De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til udkast til vejledning om udviklingsområder gennemgås og kommenteres nedenfor.

Transkript

1 NOTAT Naturbeskyttelse J.nr. SVANA Den 17. maj 2017 Høringsnotat vedr. udkast til vejledning om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser 1. Indledning Med lovforslaget om ændring af lov om planlægning foretages en modernisering af planloven som følger af aftalen om Danmark i bedre balance Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet, der er indgået mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, og Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i juni Med moderniseringen af planloven fastholdes kommunernes opgave med planlægning for og udpegning af Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser. Udkast til vejledning om Grønt Danmarkskort blev sendt i høring den 7. april 2017 med høringsfrist den 5. maj 2017 hos en bred kreds af myndigheder, organisationer m.v. Der er modtaget 14 høringssvar, hvor myndigheder, organisationer m.v. har haft bemærkninger til udkastet til vejledning om Grønt Danmarkskort. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til udkast til vejledning om udviklingsområder gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præciseringer i teksten i vejledningen, som ikke ændrer ved substansen i udkastet. De omtales derfor ikke nærmere i dette notat. 2. Generelle bemærkninger KL mener, at det er meget positivt at Grønt Danmarkskort bevares og styrkes i en revideret planlov. KL peger endvidere på, at nogle kommuner i disse måneder allerede er i gang med at vedtage første generation af Grønt Danmarkskort, mens andre endnu har til gode at lave udpegningerne. Kommunerne ser frem til at komme i gang, hvad enten det drejer sig om at videreudvikle et allerede etableret Grønt Danmarkskort, eller udpegningsarbejdet først skal til at begynde. KL gør dog samtidig opmærksom på, at vejledningsudkastet umiddelbart er svært at forstå med gentagelser med forskellig ordlyd, hvilket er med til at skabe forvirring om indholdet. Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

2 Lyngby-Taarbæk Kommune fremfører, at det er et betydeligt, stort og ressourcekrævende arbejde, der med bekendtgørelsen og vejledningerne pålægges de danske kommuner at udføre. BirdLIFE/DOF bemærker indledningsvist, at der overordnet betragtet er tale om et godt og konstruktivt redskab, der vil tjene til at lægge et mere solidt og mere opdateret grundlag for kommunernes naturplanlægning, samtidig med at det fælles resultat i form af et Grønt Danmarkskort er en positiv og vigtig nyskabelse til brug for national planlægning og nationale initiativer i form af fx målretning af nationale støtteordninger mv. BirdLIFE/DOF lægger vægt på, at Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder. DN er glad for vejledningen, der rådgiver kommunerne om regler og rammer for udpegningen af Grønt Danmarkskort, og som indeholder konkrete forslag til trin i udpegningsprocessen. Et af de væsentlige formål med Grønt Danmarkskort er at forbedre sammenhængen i naturen. DN savner imidlertid, at vejledningen tilstrækkeligt beskriver rammerne for kommunernes samarbejde og eventuelle nødvendige forpligtelser i den sammenhæng. I det omfang den nødvendige sammenhæng ikke er til stede, forpligter det dermed erhvervsministeren til at sikre den nødvendige sammenhæng. 3. Bemærkninger til konkrete emner Kommentarer til høringssvarene vil blive givet med udgangspunkt i følgende overordnede emner: 3.1. Formålet med Grønt Danmarkskort 3.2. Sammenlægning af plantemaer om natur 3.3. Digitale Naturkort 3.4. Nationale kriterier og fastsættelse af mål for udpegningerne 3.5. Eksempel på trin for trin anvendelse af Digitale Naturkort og nationale kriterier 3.6. Retsvirkningen af Grønt Danmarkskort 3.7. Lodsejer- og anden interessentinddragelse 3.8. Grundlaget for udpegningerne 3.9. Afvejning ift. andre interesser i f.m. udpegningerne Realisering af Grønt Danmarkskort Udpegning af Grønt Danmarkskort i bykommuner Proces for planlægning af Grønt Danmarkskort i Formålet med Grønt Danmarkskort Bæredygtigt Landbrug peger på, at dansk landbrug er grundstenen i det danske kulturlandskab, og danske landmænd og moderne landbrugsproduktion er afgørende i fremtidens energiforsyning med biomateriale og bidrager positivt til klimaregnskabet i det omfang, der gives mulighed for at gøde tilstrækkeligt og meget andet. Efter Bæredygtigt Landbrugs opfattelse er det dog en stor udfordring, at der ikke er helhedstænkning, der respekterer, at landbruget skal have ro og de rette rammer for at løse de vigtigste opgaver for samfundet, og at det skal kunne lønne sig at være landmand. Bæredygtigt Landbrugs peger 2

