STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i skat
|
|
|
- Laura Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i skat Gældende fra 1. august 2018
2 Indhold 1 Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens varighed Uddannelsens titel Adgangskrav Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur Afgangsprojekt Læringsmål for afgangsprojektet Udarbejdelse af afgangsprojekt Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering Prøver og bedømmelse Bedømmelse Gruppeprøver Omprøve på grund af sygdom Omprøve for studerende, som ikke har bestået Øvrige prøvebestemmelser Merit Censorkorps Studievejledning Klager og dispensation Klager Dispensation Overgangsordninger Retsgrundlag Bilag 1 Obligatoriske moduler Juridisk metode Økonomisk teori og metode Skatteforvaltningsret Samfundsvidenskabelig metode Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Skatteret Skat - Erhverv Skat Kapitalgevinster... 20
3 Skat Selskaber Ejendomsvurdering Skat Udland Momsret Moms - Fritagelser og fradrag Moms - Internationale transaktioner Miljø og Varebaserede afgifter Energiafgifter Registreringsafgift Toldret Toldprocedurer Told Beskatningselementer Formueret og civilproces Fogedret og konkursret Speciel inkassojura... 39
4 Bilag Bilag 1 Obligatoriske moduler Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler.
5 1 Indledning Diplomuddannelse i skat er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VFV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Diplomuddannelse i skat: Københavns Professionshøjskole VIA University College Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 1. august Uddannelsens formål Formålet med Diplomuddannelse i skat er at give den uddannede viden om og forståelse af det skattefaglige områdes praksis, teori og metode på et niveau, der kvalificerer den uddannede til selvstændigt at kunne identificere og vurdere skattefaglige problemstillinger, løse praksisnære og komplekse opgaver samt varetage specialistfunktioner inden for det skattefaglige område. Uddannelsen gennemføres på niveau 6 i den nationale kvalifikationsramme for livslang læring. Niveauet på uddannelsen svarer til niveauet på en mellemlang videregående uddannelse. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3 Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved 1
6 alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4 Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplom i skat, og den engelske betegnelse er Diploma of Tax, jf. bekendtgørelse om diplomuddannelser bilag 1. 5 Adgangskrav Adgang til optagelse på Diplomuddannelse i skat eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. 6 Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Diplomuddannelse i skat giver den studerende metodiske og faglige kompetencer på et højt niveau. Desuden opnår den studerende kompetencer på et højt niveau for praktisk varetagelse af faglige funktioner inden for de valgte fagområder. Der udvikles analytiske evner med henblik på dannelse af synteser. 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Viden Den færdiguddannede har viden om juridiske, økonomiske og samfundsvidenskabelige metoder til at analysere, forstå og løse skattefaglige problemer og opgaver kan forstå og reflektere over told- og skatteforvaltningens opgaver og kompetencer, samt anvendelse af retskilder og praksis inden for det skattefaglige område. har viden om teorier og metoder som kan danne grundlag for udvikling af praksis inden for det skattefaglige område. Den færdiguddannede kan vælge og begrunde valget af metoder til at analysere og løse skattefaglige problemstillinger og opgaver. kan indsamle, beskrive, kritisk vurdere og anvende empiri på en relevant måde i forhold til problemstillinger inden for egen praksis på det skattefaglige område. 2
7 kan formidle faglige og praktiske problemstillinger og handlemuligheder inden for det skattefaglige område til samarbejdspartnere, borgere og virksomheder. Den færdiguddannede kan bidrage selvstændigt, reflekterende og proaktivt til løsningen af komplekse skattefaglige problemstillinger ingen for egen praksis. kan udvikle strategier og konkrete løsningsforslag for aktuelle skattefaglige problemstillinger og indgå i tværfaglige samarbejder. kan udvikle egen praksis inden for det skattefaglige område. 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt der afslutter uddannelsen. Indholdet i Diplomuddannelse i skat er således: ECTS-point Obligatoriske moduler 4 obligatoriske moduler 20 Valgfrie moduler 5 valgfri moduler 25 Afgangsprojekt 1 afgangsprojekt 15 I alt 60 Et studenterårsværk er 60 ECTS-point og svarer til ca studenterarbejdstimer og inkluderer undervisning, forberedelse, selvstudier, opgaveløsning, eksamen mv. Inden studiestart udarbejder skolen fagbeskrivelser og undervisningsplaner for hvert fag. Uddannelsen gennemføres som udgangspunkt som en deltidsuddannelse over tre år med en undervisningsdag om ugen. Uddannelsen kan gennemføres over en længere periode efter den studerendes valg, men den skal dog være afsluttet inden for seks år, jf. bekendtgørelse om diplomuddannelse. Undervisningens start oplyses årligt i et produktblad og på internettet. 3
8 Obligatoriske moduler Uddannelsen omfatter fire obligatoriske moduler, som er: Juridisk metode () Økonomisk teori og metode (5 ETCS) Skatteforvaltningsret () Samfundsvidenskabelig metode () Valgfrie moduler Uddannelsen omfatter fem valgfrie moduler. Der kan vælges mellem følgende fagområder og moduler: Skat Skatteret () Skat - Erhverv () Skat - Kapitalgevinster () Skat - Selskaber () Skat - Udland () Ejendomsvurdering () Moms Momsret () Moms - Fritagelser og fradrag () Moms - Internationale transaktioner () Afgifter Miljø og Varebaserede afgifter () Energiafgifter () Registreringsafgift () Told Toldret () Toldprocedurer () Told - Beskatningselementer () Inddrivelse Formueret og civilproces () Fogedret og konkursret () Speciel inkassojura () 4
9 Diplomuddannelse i Skat Juridisk metode Økonomisk teori og metode Skatteforvaltningsret Samfundsvidenskabelig metode Skattesøjlen Momssøjlen Afgiftssøjlen Toldsøjlen Inddrivelsessøjlen Skatteret Momsret Miljø og Varebaserede afgifter Toldret Formueret og civilproces Skat - Erhverv Moms -Fritagelser og fradrag Energiafgifter Toldprocedurer Fogedret og konkursret Skat - Selskaber Moms - Internationale transaktioner Registreringsafgift Told - Beskatningselementer Speciel inkassojura Skat - Kapitalgevinster Skat Udland Ejendomsvurdering Afgangsprojekt 1 5
