Ansøgningen sendes elektronisk til: eller
|
|
- Christina Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: eller Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen indsendes. Rammerne for Danske Naturparker Kriterier Mærkningsordningen består af 10 kriterier. Kriterierne skal sikre, at rammerne for naturparken er på plads samt sørge for, at naturparken har et naturgrundlag og en størrelse, der berettiger udpegningen som naturpark under Danske Naturparker. Kriterierne er fælles krav til alle mærkede naturparker uanset hvilke naturtyper de indeholder, hvilken kulturarv der findes i området og hvilke muligheder, der findes for friluftsliv. Ansøgningsfrist: Der er ansøgningsfrist til Danske Naturparker to gange årligt: 1. marts og 1. september. Fristen for første ansøgningsrunde er dog rykket frem til den 1. oktober Naturparkplan: Kriterium nr. 10 stiller betingelse om en naturparkplan og er udvidet med nogle specifikke krav til indholdet og kvaliteten af planen under kategorierne natur, friluftsliv, kulturarv, formidling samt land- og skovbrug. For at opnå mærkning skal samtlige 10 kriterier være opfyldt og Naturparkkomiteen skal godkende naturparkplanen. Det gælder helt overordnet i Danske Naturparker: Inden mærkning I ansøgningen til Danske Naturparker skal naturparken sandsynliggøre, at de projekter, der er planlagt og beskrevet i naturparkplanen, vil forbedre naturkvaliteten, kulturmiljøet og friluftslivet i naturparken. Efter mærkning Naturparkerne skal kunne dokumentere forbedret naturkvalitet, kulturmiljiø og friluftsliv efter hver mærkningsperiode - også på dele af de arealer der ikke er karakteriseret som beskyttede. 1
2 Naturparkplanen er det instrument, der skal sikre udviklingen og kvaliteten af den enkelte naturpark. Det er i bedømmelsen af kvaliteten af naturparkplanens indhold, at Danske Naturparker vil gøre en forskel for natur, friluftsliv, kulturarv og formidling. Kravene til naturparkplanen findes i vejledningen: Danske Naturparker - Hvordan kommer vi i gang?, der kan hentes på hjemmesiden. Ansøgningsprocedure Ansøgningen til Danske naturparker skal indsendes af den eller de kommuner, som er ansvarlige for naturparken. Naturparkansøgere skal indsende et udfyldt ansøgningsskema samt vedlægge en naturparkplan eller et offentliggjort forslag til naturparkplan. Naturparkplanen skal udarbejdes efter de anvisninger, der er givet af Danske Naturparker. Det kan under alle omstændigheder anbefales, at man går i dialog med Friluftsrådet, før naturparkplanen vedtages endeligt. Ansøgningsskemaet udarbejdes, så det tydeligt fremgår, hvorvidt alle 10 kriterier er opfyldt. Naturparkerne skal hvert år sende en kort statusrapport til Danske Naturparker. Statusrapporten følges op med et besøg til naturparken. Væsentlige afvigelser fra planerne i mærkningsperioden skal godkendes af Danske Naturparker. Pilotparkansøgere skal sandsynliggøre, at de (indenfor en 5-årig periode) vil kunne opfylde alle 10 kriterier og have udarbejdet en naturparkplan. Genansøgning efter mærkningens udløb Før en naturpark kan mærkes på ny, skal det dokumenteres, at de projekter der var planlagt for igangværende mærkningsperiode, rent faktisk er gennemført. Naturparken skal kunne dokumentere en forbedret naturkvalitet efter hver mærkningsperiode - også på dele af de arealer, der ikke er karakteriseret som beskyttede jævnfør kriterium nr. 1. Efter hver mærkningsperiode kontrollerer Danske Naturparker, hvorvidt de beskrevne projekter er gennemført. Desuden skal der udarbejdes en ny naturparkplan for den kommende mærkningsperiode. Naturparkplanen skal godkendes af Nationalkomiteen. Der er her tale om en plan, der beskriver nye målsætninger og dertilhørende projekter for en periode på 5 år. Når de langsigtede mål for naturparken er opfyldt efter x-antal mærkningsperioder, vil det være op til Naturparkkomiteen og naturparken at vurdere, om der er behov for flere udviklingsprojekter eller om naturparken har nået en passende standard. Der er igen tale om en specifik vurdering af den enkelte naturpark, frem for en absolut fælles standard for alle naturparker i mærkningsordningen. Bedømmelse af ansøgningerne Naturparkerne skal beskrive hvordan de, efter en mærkningsperiode vil have forbedret naturkvaliteten i naturparken. Hvordan dette rent faktisk skal gøres, er afhængig af det udgangspunkt, naturparken har. Her er der altså tale om individuelle krav til naturparkerne. Denne fase stiller høje krav til Nationalkomiteen og sekretariat, der skal vurdere, om naturparken er ambitiøs nok. Den nationale naturparkkomite også kaldet nationalkomiteen - skal godkende naturparkplanen baseret på de krav som Danske Naturparker stiller til udarbejdelsen. Nationalkomiteen vil specielt skulle forholde sig til de i planen beskrevne projekter for den kommende mærkningsperiode indenfor kategorierne natur, friluftsliv, kulturarv og formidling. 2
