Samlet resume af høringssvar

Transkript

1 Samlet resume af høringssvar For at give et overblik over indholdet af de indkomne 103 høringssvar er disse grupperet i 10 temakategorier og undergrupperet i afsnit for og imod placering af banen. Har Bornholms Regionskommune (BRK) bemærkninger til en temakategori, er disse anført som afslutning på temakategorien. Der er anført referencenumre til høringssvar teksten igennem. 1. Etablering af Folkeracebanen Bornholms Motorsport (BMS) har sendt en detaljeret beskrivelse for etablering af folkeracebanen (47a Bilag 2). Nedenfor er hovedpunkterne sammenfattet: Banen bliver etableret ved, at overjorden fjernes ned til pløjedybde, og herefter bliver fyldt op med grus/kridt i en overhøjde på ca. 10 cm. Således flyder regnvandet enten ud på det omkringliggende græsareal eller siver ned i drænrørene. Nord og syd for den gennemgående bæk bliver to vandingssøer udgravet. Disse vil hovedsagligt modtage vand fra folkeracebanens dræningssystem. Vandingssøerne vil ikke få forbindelse til den gennemgående bæk. Bækken, som har udspring i den østlige ende af lokalplanområdet, får tilført dræningsvand fra de omliggende marker øst for den kommende folkeracebane. Hele bækken ønskes rørlagt for at komme bekymringer i møde mht. grundvand. Banen krydser to gange hen over den rørlagte bæk. Her vil der blive etableret ekstra vandtætte sikkerhedsvolde på begge sider af banen. Det er desuden hensigten, at der bliver lagt en gummimembran under banelegemet, hvor den krydser den rørlagte bæk. Der etableres støv-/støjvolde rundt om hele motorbanen, bortset fra den nordlige og nordvestlige vold ind mod skovarealet Torpe Bakker. Støv-/støjvolden vil bevirke, at der ikke flyder overfladevand fra folkeracebanen til den del af bækken, som ligger vest for banen. Til støv-/støjvoldene anvendes den overjord, som skrælles af for at etablere banelegemet. Støv-/støjvoldene vil på ydersiden - i 5-10 m. bredde - blive beplantet med hurtigtvoksende pil, som efterhånden suppleres med et varieret udvalg af træer. Ud over den støv- og lyddæmpende effekt vil støv-/støjvoldene bevirke et naturligt frirum for de vilde dyr, som kan søge føde og bevæge sig igennem fauna-korridorerne. Pilebevoksningen vil også bevirke, at man ikke kan se folkeracebanen udefra. I Pitområdet vil BMS opstille borde og bænke til besøgende.

2 Figur 1: Oversigtskort over folkeracebane BRK svar: Støjvolde vil mindske støjbelastningen i alle (på nær nordlig) retninger. Total rørlægning kræver en konkret ansøgning om tilladelse til regulering af grøft. Det skal bl.a. afklares, om komplet rørlægning påvirker miljøtilstanden i Samsing Å, som grøften leder til. Alternativt kan etablering af afskærmende volde uden om grøft/vandløb, som anført i lokalplanens 9.5, mindske risiko for uheld i grøft betydeligt. 2. Området er egnet til Motorsport? For: Da ansøgningen om en bane på Bygaden i Aaker plantage blev stoppet, var et af argumenterne, at banen skulle ligge ude på landet, på en mark eller en grusgrav (34a, 47a, 54a). Sådan et område er fundet og det er det bedst egnede areal set i forhold til tidligere ansøgte arealer (3a, 8a, 13a, 14a, 17a, 18a, 20a, 21a, 25a, 34a, 37a, 46a, 47a, 48a, 50a, 54a, 62a): Området består af marker, stubmark og en gammel grusgrav, hvor der ikke skal fjernes skov og hvor der vil være lave støjgener (5a, 7a, 15a, 40a). De gamle bygninger vil ikke forfalde yderligere, men bliver renoveret (3a, 40a, 47a, 48a) og visuelle påvirkninger fra etablering af bane vil være minimale, idet baneanlægget vil være ude af syne for naboer (10a, 13a). På den midlertidige bane, som ligner banen på Bolbyvej, har der ikke været klager, heller ikke fra rovfugleshowet (36a). Klubben vil, ligesom ved den midlertidige bane, opbygge

3 et godt forhold til naboer og andre interessenter, ved bl.a. at planlægge de 24 kørsler om året i samarbejde med disse (7a, 36a, 47a). En landskabsforvalter fra Dansk Idrætsforening skriver: Motorsport giver ikke umiddelbart anledning til nævneværdige miljøpåvirkninger på den pågældende lokalitet, som er beliggende i landzonen med god afstand til nærmeste naboer. Selve arealet, der er omfattet af lokalplansforslaget, rummer ingen væsentlige naturværdier. Arealet er tidligere grusgrav og landbrugsjord. (64a) Imod: Den store hal på 400m2, som BMS har ansøgt om, bør ikke etableres, da den kan bruges til weekend arrangementer, både aften og dag eller som værksted. Klubhusene bør ej heller tillades, da de eksisterende huse er så nedslidte, at de er ubeboelige. Det er i strid med lovgivningen vedrørende landzonetilladelser at tillade hallen og klubhusene. Der bør heller ikke tillades brændstofs- og reparationsfaciliteter i området grundet risikoen for grundvandet. BRK svar: Jf. 3.1 i lokalplanen må der ikke forekomme reparationer af biler indenfor lokalplanområdet. Jf. 5 i lokalplanen om bebyggelsens omfang og placering er der ikke givet tilladelse til hallen. Jf. 9.5 om Vandbeskyttelse må der ikke etableres tankanlæg indenfor lokalplanområdet. I forhold til klubhuset er det i henhold til Planlovens 35 en forudsætning for at få lov til at genopføre en bolig, at det eksisterende hus ikke er i bygningsmæssig så ringe stand, at det er uegnet til beboelse. I Natur- og Miljøklagenævnets og det tidligere Naturklagenævns praksis om ejendomme i dårlig stand bliver der lagt vægt på, om tagkonstruktionen er intakt samt på husets generelle tilstand, herunder om huset er i en sådan stand, at det vil kunne istandsættes. Det er i nævnets praksis antaget, at der består en ret til at tage den eksisterende bolig i anvendelse eller genopføre en ny bolig, selvom det er adskillige år siden, der har været beboelse på ejendommen. I forhold til bebyggelsen på Bolbyvej 12, 3782 Klemensker er vurderingen, at ejendommens bærende konstruktioner herunder tag- og vægkonstruktionerne er i en sådan forfatning, at en istandsættelse af huset vil være mulig. En istandsættelse vil dog være bekostelig, men ikke umulig. Der vil således kunne opnås landzonetilladelse til indretning af klubhus i den eksisterende bygning på ejendommen, eller der vil kunne opnås landzonetilladelse til nedrivning og genopførelse af et klubhus, som omfatter cirka det samme antal kvadratmeter som den eksisterende bygning. 