STATUSDEL FOR SPILDEVANDSPLAN DET OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG

Transkript

1 STATUSDEL FOR SPILDEVANDSPLAN DET OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG Denne del af spildevandsplanen beskriver de eksisterende spildevandsanlæg i Gladsaxe Kommune og hvorledes spildevandet bortledes. Spildevandsanlæggene i Gladsaxe Kommune omfatter både private og kommunalt ejede anlæg. Denne spildevandsplan omhandler kun den offentlige del af spildevandsanlæggene. 1.1 Generelt Gladsaxe Kommune har et areal på ca ha, hvoraf ca ha hører under kommunens kloakerede oplande. De kloakerede oplande betragtes kloakmæssigt som fuldt udbygget. Der er ca. 500 ha, som er udenfor kommunens kloakerede oplande. Disse består primært af skovarealer, Radiomarken, Gyngemosen samt Smør- og Fedtmose. Boligområderne udgør ca. halvdelen af kommunens samlede areal, og erhvervskvartererne, centerområderne, institutionsområderne og de grønne områder udgør den anden halvdel. Befolkningstallet var i 2013 ca indbyggere fordelt på ca husstande. Afløbssystemet i Gladsaxe Kommune består af ca. 250 km hovedkloakledninger med ca. 150 km tilhørende stikledninger frem til skel, ca nedgangsbrønde, 31 regn- og spildevandspumpestationer samt 50 bassiner, som dels medvirker til at nedbringe risikoen for oversvømmelser, dels reducerer overløb til vandområderne. Spilde- og regnvandet fra Gladsaxe Kommune afledes til tre renseanlæg: Lynetten, Damhusåen og Lundtofte. Afløbssystemet er hydraulisk opdelt i syv oplande: Utterslev Mose Gyngemosen Kagsåen Sø Værebro Å renden Hollandsrenden Oplandene er nærmere beskrevet i afsnit 1.4 se også figur 1. Gladsaxe Kommune er overvejende fælleskloakeret, dog er områder separat kloakeret, se oplandsbeskrivelserne i afsnit 1.4 og kort i den digitale spildevandsplan. Afløbssystemet er etableret fra ca. år 1900 til sidst i 1970 erne. Halvdelen (ca. 51 %) af afløbssystemet er etableret i perioden Hovedparten af afløbssystemet er betonledninger, ca. 73 %. I gennem de sidste 25 år er der foretaget renovering af ca. 100 km ledningsnet. Dette er primært sket ved strømpeforing. Afløbssystemet består således i dag af ca. 22 % plastmateriale. Ca. 55 % af afløbssystemet er udført i dimensionerne ø200 ø500 mm, se figur 10. De fleste bassiner er åbne enten som etablerede beton- eller græsbassiner eller naturlige søer. De eneste lukkede bassiner er bassinet ved Vibevænget, som blev etableret i 2005 og bassinet ved Nymosen, der er etableret i Pumpestationer har til formål at løfte spildevandet fra et niveau til et højere niveau. Der er i alt 31 pumpestationer 1.2 Kloakeringsprincipper I Gladsaxe Kommune er der tre typer af systemer til regn og spildevand: regnvandssystem til tag-, overflade- og vejvand, spildevandssystem til husspildevand og 1

2 fællessystem hvor husspildevand og regnvand løber i samme ledning Dele af Gladsaxe Kommune er separeret. Separering betyder, at regnvand bliver separeret fra spildevandet og dermed ikke belaster fællessystemet. Der er tre typer af separering i kommunen: LAR Nedsivning Separat til fællessystem og Separat til vandområder LAR Nedsivning beskriver en separering hvor overfladevand er separeret fra spilvandssystemet, ved at der er etableret nedsivningsanlæg, hvor vandet siver gennem jorden ned til grundvandet. Nogle steder er både overfladevand fra tage og veje nedsivet. Nedsivning af vejvand kan medføre at vandet skal afledes til spildevandssystemet i vinterhalvåret. En separering hvor både tag- og overfladevand og vejvand er separeret fra spildevandssystemet betegnes en fuld separering. Hvis kun vejvandet er separeret fra spildevandssystemet betegnes det en vejvandseparering. De to typer af separering til enten vandområde eller fællessystem, har det til fælles at det både kan være en fuld eller vejvandseparering. Regnvandet er separeret fra spildevandssystemet i separate regnvandsledninger under jorden eller håndteret på overfladen, eksempelvis i bassiner. Ved separering til vandområder ledes det fraseparerede regnvand til et vandområde, eksempelvis søer og vandløb. Det er ikke alle steder i kommunen hvor det på nuværende tidspunkt er muligt at separere til et vandområder, derfor er det nødvendigt at lede vandet i fællessystemet. I områder hvor der er etableret et regnvandssystem kan borgerne separere på egen grund og derved koble sig på regnvandssystemet. På kortet på Figur 1 er det muligt at se, hvor i kommunen der er separeret, herunder hvor der sker nedsivning. 2

3 Figur 1: Separatkloakeringsprincipper og oplandsinddeling 1.3 Renseanlæg Der sker ingen rensning af spildevandet i Gladsaxe Kommune. Spildevandet fra Gladsaxe Kommune ledes via fælleskommunale anlæg til renseanlæg i tre retninger, se figur 2. Spildevandet fra den sydlige del af kommunen ledes til henholdsvis Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen som er en del af Biofos, begge beliggende i Københavns Kommune. Mod nord ledes spildevandet til Lundtofte Renseanlæg (Mølleåværket) i Lyngby-Taarbæk Kommune. Biofos er et aktieselskab, hvor Gladsaxe Kommune er medejer. Mølleåværket er et aktieselskab, hvor Gladsaxe Kommune også er medejer. 3

