På vej mod et helt nyt årsregnskab

Transkript

1 TEMA: REGNSKABSPRISEN 2001 På vej mod et helt nyt års Figur 1: Det nye kommer under pres fra mange forskellige sider. Eksternt pres for nyt Teknologisk udvikling Stakeholdere, nye slæsere Virksomhedernes eksterne saflæggelse står foran en afgørende forvandling - Drivkræfterne er den teknologiske udvikling, globaliseringen, nye former for værdiskabelse og ikke mindst nye krav fra kunder, medarbejdere, leverandører og andre stakeholdere - Alt tyder på, at Regnskabsprisen år 2001 bliver uddelt til et elektronisk r egnskab, der lever op til alle internationale sstandarder og samtidig afspejler nye immaterielle værdier samt sociale og etiske forhold Inden for de næste fem år vil danske virksomheder blive tvunget til at aflægge over for offentligheden på en helt ny måde. Det års på glitterpapir, der kendes i dag, vil blive afløst af det elektroniske på internettet. Mange virksomheder må indstille sig på at skulle bruge nye sprincipper, der kan få helt afgørende betydning for opgørelsen af deres indtjening. Immaterielle værdier som intellektuel kapital vil komme til at dominere over mere traditionelle materielle værdier som maskiner og bygninger. Og tal og grafer over virksomhedens økonomiske udvikling skal suppleres med nuancerede oplysninger om nye, bløde værdier. Den tid er ved at være forbi, hvor store private virksomheder udelukkende drives for at skabe størst muligt økonomisk overskud. En god indtjening er en nødvendig betingelse for at overleve som virksomhed på længere sigt - men det er ikke længere tilstrækkeligt. Derfor er den udvikling, der er i gang inden for saflæggelse, ikke kun et spørgsmål om kommunikation og rapportering. Det drejer sig også om nye værdier og i sidste ende om nye krav til, hvordan virksomhederne skal ledes - og af hvem. Det var de opsigtsvækkende perspekti ver, der blev rullet op på konferencen Regnskabsprisen 2001, som Mandag Morgen arrangerede i torsdags i København. Vurderingerne kom fra en kreds af Danmarks mest fremtrædende eksperter på området. De blev konkretiseret med nyheden om, at Europas største virksomhed, Shell International, allerede til marts vil offentliggøre et revolutionerende nyt, som kan blive banebrydende, også for danske virksomheder. Shells vil komme til at bestå af tre ligeværdige bundlinier - en finansiel, en miljømæssig og en social/etisk. Virksomhedens ledelse vil redegøre for virksomhedens værdier på disse områder. Men frem for alt er man også parat til at offentliggøre, hvordan selskabet performer fra år til år i forhold til disse værdier. Sagerne omkring Brent Spar og Nigeria lærte os, at vi bliver nødt til at se på os selv, som vores kunder, medarbejdere og andre stakeholdere ser på os. Det er det bedste, der er sket for os nogensinde, sagde Mark Wade fra Shell Internationals Social Accountability team på konferencen. Åbenhed er en stærk konkurrenceparameter Langt om længe har danske politikere og embedsmænd nu besluttet sig for at revidere og modernisere den danske årsslovgivning, så den svarer mere til nutidens krav. Derfor er der nu sat et udvalgsarbejde i gang, som ventes at tage nogle år, før politikerne kan vedtage de nye regler. Men allerede inden arbejdet er begyndt, er lovgiverne blevet overhalet af det mangesidede pres, der retter sig imod det traditionelle års. En af de væsentligste drivkræfter er, at den teknologiske udvikling har gjort verden langt mere gennemsigtig. Politiske forbrugere, leverandører, medarbejdere, institutionelle investorer og andre stakeholdergrupper er blevet nye magtfulde sbrugere. Globali- Nr november

2 Figur 2: Det grundlæggende er opfyldelsen af de internationale standarder for det finansielle. seringen stiller krav om minimumsstandarder og et fælles sprog, hvis kommunikationen til nye aktionærer, nye forretningspartnere, nye nøglemedarbejdere m.v. skal være effektiv. Erkendelsen af, at den fremtidige værditilvækst især vil komme fra service- og udviklingsbaserede virksomheder, gør de hidtidige metoder til opgørelse af virksomhedens værdier mere eller mindre ubrugelige m.v. Se figur 1. Helt konkret betyder det, at følgende hovedkrav vil blive stillet til virksomhedernes eksterne er i fremtiden:! De skal opfylde en række minimumsstandarder, så de kan læses og sammenlignes overalt i verden.! De skal kunne tilfredsstille og læses af stakeholdergrupper som kunder, medarbejdere, leverandører m.v.! De skal afspejle helt nye immaterielle værdier - heriblandt