10 For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 1. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område, og godkender den studerendes valg. Det er en betingelse at de pågældende moduler har en vis faglig tilknytning og relevans. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 1-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgmoduler uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er, at den studerende har gennemført og bestået samtlige obligatoriske moduler (20 ECTS-point) og fem valgfrie moduler (2-point), således at den studerende har opnået 4-point. 7 Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet I afgangsprojektet videreudvikler den studerende sin evne til at bruge teoretisk viden på analyser og problemstillinger, der er relevante inden for det skattefaglige området. Den studerende sættes i stand til at planlægge og kritisk vurdere og diskutere et materiale ud fra en teoretisk og metodisk synsvinkel, og den studerende sættes i stand til at udarbejde en skriftlig fremstilling af komplicerede sammenhænge og problemer. Viden Den studerende har viden om relevant litteratur og anvendt teori og metode inden for afgangsprojektets problemstilling kan forstå og reflektere over relevansen af anvendt teori og metode for afgangsprojektets problemstilling Den studerende kan anvende relevante metoder og redskaber til søgning, indsamling, bearbejdning og analyse af informationer kan vurdere og vælge relevante løsningsmodeller for afgangsprojektets problemstilling. kan formidle faglige problemstillinger og formulere overvejelser om løsninger på de valgte problemstillinger Den studerende 6
11 kan analysere og vurdere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger inden for det skattefaglige område. kan selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde udvikle strategier og konkrete løsningsforslag i forhold til afgangsprojektets problemstilling kan udvikle egen praksis gennem refleksioner på baggrund af afgangsprojektet 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder ved anvendelse af den teoretiske viden, der er opnået ved de forudgående dele af uddannelsen. Afgangsprojektet kan udarbejdes enten individuelt eller i samarbejde med andre studerende, dog må der maksimalt være 4 studerende i gruppen. Afgangsprojektets omfang skal være: 1. Én studerende: maksimalt 60 sider (a højst enheder) 2. To studerende: maksimalt 70 sider 3. Tre studerende: maksimalt 80 sider 4. Fire studerende: maksimalt 90 sider Betingelser for godkendelse af emnevalg, vejledning, information om vejledertimer fastsættes af udbyderinstitutionen. 8 Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen bygger på den grundopfattelse, at man lærer, når man arbejder engageret med stoffet på kanten af sin kompetence. Der arbejdes efter følgende seks læringsprincipper: Praksis: Der skal tages udgangspunkt i de studerendes virkelighed og deres erfaringer fra arbejdet inddrages. Stoffet skal formidles således, at det bliver anvendeligt og genkendeligt i den daglige praksis. Dialog: De studerende skal involveres aktivt og undervisningen skal bygge på dialog. Problemløsning: Der skal lægges vægt på, at de studerende arbejder selvstændigt og problemorienteret. Refleksion: Der skal tales til eftertanken. De studerende skal få nye synsvinkler og komme til at reflektere over hidtidig praksis og forståelsesformer. Udfordring: De studerende skal udfordres i forhold til deres forudsætninger. Der skal benyttes en variation af metoder for at møde de studerende der, hvor de er. Klare mål: Der skal defineres og formuleres klare mål med undervisningsaktiviteterne. Målene danner udgangspunkt for såvel gensidig forventningsafstemning som evaluering. Undervisningen er IT-støttet, og de studerende forventes at kunne benytte skolens holdsider og internettet som led i undervisningen. Skolen kan fastsætte særlige IT krav. 7
12 8.2 Evaluering Uddannelsen evalueres og udvikles i samarbejde mellem de udbydende institutioner primært på basis af involvering af uddannelsesudvalg bestående af eksterne interessenter og de tilknyttede undervisere. Udbyderinstitutionen fastlægger i øvrigt selv omfang og struktur. 9 Prøver og bedømmelse Prøver tilrettelægges i overensstemmelse med reglerne i eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen. Hvert modul afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse. Der anvendes tre prøveformer på uddannelsen: skriftlige prøver, mundtlig prøver og kombinationsprøver. De specifikke prøveformen fremgår af beskrivelsen af det enkelte moduler i bilag 1 og 2. Prøveformen på afgangsprojektet er en kombinationsprøve, som består af et afgangsprojekt og en mundtlig prøve. Den enkelte institution fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende den enkelte prøve. 9.1 Bedømmelse Prøverne i juridisk metode og samfundsvidenskabelig metode afholdes som interne prøver, som bedømmes af en eller flere lærere udpeget af uddannelsesinstitutionen. Prøverne i de øvrige moduler samt afgangsprojektet afholdes som eksterne prøver, som har ekstern censur. 9.2 Gruppeprøver Ved nogle af prøverne har den studerende mulighed for at vælge mellem en individuel prøve eller en gruppeprøve. Adgangen til gruppeprøve er fastsat ud fra faglige hensyn, herunder mulighederne for at foretage en individuel bedømmelse af hver studerendes præstation. Ved gruppeprøver kan antallet af studerende højst være 4. Der sættes mere tid af til en gruppeprøve end til en individuel prøve. Adgangen til gruppeprøve fremgår af modulbeskrivelserne i bilag 1 og Omprøve på grund af sygdom Er den studerende forhindret i at deltage i prøve på grund af sygdom, skal det meddeles til skolen hurtigst muligt. Indstilling til omprøve på grund af sygdom kan kun ske, såfremt den studerende fremsender lægeerklæring til skolen umiddelbart efter prøvens afholdelse. Et afbud til en prøve på grund af dokumenteret sygdom tæller ikke som et prøveforsøg. En omprøve på grund af sygdom, der er en omprøve af en skriftlig prøve kan efter den fagansvarliges bestemmelse afholde som en mundtlig prøve af 30 minutters varighed (inkl. votering) Prøveformen ved omprøve på grund af sygdom, der er en omprøve af en mundtlig prøve eller en kombinationsprøve afholdes efter samme regler og forskrifter, som den ordinære prøve. 8
13 Tid og sted for omprøve på grund af sygdom fastsættes af administrationen, så vidt muligt efter aftale med den studerende. 9.4 Omprøve for studerende, som ikke har bestået Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve, og har opnået karakteren 00 eller -03, har adgang til at deltage i en omprøve. Den studerene kan enten deltage i den førstkommende omprøve på grund af sygdom / omprøve for studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve, eller den næste ordinære prøve. Studerende kan ikke få ny undervisning eller vejledning i det pågældende modul, medmindre pågældende tilmelder og betaler for samme modul på ny. Omprøve for studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve og normal forud for næste semesters begyndelse. Det tilstræbes, at omprøve på grund af sygdom og omprøve for studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve kan gennemføres samtidigt. En omprøve for studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve, der er en omprøve af en skriftlige prøve kan efter den fagansvarliges bestemmelse afholde som en mundtlig prøve af 30 minutters varighed (inkl. votering) Prøveformen ved omprøve for studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve, der er en omprøve af en mundtlig prøve eller en kombinationsprøve afholdes efter samme regler og forskrifter, som den ordinære prøve. Hvis der er tale om en kombinationsprøve, skal den studerende lave et nyt skriftlig produkt, som kan danne grundlag for omprøven. Hvis der er tale om afgangsprojektet, skal den studerende lave et nyt projekt, der kan danne grundlag for omprøven. Hvis en studerende ikke har bestået til en prøve med intern censur, kan den studerende forlange, at der ved omprøven medvirker eksterne censur ved bedømmelsen. 