4 Figur 2. Angivelse af overordnede kloakoplande og hvilke renseanlæg de leder spildevand til. 1.4 Oplandsinddeling Kommunen er hydraulisk opdelt i syv oplande (Figur 1), der er beskrevet nærmeree i det følgende. Oplandsinddelingen med de væsentlige hovedledninger, pumpestationer og bassiner fremgår af den digitale spildevandsplan. På figurerne anvendes betegnelsen B for bassin, P for pumpestation og U for udløb. I spildevandsplanen er udløbene betegnet med et U samt deres specifikkee nummer. Med hensyn til udløb til vandområder henvises til afsnit 5. For oplysninger om bassinvoluminer i de enkelte oplande henvises til afsnit 3. For oplysninger om pumpestationer henvises til afsnit Utterslev Moses opland Utterslev Moses opland (se figur 3) omfatter den sydøstlige del af kommunen, og består primært af villakvarterer, etageejendomme og forretninger. Oplandet er fælleskloakeret. Afløbssystemet er anlagt fra omkring 1900 og frem til midten af 1960 erne. Den nordlige del af oplandet afleder til den rørlagte Vadrende og Vangederende. 4

5 Figur 3: Utterslev Moses opland. 5

6 Vangederenden er fælles med Gentofte Kommune og fungerer som afskærende ledning. Den sydlige del af oplandet afvandes til en afskærende ledning langs kommunegrænsen til Københavns Kommune ved Utterslev Mose og Nordkanalen. Denne ledning afvander ca. 25 % af oplandet, og vandet herfra ledes sammen med vandet fra Vangederenden til Strandvængets pumpestation i Københavns Kommune, hvorfra det pumpes til Renseanlæg Lynetten. I tilfælde af opstuvning i den afskærende ledning er der tre overløbsmuligheder til Utterslev Mose (U13- U15) og fem til Nordkanalen (U16-U19), hvoraf det ene overløb er aflastningsmulighed fra Vangederenden (U19). Herudover er der udløb (U34) fra Tinghøj Højdebeholder til Utterslev Mose. Udløbet ejes af HOFOR Vand København A/S. Bassiner Der er følgende bassiner i Utterslev Moses opland: Bassin ved Vadgårdsvej (B20) Bassin Nymosepark (B54) Vangederenden Bassinet ved Vadgårdsvej er beliggende ved Buddinge Station og blev etableret i Bassinet er senere blevet udbygget af flere omgange senest i Bassinet er et åbent flisebelagt bassin. Bassinet har afløb til oplandet nedstrøms via Vadrenden og Vangederenden. Der er ingen overløbsmulighed til vandområde fra dette bassin. Nymosepark bassin er beliggende ved Ericaparken og blev etableret i Bassinet er et lukket forsinkelses bassin med et volumen på m 3. Bassinet bliver fyldt når der er overløb fra Vangederederenden. Der afløb til Vangederenden fra bassinet. Vangederenden ligger på grænsen til Gentofte Kommune. Vangederenden er rørlagt og består dels af cirkulære ledninger, dels af støbte betonkanaler med varierende dimensioner. Dele af Vangederenden er anlagt således, at den fungerer som ledningsbassin. Der er et samlet volumen på 6.800m 3. Dele af Vangederenden er renoveret i Vangederenden har udløb ved Stjerneborg Alle. Udløbet ved Stjerneborg Alle kan lukkes hvorved Vangederenden kan benyttes som bassin Gyngemosens opland Gyngemosens opland (se figur 4) omfatter den sydligste del af kommunen og består blandt andet af Gladsaxe Erhvervskvarter, Høje Gladsaxe, områderne omkring den tidligere TV-By samt en del af boligområderne Grønnemosekvarteret og Mørkhøjkvarteret. Endvidere tilføres opblandet regn- og spildevand fra en del af området Tingbjerg, der er beliggende i Københavns Kommune. Store dele af oplandet er separatkloakeret. Det gælder området omkring den tidligere TV-By, Høje Gladsaxe Parken, Grønnemose kvarteret og i området omkring Marienlyst håndteres regnvandet lokalt, hvorved det er frakoblet spildevandssystemet. Den øvrige del af oplandet er fælleskloakeret, Området ved Marienlyst er regnvandet blevet separeret fra spildevandet. Regnvandet nedsives ved opsamling i 11 græsbassiner. Der samles både regnvand fra bebyggelsen og vejene. I vinterhalvåret frakobles nedsivningsanlæggene og vandet ledes til kloakken. Der er overløbsmulighed fra græsbassiner til Vandledningsstien. Spildevandet fra oplandet ledes stort set alt sammen til pumpestation på Gyngemoseværket. Herfra pumpes vandet til en stor tunnelledning, der overvejende er beliggende i Københavns Kommune. Afslutningen af tunnelledningen sker i et overløbsbygværk ved Fæstningskanalen i Københavns Kommune. Herfra ledes vandet via afløbssystemet i Københavns Kommune til Renseanlæg Damhusåen. Der er overløbsmulighed fra overløbsbygværket til Fæstningskanalen (U11). 6

