Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Transkript

1 Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke skatterne) med 3 mio. kr., selvom der er udsigt til nulvækst. Af: Chefkonsulent Morten Granzau, mogr@di.dk og Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Mulighed for serviceløft på trods af nulvækst i kommunale udgifter Selvom der med aftalen om konsolidering af dansk økonomi (Genopretningspakken) er besluttet, at der ikke tilføres flere midler til kommunerne (bortset fra til øgede lønninger og priser) i , så kan der alligevel godt være plads til serviceforbedringer på de borgernære områder. Det skyldes, at den demografiske udvikling giver kommunerne et økonomisk pusterum. Spareplan får hjælp fra demografisk medvind Demografisk betinget ændring i kommunale serviceudgifter Mio. kr. (21-niveau) Dagpasning -55 Folkeskole -83 Ældrepleje 1.8 Borgernær serviceudgifter i alt -3 Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og DI beregninger Færre børn og unge vil i de kommende tre år mere end opveje, at der bliver flere ældre, og således kan kommunerne frigøre omkring 3 mio. kr. på de borgernære serviceområder i perioden Og såfremt kommunerne er i stand til at øge produktiviteten kan serviceniveauet øges yderligere. Enestående demografisk pusterum i disse år De sidste 2 år har ændringer i befolkningens sammensætning ellers hvert eneste år trukket i retning af øgede kommunale udgifter på de borgernære områder (dagpasning, folkeskole og ældrepleje). Men i årene er der altså udsigt til et tiltrængt demografisk pusterum. Og i 211 er der udsigt til det

2 mest gunstige bidrag fra ændringer i befolkningens sammensætning (det såkaldte demografiske træk) i over 2 år. Særligt demografisk pusterum i Årligt løft i kommunale borgernære serviceudgifter Mio. kr. (21-niveau) Mio. kr. (21-niveau) Kilde:Danmarks Statistik, DREAM og DI -beregninger. -15 Færre børn og unge... betyder færre lærere og skoler Besparelse mere end opvejer at der kommer flere ældre Men det kræver omprioriteringer at høste gevinst Gevinst skyldes udsigten til færre børn og unge Pusterummet i disse år skyldes, at der bliver færre børn og unge. Antallet af -5-årige falder fra 21 til 213 med 8., mens antallet af 6-15-årige falder med 15. i samme periode. Det indebærer isoleret set, at de kommunale udgifter til børnepasning og folkeskolen kan reduceres med samlet 1,4 mia. kr. over de tre år uden, at serviceniveauet svækkes. Alene på folkeskoleområdet er der udsigt til et besparelsespotentiale på 83 mio. kr. Faldet i antallet af elever betyder således, at der i 213 kan opretholdes samme udgift per elev som i dag med færre lærere og med 5-75 færre skoler. Faldet i børnetallet er så kraftigt, at det mere end opvejer de stigende udgifter til plejehjem og hjemmehjælp på knap 1,1 mia. kr., der ventes at følge af, at der bliver mere end 9. flere ældre. Det skal også ses i lyset af, at de ældres helbredstilstand løbende forbedres. Der skønnes således blot at blive 26. flere plejekrævende ældre 1. Hvis det lykkes for kommunerne at holde udgifterne på de øvrige udgiftsområder herunder det specialiserede socialområde 2 i ro kan kommunerne således opnå en samlet besparelse og dermed frigøre ressourcer til andre formål. 1 Hvis der ikke korrigeres for bedre helbredstilstand overdrives u d- giftstrækket fra det stigende antal ældre. I de kommende tre år er udgiftstrækket på ældrepleje således næsten 4 mio. kr. større, hvis der ikke korrigeres for bedre helbredstilstand. 2 Færre børn og unge må isoleret set også trække i retning af lavere udgifter på det specialiserede socialområde. Omvendt har der gennem mange år været en tendens til øget dækningsgrad og øget ud- 2

3 Færre børn og unge samt beskeden stigning i antal plejekrævende ældre Ændring fra 21 til personer ) Børn (-5-årige) Unge (6-15-årige) Plejekrævende ældre ) Ændringen i antal plejekrævende ældre tager højde for forskellen i plejebehovet for de enkelte aldre og for den løbende forbedring af helbredstilstanden i takt med, at levetiden stiger. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og DI-beregninger. Det kræver dog, at kommunerne kan omprioritere og flytte økonomiske ressourcer fra blandt andet børnepasning til ældrepleje. Men sporene skræmmer desværre. DI-beregninger har således tidligere vist, at kommunerne i de sidste ti år ikke i tilstrækkelig grad har kunnet tilpasse udgifterne i takt med, at antallet af borgere har ændret sig 3. Kommunerne har eksempelvis haft svært ved at holde et uændret udgiftsniveau pr. bruger indenfor dagpasning, hvor antallet af børn er faldet. Samtidig er udgifterne på ældreområdet steget betydeligt mere end udviklingen i antallet af ældre brugere tilsiger. Manglende tilpasning kan koste kommunerne dyrt Hvis denne praksis fortsætter risikerer kommunerne at gå glip af den demografiske medvind i disse år. I stedet for at få frigjort 3 mio. kr. til øget service risikerer kommunerne at stå med en ekstra-regning på knap godt 2 mio. kr., hvis de fortsat ikke i tilstrækkelig grad får tilpasset udgifterne til ændringerne i antallet af brugere. Med historisk store underskud på de offentlige finanser og med udsigt til nul realvækst i er det ellers netop nu særlig relevant, at kommunerne er i stand til at høste denne gevinst. Udmeldingerne om skolelukninger og genåbnede budgetter i flere kommuner kunne dog indikere, at kommunerne har igangsat den nødvendige tilpasning. giftsniveau per bruger på dette område. Samtidig kan der også ventes et opadgående pres på den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. 3 DI Indsigt: Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. 3