9.5 Øvrige prøvebestemmelser Den studerende er automatisk tilmeldt prøven. En studerende kan højst deltage i den samme prøve 3 gange. Institutionen kan tillade en fjerde og femte gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Prøvesproget er dansk. For de skriftlige opgaver skal den faglige bedømmelse typisk afspejle den klarhed og sikkerhed, hvormed det faglige indhold fremstilles. Heri indgår en bedømmelse af den studerendes stave- og formuleringsevne i det omfang det påvirker forståelsen af besvarelsen. Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller tilsvarende vanskeligheder, samt studerende med et andet modersmål end dansk, der ønsker særlige prøvevilkår, jf. eksamensbekendtgørelsens, skal fremsende ansøgning herom til skolen. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest 4 uger før prøven. 9
14 Det er en forudsætning, at der ikke herved sker en ændring af prøvens niveau. 10 Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden videregående uddannelse kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningen. Afgørelsen skal træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer, dvs. hvorvidt de beståede uddannelseselementer kan træde i stedet for dele af Diplomuddannelse i skat. En afgørelse om afslag på en ansøgning om merit kan påklages til Kvalifikationsnævnet, der træffer endelig administrativ afgørelse. 11 Censorkorps Diplomuddannelse i skat benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for samfundsfagligt, økonomisk og merkantilt fagområde. 12 Studievejledning Studievejledning skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af uddannelsen og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder og studerende. Hensigten med studievejledning er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i uddannelsen og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. 13 Klager og dispensation 13.1 Klager Klager over eksamen følger bestemmelserne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Klagen indgives individuelt af eksaminanden til uddannelsesinstitutionen senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen kan vedrøre: 1) Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til uddannelsens mål og krav 2) Prøveforløbet eller 3) Bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen forelægger klagen for den/de oprindelige bedømmere, som normalt har en frist på 2 uger til at afgive en udtalelse om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren får lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Uddannelsesinstitutionen afgør herefter klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen meddeles straks klageren og bedømmerne. 10
15 Afgørelsen, der er skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) 3. at klageren ikke får medhold i klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan udbyderinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Accept af tilbud om omprøve eller ombedømmelse skal ske senest to uger efter, at meddelelse om afgørelsen er afgivet. Klageren kan skriftligt indbringe afgørelsen vedrørende faglige spørgsmål for et af institutionen nedsat ankenævn inden for en frist af to uger efter at klageren er gjort bekendt med afgørelsen Dispensation Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen, når det er begrundet i særlige forhold. I henhold til bekendtgørelsen om diplomuddannelser skal Diplomuddannelse i skat afsluttes senest seks år efter, at den studerende er påbegyndt uddannelsen. Institutionen kan dog i særlige tilfælde dispensere herfra. 14 Overgangsordninger I toldsøjlen har de to moduler Toldprocedurer og Beskatningselementer fra 2014 afløst de tidligere moduler Import og Eksport. Det samlede pensum i de 4 moduler er tilnærmelsesvist det samme, og studerende kan derfor kun få godskrevet hhv. Import og Eksport, eller Toldprocedurer og Beskatningselementer, ved opgørelsen af antal ECTS-point til en samlet diplomuddannelse. Har en studerende forud for 2014 bestået enten Import eller Eksport, kan den studerende kun få godskrevet yderligere et modul, enten Toldprocedurer eller Beskatningselementer, ved opgørelsen af antal ECTSpoint til en samlet diplomuddannelse. 15 Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelsen om diplomuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Eksamensbekendtgørelsen Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser 5) Karakterbekendtgørelsen Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- 11
16 og Forskningsministeriets område 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne 7) Realkompetencebekendtgørelsen Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) i videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 12
17 Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Juridisk metode Obligatorisk modul, : Formål Juridisk metode skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til den juridiske metode, herunder retskilderne både de generelle nationale retskilder, EU-retten og de særlige retskilder på skatte- og afgiftsområdet. Indhold Nationale retskilder EU-ret Juridisk metode Retssikkerhed Civilrettens styrende funktion Aftaleret Køberet Læringsmål: Viden have viden om juridisk metode have indsigt i retskildeanvendelse og retsstandarder kunne anvende juridisk metode til analyse af juridiske problemstillinger kunne vælge og begrunde relevante løsningsmodeller kunne formidle juridisk holdbare løsninger Den studerende kan fremfinde relevant juridisk information til løsning af et problem anvende den juridiske metode til løsning af et problem analysere og formidle nye og ændrede lovregler og retsafgørelser Eksamensform Individuel synopsis, med mundtligt forsvar 30 min. inkl. vortering, meddelelse af karakterer mv. 13
18 Økonomisk teori og metode Obligatorisk modul, : Formål Økonomisk teori og metode giver den studerende overordnet indsigt i økonomisk teoris paradigmer for måling af økonomiske transaktioner og beholdninger samt en anvendelsesorienteret kendskab til årsregnskabet målings- og indregningsmetoder samt periodiseringsregler. Formålet er endvidere at give overblik over årsregnskabets bestanddele og indhold samt virksomhedens muligheder og begrænsninger i at afgive information til virksomhedens omverden ved hjælp af årsregnskabet, herunder information til offentlige myndigheder. Yderligere er formålet at kunne få viden om en virksomhed ved analyse af dets årsregnskab, herunder ved anvendelse af nøgletal mv. Indhold Udgangspunkt tages i økonomisk teoris principper og metoder for registrering og måling af økonomiske transaktioner og beholdninger. Med udgangspunkt i et konkret årsregnskab belyses kravene til transaktionsregistrering samt til udarbejdelse af årsregnskabet. Derefter belyses opgørelser af årsregnskabets enkelte bestanddele ud fra lovgivningens og standarders bestemmelser om indregnings-, målings- periodiseringsmetoder. Hovedvægten lægges på resultatopgørelsen. Årsregnskabets informationer uddrages bl.a. ved hjælp af nøgletal. Mulige forskelle mellem årsregnskabets regler og regler for skattepligtige indkomstopgørelser belyses. Økonomisk teori og metode skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til målings- og indregningsmetoder, periodiseringsregler samt analyse af økonomiske transaktioner. Læringsmål: Viden : have viden om økonomisk teoris paradigmer, opgørelsesprincipper, indregnings-, målings. og periodiseringsmetoder have viden om analysemetoder, registrering af økonomiske transaktioner, årsregnskabets bestanddele samt teknikker til udarbejdelse af årsregnskabet. kunne bogføre transaktioner og udarbejde et årsregnskab kunne opgøre årsregnskabets væsentligste poster ved anvendelse af indregnings, målings- og periodiseringsmetoder kunne anvende økonomisk metode til analyse af økonomiske transaktioner 14