7 Gyngemoseværket er navnet på det tidligere renovations- og renseanlæg, der lå ved Mørkhøj Parkallé. Renseanlægget blev nedlagt i 1972 og spildevandet blev herefter ledt til Københavns Kommune til Renseanlæg Damhusåen. Navnet Gyngemoseværket anvendes stadigt, og bruges som en fællesbetegnelse for de anlæg, der er på arealet, såsom pumpestationer, bassiner med videre. Gyngemosens opland har dog stadig enkelte private spildevandsanlæg, beliggende blandt andet ved Knud Højgaardsvej og den tidligere TV-By. Bassiner Der er følgende bassiner i Gyngemosens opland: Bassiner på Gyngemoseværket (B32) Ledningsbassin- Skolesvinget (B23) Regnvandsbassin Gladsaxe Stadion ((B69) Regnvandsbassin Vandledningsstien (B68) Regnvandsbassin Høje Gladsaxe Park (B67) Bassiner på Gyngemoseværket består af de to gamle tanke fra det nedlagte renseanlæg. Bassinerne fungerer i dag som forsinkelsesbassiner for hele oplandet. Afløb fra bassinerne sker til tunnelledningen, der løber mod fæstningskanalen (U11). Tunnelledningen og flere andre ledninger i oplandet fungerer som bassinledninger under regn. De gamle tanke blev ombygget til bassiner i Københavns Kommune betaler anlægs-, drift- og vedligeholdelsesbidrag i det omfang, Københavns Kommune belaster anlægget. Ledningsbassin ved Skolesvinget fungerer som et forsinkelsesbassin og er placeret under Skolesvinget og blev etableret i Bassinet har et samlet volumen på 450 m 3. Bassinet benyttes som forsinkelsesbassin til opblandet regnvand og spildevand. Ledningsbassinet har overløb til fæstningskanalen. Regnvandsbassiner ved Gladsaxe Stadion består af 12 bassiner. De 12 regnvandsbassiner har et samlet volumen på 3100 m 3 og er etableret i I forbindelse med etablering af bassinerne er regnvandet på Gladsaxe Stadion blevet adskilt fra spildevandet. Bassiner tilbageholder regnvandet så dette ikke ledes i spildevandssystemet. Bassiner i Høje Gladsaxe Stadion har overløb til vandledningsstien. Vandledningsstien er et regnvandsbassin, der består af 19 forbundne bassiner. Bassinerne løber langs cykelstien under Gladsaxevej. Bassiner har et samlet volumen på 3600m 3. Bassiner fungerer som forsinkelsesbassiner inden vandet ledes videre til regnvandsbassinerne i Høje Gladsaxe Park. Regnvandsbassiner i Høje Gladsaxe Park består af 3 regnvandsbassiner, hvoraf et af dem består af fire mindre bassiner. Regnvandsbassinerne fungerer som rensning af regnvand for oplandet inden vandet ledes ud i fæstningskanalen. Bassinerne har et samlet volumen på 5600m 3. Sø ved Blågårds Seminarium er en sø, der ved Landvæsenskommissionskendelse i 1961 blev optaget som en del af afløbssystemet i Gladsaxe Kommune. Søen fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand og har udløb til tunnelledningen. 7

8 Figur 4: Gyngemosens opland. 8

9 1.4.3 Kagsåens opland Kagsåens opland (se figur 5) omfatter den sydvestlige del af kommunen. Oplandet består af det separatkloakerede Mørkhøj Erhvervskvarter samt boligområderne Mørkhøjkvarteret og Kagsåkvarteret, som begge er fælleskloakerede. Det separatkloakerede erhvervskvarter blev etableret i 1960 erne. Afløbssystemet i boligområderne blev primært anlagt fra 1930 erne til 1960 erne. 9

10 Figur 5: Kagsåens opland. 10

11 Langs med Kagsåen løber en afskærende afløbsledning. Ledningen leder spildevand via pumpestation i Herlev Kommune mod København til Renseanlæg Damhusåen. Den afskærende ledning er begrænsende for hvor meget spildevand, der kan afledes fra Kagsåens opland. I tilfælde af opstuvning i den afskærende ledning er der en række overløbsmuligheder til Kagsåen (U1-U6, U8 og U9B). Regnvand fra Mørkhøj Erhvervskvarter ledes via bassin til Kagsåen. Bassiner Der er følgende bassiner i Kagsåens opland: Bassin i Kagsåparken (B21) Bassinet i Kagsåparken fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand fra det separatkloakerede opland. Bassinet blev etableret i 1965 og har afløb til Kagsåen (U7). Bassinet er et åbent græsbeklædt bassin med flisebelagt midterrende Søs opland Søs opland (se figur 6) omfatter den nordlige del af kommunen og består hovedsageligt af fælleskloakerede boligkvarterer. Endvidere ligger det separatkloakerede Nybro område og Erhvervskvarter i oplandet. I kvarteret omkring Aldershvilevej er der i 2009/2010 etableret et separat vejvandssystem. Oplandet modtager spildevand fra Værebro Ås opland. Afløbssystemet er primært anlagt fra 1900 og frem til slutningen af 1960 erne. Spildevand fra oplandet ledes via afskærende ledning til Lundtofte Renseanlæg, der er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune. I oplandet er der tre overløbsmuligheder til Sø (U24, U24A og U24B) samt et enkelt overløb til Nydam (U24C). Desuden er der to regnvandsudløb fra Nybrovej til Sø (U24D og U24E) samt tre regnvandsudløb til Smørmosen (U25-U27). Bassiner Der er følgende bassiner i s Søs opland: Bassin ved Søvej (B12) Bassin ved Skråvej (B10) Bassin ved Kurstien (B11) Bassin ved Vibevænget (B15) Egegård Sø (B26) Bassin ved Bytoften (B28) Bassin ved Søvej er beliggende ved Sø på arealerne for det tidligere Renseanlæg og fungerer som et forsinkelsesbassin. Bassin ved Søvej blev ombygget og udvidet i Fra bassinet er der overløbsmulighed til Sø (U24). Spildevandet fra Erhvervskvarter ledes udenom bassin ved Søvej direkte til Lundtofte Renseanlæg. Bassin ved Skråvej er beliggende i villakvarteret mellem Aldershvile Skov og Sø og har overløbsmulighed til Nydam (U24C). Bassinet er flisebeklædt. Bassin ved Kurstien er beliggende i villakvarteret mellem Aldershvile Skov og Sø. Bassinet har overløbsmulighed til Sø (U24B). Bassinet er flisebeklædt. Bassin ved Vibevænget er beliggende i Haspegårdskvarteret. Bassinet blev anlagt i 1930 erne som et græsbeklædt bassin og har afløb til oplandet nedstrøms, hvorfra spildevandet ledes mod Lundtofte Renseanlæg. Bassinet blev ombygget i 2005, så det nu består af en lukket del på nordsiden af Vibevænget og en åben del på sydsiden af Vibevænget. Der er ingen overløbsmulighed til vandområde fra dette bassin. 11

