opdimensionering af ledningsnettet til større dimensioner. Renovering af ledningsnettet. For at sikre at afløbssystemets fysiske tilstand er i orden, således at driftssvigt så vidt muligt undgås, er det nødvendigt at renovere ledningsnettet, da dette efterhånden er af ældre dato. Der vil i løbet af 2006 blive udarbejdet en detaljeret renoveringsplan herfor. 55

56 PLANDEL Vedligeholdelse af tekniske anlæg. Der er her primært tale om pumpestationer og bassiner. Det er vigtigt, at disse anlæg til enhver tid lever op til nutidens krav mht. funktionalitet og økonomisk rentabilitet, herunder energiforbrug. Der vil i løbet af 2006 blive foretaget en gennemgang af de tekniske anlæg. Ved etablering af nye spildevandsbelastede bassiner eller udvidelse af eksisterende spildevandsbelastede bassiner udføres disse med tæt bund. Ved konkretisering af projekter til udbygning af afløbssystemet med hensyn til nedsættelse af aflastning til recipienter og minimering af opstuvningsproblemer vil der blive foretaget en miljømæssig og økonomisk vurdering af det enkelte projekt. Ved etablering af nye bassiner eller udvidelse af eksisterende bassiner vil det indgå som en parameter at vælge løsninger, der er rengøringsvenlige og giver færrest mulige lugtgener Dimensioneringsforudsætninger Afløbssystemet i Gladsaxe Kommune er dimensioneret i henhold til de på anlægstidspunktet gældende dimensioneringskriterier. Ved fællessystemer er der anvendt gentagelsesperioder på to år for fuldtløbende ledning, med et dimensionsgivende regnskyl på 130 l/s/ha i 10 minutter. Spildevandssystemet i de separatkloakerede områder i Gladsaxe Kommune er dimensioneret for en afledning på 0,004 l/s/indbygger, og regnvandssystemet er dimensioneret for 100 l/s/ha i 10 minutter. Spildevandskomiteen har i 2005 udgivet et skrift Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, (SVK Skrift 27) /17/. Formålet med Skrift 27 er, at der skabes en ny fælles dansk praksis for, hvorledes afløbssystemer bør fungere under regn. Der er tale om en funktionspraksis og ikke en dimensioneringspraksis. Det vil sige, at det væsentlige er, hvordan afløbssystemet fungerer under regn, og ikke hvordan beregninger viser, at det virker. Beregninger opfattes således udelukkende som et hjælpemiddel til at afklare, hvilke dimensioner afløbssystemet skal have, for at den definerede funktion opnås. Det er den oplevede hændelse, der er kriteriet for, om funktionskravet er opfyldt. Der er i Skrift 27 fastsat et mindste funktionskrav, dvs. et minimumskrav til serviceniveau. Efter dette må der statistisk set maksimalt ske opstuvning til terræn hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. Gladsaxe Kommune vil ved fremtidige renoveringer og udbygninger af kommunens afløbssystem anvende dette mindste funktionskrav. I Skrift 27 er der lagt op til, at afløbssystemerne skal fremtidssikres i forbindelse med udbygning og renovering. For at efterleve dette skal der anvendes forskellige sikkerhedsfaktorer ved beregninger. Sikkerhedsfaktorerne tager dels højde for klimaudvikling og byfortætning samt den usikkerhed, der er ved forudsætningerne for beregningerne. Sikkerhedsfaktoren mht. klimaudvikling er i Skrift 27 anbefalet til 1,2. Den enkelte kom- 56

57 7. Handlingsplan mune har mulighed for selv at fastsætte denne lavere, men skal kunne argumentere herfor. Sikkerhedsfaktoren mht. byfortætning er i Skrift 27 anbefalet til 1,1. Den enkelte kommune har mulighed for selv at fastsætte denne lavere, men skal kunne argumentere herfor. Sikkerhedsfaktoren mht. usikkerhed på beregningsforudsætningerne er i Skrift 27 som udgangspunkt anbefalet til 1,2. Den enkelte kommune har mulighed for selv at fastsætte denne lavere, men skal kunne argumentere herfor. Sikkerhedsfaktorerne er på nuværende tidspunkt ikke endeligt fastlagt. I forbindelse med at identificere de i Spildevandsplan 2006 anførte projekter, er der anvendt mindste funktionskrav og de anbefalede sikkerhedsfaktorer i Skrift 27, dog med undtagelse af sikkerhedsfaktoren for byfortætning, som er sat til 1,0. Dette begrundes med, at Gladsaxe Kommune kloakmæssigt anses for fuldt udbygget. 7.4 Planperioden I det følgende beskrives hvilke tiltag, der forventes udført i planperioden fra 2006 til Der er anført en samlet beskrivelse for de undersøgelser, der forventes udført for at kunne fastlægge det eksakte omfang af tiltagene. Som følge af EU s Vandrammedirektiv /18/, som er udmøntet i dansk lovgivning ved Miljømålsloven /19/, skal der senest medio 2012 være igangsat projekter, der sikrer, at målsætningerne for recipienterne er opfyldt med udgangen af Projekter til nedsættelse af aflastninger til recipienter er primært prioriteret frem for opstuvningsproblemer. Økonomien for de anførte projekter fremgår af Tabel 7.1 side 64 Prioriterings- og investeringsplan Undersøgelser Gladsaxe Kommunes MOUSE-model skal løbende kalibreres og opdateres. Der skal blandt andet gennemføres flowmålinger forskellige steder i afløbssystemet. Beregningerne med den opdaterede model vil kunne skabe en bedre viden om opstuvningsforhold og aflastninger til recipienterne. Desuden kan der foretages beregninger af konsekvenserne for de i Spildevandsplan 2006 foreslåede tiltag, således at det vil blive muligt at fastlægge omfanget af tiltagene mere præcist. Hovedparten af de udførte TV-inspektioner af afløbssystemet er mellem 8 og 20 år. Det vurderes derfor, at der er behov for at foretage fornyet TV-inspektion i hele kommunen. Disse TV-inspektioner forventes udført områdevis, i forbindelse med den løbende ledningsrenovering Nedsættelse af aflastninger til recipienter I henhold til Miljømålsloven /19/ skal målsætningerne for recipienterne være opfyldt inden udgangen af Projekter skal være igangsat inden medio Indsatsen vedrørende nedsættelse af aflastninger til recipienter koncentrerer sig om de kloakoplande i kommunen, hvor kravene fra recipientmyndighederne mht. aflastninger i dag ikke er overholdt. Det drejer sig om følgende oplande: Utterslev Moses opland Her aflastes opblandet regn- og spildevand til Utterslev Mose og Nordkanalen 57

