STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
|
|
|
- Kjeld Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV April 2017
2 BAGGRUND Med optagelsen af den danske del af Vadehavet på UNESCOs verdensarvsliste i 2014 og etableringen af Nationalpark Vadehavet i 2010 har naturen i den sydvestlige del af Danmark fået såvel national som international anerkendelse og opmærksomhed. Den danske del af Vadehavet blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i juni 2014, dermed er hele Vadehavet, fra Den Helder i Holland til Ho Bugt i Danmark, én samlet verdensarv. Med udpegningen som Verdensarv, har vi fået en global anerkendelse af at Vadehavet er af enestående universel værdi. Med udpegningen følger forpligtelsen til at blive ved med, i lige så høj grad som hidtil, at passe på og værne om naturen med den enestående universelle værdi, som verdensarven har. Men statussen som verdensarv kan også få afledte effekter, fx kan den være grundlag for en bæredygtig udvikling og vækst, men også en større lokal forankring og dermed et større lokalt ejerskab til og stolthed over naturen. Strategi for Vadehavet som Verdensarv er udarbejdet på initiativ af Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen/SVANA Vadehavet, Sydvestjysk Udviklingsforum og de fire Vadehavskommuner (Fanø, Esbjerg, Varde og Tønder). Strategien er et direkte resultat af, at de fire initiativtagere har fået politisk mandat til at tage ansvar og initiativ i forhold til at: Forankre verdensarven lokalt og skabe ejerskab til UNESCOs udpegning Formidle potentialet i verdensarven Sikre en bæredygtig udvikling og høj kvalitet Forbinde det lokale samarbejde med samarbejdet mellem Tyskland, Holland og Danmark Bidrage til udviklingen af den fælles Trilaterale Verdensarvsstrategi Sikre indsigt i nye målgrupper 2 STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
3 Ud over de fire initiativtagere har et bredt udsnit af offentlige og private interessenter fra Vadehavsområdet været involveret i strategiarbejdet gennem to workshops - i april og juni Interessenterne repræsenterer eksempelvis museer og formidlingsinstitutioner, overnatningssteder, turisterhvervet, Regionen, erhvervsudvikling, øvrige myndigheder mv. Strategi for Vadehavet som Verdensarv er således forankret hos en række væsentlige interessenter i Vadehavsområdet og er disse mange interessenters bud på en fælles retning i forhold til, hvordan de sammen vil arbejde med Vadehavet som verdensarv. Det er vigtigt at holde for øje, at det fremadrettede arbejde med, Strategi for Vadehavet som Verdensarv bygger videre på det samarbejde og de aftaler der allerede eksisterer og har eksisteret i mange år omkring vadehavet både i Danmark, og internationalt. Et fortsat højt beskyttelsesniveau er for mange involverede interessenter omdrejningspunktet for strategien, og en fortsat beskyttelse, styrkelse og udvikling af naturen i Vadehavsområdet er den grundforudsætning som fremtidige muligheder for udvikling bygger på. Der er igennem flere år, fra flere sider, blevet arbejdet tæt og bredt sammen omkring Vadehavet og verdensarven lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Strategi for Vadehavet som Verdensarv er derfor ikke et udtryk for, at de involverede interessenter starter forfra. Strategien er tværtimod et resultat af, at interessenterne i Vadehavet i endnu højere grad end hidtil ønsker at samarbejde om Vadehavet som verdensarv. Det handler derfor fremadrettet, i høj grad om yderligere koordinering, videns- og erfaringsudveksling og dialog. Det handler om, at fortsætte det hidtidige samarbejde på alle niveauer samtidig med, at nye initiativer igangsættes og koordineres. Det handler også om, at bruge de muligheder som status som verdensarv giver i forhold til bæredygtig udvikling og vækst. STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
4 FÆLLES RETNING I ARBEJDET MED VERDENSARV FOKUSOMRÅDER OG FORSLAG TIL INDSATSER Hovedmålet på de to workshops, som blev afholdt i april og juni 2016, var at finde en fælles retning for de mange initiativer om Vadehavet som verdensarv. Strategien er deltagernes bud på, hvordan vi kan sætte en fælles retning for arbejdet. Vi har valgt, at opstille 6 fokusområder for det fremtidige arbejde og har, som beskrevet herunder, udarbejdet forslag til indsatser inden for hvert af de enkelte fokusområder. Arbejdet med udviklingen af Vadehavet som verdensarv er komplekst, da det involverer og berører rigtig mange mennesker og organisationer i tre 4 STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV lande. Det betyder også, at det fremtidige arbejde med fokusområder og indsatser kræver en del koordinering på tværs af eksempelvis organisationer, myndigheder og lande. Eksempelvis arbejder Nationalpark Vadehavet gennem sit partnerprogram tæt sammen med en række virksomheder i området, hvilket også kommunerne og Sydvestjysk Udviklingsforum gør. Kommunikation og markedsføring i forhold til Verdensarven er også et af de områder, hvor vi med fordel kan nyde godt af et mere udbygget samarbejde og en mere koordineret indsats.