12 Figur 6: Sø's opland. 12

13 Egegård Sø er beliggende ved Klausdalsbrovej/Gladsaxe Møllevej og fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand fra området umiddelbart nord herfor. Regnvandet ledes fra Egegård Sø videre i det fælleskloakerede system efter bassin ved Bytoften. Bassin ved Bytoften er beliggende ved bebyggelsen Bytoften ved Klausdalsbrovej, umiddelbart sydøst for Motorringvej 3. Bassinet fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand, der efterfølgende ledes videre i det fælleskloakerede system Værebro Ås opland Oplandet (se figur 7) omfatter den nordvestligste del af kommunen. Oplandet kan naturligt deles i et fredet skovareal nord for Skovdiget, villakvarterer samt bebyggelsen Værebro Park syd for Skovdiget. Oplandet er separatkloakeret, og afløbssystemet er anlagt i 1960 erne. Regnvand fra oplandet nord for Ring 4 ledes til Sø ved Skovdiget 225 (B1). Herfra ledes vandet via vandløb ved Rolighedsvej videre til Tibberup Å i Furesø Kommune. Rolighedsvej er beliggende i Furesø Kommune. Regnvand fra oplandet syd for Ring 4 ledes til Fedtmose og Tibberup Å. Spildevandet ledes til Søs opland. Grundet det stærkt kuperede terræn sker afledningen af spildevand både ved pumpning og gravitation. Bassiner Der er følgende bassiner i Værebro Å s opland: Bassin ved Værebroparken (B9) Bassin ved Krogmosevej (B6) Kronquist Sø (B5) Kortemosen (B3) Langemosen (B2) Sø ved Skovdiget 225 (B1) Højland Sø (B7) Til bassinerne ledes kun regnvand, da oplandet er separatkloakeret. Bassin ved Værebroparken er beliggende ved Værebrovej. Regnvand fra bebyggelsen Værebro Park og Værebro Skole ledes via bassinet ud i Fedtmose (U23A). Bassinet var oprindelig en naturlig sø, men dens nuværende udformning og funktion blev etableret i forbindelse med byggeriet af Værebroparken i De øvrige bassiner i oplandet blev ved Landvæsenskommissionskendelse af 29. oktober 1964 optaget som en del af kommunens afløbssystem. Bassinerne fungerer som forsinkelsesbassiner for regnvand. Bassin ved Krogmosevej er dog kunstigt anlagt. Bassinerne Krogmosevej, Kronquist Sø, Kortemosen, Langemosen og Sø ved Skovdiget 225 er forbundne med rørledninger, og regnvandet fra systemet ledes til vandløb i Furesø Kommune (U20) fra Sø ved Skovdiget 225. Regnvand fra Højland Sø ledes til Tibberup Å (U21). Desuden er der tre regnvandsudløb til tre forskellige mindre søer i oplandet (U36-U38). 13

14 Figur 7: Værebro Ås opland. 14

15 1.4.6 rendens opland srendens opland (se figur 8) omfatter den nordøstlige del af kommunen og består primært af villakvarterer. Oplandet er fælleskloakeret, og afløbssystemet er etableret i perioden Langs kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk Kommune løber den rørlagte rende. Renden er fælles med Lyngby-Taarbæk Kommune og fungerer som afskærende ledning for rendens opland. Spildevandet fra oplandet ledes til Lundtofte Renseanlæg i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bassiner Der er følgende bassiner i rendens opland: Bassin ved Gedvad (B14) Bassin ved Chr. Winthers Vej (B13) Bassin ved Gedvad blev etableret i 1960, efter at en Landvæsenskommission afsagde kendelse om rørlægning af renden. Bassinet blev placeret i det allerede dengang delvist udgravede grusgravsareal ved Gedvad. Bassinet blev udvidet i Bassinet har afløb til renden. Der er ingen overløbsmulighed til vandområde fra dette bassin. Bassin ved Chr. Winthers Vej blev etableret i Det blev på dette tidspunkt besluttet at nedlægge det daværende renseanlæg fra 1923 og erstatte dette med en forbindelsesledning til Lundtofte Renseanlæg. På renseanlæggets areal blev der etableret et bassin med overløbsmulighed til Lyngby Sø (U28). Bassinet blev udvidet i Chr. Winthers Vej er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune og er tilkørselsvej til bassinet. Begge bassiner er fælles for Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk. Nordvand forestår drift og vedligeholdelse af bassinerne. Bassin ved Gedvad og bassin ved Chr. Winthers Vej er flisebeklædte Hollandsrendens opland Hollandsrendens opland (se figur 8) omfatter en del af den østlige del af kommunen på grænsen til Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Den sydlige del af oplandet består primært af etagebebyggelse og institutioner og er separatkloakeret. Den nordlige del af oplandet består primært af lav boligbebyggelse og er fælleskloakeret. Afløbssystemet er etableret fra 1930 erne og frem til midten af 1960 erne. Spildevandet fra oplandet ledes til Lundtofte Renseanlæg. Bassiner Der er følgende bassiner i Hollandsrendens opland: Bassin ved Lillemosegård (B17) Bassinet ved Lillemosegård er et regnvandsbassin, som er beliggende på Lillemosegårds arealer. Det blev etableret i 1960 erne. Bassinet fungerer som forsinkelsesbassin for oplandet og for Motorringvej 3. Afløb fra bassinet sker til den afskærende spildevandsledning for oplandet. 15

16 Figur 8: rendens og Hollandsrendens opland. 16

17 1.5 Ledningsnettet Afløbssystemet i Gladsaxe Kommune består af ca. 250 km hovedkloakledninger med ca. 150 km tilhørende stikledninger frem til skel. Ledningsnettet er etableret over en længere årrække i takt med kommunens udvikling med start omkring år Gennemsnitsalderen for afløbsledninger i Gladsaxe Kommune er 60 år. Ledningernes anlægsår fremgår af figur 9. Ledninger der er renoveret, indgår i kategorierne med året for renoveringen som anlægsår. Næsten halvdelen af ledningsnettet er anlagt mellem Gennem tiderne er der anvendt forskellige typer af ledningsmateriale. Hovedparten af afløbsledningerne består af beton. I de sidste årtier er mange afløbsledninger blevet renoveret ved hjælp af strømpeforinger. Da denne renoveringsmetode også fremadrettet vil blive anvendt, vil andelen af strømpeforede ledninger stige. Fordelingen i ledningsdimensioner samt ledningsmateriale i Gladsaxe Kommune fremgår af figur 10 og11. 0% 19% 35% 4% 32% % Figur 9: Fordelingen i anlægsår for ledninger i Gladsaxe Kommune 17

