REFERAT AF NATURRÅDSMØDE DEN 20. MARTS 2018

Transkript

1 REFERAT REFERAT AF NATURRÅDSMØDE DEN 20. MARTS 2018 TIL STEDE VED MØDET: Anita Garbers (Friluftsrådet) Inge Christiansen (Birdlife/DOF) Jens Glytner (Nordsjællands Landboforening) Jørgen Martinus Hansen (Grøn Hverdag) Jørgen Munch (Agenda 21-gruppen i Rødovre) Merete Schulz (Dansk Skovforening) Ole Damsgaard (Danmarks Naturfredningsforening) Stina Glytner (Nordsjællands Landboforening) Susanne Lentz (Kogræsserforeningen Hvidovre og Fåre- og Kogræsserforeningen Avedøre Strandeng) Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne) Søren Hansen (Landbrug og Fødevarer) Anette Buhl Petersen (Tårnby Kommune) Birthe Bertelsen (Københavns Kommune) Jesper Purhus (Brøndby Kommune) Jørgen Jensen (Dragør Kommune) Kristina Beiter (Tårnby Kommune) Lise Rørbæk Barsøe (Rødovre Kommune) FRAVÆRENDE: Amalie Tripax (Dansk Orienterings-Forbund) Helge Klintorp Pedersen (Vestvoldens Venner) Jan Rasmussen (Landbrug og Fødevarer) Marianne Wiltrup (Danmarks Naturfredningsforening), men repræsenteret ved Ole Damsgaard Martin Machado (DGI Storkøbenhavn) Ane Tonnesen (Frederiksberg Kommune) Erik Meistrup-Larsen (Tårnby Kommune) Michael Søndergaard Daugaard (Hvidovre Kommune) 1

2 DAGSORDEN Mødeleder: Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne) 1. Godkendelse af referat fra naturrådsmødet d. 5/2 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Den fælles målsætning 4. Beslutning om naturrådets produkt 5. Artsobservationer 6. Forslag om idéworkshop 7. Beslutning om videre arbejdsproces (møde 3 og 4) 8. Eventuelt 2

3 Ad. 1 Referatet fra det første naturrådsmøde d. 5/2 godkendes. Ad. 2 Der er ingen bemærkninger til forretningsordenen. Forretningsordenen godkendes. Ad. 3 Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne): Formandsskabet synes, at målsætningsdokumentet bør drøftes. Ønsker præcisering. Jørgen Martinus Hansen (Grøn Hverdag) ønsker at flora og fauna medtages i den fælles målsætning. Ole Damsgaard (Danmarks Naturfredningsforening) ønsker at den fælles målsætnings første punkt ændres til bevare og øge biodiversiteten frem for eller. Svend Erik-Fangel udtrykker, at han er enig. Merete Schulz (Dansk Skovforening) ønsker en længere, mere konkret tekst. Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne): Helikopterperspektivet er vigtigt. Advokerer stadig for et mere overordnet perspektiv og at arbejde med retningslinjer. Ole Damsgaard (Danmarks Naturfredningsforening): Med helikopterperspektiv forstår han, at der skal arbejdes med de overordnede, grønne strukturer samt de overordnede principper for udviklingen i de udpegede områder. De store træk betyder meget for udviklingen af grønne områder i hovedstadsområdet. Som eksempel nævnes de indre og ydre voldarealer samt parker, som naturen kan bygges op omkring. Søren Hansen (Landbrug og Fødevarer) og Stina Glytner (Nordsjællands Landboforening) tilslutter sig Ole Damsgaards definition på helikopterperspektiv. Anita Garbers (Friluftsrådet): Hvis konkrete forslag skal fremsættes kan det ikke undgås at sætte streger på kort. Det kan være nye naturarealer, arealer der forbinder eksisterende naturområder og stier, så der skabes sammenhæng. Merete Schulz (Dansk Skovforening): Nævner grønne kiler, der sikrer sammenhæng og fri bevægelighed. Jørgen Martinus Hansen (Grøn Hverdag): Udvikling af grønne strøg over kommunegrænser bør også tænkes ind. Det er der adskillige eksempler på. 3