5 Fokusområde Ejerskab 1: Det kræver ejerskab, fællesskabsfølelse og samarbejde at værne om og fremme verdensarven samtidig med, at vi ønsker udvikling af området i forhold til eksempelvis turisme lokal/regional udvikling og værdiskabelse. Det fordrer en løbende involvering af alle de mange interessenter, der er i området, og at vi deler og videreformidler de fascinerende historier, der er at fortælle om områdets rige natur- og kultur værdier. Der er et stort behov for information om verdensarven og der er brug for formidling til alle, også til de voksne. Vi skal bygge videre på den formidling der allerede finder sted, blandt andet i Vadehavets Formidlerforum og gennem Mit Vadehav. Kulturen i vadehavsområdet er også et vigtigt ankerpunkt i forhold til ejerskab, og den synergi der kan skabes mellem kultur og natur. INDSATSER: VERDENSARVS-VÆRTER Vi ønsker at udvikle og implementere et koncept, der gør lokale til verdensarvsværter det gælder både borgere, foreninger og erhvervsdrivende. Det betyder også, at der vil være behov for, at der bliver arbejdet med at styrke en fælles identitet, og at der er en fælles grundhistorie, vi skal formulere, udvikle og formidle i forhold til Vadehavet som Verdensarv. FORMIDLING Vi mener at øget ejerskab også kan fremmes ved, at styrke det store arbejde, der allerede bliver gjort i forhold til, at formidle Vadehavet og Verdensarven. Formidling til alle børn fra dagtilbud til og med ungdomsuddannelserne, derudover er der et behov for at tilbyde formidling til borgere, besøgende mv. ARRANGEMENTER DER UNDERSTØTTER FORMIDLINGEN OG EJERSKABET Vi ønsker at fremme arrangementer, som er med til at understøtte formidlingen og fremme ejerskabet ved at udbrede kendskabet til verdenarven og den unikke natur. Det er eksempelvis arrangementer som Nationalparkdagen og Marbæk-dagen. Arrangementer som også er med til at understøtte ejerskabet og det lokale engagement kunne eksempelvis være initiativer som Lammefestival og Filsø Fødevare Festival som foregår i regi af Sydvestjyske Smagsoplevelser. STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
6 Fokusområde Synliggørelse 2: Vadehavets natur er med UNESCO udpegningen internationalt anerkendt som enestående, og har global betydning for nuværende og kommende generationer. Dette udgør et stærkt udgangspunkt for en kommunikationsindsats. Verdensarven er samtidig et kompliceret produkt med mange ejere og mange mulige kunder, hvilket gør arbejdet omkring synliggørelse til en kompliceret, mange facetteret og samtidig meget spændende opgave. Det vil være vigtigt vi har fokus på kommunikation både ift. specifikke events og projekter, men også en mere tværgående kommunikation alt efter budskaber og målgrupper. INDSATSER: PORTE TIL VERDENSARVEN Vi ønsker, at etablere en række Porte til Verdensarven, hvor lokale og besøgende kan få information om verdensarven, og om hvad man kan opleve og hvor man skal tage hen for at opleve Verdensarven Vadehavet. STØTTEPUNKTER I VERDENSARVEN Vi ønsker, at etablere en række støttepunkter, mindst 10 steder, hvor man som besøgende/borger kan opleve Verdensarven. Steder som kan være med til at fortælle den gode historie, og som kan bidrage til fortællingen om Verdensarven. Steder hvor der er information/ faciliteter til rådighed for de besøgende. Det vil derfor være oplagt, at der blandt andet bygges videre på de pladser/ støttepunkter der er etableret i forbindelse med Nationalparkens projekt friluftsturisme. EFFEKTMÅLINGER Vi vil bl.a. synliggøre Verdensarven ved at kommunikere resultater af konkrete effektmålinger, og på den måde sprede de gode historier. MÅLGRUPPEANALYSE Vi ønsker, at der bliver gennemført en