18 55% X ø 200 ø 200 < X ø 500 ø 500 < X ø 800 ø 800 < X ø 1000 ø 1000 < X ø 1200 ø 1200 < X ø % 13% ø 1600 < X 1% 2% 0% 3% Figur 10: Fordelingen af ledningsdimensioner i Gladsaxe Kommune. Ø er diameteren (i mm) for ledningen 0% 22% 5% Andet Beton Ler Plast 73% Figur 11: Fordelingen af ledningsmateriale i Gladsaxe Kommune. 1.6 Projekter gennemført i regi af Spildevandsplan 2011 Der er i perioden investeret cirka 275 millioner kroner i spildevandstekniske anlæg i Gladsaxe Kommune heraf cirka 55 millioner kroner til løbende renovering af ledningssystemet. Følgende projekter er udført i perioden , helt eller delvis: Etablering af Bassin ved Nymosen Regnvandsbassiner ved Gladsaxe Stadion Regnvandsbassiner i Vandledningsstien 18

19 Bassinledning ved Skolesvinget Regnvandsbassiner i Høje Gladsaxe Parken Separatkloakering i Grønnemosekvarteret Regnvandshåndtering i Marielyst Renovering af bassin ved Chr. Winthers vej Diverse små projekter, herunder renovering af kloakledninger. 2. VANDOMRÅDER Afløbssystemet i Gladsaxe Kommune udleder under kraftig regn til en række ferske vandområder. Vandområdernes beliggenhed fremgår af figur 12. Tabel 1 viser disse vandområder, hvem der er myndighed for vandområderne samt målsætninger for miljøen. Figur 12: Placering af vandområder i Gladsaxe Kommune. I det følgende gennemgås de vandområder, hvor der sker udløb/overløb direkte fra afløbssystemet i Gladsaxe Kommune. De anførte målsætninger er taget fra Vandplan 1. I forbindelse med udvælgelse af tiltag til udførelse i plan- og perspektivperioden er der taget højde for krav i Vandplan 1 og de forventede krav fra Vandplan 2. 19

20 Placering af regnvandsudløb og regnvandsbetingede overløb ses af den digitale spildevadsplans kort. Regnvandsudløb er udløb af regnvand fra separatkloakerede overflader til vandområderne. Og regnvandsbetingede overløb er overløb fra fælleskloakeret system til vandområderne. 20

21 Tabel 1: Vandområder, deres målsætning i forhold til miljøen og antal af regnvandsbetingede overløb og regnvandsudløb. Vandområde Målsætning Vandplan Indsatser i planperiode Aktuel (Statens Basisanalyse for vådområder ) Myndig hed Type Regnvand sbetinget udløb Regnvand sudløb Utterslev Mose **God Indsats udskudt grundet naturlige årsager Dårlig KBH Sø/Mose U13, U14 og U15 U34 Nordkanalen **God Indsats udskudt grundet manglende faglig viden Dårlig KBH Vandløb U16, U17, U17A, U18 og U19 Fæstningskanalen **Godt potentiale Indsats udskudt grundet manglende faglig viden Moderat potentiale KBH Vandløb U11 Gyngemosen/Høje Gladsaxe Park Generelt mål om god Generel god inden udgangen af 2015 Ikke bedømt *Ikke opfyldt Gladsaxe Sø/Mose U12 og U35 Kagsåen Generelt mål om god Indsatskrav for overløb fra fælleskloakere de områder Ikke bedømt *Ikke opfyldt Gladsaxe Vandløb U1, U2, U3, U4, U5, U6, U8 og 9B U7,U9A, U9C, U10, U29, U30, U31, U32 og U33 Sø **God Indsats udskudt grundet naturlige årsager (ingen indsats) Moderat *Ikke opfyldt Gladsaxe Sø U24B, U24A og U24 U24D, U24E og U24F Lyngby Sø **God Indsats udskudt grundet naturlige årsager (ingen indsats) Dårlig Gladsaxe Sø U28 Nydam Generelt mål om god Generel god inden udgangen af 2015 Ikke bedømt *Ikke opfyldt Gladsaxe Sø U24C Smørmosen **God Målsat sø i Herlevs del af mosen opfylder kravet om god Ikke bedømt i Gladsaxes del *Opfyldt Gladsaxe /Herlev Sø/Mose U25, U26,U27 21