3 Nationalkomiteens vurdering foretages med udgangspunkt i statusbeskrivelsen for naturparken samt de langsigtede mål for hver kategori som beskrevet i naturparkplanen. Inden ansøgningerne forelægges Nationalkomiteen, vil sekretariatet sørge for en ekspert screening af ansøgningerne, hvor det vurderes nødvendigt, for på den måde yderligere at sikre kvaliteten af det indsendte materiale og i særdeleshed af de projekter, der er planlagt i planperioden. Der skal altså være en sammenhæng mellem statusbeskrivelse, langsigtede mål og kortsigtede mål samt de projekter, der er planlagt i planperioden. En naturpark kan først opnå ny mærkning, når den kan dokumentere en forbedret naturkvalitet og når de projekter, der var planlagt for mærkningsperioden, er gennemført. Nationalkomiteens sammensætning vil kunne findes på hjemmesiden Motivering af ansøgning Friluftsrådet ser gerne at ansøgningen motiveres. Her er der mulighed for at inddrage argumenter som ikke passer ind under de øvrige felter i ansøgningsskemaet. Kortmateriale Kortmateriale skal tydeligt vise afgrænsning, potentielle udvidelsesmuligheder, samt en oversigt over beskyttet og fredede arealer. Vurdering af ansøgningen Udvælgelsen tager afsæt i kriterierne samt indholdet af naturparkplanen og de målsætninger denne beskriver. Mærkningsperiode En mærkningen som naturpark gives for 5 år adgangen. Skulle naturparken i løbet af mærkningsperioden ophøre med at opfylde kravene i Danske Naturparker fratages mærkningen. Pris Mærkning koster kr. om året for både naturparker og pilotparker. Prisen inkluderer 2 årlige seminarer, deltagelse i udviklingsprojekter og tværgående programmer, adgang til brug af logo samt skilte- og designmanual, national markedsføring af mærkningsordningen, m.m. Se også vejledningen: Danske Naturparker Hvordan kommer vi i gang? Den ligger på hjemmesiden Tjekliste for ansøgere Naturparker Naturparkplan Kortmateriale Udfyldt ansøgningsskema Dokumentation for at kriterierne nr er opfyldt, Beskrivelse af langsigtede og kortsigtede målsætninger og tilhørende aktiviteter/projekter, for natur, friluftsliv, kulturarv, og formidling Budget og finansieringsplan for den 5-årrige mærkningsperiode Pilotparker 3
4 Projektbeskrivelse (opbygget efter naturparkplanskabelonen) Procesbeskrivelse (hvordan vil man arbejde for at opfylde alle kriterier? Hvad er processen for udarbejdelse af naturparkplan) Tidsplan Kortmateriale Udfyldt ansøgningsskema Dokumentation for, at kriterierne nr. 1-7 er opfyldt (se bemærkninger til kriterierne 2, 5 og 6). En beskrivelse af områdets status og potentiale indenfor natur, friluftsliv, kulturarv og formidling. Et budget og en finansieringsplan for pilotparkperioden. Ansøgningsskema Danske Naturparker Kommune(r): Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Middelfart Kommune Kontaktperson(er): Betinna Andreasen Tlf: Klik her for at angive tekst. Adresse: Betinna.andreasen@middelfart.dk Mobil: Industrivej 3a, 5500 Middelfart Projektnavn: Naturpark Lillebælt Evt. samarbejdspartnere/kommuner: Fredericia Kommune, Middelfart Kommune, Kolding Kommune og Destination Lillebælt med over 60 erhvervspartnere Beskriv hvilke projekter og aktiviteter, der vil blive gennemført indenfor mærkningsperioden: Naturpark Lillebælt er et projekt udviklet af de tre kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart, som samlet rummer en omfattende række større og mindre projekter, som alle lever op til intentionerne i mærkningsordningen for naturparker i Friluftsrådet. Enkelte projekter er ganske store og omfattende. Andre er langt mindre og afgrænsede. Nogle projekter er funderet lokalt i hver af de respektive kommuner Fredericia eller Kolding eller Middelfart, mens andre er tværgående og nyskabende projekter. Samlet rummer Naturpark Lillebælt projekter og aktiviteter på indeværende tidspunkt for 113 mio. kr. over de næste 5 år. Det væsentlige projekt i projektet er at vi tager bedre vare på naturen, samtidig med at vi forbedrer tilgængeligheden samt løfter formidlingen af samme, både i under over overfladen i Lillebælt. Derfor rummer Naturpark Lillebælt projekter, som direkte tager sigte på at skabe mere natur eller forbedre den. Andre projekter er infrastrukturelle og kommunikative og har til formål at få flere lokale og tilrejsende ud at opleve Lillebælts unikke natur. Det skal naturligvis ske bæredygtigt, og heri ligger også et væsentligt 4
5 aspekt for ansøgere og partnere bag projektet, hvilket vil sige, at det hele skal være til at leve af og leve med. Turisme- og erhvervsfremme er fuldt integreret, da mere natur og bedre natur fremadrettet forudsætter investeringer og driftsmidler, som skal komme fra en øget omsætning fra især turisme- og oplevelseserhvervene. Naturpark Lillebælt skal stimulere skabelse af nye outdoor-virksomheder samt øge omsætningen i eksisterende virksomheder. Sådanne projekter indgår også. Nogle projekter er strengt specialiserede, mens andre i høj grad inddrager frivillige og lokale aktører. Ja, nogle projekter forudsætter det lokale bidrag. Naturpark Lillebælt er fra starten tænkt som en bottom-up tilgang til naturudvikling, hvor vi starter med det som interessenterne kan enes om, herunder lokale borgere, landbrugere, fiskere, turismefolk, kommuner m.fl. Projekternes målsætninger er realistiske. Kun derigennem kan vi sikre fortsat lokal politisk, privat og erhvervsmæssig opbakning. Implicit kræver det sikker borgerinddragelse og accept. Opbygningen af Naturpark Lillebælt på tværs af tre kommuner og på tværs af farvandet Lillebælt er i sig selv nyskabende for kommunerne, men i særdeleshed også for borgerne i området. Det er et projekt i sig selv at få jyder og fynboer til at føle den samme stolthed over Lillebælt. Naturpark Lillebælt er dermed også et ambitiøst kulturelt projekt i projektet, som skal bidrage til at forsyne Lillebælt med en positiv identitet, der sender klare billeder for lokale og tilrejsende. Når vi gør Lillebælt mere kendt og elsket, sikrer vi samtidig at vi alle passer bedre på Lillebælt fremover. De konkrete projekter fremgår af projektplanen, se venligst denne. Områdets størrelse (hektar): Naturpark Lillebælts udkast til den geografiske afgrænsning rummer hektar i samlet arealstørrelse. Kort beskrivelse af naturparken: Beskrivelsen redegør for det der er med til at gøre Lillebælt-området til et helt enestående sted med en fantastisk tør og marin natur og geologi og redegør i mindre grad for de menneskeskabte aktiviteter som også i høj grad er med til at gøre Lillbælt-området til et meget levende og spændende sted