målgruppeanalyse, der således kan være medvirkede til at sikre en mere målrettet kommunikation og formidling. SKILTNINGEN Vi ønsker, at sikre en tydelig og ensartet skiltning af Verdensarven, som en del af kommunikationen til besøgende /borgere. NØGLEINFO En produktion af infovideoer med nøgleinfo om verdensarven til eksempelvis ungarbejdere vil være en måde at klæde ungarbejderne på og samtidig medvirke til synliggørelsen. Det skal derfor undersøges, om dette er et initiativ som vil kunne anvendes. Et sådan initiativ udarbejdes i tæt dialog med de lokale turistorganisationer og overnatningsstederne. 6 STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
7 3: Fokusområde Bæredygtig udvikling og turisme Turismen er et af de områder, hvor vi ser der er umiddelbare muligheder for videreudvikling, som følge af statussen som Verdensarv. Vi har i samarbejdet omkring Verdensarv Vadehavet fra dansk, tysk og hollandsk side udarbejdet og underskrevet en fælles strategi for bæredygtig turisme i Verdensarv Vadehavet. Derfor skal der fokus på bæredygtig turismeudvikling, hvor miljømæssig, økonomisk, og sociokulturel bæredygtighed vil være de bærende elementer. Vi ser også, at der kan være andre områder, som vil kunne drage fordel af statussen som verdensarv, eksempelvis kunne der være muligheder for udviklingen af lokale virksomheder og produkter. I N D S AT S E R : CODE OF CONDUCT Vi ønsker, at der udarbejdes en Code of Conduct for henholdsvis turister og for turismeaktører. Naturen, plante- og dyrelivet i og omkring Vadehavet er på mange måder sårbart, derfor vil vejledninger i, hvilke hensyn man bør tage, når man færdes i området, være en hjælp til at sikre en forsat beskyttelse af naturen plante -og dyrelivet. På den måde understøtter beskyttelsen også en forsat benyttelse og grundlaget for udviklingen. UDDANNELSE AF FORMIDLERE Vi ønsker, at se nærmere på mulighederne for uddannelse af formidlere, dette ligeledes for at sikre en høj kvalitet af formidlingen. UNDERSTØTTE ERHVERVSUDVIKLING Vi ønsker, at understøtte udviklingen af mindre virksomheder, især i relation til turisme og lokale fødevarer, samt udviklingen af området som verdensarvsdestination. STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
8 Fokusområde Infrastruktur 4: En velfungerende infrastruktur er af afgørende betydning for de udviklingsmuligheder, der kan ligge i statussen som verdensarv. Gæster og lokale skal kunne komme rundt de skal kunne komme tæt på verdensarven under samtidig hensyntagen til naturen. Infrastruktur er i denne sammenhæng også faciliteter i form af støttepunkter, som vil øge de lokale såvel som besøgendes muligheder for, at opleve Verdensarv Vadehavet og den unikke natur. Derudover vil en målrettet indsats her også være medvirkende til, at man kan fremme de steder der får besøg samt skåne de steder, hvor man i højere grad ønsker at begrænse antallet af besøgende. 8 I N D S AT S E R : PRINCIPPER FOR INFRASTRUKTUR Vi ønsker at medvirke til at der bliver udarbejdet nogle principper for infrastruktur på tværs af de fire kommuner - inklusive oplevelsesscripts, der illustrerer gæsternes og borgernes fremtidige ønskede bevægelsesmønstre, som kan være medvirkende til at gæsterne færdes der, hvor vi gerne vil have dem, og undlader at komme de steder, hvor vi ikke ønsker de skal færdes. BÆREDYGTIGE TRANSPORTFORMER Vi ønsker endvidere en styrkelse af bæredygtige transportformer og ruter, samt en udvikling af den rekreative infrastruktur til glæde for såvel borgere som gæster. Det betyder bl.a. udvikling af cykel- og vandreruter. Evt. etablering af busruter ud i verdenarven. Etablering af støttepunkter med faciliteter til besøgende og borgere.