58 PLANDEL Gyngemosens opland Her aflastes opblandet regn- og spildevand til Fæstningskanalen Kagsåens opland Her aflastes opblandet regn- og spildevand til Kagsåen Det er recipientmyndighederne, der opstiller kravene til de maksimalt tilladte aflastninger med udgangspunkt i målsætningen for recipienten. Det er Gladsaxe Kommunes målsætning at leve op til recipientmyndighedernes krav for så vidt angår nedsættelse af aflastninger til recipienter. I de tre ovenfor nævnte oplande vil det være nødvendigt at inddrage Gentofte, Københavns og Herlev kommuner i forbindelse med fastlæggelse af projekterne til nedsættelse af aflastningerne. Nedenfor er de projekter, der forventes opstartet i planperioden med henblik på nedsættelse af aflastninger til recipienter, beskrevet oplandsvis. Utterslev Moses opland Utterslev Mose/Nordkanalen I Utterslev Moses opland forekommer der for hyppigt aflastninger til Utterslev Mose og Nordkanalen, til at målsætningerne i Vandområdeplanen /20/ og Regionplanen /3/ kan overholdes. Den væsentligste aflastning (U19) sker fra Vangederenden til Nordkanalen. U19 er fælles med Gentofte Kommune. Der er ikke umiddelbart arealer til etablering af bassin for U19 i hverken Gladsaxe eller Gentofte kommuner. Muligheden for at etablere et bassin i Københavns Kommune skal derfor undersøges. Bassinet kan evt. etableres således, at det også samler overløb fra Kirstens Allé, Mosevej og Engkrogen (U16-U19). Bassin for U19 skal etableres fælles med Gentofte Kommune. Bassinet forventes at skulle have et volumen på ca m 3. For enden af Holmevej forventes etableret et bassin i vejareal på ca. 200 m 3 for nedsættelse af aflastninger fra U13. For nedsættelse af aflastninger fra U14 og U15 ved Maglegårds Allé og Grønnemose Allé forventes etableret et ca m 3 stort rørbassin i stien langs Utterslev Mose i Københavns Kommune. Muligheden for etablering af bassinledning i Københavns Kommune er endnu ikke undersøgt. Der er ikke indledt forhandlinger med Gentofte Kommune om omfang og udgiftsfordeling for eventuelle fælles projekter, men der er taget udgangspunkt i udgiftsfordelingen for drift af Vangederenden, hvor udgiftsfordelingen er 44% til Gentofte Kommune og 56% til Gladsaxe Kommune. Gyngemosens opland Fæstningskanalen I Gyngemosens opland forekommer der for hyppigt aflastninger fra overløbsbygværket U11 til Fæstningskanalen, til at målsætningen i Vandområdeplanen /20/ og Regionplanen /3/ kan overholdes. Det vurderes, at målsætningen kan opfyldes ved etablering af yderligere bassinvolumen på ca m 3 på Gyngemoseværket. Derudover skal der ske en renovering af de to eksisterende bassiner på Gyngemoseværket. Københavns Kommune afleder spildevand svarende til 12% af den samlede belastning i Gyngemosens opland, og det er i Tabel 7.1 for- 58

59 7. Handlingsplan udsat, at Københavns Kommune skal bidrage til disse anlæg svarende hertil. Kagsåens opland Kagsåen I Kagsåens opland forekommer der for hyppigt aflastninger fra fælleskloakerede oplande fra overløbsbygværkerne langs Kagsåen, til at Regionplanens /3/ målsætninger kan overholdes. Målsætningen for Kagsåen er p.t. ikke udmøntet i form af en vandområdeplan. Krav om maksimal tilladelig aflastning fra Gladsaxe Kommunes afløbssystem til Kagsåen er derfor p.t. ikke fastlagt. I den sydlige del af oplandet er der ikke umiddelbart arealer til rådighed til etablering af bassiner. Her overvejes etableret en større afskærende ledning mod Herlev Kommune kombineret med et bassin på et tidligere renseanlæg i Herlev Kommune. Herudover forventes etableret et bassin på ca m 3 ved Åstedvej og et bassin på ca m 3 ved Septembervej. Flere af projekterne skal løses i fællesskab med Herlev Kommune. Der er ikke indledt forhandlinger med Herlev Kommune om omfang og udgiftsfordeling for eventuelle fælles projekter. Gladsaxe Kommunes forventede andel af fælles projekter fremgår af Tabel Opstuvninger Afløbssystemet i Gladsaxe Kommune er dimensioneret i henhold til de på anlægstidspunktet gældende dimensioneringskriterier. Der opleves imidlertid en del steder i kommunen opstuvningsproblemer, der medfører kælderoversvømmelser under kraftige regnskyl. Der er gennemført overordnede hydrauliske beregninger til eftervisning af de oplevede opstuvninger. Nedenfor er de projekter, som forventes udført i planperioden til afhjælpning af opstuvningsproblemer angivet oplandsvis. Økonomien for de anførte projekter fremgår af Tabel 7.1. Utterslev Moses opland Gladsaxe Kommune har kendskab til, at der ved kraftige regnskyl sker opstuvning til terræn på Buddingevej ved Buddinge Station. Hydrauliske beregninger bekræfter, at der beregningsmæssigt sker opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år på dette sted. Opstuvningerne skyldes såvel begrænset ledningskapacitet som begrænset bassinvolumen. Følgende projekter forventes udført i planperioden: Ledninger ved Buddinge Station Der skal ske en væsentlig opdimensionering af hovedledninger i en del af Buddingevej samt etableres en supplerende ledning til Vadgårdsbassinet. Vadgårdsbassin Det eksisterende Vadgårdsbassin skal udvides væsentligt. Kagsåens opland Gladsaxe Kommune har kendskab til, at der ved kraftige regnskyl sker opstuvning til kælderniveau i Kagsåvej og Ved Kagså. Hydrauliske beregninger bekræfter, at der beregningsmæssigt sker opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år på dette sted. Problemet skyldes dels opstuvning i den afskærende ledning og dels for små ledninger i detailsystemet. Gladsaxe Kommune har endvidere kendskab til, at der ved kraftige regnskyl sker opstuvning til kælderniveau i området omkring Stavnsbjerg Allé. Hydrauliske beregninger bekræfter, 59