3 på et behov for større udfoldelsesmuligheder for landbruget, fx i form af muligheden for at omlægge natur, hvor man fjerner man natur et sted og flytter det til andre steder, så det landskabeligt og naturmæssigt giver bedre mening ift. biodiversitet, landskabsstrøg, og samtidig bedre produktionsvilkår for landbruget. Efter Bæredygtigt Landbrugs opfattelse er der grundlæggende behov for færre udpegninger og en. overordnet koordinering mellem de centrale interessenter på området, styrket retssikkerhed for de danske landbrugsarealer og mulighed for at omlægge natur til glæde for landbrug, natur og mennesker. Bæredygtigt Landbrug peger endvidere på, at det er et væsentligt problem, at snigende natur på produktionsarealerne udhuler bedriftens værdi (pantets værdi), reducerer det støtteberettigede areal, lægger pres på udbringning af husdyrgødning, m.v. Bæredygtigt Landbrug påpeger endelig, at når der skal ske udvikling af naturen, er det helt afgørende, at det sker med åbne øjne, med lodsejers accept og mod fuld erstatning. DN peger på, at vejledningen bør indeholde tydeligere mål for, hvad kommunerne skal opnå i forhold til naturkvalitet og naturareal. Jf. Nagoyaaftalen, som Danmark har tilsluttet sig, skal 17 % af landet dækkes af natur, svarende til ha ny natur. DN savner, at det fremgår, hvor meget arealerne i Grønt Danmarkskort skal bidrage til at opnå FN s og EU's mål for biodiversitet i 2020, når det fremgår af vejledningen, at kortet understøtter disse mål. Friluftsrådet efterspørger, at det mere tydeligt af vejledningen kommer til at fremgå, hvad formålet med Grønt Danmarkskort er, og hvordan Grønt Danmarkskort vil bidrage til at opfylde FN s og EU s biodiversitetsmål. Friluftsrådet spørger nærmere til, hvordan kommunernes udpegninger til Grønt Danmarkskort vil bidrage til at standse tabet af biodiversitet, når der i første omgang alene er tale om en kortlægning. Kommentarer Fsva. Bæredygtigt Landbrugs betragtninger kan det oplyses, at, at der som led i kommuneplanlægningen også planlægges for jordbrug og de særligt værdifulde landbrugområder, og at kommunerne som ved anden fysisk planlægning forventes at afveje de forskellige interesser i landskabet, herunder afvejningen af de øvrige samfundsmæssige interesser. Svaret giver ikke anledning til ændringer i vejledningen. Ift.DN s og Friluftsrådets bemærkninger angående sammenhængen til FN s og EU s mål for biodiversitet i 2020 antages det, at DN s kommentar henviser til et af de såkaldte Aichi-mål under Biodiversitetskonventionen (mål 11), som er globale mål. Danmark opfylder Aichimålene sammen med det øvrige EU gennem implementering af EU s biodiversitetsstrategi fra Mål 2 i denne strategi, som gælder det samlede EU, siger, at EU frem til 2020 skal forbedre økosystemer og økosystemtjenester ved at etablere grøn infrastruktur og retablere mindst 15 % af de skadede økosystemer Sammenlægning af naturtemaer KL peger på, at det er vanskeligt at forstå, hvilke muligheder kommunerne har for at foretage en prioritering i udpegningerne på baggrund af et konkret skøn. KL mener derfor, at vejledningen bør gøres mere tydelig og konsekvent på dette område, og at der i den forbindelse bør lægges vægt på at understrege og evt. eksemplificere de kommunale 3

4 skønsmuligheder. KL peger endvidere på, at det er uklart, hvad der er de nye krav til udpegning af Grønt Danmarkskort ift. ift. de hidtil gældende krav, og at dette bør gøres mere klart. Foreningen af byplanlæggere finder ikke, at det af vejledningen fremgår klart, hvilket udgangspunkt der gælder for kommunernes planlægning. Foreningen af byplanlæggere henviser således til, at det af vejledningen både fremgår, at kommunerne fortsat skal udpege de særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder, og at den samlede udpegning vil udgøre Grønt Danmarkskort, og at det andetsteds fremgår, at kommunerne skal foretage en vurdering og konkret afvejning på baggrund af Digitale Naturkort og nationale kriterier. Foreningen af byplanlæggere mener på den baggrund, at det bør præciseres i vejledningen, hvad der gælder. L&F finder det positivt, at der med ændring af planloven lægges op til, at Grønt Danmarkskort samles i et nyt naturtema med de hidtil gældende forpligtelser til at planlægge for naturbeskyttelsesinteresserne. L&F finder det dog uklart, hvorvidt det nye naturtema skal afløse de hidtidige udpegninger, eller om der er tale om en revision af det eksisterende. L&F peger endvidere på, at kommunerne med blandt andet de Digitale Naturkort får nye redskaber til planlægningen, som må forventes at kunne ændre den hidtidige planlægning ud fra et fagligt grundlag. L&F mener, at det i den forbindelse bør slås fast, at der ikke alene skal være tale om, at der tilføjes nye arealer til de eksisterende udpegninger, men at der også kan fjernes arealer. L&F mener, at det ved sammenlægningen af alle naturområder, både eksisterende og potentielle, bør præciseres, hvordan den værdifulde natur adskilles fra den potentielle natur i forhold til prioritering, indsats og mulige restriktioner som følge af udpegningerne. L&F finder ikke, at det fremgår klart, hvordan vejledningens afsnit kommunernes hidtidige planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne skal forstås ift.. Grønt Danmarkskort, fx ift., om de definitioner m.v., der fremgår af teksten, også vil gælde fremadrettet, eller om der blot er tale om en beskrivelse af hidtidig praksis. L&F peger specifikt på, at det er nødvendigt at få præciseret i vejledningen, hvordan begrebet genskabe og retablering ift. potentielle naturområder skal forstås, så det mere specifikt fremgår, hvilken natur man ønsker at genskabe, herunder også hvor langt man skal gå tilbage i tid, og at der skal være tale om realistisk mulig genskabelse i forhold til både tid, prioritering og økonomi. L&F er også usikker på, hvordan et samlet netværk skal forstås ift. Grønt Danmarkskort, herunder om der er krav om fysisk sammenhæng. Kommentarer Med moderniseringen af planloven er lagt op til en forenkling af kommunernes planlægning for natur. Det eksisterende planemne om naturbeskyttelsesinteresserne samles således med planlægningen for Grønt Danmarkskort. Det er intentionen, at kommunerne tager udgangspunkt i deres eksisterende planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne, 4

5 herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser og på den baggrund skal foretage udpegninger af såvel eksisterende som potentiel natur som hidtil, men at der skal ske en revision af disse udpegninger, som således skal gennemgås og efter behov justeres i lyset af de nye krav, som følger af Grønt Danmarkskort. De samlede udpegninger vil udgøre Grønt Danmarkskort. De hidtidigt gældende definitioner af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser vil fortsat finde anvendelse. Anvendelsen af Digitale Naturkort, nationale kriterier, drøftelser med nabokommuner, anbefalinger fra lokale naturråd og en generel afvejning ift. andre interesser i arealanvendelsen, må dog forventes i de fleste kommuner at føre til justeringer af de hidtidige udpegninger af eksisterende og potentiel natur. Dette vil blive præciseret i vejledningen. Ift. KL's bemærkninger om, at det kan fremstilles tydeligere i vejledningen, hvilke muligheder kommunerne har for at foretage en prioritering i udpegningerne på baggrund af et konkret skøn, og at det kan præciseres, hvad forskellen er på den hidtidige planlægning og planlægning for det nye samlede naturemne, vil dette blive præciseret i vejledningen. Det vil på baggrund af L&F's bemærkninger blive præciseret i vejledningen om, at justeringer både kan føre til, at nye arealer udpeges og til, at hidtidigt udpegede arealer til primært potentiel natur kan udgå. Det vil ligeledes blive præciseret, at kravet om sammenhæng kan forstås som både fysisk sammenhæng og som en økologisk funktionel sammenhæng, fx i form af flere nærtliggende velegnede levesteder o.lign. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. Mht. begreberne genskabe og retablering af natur bemærkes, at begreberne stammer fra bemærkningerne til ændring af planloven af 24. juni Den pågældende tekst i vejledningen er et direkte citat fra lovbemærkningerne og indgår i en generel definition af begrebet potentielle naturområder. Det vil være kommunen, som afhængig af den specifikke lokalitet og det konkrete områdes potentiale vælger, hvilken type natur der kan udvikle sig. Et areals potentiale vil fx være afhængig af, om arealet er beliggende i en ådal eller på en tør skrænt, om området er træbevokset eller kystnært mv., og om det har indgået i landsbrugsmæssig drift mv. Det er ligeledes kommunen, som aftaler med lodsejere, om, hvordan og med hvilken tidshorisont et potentielt areal eventuelt skal udvikle sig til natur. Vejledningen vil blive præciseret med denne tekst. Kommunerne vil som hidtil skulle indtegne deres udpegninger i PlansystemDK, hvoraf det vil fremgå, om der er tale om eksisterende eller potentiel natur. Ved udpegningen af eksisterende natur vil mulige restriktioner for anvendelsen af de udpegede arealer som hidtil følge af anden lovgivning og ikke af Grønt Danmarkskort Digitale Naturkort 5