9 Fokusområde Organisering 5: I forbindelse med ansøgningsproceduren og den endelige udpegning af den danske del af Vadehavet som verdensarv, er der blevet nedsat såvel en styregruppe for Verdensarv og en arbejds-/projektgruppe for Verdensarv med repræsentanter fra de fire initiativtagere til indeværende strategi; De fire Vadehavskommuner, Naturstyrelsen/SVANA, Nationalpark Vadehavet, samt Sydvestjysk Udviklingsforum. Foruden disse formelle fora er der rigtig mange andre eksisterende organiseringer/interessenter i forhold til arbejdet omkring Vadehavet og Verdensarven. Dette er en klar styrke, da det alt andet lige betyder, at der er stor interesse og flere ressourcer til at løfte opgaverne. INDSATSER: STRATEGIFORUM Vi ønsker, at der fremadrettet etableres et strategiforum bestående af deltagerne fra de to afholdte workshops i henholdsvis april og juni måned Styregruppen for Verdensarv indkalder til dette årlige møde og udsender en dagsorden forud for mødet. Forummet ønskes udvidet med yderligere medlemmer der repræsenterer kulturen i vadehavsregionen, således at synergien mellem kultur og natur fremmes. Miljø- og Fødevareministeriet Andre ministerier og styrelser Tyskland og Holland (Trilaterale vadehavs- samarbejde) Naturstyrelsen/ SVANA Bestyrelsen og Råd Nationalparker i Tyskland Nationalparkpartnere Nationalpark Vadehavet Vadehavssekretariatet Byråd RuV Andre sektorer end turisme Esbjerg, Fanø,Tønder og Varde Kommune Sydvestjysk Udviklingsforum Bestyrelse Turismesektoren Erhvervene STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
10 6: Fokusområde Dokumentation af værdiskabelse I forhold til fremtidige diskussioner, investeringer, beskyttelses- og udviklingsinitiativer mv. er det vigtigt at kunne dokumentere effekten/resultaterne af de initiativer mv der bliver igangsat i forhold til Verdensarven I N D S AT S E R : ETABLERING AF BASELINE Der etableres en baseline et udgangspunkt for fremtidige effektmålingerne. Der indsamles i flere regi allerede en stor mængde data, som med fordel vil kunne anvendes til dokumentation, og som grundlag for den ønskede baseline. Derudover skal det undersøges, hvad universiteterne evt. ville kunne bidrage med i forhold til dokumentation og dataindsamling. HJEMMESIDE Der ønskes etableret en hjemmeside, som samler oplysninger om, hvilke initiativer der er iværksat, hvor disse finder sted og hvem som er tovholder på de forskellige initiativer der er igangsat. Dette vil betyde, at man får et fælles punkt hvor informationerne kan videregives og samles. 10 STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
11 B A G O M S T R AT E G I F O R VA D E H AV E T SOM VERDENSARV Strategi for Vadehavet som Verdensarv er udarbejdet på baggrund af to gennemførte workshops i foråret Med udpegningen af den danske del af Vadehavet som verdensarv i 2014 blev det politisk besluttet, at der skulle nedsættes en organisering, der skulle tage initiativ og ansvar i forhold til arbejdet med verdensarv. Styregruppen for Verdensarv har på den baggrund udarbejdet strategien for at udmønte de politiske forpligtelser. Styregruppen består af medlemmer fra: De fire vadehavskommuner Projektet Oplevelser i Vadehavet - på tur i Verdensarven er med til at understøtte udrulningen af, en del af de initiativer, der er beskrevet i strategien og indsatskataloget. STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV
12
Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014
Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017 August, 2014 Hals Agenda 7. Marts 2013 1. Baggrund 2. Mission 3. Vision 4. Indsatsområder 1. Baggrund Turismeudviklingsstrategi 2017 er udarbejdet
VESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling
NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med
G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Projektskitse Verdensarv Vadehavet
Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet
Kultur -- / Handlingsplan Kultur --
Kultur -- / Handlingsplan 2018-2019 s.3 s.4 Forord En spændende region -- / Udgivelse: Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle -- / Design & produktion: Mediegruppen as -- / Forsidefoto: Hyldager Fotografi
Branding og Vadehavet:
Branding og Vadehavet: - Eksempler på best practice - Erfaringer med branding fra Tyskland og Holland Naturstyrelsen, Rømø, 16. maj 2012 Best practice Potentialet, inspiration fra Rig på Natur Verdensnaturarv
Udviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019
Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål
Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Turismestrategi frem mod 2021
Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.
SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi
9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for
Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger
Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark
Oktober 2012 ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET Fra Skjoldungeland til Nationalpark På de sidste bestyrelsesmøder i nationalparkprojekt Skjoldungelandet er det vurderet, at fortsat udviklings- og forankringsarbejde
STRATEGI IDEBANK FREMTID. Kreativitet FORANDRING. MARKETING Inspitarion. Intuitiv. Vision FORBEDRING. Innovativ INDBLIK VÆKST LØSNINGSORIENTERET
VÆRDIKÆDE IDÉER FORANDRING PLANLÆGNING PRÆSTATION FORBEDRINGER STRATEGI LØSNINGSORIENTERET PLAN IDEBANK OPTIMERING FORBEDRING Vision Kreativitet STRATEGISK MÅL Innovativ FREMTID Implementering VÆKST 2016
Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014
Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Aktivitet Beskrivelse Tovholder Prioritet (høj 1- lav 3) Frist Budget + finansiering Turisme Digital oplevelsesformidling i Destination Sydvestjylland
Kulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv
Kulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv Syddansk Universitet 13. april 2016 Mette Slyngborg 1. KoP: (Kulturhistorie og planlægning) Kommuner og museer m. fl. 2. Kulturhistorien
Partnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen.
Partnerundersøgelse 13. september 2016 Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen Forord Én af Nationalpark Vadehavets 12 målsætninger lyder på, at
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS
RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering
Skabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Direktionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Nationalpark Skjern Å formidlingsforum
Returadresse Kjærgaardsvej 8 6950 Ringkøbing _ Miljø og Natur [email protected] Sagsbehandler Jakob Bisgaard 99741546 [email protected] Dato 25. februar 2009 Sagsnummer 2007023795A Nationalpark
T:\Winword\910 Tønder Handelsstandsforening\Arbejdsmateriale 2013-14\Memoer\Memo - initiativ bycenterchef.docx
Memo stillingen som Event- og Marketingkoordinator Baggrund Tønder Erhvervsråd og Tønder Handelsstandsforening har indgået en aftale om tilpasning af den eksisterende bycenterchefstilling til de behov
Mandø er i dag meget afhængige af turismen i sommermånederne. Turismen er tilsvarende afhængig af, at der er en fast bosætning på øen året rundt.
Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. januar 2015 Journal nr. Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 1324 E-mail [email protected] Oplæg, Smart Island
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Velkommen til cafemøde. Rømø Udviklingsplan én fælles retning 2025
Velkommen til cafemøde Rømø Udviklingsplan én fælles retning 2025 Enjoy Resorts, Havneby Onsdag den 28. november 2018 kl 19-21 27-11-2018 www.toender.dk 1 Velkomst 27-11-2018 www.toender.dk 2 Dagsorden
Principper for kommunikation i Odense Kommune
Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal
Politik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse
Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse 1. Projektets mål 2. Projektets delmålsætninger 3. Målgruppen 4. Projektets langsigtede mål 5. Geografiske fokusområder 6. Aktiviteter 7. Organisering
Bornholm rigere på oplevelser. Bornholms turismestrategi 2013-2016
Bornholm rigere på oplevelser Bornholms turismestrategi 2013-2016 STRATEGI Bornholms nye turismestrategi tager over, hvor strategien fra 2006 slipper. Ambitionen med Bornholm I/S var at skabe grundlag
Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde
Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration
Fakta om Tøndermarsk Initiativet
Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine
Vision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Turisme og event. Politik for Herning Kommune
Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