3. Langtidsleje af areal For: Det er på tide, at klubben får faste faciliteter: Klubben fortjener det efter så mange år i uvished (3a, 19a, 22a, 23a, 24a, 25a, 34a, 49a). BMS og borgere skriver at en fast bane er nødvendigt, for at medlemmer og aktiviteter kan trives, rodfæste og udvikle sig og for at få flere herboende til at investere i folkeracebiler og tilmelde sig klubben (17a, 18a, 47a, 54a). En anden folkeraceklub og en folkeracekøre ovrefra skriver, at BMS bør få en fast bane, da det er en klub drevet af en dedikerede og veluddannede ledelse med et super sammenhold (4a, 43a) og at en permanent bane vil bevirke, at flere folkeracekørere og gæster vil rejse til Bornholm for at deltage ved arrangementer (4a, 17a, 18a). Der er allerede flere kørere ovrefra, som kommer til øen for at køre på den midlertidige bane (7a, 8a, 9a, 43a). Også støtten på øen er stor: For 5 år siden lavede ungdomskørerne i BMS en underskriftsindsamling, og her fik motorklubben sympatitilkendegivelser fra personer ( ). Interessen/sympatien er nok ikke blevet mindre siden... (36a). En underviser fra Campus Bornholm, Bil, fly og andre transportmidler, skriver, at deres elever samarbejder med BMS om at bygge folkerace biler, som de håber at kunne bruge fremadrettet. 24 elever fra METALRÆSHOLDET, et grundforløb hvor unge kan stifte bekendtskab med smedje- og mekanikerfaget, var til åbent hus arrangementet på den midlertidige bane i foråret, hvor de kørte folkerace (55a). En underviser fra AUTO på Campus

4 Bornholm ønsker at bruge banen i forbindelse med undervisning (31a). En fast bane vil give unge, bl.a. også dem som kører ræs i gaderne, et sted at mødes, hvor de kan udleve deres interesse og udvikle sig (5a, 6a, 7a, 9a, 26a, 36a, 41a, 51a, 53a, 62a). Dette fremhæver Dansk Automobil Sports Union (DASU) også i deres høringssvar og ser det især godt, at BMS samarbejder med Campus Bornholm, idet DASU har erfaret, at mange unge ofte får lyst til at prøve kræfter som mekaniker mm. (29a). Dansk Idrætsforening og en borger mener, at en bane vil bidrage til et mangfoldigt idrætstilbud. Folkerace er en sport på linje med andre sportsgrene og udøverne bør have mulighed for at dyrke deres interesse (7a, 64a). Dansk Idrætsforening skriver: Motorsport tiltrækker andre brugergrupper and boldspil og traditionelle idrætter og Baneanlægget vil styrke de pågældende unges sociale og kulturelle kompetencer (64a). Imod: Foreningen for Bevar naturområdet Torpe bakker (FBT) og en erhvervsdrivende i området skriver, at det ikke er planmæssigt rigtigt og hensynsfuldt overfor områdets beboere at placere en motorsportsbane i et område, som beboerne er flyttet til pga. ro og stilhed: det er væsentligt, at man kan have tillid til den kommunale planlægning. Etablering af en motorsportsbane i området lever ikke op til planlovens formålsparagraffer, kommunens egne retningslinjer ved landzoneadministration og er i strid med områdeudlægningerne i kommuneplan FBT oplister: Planlovens formålsparagraffer: - at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber - at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges BRK retningslinjer ved landzoneadministration: Ud over at tage almene samfundsmæssige hensyn i afgørelser efter planlovens 35 skal der også tages udgangspunkt i en konkret vurdering af de faktiske forhold i marken. Denne konkrete vurdering baseres blandt andet på kommuneplanens målsætninger og retningslinjer for det pågældende areal sammenholdt med de konkrete forhold i den pågældende sag.. De konkrete forhold er bl.a.: landskabelige hensyn, naturbeskyttelsesmæssige hensyn, miljøbeskyttelsesmæssige hensyn, trafikale hensyn, eventuelle individuelle hensyn og hensyn. til naboer. Områdeudlægningen i kommuneplan 2013: Interesseområde for natur, landskab og økologiske forbindelser : I områderne skal det gennem lovadministration søges sikret, at der ikke placeres ny bebyggelse, tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg og lignende, eller foretages terrænændringer f.eks. ved jorddeponering samt andre indgreb, som kan forringe levevilkårene for plante- og dyrelivet, de rekreative oplevelsesmuligheder og/eller områdets særlige landskabelige værdi. En borger og en erhvervsdrivende nævner, at en permanent folkeracebane vil udgøre en værdiforringelse af naboernes boliger og erhvervslivet i området (11b, 14b). Den erhvervsdrivende afholder støjfølsomme kursus i sommerhalvåret, med aktiviteter i naturområderne og promoverer sin virksomhed på baggrund af naturinteresser og stilheden i området (14b). En anden erhvervsdrivende har kursister, kunder og kunstnere fra Danmark og udlandet, afholder kulturarrangementer og indgår samarbejde med andre organisationer på øen og på tværs af landegrænser. Taber virksomhederne indtægt på baggrund af planlægningen, bør disse kompenseres (30b).

