FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/ KILDEOPDELTE MATERIALER

Transkript

1 MILJØSTYRELSEN / AMAGER RESSOURCECENTER FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/ KILDEOPDELTE MATERIALER ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk BILAG C: FORSØG MED HÅRD PLAST FRA GENTOFTE HOSPITAL C PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT november 2017 Bilag C LGJA, TLHA JBJ TLHA

2 2 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER INDHOLD 1 Ordforklaring 3 2 Forsøgsbeskrivelse hård hospitalsplast Formål Anlægget Affalds-input beskrivelse Metode 7 3 Oversigtsdiagrammer fra sortering 13 4 Beregninger og resultater Massebalance (sorteringsanlægget) Renhed (finsortering hos Econet) Effektivitet Sammensætning af affaldsfraktionen 21

3 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 3 1 Ordforklaring Dette afsnit definerer en række af de begreber, der anvendes i rapporten. 2D: Todimensionelle emner, primært folier, poser ol. 3D: Tredimensionelle emner, dvs. alt, der ikke er fladt. Gennemkørsel: Ved 1. gennemkørsel på anlægget skydes på én polymer. Herefter køres restfraktionen fra denne kørsel igennem anlægget igen (2. gennemkørsel) osv. Effektivitet: Den andel af et materiale (f.eks. en polymer), der udsorteres til den rette fraktion ved sortering på sorteringsanlægget, i forhold til den samlede mængde af materialet, der findes i inputtet. Renhed: Renheden af f.eks. en polymer er et udtryk for hvor stor en andel denne polymer udgør af den udsorterede fraktion (hvor resten er urenheder/fejlsorteringer). IO skema: Registreringsark for hhv. indførte og fraførte udsorterede mængder ved testkørsel på anlægget. Udsorterede emner på testanlægget: 2D emner: Emner der er udsorteret af vindsigten (muligvis inklusiv lette 3D emner). PE/PP/PET/PVC/PS: Det plast, der er udsorteret på anlægget af NIR-scanneren, som kan være korrekt eller forkert sorteret. Manuelt frasorteret (ikke plast/metal): Andre materialer, der ikke burde være i den indsamlede fraktion. Manuelt frasorteret (stort plast): Større emner, som testanlægget ikke kan håndtere. Restfraktionen: Den fraktion der er tilbage når en batch er kørt igennem anlægget, dvs. hvad der ikke er frasorteret manuelt, ved vindsigten, Eddy current/hvirvelstrøms separatoren, overbåndsmagneten eller NIR'en. Fraktionen vil typisk bestå af andet plast end den udsorterede. Udsorterede emner i finsorteringen (manuel finsortering v. Econet): 2D plast: 2D emner, der er positivt identificeret som plast. 3D plast: 3D emner, der er positivt identificeret som plast. Rigtig polymer: Identificeret som korrekt udsorteret polymer. Anden polymer: Identificeret som forkert udsorteret polymer.

4 4 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Ukendt polymer: Ikke identificeret polymer, altså kan polymeren både være den korrekte eller en anden polymer. Andet plast (3D): Plast af andre polymerer end den/de udsorterede. Fejl ID (3D plast): 3D plast, der ifølge sorteringsvejledningen ikke burde være i fraktionen, selvom det er plast. Dette kan f.eks. være emballager med faremærker. I polymerfraktionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af den rigtige polymer. Fejl ID (2D plast): 2D plast, der ifølge sorteringsvejledningen ikke burde være i fraktionen, selvom det er plast. Dette kan f.eks. være laminater med aluminium (kaffeposer, chipsposer osv.). I polymerfraktionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af den rigtige polymer. Fejl ID (metaller): Metal, der ifølge sorteringsvejledningen ikke burde være i fraktionen, selvom det er metal. Dette kan f.eks. være emballager med faremærker, blisterpakker eller laminater med plast. I metalfraktionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af det rigtige metal. Fejl (ikke plast/metal): Emner, der ikke burde være i den indsamlede fraktion, f.eks. dagrenovation, glas og sten. Komposit plast/andet: Emner, der består af en plastpolymer samt et andet materiale (f.eks. en plastbøjle med metal krog). Komposit plast/plast: Emner, der består af flere forskellige plastpolymerer (f.eks. pålægspakninger, kødbakker med folie eller flasker med plastlabels).