4 Inge Christiansen (Birdlife/DOF): Grønne linjer gennem industrikvarterer og i bebyggede områder kunne også medtages. Jørgen Munch (Agenda 21-gruppen Rødovre): Vi har allerede et kommissorium, så vi behøver ikke at hænge os så meget i den fælles målsætning. Opfordrer til at komme i gang. Kommunerne kan altid sortere i produktet efterfølgende. Ole Damsgaard (Danmarks Naturfredningsforening) ser det som at de to første punkter i den eksisterende fælles målsætning omhandler det overordnede: at beskytte biodiversiteten. De næste punkter handler om, hvordan rådet vil arbejde. De sidste punkter kan samles. Savner dog at de blå områder bliver nævnt, da det er et vigtigt element både mht. natur og rekreation. Sammenhængen mellem det blå og det grønne er også væsentligt, bl.a. fordi de grønne områder i sig selv er så fragmenterede. De blå områder bør derfor medtages i Grønt Danmarkskort. Stina Glytner (Nordsjællands Landboforening): Man kunne også nævne andre arealer, der kunne inddrages, fx kommunale arealer. Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne): Kommissoriet kan overskrides. Den fælles målsætning leder videre til naturrådets produkt. Merete Schulz (Dansk Skovforening): Den fælles målsætning er kun et arbejdspapir, der holder arbejdsprocessen på sporet. Det er ikke et færdigt dokument. Søren Hansen (Landbrug og Fødevarer): Et punkt om tidlig inddragelse af lodsejere (landmænd såvel som andre borgere) ville være godt at medtage i den fælles målsætning. De kan føle, at beslutningerne tages uden videre og trækkes ned over hovedet på dem. Det skal huskes på, at de er medejere og kan være med til at udvikle. Jørgen Munch (Agenda 21-gruppen Rødovre) henviser til vejledning om etablering af lokale naturråd: Det vil være naturligt, at naturrådene foretager høringer eller på anden vis inddrager berørte lodsejere og andre borgere. Det kan f.eks. være i form af borgermøder, workshops eller kontakt til konkrete lodsejere med invitation til at sende forslag eller bemærkninger. I vejledningen nævnes Natura 2000 områder, men de omfatter også blå områder. Der har været meget fokus på udpegning af områder på kort, men Jørgen Munch ønsker også at fremsætte principper og retningslinjer som kan bruges i kommuneplanen. Der kunne for eksempel være retningslinjer om befæstelsesgrad i villaområder. Merete Schulz (Dansk Skovforening): Man kunne sætte samme krav om befæstelsesgrad til boligbyggeri som der sættes til industriområder. 4

5 Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne): Enig i at der er store områder med bebyggede arealer og at der skal være mere opmærksomhed på de grønne områder i boligbebyggelsen. Det er en fordel, hvis de grønne områder i områder med almene boliger også er offentligt tilgængelige. Både natur og klima er vigtigt. Søren Hansen (Landbrug og Fødevarer): Den øgede nedbør og de store befæstede arealer medfører pres på vandløb. Man kan forsøge at beholde vandet i et bestemt område, så det ikke skaber oversvømmelser andre steder. Bassiner kunne udformes på en måde, så der også indtænkes en form for natur. Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne): Der kunne formuleres retningslinjer om at gøre befæstningen i bassinerne grønne. Man kunne gøre en dyd ud af både biodiversitet og adgang i forbindelse med bassiner. Ole Damsgaard (Dansk Naturfredningsforening): Har en oplevelse af at natur og klimahåndtering som regel havner i forskellige kasser. Opfordrer til mere synergi mellem natur og klimahåndtering også i afsættelse af beløb til afhjælpning af vand. Formandsskabet foreslår, at de formulerer nogle af de fremsatte vendinger og skriver det ind i den fælles målsætning. Det kan derefter sendes videre til medlemmerne sammen med referatet til kommentering. Forslaget vedtages. Ad. 4 Kristina Beiter (Tårnby Kommune): Naturrådets produktet bliver taget op for at få en fælles forståelse for, hvad naturrådet skal arbejde hen imod. Produktet kunne være streger på kort, retningslinjer og anbefalinger eller de store visioner eller flere af disse ting på én gang. Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne) opsummerer at vi skal finde ud af, hvad produktet skal indeholde. Søren Hansen (Landbrug og Fødevarer): Kan naturrådets produkt indgå i et kommuneplantillæg? Birthe Bertelsen (Københavns Kommune): Københavns Kommune laver kommuneplanrevision næste år, så det ville være mere naturligt at inddrage det i den nye kommuneplan. Kommunens strategi fremsættes i år. Lise Rørbæk Barsøe (Rødovre Kommune): Hos Rødovre Kommune er timingen dårligere. Her kunne der eventuelt laves kommuneplantillæg i stedet det er dog ikke sikkert, at man gør det. Grønt Danmarkskort skal lige meget hvad være med i kommuneplanen ved næste revision. 5