5 BRK svar: Planlovens formålsparagraffer, BRK landzone administrationen og områdeudlægningen i kommuneplanen umuliggør ikke etablering af en folkeracebane. Igennem lokalplanens bestemmelser søges vand-, natur- og støjpåvirkningerne afværget. BRK mener, at placering er god, set i forhold til tidligere placeringsmuligheder. Dette bl.a. fordi, at der efter BRK vurdering ikke sker en negativ påvirkning af naturværdierne i området, at påvirkningerne på grundvand kan afbødes i tilstrækkelig udstrækning, og at naboer er bosat i forholdsvis lang afstand til banen. Jf. planloven er lokalplanlægning erstatningsfri regulering. 4. Naturforhold For: Når modstandere af motorsportsbanen siger, at naturen bliver ødelagt med motorsportsbanen, er det pga. uvidenhed. Ligesom ved den midlertidige bane, vil aktuelle bane blive besøgt af harer, vildt og andre dyr (1a, 2a, 15a, 36a). På den midlertidige bane på Lundsgårdsvej er der udført agerhønse tælling, som dokumenterer, at der har været en fremgang i antallet af agerhøns (10a). Med udtagelse af landbrugsjord (som i dag drives effektivt med gødning og sprøjtemidler) og en aktiv grusgrav, etablering af 2 søer og et dyreog planteliv, som ikke lider skade ved etablering og drift, vil dyre- og plantelivet ikke forringes, men tværtimod forbedres (5a, 10a, 13a, 28a, 40a, 45a, 47a, 48a, 50a). Imod: De som har jagten i området mener, at dyrelivet, herunder også digesvaler, vil forsvinde, som følge af aktiviteten fra banen (26b). Friluftsrådet mener, at en VVM rapport bør udarbejdes, da folkeracebanen vil udfordre udpegningsgrundlaget for interesseområde for natur, landskab og økologiske forbindelser (29b). FBT skriver i deres høringssvar, at BRK vurdering af naturværdier i området er mangelfuld, idet området kun er inspiceret en gang og at der kun har været fokus på markfirbet og digesvaler: Det kan derfor ikke vides, om der omkring bækken og vandløbet kan forekomme (padder) frøer og tudser eller sjældne planter. Blandt andet er den sjældne Stor Vortetand (Oxyrrhynchium speciosum) fundet i Torpe Bakker. Digesvalernes yngleliv er heller ikke belyst korrekt idet, der ikke er taqet stilling til påvirkningen fra støj kombineret med, at de 250 mennesker som deltager ved stævner, vil have mulighed for at gå oven på grusgravens kanter (9b). BRK svar: BRK har baseret sin vurdering på den aktuelle og eksisterende viden i området og har endvidere foretaget en besigtigelse af området efter gængse vurderingsmetoder, hvor der især er fokus på registrering af planter. Der er således også registreret planter omkring vandløbet. Der blev ikke registreret nogen fredede eller rødlistede plantearter på arealet. BRK har gennemgået naturdatabaserne på Danmarks Miljøportal og fugleognatur.dk, og ingen af stederne er der registreret nogen fund på dette areal hverken af padder, sjældne planter eller andet. BRK har ved besigtigelsen haft fokus på at se efter markfirben, idet arealet vurderes potentielt at kunne rumme levesteder for arten. Arten blev imidlertid ikke observeret. Der blev ved besigtigelsen ikke observeret padder. Padder yngler normalt i søer og vandhuller særligt lysåbne søer med stillestående vand - men kan forekomme i og ved vandløb, ligesom de uden for yngletiden kan vandre over store afstande over land og dermed træffes mange steder. Vandløbet i lokalplanområdet har karakter af en mindre grøft, som ligger i bunden af en ca. 1½ m dyb sænkning. Ved BRK besigtigelse den 4. maj 2018 var der lidt strømmende vand i grøften. BRK har besigtiget vandløbet igen den 20. september Hele sænkningen var på dette tidspunkt helt tilgroet med høje urter som bl.a. lodden dueurt og almindelig mjødurt samt på skrænterne bl.a. brombær, agertidsel og stor nælde samt træer som rødel. Selve grøften i bunden af sænkningen var helt tørlagt og overgroet. Den kraftige vegetation og de forekommende arter tyder på, at det er næringsrigt vand, som løber gennem grøften, hvilket stemmer overens med, at der ledes drænvand fra markerne hertil. Vandløbet/grøften vurderes ud fra karakteren og beliggenheden ikke at udgøre et muligt ynglested for padder.