intellektuel kapital.! De skal afspejle virksomhedens performance over for bløde værdier, der ligger ud over de traditionelle økonomiske værdier.! De skal kunne behandles elektronisk. Helt overordnet er åbenhed og synlighed blevet en konkurrenceparameter - så det drejer sig ikke om at skjule, men om at udstille mest muligt. Stor forskel på skvaliteten i Danmarks største virksomheder De nye udfordringer vil naturligvis ikke være lige store for alle virksomheder. Den store, børsnoterede internationale servicekoncern står over for betydeligt større forandringer end den lille, familieejede og lokale entreprenørvirksomhed. Svaret på de mange udfordringer Stigende kompleksitet Miljøpåvirkning Stakeholderværdier Immaterielle værdier (f.eks. Intellektuel kapital) Internationale sstandarder Det sociale og etiske Det grønne Det finansielle Hertil kommer, at nogle af udfordringerne virker mere basale og påtrængende end andre. De kan rangordnes, som det fremgår af figur 2. Alle internationalt orienterede virksomheder bør hurtigst muligt indrette sig efter de gældende internationale sstandarder (IAS). Uden dette kan de danske finansielle er ikke forstås og sammenlignes internationalt. På konferencen oplyste den kommende formand for den internationale skommite, IASC, statsautoriseret revisor Stig Enevoldsen, at der formentlig til januar 1999 vil ligge et sæt af kernestandarder færdig, som formentlig vil give adgang til alle væsentlige internationale aktiebørser. På et afgørende punkt forestår der et særdeles kompliceret udviklingsarbejde for standardsætterne. Det drejer sig om værdiansættelsen af de immaterielle værdier. Microsoft er det klassiske eksempel på, at det ikke er maskiner og bygninger, men de ansattes hjernekapital, der er afgørende for tidens mest succesrige virksomheders samlede værdier. Af forsigtigheds-hensyn åbner den danske årsslovgivning ikke megen plads til den form for værdier. Men for øjeblikket arbejder både IASC og en række virksomheder med at finde metoder og standarder til at opgøre de immaterielle værdier, som også kan være varemærker, forskningsresultater m.v. Det er særdeles vanskeligt. Men indtil der findes en bredt accepteret løsning, kan det anbefales, at der oplyses så meget som muligt om de immaterielle værdier i ernes noter og årsberetning. Næste trin i pyramiden drejer sig om de grønne er. Flere og flere danske 2 Nr november 1997

3 virksomheder laver selvstændige, teknisk detaljerede og meget omfattende miljøer. Men det vigtigste er, at status over miljøforholdene udvikles på en række områder, så miljøet så vidt muligt behandles på samme måde som de økonomiske forhold. Endelig tyder meget på, at der i fremtiden vil blive lagt mere og mere vægt på virksomhedernes sociale og etiske værdier, som f.eks. menneskerettigheder og omsorg for svage medarbejdere, der ligger ud over den klart økonomiske udvikling. Det er ikke længere tilstrækkeligt at leve op til hovedaktionærens traditionelle krav om størst mulig indtjening. Nu stiller andre stakeholdere som kunder, medarbejdere, leverandører, lokalsamfundet m.v. også krav. Det virker helt uoverskueligt for mange virksomhedsledere. Men efterhånden er der udviklet helt konkrete metoder til at afspejle virksomhedernes performance i forhold til sociale og etiske værdier. Koncerngoodwill største svaghed i danske er Mandag Morgen har gennemgået de seneste offentliggjorte årser for Danmarks 100 største virksomheder. Dels for at få et overblik over sstandarden i toppen af dansk erhvervsliv. Dels for at rate de enkelte virksomheders informationsperformance. Konklusionen er, at der er særdeles stor forskel på skvaliteten i de enkelte virksomheder. Se også den efterfølgende artikel. Men generelt er de to største problemområder i Danmarks 100 største virksomheders saflæggelse behandlingen af koncerngoodwill og finansielle instrumenter, viser Mandag Morgens analyse. Begge områder åbner op for betydeligt slør i erne. Se figur 3. Figur 3: Behandlingen af koncerngoodwill og finansielle instrumenter giver den største elastik i danske er. Forekomne mangler i virksomhedernes er Betydelige talmæssige konsekvenser Ubetydelige talmæssige konsekvenser! Koncerngoodwill! Finansielle instrumenter - postering! Udskudt skat! Værdipapirer - værdiansættelse! Varelagre - IPO-indregning! Finansielle instrumenter - politisk! Forskning og udvikling - beskrivelse! Leasing - beskrivelse! Miljøbeskrivelse! Lånevilkår! Oversigt over potentielle