6 Tårnby Kommune og Brøndby Kommune meddeler, at de ligesom Københavns Kommune også er ude af takt med mange andre kommuners kommuneplanrevision. Hvorvidt naturrådets arbejde kan medtages i den forestående kommuneplan afhænger dog af, om naturrådets arbejde foreligger i rimelig tid inden forslaget til kommuneplan bliver sendt gennem systemet. For Brøndby Kommunes vedkommende forventes forslaget at blive sendt gennem systemet i løbet af sommeren/efteråret Jørgen Jensen (Dragør Kommune): Naturrådets arbejde ville være et indspark til den rullende kommuneplanlægning. Jørgen Munch (Agenda 21-gruppen Rødovre): Hvad siger sekretariatet til opgaven? Birthe Bertelsen (Københavns Kommune): Det kommer ikke til at være en del af landsplanlægningen, så der skal ikke afrapporteres til staten, kun til kommunerne. Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne): Hvilket slags produkt skal kommunerne bruge, så arbejdet ikke er spildt? Ole Damsgaard (Danmarks Naturfredningsforening): Forestiller sig at kommunerne inddrager forslagene, så der ikke er konflikt med anden planlægning. Nævner både en overordnet vision, konkretisering på kort og nogle retningslinjer og principper. Ingen af disse typer produkter behøver at være fuldstændig dækkende. De kan supplere hinanden. Inge Christiansen (Birdlife/DOF): Ville det være muligt at dele vores område ind i mindre, geografiske områder, som mindre arbejdsgrupper (gerne med kendskab til området) arbejder med? De kunne fx undersøge flora og fauna i det enkelte område. Derefter kunne underområderne stykkes sammen. Nævner nye vandhuller og stier ved ny svømmehal i Tårnby Kommune som eksempler. Ryvangen / Emdrup kunne være et andet eksempel. Jørgen Martinus Hansen (Grøn Hverdag): Nogle af lokaliteterne er meget velbeskrevne, for eksempel halvøen i Utterslev Mose. Halvøen er under pleje via privat initiativ. Anita Garbers (Friluftsrådet): Pleje er nødvendig hvis bestemte arter skal tilgodeses. Merete Schulz (Dansk Skovforening): Man kunne sætte konkrete mål op for, hvad naturrådets arbejde skal resultere i, fx 10% flere rovfugle. Formandsskabet opsummerer, at vi både skal have en vision for arbejdet, nogle overordnede, fysiske strukturer og nogle retningslinjer og principper. Der var enighed om denne udlægning af naturrådets produkt. 6

7 Ad. 5 Kristina Beiter (Tårnby Kommune): Marianne Wiltrup efterspurgte artsobservationer. Det var ikke muligt at vise alle artsobservationer på et kort. På det printede kort ses bilag IV arter som er nævnt i Habitatdirektivet. Det viser observationer foretaget af kommuner, staten og Institut for Bioscience. Inge Christiansen (Birdlife/DOF) henviser til DOF-basen hvor fugleobservationer er medtaget, fx rødlistede arter og ynglende fugle. Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne): Et kort med fugleobservationer og fredede områder kunne eventuelt lægges sammen. Kristina Beiter (Tårnby Kommune): Det kræver meget arbejde at lave et kort med alle fugleobservationer. Det ville være nemmere at udvælge enkelte, vigtige arter. Formandsskabet foreslår, at Inge Christiansen og Kristina Beiter slår sig sammen og evt. hjælpes ad med hhv. at identificere vigtige arter og finde data til kort samt at lave kortene. Ole Damsgaard (Danmarks Naturfredningsforening) uddyber baggrunden for Mariannes ønske, som er en biodiversitetsværdisætning i forbindelse med hvor de vigtige naturområder er. Kristina Beiter (Tårnby Kommune) henviser til kortet over bioscoren, som fungerer som et prioriteringsværktøj. Her udgør en lang række datasæt om artsobservationer samt data om naturtyper, hvor rødlistede arter trives, en samlet bioscore, som kan anvendes til at prioritere naturområderne (se evt. begrebsbeskrivelsen). På baggrund af dette mener formandsskabet, at der ikke er grund til at lave kort over flere artsobservationer. Jørgen Martinus Hansen (Grøn Hverdag): Fugle og Natur databasen kan også bruges. Bemærker desuden, at kortmaterialet ikke er bedre end den data, der ligger til grund. For eksempel er der også observeret flagermus mange andre steder, end de steder der er med på bilag IV artskortet. Jørgen Munch (Agenda 21-gruppen i Rødovre) udtrykker skepsis over for bioscorekortet. Ad. 6 Kristina Beiter (Tårnby Kommune) fremlægger idé om workshop, som ville foregå til næste naturrådsmøde. Den ville i grove træk bestå af følgende: 1) Lav udpegninger (foregår enkeltvis) Udpegning af eksisterende, værdifulde naturområder Udpegning af potentielle naturområder 2) Diskuter udpegninger i mindre grupper 7