4 Store forskelle mellem kommuner Beregningen af det demografiske træk kan skønsmæssigt opdeles på enkeltkommuner på baggrund af den seneste kommunalfordelte befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. En sådan beregning viser, at befolkningsudviklingen giver økonomisk medvind i budgetterne i i over halvdelen af landets 98 kommuner. I disse kommuner mindsker ændringerne i befolkningens sammensætning samlet set trækket på de borgernære kommunale serviceudgifter. Især yderområderne og strandvejskommunerne kan se frem til at få frigjort midler Det er især i yderområderne, at befolkningsudviklingen giver det største pusterum til de kommunale borgernære serviceudgifter. Men også en række kommunerne i og nord for Hovedstadsområdet, en række sjællandske kommuner samt på flere kommuner på Fyn kan få frigjort midler de kommende tre år. Kommunernes demografiske udgiftstræk, borgernær service Procentvis ændring fra 21 til 213 Mindre end -1,5 pct. -1,5 pct. til pct. pct. til,5 pct. Over,5 pct. Som for hele landet skyldes udsigterne til lavere udgiftspres først og fremmest, at lavere udgifter til børn og unge mere end opvejer stigende ældreudgifter. Enkelte kommuner i og omkring Hovedstaden herunder København, Frederiksberg, Gentofte og Lyngby Taarbæk har endda også faldende træk på udgifterne til ældrepleje. De 25 kommuner med mest medvind fra befolkningsudviklingen (markeret med mørkegrønt i ovenstående figur) har i gennemsnit et demografisk udgiftstræk på -2,8 pct. Det svarer til, at disse kommuner som følge af befolkningsudviklingen samlet set kan frigøre over ½ mia. kr. i

5 Boks. Sådan har vi gjort Der er stor forskel på, hvordan forskellige aldersgrupper i befolkningen trækker på de kommunale borgernære ydelser. Udgifterne til dagpasning og folkeskole er især koncentreret om børn og unge mellem nul og 15 år, mens det især er folk over 66 år, der trækker på ældrepleje plejehjem og hjemmehjælp. Ved at sammenveje udviklingen i befolkningens sammensætning med de aldersfordelte udgifter på de enkelte serviceområder fås et mål for, hvor meget den ændrede befolkningssammensætning i sig selv påvirker kommunernes udgifter. De kommunale udgifter på delområder er lavet på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistik for kommunernes 29- regnskaber, mens tal for befolkningsudviklingen er fra Danmarks Statistik og DREAM-gruppens seneste fælles befolkningsprognose fra maj 21. Aldersfordelingen af udgifterne er fra DREAM-gruppen. Primært udgifter til børn og unge samt de allerældste Udgift per person på de borgernære serviceområder i 29 (opgjort i 21-pl) 1. kr kr Alder Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger. Dagpasning Folkeskole Ældrepleje I beregningerne af udgifterne til plejehjem og hjemmehjælp er der taget højde for, at den generelle sundhedstilstand ventes at blive forbedret, når levetiden stiger 4. Eksempelvis antages det, at plejeudgifterne til 8-årige i gennemsnit falder i takt med, at de 8-årige i fremtiden lever længere. Denne korrektion betyder, at det demografiske træk alt andet lige er omkring 11 mio. kr. lavere end ellers. Ud over de borgernære serviceområder har kommunerne også en række øvrige serviceudgifter eksempelvis administration, byudvikling, miljøforanstaltninger, kultur, infrastruktur mv. 4 Korrektionen for bedre sundhedstilstand indregnes ved at benytte forskellige udgiftsprofiler for folk i terminalfasen (de sidste tre år af ens liv) og folk uden for terminalfasen. Længere levetid medfører, at færre 8-årige befinder sig i terminalfasen om 1 år, hvorfor den gennemsnitlige udgift for en 8-årig reduceres. 5

6 Der findes imidlertid ikke tal for, hvor meget hver aldersgruppe trækker på disse ydelser og beregninger af demografisk træk på disse områder er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. På en række af områderne som for eksempel administration og miljøforanstaltninger er det således ikke klart, om der overhovedet er et demografisk træk. 6