DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
|
|
- Magdalene Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent (realt) om året. Med regeringens skatteudspil vil realvæksten i det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit være 0,06 procent om året i de resterende 8 år frem mod Det kommende års demografisk bestemte udgiftskrav for den personlig rettede offentlige service kan opsummeres således: Demografisk bestemt udgiftskrav fra 2003 til 2004 Ændring 2003 til Mio.2003-kr. -- Børnepasning -165 Folkeskole 650 Ungdomsuddannelser 490 Videregående uddannelser -180 Sundhedsvæsen 400 Ældrepleje 200 Øvrige (personligt rettede) 130 Kollektivt offentligt forbrug (ved samme vækst som individuelt) 650 Udgiftskrav ved nulvækst i kollektivt konsum 1525 Udgiftskrav ved samme vækst i individuelt og kollektivt konsum 2175 Anm.: Tabellen angiver udviklingen i de offentlige udgifter ved fastholdte standarder herunder uændret efterspørgselsfrekvens på de enkelte områder Isoleret set fraset eventuelle budgetmæssige efterslæb fra 2003 betyder det demografiske træk, at der til næste år alt i alt er mellem 0,4 og 1,1 mia.kr. til at øge standarderne og efterspørgselsfrekvenserne (f.eks. flere unge gennem uddannelsessystemet og kortere ventelister på sygdomsbehandling) for den offentlige service. Hvis udviklingen i det offentlige forbrug pr. bruger i 2004 skulle svare til det historiske gennemsnit for de sidste 22 år, skulle der være en stigning på mellem 5,2 og 5,9 mia.kr. (2003-priser) udover det rent demografiske behov. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\demografiske-tp.doc
2 2 DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere og flere brugere af den offentlige service i de kommende år. Man taler om et stigende demografisk træk på offentlige ydelser. I den offentlige debat fremstår det ofte alene som et resultat af, at der bliver flere og flere ældre. Stigningen i antallet af ældre trækker da også i retning af stigende behov for ældrepleje og sundhedsydelser. Men denne effekt bliver først for alvor markant i perioden efter Indenfor de næste 5 år er det demografiske træk indenfor undervisning således klart større end for ældrepleje. Notatet indledes med en kort gennemgang af den historiske udvikling i forholdet mellem det offentlige forbrug og det demografiske træk dvs. udviklingen i offentligt forbrug pr. bruger. Dernæst ses der nærmere på udviklingen i det demografiske træk på de forskellige områder for den personlig rettede offentlige service for perioden frem mod For hvert af områderne angives et illustrativt skøn over, hvad det demografiske træk betyder i kroner og øre for udviklingen fra 2003 til Offentligt forbrug pr. bruger procent af det offentlige forbrug kan henføres til personlig rettet offentligt forbrug. Beregningerne over det demografiske træk på det offentlige forbrug antal brugere af offentlig service vedrører denne del. Den resterende del vedrører egentligt kollektiv konsum politi, retsvæsen, forsvar, administration mv. Figur 1 viser udviklingen i det (samlede) offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk på det offentlige forbrug. 1 1 Det er ikke (praktisk) muligt at opdele det offentlig forbrug i individuelt og kollektivt konsum over en længere periode med både historiske og fremtidige år. Derfor sammenholdes udviklingen i det demografiske træk med udviklingen i det samlede offentlige forbrug.
3 3 Figur 1. Offentligt forbrug pr. bruger Indeks 100 = Offentligt forbrug pr. bruger Anm.: Figuren viser den mængdemæssige (reale) udvikling i det offentlige forbrug. Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent (realt) om året. Med den udvikling i det offentlige forbrug, der er indeholdt i regeringens skatteudspil, vil realvæksten i det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit være 0,06 procent om året i de resterende 8 år frem mod Denne udvikling dækker over en planlagt gennemsnitlig vækst på 0,55 procent i det offentlige forbrug og en gennemsnitlig vækst i det demografiske træk på ca. 0,49 procent. En gennemførsel af den planlagte udvikling i det offentlige forbrug frem mod 2010 kræver således, at man formår at ændre en årlig vækst på 1,4 procent til noget nær nulvækst i det (samlede) offentlige forbrug pr. bruger. For at det skal lykkes uden at det medfører fald i standarderne for den offentlige service vil det kræve, at ressourcerne på de enkelte områder nøje følger det demografiske træk. Og det gælder i både opad- og nedadgående, dels imellem de forskellige områder og dels imellem de forskellige amter og kommuner, som har forskellig befolkningsmæssig udvikling. Nedenfor ses der nærmere på det demografiske træk på de enkelte områder frem mod 2010.