6 Mossen Stor Vortetand, som er registreret i Torpe Bakker, har voksested i vådområder og på bredderne af vandløb. Mossen er ikke blevet registreret i lokalplanområdet. På grund af vandløbets/grøftens udformning og den kraftige tilgroning med høje planter, vurderer BRK det ikke som sandsynligt, at der kan forekomme Stor Vortetand ved vandløbet, og der er derfor ikke specifikt foretaget en intensiv undersøgelse af dette. Digesvaler er fredede ligesom alle andre vilde fugle og pattedyr, som der ikke er jagttid på. Det betyder, at der er forbud mod forsætligt at dræbe eller indfange dem. Herudover fremgår det af artsfredningsbekendtgørelsen specifikt, at digesvalereder ikke må ødelægges i perioden 1. april-31. august. Digesvaler yngler kolonivist i lodrette, sandede skrænter, f.eks. i grusgrave, morænebrinker, kystklinter og ved søbredder. De kan også etablere sig i jordbunker, der skabes f.eks. i forbindelse med vejbyggeri. Pga. ynglepladsernes ustabile karakter må digesvalerne hyppigt skifte ynglested. Det følger af lovgivningen, at digesvalereder ikke må ødelægges i perioden 1- april-31. august, men herudover er digesvalernes ynglepladser ikke beskyttet. Skrænterne med digesvalereder er derfor ikke beskyttede uden for svalernes ynglesæson hverken, hvis der anlægges en motorsportsbane, eller hvis der ikke anlægges en motorsportsbane. Digesvalerne vil påvirkes af støj og færdsel fra de mennesker og publikum, som deltager ved stævner. Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang er forsket på området. Fugle ser oftest ud til at fortsætte deres aktiviteter upåagtet af selv meget høje støjniveauer, og oplagte problemer med støj er derfor tilsyneladende sjældne. Der hvor der i første omgang ses en reaktion på en ny støjkilde, lærer fuglene gerne hurtigt at ignorere støjen. Selvom velfunderet videnskabelig baggrund mangler på området, er 60 db(a) en almindeligt anvendt grænse for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter. Støjbidraget fra folkeracebanen ligger ifølge beregningerne væsentligt under denne værdi. Støjen vurderes dermed ikke i sig selv at medføre en væsentlig påvirkning på dyr og fugle i området. Der er endvidere i forvejen i perioder støj og aktivitet i området, når der indvindes grus, og når der kører landbrugsmaskiner på den dyrkede mark. Fugle kan dog ændre adfærd eller fortrænges, når mennesker kommer for nær på deres redested. Idet digesvalereder ikke må ødelægges, anbefales det, at der i digesvalernes yngleperiode 1. april-31. august sørges for, at publikum ikke opholder sig lige oven over digesvalekolonien, idet der herved kan være risiko for sandskred, hvorved digesvalernes reder kan blive ødelagt. Idet der kun køres 24 gange om året, vurderes det, at dyrelivet generelt ikke vil forsvinde fra området men formodentlig i nogen grad trække sig væk, mens der er aktivitet på banen, for herefter at vende tilbage. Endvidere vurderes det sandsynligt, at dyrelivet i nogen grad vænner sig til støjen fra banen, idet den ikke er forbundet med en reel fare for dem. 5. Støj og støv For: Støjpåvirkningerne er lave i forhold til lovkrav og der vil kun blive kørt 24 gange / år (7a, 10a, 13a, 26a, 27a, 28a, 34a, 38a, 45a). En formand fra en anden folkeraceklub udtaler, at han ikke forstår, at det kan tage så lang tid, at anlægge en bane. Ved denne anden folkerace bane er der 150 meter til nærmeste nabo og de kan kun høre aktiviteten, under bestemte vindforhold. Støjgenerne er her hverken irriterende eller skadelige (14a). Kørselssæsonen vil være afbrudt af en pause i sommerferien, hvor mange af naboerne vil være på øen (34a). Det anføres at råstofindvinding udgør en større støjgene (samt påvirkning af oldtidsfund) end Folkerace og dette har foreningen FBT eller Danmark Naturfredningsforening ikke haft nogen indsigelser mod (59a). Baggrundsstøj fra lastbiler, biler og busser på Fejlerevej larmer også (59a). For at nuancere forståelsen for støjpåvirkningerne har BMS skrevet en redegørelse for støj (47a Bilag 1). Heri beskrives procedurer og begreber for støjmåling og støjudbredelse/beregning. Der står bl.a.:

7 Støjmålingerne er udført af et af Miljøstyrelsen certificeret firma med 20 års erfaring med støjmålinger. og En støjberegning afspejler det MAXIMALE støj fra FR-bilerne hos naboerne. Erfaringerne fra andre motorbaner viser, at i over 90 pct. af støjtiden vil støjniveauet for FR-bilerne være lavere (5-10 db(a)), og derfor ophæve - kompensere for - de faktorer, som i dagligdagen kan ændre på den beregnede støj: - Med-/modvind: Medvind vil betyde en forhøjelse af støjniveauet hos de berørte naboer. Forhøjelsen vil i de fleste vindretninger blive dæmpet af skovområderne nord og syd for FRmotorbanen. Støjvoldene vil også give læ for støjen. Det vurderes derfor, at støjniveauet i de mest uheldige retninger for medvinden vil stige 2-3 db(a) i forhold til støjberegningen. - Temperatur: Lave temperaturer nedsætter støjen og høje temperaturer forhøjer. (Ændring: 0,04 db(a) pr. grad celsius). - Lufttryk og luftfugtighed: Ændrer mikroskopisk på støjniveauet - set i forhold til med/modvind og temperatur (under 0,1 db(a) i relation til lav-/højtryk samt luftfugtighed). BMS skriver endvidere, at koten ikke indgår som parameter for lydens udbredelse/dæmpning. Lyden spredes således ens i Rønne Havn som i Torpe Bakker (kote 108), som i øvrigt ikke ligger højt i landet i forhold til andre steder på midt- og Nordbornholm (kote ). Til slut henviser BMS til, at man med 6 biler kørende (som er det antal, der normalt køres med) vil høre lyden fra FR-motorbanen, men svarende til lyden fra ethvert andet køretøj langt væk. Der kan føres en almindelig samtale uden at skulle hæve stemmen. Indendørs vil man skulle anstrenge sig ekstra - selv med åbne vinduer - for at høre og lokalisere lyden fra FR-motorbanen. (47a bilag 1) Imod: FBT skriver om måleusikkerheden ved støjberegningerne: Den er af Motorsportens Akustiklaboratorium sat til 3dB. Hvis man kigger på den mest støjbelastede ejendom Bolbyvej 18 kommer tallet 51.9dB op på 54.5 db ved 100% kørsel og med 9 biler ad gangen, altså over grænseværdien sat af Miljøstyrelsen: 58dB om dagen og 53dB om aftenen. Med en uheldig vindretning det blæser næsten altid meget i Torpe bakker (området ligger jo over 100 meter over havet) er det ikke utænkeligt at vi kommer over de af Miljøstyrelsen satte grænseværdier for flere ejendomme. (9b) Følgende faktorer er ikke belyst ved støjberegningerne ifølge FBT: 1) Banen bevæger sig i store højdeforskelle. Disse højdeforhold, der jo giver forskellige udslag, ses ikke at indgå i rapporten 2) Hvad med støjintensiteten ved kurver og sving, ved opbremsning og gas 3) Hvorfor er vindforhold ikke inddraget i beregningerne 4) Forskellige støjvoldsplaceringer og støjvoldshøjder (2-3 meter). Hvad er grundlaget for støjvoldenes placeringer? En forkert placeret støjvold kan virke som en støjforstærker. Disse faktorer bør inddrages 5) Ved træningsdage og arrangementer forventes biler og op til 250 gæster. Vi gør indsigelse mod, at støjen herfra ikke er inddraget i det samlede lydbillede 6) Hvor er de visuelle støjzonekort som dækker en radius på 1000 meter og som inddrager ovennævnte punkter 7) Hvorfor viser skemaet i Miljørapporten med støjberegningsværdierne 16 adresser (referencepunkter) ved 6 biler og 100% kørsel, men kun 10 adresser ved 9 biler og 100% (den mest støjbelastende aktivitet)? (9b)

8 Støjen vil være ujævn og dermed mere generende og der vil være prøvekørsler og reparationer på biler udover kørselsdagene (20b). Ifølge Håndbog om Miljø og Planlægning fra Miljøministeriet anbefales det, at motorsportsbaner placeres i kommune- og lokalplan, med 1000 m til naboer (der er 30 naboer indenfor 1000 m af den foreslåede bane) og sammen med anden støjende aktivitet (9a). Kørsel i og ved grusgraven støver meget hos naboer. Med 70 biler kørende til og fra banen, kan støvproblematikken blive en væsentlig gene for naboer (9b) BRK svar: Der er stor forskel på motorsportsbaner og disses påvirkninger, hvilket der ikke differentieres imellem i Håndbog om Miljø og Planlægning fra Miljøministeriet. Der findes ikke mulige placeringer på Bornholm med 1000 meter til nærmeste nabo. Bolbyvej placeringen har få tætte naboer sammenlignet med andre mulige placeringer på øen. Jf. 3.1 i lokalplanen må der ikke forekomme reparationer af biler indenfor lokalplanområdet. Der må ikke forekomme kørsler udover det antal kørsler, der er ansøgt om. Der kan i miljøgodkendelsen stilles vilkår om støvdæmpende foranstaltninger så som vanding i tørre perioder samt udlægning af calciumklorid som binder fugt. FBT skriver om måleusikkerheden ved støjberegningerne: Den er af Motorsportens Akustiklaboratorium sat til 3 db. Hvis man kigger på den mest støjbelastede ejendom Bolbyvej 18 kommer tallet 51,9 op på 54,5 db ved 100 % kørsel og med 9 biler ad gangen, altså over grænseværdien sat af Miljøstyrelsen: 58 db om dagen og 53 db om aftenen. Med en uheldig vindretning det blæser altid meget i Torpe Bakker (området ligger jo over 100 m over havet) er det ikke utænkeligt, at vi kommer over de af Miljøstyrelsen satte grænseværdier for flere ejendomme. (9b). BMS