at være. I Naturpark Lillebælt er der helt særlige geologiske, marine og naturmæssige forhold, der sammen skaber et miljø, der kun findes meget få steder i verden. Lillebælt er et særpræget havområde der er forbundet med det brakke farvand Østersøen og det salte Kattegat. Fra Østersøen transporteres årligt 40 milliarder m3 vand gennem Lillebælt. Med en bredde på mindre end 1 km ved Snævringen, bevirker det, at strømmen i Lillebælt er den kraftigste i de indre danske farvande. Bunden holdes dermed fri for løst materiale, og Lillebælt har derfor en hård bund, som er sjældent i de indre danske farvande. Vanddybden i Lillebælt varierer med dybder nedtil 80 meter, som er den største vanddybde i de indre danske farvande. Det, at det salte vand fra Kattegat og det mere ferske vand fra Østersøen mødes i Lillebælt, betyder at vandet oftest et lagdelt, hvor det tungere salte vand er ved bunden og det ferske vand ligger øverst. Disse to vandmasser bevæger sig frem og tilbage i bæltet og skaber sammen med de store vanddybder, den hårde bund og stærke strøm unikke levebetingelser for planter og dyr, som ikke findes så veludviklet andre steder i de indre danske farvande, eksempelvis for marsvin, hvor verdens største og tætteste koncentration af marsvin findes her i Lillebælt. En del af området er udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Lavvandede bugter, rev og 5
6 kystlaguner udgør en del af det særlige havområde. I kystområderne er der mange forekomster af kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær, med sjælden flora, fauna og fungi. Karakteristisk for området er de mange kystlaguner samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Lillebælt er et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder. Levestederne er tilstrækkeligt store og rummer gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder. Det fredede og internationale naturbeskyttelsesområde Røjle Klint har en særegen geologi, hvor jordbunden består af plastisk ler. De naturlige kystpartier har en fri dynamik uden nyetablering af kystbeskyttelse. Her findes bl.a. kalkholdige og sure overdrev, samt kilder med gode betingelser for sjælden flora. Bæltet har synlige aflejringer fra tre istider, men er især formet af Lillebælt gletcheren, hvis randmoræne ved Skamlingsbanken har en højde på 113 m. Under isen har smeltevandet udgravet flere tunneldale, som nu udgør Kolding og Haderslev fjorde og Hejls Nor. Kystlandskaberne er kuperede og især på Fynssiden kun spredt bebyggede, præget af store herregårde. Langs kysten findes mange småskove, og i de mere kuperede områder opleves græsningsarealer, hvor dyr plejer landskabet og den særlige flora og fauna. Kysterne langs Lillebælt er blevet påvirket af strøm og bølgeslag og står med stejle, eroderede klinter f.eks. Trelde Næs med en lang strækning med klinter med konstante nedskridninger, vældprægede skredteresser mv., der giver et højest særegent naturindhold. Skovområderme omkring antages at have været til siden istiden og rummer rig flora og unik fungi. Der er bl.a. fundet over 50 udryddelsestruede, sårbare eller sjældne svampe. Klinterne har stor international forsknings- og undervisningsmæssig værdi, som et komplet men sjældent eksempel på udviklingen af en kyst. Nogle af klintprofilerne tjener som referenceområde for Nordsø-områdets aflejringstyper, der kun få steder er tilgængelige på land. Det er et af de få steder i Danmark, hvor konvergerende feddannelse finder sted. Afslutningsvist kan det nævnes, at der i Lillebælt-området bor omkring mennesker, og der er et rigt foreningsliv og friluftsliv med blandt andet marsvinelaug og marine friluftsforeninger. Hertil er der en stor og meget spændende kulturhistorie for området med store kulturarvsværdier som bl.a. Fredericia som fæstningsby og 1. by med religionsfrihed, Hindsgavlhalvøen med engvandingsanlæg og slotsruin samt Skamlingsbanken, som skal til at gennemgå et større restaurerings- og udviklingsforløb. Disse og mange flere kulturarvsværdier og fortidsminder vil blive synliggjort og formidlet gennem Naturpark Lillebælt. Den beskrevne natur, geologi, kulturarv og friluftlivet udgør og favnes af Naturpark Lillebælt. Destination Lillebælt er etableret mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner som platform for udvikling af den bæredygtige turisme, hvor der tages afsæt i bæredygtig tematurisme, som bl.a. bruger natur- og kulturressourcerne i Naturpark Lillebælt som platform til udvikling af aktiviteter som cykling, fiskeri, havkajak og naturformidling. Det giver en platform for fremtidigt turismefremme og erhvervssamarbejde i Naturpark Lillebælt. Herudover forventes det, at flere af Destination Lillebælts projekter vil indvirke positivt på naturen og kulturarven i forhold til forbedring og synligørelse af denne. Natur (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): 6