4 4 2. Børnepasning Figur 2 viser den årlige vækst i det demografiske træk på børnepasning. Figur 2. Vækst i demografisk træk på børnepasning 0,00-0,10-0,20-0,30-0,40-0,50-0,60-0,70-0,80-0,90-1,00 Dagpleje, i alt Som følge af de forholdsvis lave fødselsårgange vil antallet af brugere af børnepasning være faldende i de kommende år. Aktuelt er der et fald i det demografiske træk på mellem ½ og ¾ procent om året. I anden halvdel af årtiet vil det årlige fald ligge på mellem ¾ og 1 procent. I 2001 blev der brugt 21,7 mia.kr. (2001-priser) på dagpleje. Dette beløb svarer til 22,9 mia.kr. i dagens priser. En fastholdelse af de nuværende standarder for børnepasning dvs. en fastholdelse af realudgiften pr. bruger betyder således, at udgifterne til dagpleje fra 2003 til 2004 skal falde med (ca.) 165 mio.kr. (2003-priser). Figur 3 viser det demografiske træk på de enkelte områder indenfor dagpleje.
5 5 Figur 3. Vuggestue, børnehave og SFO mv. 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Vuggestue Børnehave SFO mv. Anm.: Vuggestue vedrører aldersgruppen 0-2 år, børnehave vedrører aldersgruppen 3-5 år og SFO mv. vedrører dagpleje til personer i aldersgruppen 6-15 år. I indeværende og kommende år er der forholdsvis stor variation i det demografiske træk på de forskellige pasningsordninger. I sidste del af årtiet er spredningen ikke så stor. Det demografiske træk på vuggestue om (bare) et par år (og derefter) er dog fastlagt under betydelig usikkerhed. Dette træk afhænger fuldstændigt af den forudsatte fødselsrate i befolkningsprognosen. Og traditionelt har fødselsraten været vanskeligt at forudsige. 3. Undervisning Figur 4 viser udviklingen i væksten i det demografiske træk på undervisning. Figur 4. Vækst i demografisk træk på undervisning 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Undervisning, i alt
6 6 I de følgende 4 år vil det demografiske træk på antallet af brugere af undervisning stige med omkring 1 procent om året. En fastholdelse af de nuværende standarder på undervisningsområdet vil således kræve en årlig realvækst på dette område på 1 procent. I de sidste år op mod 2010 begynder de små årgange at slå igennem på udviklingen i antallet af brugere af uddannelse, hvorfor vækstraten falder relativt kraftigt. Stiller man skarpt på de forskellige uddannelsesområder, dækker udviklingen i figur 4 over store variationer i antallet af brugere. Det fremgår af figur 5, der viser det demografiske træk på folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og øvrig uddannelse. Øvrig uddannelse vedrører uddannelse til personer over 26 år. Heri indgår således også et (mindre) bidrag fra personer på videregående uddannelser over 26 år sammen med voksen- og efteruddannelse. For alle uddannelsesgrupperne er det demografiske træk fastlagt under uændrede standarder dvs. at figurerne ikke indeholder noget bidrag fra (eventuelle) stigende uddannelsesfrekvenser. Figur 5. Folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og rest 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00-1,00-2,00-3,00 Folkeskole Ungdomsudd. Videregående udd. Øvrig uddannelse Anm.: Folkeskole vedrører aldersgruppen 6-15 år, Ungdomsuddannelser vedrører aldersgruppen år, Videregående uddannelser vedrører aldersgruppen år og Øvrige uddannelse vedrører uddannelse til personer over 26 år.