6 L&F finder, at det bør fremgå af vejledningen, at de Digitale Naturkorts oplysninger også kan suppleres af valide lokale data og viden om forekomst eller fravær af arter og naturtyper. Dette vil være med til at sikre et mere retvisende grundlag for planlægningen. Skovforeningen finder, at data i det Digitale Naturkort er mangelfuld, hvorfor det første Grønne Danmarkskort ikke kan blive optimalt. Skovforeningen efterspørger, at vejledningen forholder sig til, at Grønt Danmarkskort vil være under forsat udvikling, og hvordan lokal viden og forankring skal indgå i de fremtidige revisioner af Grønt Danmarkskort? Kommentarer Det er ikke tanken, at Digitale Naturkort skal erstatte kommunernes lokale kendskab og data, men derimod supplere disse. Det vil derfor blive tilføjet i vejledningen.at oplysningerne i Digitale Naturkort med fordel kan suppleres af andre data om fx forekomster af sjældne arter, og at kommunerne ved udpegning af arealer kan lægge vægt på disse oplysninger. For så vidt angår Skovforeningens ønske om, at vejledningen forholder sig til, at Grønt Danmarkskort vil være under forsat udvikling bemærkes, at de Digitale Naturkort er et hjælperedskab til kommunernes planlægning. Digitale Naturkort stiller primært data til rådighed, som ikke hidtil har været tilgængeligt for kommunernes planlægning, forvaltning og administration. Grønt Danmarkskort vil i lighed med andre temaer i kommuneplanlægning kunne revideres hvert 4 år. Miljøstyrelsen vil ajourføre de Digitale Naturkort op til hver planperiode, således at der foreligger et opdateret værktøj til kommunernes planlægning Nationale kriterier og fastsættelse af mål for udpegningerne L&F peger på, at vejledningens beskrivelse af kriterium 1 er mindre udførlig end lovbemærkningerne. Det fremgår således af forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse, L 94, side 19, blandt andet at De naturområder, som forventes at blive udpeget, er således Natura 2000-områder på land relevante fredede områder, natur- og vildtreservater, klitfredede arealer, større skove og 3- beskyttede naturområder, hvor naturindholdet på forhånd er stort, og hvor tiltag for naturen derfor kan iværksættes omkostningseffektivt. De nævnte områder repræsenterer de grundlæggende naturværdier i landskabet og skal derfor indgå i den kommunale udpegning af Grønt Danmarkskort i det omfang, områderne har en kvalitet og øvrige egenskaber, som understøtter en opbygning af Grønt Danmarkskort. Den konkrete afvejning af hvilke områder, som skal udpeges, overlades til kommunalbestyrelserne, som besidder det lokale kendskab til områdernes naturværdi og økologiske funktion. L&F udleder heraf, at det ikke er alle de i lovforslagets nævnte områder, der skal udpeges som en del af det Grønne Danmarkskort, men at kommunen skal foretage en vurdering i forhold til områdernes kvalitet. Dette bør fremgå af vejledningen. L&F efterspørger endvidere, at det i vejledningen præciseres, hvad der forstås ved økologiske forbindelser, herunder om der er behov for fysisk eller funktionel sammenhæng og på hvilken skala og i forhold til hvilke organismegrupper. 6

7 L&F peger ift. vejledningens beskrivelse af kriterium 2 på, at udpegningen til Grønt Danmarkskort er et strategisk værktøj, der skal give kommunerne en retning for deres indsats. L&F mener, at når det ikke af vejledningen fremgår, hvor store arealer, der kan udpeges (særligt ift. potentiel natur), eller hvornår der må forventes en indsats eller en ændret arealanvendelse, er der en risiko for, at arealer på kort sigt fastlåses på ubestemt tid. L&F foreslår derfor, at det, der udpeges som potentiel natur skal svare til det, som kan forventes etableret i planperioden på 12 år. L&F foreslår endvidere, at det i vejledningsteksten anføres, at der skal fastlægges en øvre grænse for udpegning af arealer til potentielle naturområder. DN anser det for en væsentlig mangel, at vejledningen undlader at forholder sig til, hvad kommunerne skal opnå med Grønt Danmarkskort, og at der ikke er fastsat mål for udpegningerne af Grønt Danmarkskort. Det fremgår, at der skal udpeges potentiel ny natur og økologiske forbindelser, som skal sørge for, at naturen bliver robust og tilbagegangen i biodiversiteten bremses. Det må, efter DN s opfattelse indebære, at der skal udpeges tilstrækkelig ny natur og forbindelser på de rigtige lokaliteter for, at det reelt kan stoppe tilbagegangen i biodiversitet og give robust natur både i forhold til naturareal og naturkvalitet. Derfor er det væsentligt, at kommunerne bliver vejledt i, hvad det konkret er de skal opnå med deres udpegninger, og at regeringen udstikker konkrete mål for, hvad kortet skal bidrage med i forhold til Danmarks forpligtelser. For DN er mål nødvendige for, at kommunerne kan vurdere, om deres forslag til Grønt Danmarkskort bringer kommunen nærmere målet og bidrager til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten. DN henviser til flere forskere, som peger på, at der er brug for national prioritering af, hvor meget natur vi skal have, og at det ikke er et spørgsmål man kan overlade til den enkelte kommune. DN henviser endvidere til Nagoyamålene, som Danmark har tilsluttet sig, hvorefter 17 % af landets areal skal være natur, svarende til ca ha. Ifølge DN er i dag kun ca. 13, 1 % af arealet natur, svarende til ca ha. I den sammenhæng mangler Danmark at udlægge omkring ha natur. DN savner en beskrivelse af sammenhængen til vandområdeplanerne, som er statens naturplaner, og som vil spille en væsentlig rolle for udmøntningen af kriterium 3 om større sammenhængende naturområder og fri dynamik, samt forbindelsen til Natura 2000-planerne. Kommentarer Med moderniseringen af planloven har der været et ønske om at forenkle den kommunale planlægning for natur og samle de to eksisterende planemner. Med sammenlægningen af de to naturplanemner er det forventningen, at kommunerne vil tage udgangspunkt i de udpegninger, kommunerne har foretaget til naturbeskyttelsesinteresserne. Sammenhængen mellem kommunernes hidtidige planlægning og de nye statslige krav til udpegning af Grønt Danmarkskort er nærmere beskrevet i kommentarerne til afsnit 3.2. Det forventes dog fortsat, at de følgende naturtyper: Natura 2000-områder på land relevante fredede områder, natur- og vildtreservater, strandbeskyttede- og klitfredede arealer, større skove og 3- beskyttede naturområder, vil udgøre grundlaget for udpegningen til Grønt Danmarkskort, som en del af udpegningerne af eksisterende natur. 7