risici! Segmentoplysninger! Transaktioner mellem afhængige parter! Igangværende arbejder! Valutaforhold - værdiansættelse! Valutaforhold - kurstab/gevinst! Værdipapirer - kurstab/gevinst! Pengestrømsanalyse Ifølge de internationale sstandarder skal koncerngoodwill opstået ved køb af andre virksomheder aktiveres og afskrives over typisk 5-20 år. Det er implementeret i den nationale slovgivning i stort set alle lande - med undtagelse af Danmark og Storbritannien. Den specielle danske lovgivning er hovedårsagen til, at 54 af Danmarks 100 største virksomheder nedskriver koncerngoodwill direkte over egenkapitalen - i direkte modstrid med alle internationale henstillinger. Denne specielt danske metode gør det vanskeligt at sammenligne danske er med f.eks. internationale konkurrenter. Typisk betyder den manglende aktivering og afskrivning af koncerngoodwill, at overskuddet bliver forbedret, mens soliditeten til gengæld bliver dårligere. Konsekvenserne er særdeles markante. Fem af Danmarks største virksomheder, Danisco, Sophus Berendsen, FLS, Carlsberg og Falck, forøgede således sidste år deres samlede overskud med knap én milliard kr. - blot fordi de anvendte den specielle danske behandling af koncerngoodwill, som snart ventes at blive forbudt i Danmark. Vigtige strategiske oplysninger udelades Af andre store problemer - som er meget udbredte, og som kan have stor talmæssig Nr november

4 betydning for opgørelsen af indtjeningen - er udskudt skat. Her overholder ca. en tredjedel af virksomhederne endnu ikke kravet om, at den udskudte skat skal afsættes fuldt ud i et. Mange opgør heller ikke værdipapirer til markedsværdi i balancen i overensstemmelse med den internationale snorm. Det kan hænge sammen med, at markedsværdien er i konflikt med det forsigtighedshensyn, som den danske årsslov lægger op til. Derimod er der ikke så mange acceptable forklaringer på, at hele 40 af de 100 analyserede virksomheder ikke opgør deres varelagre inklusive de indirekte produktionsomkostninger, sådan som også de danske svejledninger lægger op til. De alvorligste mangler er naturligvis dem, der har markant betydning for opgørelsen af overskud, egenkapital m.v. Men derudover svækker det også mange af de store danske vikrsomheders er, at de ikke indeholder meget væsentlige strategiske oplysninger, som de internationale snormer lægger op til. Det drejer sig især om følgende:! Forskning og udvikling: Mange lever ikke op til kravet om, at disse aktiviteter skal beskrives i beretningen.! Leasing: Beskrives ofte kun helt summarisk i en note - uden at der redegøres for, om der er tale om finansiel eller operationel leasing, som skal behandles vidt forskelligt i et.! Lånevilkår: Kun meget få beskriver de forskellige lånekategorier med vilkår, rente, løbetider m.v.! Potentielle risici: Beskrives som oftest spredt over hele et. Men fremtidens skrav er, at de vigtigste potentielle risici beskrives systematisk i en samlet oversigt.! Segmentoplysninger: Et vigtigt redskab til en nærmere analyse af virksomhedens indtjeningsbonitet, som er udeladt i mere end to tredjedele af de analyserede virksomheder.! Transaktioner mellem afhængige parter: Skal altid foregå til markedsværdi. Men uanset om transaktionerne forekommer, skal det nævnes i et. Det har 80 ud af de 100 analyserede virksomheder undladt. Papiret på vej ud Mange mener, at de i forvejen bugnende årser vil blive totalt ulæselige og dermed ubrugelige, hvis de nu også skal indeholde den nye strøm af oplysninger. Men her er hjælpen på vej. Meget tyder nemlig på, at det kendte års på glitterpapir er på vej ud. I løbet af de næste fem år vil de fleste store virksomheder udforme deres eksterne elektronisk, så det kan læses af alle over hele verden på internettet. I Danmark har Hoffmann & Sønner taget føringen, men flere er på vej. Det elektroniske giver bl.a. mulighed for, at virksomhederne kan lægge ubegrænsede mængder af bruttooplysninger ud på nettet, så brugerne selv kan sortere netop de oplysninger fra, der specielt har deres interesse. Det vil ske ved, at virksomheden selv eller andre udbyder specielle udtræksskabeloner for den etiske investor, den cash-flow-orienterede investor, myndighederne, medarbejderne m.v. Den elektroniske form vil give helt uanede muligheder for mængden af oplysninger i et, dynamikken over tid, præsentationen og udbredelsen. Dermed vil virksomhederne være bedre i stand til at leve op til de meget store udfordringer, som fremtidens under alle omstændigheder skal leve op til. En guideline til det såkaldt fremtidssikrede finansielle, som opfylder alle forventede krav til det finansielle frem til år 2001, findes i notatet Mandag Morgen Rating 97, som kan rekvireres ved henvendelse til Mandag Morgen. 4 Nr november 1997