7 Langsigtet målsætning: Den marine og landskabelige natur styrkes og synliggøres i samarbejde med virksomheder, organisationer, institutioner, borgere og lodsejere. Kortsigtede målsætninger: Der udarbejdes en overvågningsplan for genoprettet, restaureret eller plejet natur. Der udvikles en 5-årig naturparkplan. Muligheden for udvikling af tværkommunale plejeplaner for naturområder og arter i Naturpark Lillebælt undersøges. Muligheden for etablering af stenrev i Lillebælt undersøges med henblik på forbedring af biodiversiteten og vandkvaliteten i Lillebælt. Udvalgt natur i Naturpark Lillebælt genoprettes, restaureres og plejes. Der indgås grønne partnerskaber med frivillige, organisationer, virksomheder, brugere og lodsejere med henblik på at forbedre naturen i Naturpark Lillebælt. I samarbejde med dagrenovation, forbrændingsanlæg, tekniske forvaltninger m.fl. igangsættes frivillighedsinitiativer, hvor grupper fra foreninger, institutioner, organisationer og frivillige generelt udfører naturforbedrende projekter som f.eks. oprydning langs strande, udlægning af gydegrus mv. Aktiviteterne og tidsplanen fremgår af bilag 1. Friluftsliv (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Lansigtet målsætning: Friluftslivet til vands og til lands styrkes, tilgængeliggøres, synliggøres og motiverer flere lokale og turister til at dyrke sunde friluftsaktiviteter og få nye oplevelser. Kortsigtede målsætninger: Den maritime og landbaserede rekreative infrastruktur kortlægges, synliggøres og sammenhængen forbedres. Der planlægges forbedringer af muligheden for maritime friluftsaktiviteter i Naturpark Lillebælt. Støttefaciliteterne til friluftsaktiviteter forbedres og synliggøres. Adgangsforhold for bevægelseshæmmede og andre med nedsatte funktioner kortlægges, og der 7
8 planlægges tiltag for forbedring af adgangsforhold til natur og faciliteter. Der skabes dialog med friluftsorganisationer med henblik på at afdække muligheder for fremtidig samarbejde. Der skabes dialog med Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner om muligheden for at udvikle og realisere initiativer for udvikling af folkesundhed f.eks. med forkus på stressramte og psykisk belastede personer. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Formidling (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Lansigtet målsætning: Den eksisterende formidling af Lillebælt-området styrkes og synliggøres for borgere og turister, hvilket skaber værdsættelse for bl.a. naturen og giver lyst til at passe på naturen og komme igen. Kortsigtede målsætninger: Et tværkommunalt formidlingsteam nedsættes håndtering af formidlingsopgaven i Naturpark Lillebælt, herunder afdækning af eksisterende formidlingsindsats i Lillebælt Naturpark samt koordinering og udvikling af formidling. Der udvikles i samarbejde med Destination Lillebælt kortguides med rekreative områder, ruter og faciliteter i Lillebælt Naturpark baseret på princippet om visitor management. Der udarbejdes i samarbejde med Destination Lillebælt en kommunikationsplatform med logo og grafisk identitet, som et led i at skabe Lillebælt Naturparks identitet og image. En arbejdsgruppe bestående af virksomheder, organisationer og forvaltninger skal bidrage til udvikling af nye formidlingstiltag og produkter inden for natur, kulturarv, friluftsliv og sundhed i Naturpark Lillebælt i samarbejde med Destination Lillebælt. Lillebælt Naturparks formidlings- og markedsføringsopgaver udarbejdes sammen med Destination Lillebælt Der udarbejdes en plan for etablering af formidlingscentre og formidlingssteder som indgang til Lillebælt Naturpark, som herefter udføres. Planen skal sikre sammenhængende og synlig formidling. Der udvikles en hjemmeside om Lillebælt Naturpark, og der anvendes sociale medier i 8
9 dialogbaseret kommunikationsform f.eks. Facebook, Instagram eller andre. Aktiviteterne og tidsplanen fremgår af bilag 1 Kultur (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Langsigtet målsætning: Den kulturhistoriske arv bevares, og de omkringliggende forhold og muligheder udvikles og forbedres for besøgende. Kortsigtede målsætninger: Der igangsættes en identificeringsproces og synliggørelsesproces af de primære kulturhistoriske undervandsfund som et led i at sikre, at Lillebælts marine kulturhistorie er velafdækket og synlig. Der arbejdes for at sammenkæde kulturhistoriske spor gennem rutesystemer med tilhørende formidling. Der igangsættes initiativer til frivillig pleje af kulturhistoriske arv og omkringliggende rekreative arealer. Kulturinstitutioner, museer, kulturforvaltninger og kulturhistoriske foreninger inddrages i arbejdet og formidlingen af den marine og landskabelige kulturhistoriske arv. Der udarbejdes en plan for, hvordan Naturpark Lillebælt kan bidrage til bevarelsen af fiskeriets kulturhistorie ved Lillebælt. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Erhverv (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): 9
10 Langsigtet målsætning: Naturpark Lillebælt skal bidrage til nye bæredygtige erhvervsmuligheder og arbejdspladser. Herunder arbejdes der for, at erhvervslivet bidrager til at forbedre naturen, miljøet, friluftslivet og oplevelsesmuligheder. Kortsigtede målsætninger: Lillebælt Naturpark skal indgå partnerskaber med erhvervet om støtte og opbakning til natur-, kulturhistoriske-, formidlings- eller friluftsprojekter mod en profilering af virksomheden. Erhvervet inddrages i udviklingen af friluftsaktiviteter samt rute- og stisystemer i Lillebælt Naturpark. Iværksætterinitiativer, erhvervsråd m. fl. Inddrages i skabelsen af nye virksomheder og iværksættermuligheder, der bidrager til opfyldelsen af Naturpark Lillebælts formål. Der tages kontakt til fiskerierhvervet med henblik på samarbejde om afsætningsmuligheder for fisk fanget ved skånsomt fiskeri. Landbrugsorganisationerne kontaktes med muligheden om at indgå i et samarbejde om udvikling af oplevelsesmuligheder (gårdbutik, Bed and Breakfeast, mv.). Det undersøges, om en naturparkmærkning kan udarbejdes som et samarbejde mellem erhvervet og Naturpark Lillebælt til at markedsføre virksomheders lokale produkter som f.eks. føde- og drikkevarer, friluftsaktiviteter mv. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Turisme (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Langsigtet målsætning: Der skabes i samarbejde med Destination Lillebælt bæredygtige aktiviteter, oplevelser og formidling med høj tiltrækningskraft i samarbejde med turismeerhvervet. Kortsigtede målsætninger: Friluftsaktiviteter og naturoplevelser udvikles, synliggøres og formidles til turisterne i forlængelse af eksisterende og nye initiativer fra Destination Lillebælt 1, for at give turisterne de bedste naturoplevelser. 1 Destination Lillebælt har særligt fokus på aktiv ferie og tematiseret oplevelsesudvikling baseret på det maritime og områdets natur og kultur. 10