8 Kommunerne skal således tage udgangspunkt i disse naturtyper og foretage en udpegning af disse i det omfang, områderne har en kvalitet og øvrige egenskaber, som understøtter en opbygning af Grønt Danmarkskort. Den konkrete afvejning af, hvilke områder som skal udpeges, overlades til kommunerne, som besidder det lokale kendskab til områdernes naturværdi og økologiske funktion. Der er således ikke krav om, at fx alle 3-arealer eller fredede arealer udpeges. Dette vil blive præciseret i vejledningen. Ift. L&F s ønske om, at der ikke må udpeges mere potentiel natur, end hvad der forventes realiseret indenfor kommuneplanens 12-årige periode, og DN s ønske om klare mål bl.a. for at opfylde Danmarks internationale forpligtelser bemærkes, at der med Grønt Danmarkskort netop ikke er fastsat kvantitative mål for, hvor stort et areal, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Det skyldes, at der er tale om en overordnet planlægningsramme, som kun (for den potentielle natur) kan realiseres, hvis kommunerne eller andre myndigheder, interesseorganisationer, Naturfonden og lodsejere bidrager. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 for så vidt angår Grønt Danmarkskorts bidrag til at opfylde biodiversitetsforpligtelserne. Ønsket om, at der i vejledningsteksten fastlægges en øvre eller nedre grænse for udpegning af arealer til potentielle naturområder, vil derfor ikke blive imødekommet. Opmærksomheden henledes på, at staten også fremadrettet vil kunne komme med indsigelser overfor varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne ud fra de fire væsentlige nationale interesser (vækst- og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, hensyn til nationale og regionale anlæg, kulturarvs- og landskabsbeskyttelse), som også indgår i og præciseres i oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægningen. I forhold til DNs forslag om en beskrivelse af sammenhængen til vandområdeplanerne, Natura 2000-planer mv. fremgår det af den gældende Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017, at det er en statslig interesse at sikre koordination med handleplanerne, der realiserer Vand- og Natura 2000-planer. Dette forventes også fremover at gøre sig gældende Eksempel på trin for trin anvendelse af Digitale Naturkort og nationale kriterier L&F ønsker en række præciseringer i trin-for-trin guiden, herunder ift.: Vejledningens brug af begrebet sammenhæng indebærer ikke fysisk sammenhæng. Ikke alle levesteder og potentielle levesteder for truede arter, skal indgå i Grønt Danmarkskort Det også er muligt at tage arealer ud af de hidtidige udpegninger af potentielle naturområder, så der ikke kun er tale om udvidelse af den eksisterende planlægning. Afvejningen ift. andre arealinteresser ikke kun skal forholde sig til andre arealanvendelser, som fremgår af kommuneplanerne, men også af aktuelle og 8

9 potentielle arealanvendelser i øvrigt og herunder eksisterende husdyrbrug, eventuelle udvidelser m.v. Kommentarer L&F s ønske om en præcisering af, at begrebet sammenhæng ikke nødvendigvis indebærer fysisk sammenhæng imødekommes, jf. også punkt 3.2. Det bemærkes hertil, at begrebet anvendes i en bred fortolkning afhængig af det konkrete stedlige potentiale og fx kan omhandle udvidelse af eksisterende naturområder, bufferzoner omkring eksisterende naturområder, fysisk sammenhængende økologisk forbindelse fx omkring et vandløb, eller fx et område bestående af mange mindre naturområder, som tilsammen udgør væsentlige levesteder eller fx en økologisk forbindelse bestående af flere levesteder, som ikke er fysisk sammenhængende, men har en økologisk funktionel sammenhæng mv. L&F s ønske om en præcisering af, at ikke alle levesteder og potentielle levesteder for truede arter skal indgå i Grønt Danmarkskort imødekommes. Hertil bemærkes, at det følger af lovbemærkninger og vejledningen, at kommunerne til brug for deres udpegning skal anvende Digitale Naturkort og herunder inddrage biodiversitetskortet, som viser, hvilke arealer der indeholder store forekomster af sjældne eller truede arter. Der er imidlertid ikke pligt til at udpege alle områder i Grønt Danmarkskort. Dette vil afhænge af en nærmere afvejning, som beskrevet i afsnit 3.4. For så vidt angår mulighederne for at udtage arealer fra de hidtidige naturudpegninger henvises til kommentarerne til afsnit 3.2. For så vidt angår ønsket om, at kommunerne i deres afvejning forholder sig ikke blot til andre arealinteresser men også til anden aktuel anvendelse bemærkes, det følger af planloven og forarbejderne hertil, at kommunen skal foretage en afvejning af de forskellige planemner i kommuneplankataloget, og at hvor der foretages afvejning af væsentlige, modstridende interesser, skal det forklares og begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet imod hinanden. Husdyrbrug forudsætter ikke planlægning i henhold til planloven udover kravet i planlovens 11 a, stk. 1, nr. 10 om retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. For så vidt angår husdyrbrug beliggende udenfor disse udpegninger gælder, at andre udpegninger efter kommuneplanen, og herunder udpegninger til Grønt Danmarkskort ikke i sig selv vil kunne få nogen betydning og eksisterende lovlig anvendelse vil kunne forudsætte uanset udpegninger i kommuneplanen. Vejledningen vil blive præciseret på ovenstående punkter Retsvirkningen af Grønt Danmarkskort L&F er af den klare holdning, at Grønt Danmarkskort på det foreliggende lovgivningsmæssige grundlag kan få store og uønskede konsekvenser for land- og skovbrugserhvervene. L&F peger særligt på, at udpegninger til potentiel natur vil kunne få konsekvenser for landbrugserhvervet i forbindelse med administrative afgørelser i kommunerne, ligesom udpegningerne frygtes at kunne få betydning for værdisætningen af udpegede og tilstødende arealer, således at arealer udpeget til at indgå i det Grønne Danmarkskort vil opleve et fald i jordværdien. 9