5 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 5 2 Forsøgsbeskrivelse hård hospitalsplast Gentofte Hospital har indført indsamlingsordninger for plast fra en række aktiviteter på hospitalet. Der er kun tale om plast, der alternativt ville være håndteret via dagrenovationen, og altså ikke nogen former for risikoaffald. Én af de fraktioner, der indsamles på Gentofte Hospital, er hård emballageplast. Dette materiale er sorteret på sorteringsanlægget. 2.1 Formål Formålene med forsøget er at: Definere sammensætningen af den hårde plast, der er indsamlet fra Gentofte Hospital (Region Hovedstaden) i forhold til 5 udvalgte polymerer, "andet plast" samt urenheder. Definere sorteringseffektiviteter for de forskellige maskiner i forsøgsanlægget ift. denne plastfraktion. Definere renheden af de sorterede materialer ift. denne plastfraktion. Fastlægge en massestrøm for anlægget ift. denne plastfraktion. Forsøgsspørgsmål: Hvad er indholdet af hhv. PE, PP, PVC, PET, PS samt "andet plast" og urenheder i denne fraktion? Hvad er anlæggets sorteringseffektivitet ift. den enkelte plastfraktion? Hvad er renheden af den enkelte polymer efter sortering? Hvordan ser massestrømmen igennem anlægget ud for de enkelte polymerer?

6 6 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 2.2 Anlægget Sorteringsanlæggets komponenter fremgår af nedenstående figur (kilde: ARC, efterår 2017). Figur 1 Sorteringsanlæggets komponenter (kilde: ARC, efterår 2017) Som figuren viser, består anlægget af en doseringstragt, et manuelt sorteringsbord, en foliesigte (vindsigte) til udsortering af plastfolier, en overbåndsmagnet til udsortering af magnetiske metaller, en hvirvelstrøms magnet (eddie current) til udsortering af ikke magnetiske metaller samt en NIR scanner til udsortering af plastpolymerer (eller andre materialer). Anlægget er et testanlæg, der er dimensioneret til at håndtere 1 ton/time ved usortering af én polymer og en rest af blandet plast og forureninger. 2.3 Affalds-input beskrivelse Der er modtaget ca. 750 kg plast fra Gentofte Hospital. Hospitalet indsamler blandede folier, separate folier, blandet hård plast og hårde plastdunke. I dette forsøg sorteres blandet hård plast fra operationsstuer, skyllerum, klargøring mv. (indeholder ikke risiko-affald). Den hårde plast blev leveret i små baller med nylonsnøre á ca. 200 kg, som var trykket med 30 ton. Den hårde plast er indsamlet i store indsamlingsposer, som blev sprættet op på det manuelle bånd.

7 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 7 Figur 2 Input-materialet på det manuelle bånd 2.4 Metode Her beskrives metoden for forsøget på sorteringsanlægget (ARC) og den efterfølgende manuelle finsortering (Econet) Sorteringsanlæg (ARC) I dette afsnit forklares kort metode til sortering på anlægget. Detaljer fremgår af oversigtsdiagrammer i afsnit 3. Metoden i dette forsøg adskiller sig fra de øvrige forsøg i projektet. I de øvrige forsøg opdeles den indkommende plastmængde i separate batches, der køres én ad gangen, hvor der for hver batch skydes på én polymer. Dette er valgt for at have samme forudsætninger for den enkelte polymer, således at den resulterende effektivitet og renhed af fraktionerne ikke forstyrres af, hvorvidt den specifikke polymer køres som nr. 1 eller 3. I dette forsøg var den tilgængelige mængde plast (i alt ca. 750 kg.) for lille til, at mængden kunne opdeles i batches, der kan betragtes som repræsentative for den samlede plastmængde. Gentofte Hospital havde desuden stor interesse i at kortlægge sammensætningen af plastfraktionen ift. flest mulige polymerer og det derfor blev besluttet at undersøge for 5 polymerer. Både den tilgængelige plastmængde og den tid, der var til rådighed på anlægget, gjorde det umuligt at anvende "batch-metoden" for 5 polymerer.