11 Der skabes et netværkssamarbejde mellem turismeaktører med henblik på at øge turisters brug af friluftstilbud. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Forslag til budget, samt finansiering (kan vedlægges som bilag): Størstedelen af projekterne og aktiviteterne i Naturpark Lillebælt er allerede finansieret, men projekter der knytter sig til udvilingen af Natupark Lillebælts identitet, er der ikke opstillet finansiering af, men her stiller Middelfart, Fredericia og Kolding Kommuner sammen med Destinaiton Lillebælt deres interne ressourcer til rådighed. Herudover er der nogle konkrete aktiviteter, der søges om støtte til fra forskellige fonde, hvilket er nærmere beskrevet i de vedlagte bilag. Blandt andet planlægges et større tværkommunalt formidlings- og tilgængelighedsprojekt, som der søges om finansiering til fra Nordea-fonden I bilag 2 findes budget og finansieringsplan for aktiviteterne og projekterne, som i første omgang inddrages i Naturpark Lillebælt og gennemføres inden for den 5-årige mærkningsperiode, såfremt Naturpark Lillebælt optages i Danske Naturparker. Kortmateriale (vedlægges som bilag): Kortbilag 1: Udkast til geografisk afgrænsning af Lillebælt Naturpark Kortbilag 2: Oversigtskort med beskyttede områder Motivering af ansøgning: Siden 1990 erne har der været flere tilløb at etablere en natur- eller nationalpark Lillebælt. Nu er tiden moden og rammerne anderledes, således har de tre kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart allerede har igangsat et strategisk turismesamarbejde og etableret Destination Lillebælt i marts 2013, som har til opgave at brande Lillebælt, udvikle den bæredygtige tema-turisme med afsæt i Lillebælt som oplevelsesramme. Derfor er det særdeles attraktivt, at Friluftsrådet stiller muligheden for en mærkningsordning til rådighed, som Naturpark Lillebælt meget gerne vil være den del af. Mærkningsordningen vil hjælpe os til at udvikle på Naturpark Lillebælt på en fremadrettet måde, foruden at give en forståelig, kommunikérbar ramme, samt give mulighed for at videndele og blive klogere sammen med andre naturparker, så vi sammen kan gøre det bedre. Herunder er det særdeles interessant for Naturpark Lillebælt, at der også tænkes i 11
12 internationale samarbejder, da vi næsten grænser op til Tyskland og forventer at igangsætte grænseoverskridende samarbejder med tyske og den sags skyld andre naturparker, gerne i samarbejde med Friluftsrådet og andre danske naturparker. Naturpark Lillebælt ser vi som en ramme, hvorunder der skal skabes mere natur og udvikles en bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Her bor mennesker i landets naturlige trafikknude punkt. Vi har blandt andet, som de eneste i Norden, et publikumsgrundlag på mere end 10 mio. mennesker indenfor 2,5 times kørsel i bil og tog. Det er vi meget opmærksomme på og vil derfor arbejde med at udvikle de rekreative oplevelses- og aktivitetsmuligheder for lokale og turister, herunder adgangsforhold for alle. I forvejen søger turister til Syddanmark primært med det formål at nyde naturen, være sammen med familien og være aktive med cykel, vandreture osv. Men turisme- og erhvervsfremme skal ske i en begavet symbiose med afsæt i de tre bundlinier for bæredygtighed: Der skal tages hensyn til jobskabelse, natur / miljø og den lokale kultur på én og samme tid. Lillebælt er et unikt, men måske også lidt overset, bælt- og fjordområde med tilhørende kyst- og landområder. Det agter vi at lave om på. Naturpark Lillebælt skal derfor favne det under og i vandet, på vandet og langs med vandet, fordi der internationalt set er en enestående sammensætning af natur, flora, fauna, landskab, kulturhistorie, geologi, som vi ønsker af værne om og synliggøre. Naturpark Lillebælt er også til vores kommende generationer, hvor vi vil efterlade en større og mere rig naturarv. Der findes kun et Lillebælt i verden. Det udløser nogle helt essentielle beskyttelsesbehov, som kun kan dækkes igennem en koordineret indsat. Her er det tværkommunale samarbejde og en naturparkmærkningsordning en vej frem til at løfte indsatsen til et nyt niveau. Samtidig kan en naturpark sætte fokus på den helt unikke og tilgængelige oplevelsesramme for lokale og tilrejsende, som findes i Lillebælts værdifulde natur. Naturparkmærkningen vil helt givet gøre det nemmere for os at forklare og formidle værdierne og sårbarhederne, således lokale borgere og turister forstår, hvorfor de skal passe på naturen, og så de selv ønsker at deltage aktivt i at bevare og forbedre forholdene i og omkring Lillebælt. Kriterier Det skal forklares hvordan naturparken opfylder de enkelte kriterier. 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur Se nedenfor i kriterie 2 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning (Pilotparker: Det skal sandsynliggøre, at kriterium 1 kan opfyldes når den præcise afgrænsning er vedtaget. Afgrænsningen skal være på plads inden udgangen af pilotparkperioden) I Lillebælt Naturpark udgør en større og central del af naturparken et Natura2000 område (nr. 112 Lillebælt), som sammen med Fredericia Vildtreservat og udgør et større beskyttet 12