60 PLANDEL at der beregningsmæssigt sker opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år på dette sted. Problemet skyldes dels for små ledninger i detailsystemet, men også at vandet pga. opstuvning har svært ved at afledes fra Stavnsbjerg Allé til Kagsåen. Følgende projekter forventes udført i planperioden: Ledninger i Ved Kagså/Kagsåvej Omlægning af eksisterende ledninger til større dimensioner i en del af Ved Kagså. Etablering af overløbsbygværk og supplerende overløbsledning. Ledninger ved Stavnsbjerg Allé mv. Omlægning af eksisterende ledninger til større dimensioner i dele af Stavnsbjerg Allé, Roslev Allé, Lillegårds Allé, Onsbjerg Allé og Rybjerg Allé. Bagsværd Sø s opland Gladsaxe Kommune har kendskab til, at der ved kraftige regnskyl sker opstuvning i området omkring Bagsværd Centrum. Hydrauliske beregninger bekræfter, at der beregningsmæssigt sker opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år på dette sted. Ledninger i Bindeledet er begrænsende. Følgende projekter forventes udført i planperioden: Ledninger i Bindeledet Der skal ske en væsentlig opdimensionering af hovedledninger i en del af Bindeledet. ledningsrenovering bl.a. baseret på TV-inspektioner, viden om systemets alder, materialer, beliggenhed, vandindvindingsinteresser, jordbundsforhold og øvrige planlagte lednings- og vejarbejder. En detaljeret renoveringsplan for kloakledningsnettet i Gladsaxe Kommune forventes udarbejdet i Ved fremtidig ledningsrenovering skal det sikres, at de renoverede ledninger overholder minimumskravene i Spildevandskomiteens skrift 27 /17/. Det vil medføre, at der flere steder vil være behov for en opdimensionering af ledningsnettet i forbindelse med ledningsrenoveringen. Hvor det er muligt, foretrækkes opgravningsfrie renoveringsmetoder. Ved disse metoder er der minimale gener for trafikken samt borgere og virksomheder. I forbindelse med renovering af hovedledninger undersøges og renoveres stikledninger i nødvendigt omfang Tekniske anlæg Der er her tale om pumpestationer, bassiner og bygværker m.v. Det er vigtigt, at disse anlæg til enhver tid lever op til nutidens krav mht. funktionalitet og økonomisk rentabilitet, herunder energiforbrug. Der vil i løbet af 2006 blive foretaget en gennemgang af de tekniske anlæg for at afklare det fremtidige investeringsbehov, for at anlæggene lever op til kravene. Der gøres en aktiv indsats for at fremme opsamling og nedsivning af regnvand, i stedet for at dette ledes til afløbssystemet Ledningsrenovering Renovering af ledningsnettet er påbegyndt for ca. 20 år siden. Der udføres en systematisk Nykloakeringer Der forventes ikke udført nykloakeringer i planperioden. 60

61 7. Handlingsplan Fælleskommunale anlæg i andre kommuner Der skal i løbet af de næste 10 år ske investeringer i de spildevandsanlæg i andre kommuner, som bl.a. Gladsaxe Kommune benytter. Det drejer sig primært om anlæg i Københavns Kommune. Investeringerne omhandler bl.a. udbygning af ledningsanlæg og pumpestationer, samt etablering af bassiner. Det sidste er bl.a. for at overholde Vandrammedirektivets /18/ målsætninger for recipienter. Af Tabel 7.1 fremgår Gladsaxe Kommunes forventede andel af de investeringer, der skal foretages på fælleskommunale anlæg de næste 10 år Renseanlæg Der sker en løbende optimering, udbygning og modernisering af renseanlæggene. Det er primært på Renseanlæg Damhusåen og Renseanlæg Lynetten, hvor der i løbet af de næste 10 år skal ske investeringer. Af Tabel 7.1 fremgår Gladsaxe Kommunes forventede andel af de investeringer, der skal foretages på renseanlæggene de næste 10 år. 7.5 Perspektivperioden I det følgende beskrives overordnet hvilke projekter, der forventes udført i perspektivperioden fra Økonomien for projekterne fremgår af Tabel 7.1 side Opstuvninger Som nævnt i afsnit opleves en del steder i kommunen opstuvningsproblemer under kraftige regnskyl, der medfører kælderoversvømmelser. Der er gennemført overordnede hydrauliske beregninger, til eftervisning af de oplevede opstuvninger. Nedenfor er angivet de projekter, som forventes udført i perspektivperioden til at afhjælpe opstuvningsproblemer. Utterslev Moses opland Gladsaxe Kommune har kendskab til, at der ved kraftige regnskyl sker opstuvning til terræn på Buddingevej ved Buddinge Station og i området omkring Gladsaxe Rådhus. Hydrauliske beregninger bekræfter, at der beregningsmæssigt sker opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år på dette sted. Opstuvningerne skyldes såvel begrænset ledningskapacitet som begrænset bassinvolumen. I planperioden forventes en opdimensionering af ledningsstrækninger i en del af Buddingevej og en udvidelse af Vadgårdsbassinet udført. I perspektivperioden skal der ske en yderligere opdimensionering af ledningsnettet i området. Følgende projekter forventes udført i perspektivperioden: Ledninger ved Buddingevej Omlægning af eksisterende ledninger til større dimensioner i dele af Buddingevej, Søborg Hovedgade, Tinghøjparken, Kildebakken/Kontorvej og Berendsens Allé Nedsættelse af aflastninger til recipienter Alle projekter i Gladsaxe Kommune til opfyldelse af nuværende recipientmålsætninger forventes at være udført i planperioden. Gyngemosens opland Gladsaxe Kommune har kendskab til, at der ved kraftige regnskyl sker opstuvning til kælderniveau i Gladsaxe Industrikvarter, især i den vestlige del af Vandtårnsvej. Hydrauliske beregninger bekræfter, at der beregningsmæs- 61