22 Vandområde Målsætning Vandplan Indsatser i planperiode Aktuel (Statens Basisanalyse for vådområder ) Myndig hed Type Regnvand sbetinget udløb Regnvand sudløb (ingen indsats) Fedtmosen Generelt mål om god Generel god inden udgangen af 2015 Ikke bedømt i Gladsaxes del *Opfyldt Gladsaxe Sø/Mose U23A, U23B, U23C, U23D, U22A og U22B Tibberup Å **God Udskudt grundet manglende faglig viden Moderat *Ikke opfyldt Gladsaxe Vandløb U21 (Højland Sø) Sidevandløb til Tibberup Å i Furesø Kommune Ikke målsat Generel god inden udgangen af 2015 Ikke bedømt Furesø Vandløb U20 Skovsøen Generelt mål om god Generel god inden udgangen af 2015 Ikke bedømt *Opfyldt Gladsaxe Sø U36 Skovtofte Sø Generelt mål om god Generel god inden udgangen af 2015 Ikke bedømt *Opfyldt Gladsaxe Sø U37 Sø Mosekæret Generelt mål om god Generel god inden udgangen af 2015 Ikke bedømt *Opfyldt Gladsaxe Sø U38 Søer som ikke er specifikt målsatte, er omfattet af et generelt mål om god i * Gladsaxe Kommunes undersøgelser af om artsrigt plante- og dyreliv er opfyldt ** Specifikt målsatte i Vandplan Utterslev Mose Utterslev Mose er beliggende i Københavns Kommune og blev fredet i Mosen består af tre større søer omgivet af rørskov og kanaler. Mosen er stærkt næringsbelastet og opfylder ikke en generel målsætning om et artsrigt plante- og dyreliv og har en samlet dårlig økologisk efter statens basisanalyse Utterslev Mose modtager vand fra Fæstningskanalen i den vestligste ende og har afløb til Søborghusrenden i den østlige ende. Fra Gladsaxe Kommune er der tre regnvandsbetingede udløb fra det fælleskloakerede opland til Utterslev Mosen (U13 U15). Derudover er der et udløb fra Tinghøj Højdebeholder (U34), der fungerer som drikkevandsreservoir, og som ejes af Københavns Energi. 2.2 Nordkanalen Nordkanalen ligger i Københavns Kommune og har forbindelse til Utterslev Mose. Nordkanalen afleder sammen med Utterslev Mose til Søborghusrenden, der via Emdrup Sø har forbindelse til Københavns indre søer. Nordkanalen er stærkt næringsbelastet og har en samlet dårlig økologisk efter statens 22

23 basisanalyse Fra Gladsaxe Kommune er der fem regnvandsbetingede overløb (U16-U19) fra det fælleskloakerede opland til Nordkanalen, heraf er det ene, U19 fra Vangederenden, fælles med Gentofte. 2.3 Fæstningskanalen Fæstningskanalen er en del af Vestvolden, det gamle forsvarsværk rundt om København og løber fra Hvidovre i syd til Utterslev Mose i Nord. Fæstningskanalen er næringsbelastet og har et samlet ringe økologisk potentiale efter statens basisanalyse Fæstningskanalen afleder til Utterslev Mose. Fra Gladsaxe Kommune er der et regnvandsbetinget overløb (U11) fra det fælleskloakerede opland. 2.4 Gyngemosen/Høje Gladsaxe Park Gyngemosen er beliggende i Gladsaxe og Københavns kommuner. Gladsaxe Kommunes del af Gyngemosen blev fredet i 2000, sammen med Høje Gladsaxe Park. Gyngemosen strækker sig over et område både nord og syd for Hillerødmotorvejen. Gyngemosen består af flere næringsrige søer og større rørskovsområder. Søerne i Gyngemosen opfylder ikke en generel målsætning om et artsrigt plante- og dyreliv, mens flere af søerne i Høje Gladsaxe Park gør. Fra Gladsaxe Kommune er der to udledninger af regnvand fra separatkloakerede områder. Et fra Høje Gladsaxe øst og et fra Høje Gladsaxe vest. Udledningen fra Høje Gladsaxe øst dækker også over overfladevandet fra Gladsaxe Stadion, Vandledningsstien, Marielyst kvarteret og Grønnemose kvarteret. I forbindelse med klimatilpasningsprojektet mellem Nordvand A/S og Gladsaxe Kommune, er der i Høje Gladsaxe Park, Gladsaxe Idrætspark, langs Vandledningsstien og i Marielyst kvarteret, konstrueret lavbundsarealer og forsinkelsesbassiner med rensekapaciteter, der forsinker og renser vandet før udledning til Gyngemosen. 2.5 Kagsåen Kagsåen er grænsevandløb mellem Gladsaxe og Herlev kommuner. Vandløbet er stærkt reguleret og flere steder er der flisebund. Gladsaxe Kommunes del af vandløbet er ca. 3,5 km. Kagsåen opfylder ikke en generel målsætning om et artsrigt plante- og dyreliv og fremstår tørlagt på flere strækninger i tørre perioder. Fra Gladsaxe Kommune er der otte regnvandsbetingede overløb fra fælleskloakerede oplande til Kagsåen (U1-U6, U8 og U9B). Endvidere er der tre regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande (U7, U9A og 9C). Derudover er der seks separate udledninger fra motorvejsafvandingen (U10 og U29-U33). Kagsåen er et offentligt vandløb og der er udarbejdet vandløbsregulativ for vandløbet. 2.6 Sø Sø er en stor lavvandet sø på ca. 120 ha beliggende i Gladsaxe og Lyngby Taarbæk kommuner. Søen har en middeldybde på 2 meter og en maksimal dybde på 3,5 meter. Sø er den næststørste sø i Mølleåsystemet, og har forbindelse til Lyngby Sø. Sø og Lyngby Sø med omgivelser er fredet i Sø opfylder ikke en generel målsætning om et artsrigt plante- og dyreliv og har en samlet ringe økologisk efter statens basisanalyse Fra Gladsaxe Kommune er der tre regnvandsbetingede overløb (U24, U24A og U24B), samt tre regnvandsudløb (U24D, U24E og U24F). Dertil kommer et udløb af regnvand fra den strækning af vej, der løber langs Søpark. De tre regnvandsbetingede udløb er beliggende henholdvis ved Søvej, Ellestien og Slotsparken. 2.7 Lyngby Sø Lyngby Sø er en stor lavvandet sø på ca. 59 ha beliggende i Gladsaxe og Lyngby Taarbæk kommuner. Søen har en middeldybde på 1,65 meter og en maksimal dybde på 3,3 meter. Lyngby Sø er den sidste af de store søer i Mølleåsystemet. Sø og Lyngby Sø med omgivelser er fredet i Lyngby Sø har en samlet dårlig økologisk efter statens basisanalyse Fra Gladsaxe Kommune er der et regnvandsbetinget overløb (U28). Overløbet er beliggende ved bassinet ved Chr. Winthers Vej. 2.8 Nydam Nydam er en større sø på ca. 2 ha, som har afløb til Sø. Søen har en middeldybde på 0,75 meter og en maksimal dybde på 1,9 meter. Nydam er privatejet og er beliggende mellem Aldershvile Skov og Sø. Nydam er fredet i Nydam opfylder ikke helt en generel målsætning om et artsrigt plante- og dyreliv. Fra Gladsaxe Kommune er der et regnvandsbetinget overløb til Nydam fra Skråvejsbassinet (U24C). 23