13 marint areal. Samtidig er flere beskyttede arealer langs kysterne og i landskabet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Inden for den foreløbige afgrænsning udgør beskyttelsesandelen ca. 52 % af det samlede areal, hvilket er ca ha beskyttet natur ud af ca ha samlet areal i Naturpark Lillebælt. Det tilstræbes, at der opnås så meget beskyttet natur med i Naturpark Lillebælt som muligt, og den samlede andel af beskyttet natur vil minimum være 50 %. På kortbilag 2 er vist udkastet til afgrænsningen med de beskyttede arealer. Foretages der mindre justeringer af den foreløbige afgrænsning vil det fortsat forblive med minimum 50 % beskyttet natur. 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder Naturudviklingskonsulent Betinna Andreasen fra Destination Lillebælt er administrativ ansvarlig medarbejder for Naturpark Lillebælt. Betinna Andreasen er finansieret gennem Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner med henblik på udvikling og forvaltning af Lillebælt Naturpark. 4. Naturparken skal have et naturparkråd (Hvem er repræsenteret i rådet?) Der er i september udsendt invitationer til repræsentantskabsposterne i naturparkrådet til udvalgte organisationer, erhverv mv. Flere af de inviterede har accepteret invitationen og udvalgt en repræsentant, og de sidste forventes at svare inden for kort tid, hvorefter en opdateret repræsentantskabsliste sendes til Friluftsrådet. Sammen med invitationen er der indkaldt til det første møde i naturparkrådet, som afholdes d. 28. november Forslaget til naturparkrådets organisering er udarbejdet ud fra tanken om at skabe så bred en inddragelse som muligt, hvor der ligeledes er faglig stor spredning, hvilket kan være et stort aktiv. Samtidig er antallet af repræsentanter begrænset for at rådet bliver operationelt og smidigt. Naturparkrådet inddrages løbende som rådgivende organ f.eks. under udarbejdelsen af naturparkplanen og kommuneplanstillægget. Samtidig er de ambassadører for Naturpark Lillebælt og skal aktivt bidrage til at gennemføre tiltagene, som naturparkplanen beskriver. Nedenfor ses en liste over de organisationer og erhverv, der har modtaget en invitation til et repræsentantskab i Naturparkrådet: Naturparkrådet sammensættes af: Udvalgsformand fra Teknik- og Miljøudvalget i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen Udvalgsformand fra Miljøudvalget i Fredericia Kommune, John Bader Udvalgsformand fra Plan- og Miljøudvalget i Kolding Kommune, Christian Kloppenborg Skrumsager Destination Lillebælt, Leder Peter Saabye Simonsen Repræsentant for Friluftsrådet Repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening Repræsentant for Region Syddanmark Repræsentant for Kulturarvsområdet Repræsentant for Erhverv Repræsentant for Fiskerierhverv Repræsentant for Landbruget Repræsentant fra Wedellsborg Gods Repræsentant for Naturstyrelsen 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen 13
14 (Pilotparker: Der skal vedlægge budget samt finansieringsplan for projekterne i pilotparkperioden) Der er til Naturpark Lillebælt udarbejet et budget samt finansieringsplan for projekterne i Naturpark Lillebælt, som findes i bilag 2. Der vil løbende blive inddraget flere projekter og aktiviteter i naturparken. 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne (Pilotparker: Arbejdet med at etablere en naturpark skal som minimum være politisk vedtaget) Samme dag d. 24 juni 2013 vedtog Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommunes byråd, at kommunerne sammen med Destination Lillebælt ansøger om certificering af Naturpark Lillebælt under mærkningsordningen Danske Naturparker. I første omgang søges der om at opnå pilotparkstatus, og når de sidste kriterier opfyldes, søges der om, at få Naturpark Lillebælt certificeret som en naturpark under Danske Naturparker. Godkendelserne fra de tre kommunalbyråd findes i bilag 6. Naturpark Lillebælt inddrages i kommuneplanen som tillæg i Tidsplanen for inddragelsen i kommuneplanen findes i procesplanen i bilag Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser Der er udviklet en borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt, som skal bidrage til at sætte fokus på, hvordan borgerinddragelsen sikres gennem pilotparkperioden, samt hvordan og hvornår der arbejdes med borgerinddragelse i Naturpark Lillebælt. Der er i Naturpark Lillebælt fokus på at inddrage alle væsentlige interessenter for at skabe så stor en forankring som muligt og for at skabe en nuanceret naturpark, der er for alle. Nogle af interessentgrupperne er bl.a. lodsjere, erhverv, organisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner, frivillige, borgere i Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner og mange flere. 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner vil i samarbejde med Destination Lillebælt udvikle en formidlingsplan for den tværkommunale koordinerede naturparkformidling, der skal bidrage til en stærk, veltilrettelagt og synlig formidling til naturparkens forskellige målgrupper. Den koordinerede formidling vil både bestå af både fysiske og digitale formidlingsløsninger herunder også hjemmeside samt et eller flere formidlingssteder/besøgscentre. Den fysiske formidling vil være tilgængelig på både dansk, tysk og engelsk. Formidlingsplanen vil også indeholde en plan for, hvordan der i ved et tværkommunalt samarbejde etableres ensartet servicevejvisning på kommunale stier og veje i Naturpark Lillebælt i den 5-årige pilotparkperiode. 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner har på tværs af kommunerne samlet et formidlingsteam, som er tilknyttet til Naturpark Lillebælt og blandt andet vil varetage formidlingsopgaven i naturparken. Formidlingsteamet vil blandt andet bidrage aktivt til udviklingen og koordineringen af formidlingsindsatsen i Naturpark Lillebælt på både kortere og længere sigt. Formidlingsteamet har base ved forskellige formidlingscentre og naturskoler fordelt rundt omkring i Naturpark Lillebælt blandt andet ved Trelde Næs, Hindsgavl Dyrehave og Kolding Naturskole. Formidlingsteamets målgruppe er både skoler, institutioner, erhverv, turister og lokale borgere, som de sammensætter forskellige formidlingsaktiviteter til, der skal 14