8 8 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER I dette forsøg blev det derfor valgt, at køre hele plastmængden igennem anlægget, imens der skydes på én polymer, hvorefter restfraktionen køres igennem for næste polymer osv. Det blev valgt ikke at køre polymer-fraktionerne igennem anlægget igen (som det er gjort i de andre forsøg), idet affaldet var meget rent og tørt, så anlægget formodes at have lettere ved at sortere affaldet. På den måde opnår man større repræsentativitet i prøverne for de enkelte polymerer. Til gengæld har metoden følgende ulemper i forhold til at bedømme anlæggets effektivitet for udsortering af de enkelte polymerer: Ved udsortering af den enkelte polymer mistes en vis andel af andre polymerer, der går med som fejlsorteringer i polymerfraktionen. Denne mængde mangler så i de efterfølgende kørsler. Jo flere gange en affaldsmængde køres igennem anlægget, jo nemmere er det for anlægget at sortere, da de enkelte emner rystes fra hinanden og affaldet tørrer. Tabel 1 viser forsøgsplanen for sortering af plast fra Gentofte Hospital. Tabel 1 Forsøgsplan for sortering af plast fra Gentofte Hospital. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Mandag 10. Tirsdag 11. Onsdag 12. Torsdag 13. Fredag 14. juli 2017 juli 2017 juli 2017 juli 2017 juli 2017 Gennemkør- Gennemkør- Gennemkør- Gennemkør- Rengøring sel 1 sel 2 sel 3 og 4 sel 5 Alle gennemkørsler blev registreret i et input-output skema, hvor vægten af de udsorterede fraktioner ved hvert enkelt trin på anlægget blev registreret. Følgende fremgangsmåde blev benyttet (se også oversigtsdiagram): Plasten i form af ca. 750 kg køres igennem anlægget og der udtages stikprøver til plukanalyser (Econet) på output fraktionerne: Udsorteret polymer for hver gennemkørsel og restfraktion efter sidste gennemkørsel. Gennemkørsel 1 (langsomt gennemkørsel + 2 mand ved det manuelle bord): Batch 1 fødes ind på rullebåndet i passende portioner. Manuel frasortering af ikke plast/metal (se nærmere beskrivelse efterfølgende). Vindsigten frasorterede 2D emner (folier mv.). Magnet og EC frasorterede metaller. NIR scanneren skød på PE.

9 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 9 Mængden af hhv. PE, 2D emner, Fe metaller, non-fe metaller og restfraktion blev vejet og registreret i et IO 1 skema. Hver tredje vip-container (eller minimum 1) af PE fra gennemkørsel 1 opsamles og sendes til Econet. Gennemkørsel 2 (drift, dvs. en mand ved det manuelle bånd og almindelig hastighed): Rest-bunken fra gennemkørsel 1 fødes ind på rullebåndet i passende portioner. Manuel frasortering af ikke plast/metal. Vindsigten frasorterede 2D emner (folier mv.). Magnet og EC frasorterede metaller. NIR scanneren skød på PET. Mængden af hhv. PET, 2D emner, Fe metaller, non-fe metaller og restfraktion blev vejet og registreret i et IO skema. Hver tredje vip-container (eller minimum 1) af PET fra gennemkørsel 2 opsamles og sendes til Econet. Gennemkørsel 3 (drift): Rest-bunken fra gennemkørsel 2 fødes ind på rullebåndet i passende portioner. Manuel frasortering af ikke plast/metal. Vindsigten frasorterede 2D emner (folier mv.). Magnet og EC frasorterede metaller. NIR scanneren skød på PP. Mængden af hhv. PP, 2D emner, Fe metaller, non-fe metaller og restfraktion blev vejet og registreret i et IO skema. Hver tredje vip-container (eller minimum 1) af PP fra gennemkørsel 3 opsamles og sendes til Econet. Gennemkørsel 4 (drift): Rest-bunken fra gennemkørsel 3 fødes ind på rullebåndet i passende portioner. Manuel frasortering af ikke plast/metal. Vindsigten frasorterede 2D emner (folier mv.). 1 Input/output skema