62 PLANDEL sigt flere steder sker opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år. Det skyldes blandt andet begrænset kapacitet i hovedledningen i Gladsaxe Industrikvarter. Da opstuvningerne først og fremmest skyldes begrænset kapacitet i ledningssystemet, er der i løsningsforslagene fokus på en opdimensionering af dette, samt på at aflaste hovedledningen ved etablering af bassinvolumen. Følgende projekter forventes udført i perspektivperioden: Ledninger og bassinvolumen i Gladsaxe Industrikvarter Etablering af bassinvolumen i industrikvarteret samt supplerende ledning fra Gladsaxe Møllevej til Bykrogen. Ledninger i Vandtårnsvej Omlægning af eksisterende ledninger til større dimensioner i en del af Vandtårnsvej. Bagsværd Sø s opland Gladsaxe Kommune har kendskab til, at der ved kraftige regnskyl sker opstuvning til kælderniveau i området omkring Bondehavevej og Aldershvilevej. Hydrauliske beregninger bekræfter, at der beregningsmæssigt flere steder i området sker opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år. Opstuvningerne skyldes først og fremmest begrænset kapacitet i ledningssystemet. Der er derfor i løsningsforslagene fokus på en opdimensionering af dette. Gladsaxe Kommune har endvidere kendskab til, at der ved kraftige regnskyl sker opstuvning til kælderniveau i dele af Bagsværd Hovedgade, omkring Bagsværd Station og på Højgårds Allé. Hydrauliske beregninger bekræfter, at der beregningsmæssigt flere steder i området sker opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år. Opstuvningerne skyldes først og fremmest begrænset kapacitet i ledningssystemet. Der er derfor i løsningsforslagene fokus på en opdimensionering af dette. Følgende projekter forventes udført i perspektivperioden: Ledninger i Bondehavevej/Aldershvilevej Omlægning af eksisterende ledninger til større dimensioner i dele af Aldershvilevej og Bondehavevej. Ledninger i Bagsværd Hovedgade Omlægning af eksisterende ledninger til større dimensioner i dele af Bagsværd Hovedgade, Højgårds Allé, Til Jernbanen og Vadstrupvej. Bagsværdrendens opland Gladsaxe Kommune har kendskab til, at der ved kraftige og langvarige regnskyl sker opstuvning til kælderniveau i området opstrøms Gedvadbassinet. De hydrauliske beregninger bekræfter, at der beregningsmæssigt sker opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år. Opstuvningerne skyldes først og fremmest begrænset kapacitet i ledningssystemet. Der er derfor i løsningsforslagene fokus på en opdimensionering af dette. Der skal derfor ske en supplering af både den eksisterende hovedledning samt flere detailledninger i området. Endvidere skal der ske en udvidelse af Gedvadbassinet. Følgende projekter forventes udført i perspektivperioden: 62

63 7. Handlingsplan Gedvad bassin Det eksisterende Gedvad bassin udvides væsenligt. Ledninger opstrøms Gedvad bassinet Den eksisterende hovedledning suppleres med en ekstra ledning. Eksisterende ledninger omlægges til større dimensioner i dele af Krakasvej, Stengårdsvænge, Marie Grubbes Allé og i Triumfvej Ledningsrenovering Renoveringen af ledningsnettet fortsætter iht. renoveringsplanen, som forventes udarbejdet i planperioden, se afsnit Tekniske anlæg På nuværende tidspunkt er der ikke planlagt projekter til gennemførelse i perspektivperioden. Resultatet af gennemgangen af de tekniske anlæg, der forventes udført i 2006, kan dog medføre, at der skal udføres projekter i perspektivperioden Nykloakeringer Der forventes ikke udført nykloakeringer i perspektivperioden Fælleskommunale anlæg i andre kommuner Der henvises til afsnit Renseanlæg Der henvises til afsnit Servitutpålæggelse og arealerhvervelse I forbindelse med gennemførelsen af nogle af de projekter, som forventes udført i plan- og perspektivperioden, kan det blive nødvendigt at etablere ledninger på private matrikler. Det medfører, at der er arealer på disse matrikler, som kan blive pålagt servitutter eller blive eksproprieret. Kendskabet til projekterne er på nuværende tidspunkt ikke så detaljeret, at det er muligt at udpege arealer, som kan blive berørt. 63

64 PLANDEL 7.7 Prioriterings- og investeringsplan Af Tabel 7.1 fremgår Gladsaxe Kommunes investeringer indenfor spildevandsområdet i plan- og perspektivperioden i prioriteret rækkefølge. De angivne beløb er overslagspriser. Beløbene omfatter kun de udgifter, som Gladsaxe Kommune skal afholde. Udgifter til den fremtidige drift og vedligeholdelse er ikke medtaget. Nedsættelse af aflastninger til recipienter er et lovkrav. Iht. EU s Vandrammedirektiv, som er udmøntet i dansk lovgivning ved Miljømålsloven, skal der senest medio 2012 være igangsat projekter, der sikrer, at målsætningen for recipienter er opfyldt med udgangen af Nedsættelse af aflastninger til recipienter er vurderet til en investering på 120 mio. kr. i plan- og perspektivperioden. For beskrivelse af projekterne se afsnit Planperiode Perspektivperiode I alt Nedsættelse af aflastninger til recipienter Utterslev Moses opland 15 7, ,5 Gyngemosens opland 13,5 13,5 2,5 29,5 Kagsåens opland Sum 13,5 13, , ,5 120 Opstuvninger Utterslev Moses opland 4 27, ,5 Gyngemosens opland Kagsåens opland 10,5 6 16,5 Bagsværd Sø s opland Bagsværdrendens opland 17,5 17, Sum 4 27, , ,5 41, Ledningsrenovering og tekniske anlæg Hele kommunen Fælleskommunale anlæg i andre kommuner Fælleskommunale 1,1 0,2 1, anlæg* Renseanlæg Mølleåværket 1,2 0,3 0,4 0,4 -** ,3 Lynettefællesskabet 1,5 2 1,6 5,1 2, ,7 Sum 2,7 2,3 2 5,5 2, I alt 27, ,2 71,5 54, ,5 88,5 69, Tabel 7.1: Prioriterings- og investeringsplan. Alle beløb er i 2005-priser i mio. kr. excl. moms. *) Gladsaxe Kommunes andel af investeringer er iht. Beskrivelse af samarbejdsmodeller model 2C, Lynettefællesskabet, sept **) - = Ikke budgetlagt på nuværende tidspunkt. 64