7 7 De små ungdomsårganges indtog i uddannelsessystemet kan i høj grad aflæses i den faldende og fra 2008 direkte negative vækstrate for det demografiske træk på folkeskolen. Hvor antallet af brugere stiger med 1½- 1¾ procent om året i 2003 og 2004, falder det med ¾ procent i I 2001 var de offentlige (konsum-) udgifter 39,2 mia.kr. (i 2001-priser) til folkeskole og lignende. Fremskrives dette tal med de budgetterede samlede udgifter til folkeskole og lignende, medfører det et beløb på 44,9 mia.kr. (2003-priser) i En fastholdelse af de nuværende standarder på folkeskoleområdet fra 2003 til 2004 vil således kræve en stigning i udgifterne hertil på ca. 650 mio.kr. (2003-priser). For de videregående uddannelser falder det demografiske træk aktuelt med 2¼ procent om året, mens det stiger med 2¾ procent fremme i Skønsmæssigt 2 udgør de offentlige (konsum-) udgifter til de videregående uddannelser i år 17,2 mia.kr. (2003-priser). En fastholdelse af standarderne fra 2003 til 2004 på de videregående uddannelser medfører således et fald i udgifterne på ca. 180 mio.kr. (2003-priser). En fastholdelse af standarderne for de videregående uddannelser er, jf. ovenfor, ensbetydende med, at der ikke sker en stigning i andelen af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse. En målsætning om, at der er flere af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse med de nuværende standarder pr. bruger vil medføre, at besparelsen ikke kan blive 180 mio.kr. Det demografiske træk på ungdomsuddannelserne ligger højt på gennemsnitligt 3 procent om året i perioden De offentlige (konsum-) udgifter til ungdomsuddannelserne ligger skønsmæssigt på 17,1 mia.kr. (2003-priser). En fastholdelse af standarderne fra 2003 til 2004 på dette område svarer således til en stigning i udgifterne på (ca.) 490 mio.kr. (2003-priser). 2 Beregningerne angående konsumudgifterne på såvel de videregående uddannelser som på ungdomsuddannelserne anvender samme metode som beskrevet for folkeskoleområdet.
8 8 Tilsvarende ovenfor kræver målsætningen om, at der er flere af en ungdomsårgang, der får en ungdomsuddannelse, flere ressourcer tilført til området, end det rene demografiske træk tilsiger for fastholdte standarder pr. bruger. 4. Sundhed Figur 6 viser den årlige vækst i det demografiske træk på sundhed. Figur 6. Vækst i demografisk træk på sundhed 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Sundhed Anm.: Figuren dækker over udgifterne til både sygesikring og sygehuse. Væksten i antallet af brugere af sundhedsvæsenet er nogenlunde konstant i perioden frem mod 2010 dog med svag stigende tendens. Da både unge og gamle benytter sundhedsvæsenet, er det demografiske træk på sundhed mindre følsom overfor ændringer i befolkningssammensætningen og hænger dermed i højere grad sammen med den generelle befolkningsudvikling end offentlige serviceydelser, der er mere snævert knyttet til en aldersgruppe. Figur 6 er dog påvirket af en sammensætningseffekt fra, at stigningen i antallet af ældre trækker op, mens faldet i antallet af småbørn der sammen med ældre er dem, der trækker mest på sundhedsvæsenet trækker ned. I 2001 lå de offentlige (konsum-) udgifter til sundhedsvæsenet på 68,1 mia.kr. (i 2001-priser). Fremskrives de med væksten i de samlede sundhedsudgifter, svarer det til en udgift i år på 76,5 mia.kr. (2003-priser). En fastholdelse af de nuværende standarder i sundhedsvæsenet vil i sig selv kræve en stigning i sundhedsudgifterne fra 2003 til 2004 på godt 400 mio.kr. (2003-priser).