10 10 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Magnet og EC frasorterede metaller. NIR scanneren skød på PVC. Mængden af hhv. PVC, 2D emner, Fe metaller, non-fe metaller og restfraktion blev vejet og registreret i et IO skema. Hver tredje vip-container (eller minimum 1) af PVC fra gennemkørsel 4 opsamles og sendes til Econet. Gennemkørsel 5 (drift): Rest-bunken fra gennemkørsel 4 fødes ind på rullebåndet i passende portioner. Manuel frasortering af ikke plast/metal. Vindsigten frasorterede 2D emner (folier mv.). Magnet og EC frasorterede metaller. NIR scanneren skød på PS. Mængden af hhv. PS, 2D emner, Fe metaller, non-fe metaller og restfraktion blev vejet og registreret i et IO skema. Hver tredje vip-container (eller minimum 1) af PS og restfraktionen fra gennemkørsel 5 opsamles og sendes til Econet. Plasten sendes til forbrænding efter sortering på ARC, da det ikke kan afsættes via KKs afsætningskanal for plast (hospitalsplast). Det manuelle bånd Sortering/adskillelse på det manuelle bånd er afgørende for den efterfølgende sorteringseffektivitet (andelen af udsortering fra NIR maskinen og fejl-sorteringer). Ved det manuelle bånd åbnes og tømmes poser med plast inden materialet transporteres videre i sorteringsanlægget. Emnerne spredes på båndet. Emner, der er sammenfiltrede, skilles ad. Dagrenovation/urenheder og store emner fjernes. Fokus var i dette forsøg især på sammenfiltring (slanger mv.) samt fjernelse af store emner. Frasortering ved det manuelle bånd gjaldt primært: Dragter af stof Pap og papir (små mængder)

11 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 11 Der var 2 personer ved det manuelle bånd ved første gennemkørsel, idet affaldet forventedes at være meget sammenfiltret. Ved de resterende gennemkørsler var der én person ved det manuelle bord (samme fokus). Afvigelser fra forsøgsplan I forhold til den oprindelige forsøgsplan blev der byttet rundt på rækkefølgen af PP og PE, da inputmaterialet indeholdt meget PE (store dunke, se billede nedenfor). Figur 3 Store PE dunke Manuel finsortering (Econet) De stikprøver, som Econet har modtaget, blev manuelt finsorteret for at dokumentere, at de enkelte polymerer er udsorteret korrekt, både i forhold til fejlsorteringer i polymerfraktionen og polymerer i restfraktionen. Se desuden oversigtsdiagrammet i afsnit 3. Følgende fremgangsmåde er benyttet for polymer fraktionerne (PE, PET, PP, PVC og PS): 2 3D (herefter i polymerer og farver; klar, farvet, sort) Komposit plast/plast (herefter i polymerer) Komposit plast/andet 2D folie Fejl ID (f.eks. faremærket plast) Fejl (ikke plast) I den manuelle finsortering blev polymerer identificeret ud fra trekantsmarkeringer, da der ikke var scanner til rådighed for forsøget. I det omfang plasten ikke 2 Se evt. ordliste for definition af delfraktioner

12 12 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER var mærket med trekanter, var det ikke muligt at identificere polymeren og den blev defineret som "3D anden/ukendt polymer". Næsten ¾ dele af 3D plasten der blev udsorteret havde polymer-mærkning. Det varierer fra polymer til polymer hvor meget af plasten der var markeret varierende fra 52% (PS-bunken) til 82% (PET-bunken). I restbunken var der meget mindre der var markeret (kun 29%). Afvigelser fra forsøgsplanen Det var oprindeligt lagt op til at sortere plasten efter hvorvidt den var ren, lidt beskidt eller meget beskidt. Dette blev vurderet ikke at være interessant, da affaldet var relativt rent. Figur 4 Restfraktionen efter 1. gennemkørsel. Billedet viser, at det er en meget ren fraktion.