15 være med til at skabe forståelse, glæde og stolthed for Lillebælts fantastiske kulturarv, natur og friluftsmuligheder og give nye naturparkambassadører. Formidlerne der er tilknyttet til Naturprak lillebælt i formidlingsteamet er følgende: Bjarne Christensen, lærer og naturvejleder, Fredericia Kommune Nanna Winbladh, naturvejleder, Kolding Kommune Rikke Vesterlund, naturvejleder, Middelfart Kommune. Rikke Vesterlund indgår i naturformidlingsteamet frem til januar Herefter erstattes Rikke Vesterlund af en anden naturformidler fra Middelfart Kommune, der er ansat til at formidle i Naturpark Lillebælt. 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget Naturparkplanen vil blive udarbejdet af Destination Lillebælt, Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner i samarbejde med interessenterne i Naturpark Lillebælt. Naturparkplanen udarbejdes i Se bilag 4 med procesplanen for udvilkling af naturparkplanen og bilag 1 for tidsplanen for Naturpark Lillebælt. Eventuelle bemærkninger: Til naturparkansøgningen er der vedlagt følgende bilag, der uddyber og supplerer det udfyldte ansøgningsskema: Kortbilag 1: Udkast til geografisk afgrænsning af Naturpark Lillebælt Kortbilag 2: Oversigtskort med beskyttede områder Bilag: 1: Aktivitetsplan og tidsplan 2: Budget og finansieringsplan 3: Projektbeskrivelse 4: Procesplan 5: Borgerinddragelsesplan 6: Dokumentation på byrådsvedtagelser af certificering af Naturpark Lillebælt 7: Destination Lillebælts forretningsplan 8: Foreløbig projektbeskrivelse til formidlingsprojekt til Nordea-fonden 9: Factsheet om Naturpark Lillebælt 15
Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier
Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:
Læs mereDanske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017
Danske Naturparker - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Kirsten Østerbye, politisk konsulent, kos@friluftsraadet.dk Friluftsrådet paraply
Læs mereDanske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark
Læs mereProcesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune
Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan
Læs mereTillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark
Læs mereForslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet
Læs mereNaturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk
Naturparker Naturpark Åmosen (2014) (Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner) Naturpark Vesterhavet (2014) (Varde Kommune) Naturpark Maribosøerne (2014) (Guldborgsund og Lolland Kommuner) Naturpark Amager
Læs mereNATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018
NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset
Læs mereRådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart
Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder
Læs mereAnsøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk
Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereBorgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt. Bilag 5. Destination Lillebælt, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune.
Borgerinddragelsesplan for Naturpark Bilag 5 Destination, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune. September 2013 1 Borgerinddragelsesplan for Naturpark Indhold 1. Forord... 2 2. Borgerinddragelse
Læs mereNaturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi
Naturpark Lillebælt fra 2018 Organisering, ressourcer og økonomi Fra 2018 går Naturpark Lillebælt fra pilotpark til naturpark. Notatet beskriver den fremtidige politiske og administrative organisering,
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereAnsøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk
Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen
Læs mereSamarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.
BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse
Læs mereKOM MED DINE IDEER OG FORSLAG
PLAN, BYG OG MILJØ KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG til planlægning for Reersø som en del af Naturpark Åmosen KORT LUFTFOTO KORT GRUNDKORT Ideer og forslag skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den
Læs mereProjektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance
Projekttitel Kort beskrivelse af projektet Resumé Navn på partnerskabet Projektbeskrivelse Naturpark Lillebælt Naturpark Lillebælt er en marin naturpark. Det er et samarbejdsprojekt mellem Kolding, Fredericia
Læs mereIdéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt
Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereVejledning fra Friluftsrådet 2013. Danske Naturparker. Hvordan kommer vi i gang?
Vejledning fra Friluftsrådet 2013 Danske Naturparker Hvordan kommer vi i gang? 1 2 Hvad er en naturpark? 7 En vision for pleje, benyttelse og beskyttelse 8 En ramme for tværgående samarbejde 9 Hvorfor
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereNaturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse
Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse 1. Projektets mål 2. Projektets delmålsætninger 3. Målgruppen 4. Projektets langsigtede mål 5. Geografiske fokusområder 6. Aktiviteter 7. Organisering
Læs mereDanske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet - paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90
Læs mereVEJLEDNING FRA FRILUFTSRÅDET 2018 OPLEV
VEJLEDNING FRA FRILUFTSRÅDET 2018 OPLEV naturen tæt på... i Danske Naturparker DANSKE NATURPARKER Hvad, hvorfor og hvordan kommer vi i gang? MÆRK vandet og spændingen... i Danske Naturparker INDHOLD INDLEDNING...
