VIII. DET AKADEMISKE LEGAT- OG STIPENDIE VÆSEN

Transkript

1 VIII. DET AKADEMISKE LEGAT- OG STIPENDIE VÆSEN a. Valg af eforer m.v. Universitetets rektor godkendte den 23. februar 1965, at professor, dr. jur. Knud Waaben varetog eforatet ved Valkendorfs kollegium under eforens, professor, dr. phil. Hans Sørensens bortrejse i tiden 1. marts til 31. maj 1965 (j. nr. 20 a/65). Det filosofiske fakultet valgte den 15. marts 1965 professor, dr. phil. Aksel E. Christensen til efor for»forlagsboghandler Jacob Erslevs legat til fremme af det historiske studium ved Københavns universitet«i stedet for professor, dr. phil. Astrid Friis (j. nr. 37 Ee/65). Konsistorium valgte den 31. marts 1965 professor, dr. phil. Johnny Christensen til medlem af bestyrelsen for Studentergården i stedet for professor, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen (j. nr. 23 d/65). Det filosofiske fakultet valgte den 12. april 1965 professor, dr. phil. F. J. Billeskov Jansen til efor for»dr. phil. H. H. L. Schwanenfliigels og hustrus legat«i stedet for afdøde professor, dr. phil. Paul Diderichsen (j. nr. 37 se/65). Det lægevidenskabelige fakultet valgte den 21. maj 1965 professor, dr. med. Arne Bertelsen til medlem af bestyrelsen for»købmand i Odense Johann og Hanne Weimann, født SeedorfTs legat«for tiden 1. januar december 1967 i stedet for afdøde professor, dr. med. Jens Nielsen. Konsistorium valgte den 16. juni 1965 professor, dr. phil. Aksel E. Christensen til efor for»professor Ludvig Wimmers og hustrus legat til fremme af videnskabelige, særlig historiske og sproglige, studier ved Københavns universitet«i stedet for afdøde professor, dr. phil. Louis Hjelmslev. Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet valgte den 15. september 1965 professor, dr. phil. C. Overgaard Nielsen til efor for»læge H. C. Wegges mindelegat for zoologer«i stedet for afdøde professor, dr. phil. R. Sparck (j. nr. 37 Vf/65). Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet valgte den 15. september 1965 professor, dr. phil. H. Tornehave til medlem af bestyrelsen for»ingeniør Ad. Clements legat«i stedet for afdøde professor, dr. phil. R. Sparck (j. nr. 37 Cc/65).

2 300 Universitetets årbog Det filosofiske fakultet valgte den 20. september 1965 professor, dr. phil. Knud Schibsbye til medlem af bestyrelsen for»otto Jespersens Mindelegat«i stedet for professor, dr. phil. C. A. Bodelsen (j. nr. 37 Jf/ 65). Konsistorium valgte den 29. september 1965 professor, dr. med. Jørn Hess-Thaysen som medlem af bestyrelsen for Studentergården i stedet for professor, dr. med. Erik Husfeldt (j. nr. 23 h/65). Konsistorium valgte den 3. november administrator, dr. phil. Albert Fabritius som efor for»det Eichelske familielegat«i stedet for ombudsmand, professor, dr. jur. Stephan Hurwitz (j. nr. 37 Eb/65). b. Forandringer i de fundatsmæssige bestemmelser for legaterne eller nærmere regler for disse. 1. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL»STUDENTERNES JUBILÆUMSLEGAT«Under 4. august 1965 har studenter fra 1924 i anledning af deres 40-års jubilæum til forøgelse af kapitalen til»studenternes jubilæumslegat«oprettet af studenterne af 1918 indbetalt et beløb af 3.766,44 kr. (j. nr. 308/64). 2. TILLÆG TIL FUNDATS FOR»ANDERS HEDENS MINDELEGAT«Under 4. februar 1965 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på et sålydende tillæg til fundatsen for»anders Hedens Mindelegat«(jfr. universitetets årbog for ) (j. nr. 465/58): Tillæg til fundats for»anders Hedens Mindelegat«5 affattes således:»renterne af kapitalen eller en del deraf anvendes efter bestyrelsens skøn til udbetaling af een eller flere portioner til studerende ved Københavns universitet, der har vist sig som gode kammerater og har gjort et uegennyttigt arbejde for de studerende. Hvis der udbetales flere portioner, skal de være af lige størrelse. Såfremt kun en del af renteindtægten uddeles, henlægges resten efter bestyrelsens skøn enten til kapitalen eller til senere udbetaling. p.s. v. Ole Brons. Bodil Johansson Bennike. Jorn Nielsen. Ulrik Lett. Chr. Heden. E. Heden. 3. LOV OM ÆNDRING I FUNDATS AF 18. JANUAR 1760 FOR ARNE MAGNUSSENS LEGAT (DEN ARNAMAGNÆANSKE STIFTELSE) Under 26. maj 1965 stadfæstedes følgende lov, nr. 194, om ændring i fundats af 18. januar 1760 for Arne Magnussens Legat (Den arnamagnæanske Stiftelse). Se Samling af de for universitetets legater gældende bestemmelser (1890 pg. 132) og (1962 pg. 479) (j. nr. 341/45):