13 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 13 3 Oversigtsdiagrammer fra sortering Nedenstående figur viser en oversigt over sorteringen af plast fra Gentofte Hospital. Ved sorteringen på sorteringsanlægget blev udtaget prøver til manuel finsortering hos Econet fra hver udsorteret polymerfraktion og restfraktionen efter 5. gennemkørsel. Figur 5 Oversigtsdiagram fra sortering af hospitalsplast.

14 14 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 4 Beregninger og resultater I dette afsnit gennemgås resultaterne af forsøget. Der lægges vægt på at definere massebalancen igennem anlægget, anlæggets effektivitet, renheden af output fraktionerne og sammensætningen af den sorterede affaldsfraktion. 4.1 Massebalance (sorteringsanlægget) Der er sorteret i alt ca. 750 kg plast fra Gentofte Hospital i forsøget. Alle efterfølgende opgørelser af andele og fordelinger er opgjort på vægtbasis. Hele mængden er kørt igennem anlægget med udsortering af første polymer, herefter sorteres restfraktionen fra første kørsel for anden polymer osv. Den anvendte vægt har en usikkerhed på 0,5 kg. Metallerne udgjorde under 0,5 kg og er derfor ikke medtaget i massebalancen. Nedenstående figur viser sammensætningen af plastfraktionen fra Gentofte Hospital baseret på vejedata fra forsøget (inden den manuelle finsortering) og repræsenterer derfor massestrømmen igennem anlægget ved selve forsøget. Denne sammensætning tager dermed ikke hensyn til urenheder i den enkelte fraktion.

15 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 15 Manuel frasortering (ikke plast); 3% 2D emner; 5% Manuel frasortering (stort plast); 4% Restfraktion; 12% PE; 37% PS; 7% PVC; 7% PP; 10% PET; 15% Figur 6 Sammensætning af den hårde plastfraktion fra Gentofte Hospital baseret på vejetal fra forsøget (inden manuel finsortering). Figuren viser en stor andel PE (37 %) og herefter PET (15%), imens de øvrige udsorterede polymerer hver udgjorde 7-10 % af fraktionen. Figur 7 Eksempler på de udsorterede PE og PET bunker. Plastfraktionen (hård plast) fra Gentofte Hospital indeholdt en relativt lille mængde 2D emner (ca. 5 %), der primært bestod af de indsamlingsposer, som den hårde plast indsamles i på afdelingerne.

16 16 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Figur 8 2D emner primært bestående af indsamlingsposer Observationer på sorteringsanlægget I sorteringen var der lidt udfordringer med, at dropposer og slanger satte sig fast i anlægget. Figur 9 Der blev observeret mange slanger i affaldet

17 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Renhed (finsortering hos Econet) De enkelte output fraktioner blev manuelt finsorterede, som beskrevet i metodeafsnittet, for at undersøge renheden af de udsorterede polymerer og andelen af polymeren i restfraktionen Polymerfraktioner Econet har manuelt finsorteret alle fem polymerer og restfraktionen fra sidste gennemkørsel som beskrevet i metodeafsnittet (afsnit 4.2). Denne manuelle finsortering giver mulighed for at vurdere den mere nøjagtige sammensætning og renhed af polymerfraktionen samt sammensætningen af restfraktionen (efter 5. gennemkørsel), herunder indhold af den polymer, der burde være udsorteret i de tidligere gennemkørsler. Finsorteringen har dog haft visse begrænsninger ift. identifikation af polymerer, idet dette er gennemført ud fra trekantsmarkeringer. I det omfang plasten ikke er mærket med trekanter, har det ikke være muligt at identificere polymeren. Figur 10 viser resultaterne af den manuelle finsortering af de udsorterede polymerfraktioner og dermed den mere nøjagtige sammensætning og renhed. Farvemarkeringen i figuren skal indikere, hvorvidt der helt eller delvist er tale om den korrekte polymer: Den grønne farve er den andel, der via trekantsmarkeringer er positivt identificeret som den rigtige polymer. De blå nuancer er andele af polymerfraktionen, som helt eller delvist kan bestå af den korrekte polymer (men hvor det ikke er muligt at angive, hvor stor en andel, der udgøres af polymeren): 3D plast ukendt polymer: Ikke muligt at identificere polymer (manglende mærkning). Der er sandsynligvis tale om den rigtige polymer, idet maskinen har identificeret den som sådan. Komposit (plast-plast) rigtig polymer: Komposit af to plast-materialer, hvor den ene del er identificeret som den korrekte polymer. Maskinen har således "skudt rigtigt", men har fået en andel urenhed med pga. den anden del af kompositten. Komposit (plast-plast) ukendt polymer: Komposit af to plast-materialer, som det ikke er muligt at identificere (manglende mærkning). Der er sandsynligvis tale om den rigtige polymer for den ene del af kompositten, idet maskinen har identificeret den som sådan. Komposit (plast-andet): Komposit af én plastpolymer og et andet materiale. Der er sandsynligvis tale om den rigtige polymer for plast-delen af kompositten, idet maskinen har identificeret den som sådan.