har i mail af 5. maj 2018 nedjusteret træningsbehovet til 6 biler ad gangen i stedet for 9. Ydermere er træningstiden nedsat til en halv time pr. time altså 50 %. Der er medsendt ny støjrapport som viser støjbelastningen af nabobeboelserne ved kørsel med 6 biler ad gangen. Reduktionen betyder, at støjbelastningen af den mest støjbelastede nabo, som fortsat er Bolbyvej 18, er på 45,4 db ved kørsel med biler og 33,2 db ved kørsel med 3 ATV er. Med en usikkerhed på kildestyrkemålingerne vil støjbelastningen med 95 % sandsynlighed ligge i intervallet ± 3 db altså 42,4 48,4 db. Der er derved en ganske god margin op til de vejledende grænseværdier som Miljøstyrelsen har lagt op til i deres vejledning nr. 2/2005 om støj fra motorsportsbaner: Der er i alle støjberegningsmodeller indlagt klimatal. For virksomheder anvendes - som for vindmøller en medvindsmodel, hvor støjen altid vurderes i den mest kritiske situation, når vinden blæser mod naboen. Følgende faktorer er ikke belyst ved støjberegningerne ifølge FBT: 1) Banen bevæger sig i store højdeforskelle. Disse højdeforhold, der jo giver forskellige udslag, ses ikke at indgå i rapporten. I beregningsmodellen er der indlagt Geodatastyrelsens højdemodel der er derved taget højde for banens kuperede forløb i beregningerne. Banens kote ligger i syd i kote 107 -> midt kote 103 -> nord kote 108. Det skal understreges, at der køres ikke på hop ligesom ved motocross. 2) Hvad med støjintensiteten ved kurver og sving?

9 De standarddata, der er lagt ind i beregningsmodellen, er kildestyrker for hver enkelt køretøjstype. Kildestyrken er målt ved højest mulig belastning af motoren altså køretøjets maksimale støjemission. Der er derved taget hensyn til køretøjernes støjbelastning i kurver og sving. Derudover er der det forhold, at kørere, som ikke tilhører eliteklassen, kan forventes at køre mere forsigtigt og dermed mindre støjende. 3) Hvorfor er vindforhold ikke inddraget i beregningerne? Der er i alle støjberegningsmodeller indlagt klimatal gældende for de danske meteorologiske forhold. For virksomheder anvendes - som for vindmøller en medvindsmodel, hvor støjen altid vurderes i den mest kritiske situation, når vinden blæser mod naboen. 4) Forskellige støjvoldsplaceringer og støjvoldshøjder (2-3 meter). Hvad er grundlaget for støjvoldenes placeringer? En forkert støjvold kan virke som en støjforstærker. Disse faktorer bør inddrages. I støjrapporten af 5. maj 2018 er der indregnet en støjvold på 2 m langs baneforløbet undtagen langs nordsiden. For at en støjvold skal have en effekt skal den placeres så tæt på banestrækningen som muligt og derfor vil placeringen af volden følge banens forløb. 5) Ved træningsdage og arrangementer forventes biler og op til 250 gæster. Vi gør indsigelse mod, at støjen herfra ikke er inddraget i det samlede lydbillede. Der skal skelnes mellem træningsdage og særlige arrangementer/stævner. Motorsportsbaner skal miljøgodkendes efter Miljøbeskyttelsesloven. En miljøgodkendelse vil indeholde krav til banens drift og således også til støj. Støjgrænserne vil formentlig blive fastsat som i Miljøstyrelsen vejledning de føromtalte 58/53 db. Disse støjgrænser gælder for banens drift og således ikke ude på offentlig vej når gæster og deltagere kører til og fra banen. Det er også i miljøgodkendelsen, at der stilles vilkår om særlige arrangementer typisk 4 stævner årligt hvor lydbilledet er anderledes end ved den ugentlige træning. Det ses ved skydebaner og andre støjende idrætsanlæg, hvor naboerne må tåle en større støjbelastning end ellers. 6) Hvor er de visuelle støjzonekort som dækker en radius på 1000 meter og som inddrager ovennævnte punkter? Der er ikke stillet krav om støjzonekort som dækker en radius på 1000 meter. 7) Hvorfor viser skemaet i Miljørapporten med støjberegningsværdierne 16 adresser (referencepunkter) ved 6 biler og 100 % kørsel, men kun 10 adresser ved 9 biler og 100 % (den mest støjbelastende aktivitet)? (9b) I støjrapporten fra marts 2018 er der beregnet støjbelastning i 10 referencepunkter ved kørsel med 9 biler. Siden har BMS nedjusteret til kørsel med kun 6 biler og der er i støjrapporten fra maj 2018 beregnet støjbelastning i 16 referencepunkter formentlig for at give disse ejendomme indsigt i, hvad støjbidraget ved netop deres ejendom vil blive. Det skal bemærkes, at den mest støjbelastede ejendom Bolbyvej 18 er med i begge rapporter og at såfremt støjebelastningen fra banen overholder de grænseværdier, der fastsættes i miljøgodkendelsen på den ejendom, så vil grænseværdierne være overholdt på alle de andre ejendomme.