10 L&F og Skovforeningen henholder sig til den politiske aftale vedr. Planloven Aftale om Danmark i bedre balance fra juni 2016, hvoraf det fremgår: Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse. Dette harmonerer efter L&F s og Skovforeningens opfattelse ikke med vejledningens afsnit 6.1, hvor der blandt andet står: Når kommunerne.. skal administrere efter planloven... vil hensynet til udpegningen af Grønt Danmarkskort indgå i kommunernes vurdering af, om der kan gives tilladelse. Derfor kan Grønt Danmarkskort ikke principielt afvises at have betydning, idet kommunalbestyrelserne... er forpligtet af udpegningerne i deres kommuneplaner. Udpegninger til Grønt Danmarkskort kan således ikke i sig selv påvirke husdyrbrugs mulighed for udvidelse m.v. Skovforeningen tilføjer, at en styrket lodsejerinddragelse i udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort kan spare både lodsejer og kommunalbestyrelsen for unødvendige interessekonflikter. L&F understreger, at selvom det fremgår af vejledningen, at udpegningerne ikke i sig selv kan påvirke husdyrbrugs mulighed for udvidelse, er det dermed ikke sagt, at en udpegning ikke kan være en betydende faktor i forbindelse med kommunernes afgørelser, hvilket efter L&F s opfattelse er i strid med ordlyden i planlovsaftalen. L&F henstiller derfor til, at vejledningsteksten tilrettes, sål den er i overensstemmelse med den politiske aftale om planloven. L&F vil i øvrigt have fokus på, at de politiske intentioner i planlovsaftalen afspejles både i vejledningen, i kommunernes udmøntning af det Grønt Danmarkskort og i forbindelse med fremtidige administrative afgørelser. L&F peger i forlængelse heraf på behovet for, at det bliver tydeliggjort, at selvom det fremgår af bilag 3, afsnit 3 Ad. c. i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, at der i forbindelse med vurdering af, om der skal stilles krav til den maksimale N- merdeposition på naturområder omfattet af kategori 3-natur, skal inddrages, om området er omfattet af kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, så vil det forhold, at et kategori 3-område er beliggende inden for det Grønt Danmarkskort, ikke have nogen betydning for vurderingen af evt. N-krav. L&F peger endelig på, at det fremgår af vejledningen (side 16 nederst), at det er forventningen, at kommunerne planlægger for potentiel natur på en måde, så der ikke i praksis opstår konflikter med private eller offentlige interesser. L&F ønsker i lyset af planlovsaftalens klare tilkendegivelser en præcisering af vejledningsteksten, så det fremgår, 10

11 at kommunerne skal ændre deres planlægning for Grønt Danmarkskort, hvis det kan forudses, at der på sigt kan opstå konflikter med private eller offentlige interesser, eller sker begrænsning af muligheder for udviklingen og vækst i forbindelse med kommunernes udpegning af potentielle naturområder. DN mener det er misvisende, når det fremgår af vejledningens s. 16 at: Samtidig bemærkes, at det er forventningen, at kommunerne planlægger for potentiel natur på en måde, så der ikke i praksis opstår konflikter med private eller offentlige interesser, eller sker begrænsninger af muligheder for udviklingen og vækst i kommunen. DN peger på, at ligesom når der planlægges for råstofgravning, byudviklingsområder eller transportkorridorer, er der tale om planlægning på arealer, der ejes af nogen, og desuden om planlægning der spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle, og som i tilfældet med Grønt Danmarkskort ligeledes er med til at opfylde væsentlige internationale forpligtelser. Desuden mener DN, at øget biodiversitet, forbedret adgangen til sammenhængende grønne områder, værdistigninger i boligområder, der er nabo til Grønt Danmarkskort m.v. ligeledes er vækst. DN foreslår derfor bemærkningen slettet. Kommentarer Lovforslaget om modernisering af planloven og udkast til vejledning om Grønt Danmarkskort udmønter den politiske aftale om planloven fra juni Af planlovsaftalen fremgår følgende: Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse. Forpligtelserne for kommunerne til at planlægge for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne indgår således samtidig i den gældende ramme for planlægning efter planloven, som det fremsatte lovforslag ikke ændrer ved. Det indebærer bl.a., at selvom kommuneplanen som udgangspunkt ikke har retsvirkning overfor borgere og virksomheder, er kommunerne efter planlovens 12 forpligtet til at virke for kommuneplanens gennemførsel i sin administration af konkrete afgørelser. Dette svarer til den planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne, som amterne og nu kommunerne har gennemført siden 1980 og i den tilsvarende form siden At kommunerne nu skal planlægge samlet for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne ændrer ikke på planlovens virke for -bestemmelse eller kommuneplanudpegningernes retsvirkning. Der henvises i øvrigt til 2015-lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit Ift. L&F s ønsker omkring ammoniakreglerne og kategori 3 natur bemærkes, at i følge bemærkningerne til den moderniserede planlov om sammenskrivningen af reglerne om kommuneplanretningslinjer for udpegning af naturområder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort, henholdsvis varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, er der ikke 11