19 Den studerende kan finde relevant økonomisk information i årsrapporten til løsning af et problem anvende relevante økonomiske metoder og teknikker til løsning af et problem vælge og begrunde alternative legale løsningsmodeller og formidle økonomiske resultater. Eksamensform Synopsis, med individuelt mundtligt forsvar 30 min. inkl. vortering, meddelelse af karakterer mv. Synopsis kan afleveres individuelt eller i grupper 15
20 Skatteforvaltningsret Obligatorisk modul, : Formål: Skatteforvaltningsret giver den studerende et indgående kendskab til de forvaltningsretlige regler, der gælder for told- og skattemyndighederne sådan, at de studerende kan foretage en forvaltningsretlige korrekt sagsbehandling og løse forvaltningsretlige problemstillinger inden for det skattefaglige område. Indhold Den studerende vil i løbet af undervisningen beskæftige sig med de særlige forvaltningsretlige regler der gælder inden for det skattefaglige område samt de almindelige forvaltningsretlige regler, der er relevante for told- og skatteforvaltningens sagsbehandling. Undervisningen tager udgangspunkt i skattemyndighederne kompetence og organisering, sagsbehandling, frist- og forældelsesregler, klagebehandling og domstolsprøvelse samt reglerne om aktindsigt og offentlighed i forvaltning. Læringsmål: Viden have viden om de generelle og særlige retskilder inden for skatte- og afgiftsforvaltningsret kunne for forstå og reflektere over de almindelige forvaltningsretlige regler og principper samt de indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelser inden for det skattefaglige område. Have viden om mulighederne for administrativ klagebehandling og domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelse inden for det skattefaglige område. kunne anvende relevante retskilder til løsning af forvaltningsretlige problemstillinger inden for det skattefaglige område. kunne vurdere forvaltningsretlige problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsninger inden for det skattefaglige område. kunne formidle forvaltningsretlige problemstillinger og løsninger inden for det skattefaglige område. Den studerende kan foretage en korrekt forvaltningsretlig sagsbehandling inden for det skattefaglige område. indgå i faglig og tværfagligt samarbejde om forvaltningsretlige problemstillinger inden fro det skattefaglige område. kan identificere eget læringsbehov og sætte sit arbejde i forhold til de forvaltningsretlige regler, der gælder for det skattefaglige område. Eksamensform Individuel mundtlig prøve med forberedelse. Forberedelsestiden og prøvetiden er 30 minutter inkl. trækning af spørgsmål, vortering, meddelelse af karakterer mv. 16
21 Samfundsvidenskabelig metode Obligatorisk modul, : Formål Modulets formål er, at sætte den studerende i stand til at kunne formulere og analysere problemstillinger af relevans for det skattefaglige område, og vurdere analysers metodemæssige kvalitet. Indhold Den studerende introduceres til samfundsvidenskabelige metoder og forskellige teoretiske tilgange til problemstillinger inden for det skattefaglige område. Den studerende får indsigt i problemorienteret projektarbejde og trænes i afgrænsning af problemfeltet, problemformulering, og i udformning af undersøgelsesdesign. Der arbejdes med kvantitative og kvalitative data og med metoder til at analysere, tolke og vurdere data. De studerende udarbejde en mindre undersøgelse og der arbejdes endvidere med dokumentation og formidling af undersøgelsesresultater. Læringsmål: Viden og forståelse Den studerende har viden om samfundsvidenskabelige metoder og vidensproduktion, samt problemorienteret projektarbejde kan forstå og reflektere over metodiske valg og deres konsekvenser for analysen Den studerende kan afgrænse en relevant problemstilling og udforme en analyserbar problemformulering kan vurdere og begrunde metodemæssige valg i forhold til indsamling, analyse og vurdering af kvantitative og kvalitative data kan dokumentere og videreformidle undersøgelsesresultater til kolleger og samarbejdspartnere Den studerende kan tilrettelægge og gennemføre problemorienteret projektarbejde om skattefaglige emner af relevans for professionen kan indgå i samarbejde om professionsrelevante undersøgelser og bidrage til kritisk refleksion over valg af metoder og undersøgelsesdesign kan kritisk vurdere sit læringsbehov i forbindelse med analyse- og projektarbejde Eksamensform Synopsis, med individuelt mundtligt forsvar 30 min. inkl. vortering, meddelelse af karakterer mv. Synopsis kan afleveres individuelt eller i grupper 17
22 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Skatteret Valgfrit modul, : Skatteret skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til fortolkning, opgørelser og beregninger vedrørende fysiske personers subjektive og objektive skattepligt. Indhold Subjektiv skattepligt Objektiv skattepligt Indkomstarter Indkomstbeskatning Beskatning af lønmodtagere m.v. Udlandsrelationer Periodisering Arbejdsmarkedsbidrag Læringsmål: Viden have viden om den subjektive og objektive skattepligt have indsigt i indkomstarter, indkomstopgørelse og skatteberegning kunne fastlægge fysiske personers subjektive skattepligt kunne opgøre den skattepligtige indkomst kunne beregne indkomstskatter Den studerende kan fremfinde relevante retskilder som skal anvendes ved fastlæggelse af den subjektive og objektive skattepligt opgøre den skattepligtige indkomst og beregne indkomstskatter Eksamensform Individuel skriftlig eksamen. 18