10 6. Vejforhold Imod: Der mangler en redegørelse for de trafikale forhold til og fra motorsportsbanen, idet Bolbyvej er meget smal, hvor modkørende biler ikke kan passerer hinanden (12b) BRK svar: De offentlige veje, Bolbyvej og Fejlerevej, har den nødvendige kapacitet til at betjene en eventuel kommende motorsportsbane. Vejmyndigheden har besigtiget den private fællesvej ind til ejendommene. Vejmyndigheden er af den opfattelse, at vejen har den fornødne bredde til, at der med forsigtighed kan passere to køretøjer, hvis der viges ud i rabat. Alternativt kan vejejeren udvide vejen enkelte steder. 7. Drikkevandsinteresser For: Et medlem af BMS som ejer den jord, hvor den midlertidige banen ligger, skriver, at der kun 1 gang i 8 år er forekommet et mindre benzin udslip på 2-4 l. (dette var fra en bil der væltede under kørslen). En folkeracebil har 3 til 6 l. olie og mellem 5 til 20 l. benzin påfyldt, hvorimod en landbrugsmaskine er påfyldt med l olie og 300 til 600 l benzin. Sker der uheld for landmanden, har han hverken folk eller materiale til at afbøde forureningen. Ved folkeracekørslen er der 200 m mellem flagposter, hvor der er uddannet personale udrustet med opsamlingsmateriale (10a). BMS skriver, at der vil være krav om, at kølervandet i folkeracebilerne ikke er blandet op med frostsikret kølervæske. På oversigtskortet (figur 1 ovenfor) er skitseret, hvordan de 2 søer vil blive tilført dræningsvand fra banelegemet (grafikken kun indtegnet for en af søerne). En ekstra fordel ved dræning er, at man hurtigt kan konstatere evt. forurening ved undersøgelse af vandet i de enkelte drænrør. Herved kan man hurtigt sætte ind og fjerne forurenet jord. Til stævner skal konkurrencebiler parkere på underlag for at undgå forurening af jorden. Underlaget er en presenning og skal være så stor, at det dækker hele bilen. BMS anfører i deres redegørelse for grundvandspåvirkning, at det bør noteres, at lokalplanområdet ligger i udkanten af grundvandsmagasinet (47a Bilag 2). BMS refererer til Natur og Miljø s Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser. Heri står: Miljøfremmede stoffer kan gøre grundvandet uanvendeligt til drikkevand, hvis de forekommer i for store koncentrationer. Der er dog forskel på, hvilken risiko stofferne medfører. Høj risiko forekommer ved stoffer, som er letopløselige, unedbrydelige og tungere end vand, mens stoffer, der er tungt opløselige, nedbrydelige og lettere end vand, kun medfører lav risiko. Eksempler på stoffer i den første grupper er en række opløsningsmidler, især klorerede kulbrinter. Benzin og dieselolie lægger sig oven på grundvandet, er ikke særligt opløselige, og nedbrydes hurtigt i iltede omgivelser. Benzin og dieselolie udgør derfor kun en mindre risiko for grundvandet og vil oftest kun medføre skader lokalt lige omkring udslippet. Imod: FBT skriver, at Marevad kildeplads, som har tilknytning til bækken, dækker 45% af drikkevandsbehovet for Hasle- Nykerområdet. Hvis miljøfremmende stoffer løber ned i bækken, vil det unge drikkevand hurtigt kunne blive forurenet og hvis miljøfremmende stoffer løber ned gennem jorden kan grundvandet blive forurenet indenfor 30 år. Afbødningsmekanismerne ved overkørslerne over bækken anser foreningen FBT for utrygge og det er ikke belyst hvordan publikumsfaciliteter for op til 250 personer skal håndteres (9b). Bornholms Vand A/S har i deres høringssvar skrevet en redegørelse for grundvandspåvirkningerne med følgende konklusion: Selvom motorbanen bliver indrettet og drevet, så sandsynligheden for udslip af forurening er lille, så er konsekvenserne store og indebærer en forringet grundvandsbeskyttelse i forhold til intentionen i indsatsplanen for området. Motorbanen må derfor med sin nære beliggenhed af Marevad kildeplads være uønsket for Bornholms Vand. (1b).