12 tiltænkt nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til kommunalbestyrelsens planlægning for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Reglerne om kommunalbestyrelsens konkrete afgørelser om godkendelser m.v. af husdyrbrug findes i husdyrbruglovgivningen. Beskyttelsesniveauet for påvirkning af natur med ammoniak findes i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Det følger heraf bl.a., at kommunalbestyrelsen altid skal inddrage fire kriterier i vurderingen af navnlig kategori 3- natur, herunder det pågældende naturområdes status i kommuneplanen. Naturområdets status i kommuneplanen står ikke alene, idet det også fremgår af bekendtgørelsen, at der alene stilles krav til maksimal deposition, hvis området er udpeget i kommuneplanen, fredet m.v. og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder. Udkast til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er pt. i høring som led i udmøntningen af Ny husdyrregulering. I den forbindelse er bekendtgørelsens struktur m.v. ændret, men indholdsmæssigt er de gældende kriterier videreført. Det er forudsat i lovforslaget om ændring af husdyrbrugloven, at det gældende beskyttelsesniveau for ammoniak fastholdes. Det fremgår derimod af Naturpakken, at der skal udarbejdes et nyt beslutningsgrundlag, der skal angive mulighederne for at gennemføre en ændring af reglerne for ammoniakdeposition fra husdyrbrug i relation til beskyttet natur. I grundlaget skal angives forskellige handlemuligheder og deres konsekvenser. Ift. L&F s ønske om en præcisering, så det fremgår, at kommunerne skal ændre deres planlægning for Grønt Danmarkskort, hvis det kan forudses, at der på sigt kan opstå konflikter med private eller offentlige interesser, bemærkes, at der ikke i henhold til planloven kan stilles et sådant krav til kommunerne, idet der med planlægning efter planloven ikke varetages ejerhensyn. Der kan dog henvises til følgende afsnit i vejledningen: Samtidig bemærkes, at det er forventningen, at kommunerne planlægger for potentiel natur på en måde, så der ikke i praksis opstår konflikter med private eller offentlige interesser, eller sker begrænsninger af muligheder for udviklingen og vækst i kommunen. Til DN s ønske om at slette afsnittet bemærkes, at afsnittet i sit indhold svarer til besvarelse af spørgsmål 18 fra Folketingets Miljøudvalg i f.m. behandlingen af L 94 om ændring af bl.a. planloven (Grønt Danmarkskort), og således er en del af forarbejderne til Grønt Danmarkskort. Vejledningen vil derfor ikke blive ændret på dette punkt. I praksis sker det, at der opstår behov for at placere anlæg i de planlagte økologiske forbindelser og i den forbindelse vil kommunen redegøre for, om det ændrer den økologiske forbindelses funktion, og om der evt. er behov for at inddrage et andet område i planlægningen Lodsejer- og anden interessentinddragelse L&F finder det meget problematisk, at der hverken i forbindelse med naturrådenes arbejde eller kommunernes planlægning af Grønt Danmarkskort er opstillet retningslinjer for 12

13 inddragelse af de lodsejere både indenfor og udenfor udpegningerne, der vil blive berørt. Dette er efter L&F s opfattelse helt uacceptabelt, da udpegningerne kan komme til direkte at berøre privatejede arealer herunder landbrugsjord i omdrift. Også Skovforeningen peger på, at uden inddragelse og accept fra de berørte lodsejere vil fokuseringen af midler ikke kunne realiseres. Skovforeningen udtrykker derfor, at det vil være fornuftigt at inddrage konkrete lodsejere så tidligt som muligt i planarbejdet og finder det positivt, at det nævnes i vejledningen til naturrådene, at der kan gennemføres høringer, afholdes borgermøder eller på anden måde inddrages berørte lodsejere. Danmarks Sportsfiskerforbund peger på, at det er afgørende med lokalkendskab og hermed mulighed for at tilgodese lokal inddragelse, fx når kommunerne skal vurdere, hvilke naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Danmarks Sportsfiskerforbund gør opmærksom på, at der i organisationen er hundredvis af frivillige, som har et indgående kendskab til vandløb og udfører i samarbejde med lodsejere og kommuner om fisketællinger, vandløbsrestaureringer mv. Dette lokalkendskab bør ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund inddrages, og vil gøre udpegningen af relevante områder bedre og skabe lokalt ejerskab. Kommentarer Udpegningen af områder til Grønt Danmarkskort vil ske som en del af kommuneplanens retningslinjer. Det er et af planlovens hovedformål, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Der er derfor en generel pligt til at gennemføre høringer af bl.a. kommuneplanforslag. Der er endvidere særligt ift. Grønt Danmarkskort planlagt en proces med lokale naturråd med inddragelse af en række interessenter med baggrund i både benyttelses- og beskyttelsesinteresser. Ift. L&F s og Skovforeningens specifikke efterspørgsel på inddragelse på lodsejerniveau og tilbuddet fra Danmarks Sportsfiskerforbund til at bidrage med medlemmer med lokalkendskab henvises til høringsnotat til udkast til bekendtgørelse om lokale naturråd og udkast til vejledning hertil Grundlaget for udpegningerne Ifølge den administrative arbejdsgruppe omkring Grønt Danmarkskort under Byregion Fyn divergerer forudsætningerne for udpegning til Grønt Danmarkskort i vejledningen. Arbejdsgruppen finder således, at der er modsatrettede tilkendegivelser om, hvilke områder der konkret skal udpeges til at indgå i Grønt Danmarkskort. Vejledningen kræver på ét sted (s.3), at alle de 4 bundne naturtemaer i kommuneplanen tilsammen udgør Grønt Danmarkskort. Dvs. at der ikke skal foretages en vurdering af, hvilke af disse udpegninger, det giver mening at udpege til Grønt Danmarkskort - og dermed sikre større sammenhængende naturområder af en vis kvalitet. Arbejdsgruppen peger endvidere på, at det andetsteds i vejledningen (s. 9) fremgår, at kommunerne foretager en vurdering af, hvad det giver mening at inddrage i Grønt Danmarkskort. 13