9 9 5. Døgnpleje Figur 7 viser den årlige vækst i det demografiske træk på døgnpleje. Figur 7. Vækst i demografisk træk på døgnpleje 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Døgnpleje Der er tiltagende vækst i det demografiske træk på ældrepleje igennem perioden. Figur 7 vedrører døgnpleje til alle over 18 år. I figur 8 er udviklingen vist for personer over hhv. under 65 år. Figur 8. Vækst i demografisk træk på døgnpleje 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4 Op til 65 år 65 år og derover
10 10 Hvis man stiller skarpt på væksten i behovet for ældrepleje tilnærmet ved udviklingen i det demografiske træk for døgnpleje over 65 år ses en endnu kraftigere stigende tendens i den årlige vækstrate end i figur 7 ovenfor. I år er det demografiske træk på ældrepleje godt 0,6 procent. Som det fremgår af figur 5 ovenfor, er det klart under væksten i antallet af brugere indenfor folkeskoleområdet og på ungdomsuddannelserne. Og faktisk gælder det også fremme i 2010, at det demografiske træk for ældrepleje er klart lavere end det demografiske træk på ungdomsuddannelser. Herudover er tilvæksten i vækstraten i det demografiske træk på videregående uddannelser så kraftig igennem de kommende år, at årsvækstraten også på dette område klart overstiger vækstraten på ældrepleje fremme i I 2001 udgjorde de sociale (natural-) ydelser i forbindelse med alderdom 23,4 mia.kr. (2001-priser). Omregnet til dagens priser svarer det til 24,7 mia.kr. til ældrepleje. En fastholdelse af de nuværende standarder for ældreplejen fra 2003 til 2004 svarer således til en stigning i udgifterne til dette område på knap 200 mio.kr. (2003-priser). 6. Samlet demografisk træk frem mod 2010 Figur 9 viser væksten i det demografiske træk efter personligt rettede offentlig service. Figur 9. Vækst i demografisk træk på personlig rettet offentlig service 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Total
11 11 Den personligt rettede offentlige service individuelt offentligt forbrug udgør som nævnt 70 procent af det samlede offentlige forbrug, svarende til ca. 260 mia.kr. (2003-priser). En fastholdelse af standarderne fra 2003 til 2004 vil således samlet set kræve en stigning i udgifterne på 1,525 mia.kr. (2003-priser). Tabel 1 dekomponerer de samlede demografisk bestemte udgiftskrav fra 2003 til Tabel 1. Demografisk bestemt udgiftskrav fra 2003 til 2004 Ændring 2003 til Mio.2003-kr. -- Børnepasning -165 Folkeskole 650 Ungdomsuddannelser 490 Videregående uddannelser -180 Sundhedsvæsen 400 Ældrepleje 200 Øvrige (personligt rettede) 130 Kollektivt offentligt forbrug (ved samme vækst som individuelt) 650 Udgiftskrav ved nulvækst i kollektivt konsum 1525 Udgiftskrav ved samme vækst i individuelt og kollektivt konsum 2175 Anm.: Tabellen angiver udviklingen i de offentlige udgifter ved fastholdte standarder herunder uændret efterspørgselsfrekvens på de enkelte områder Kilde: Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den planlagte vækst i det offentlige forbrug på 0,7 procent i 2004 svarer til en stigning på knap 2,6 mia.kr. En sikring af de nuværende standarder for den offentlige service kræver i sig selv øgede offentlige udgifter på mellem 1,5 og 2,2 mia.kr. Isoleret set betyder det demografiske træk, at der til næste år alt i alt er mellem 0,4 og 1,1 mia.kr. til at øge standarderne og efterspørgselsfrekvenserne (f.eks. flere unge gennem uddannelsessystemet og kortere ventelister på sygdomsbehandling) for den offentlige service. Dette skøn gælder fraset eventuelle overhæng fra lønudviklingen igennem indeværende og seneste år, som har medført større reguleringer af de offentlige lønninger end forudsat i økonomiaftalen mellem stat og kommuner/amter for Kommuner og amter er traditionelt blevet kompenseret ved den efterfølgende økonomiaftale, når reguleringsordningen har været større end forudsat. Meldingerne op til økonomiaftalen for 2004 peger derimod i retning af, at dette ikke vil være tilfældet længere. Det Kommunale Kartel skønner, at det kan betyde et budgetmæssigt efterslæb på mellem 0,5 og 0,9 procentpoint på lønsummen i kommunerne for 2004.
12 12 Hvis udviklingen i det offentlige forbrug pr. bruger i 2004 fraset ovenstående forhold omkring eventuelle budgetmæssige efterslæb skulle svare til det historiske gennemsnit for de sidste 22 år, skulle der være en stigning på mellem 5,2 og 5,9 mia.kr. (2003-priser) udover det rent demografiske behov. I seneste Økonomisk Redegørelse (december 2002) er privatforbruget skønnet til at stige med 2,4 procent i Anvendes den samlede befolkningsvækst som indikator for udviklingen i antallet af brugere, svarer det til, at det private forbrug i 2004 stiger med knap 2,1 procent pr. bruger. Overføres denne vækst pr. bruger til det offentlige forbrug, skulle der være en stigning på mellem 7,6 og 8,3 mia.kr. (2003-priser) udover det rent demografiske behov.
BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereSTORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING
15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereHvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereStørre befolkning øger det offentlige forbrug
NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020
Læs mereÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION
24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereNOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:
NOTAT DEMOGRAFIREGULERING PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Nærværende notat beskriver en foreslået model for justering af dele af budgettet til dagtilbudsområdet for den demografiske udvikling. Resultaterne af modellen
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mereIndtægtsskøn for
Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereNotat. Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene. 29. april Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale
Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 29. april 2014 Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereOffentlige forbrugsudgifter og produktion ( )
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/
Læs mereBilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune
Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereUdfærdiget af: Brian Hansen, Per Adelhart Christensen, Bo Skovgaard, Jørn Sørensen, Jan Kjeldmann Vedrørende: Demografireguleringer i budget
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 22. april 2013 Udfærdiget af: Brian Hansen, Per Adelhart Christensen, Bo Skovgaard, Jørn Sørensen, Jan Kjeldmann Vedrørende: Demografireguleringer
Læs mereStor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger
Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereLidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske
Lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske De seneste 4 år har der i et historisk lys været offentlig smalkost med en gennemsnitlig nulvækst i det offentlige forbrug. De kommende 4 år er
Læs mereBaggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar
NOTAT ØDC - økonomistyring 22. marts 2018 Bilag 2 Opfølgning på befolkningsprognosen fra 2017 Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1.
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereØkonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.
Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene
Læs mereNOTAT: Demografinotat budget 2018
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække
Læs mereI denne revision af demografipuljerne til Budget 2020 er hovedkonklusionerne følgende:
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2020 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2020-2023, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mereFOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet.
18. december 2017 Ældreområdet 2017 FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet. Ny banebrydende undersøgelse om normeringer på plejecentre
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereFlere ældre per ansat i ældreplejen
Presset på ældreplejen stiger Fra 21 til 218 er antallet ældre over steget markant, samtidig med at antallet af hænder i ældreplejen er faldet. Antallet af ansatte per ældre er i 218 på det laveste niveau
Læs mereStore besparelser og fuldtidsstillinger
Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereForslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2019-2022, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereFINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG
31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs merePrognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner
6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere
Læs mereINDIKATORER FOR DANSK ØKONOMI
18. april 2 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDIKATORER FOR DANSK ØKONOMI De senest tilgængelige statistikker og ledende indikatorer over udviklingen i dansk økonomi giver et rimeligt positivt billede
Læs mereForslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune
Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2019-2022 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereForslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...
Læs mereIshøj Kommune. Dagtilbudsprognose 2015
Ishøj Kommune Dagtilbudsprognose 2015 Center for Børn og Undervisning August 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Prognose - udviklingen i antallet af børn i kommunens dagtilbud... 3 2.1. Ishøj Kommunes
Læs mereNotat Dato: 24. august 2006
VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereForslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mereUDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK
18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereKONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har
Læs mereSimon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereBefolkningen bliver ældre og ældre
Befolkningen bliver ældre og ældre Befolkningen bliver ældre og ældre - men bydelene er forskellige I de sidste 10-20 år har den offentlige debat været præget af historier om det stigende antal ældre borgere
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereanbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 22-09-2014 Sagsnr.: 14/7514 Dokumentnr.: Sagsbehandler: Kim Frandsen Valg af statsgaranti kontra selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen til 1. udviklingen i udskrivningsgrundlaget
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereHALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG
28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereUdviklingen i kommunale udgifter til dagtilbud pr årig fra
29. marts 2019 Udviklingen i kommunale udgifter til dagtilbud pr. 0-13-årig fra 2018-2019 Fra 2018 til 2019 er kommunernes serviceudgifter til dagtilbud (inklusive midler fra finansloven for 2019) faldet
Læs mere3F s ledighed i december 2011
Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereNotat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.
GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede
Læs mere40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025
40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94
Læs mereKapacitetsprognose for skoler og dagtilbud
VALLENSBÆK KOMMUNE Kapacitetsprognose for skoler og dagtilbud Vallensbæk Kommune 2016-2026 Center for Økonomi og Indkøb 29-03-2016 Indhold 1. Skoleprognose... 2 1.1. Skoleområdet overordnet... 2 1.2. Pilehaveskolen...
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mere17.000 færre offentligt ansatte i 2011
17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i
Læs mere