24 2.9 Smørmose Smørmosen ligger syd for Værebrovej i både Gladsaxe og Herlev Kommuner. Smørmosen består af gamle vandfyldte tørvegrave, rørsumpe, næringsfattig skovmose, skov og krat. Smørmosen blev sammen med den tilstødende Fedtmose fredet i 1944 og fredningen blev udvidet igen i En del af søerne i Smørmosen opfylder en generel målsætning om et artsrigt plante- og dyreliv, mens en del ikke gør. Fra Gladsaxe Kommune er der tre regnvandsudløb fra Erhvervskvarter (U25, U26 og U27). Ved U26 er der også udledning af vand fra Hillerødmotorvejen Fedtmose Fedtmosen støder op til den vestlige del af Smørmosen og ligger i Gladsaxe og Herlev Kommuner. Fedtmosen består ligesom Smørmosen af gamle vandfyldte tørvegrave, rørsumpe, næringsfattig skovmose, skov og krat. Fedtrmosen blev sammen med den tilstødende Smørmosen fredet i 1944 og fredningen blev udvidet igen i En del af søerne i Fedtmosen opfylder en generel målsætning om et artsrigt plante- og dyreliv. Fra Gladsaxe Kommune er der seks regnvandsudløb (U22A, U22B, U23A, U23B, U23C og U23D) fra Værebro Park, Værebrovej og de tilstødende villaveje Tibberup Å Tibberup Å er grænsevandløb mellem Gladsaxe og Herlev Kommuner inden det løber ind i Furesø Kommune. Tibberup Å er et offentligt vandløb, som udspringer i Smørmosen og løber videre gennem Fedtmosen. Gladsaxe Kommunes del af Tibberup Å er ca. 1,2 km. Tibberup Å har en samlet ringe økologisk efter statens basisanalyse Fra Gladsaxe Kommune er der et regnvandsudløb (U21) til Tibberup Å, fra Højland Sø (B7). Tibberup Å er et offentligt vandløb og der er udarbejdet vandløbsregulativ for vandløbet. Tibberup Å er udpeget som et beskyttet vandløb og omfattet af naturbeskyttelseslovens Skovsøen Skovsøen er beliggende i Værebro Ås opland. Der er et enkelt regnvandsudløb (U36) til søen. Skovsøen er en privat sø beliggende i den nordvestlige del af Gladsaxe Kommune. Søen er på 3800 m 2 og har en maksimal dybde på 2 meter. Skovsøen opfylder en generel målsætning om et artsrigt planteog dyreliv. Fra Gladsaxe Kommune er der et regnvandsudløb (U36) Skovtofte Sø Skovtofte Sø er en privat sø beliggende i den nordvestlige del af Gladsaxe Kommune. Søen er på 850 m 2 og har en maksimal dybde på 1 meter. Skovtofte Sø opfylder en generel målsætning om et artsrigt plante- og dyreliv. Fra Gladsaxe Kommune er der et regnvandsudløb (U37) Sø på Mosekæret Søen på Mosekæret er en lille privat sø beliggende i villakvarteret ved Værebro i den nordvestlige del af Gladsaxe Kommune. Søen er på 150 m 2 og har en maksimal dybde på 1 meter. Søen på Mosekæret opfylder en generel målsætning om et artsrigt plante- og dyreliv. Fra Gladsaxe Kommune er der et regnvandsudløb (U38). 24

25 3. OVERSIGT OVER BASSINER Nr Navn Adresse Opand Volumen [m3] Type B1 Skovdiget 225 Skovdiget 225, 2880 Værebro Å - Regnvand B2 Langemosen Vest for Langemosevej, 2880 Værebro Å - Regnvand B3 Kortemosen Vest for Grandalen, 2880 Værebro Å - Regnvand B5 Kronquist Sø Øst for Grandalen, 2880 Værebro Å - Regnvand B6 Krogmosevej Krogmosevej 29, 2880 Værebro Å 300 Regnvand B7 Højland Sø Værebrovej 87-89, 2880 Værebro Å - Regnvand B9 Værebroparken Værebrovej 156, 2880 Værebro Å - Regnvand B10 Skråvej Skråvej 15, 2880 Sø 900 Fællessystem B11 Kurstien Kurstien, 2880 Sø 650 Fællessystem B12 Søvej Søvej 12, 2880 Sø Fællessystem B13 Chr. Winthers Vej Kongshvilebakken 2-6, 2800 Kgs. renden Fællessystem Lyngby B14 Gedvad Gedvad Kgs. Lyngby renden Fællessystem B15 Vibevænget Vibevænget 62, 2880 Sø Fællessystem B17 Lillemosegård Kellersvej v/nr. 21, 2800 Kgs. Hollandsrenden 200 Regnvand Lyngby B20 Vadgård Vadgårdsvej 17-41, 2860 Søborg Utterslev Mose Fællessystem B21 Kagsåparken Kagsåparken v/oktobervej, 2730 Herlev Kagsåen Regnvand B22 Blågård Seminarium Mørkhøj Parkallé v/nr. 5-7, 2730 Herlev Gyngemosen - Regnvand B23 Ledningsbassin - Skolesvinget v/nr. 1, 2860 Gyngemosen - Fællessystem Skolesvinget Søborg B26 Egegård Sø Klausdalsbrovej 195, 2860 Sø - Regnvand Søborg B28 Bytoften Ræveholmen/Klausdalsbrovej, Sø - Regnvand 2860 Søborg B32 Gyngemose-værket Gyngemose Parkvej 28E, 2860 Søborg Gyngemosen Fællessystem B54 Bassin - Ericaparken 67, 2820 Gentofte Utterslev Mose Fællessystem Nymosepark B67 Regnvandsbassin - Skolesvinget, 2860 Søborg Gyngemosen 5600 Regnvand Høje Gladsaxe Park B69 Regnvandsbassin Gyngemosen 3100 Regnvand Gladsaxe Stadion B68 Regnvandsbassin - Vandledningsstien Gyngemosen 3600 Regnvand 25