14 Vesthimmerlands Kommune peger på, at kravet i vejledningen til Grønt Danmarkskort om, at udpegningerne skal indeholde eksisterende Natura 2000 områder på land, ikke i overensstemmelse med det arbejde Miljøstyrelsen er i gang med lige nu med tilretning af grænserne for Natura områderne, så blandt andet intensivt dyrkede landbrugsarealer, byområder og rensningsanlæg ikke længere skal være en del af Natura 2000-områder. Grønt Danmarkskort bør ifølge Vesthimmerlands Kommune kun indeholde de dele af Natura 2000-områderne, der har naturværdi eller potentiel naturværdi. Det er også den måde Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet forslag til Grønt Danmarkskort i kommuneplan L&F og Skovforeningen finder det helt afgørende, at der for alle områder udpegede til Grønt Danmarkskort ikke mindst de potentielle naturområder og korridorer stilles krav om, at kommunerne skal dokumentere det faglige grundlag for udpegningerne. L&F mener således, at det af hensyn til lodsejer skal fremgå specifikt, hvilke arter eller naturtyper et areal er udpeget for, eller specificeres hvordan en konkret udpegning ellers kan være med til at styrke natur og biodiversiteten. Skovforeningen peger også på, at uden en detaljeret begrundelse vil det efterfølgende være vanskeligt at forholde sig til afgørelser i medfør af Grønt Danmarkskortudpegningerne. L&F og Skovforeningen foreslår derfor, at det bliver et krav i vejledningen, at kommunerne giver en sådan begrundelse, og at det fremhæves flere steder i vejledningen, fx i afsnit 2.5, om redegørelse for grundlaget for udpegningen til Grønt Danmarkskort. L&F savner som supplement til de nationale kriterier og Digitale Naturkort - nogle mere generelle udpegnings-eller prioriteringskriterier, der kan fungere som rettesnor for kommunernes planlægning herunder være med til at give udpegningerne et realistisk omfang og sikre hensynet til andre erhvervs- og samfundsmæssige interesser. L&F foreslår følgende eksempler: At udpege offentlige arealer fremfor private At der kun kan peges på arealer i omdrift, hvis det ikke er muligt med anden linjeføring At der ikke nødvendigvis skal være fysisk sammenhæng mellem områder At ikke alle potentielle naturområder eller levesteder skal udpeges, selvom de fremgår af de Digitale Naturkort Det skal tilstræbes at udvide eksisterende naturområder indad dvs. væk fra landbrugsjord i omdrift og husdyrproduktioner At der i forbindelse med udpegningerne tages højde for eksisterende landbrugsaktiviteter og ikke udpeges potentiel natur i nærheden heraf, hvis det kan have en begrænsende virkning på kort eller længere sigt At der tages højde for, at der i visse dele af landet ved offentligt eller privat initiativ allerede har været planlagt eller gennemført væsentlige forvaltningsindsatser, såsom restaurering og pleje. I sådanne områder vil behov for udpegning af potentiel natur være mindre, end hvis en sådan indsats ikke var gennemført Skovforeningen gør opmærksom på, at skovarealer ikke pr. automatik bør ses som natur eller potentiel natur, og at realiseringen af Grønt Danmarkskortlægningen er afhængig af, at man har den fornødne lokale viden om de faktiske forhold i de pågældende skove samt, at 14

15 udpegningen er forankret hos lodsejeren. For at få en fornuftig implementering af det grønne Danmarkskort skal der, efter Skovforeningens mening være fokus på, at det kan være relevant at udvikle naturindholdet i skovene, og at midler derfor ikke ensidigt skal tænkes til lysåbne arealer i kommunalt regi, som det typisk er tilfældet i dag. BirdLife/DOF ønsker, at det i vejledningens indledende afsnit 2.1. om, hvad planlægning for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne indebærer præciseres under pkt. 1 og 2, at kommunerne skal og ikke bør lade retningslinjer bestå af en overordnet beskrivelse af områderne, en begrundelse for, hvorfor områderne er udpeget m.v., og ift. beskrivelsen i retningslinjerne af, hvordan Grønt Danmarkskort over tid søges realiseret og forbedret. BirdLIFE/DOF ønsker hermed at sikre, at der bliver et ensartet grundlag for såvel udpegning som retningslinjer. BirdLIFE/DOF indstiller, at også alle nationalparker i lighed med Natura 2000-områderne på land skal udpeges til at indgå i Grønt Danmarkskort. BirdLIFE/DOF i vejledningens afsnit 2.6 om Statslige interesser tilføjes, at ministeriet på baggrund af indmeldingerne fra kommunerne sammenstiller og publicerer et samlet kort over landet: et Grønt Danmarkskort. DN er glad for, at det i vejledningen understreges, at det i retningslinjerne for Grønt Danmarkskort bør beskrives, hvordan kortet over tid søges realiseret og forbedret, så naturog biodiversitetsværdierne bevares og udvikles frem mod større og bedre sammenhængende naturområder, og ligeledes at det understreges, at Grønt Danmarkskort er en national interesse. DN foreslår dog, at vejledningen går lidt længere i anbefalingerne til udpegning af kortet, så der skelnes mellem hovedtyper i udpegningerne, da spredningen af vilde dyr og planter er afhængig af sammenlignelige naturtyper på tværs af kommunegrænser. Hovedtyperne kunne for eksempel være skove, kystnatur, våd natur og tør natur. Der bør ligeledes skelnes mellem kerneområder og korridorer. Derudover anbefaler DN at se nærmere på forskellen mellem sammenhængende og trædestenskorridorer, da særligt trædestenskorridorer kan være vanskelige at erkende på kort i et større målestoksforhold. Kommentarer For så vidt angår den administrative arbejdsgruppe omkring Grønt Danmarkskort under Byregion Fyn s synspunkt om, at forudsætningerne for udpegning til Grønt Danmarkskort i vejledningen divergerer bemærkes, at kommunerne tager udgangspunkt i deres eksisterende udpegning for naturinteresserne og reviderer disse i forhold til de kriterier, der opstilles i planloven for Grønt Danmarkskort. Det vil således være denne reviderede udpegning, der udgør kommunens bidrag til Grønt Danmarkskort. Vejledningen vil blive præciseret, så dette fremstår entydigt. Ift. L&F s og DOF s ønske om, at kommunerne skal dokumentere det faglige grundlag for udpegningerne, og at det skal fremgå specifikt, hvilke arter eller naturtyper et areal er udpeget for bemærkes, at kommunerne efter planlovens 11 a skal fastsætte retningslinjer for en række arealanvendelser, fx lokalisering af jordbrug og store husdyrbrug, trafikanlæg og tekniske anlæg og Grønt Danmarkskort. Disse områder skal endvidere udpeges på kort. Da planloven er en overordnet rammelov, er der tale om skønsmæssige udpegninger baseret på en afvejning, som binder kommunen og dens administration og 15