18 18 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 2D folie: Der er sandsynligvis tale om den rigtige polymer, idet maskinen har identificeret den som sådan. Fejl ID (3D plast): Plast, der ifølge sorteringsvejledningen ikke burde være i fraktionen, selvom det er plast. Dette kan f.eks. være emballager med faremærker. I polymerfraktionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af den rigtige polymer. De røde nuancer er andele af polymerfraktionen, der ikke burde være i denne fraktion (fejlsorteringer): 3D plast anden polymer: Plast positivt identificeret som en anden polymer end den, der er sorteret efter for den specifikke batch. Komposit (plast-plast) anden polymer: Komposit af én plastpolymer og et andet materiale, hvor plastdelen positivt er identificeret som en anden polymer end den, der er sorteret efter for den specifikke batch. Fejl: Materialer der ikke er plast, som ikke skulle have været i fraktionen, f.eks. gummihandsker og papir. Den grønne andel er dermed den andel af polymerfraktionen, som er bestemt til at være den rigtige polymer (ud fra trekants-mærkning). Den blå andel er plast, hvor en del eller hele mængden kan være den rigtige polymer, men det kan ikke defineres nærmere, hvor stor andelen af den rigtige polymer er. Den røde andel udgøres af fejlsorteringer, herunder både andre polymerer og andre materialer. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 6% 13% 13% 17% 5% 10% 15% 11% 47% 45% 77% 69% 74% 51% 27% PE PET PP PVC PS 3D plast - rigtig polymer Komposit (plast-plast) - rigtig polymer 3D plast - ukendt polymer Komposit (plast-andet) - ukendt polymer Fejl, ID - ukendt polymer 3D plast - anden polymer Fejl, ID - anden polymer Fejl, ID - rigtig polymer Komposit (plast-andet) - rigtig polymer Komposit (plast-plast) - ukendt polymer 2D folie Komposit (plast-plast) - anden polymer Komposit (plast-andet) - anden polymer Fejl Figur 10 Sammensætning af de udsorterede polymerfraktioner.

19 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 19 Tabel 2 viser renheden af polymerfraktionerne under antagelse af at "de blå andele" (se Figur 10) udgøres af den rigtige polymer. Dette betyder, at den reelle renhed muligvis er lavere end angivet, idet en vis andel af f.eks. kompositmaterialerne udgøres af andre polymerer eller materialer. Generelt viser resultaterne, at andelen af den rigtige polymer ligger relativt højt (92 % eller højere). Den høje renhed kan skyldes, at dette er en relativt let fraktion for anlægget at sortere, fordi affaldet er let at adskille og indeholder plastemner, der er "lette at læse" for NIR scanneren. Tabel 2 Renheden af polymerfraktionerne fra Gentofte Hospital efter sortering på sorteringsanlægget. I beregningen af renhed antages, at "de blå andele" af fraktionen (se Figur 10) udgøres af den rigtige polymer (lidt optimistisk antagelse). Renhed af polymerer PE 92% PET 98% PP 99% PVC 98% PS 99,9% En forklaring på den lavere renhed for PE er, at dette var den første gennemkørsel. Det er med den anvendte metode ikke rimeligt at sammenligne renheden af polymererne direkte, da de efterfølgende bunker i udgangspunktet er renere (i første gennemkørsel frasorteres f.eks. dagrenovation) D emner Der var en lille andel 2D emner i fraktionen, primært bestående af de store poser, som plasten blev indsamlet i på afdelingerne. Det er derfor ikke prioriteret manuelt at finsortere denne delfraktion. 4.3 Effektivitet Herunder beskrives sorteringseffektiviteten af hård plast Hård plast Anlæggets effektivitet er beregnet som den del af polymeren, der udsorteres i anlægget sat i forhold til den totale mængde af polymeren, der kan identificeres. Beregningen er foretaget for hård plast, idet det er meningen, at folier skal fjernes med vindsigten. Nedenstående tabel viser beregning af effektiviteten. På basis af den manuelle finsortering sammenlignes andelen af den korrekte polymer (hård plast) i den udsorterede mængde med andelen af samme polymer i restfraktionen eller andre polymerstrømme. For polymerfraktionen (hård) er medregnet både de grønne og blå andele (se Figur 10) som korrekt polymer, da maskinen har skudt på dette og i hvert tilfælde en del af mængden derfor antages at være af korrekt polymer.