23 Skat - Erhverv Valgfrit modul, : Formål Skat - Erhverv skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til fortolkning, opgørelser og beregninger vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende personers subjektive og objektive skattepligt. Indhold Subjektiv skattepligt Indtægter og driftsomkostninger Afskrivninger Virksomhedsbeskatning Læringsmål: Viden have viden om den objektive nationale skattepligt for selvstændigt erhvervsdrivende have viden om beskatningshjemmel og lempelsesmetoder for så vidt angår international personbeskatning have indsigt i indkomstopgørelsen for selvstændigt erhvervsdrivende og de mulige opgørelsesmetoder ved beskatning af virksomhedsindkomsten kunne opgøre erhvervsdrivende personers skattepligtige indkomst kunne beregne lempelse efter interne regler og efter multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster kunne udarbejde virksomhedsskattelovens opgørelser og specifikationer Den studerende kan fremfinde relevante retskilder og metoder som anvendes ved fastlæggelse af den objektive skattepligt for selvstændigt erhvervsdrivende fremfinde relevante retskilder og metoder som anvendes ved opgørelse og beskatning af globalindkomsten og lempelse for international dobbeltbeskatning opgøre den skattepligtige indkomst for selvstændigt erhvervsdrivende og beregne virksomhedsskat opgøre det nationale skattetilsvar for fysiske personer med udenlandsk indkomst Eksamensform Individuel skriftlig eksamen 19
24 Skat Kapitalgevinster Valgfrit modul, : Formål Skat - Kapitalgevinster skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af værdipapirer, ejendomme og finansielle kontrakter samt ved frigørelse for gæld. Indhold Kursgevinstloven Fordringer Gæld Finansielle kontrakter Opgørelsesmetoder og beregninger Ejendomsavancebeskatningsloven Afståelsessummen Den regulerede anskaffelsessum Beskatning / genanbringelse Opgørelsesmetoder og beregninger Aktieavancebeskatningsloven Afståelsessummen Anskaffelsessummen Investeringsbeviser Fraflytning til udlandet Opgørelsesmetoder og beregninger Læringsmål: Viden have viden om metoder til beskatning af kapitalgevinster have viden om beskatningshjemmel for så vidt angår kapitalgevinster have indsigt i opgørelse og beregning af kapitalgevinster kunne opgøre skattepligtige kapitalindkomster ved afståelse og ved fraflytning til udlandet kunne beregne lempelse efter interne regler og efter multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster kunne udarbejde virksomhedsskattelovens opgørelser og specifikationer Den studerende kan 20
25 fremfinde relevante retskilder og metoder til brug ved fastlæggelse af den objektive skattepligt for selvstændigt erhvervsdrivende fremfinde relevante retskilder og metoder til opgørelse og beskatning af globalindkomsten og lempelse for international dobbeltbeskatning opgøre den skattepligtige indkomst for selvstændigt erhvervsdrivende og beregne virksomhedsskat opgøre det nationale skattetilsvar for fysiske personer med udenlandsk indkomst Eksamensform Individuel skriftlig eksamen. 21
26 Skat Selskaber Valgfrit modul, : Formål Skat Selskaber skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til kapitalselskabers civilretlige og skatteretlige forhold, herunder regler og praksis for subjektiv og objektiv skattepligt, både i national og international sammenhæng. Indhold Stiftelse af selskaber Tilvejebringelse af selskabskapitalen Selskabers ledelse og styring Opløsning af selskaber Subjektiv skattepligt for selskaber Selskabers indkomstopgørelse Aktieavancer, udbytter og tilskud Sambeskatning af selskaber Omstrukturering af selskaber Beskatning ved opløsning af selskaber Læringsmål: Viden have viden om stiftelse, ledelse og styring samt opløsning af selskaber have viden om den objektive nationale og internationale skattepligt for kapitalselskaber have viden om beskatningshjemmel og lempelsesmetoder for så vidt angår international selskabsbeskatning have viden om skattefri og skattepligtig omstrukturering af kapitalselskaber have indsigt i indkomstopgørelsen og skatteberegningen af kapitalselskaber, herunder tvungen national sambeskatning og frivillig international sambeskatning kunne identificere selskabsretlige dispositioner med relation til selskabers indkomstopgørelse kunne opgøre kapitalselskabers skattepligtige indkomst kunne opgøre sambeskatningsindkomsten kunne beregne lempelse efter interne regler og efter multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster kunne udarbejde selskabsskattelovens opgørelser og specifikationer Den studerende kan 22
27 fremfinde relevante retskilder og metoder som anvendes ved fastlæggelse af den subjektive og objektive skattepligt for selskaber fremfinde relevante retskilder og metoder som anvendes ved lempelse for international dobbeltbeskatning opgøre selskabers skattepligtige indkomst opgøre sambeskatningsindkomsten og den interne skattebetaling i koncerner Eksamensform Individuel skriftlig eksamen. 23
28 Ejendomsvurdering Valgfrit modul, : Formål: Formålet med modulet er at give den studerende et indblik i hvilke faktorer, der påvirker ejendomsog grundværdien for fast ejendom, samt gøre den studerende i stand til at kunne redegøre for de statslige og kommunale skatter og afgifter, der opkræves på grundlag af den offentlige ejendomsvurdering. kunne vurdere, hvilke regler der finder anvendelse ved vurderingen af konkrete ejendomme, samt være i stand til at behandle klager over ejendomsvurderingen og beskatningen af fast ejendom. Herudover skal den studerende kunne formidle de kriterier og metoder, der ligger til grund for vurderingen og beskatningen af fast ejendom. Indhold: Undervisningen tager udgangspunkt i lovgivning og praksis omkring offentlig vurdering af fast ejendom. Den studerende vil i løbet af undervisningen beskæftige sig med de retsregler og den retspraksis, der knytter sig til fastsættelse af ejendomsværdi og grundværdi for fast ejendom. Herudover vil undervisningen tage udgangspunkt i de retsregler og beregningsmetoder der anvendes ved beregning og opkrævning af ejendomsværdiskat, ejendomsskat (grundskyld), dækningsafgift og tinglysningsafgift vedrørende fast ejendom. Mål for læringsudbytte Viden og forståelse Den studerende skal have viden om lovgivningen og de anvendte metoder og principper for fastsættelse af ejendomsværdien og grundværdien til brug for den offentlige ejendomsvurdering samt beregning og opgørelse af skatter og afgifter, som opkræves på grundlag af ejendomsvurderingen. skal kunne forstå og anvende den teori og de metoder der anvendes til fastsættelse af ejendomsværdi, grundværdi og beskatning af fast ejendom, samt kunne reflektere over anvendelsen af disse teorier og metoder. Den studerende skal kunne anvende og redegøre for de relevante metoder og principper til fastsættelse af ejendomsværdi og grundværdi samt beskatning af fast ejendom. skal kunne identificere og vurdere de problemstillinger der knytter sig til fastsættelse af ejendomsværdi og grundværdi samt beskatning af fast ejendom. skal kunne formidle de hensyn og kriterier der er lagt til grund for vurdering og beskatning af fast ejendom. Den studerende 24
29 skal kunne håndtere komplekse problemstillinger i forbindelse med værdiansættelse og beskatning af fast ejendom såvel i forhold til konkret ejendomme som på et generelt udviklingsorienteret plan. skal selvstændigt kunne fastsætte ejendomsværdien og grundværdien samt beskatningen af fast ejendom, samt kunne indgå tværfagligt samarbejde inden for rammerne af ejendomsvurdering og beskatning af fast ejendom. skal kunne identificere og strukturere egne læringsbehov i forhold til at udvikle egne kompetencer inden for ejendomsvurdering og beskatning af fast ejendom. Eksamensform: Individuel skriftlig eksamen 25