3 Det akademiske legat- og stipendievæsen 301» 1. Uanset bestemmelserne i den af kong Frederik V den 18. januar 1760 konfirmerede fundats for Arne Magnussens Legat (Den arnamagnæanske Stiftelse) foretages der en deling af stiftelsen i to afdelinger derved, at de af legatets håndskrifter og arkivalier, der må anses for islandsk kultureje, overgives til Islands universitet for at forvares og forvaltes dér i overensstemmelse med fundatsens regler. Stk. 2. Alle i original eller afskrift foreliggende diplomer vedrørende Island og sådanne andre arkivalier, som kan antages at have haft deres plads i islandske lokal- og privatarkiver, anses for islandsk kultureje. Stk. 3. Håndskrifter anses for islandsk kultureje, dersom værket vides eller med betydelig sikkerhed må antages at være forfattet af eller oversat af en islænding og det tillige indholdsmæssigt alene eller i overvejende grad vedrører Island og islandske forhold eller tilhører den islandske senmiddelalderlige fiktionslitteratur. Disse kriterier finder anvendelse, hvad enten håndskriftet er den originale affattelse eller en afskrift. Med et håndskrift forfattet eller oversat af en islænding sidestilles blandede håndskrifter, dersom de overvejende falder ind under ovennævnte kriterium. 2. Samtidig med delingen af Den arnamagnæanske Stiftelse kan fra det kongelige bibliotek til den islandske stiftelse afgives sådanne håndskrifter, som i det væsentlige kan sidestilles med dem, der i medfør af delingen tilfalder Island. Endvidere afgives fra det kongelige bibliotek til den islandske stiftelse Flatøbogen og Codex regius af Eddadigtene (Den ældre Edda). 3. Det overdrages et udvalg bestående af to repræsentanter for Københavns universitet og to udpeget af Islands universitet at gennemgå de i stiftelsens besiddelse værende håndskrifter og arkivalier og gøre indstilling om, hvilke af disse der overgives til Islands universitet i henhold til bestemmelsen i 1. Stk. 2. Det påhviler endvidere samme udvalg at gennemgå de i det kongelige biblioteks besiddelse værende håndskrifter og gore indstilling om, hvilke af disse der afgives til den islandske arnamagnæanske stiftelse i medfør af bestemmelsen i 2. Stk. 3. Indstillingen forelægges statsministeren, der efter forhandling med den danske og islandske undervisningsminister træffer endelig afgørelse i begge spørgsmål. Stk. 4. Statsministeren træffer ligeledes bestemmelse om, at en passende del af legatets kapital overføres til Islands universitet samtidig med beslutningens iværksættelse. 4. Den danske regering bemyndiges til at afslutte en overenskomst med Island om overgivelsen af de pågældende håndskrifter.«