65 En kommune kan frit vælge investeringsniveauet for indsatsområdet minimering af opstuvninger. I Spildevandsplan 2006 er valgt at anvende Skrift 27 s mindste funktionskrav, dvs. der må statistisk set maksimalt ske opstuvning til terræn hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. I Gladsaxe Kommune er investeringen vurderet til ca. 220 mio. kr. i plan- og perspektivperioden. Der er i Spildevandsplan 2006 fokuseret på de mest kritiske områder, hvor der hyppigst optræder gener i form af kælderoversvømmelser og oversvømmede veje under kraftige regnskyl for mange borgere. Der er i disse områder gennemført hydrauliske beregninger, som bekræfter opstuvningerne. Projekterne forventes udført over en 10-årig periode. I planperioden gennemføres projekter til minimering af opstuvninger i Utterslev Moses opland, Gyngemosens opland og Kagsåens opland. Projekter til minimering af opstuvninger omkring Buddinge Station (oversvømmelse af vejareal), Mørkhøj og Kagså boligkvarterer (kælderopstuvninger) er højt prioriteret. I perspektivperioden forventes projekter til minimering af opstuvninger i Utterslev Moses opland, Gyngemosens opland, Bagsværd Sø s opland og Bagsværdrendens opland gennemført. For beskrivelse af projekterne, se afsnit og Til renovering af ledningsnettet og de tekniske anlæg i Gladsaxe Kommune er der i investeringsoversigten afsat 100 mio. kr. i plan- og perspektivperioden. Vurderingen af investeringsbehovet er foretaget ud fra ledningsnettets og anlæggenes alder og fysiske tilstand, hensyntagen til vejistandsættelser samt for at opnå en jævn investeringstakt. I 2006 forventes udarbejdet en mere detaljeret ledningsrenoveringsplan samt en gennemgang af de tekniske anlæg i Gladsaxe Kommune. På det nuværende grundlag vurderes det, at der skal investeres ca. 10 mio. kr. årligt til renovering af ledningsnettet og de tekniske anlæg i en lang årrække fremover. Fælleskommunale anlæg i andre kommuner omfatter renseanlæggene i Lynettefællesskabet og Mølleåværket, som Gladsaxe Kommune er medejer af, samt ledninger og pumpestationer, der fører spildevandet frem til renseanlæggene. Det forventes, at Gladsaxe Kommunes andel i investeringsbehovet i forbindelse med disse anlæg udgør ca. 115 mio. kr. i plan- og perspektivperioden. Niveauet af investeringer i dette indsatsområde fastlægges i samarbejde med de øvrige medejerkommuner, og en del projekter er foranlediget af EU s Vandrammedirektiv. De samlede investeringer i perioden år for de 4 indsatsområder er vurderet til i alt 555 mio. kr. Beløb til udbygning af kloaksystemet er i overensstemmelse med de afsatte beløb i Budget 2006 for så vidt angår 2006 og Fra 2008 og fremover er der indarbejdet større beløb til udbygning af kloaksystemet end, der er afsat i Budget Baggrunden herfor er at få et jævnt investeringsforløb. De anførte investeringer er en rammemæssig opgørelse. Det er Byrådet, der i forbindelse med vedtagelsen af det enkelte års budget træffer de endelige beslutninger om investeringsomfanget. Gladsaxe Byråd er i henhold til lovgivningen forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de kommunale anlæg, som er optaget i spil- 65

66 PLANDEL devandsplanen i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i spildevandsplanen. Hvis Gladsaxe Kommune ønsker at udskyde vedtagne tiltag eller ønsker at ændre den vedtagne plan i øvrigt herunder ændring af kloakoplandes inddeling eller afledningsforholdene inden for et opland, må Byrådet udarbejde et tillæg eller foretage en revision af spildevandsplanen. Med hensyn til takstniveauet i budget , som er på 19 kr. pr. m 3, vil de gennemsnitlige anlægsinvesteringer på 55 mio. kr. pr. år, medføre takster, der er ca. 6 kr. højere, dvs. ca. 25 kr. pr. m 3. De nævnte beløb er ekskl. moms. 66

67 Bagsværdvej pumpestation 8. Referencer 67

68 8. Referencer /1/ Miljøbeskyttelsesloven Lov nr. 756 af 25. august 2001 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse /2/ Kommuneplan 2005 Gladsaxe Kommune, 2005 /3/ Regionplan 2005 HUR, 2005 /4/ Spildevandsplan for perioden Gladsaxe Kommune, december 1984 /5/ Spildevandsbekendtgørelsen Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser, udledningstilladelser, nedsivning, samletanke for spildevand mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 /6/ Planloven Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 883 af 18. august 2004 /7/ Vandforsyningsplan Gladsaxe Kommune, 2001 /8/ Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune, januar 2002 /9/ Saneringsplanlægning af afløbssystemet, Rapport vedrørende indledende aktiviteter Gladsaxe Kommune og Krüger, december 1986 /10/ Saneringsplanlægning for afløbssystemet i Gyngemosens opland Gladsaxe Kommune og Krüger, marts 1988 /11/ Saneringsplanlægning for afløbssystemet i Bagsværdrendens opland Gladsaxe Kommune og Krüger, oktober