30 Skat Udland Valgfrit modul, Formål: Formålet med modulet er, at gøre den studerende i stand til selvstændigt at kunne identificere og vurdere skattefaglige problemstillinger, hvor fysiske eller juridiske personer har forbindelse til udlandet, og hvor beskatning skal foretages. kunne løse praksisnære og komplekse opgaver og træffe afgørelse i konkrete sager vedrørende udlandsbeskatning, samt kunne behandle problemstillinger vedrørende udlandsbeskatning. Herudover skal den studerende kunne formidle de kriterier og metoder, der ligger til grund for fastsættelse og beregning af udlandsbeskatning. Indhold: Undervisningen tager udgangspunkt i lovgivning og praksis omkring Udlandsbeskatning. Den studerende vil i løbet af undervisningen beskæftige sig med de retsregler og den retspraksis, der knytter sig til beskatning af fysiske eller juridiske personer med tilknytning til andre lande end Danmark. Herudover vil undervisningen tage udgangspunkt i de retsregler og beregningsmetoder der anvendes ved beregning af den skattepligtige indkomst. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende skal have viden om lovgivningen og de anvendte metoder og principper for fastsættelse af skattepligten til Danmark, når skattesubjektet også har tilknytning til andre lande end Danmark. skal kunne forstå den teori og de metoder der anvendes til fastsættelse af skattepligtens størrelse, når skattesubjektet også har tilknytning til andre lande end Danmark, og kunne reflektere over anvendelsen af disse teorier og metoder. Den studerende skal kunne anvende og redegøre for de relevante metoder og principper til beskatning af skattesubjekter med tilknytning til andre lande end Danmark. skal kunne identificere og vurdere de problemstillinger der knytter sig til beskatning af skattesubjekter med tilknytning til andre lande end Danmark. skal kunne formidle de hensyn og kriterier der er lagt til grund for udlandsbeskatning. Den studerende skal kunne håndtere komplekse problemstillinger i forbindelse med vurderingen af skattepligtens omfang såvel i forhold til konkrete forhold som på et overordnet plan. skal selvstændigt kunne fastsætte skattepligtens omfang, samt kunne indgå i et tværfagligt samarbejde inden for rammerne af udlandsbeskatning. 26
31 skal kunne identificere og strukturere egne læringsbehov i forhold til at udvikle egne kompetencer inden for udlandsbeskatning. Eksamensform: Individuel skriftlig eksamen 27
32 Momsret Valgfrit modul, : Formål: Modulet momsret skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til fortolkning af reglerne om kredsen af momspligtige personer (subjektiv momspligt) og definitionen af den momspligtige transaktion (objektiv momspligt). Modulet giver også den studerende kendskab til opgørelsen af momsgrundlaget, administrative bestemmelser om registrering, angivelse, fakturering og regnskab på momsområdet. Indhold Momspligtig person Almindelige registreringsregler Momspligtig transaktion Virksomhedsoverdragelser Momsgrundlag, herunder tilskudstransaktioner og handel med interesseforbundne parter Almindelige regnskabs- og fakturakrav Fradrag (hovedprincipper) Orientering om Fritagelser og Fradrag Orientering om Internationale Transaktioner Reglerne om udtagningsmoms, byggemoms indgår ikke i modulet. Læringsmål: Viden kunne forstå og reflektere over den subjektive og den objektive momspligt. have indsigt i momspligtige personer, momspligtige transaktioner, opgørelse af momsgrundlaget og de almindelige regnskabs- og fakturakrav. kunne fastlægge en virksomheds subjektive momspligt kunne fastlægge momspligten af økonomiske transaktioner og økonomisk virksomhed kunne opgøre momsgrundlaget og beregne momstilsvaret Den studerende kan fremfinde relevante retskilder som skal anvendes ved fastlæggelse af den subjektive og objektive momspligt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om momsretlige problemstillinger omkring den subjektive og objektive momspligt. Eksamensform Individuel mundtlig prøve på baggrund af eksamensoplæg max. 1 side prøvetiden er 30 minutter inkl. vortering, meddelelse af karakterer mv. 28
33 Moms - Fritagelser og fradrag Valgfrit modul, : Moms - Fritagelser og fradrag skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til fortolkning, beregnings- og opgørelsesmetoder inden for momsfritagelse og fradrag for moms. Indhold Momsfritagelser uden fradragsret Lønsumsafgift Momsfradrag, fuld fradragsret, delvis fradragsret, ingen fradragsret. Momsgodtgørelse til momspligtige personer der ikke er etableret i Danmark. Fællesregistrering/Delregistrering/Sektorisk opdeling Udtagningsregler, inklusiv momsgrundlavet ved udtagning Regulering for investeringsgoder Godtgørelse af energiafgifter Elafgiftsloven Læringsmål: Viden have viden om momsfritagelse, fradrag for moms, momsgodtgørelse og lønsumsafgift. have indsigt i udtagnings- og reguleringsregler samt energiafgiftsgodtgørelsesregler kunne fastlægge momsfritagne, momsgodtgørelsesberettigede og lønsumsafgiftspligtige transaktioner kunne fastlægge rette til fradrag for moms og transaktioner som udløser udtagnings- og reguleringsmoms kunne beregne momsfradrag, momsgodtgørelser og lønsumsafgift. Den studerende kan fremfinde relevante retskilder som skal anvendes ved fastlæggelse af momsfritagelse, fradrag for moms og lønsumsafgift opgøre og beregne momsfritagelser, momsfradrag og lønsumsafgift identificere egne behov for læring og strukturere egen læring og kunne indgå i tværfagligt samarbejde inden for rammerne af modulets fagområde. Eksamensform Individuel skriftlig eksamen. 29
34 Moms - Internationale transaktioner Valgfrit modul, : Formål Moms - Internationale transaktioner skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til fortolkningen og de særlige opgørelses- og beregningsmetoder omkring moms inden for udenrigshandel. Indhold Overførsel, erhvervelse og indførelse af varer. Fastsættelse af leveringssted for varer og ydelser Blandede transaktioner Momsfritagelser med fradragsret Særlige regnskabs- og fakturakrav i forbindelse med internationale transaktioner EU-salg uden moms og One Stop Moms Betalingspligtig personer, omvendt betalingspligt og særlige registreringsregler Læringsmål: Viden have viden om subjektiv og objektiv international momsret have indsigt i momspligt og momsfritagelse ved grænseoverskridende transaktioner kunne fastlægge leveringsstedet og momsbeskatningsstedet for grænseoverskridende transaktioner kunne fastlægge hvem, der er betalingspligtig ved grænseoverskridende transaktioner kunne fastlægge parternes registrering- og indberetningspligt. Den studerende kan fremfinde relevante retskilder som skal anvendes ved fastlæggelse af leveringsted, momsbeskatningssted, indberetningspligt og registreringspligt ved grænseoverskridende transaktioner opgøre moms ved grænseoverskridende transaktioner identificere egne behov for læring, strukturere egen læring og indgå i tværfagligt samarbejde inden for rammerne af modulets fagområde. Eksamensform Individuel skriftlig eksamen. 30