11 Borgere, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og FBT anfører, at BRK tager en stor miljømæssig risiko ved vedtagelse planerne, hvorfor miljøpåvirkningerne, herunder især grundvandet, bør belyses yderligere, f.eks. ved udarbejdelse af VVM-rapport, før kommunalbestyrelsen tager endelig beslutning (4b, 9b, 15b, 29b). BRK svar: Som det også fremgår af miljøvurderingen, er Natur & Miljø enige med Bornholms Vand A/S i, at Marevad er en særdeles vigtig kildeplads. Det er derfor udgangspunktet for vores administration, at området skal friholdes for aktiviteter, der medfører en øget risiko for grundvandet ved Marevad. Natur & Miljø er dog ikke enig i, at et motorsportsanlæg, med de beskrevne restriktioner, medfører en nævneværdig forøgelse af denne risiko. Benzin og dieselolie er lettere end vand og ret let nedbrydeligt, så det vil kun udgøre en problem for grundvandet under helt specielle omstændigheder: Der skal være tale om meget store og pludselige udslip i umiddelbar nærhed af grøften/vandløbet, og det skal være under et skybrud efter en længere tørkeperiode. Man må i den forbindelse holde sig for øje, at der ikke er tale om Formel 1 løb. Det er folkerace, hvor der køres på grusbaner med hyppige sving, og hastigheden er ikke over 80 km i timen. Natur & Miljø har forhørt sig ved motorsportsbanens administration om, hvad deres erfaringer er i de 8 år, der har været folkerace på Bornholm. Det oplystes, at sammenstød med alvorlig motorskade aldrig er forekommet. Det kan ske, at en bil ruller om på taget, men det medfører ikke i sig selv udslip af brændstof. Det er én gang sket, at benzindækslet røg af, hvilket medførte et udslip på nogle få liter. Større udslip er med andre ord meget usandsynlige, og når der ydermere er en række afværgeforanstaltninger som en del af projektet, er det Natur & Miljøs vurdering, at en påvirkning af grundvandet ved Marevad er så usandsynlig, at det ikke vil ske i praksis. Risikoen kan ikke udskilles fra den baggrundsrisiko, der under alle omstændigheder er i området, såsom kørsel på offentlig vej og brug af landbrugsmaskiner. Det skal påpeges, at der i lokalplanen og de efterfølgende tilladelser i henhold til miljøbeskyttelsesloven, herunder miljøgodkendelsen, vil være særlig opmærksomhed på afledning af vand, og at der kun må udledes helt rent vand. Der må ikke laves tankanlæg eller værksted på grunden, og der må ikke ske brug og oplag af stoffer, der kan skade grundvandet, selv i små mængder Hensynet til grundvandet skal prioriteres meget højt, men skal trods alt vægtes i forhold til andre interesser. Der kan næppe anvises andre, mere egnede, placeringer af motorsportsbanen, og Natur & Miljø mener ikke, at denne marginalt forøgede risiko er tilstrækkelig grund til at forhindre projektet. 8. Alternativer For: Det påpeges af en borger, at en natursti kan etableres sammen med folkeracebanen, idet projektet ikke forårsager skade på naturen (59a). Dansk Idrætsforening foreslår, at lokalplanen åbner op for mulighed for at området også kan bruges til anden idrætsaktivitet end motorsport da Det er mere langsigtet og bæredygtigt, at etablere multifunktionelle idrætsanlæg (64a). Imod: Med reference til en beskrivelse af Torpe Bakker i Landskabsstrategien for Nordbornholm og den natursti, som de præsenterede i ideer og forslag fasen, anfører FBT, at BRK bør forholde sig til områdets landskabelige værdier set i et større planmæssigt perspektiv (9b).

12 Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og en borger skriver, at den midlertidige bane, som motorsportsklubben i dag kører på, ikke er blevet vurderet som relevant alternativ til Torpe Bakker. Den midlertidige bane truer ikke grundvand eller naturinteresser, men ligner ellers Torpe Bakker placeringen. Det bør således belyses om den midlertidige bane bør gøres permanent (4b, 18b, 26b) BRK Svar: Den midlertidige bane har ikke været et alternativ, idet ejer af arealet ikke har et ønske om, at gøre den midlertidige bane permanent. Der kan ikke ændres i lokalplanen formål om udlæggelse af området til multifunktionelle idrætsanlæg så sent i den processen. Kommuneplantillægget og lokalplanen udlægger således området kun til folkerace og ATV med tilhørende faciliteter. 9. Oldtidsfund For: Bortgravning af overjord og dybere jordlag vil ske i tæt samarbejde med Bornholms Museum (47a Bilag 2). Imod: FBT finder, at risikoen for beskadigelse af kulturhistoriske og arkæologiske værdier er ringe belyst og dokumenteret. Foreningen opfordrer til, at Bornholms Museum udfærdiger en detaljeret kortlægning over områdets arkæologiske status (9b). BRK svar: Bornholms Museum har ved skrivelse under foroffentlighedsfasen afklaret de kulturhistoriske og arkæologiske værdier i området i forhold til etablering af folkeracebanen. Bornholms Museum skriver endvidere pr. mail : kan jeg bekræfte Det er klart at hvis de undgår at gå i jorden og blot lægger på skal museet ikke involveres - men det bliver svært ikke at komme i dybden med vandhul og kloakering. Vedr. gennembruddet i den nordlige del af grusgraven har jeg lovet at tale med Brian Kofoed om at han sætter en gravemaskine på - således at vi sammen ser på hvor kostbart det vil blive at undersøge en ca 20 m bred zone vurderer at det i alt ikke bliver tale om mere end ca 300 kvm der skal undersøges - det vil givetvis komme til at koste klubben midler forstår at det er de også indstillet på hvis prisen ikke bliver for høj Økonomi Imod: Projektet kan vise sig at blive bekosteligt for BMS, hvorfor det ikke er utænkeligt, at banen kommer til at blive brugt, for at få en ekstra indtjening. Ved ansøgningen på naboarealet i 2012 ønskede klubben mulighed for udlejning af banen til bl.a. firma- og polterabendarrangementer (9b). BRK svar: BMS har ansøgt om kørsel 24 gange på et år. Aktiviteten kan udvides via et tillæg til miljøgodkendelsen, såfremt BMS søger om det. Betingelsen for om tillæg kan meddeles er, at støjgrænserne overholdes. Dvs. jo mere BMS vil køre des lavere støjgrænse, da principperne i Miljøstyrelsens vejledning skal overholdes. Grænsen for hvor meget, der må støjes fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. Dette vilkår vil følge de vejledende grænseværdier. For motorsportsbaner står de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2005 "Støj fra motorsportsbaner".