5 Regnskabsprisen 2001 Mandag Morgen har indstiftet en ny spris - en pris, der skal hædre virksomheder, som har tilpasset sig fremtidens informations- og kommunikationskultur. Derfor hedder den Regnskabsprisen 2001 og planlægges uddelt første gang i Formålet med prisen er ikke blot at sætte fokus på frontløbervirksomheder inden for saflæggelse. Den har langt videre perspektiver, nemlig at lægge op til en markant nyvurdering af årsets betydning og udformning. Platformen for projektets lancering var derfor også sidste uges konference over temaet Regnskabsprisen 2001 og de krav, der her blev formuleret om ernes frentidige udformning og rolle. Projektet er etableret som et samarbejde mellem Huset Mandag Morgen, det internationale revisionsfirma Ernst & Young samt et af landets største og mest ekspansive firmaer inden for markeds-, reklame- og konceptudvikling, Kunde & Co. Formålet med projektet kan sammenfattes i to punkter: For det første at udarbejde forslag til, hvordan det kendte års kan videreudvikles og tilpasses de krav, som virksomhederne skal efterleve i fremtiden - det være sig de krav,! som den samlede kreds af stakeholdere (interessenter) kan forudses at stille.! som er en naturlig konsekvens af en ny global kommunikationskultur: Krav om en løbende, dynamisk og fintmasket viden om virksomheders udviklingspotentiale m.v.! som moderne teknologi gør det naturligt at stille. For det andet at identificere virksomheder, der er frontløbere inden for strategisk kommunikation og kan tjene som inspirationskilder for andre virksomheder og for udviklingen af Regnskabsprisen Af formålsparagrafferne for prisen fremgår, at der forestår et ikke ubetydeligt analyseog udvikingsarbejde for at kunne nå frem til uddeling af en spris, der kan række ind i næste årtusinde. Det handler nemlig først og fremmest om at kunne beskrive, hvordan fremtidens overhovedet kommer til at se ud, og hvilken rolle det skal spille. Derfor er flere parter også gået sammen om opgaven og vil ydermere inddrage en række andre instanser undervejs for at kunne trække på flest mulige interessenter og den bredest tænkelige kompetence. Sammensætningen af initiativgruppen reflekterer også bredden i opgaven. Fremtidens er skal andet og mere end give et øjeblikkeligt økonomisk retvisende billede af virksomhedens situation. De skal reflektere hele den strategi, de værdier og den filosofi, der ligger bag den enkelte virksomheds udvikling. Derfor henvender de sig også til langt bredere kredse - til samtlige virksomhedens stakeholdere. Og gør det i en form, som er tilpasset fremtidens informationsteknologiske muligheder. Det i sig selv indebærer et farvel til det velkendte glittede og smukt trykte års. Nogle af hovedfaserne i udviklingen af Regnskabsprisen 2001 er:! At kortlægge nationale og internationale erfaringer med alternative saflæggelser. Planen er at gennemføre en analyse af udviklingen, både hvad angår indhold og form i fremtidens er.! At etablere et internationalt forum for erfaringsudveksling. Ideen med dette forum er at inddrage så mange internationale erfaringer som muligt. Omstillingen af årset til helt nye krav og vilkår har international interesse og er et projekt, der arbejdes med overalt i verden. Derfor er det vigtigt at være opdateret om internationale resultater og erfaringer og inddrage dem i projektet.! At samle en national kreds af interessenter med henblik på at inddrage danske behov og erfaringer i projektet. Der er tale om en dansk spris. Derfor er det vigtigt at drøfte den med nationale aktører og eksperter og inddrage deres vurderinger og forventninger.! At udvikle konkrete modeller for en udvidet/dynamisk srapportering. Hele projektet skulle gerne munde ud i praktiske forslag eller ideer til, hvordan fremtidens skal udformes - indholdsmæssigt og formsmæssigt. Det er en betingelse for overhovedet at kunne identificere relevante prismodtagere. Det første resultat af dette arbejde planlægges præsenteret til efteråret Men når projektet har titlen Regnskabsprisen 2001, dækker det også over, at der er tale om en proces, der gradvist vil udvikle sig de kommende år. Den årlige prisuddeling vil illustrere stadierne i udviklingen frem mod et helt nyt skoncept. Nr november