35 Miljø og Varebaserede afgifter Valgfrit modul, : Formål: Miljø og Varebaserede afgifter skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til fortolkning af reglerne om hvem der skal betale afgift (den subjektive afgiftspligt) og hvad der skal betales afgift af (den objektive afgiftspligt). Modulet giver også den studerende kendskab til opgørelsen af afgiftsgrundlaget, administrative bestemmelser om registrering, angivelse, fakturering og regnskab på afgiftsområdet Indhold De studerende vil i løbet af undervisningen komme til at beskæftige sig med de varebaserede EUharmoniserede afgifter på øl, vin, spiritus og tobak og de nationale afgifter på chokolade- og sukkervarer, konsumis og forbrugsafgifter. De studerende vil endvidere komme til at beskæftige sig med miljøafgifter på emballage, samt udvalgte afgifter på affald, råstoffer, spildevand, skadelige stoffer og miljøgebyrer. Læringsmål: Viden have viden nationale miljø og varebaserede punktafgiftspligt have viden om EU harmoniserede miljø og varebaserede punktafgiftspligt kunne fastlægge den subjektive og objektive afgiftspligtigt for udvalgte miljø- og varebaserede punktafgifter. kunne beregne og opgøre udvalgte miljø- og varebaserede punktafgifter. Den studerende kan fremfinde relevante retskilder som skal anvendes ved fastlæggelse af den subjektive og objektive punktafgiftspligt identificere punktafgiftsbelagte varer identificere egne behov for læring, strukturere egen læring og indgå i tværfagligt samarbejde inden for rammerne af modulets fagområde. Eksamensform Individuel portfolio eksamen udarbejde og aflevere en portfolio på max 10 sider. 31
36 Energiafgifter Valgfrit modul, : Formål Energiafgifter skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til fortolkning af reglerne om hvem der skal betale energiafgifter (den subjektive afgiftspligt) og hvad der skal betales energiafgift af (den objektive afgiftspligt). Modulet giver også den studerende kendskab til opgørelsen af afgiftsgrundlaget, administrative bestemmelser om registrering, angivelse, fakturering og regnskab på energiafgiftsområdet Indhold De studerende vil i løbet af undervisningen komme til at beskæftige sig med de EU-harmoniserede afgifter på mineralolieprodukter og elektricitet og de nationale gas, kul, affaldsvarme, svovl, kuldioxid (CO2), kvælstofoxider (NOx) og ledningsført vand. De studerende vil endvidere beskæftige sig med reglerne om godtgørelse og fritagelse for energiafgifter samt få en introduktion til energiafgifter i forbindelse med kraftvarmeproduktion. Læringsmål: Viden have viden om de nationale energibaserede punktafgiftspligt have viden om de EU harmoniserede energibaserede punktafgiftspligt kunne fastlægge den subjektive og objektive afgiftspligt for energibaserede punktafgiftspligt kunne beregne og opgøre energibaserede punktafgifter. Den studerende kan fremfinde relevante retskilder som skal anvendes ved fastlæggelse af den energibaserede punktafgiftspligt identificere energiafgiftsbelagte varer og transaktioner. identificere egne behov for læring, strukturere egen læring og indgå i tværfagligt samarbejde inden for rammerne af modulets fagområde. Eksamensform Individuel skriftlig eksamen 32
37 Registreringsafgift Valgfrit modul, : Formål Registreringsafgift skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til fortolkning af lovgivningen og regler for registreringspligt, registreringsafgiftspligt og fritagelser. Indhold Registreringspligt, og dens indtræden Registreringsafgiftspligt, og dens indtræden Fritagelser Den afgiftspligtige værdi Afgiftens størrelse og beregning Godtgørelse Reparation og ombygning Afregning Kontrol og straf Tilknyttede afgifter Læringsmål: Viden have viden om den nationale pligt til indregistrering af køretøjer have viden om afgiftens indtrædelse have viden om fritagelser kunne fastlægge et køretøjs registreringsafgiftspligt kunne beregne registreringsafgiften Den studerende kan fremfinde relevante retskilder som skal anvendes ved fastlæggelse af registreringspligten fastlægge registreringspligten beregne registreringsafgiften Eksamensform Individuel skriftlig eksamen. 33
38 Toldret Valgfrit modul, : Formål Toldret skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til det nationale og internationale hjemmelsgrundlag for toldretten. Modulet har fokus på det overordnede regelsæt, på lovgivningen på området og på at de studerende skal kunne bruge emnet i praksis. Indhold Toldret og toldlovgivning generelt, herunder EU s toldlovgivning og dansk toldlovgivning Grundlæggende omkring: Toldprocedurer Tarifering, oprindelse og toldværdi Toldskyld, -fritagelse og -godtgørelse Toldproces, herunder kontrolbeføjelser og straffebestemmelser Læringsmål: Viden have kendskab til lovgrundlaget for den nationale og internationale toldret EU s toldprocedurer de danske regler om toldproces, -kontrol og straf told i relation til forvaltningsretten i øvrigt kunne identificere toldretlige problemstillinger og vælge relevant hjemmelsgrundlag og løsningsmodel kunne forstå og anvende reglerne om toldmyndighedernes forvaltningsbeføjelser Den studerende kan selvstændigt indgå i tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang identificere eget behov for læring, og strukturere egen læring Eksamensform Individuel mundtlig eksamen med forberedelse forberedelsestiden er 30 minutter og prøvetiden er 30 minutter til den mundtlige prøve. Tiderne er inkl. trækning af spørgsmål, vortering, meddelelse af karaktere mv. 34
39 Toldprocedurer Valgfrit modul, : Formål Toldprocedurer skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til de forskellige toldprocedurer. Modulet har særligt fokus på selve forsendelsen af varer, krav og pligter omkring virksomheders (og personers) ind- og udførsel af varer, samt den økonomiske betydning af varens bevægelse. Modulet giver en dybere indsigt i og forståelse for toldprocedurerne og det bygger videre på det grundlæggende kendskab der er opnået i modulet Toldret. Indhold Forsendelse Procedurer ved ind- og udførsel, herunder relevante varebestemmelser Økonomiske procedurer, herunder aktiv og passiv forædling Læringsmål: Viden have viden om procedurerne ved forsendelse have viden om procedurerne ved ind- og udførsel have viden om de økonomiske toldprocedurer kunne fastlægge hjemmelsgrundlag og procedurer kunne vurdere problemstillinger og vælge relevante løsningsmodeller kunne forstå og anvende reglerne om forsendelse og økonomiske procedurer Den studerende kan håndtere komplekse situationer i arbejdsmæssige sammenhænge redegøre for de økonomiske procedurer ved ind- og udførsel Eksamensform Individuel skriftlig eksamen 35
40 Told Beskatningselementer Valgfrit modul, : Formål Told - Beskatningselementer skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til de regler og procedurer der gælder omkring de økonomiske aspekter ved ind- og udførsel af varer. Modulet er praktisk orienteret i denne retning. Indhold Oprindelse og præference Tarifering, herunder relevante varebestemmelser Toldværdi Præferencer Læringsmål: Viden have viden om toldforhold ved ind- og udførsel af varer kunne fastlægge hjemmelsgrundlag og procedurer kunne vurdere problemstillinger og vælge relevante løsningsmodeller kunne forstå og anvende reglerne om toldværdi, tarifering og oprindelse Den studerende kan fremfinde relevante retskilder som skal anvendes ved berigtigelse af told ved import af varer håndtere komplekse situationer i arbejdsmæssige sammenhænge Eksamensform Individuel skriftlig eksamen. 36