69 8. Referencer /12/ Vandstatistik 2003 Drikkevand og spildevand DANVA, 2004 /13/ Vandløbsregulativ for Kagsåen på strækningen fra Klausdalsbrovej til Novembervej Gladsaxe Kommune, februar 1997 /14/ Vandløbsregulativ for Tibberup Å fra Smørmosen til Jonstrup Gladsaxe Kommune, februar 1997 /15/ Før du bygger Faskiner Gladsaxe Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byggesagsafdelingen /16/ Investerings- og handlingsplan for udbygning af afløbssystemet Gladsaxe Kommune, september 2005 /17/ SVK Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Spildevandskomiteen, 2005 /18/ EU s Vandrammedirektiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger /19/ Miljømålsloven Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder Lov nr af /20/ Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Rende og Emdrup Sø Københavns Kommune, august

70 70

71 Bassin ved Søvej 9. Bilag 71

72 72

73 Bilag 1 Ordforklaring Bilag 1 Ordforklaring Afløbskoeffi cient Afskærende ledning Bassin Befæstelsesgrad Befæstet areal DASGRAF Faskine Fælleskloakeret Fælleskommunalt anlæg Indsivning Landvæsenskommisionskendelser MOUSE Nedsivning Opstuvning Overløbsbygværk Pumpestation Recipient Regnvandsudløb Separatkloakeret SRO-anlæg Stikledning Strømpeforing TV-inspektion Udsivning Uvedkommende vand Vandafledningsafgift Den brøkdel af et område, der bidrager med afstrømning til afløbssystemet. Hovedkloakledning, der leder spildevandet over en længere afstand. Der er normalt ingen tilslutninger på en afskærende ledning. Opmagasineringsvolumen, der under kraftigere regn minimerer eller udjævner udledning af regn- og spildevand fra afløbssystemet til recipienterne. Volumen kan være etableret som åbne eller lukkede bassiner. Den del af et areal, der bidrager med afstrømning til afløbssystemet. Det areal, der bidrager med afstrømning til afløbssystemet. Ledningsregistreringssystem. Anlæg der anvendes ved nedsivning af regnvand. Kloaksystem, der afleder både spilde- og regnvand. Anlæg der etableres eller drives i samarbejde mellem to eller flere kommuner. Når vand løber ind i afløbssystemet på grund af utætte ledningsanlæg. Kendelser afsagt i forbindelse med etableringen og drift af anlæg til bortledning af regn- og spildevand. Kendelserne indeholder bestemmelser om dimensionering samt om økonomiske forhold. Modelling Of Urban SEwer systems. EDB model til anvendelse af hydrauliske beregninger. Når overfladevand ledes ud i jorden i stedet for til afløbssystemet. Når kapaciteten af afløbssystemet er opbrugt kan der opstå opstuvning i brønde, hvorefter der er risiko for oversvømmelse af kældre og veje mv. Bygværk hvor der under kraftig regn kan aflastes til ledningsbassin, bassin eller til recipient. Steder på ledningsnettet, hvor der er installeret én eller flere pumper til pumpning af regn- og spildevand. Vandområde som vandløb, sø, eller hav, der modtager vand fra afløbssystemet. Udløb af regnvand fra overflader til recipienterne. Kloaksystem, hvor regn- og spildevand føres i hvert sit ledningssystem. Styrings-, Regulerings- og Overvågningsanlæg. Afløbsledning fra forbruger til hovedledning. Opgravningsfri renoveringsmetode. Den eksisterende kloakledning betrækkes indvendigt med en fleksibel strømpe af polyesterfi ber eller glasfi ber. Strømpen imprægneres og hærdes herefter således, at strømpen fungerer som et nyt rør inden i det eksisterende. Indvendig inspektion af ledninger ved gennemkørsel med videokamera. Når regn- og spildevand siver ud i jorden fra afløbssystemet pga. utætte afløbsledninger. Vand, der ikke bør ledes til afløbssystemet. Afgift, der betales for at aflede spildevand til det kommunale afløbssystem. Afgiften beregnes på baggrund af registret vandforbrug. 73

74 74

75 Bilag 2 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Bilag 2 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Lov nr. 756 af 25. august 2001 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 75

76 Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 Kapitel 3 Spildevandsplanens indhold 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7 samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om: 1) Hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand, 2) de eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet, 3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f. eks. ved udsprøjtning, 4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand, 5) en renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet, 6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, 7) hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen, og 8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet, jf. 12, stk. 3. Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32, stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 28. Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat spildevandsanlæg, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen. Kapitel 4 Behandling af forslag til og vedtagelse af spildevandsplan 6. Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan skal offentliggøres med oplysning om, at der inden for en frist på mindst 8 uger 76

77 Bilag 2 Lovgrundlag Spildevandsbekendtgørelsen efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag over for kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Før forslaget til spildevandsplan offentliggøres jf. 7, indhenter kommunalbestyrelsen amtsrådets kommentarer for så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser mellem de i regionplanen fastlagte målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens angivelse af fremtidige minimums nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger i delområderne, jf. lovens 32, stk. 1, nr. 4 og 5. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan sendes samtidig med offentliggørelsen til amtsrådet til orientering. 7. Kommunalbestyrelsen offentliggør i lokale blade spildevandsplanens vedtagelse. Den vedtagne spildevandsplan sendes samtidig til amtsrådet. 8. Når der foreligger en revideret regionplan eller et tillæg hertil, der forudsætter en ændret spildevandsafledning i det åbne land, skal kommunalbestyrelsen senest 1½ år efter regionplanens vedtagelse have bragt kommunens spildevandsplan i overensstemmelse hermed, dog tidligst den 1. juli år Gladsaxe Kommunes højtryksspuler 77

78 78

79 Bilag 3 Oplande Bilag 3 Oplande Opland Total areal (ha) Fælleskloakeret areal (ha) Separat kloakeret areal (ha) Befæstet areal (ha) Befæstelsesgrad (%) Utterslev Mose Gyngemosen Kagsåen Bagsværd Sø Værebro Å Bagsværdrenden Nybro Hollandsrenden Sum