20 20 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER For polymerandelen i restfraktionen medtages kun "de grønne andele", dvs. den del, der positivt er identificeret som den specifikke polymer. Dette begrundes i, at maskinen ikke har skudt på disse emner, hvorfor der er en god sandsynlighed for, at de ikke er af den specifikke polymer. Det har ikke været muligt at vurdere andelen af den enkelte polymer (hård plast) i 2D emner og metalfraktionerne, da disse output fraktioner ikke er manuelt finsorterede. Tabel 3 Effektiviteten af sorteringsanlægget beregnet på basis af vejetal og manuel finsortering af de enkelte polymerer. Korrekt polymer (hård plast) 3 i polymerfraktionen Enhed PE PET PP PVC PS kg Polymer i andre polymerstrømme kg Polymer i restfraktionen kg Polymer i 2D emner Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Effektivitet % 99,7 91,2 66,0 86,5 92,3 Tabellen viser, at anlægget udsorterer 66-99,7 % af de fem polymerer (hård plast). PE opnår den højeste udsortering, imens PP ligger markant lavere end de øvrige. Grunden til at PP i forsøget ligger markant lavere end de øvrige polymerer kan ikke fastslås ud fra dette forsøg, men der kunne være maskinelle indstillinger, der kunne påvirke sorteringseffektiviteten (f.eks. maskinens spektrum for PP). PP i restfraktionen er primært kategoriseret som Fejl, ID, se f.eks. nedenstående billeder. Det kan ikke bestemmes, hvorfor disse emner ikke blev udsorteret af NIR'en. Herunder ses billeder af emner der ikke blev udsorteret, som primært bestod af PP. Figur 11 Fejl ID fra restfraktionen som primært bestod af PP (85%). 3 "Grønne og blå andele" (undtaget folie), se Figur 10.

21 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 21 Der er en række usikkerheder på de enkelte data, som vil kunne ændre på den beregnede effektivitet. Disse skyldes primært usikkerheder i den manuelle finsortering, hvor en væsentlig andel af plasten enten ikke kunne identificeres, eller bestod af sammensatte produkter: Den beregnede andel "korrekt polymer i polymerfraktionen" indeholder vis andel, der består af andre polymerer eller andre materialer ("de blå andele" i Figur 10). Dette skyldes, at ikke identificerede plastemner er medregnede som korrekt polymer, da maskinen har identificeret dem som sådan (tvivlen kommer NIR scanneren til gode) ligesom sammensatte produkter er medregnet som korrekt polymer, selvom de indeholder en vis mængde andre materialer og/eller anden plast. Der kunne være mere af polymeren i restfraktionen, da der kun er medregnet den andel, der er positivt identificeret som denne polymer i den manuelle finsortering. Tvivlen kommer altså NIR scanneren til gode. Begge usikkerheder trækker i retning af lavere effektivitet for anlægget og den egentlige effektivitet af anlægget er derfor muligvis lavere end beregnet i Tabel 3. Ved den metode der er anvendt på anlægget ligger der en vis usikkerhed, når der ses på effektiviteten, idet strømmene ikke har haft samme forudsætninger. Eksempelvis hvis der ses på polymerer i andre polymerstrømme; de andre polymerer ligger primært i PE-polymerstrømmen, idet dette var den første gennemkørsel Folier og metaller Fraktionen indeholdt relativt lille andel af folier og metaller og der er derfor ikke beregnet effektivitet for disse fraktioner. 4.4 Sammensætning af affaldsfraktionen Beregnet sammensætning Baseret på massebalancen og resultaterne af den efterfølgende manuelle finsortering, beregnes sammensætningen af affaldsfraktionen (hård plast fra Gentofte Hospital) opdelt på PE (hård), PET (hård), PP (hård), PVC (hård), PS (hård), anden hård plast, folier og restfraktionen (ikke plast). I de nye beregninger af sammensætningen trækkes urenhederne i polymerfraktionerne ud (flyttes til andre fraktioner), ligesom andelen af plast (hård og blød) i de øvrige fraktioner flyttes til de fraktioner, hvor de retteligt hører til. Denne figur (Figur 12) er således en ny og forfinet version af Figur 6, der tager hensyn til resultaterne fra den manuelle finsortering.