41 Inddrivelse - Formueret og civilproces Valgfrit modul, : Formål Inddrivelse - Formueret og civilproces skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til sagsbehandling samt til de centrale elementer i formueretten, som har særlig betydning for inddrivelse af pengefordringer og til domstolenes kompetencer. Indhold Aftaler Køb og køb på kredit Fordringer Gæld og gældsbreve Formueforholdet mellem ægtefæller Sagsanlæg ved domstolene Påstande, anbringender og beviser Retsafgørelser og appel Retskraft og fuldbyrdelse Læringsmål: Viden have viden om hjemmelsgrundlaget for indgåelse af privatretlige aftaler samt køb have viden om stiftelse, overdragelse og indfrielse af fordringer og gæld have viden om formueforholdet mellem ægtefæller have viden om domstolenes organisation og opgaver i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse have indsigt i hæftelsesregler og tvangsfuldbyrdelse kunne analysere privatretlige aftaler og aftaleparters retsstilling kunne identificere mulighederne for domstolsprøvelse af tvister kunne vælge og begrunde relevante løsningsmodeller Den studerende kan fremfinde relevant juridisk information til løsning af et problem analysere juridisk information anvende juridisk information til løsning af et problem Eksamensform Mundtlig eksamen med forberedelse forberedelsestiden 30 minutter og prøvetiden er 30 minutter til den mundtlige prøve. Tiderne er inkl. trækning af spørgsmål, vortering, meddelelse af karakterer mv. 37
42 Inddrivelse - Fogedret og konkursret Valgfrit modul, : Formål Inddrivelse - Fogedret og konkursret skal give den studerende et anvendelsesorienteret kendskab til fogedrettens kompetencer og sagsbehandling samt de centrale elementer i konkursretten, som har særlig betydning for SKATs fordringer på konkursramte personer og virksomheder. Indhold Fuldbyrdelse og kreditorforfølgning Udlæg Tvangsfuldbyrdelse Arrest og forbud Retsvirkninger af konkurs Betalingsstandsning Kravenes retsstilling Konkursorden Gældssanering Læringsmål: Viden have viden om hjemmelsgrundlaget for fogedrettens kompetence have viden om konkursret og rekonstruktionsret have indsigt i fogedrettens funktioner have indsigt i praktisk konkursret og rekonstruktionsret kunne analysere mulighederne for prøvelse ved fogedretten kunne identificere mulighederne for anvendelse af konkurs- og rekonstruktionsinstituttet kunne vælge og begrunde relevante løsningsmodeller Den studerende kan fremfinde relevant juridisk information til løsning af et problem analysere juridisk information anvende juridisk information til løsning af et problem Eksamensform Individuel skriftlig eksamen. 38
43 Inddrivelse - Speciel inkassojura Valgfrit modul, : Formål Inddrivelse - Speciel inkassojura skal give den studerende teoretisk og anvendelsesorienteret kendskab til reglerne om udlæg, tvangsauktion og kreditorforfølgning samt indgående kendskab til teori og praksis omkring hæftelse og inddrivelse af pengefordringer i selskaber og hos selskabslignende skyldnere. Indhold Tinglysningssystemet Aktiver købt på kredit Ejerpantebreve Leasingaktiver Tvangsauktion Hæftelse i kapitalselskaber og andre selskaber Fortolkning af juridiske viljeserklæringer Læringsmål: Viden have viden om hæftelse, pant og sikringsakter have viden om juridisk formidling have viden om tvangsfuldbyrdelse kunne analysere mulighederne for tvangsfuldbyrdelse kunne identificere mulighederne for tvangsfuldbyrdelse kunne vælge og begrunde relevante løsningsmodeller Den studerende kan fremfinde relevant juridisk information til sikring af en fordring analysere juridisk information anvende juridisk information til løsning af et problem Eksamensform Individuel skriftlig eksamen. 39
Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Formidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål
Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og
Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen
Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Social og sundhedsassistent Januar 2017 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 3 FORMÅL... 3 MÅL... 3 FORUDSÆTNING
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet
Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende
Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus
Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 Indholdsfortegnelse
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. januar 2013 1. Indledning side 1 2. Uddannelsens formål side 1 3. Uddannelsens varighed side 1 4. Uddannelsens titel side
Generelle indlæringsvanskeligheder
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for
Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Prøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område
Prøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område Gældende fra 01.09.2012 for studieordningerne; Diplom i Pædagogik Diplom i Erhvervspædagogik Diplom i Formidling af kunst og kultur for børn
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018
Ramme for grundforløbsprøve GF2 PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 286 af 18/04/2018 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 448 af 07/05/2018
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse
Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Lillebælt
Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på Gældende fra august 2011 1/8 Voksenunderviseruddannelsens studieordning Denne studieordning er gældende for uddannelse til voksenunderviser ved University
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)
BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Vejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)
BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Ramme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse
Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG
Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Grundforløb 2, Social- og Sundhedsuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2015 Prøvebestemmelser for prøve i det uddannelsesspecifikke
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Vejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2015 1. Indledning side 2 2. Uddannelsens formål side 2 3. Uddannelsens varighed side 2 4. Uddannelsens titel side
Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010
Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Vejledning til bedømmere ved eksamensklager
Vejledning til bedømmere ved eksamensklager Beskrivelse af eksaminator og censors opgaver ved eksamensklager Februar 2019 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Vejledning og Vejleder
Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på
Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018
Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 755 af 08/06/2018 bekendtgørelse om social- og sundhedsassistentuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