Læs merenaturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase
Naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase Indledning Baggrunden for igangsættelsen af projektet omkring naturparker er dels et ønske om at give blandt andet de områder, der ikke
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereOpsamling på Visionsdag den 5. november ideer til Naturpark Randers Fjord
Naturpark Randers Fjord Opsamling på Visionsdag den 5. november 2016 Offentlighedens Notat ideer til Naturpark Randers Fjord 1. INDLEDNING Naturpark Randers Fjord er godkendt som pilotpark under Danske
Læs mereUddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne
Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette
Læs mereHovedbyer på forkant Ansøgningsskema
2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang
Læs mereNATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge
BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereSjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt
Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte
Læs mereAnsøgningen sendes elektronisk til: eller
Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen
Læs mereDanske Naturparker. koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke statslig paraplyorganisation, der samler over 90 foreninger.
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereInfomøde og workshop om brugerråd Viborg Naturpark
Viborg Naturpark Infomøde og workshop om brugerråd Viborg Naturpark PROGRAM Velkomst v/ Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Klima- og Miljøudvalget Oplæg om frivillighed og samskabelse v/ Lars Stentoft, kulturdirektør
Læs mereAnsøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)
Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Læs mereI Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål.
Vejledning Alle punkter i ansøgningsskemaet skal beskrives. I Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål. Se endvidere nedenstående
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereNP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling
NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereVi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.
Bobleriets Formål Bobleriet tilbyder primært udviklende aktiviteter til børn og unge i Guldborgsund Kommune. Det er et samarbejde på kryds og tværs af kommunens institutioner, foreninger og organisationer
Læs mereUDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup
UDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup Udarbejdet af Allerød Kommune og Danmarks Naturfredningsforening som grundlag for en forhåndsdialog med lodsejere indenfor den foreløbige
Læs mereForslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163
Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kystskrænterne ved Arnager Bugt Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan for Kystskrænterne ved Arnager Bugt
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereNatura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Sumphullæbe, Tved
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereEFTERÅR 2016 NATURPARK PARTNERPROGRAM UDVIKLINGSPROJEKT
EFTERÅR 2016 NATURPARK PARTNERPROGRAM UDVIKLINGSPROJEKT AFRAPPORTERING VEDRØRENDE NATURPARKPARTNERSKABSPROCESSEN TIL FRILUFTSRÅDET INDLEDNING Naturpark Vesterhavet er beliggende i et helt særligt landskab
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereFormidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land
Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs merePartnerskabsprogram for Nationalpark Skjoldungernes Land
2017 Partnerskabsprogram for Nationalpark Skjoldungernes Land Udviklingen af Nationalpark Skjoldungernes Land er i høj grad båret af samarbejde og inddragelse af de omgivende lokalsamfund. Som et led i
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereBORNHOLMS REGIONSKOMMUNE, CENTER FOR NATUR, MILJØ OG FRITID FOR-PROJEKT TIL BORNHOLMS GRØNNE BØLGE
PROJEKTOMRÅDETS AFGRÆNSNING Visionen for Bornholms Grønne Bølge er at skabe et sammenhængende og let tilgængeligt natur- og friluftslandskab gennem det indre Bornholm og derved styrke naturen og båndet
Læs mereReferat fra Naturparkrådsmøde i Naturpark Vesterhavet onsdag den 3. oktober 2012
Dok.nr. 921421-12 Sagsnr. 11/12126 Referat fra Naturparkrådsmøde i Naturpark Vesterhavet onsdag den 3. oktober 2012 Sted: Mødelokale 2 hos Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde Tid: 3. oktober 2012 kl.
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs merePartnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen.
Partnerundersøgelse 13. september 2016 Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen Forord Én af Nationalpark Vadehavets 12 målsætninger lyder på, at
Læs mereNatura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereEvaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning
Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereHvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %
Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor
Læs mereSTRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020 21 April 2017 BAGGRUND Med optagelsen af den danske del af Vadehavet på UNESCOs verdensarvsliste i 2014 og etableringen af Nationalpark Vadehavet i 2010
Læs mereDer er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark.
Forslag til naturparkplan for Naturpark Mølleåen 2017-2021 Høringssvar med forvaltningens bemærkninger Forslag til naturparkplanen har været i høring i otte uger i perioden 16. juni 12. august 2016. Kommunen
Læs mereNationalpark Det Sydfynske Øhav..?
Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor
Læs mereNotat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven
Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne Dato 10-08-2007 1. Beskrivelse af opgaven Vækstforum for Region
Læs mereAnsøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009
Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land. Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts
Nationalpark Skjoldungernes Land Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts Indhold Nationalpark Skjoldungernes Land lidt status Projekteksempler Partnerskabsprogram - hvad tilbydes en partner med
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereBemærkninger til Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet
Bemærkninger til Forslag til Nationalparkplan 2019 2025 for Nationalpark Vadehavet Bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet har med det fremsendte debatoplæg skabt et godt redskab for styring af nationalparken
Læs mereProjektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt. Bilag 3
Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Bilag 3 Kolding Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Destination Lillebælt 27-09-2013 1 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Indhold Forord...
Læs mereAnsvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Læs mereET HAV AF OPLEVELSER... BLÅ FLAG ARRANGEMENTER - SOMMER 2016
ET HAV AF OPLEVELSER... BLÅ FLAG ARRANGEMENTER - SOMMER 2016 HER FINDER DU VORES BLÅ FLAG ARRANGEMENTER 2 1113 1 3 6 8 7 4 14 12 5 10 9 1. Skærbæk Strandpark 2. Trelde Næs 3. Lyngsoddevej, Fredericia
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereProgramskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum
Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig
Læs mereTurismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår
Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Hvordan du søger midler? Den følgende beskrivelse har til formål at forklare lidt om Turismeudviklingspuljen, hvem der kan søge, og hvordan søgningen
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereVi støtter dit projekt - Vejledning
Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og
Læs mereInformationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012
Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mere