26 4. OVERSIGT OVER PUMPER Pumpest ationer ID Adresse Opland Antal Pumper: Ydelse: Aldershvilepar ken Aldershvile pavillon svej Brudelysvej Regatta Smørmosen Nord Smørmosen Syd Kurstien * Skråvej * Søvej * Vibevænget * Stengårds Allé Gedvad * TV-Byen Gyngemosevær ket * Skolesvinget * Tornehøjsvej Lyngby Radio/Radiobu gten Gorki Sø Karl Gjellerups Allé KB 11 KB 10 KB 12 KB KB KB 32 KB Slotsparken 30, 2880 Sø 2 30 Slotsparken 30, 2880 Sø 2 30 vej 187, 2880 Sø Brudelysvej 28, 2880 Sø 3 50 Regatta Pavillonen, Sø 4 30 Skovalleen, 2880 Smørmosestien, 2880 Sø 1 10 Smørmosestien, 2880 Sø 1 5 Kurstien 9, 2880 Sø 0 Skråvej 15, 2880 Sø 0 Søvej 12, 2880 Sø Vibevænget 62, 2880 Sø Kong Hans Alle 220, 2860 renden Søborg Gedvad 45, 2800 Kongens renden 0 Lyngby Mørkhøj Parkallé 3A, 2860 Gyngemosen 3 40 Søborg Gyngemose Parkvej 28b, Gyngemosen Søborg Skolesvinget 8, 2860 Søborg Gyngemosen 1 20 Gladsaxe Kagså 2 40 Valdemar Poulsens Vej 12, Nybro Kongens Lyngby Zolas Alle 11, 2860 Søborg Utterslev Mose 1 20 Karl Gjellerups Alle 14, 2860 Utterslev Mose 1 15 Søborg 26

27 Rønne Allé Spergelmarken Vadgårdsvej * Højland Sø Langemosevej Rødpilevænget Skovkilden Skovsøen Værebrovej Krogmosevej * Chr. Winthersvej * KB KB 06 KB 13 Rønne Alle 1, 2860 Søborg Utterslev Mose 1 15 Buddinge hovedgade 112, Utterslev Mose Søborg Vadgårdsvej 16, 2860 Utterslev Mose 4 50 Søborg Frøstjernevej 28, 2880 Værebro Å 2 20 Gladsaxe Værebro Å 2 30 Rødpilevænget, 2880 Værebro Å 2 40 Skovkilden 15, 2880 Værebro Å 2 30 Skovsøen 1, 2880 Værebro Å 2 30 Smørmosestien, 2880 Værebro Å 3 50, (Ud mod Værebrovej) Krogmosevej 29, 2880 Værebro Å 1 40 Chr. Winthers Vej 55, 2800 Kongens Lyngby 3 50 *Pumpe i forbindelse med bassin 27

28 5. OVERSIGT OVER UDLØB TIL VANDOMRÅDER Nr. Navn Opland System (F=Fælles, S=Separat) Reduceret areal U13 Holmevej Utterslev Mose F 13 U14 Maglegårds Allé Utterslev Mose F U15 Grønnemose Allé Utterslev Mose F U16 Kirstens Allé Utterslev Mose F 16 U17 Mosevej Utterslev Mose F U17A Mosevej Utterslev Mose F U18 Engkrogen Utterslev Mose F <1 U19 Vangederenden (Gentofte) Utterslev Mose F 112 U34 Københavns Energi Tinghøjbeholder Utterslev Mose S - U11 Fæstningskanalen Gyngemosen F 148 U12 Hillerødmotorvejen til Gyngemosen Gyngemosen S 2 U35 Høje Gladsaxe Gyngemosen S 20,2 U1 Novembervej Kagså F 8 U2 Pilegårdsvej Kagså F U3 Stavnsbjerg Allé Kagså F 8 1 U4 Åstedvej Kagså F 8 U5 Juni Allé 2 Kagså F 11 U6 Septembervej Kagså F U8 Kagsåvej Kagså F 14 U9B Ved Kagså Kagså F U7 Bassin ved Kagsåparken Kagså S 31,4 U9A Kagsåkollegiet Kagså S - U9C Kagsåkollegiet Kagså S - U10 Hillerødmotorvejen v. Kagså S 4,5 Klausdalsbrovej U29 Motoring 3 Kagså S 0,4 1 Det befæstede areal reelt set nok højere for disse bygværker end angivet, idet overløbsbygværkerne er koblet til den afskærende ledning løbende langs Kagsåen. 28

29 U30 Motoring 3 Kagså S 1,6 U31 Motoring 3 Kagså S 0,7 U32 Motoring 3 Kagså S 3,9 U33 Motoring 3 Kagså S 1,6 U24 Bassin ved Søvej Sø F 105 U24A Ellestien Sø F - U24B Bassin ved Kurstien Sø F - U24D Nybrovej Sø S - U24E Nybrovej Sø S - U24C Skråvej bassin Sø F - U25 Smørmosen Nord Sø S 27 U26 Smørmosevej Sø S U27 Smørmosen Syd Sø S U21 Bassin Højland Sø Værebro Å S 22 U22A Brøndkarsevej Værebro Å S U22B Rødpilevænget Værebro Å S U23A Værebrovej vest Værebro Å S U23B Værebroparken Værebro Å S U23C Værebrovej øst Værebro Å S U23D Gråpilevej Værebro Å S U20 Bassin ved Skovdiget 225 Værebro Å S 12 U36 Skovsøen Værebro Å S - U37 Skovtoften Værebro Å S - U38 Mosekæret Værebro Å S - U28 Bassin ved Chr. Winthers Vej renden F 53 29