80 Bilag 4 Udløb til recipienter STATUS PLAN Nr. Navn Opland System Reduceret areal (ha) Overløbshyppighed (antal pr. år) Årlig aflastning (m 3 /år) Overløbshyppighed plan (antal pr. år) Årlig aflastning (m 3 /år) Udløb fra overløbsbygværker til Utterslev Mose U13 Holmevej Utterslev Mose F U U14 Maglegårds Allé Utterslev Mose F U18: 34 > U15 Grønnemose Allé Utterslev Mose F > Udløb fra overløbsbygværker til Nordkanalen U16 Kirstens Allé Utterslev Mose F U17 Mosevej Utterslev Mose F U17A Mosevej Utterslev Mose F U18 Engkrogen Utterslev Mose F 1 10 U19 Vangederenden (Gentofte) Utterslev Mose F Udløb af regnvand til Utterslev Mose U34 Københavns Energi Tinghøjbeholder Utterslev Mose S Udløb fra overløbsbygværker til Fæstningskanalen U11 Fæstningskanalen Gyngemosen S Udløb af regnvand til Gyngemosen U12 Hillerødmotorvejen til Gyngemosen Gyngemosen S 2 U35 Høje Gladsaxe Gyngemosen 20,2 Udløb fra overløbsbygværker til Kagsåen U1 Novembervej Kagså F 8, U2 Pilegårdsvej Kagså F U3 Stavnsbjerg Allé Kagså F 7, ,5 600 U4 Åstedvej Kagså F 6, U5 Juni Allé Kagså F 11, U6 Septembervej Kagså F U8 Kagsåvej Kagså F U9B Ved Kagså Kagså F Udløb af regnvand til Kagsåen U7 Bassin ved Kagsåparken Kagså S 31, U9A Kagsåkollegiet Kagså S U9C Kagsåkollegiet Kagså S U10 Hillerødmotorvejen v. Klausdalsbrovej Kagså S 4, U29 Motoring 3 Kagså S 0, U30 Motoring 3 Kagså S 1, U31 Motoring 3 Kagså S 0, U32 Motoring 3 Kagså S 3, U33 Motoring 3 Kagså S 1,

81 Bilag 4 Udløb til recipienter STATUS PLAN Nr. Navn Opland System Reduceret areal (ha) Overløbshyppighed (antal pr. år) Årlig aflastning (m 3 /år) Overløbshyppighed (antal pr. år) Årlig aflastning (m 3 /år) Udløb fra overløbsbygværker til Bagsværd Sø U24 Bassin ved Søvej Bagsværd Sø F 105 0, , U24A Ellestien Bagsværd Sø F U24B Bassin ved Kurstien Bagsværd Sø F Udløb af regnvand til Bagsværd Sø U24D Nybrovej Bagsværd Sø S U24E Nybrovej Bagsværd Sø S Udløb fra overløbsbygværker til Nydam U24C Skråvej bassin Bagsværd Sø F - 0,1-0, ,1-0,2 100 Udløb af regnvand til Smørmose U25 Smørmosen Nord Bagsværd Sø S U26 Smørmosevej Bagsværd Sø S U27 Smørmosen Syd Bagsværd Sø S Udløb af regnvand til Fedtmose U21 Bassin Højland Sø Værebro Å S U22A Brøndkarsevej Værebro Å S U22B Rødpilevænget Værebro Å S U23A Værebrovej vest Værebro Å S U23B Værebroparken Værebro Å S U23C Værebrovej øst Værebro Å S U23D Gråpilevej Værebro Å S Udløb af regnvand til Vandløb i Værløse U20 Bassin ved Skovdiget 225 Værebro Å S Udløb fra overløbsbygværker til Lyngby Sø U28 Bassin ved Chr. Winthers Vej Bagsværdrenden F F = fællessystem S = separatsystem Udløb af regnvand til recipient Udløb fra overløbsbygværk til recipient - = Oplysning mangler STATUS: Overløbshyppighed og -mængder i statussituationen er beregnede værdier. PLAN: Ved beregning af overløbshyppighed og -mængder i plansituationen er anvendt sikkerhedsfaktorer iht. afsnit

82 82

83 Bilag 5 Bassiner Bilag 5 Bassiner Nr. Navn Adresse Opland Volumen m 3 Type B1 Skovdiget 225 Skovdiget Bagsværd B2 Langemosen Vest for Langemosevej 2880 Bagsværd B3 Kortemosen Vest for Grandalen 2880 Bagsværd B5 Kronquist Sø Øst for Grandalen 2880 Bagsværd B6 Krogmosevej Krogmosevej Bagsværd B7 Højland Sø Værebrovej Bagsværd B9 Værebroparken Værebrovej Bagsværd B10 Skråvej Skråvej Bagsværd B11 Kurstien Kurstien 2880 Bagsværd B12 Søvej Søvej Bagsværd B13 Chr. Winthers Vej Kongshvilebakken Kgs. Lyngby B14 Gedvad Gedvad Kgs. Lyngby B15 Vibevænget Vibevænget Bagsværd B17 Lillemosegård Kellersvej v/nr Kgs. Lyngby B20 Vadgård Vadgårdsvej Søborg B21 Kagsåparken Kagsåparken v/oktobervej 2730 Herlev B22 Blågård Seminarium Mørkhøj Parkallé v/nr Herlev B23 Skolesvinget Skolesvinget v/nr Søborg B26 Egegård Sø Klausdalsbrovej Søborg B28 Bytoften Ræveholmen/Klausdalsbrovej 2860 Søborg B32 Gyngemosen Mørkhøj Parkallé Herlev Værebro Å - Regnvand Værebro Å - Regnvand Værebro Å - Regnvand Værebro Å - Regnvand Værebro Å 300 Regnvand Værebro Å - Regnvand Værebro Å - Regnvand Bagsværd Sø 900 Fællessystem Bagsværd Sø 650 Fællessystem Bagsværd Sø Fællessystem Bagsværdrenden Fællessystem Bagsværdrenden Fællessystem Bagsværd Sø Fællessystem Hollandsrenden 200 Regnvand Utterslev Mose Fællessystem Kagsåen Regnvand Gyngemosen - Regnvand Gyngemosen Fællessystem Bagsværd Sø - Regnvand Bagsværd Sø - Regnvand Gyngemosen Fællessystem 83