16 ikke borgere og erhverv i kommunen. Et detaljeret dokumentationskrav for kommunernes udpegning til Grønt Danmarkskort ligger således udenfor planlovens og vejledningens rammer. Det vil imidlertid, også i overensstemmelse med BirdLIFE/DOF s synspunkter, blive præciseret i vejledningen, at kommunerne skal og ikke bør inddrage en overordnet beskrivelse af områderne og en overordnet begrundelse for, hvorfor områderne er udpeget m.v. samt en beskrivelse af, hvordan Grønt Danmarkskort over tid søges realiseret og forbedret. For så vidt angår BirdLIFE/DOF s indstilling om, at alle nationalparker skal udpeges til at indgå i Grønt Danmarkskort, henvises til kommentarerne til afsnit 3.6. I lyset heraf er det Miljøstyrelsens forventning, at ikke alle nationalparker vil blive udpeget til Grønt Danmarkskort, men en udpegning af områder indenfor nationalparkerne i det omfang, områderne har en kvalitet og øvrige egenskaber, som understøtter en opbygning af Grønt Danmarkskort. Ift. Vesthimmerland Kommunes synspunkt om, at vejledningen ikke tager højde for det igangværende arbejde med justering af Natura 2000-grænsedragningen bemærkes, at der ikke er taget beslutning om i hvilket omfang, Natura 2000-område-grænserne tilpasses. Indtil der er truffet beslutning herom, og tilretningen er gennemført, gælder de eksisterende grænser. Kommunerne kan ikke, før der er truffet endelig beslutning herom, beslutte, at Natura 2000-områderne i forbindelse med Grønt Danmarkskort skal have andre afgrænsninger end de gældende. For så vidt angår L&F s efterspørgsel på og forslag til mere generelle udpegnings- eller priorieteringskriterier bemærkes, at der skal findes en balance ift. ikke at pålægge kommunerne nye kriterier for udpegningen, som ikke fremgår af planloven eller bemærkningerne hertil bl.a. ift. til, at der med planlægning efter planloven ikke varetages ejerhensyn. En række af forslagene vil derfor ikke kunne imødekommes. Det gælder fx et kriterium om at udpege offentlige arealer før private. Flere af de foreslåede kriterier ligger dog indenfor rammerne af planloven. Det gælder kriterierne om, at der ikke nødvendigvis skal være fysisk sammenhæng mellem udpegede områder og at ikke alle potentielle naturområder eller levesteder skal udpeges, selvom de fremgår af Digitale Naturkort. Derfor vil vejledningen blive tilføjet afsnit med en præcisering heraf. For så vidt angår Skovforeningens synspunkter om, at skovarealer ikke nødvendigvis bør ses som natur eller potentiel natur bemærkes, at Miljøstyrelsen er enig i, at kommunerne ikke er forpligtet til at udpege alle skovarealer til Grønt Danmarkskort men, at kommunerne skal foretage en konkret vurdering af, hvilke skovarealer som har den nødvendige naturkvalitet eller potentielle naturkvalitet til at indgå i Grønt Danmarkskort. Skovforeningens bemærkning ift. prioritering af midler også til udvikling af naturindholdet i skovene tages til efterretning. For så vidt angår BirdLIFE/DOF s ønske om, at ministeriet på baggrund af indmeldingerne fra kommunerne sammenstiller og publicerer et samlet kort over landet: Et Grønt 16

17 Danmarkskort bemærkes, at det er forventningen, at når alle landets kommuner har udpeget deres del af Grønt Danmarkskort, vil det være muligt for alle at lave et samlet udtræk af udpegningerne til Grønt Danmarkskort i Digitale Naturkort. Ift. DN s forslag bemærkes, at vejledningen vil blive tilføjet eksempler på hovedtyper af natur i udpegningerne, ligeledes skal kommunerne fortsat angive både områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser på kort. Det følger af planlovens 11, at de afgrænsede områder, som knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer skal vises på kort og dette vil derfor også omfatte økologiske forbindelser bestående af fx mindre levesteder og trædesten mv Afvejning ift. andre interesser i f.m. udpegningerne L&F peger videre på, at det bør være et krav for kommunerne i forbindelse med udpegningen, ikke kun at vurdere, om arealer, som udpeges til Grønt Danmarkskort, er udpeget til andre uforenelige formål, men at der ikke kan udpeges arealer til Grønt Danmarkskort, hvis det er uforeneligt med anden aktuel arealanvendelse. Der bør således ikke kun være tale om arealer, der er udlagt til andre formål jf. planloven, men også arealer, der allerede anvendes til fx intensivt landbrug. L&F foreslår helt konkret, at den aktuelle vejledningstekst ændres til følgende: "Mens for eksempel områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug ikke vil være foreneligt med udpegningen af Grønt Danmarkskort." L&F peger i den forbindelse på, at potentialet for udvikling af ny særlig sårbar natur alt andet lige vil have bedre betingelser i områder, hvor der i dag ikke er intensiv husdyrproduktion med stor husdyrtæthed. Foreningen af byplanlæggere finder, at formuleringen i vejledningen er udtryk for en forbudsagtig tilgang til planlægningen frem for et afsæt i den konkrete faglige vurdering er en yderst uhensigtsmæssig vej at gå og langtfra saglig. KL og Den administrative arbejdsgruppe omkring Grønt Danmarkskort under Byregion Fyn og Foreningen af byplanlæggere peger således på, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige kommuner har udpeget arealer til store husdyrbrug. Nogle kommuner har meget snævre udpegninger, mens andre har udlagt kæmpe store arealer til formålet. I det første eksempel giver det mening at sikre, at udpegningen ikke omfattes af Grønt Danmarkskort, men ved de store fladeudpegninger giver det ikke mening, da væsentlige dele af nogle kommuner, så ikke kan indgå i Grønt Danmarkskort. Derfor må det, efter KL og Arbejdsgruppens og Foreningens opfattelse, være en konkret vurdering i den enkelte kommune - baseret på udpegningsgrundlaget for udlæg til store husdyrbrug. Arbejdsgruppen og Foreningen foreslår derfor, at vejledningen ændres på dette punkt, så det fremgår, at udpegning til store husdyrbrug kan være uforeneligt med placering indenfor Grønt Danmarkskort. L&F peger videre på, at det fremgår af både vejledning og lovbemærkninger, at der i forbindelse med det nationale kriterie 3 om udpegning af naturområder, der bidrager til andre formål kan udpeges forskellige former for landbrugsareal i omdrift fx lavtliggende 17