22 22 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Fejl (ikke plast); 4% Anden 3D plast; 24% PE (3D); 28% 2D plast; 6% PS (3D); 6% PET (3D); 13% PVC (3D); 7% PP (3D); 13% Figur 12 Sammensætningen af plast fraktionen fra Gentofte Hospital baseret på vejetal fra sorteringsanlægget og korrigeret for resultaterne af den manuelle finsortering. Figur 13 sammenligner andelen af de enkelte fraktioner opgjort direkte på basis af vejetal fra sorteringsanlægget (Figur 5) med andelen af samme fraktioner korrigeret for fejlsorteringer (Figur 10). 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Udsorteret på anlæg Korrigeret fordeling Figur 13 Sammenligning mellem udsorterede fraktioner (af anlægget efter 3 gennemkørsler) og den beregnede fordeling af fraktioner.

23 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 23 Det ses, at især PE fraktionen indeholder en del fejlsorteringer. Dette kan skyldes, at dette var den første fraktion, der blev kørt igennem anlægget, således at plasten er mindre adskilt/løs og mindre affald i lag end i de efterfølgende gennemkørsler og at der er flere urenheder og andre fraktioner i strømmen. Herudover var der en større andel 2D plast i PE strømmen i forhold til de andre udsorterede polymerer, idet de 2D emner, der ikke blev udsorteret i vindsigten, blev udsorteret af NIR'en (korrekt), da de fleste folier er PE. I de efterfølgende kørsler med andre polymerer er 2D emnerne endt i restfraktionen. Figur 14 Fejlfraktion og folier fra PE fraktionen Som det er beskrevet i afsnittet ovenfor omkring effektivitet, ligger forklaringen på at PP fraktionen stiger i den korrigerede søjle, at en stor del af PP forefindes i restfraktionen. For de resterende polymerer (PET, PVC og PS) er der ikke stor forskel på den udsorterede og beregnede mængde.

24 24 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Sammensætning af plasten Sammensætningen af plastfraktionerne er præsenteret herunder. Det vil altså sige den samlede fordeling fra Figur 12 uden fejlfraktionen. Anden 3D plast 25% PE (3D) 29% 2D plast 6% PS (3D) 6% PVC (3D) 7% PP (3D) 13% PET (3D) 14% Figur 15 Fordeling af plastfraktioner i den samlede korrigerede fordeling for hospitalsplast.

25 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Farver Herunder præsenteres farvefordelingen i de udsorterede strømme. Det ses, at der overordnet set er meget lidt sort plast og at det sorte plast ender i restfraktionen. Fordelingen af farver /klar/farvet) indenfor hver af polymererne er relateret til polymerens kemiske egenskaber. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 0% 0% 1% 2% 0% 6% 32% 35% 58% 84% 97% 97% 68% 60% 42% 15% 3% PVC PS PP PE PET Restfraktion Klar Farvet Sort Figur 16 Fordeling af farver for 3D plast i de udsorterede fraktioner og restfraktionen. Figur 17 Udsorterede PP 3D plast manuelt finsorteret i farver.