4 302 Universitetets årbog c. Kommunitetsstipendiet og regensbeneficiet. Under 24. september 1965 bemyndigede universitetets kurator efter forhandling med universitetets rektor kgl. bygningsinspektør Nils Koppel til at udføre hovedistandsættelsesarbejder m.v. på Regensen til et samlet beløb af kr. Om midlernes tilvejebringelse se ovenfor side 38. (j. nr. 25 b/55). d. De med universitetet forbundne 4 ældre kollegier. VALKENDORFS KOLLEGIUM Istandsættelse af havemuren omkring Valkendorfs Kollegium (j. nr. 20 a/64). Under 26. juni 1964 anmodede eforen for Valkendorfs Kollegium, professor, dr. phil. Hans Sørensen om en, bevilling på kr. til udførelse af forskellige reparationsarbejder m.v. ved kollegiet, herunder af kr. til en hovedistandsættelse af kollegiets havemur. Det fremgår af eforens skrivelse, at der ikke i dette århundrede har været foretaget gennemgribende reparationer af muren, der i de senere år har fået et uskønt og faldefærdigt udseende. Således er muren flere steder sunket, hvorved der er dannet kurver, der truer bygningsværket med sammenstyrtning. Under 3. februar 1965 afgav Det særlige bygningssyn følgende erklæring vedrørende havemurens kunstneriske og historiske værdi:»i 1742 skriver eforen, professor Peder Horrebow i en beskrivelse af kollegiets dårlige tilstand:»ringmuren omkring haven var nedfalden og næsten diriperet«. Hovedhuset omtales som»nedrigt, vaadt og sumpigt« påbegyndtes en opfyldning af haven, og terrænet hævedes ikke mindre end 2 x / 2 alen. I forbindelse hermed nyopførtes den sammensunkne mur. Thura skriver i»hafnia Hodierna«:»Ved Collegio er og en temmelig stor Have, hvilken nu ganske af ny er bleven anlagt med en Brand-muur insluttet«. Ved bombardementet i 1807 blev muren beskadiget og for at gøre ondt værre fjernedes 1600 tagsten for med dem at tække professor Moldenhawers gård. Til istandsættelsen bidrog universitetets bygningskasse med 130 Rdlr. som erstatning for de fjernede tagsten. I 1818 solgtes det mest medtagne stykke af muren og for pengene repareredes den resterende del. I 1827 er muren igen istandsat og et plankeværk rejst til erstatning for det manglende murværk. Skønt dens øverste del altså er fornyet i det 19. århundrede, er den mur, der står idag den samme som den Thura omtaler. Den danner det sidste forbindelsesled til det gamle kollegieanlæg. Udover sin historiske interesse må det siges, at den kalkede mur med de store blændinger overdækket af kurvehanksstik er af betydelig æstetisk værdi.

5 Det akademiske legat- og stipendievæsen 303 Det vil nok være vanskeligt at finde en anden form for indhegning, der på en smukkere måde kan omgive kollegiehaven. Det er derfor Bygningssynets opfattelse, at det er af væsentlig betydning at muren bevares.«da kollegiet ikke af egne midler kunne bekoste murens hovedistandsættelse, ansøgte universitetets kurator med tilslutning fra universitetets rektor bestyrelsen for»købmand i Odense, Johann og Hanne Weimann, f. Seedorffs legat«om et tilskud til arbejdets iværksættelse. Under 28. december 1965 stillede legatbestyrelsen et beløb på kr. til rådighed til det omhandlede formål. e. Stadentergården. Konsistorium godkendte i møde den 28. april 1965, at grundbeløbene for eforens og viceeforens honorar forhøjedes til henholdsvis 2.436,60 kr. og 3.694,20 kr. fra den 1. april 1965 at regne (j. nr. 23 f/65).