84 84

85 Bilag 6 Pumpestationer Bilag 6 Pumpestationer Nr. Navn Adresse Opland Antal pumper P1 Skovkilden Skovkilden v/nr. 15, 2880 Bagsværd Værebro Å 2 spildevand P2 Langemosen Langemosevej, 2880 Bagsværd Værebro Å 2 spildevand P3 Rødpilevænget Rødpilevænget v/nr. 2, 2880 Bagsværd Værebro Å 2 spildevand P4 Værebrovej Værebrovej 1, 2880 Bagsværd Værebro Å 2 spildevand P5 Skovsøen Skovsøen v/nr. 2, 2880 Bagsværd Værebro Å 2 spildevand P6 Aldershvileparken Slotsparken v/nr. 32A, 2880 Bagsværd Bagsværd Sø 2 spildevand P7 Aldershvile Pavillonen Aldershvileparken v/ pavillon, 2880 Bagsværd Bagsværd Sø 2 spildevand P8 Søvej Søvej 12, 2880 Bagsværd Bagsværd Sø 3 spildevand +1 drænpumpe P9 Bagsværdvej Bagsværdvej, 2880 Bagsværd Bagsværd Sø 4 spildevand P11 Brudelysvej Brudelysvej 28A, 2880 Bagsværd Bagsværd Sø 2 spildevand P12 Stengårds Allé Stengårds Allé v/nr. 177, 2860 Søborg Bagsværdrenden 2 spildevand P13 Rønne Allé Rønne Allé v/ Ericavej, 2820 Gentofte Utterslev Mose 1 regnvand P14 TV-byen Mørkhøj Parkallé 1, 2860 Søborg Gyngemosen 2 spildevand P15A Gyngemosen 1 Mørkhøj Parkallé 1, 2860 Søborg Gyngemosen 4 spildevand P15B Gyngemosen 2 Mørkhøj Parkallé 1, 2860 Søborg Gyngemosen 5 spildevand P16 Skolesvinget Skolesvinget v/nr. 1, 2860 Søborg Gyngemosen 1 drænpumpe P18 Bagsværd Roklub Skovalléen 38B, 2880 Bagsværd Bagsværd Sø 2 spildevand P19 Vadgårdsbassin Vadgårdsvej 17-41, 2860 Søborg Utterslev Mose 2 spildevand P20 Karl Gjellerups Allé Karl Gjellerups Allé 12, 2860 Søborg Utterslev Mose 1 drænpumpe P21 Bagsværd Roklub Skovalléen 38B, 2880 Bagsværd Bagsværd Sø 1 drænpumpe P22 Radiobugten Valdemar Poulsens Vej 4, 2800 Kgs. Lyngby Nybro 2 spildevand P24 Krogmosevej bassin Krogmosevej 29, 2880 Bagsværd Værebro Å 1 regnvand P25 Gorkisøen Zolas Allé 11, 2880 Bagsværd Utterslev Mose 1 drænpumpe P26 Smørmosen Nord V/ Hillerødmotorvejen, 2880 Bagsværd Bagsværd Sø 1 regnvand P27 Smørmosen Syd V/ Hillerødmotorvejen, 2880 Bagsværd Bagsværd Sø 1 regnvand P28 Spergelmarken Spergelmarken, 2860 Søborg Utterslev Mose 1 drænpumpe 85

86 86

87 Bilag 7 Oversigtstegning Bilag 7 Oversigtstegning 87

88 Bilag 7 Oversigtstegning - Spildevandsplan 2006 SIGNATURFORKLARING: Hovedoplandsgrænse Oplandsgrænse Fælleskloakeret areal Separatkloakeret areal Hovedledning Udløb fra fællessystem Udløb fra separatsystem Bxx Bassin Pxx Pumpestation Skovdiget 225 P1 Skovkilden B2 Langemosen P2 Langemosen B3 Kortemosen P3 Rødpilevænget B5 "Kronquist Sø" P4 Værebrovej B6 Krogmosevej B7 "Højland Sø" P5 P6 Skovsøen Aldershvileparken B9 Værebroparken B10 Skråvej B11 Kurstien B12 Søvej B13 Chr. Winthersvej B14 Gedvad P7 Aldershvile Pavillonen P8 P9 Søvej Bagsværdvej P11 Brudelysvej P12 Stengårds Alle P13 Rønne Alle B15 Vibevænget P14 TV-byen B17 B20 B21 B22 P15A Gyngemosen 1 P15B Gyngemosen 2 P18 P19 P24 P26 Bagsværd Roklub Vadgårdsbassin B23 Skolesvinget P22 Radiobugten B26 B28 Lillemosegård Vadgård Kagsåparken Blågård Seminarium Egegård Sø Bytoften Krogmosevej bassin Smørmosen Nord B32 Gyngemosen P27 Smørmosen Syd m Følgende opdatering af kortet er tilføjet siden Byrådets godkendelse af spildevandsplanen Nedenstående pumpestationer er tilføjet, P5, P6, P7, P12, P13, P18, P19, P22, P24, P26 og P27. Matrikel 83, Gladsaxe By, Søborg ved Gladsaxe Kirke er udlagt fælleskloakeret. Matriklerne 5l, 5ø, 5u, 5ay, 5aa, 5az, 5ab, 5n, 5o, 5v, 5x, 5t, 5z, 5a, 5z, 5p, 5r, 5æ, 5f, 5e, 5bd, 5c, 5am, 5bk, 5aq, 5bi, 5ar, 5as, 6b og 9d, Buddinge By, Søborg er separatkloakerede. Tegning over de overordnede spildevandstekniske anlæg i Gladsaxe Kommune B1 Tryk her hvis du ønsker at hente kortet i en god kvalitet.

Vis mere