8 Evt. gruppering af udpegninger Prioritering af udpegninger Fælles liste 3) Præsentation af udpegninger in plenum Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne) tilslutter sig workshop-idéen. Vil desuden opfordre naturrådets medlemmer til at forberede sig på forhånd inden mødet. Jørgen Munch (Agenda 21-gruppen i Rødovre): Det bliver en lukket proces, hvis sammensætningen af gruppen bliver ensidig. Advokerer for plenum først og at sammensætningen af grupperne foretages med eftertanke. Jens Glytner (Nordsjællands Landboforening) advokerer for fokus på bierne i arbejdet til workshoppen. Oplæg sendes rundt til inspiration. Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne) fremsætter forslag om udvidet tidsramme / ekstra møde. Bemærker desuden at sammensætningen af grupperne er vigtig og at der skal være en faglig bredde. Ole Damsgaard (Danmarks Naturfredningsforening) regner med, at workshoppen tager længere tid end de 55 minutter, der står i det oprindelige udkast til workshop, og han tilslutter sig desuden bemærkningen om, at der skal være en god organisering. Foreslår at man eventuelt kunne bede nogen om hjælp med at facilitere processen. Anita Garbers (Friluftsrådet) havde også fra starten forventet en praktisk tilgang til naturrådsarbejdet og at man var indstillet på at bruge mere tid på det. Foreslår at man eventuelt kan mødes uden for møderækken, hvis det bliver nødvendigt. Det kan for eksempel være i mindre grupper. Jørgen Martinus Hansen (Grøn Hverdag) tilbyder at lægge hus til møder i delgrupper. Kan også forsøge at finde nogle fagpersoner. Workshoppen vedtages. Den kommer til at foregå d. 18/4 kl Der findes også mindre lokaler, som man kan bruge på rådhuset, hvilket gør det nemmere for grupperne at dele sig op. En beskrivelse af workshoppen vil blive sendt til medlemmerne sammen med et referat. Ad. 7 Naturrådet vurderer, at der muligvis vil være behov for et ekstra naturrådsmøde. Derfor bedes naturrådet og de deltagende kommuner at reservere onsdag d. 13/6 til et ekstra naturrådsmøde. Formandsskabet spørger ind til, om observatørerne er nødt til at være til stede ved møderne. 8

9 Birthe Bertelsen (Københavns Kommune): Det er ikke obligatorisk, men uden observatører ville naturrådet være frarøvet muligheden for at få svar på spørgsmål. Ad. 8 Ole Damsgaard (Danmarks Naturfredningsforening): Hvilken lovgivning er de fredede områder på kortet fredet i henhold til naturbeskyttelsesloven eller museumsloven? Botanisk have er fx ikke med på kortet. Birthe Bertelsen (Københavns Kommune): Botanisk Have er fredet iht. naturbeskyttelsesloven, men fredningen er ophævet grundet en procedurefejl. Dele af Christianshavns Vold er fredet efter naturbeskyttelsesloven, mens de resterende områder er fredet efter museumsloven. Svend-Erik Fangel Pedersen (KFUM-Spejderne) efterspørger at fredede områder efter museumsloven også kommer med på det givne kort. Ole Damsgaard (Danmarks Naturfredningsforening) bemærker desuden, at de beskyttelseslinjer, der nævnes i begrebsbeskrivelsen, heller ikke er med på kortet. De kunne også inddrages. Jørgen Munch (Agenda 21-gruppen i Rødovre) efterspørger nummerering af kortene. Kristina Beiter (Tårnby Kommune) spørger, hvad deltagerne helt præcist skal reflektere over inden næste workshop om de skal tage udgangspunkt i de fem spørgsmål, der nævnes i den oprindelige workshopbeskrivelse, eller om deltagerne kun skal tage udgangspunkt i eksisterende, værdifulde naturområder og potentielle naturområder. Der bliver efterfølgende udarbejdet et revideret forslag til workshop, jf. dokumentet Revideret workshopbeskrivelse 9