Teamleder Lene Gamrath

Transkript

1 Regionshuset Viborg Hald Ege Videbechs Allè Viborg Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Camilla Rebekka Rask Tel Side 1 Hald Ege Videbechs Allé Viborg Tlf.: [email protected] Afdelingsleder: Annette Lesner Afdelinger: Asgård Midgård Målgruppe Hald Ege er en miljøterapeutisk behandlingsinstitution med 15 pladser fordelt i to afdelinger. Målgruppen er normalt begavede børn, der har relationsforstyrrelser på grund af massivt fysisk og psykisk omsorgssvigt. Børnene har et langvarigt døgnbehandlingsbehov og til tider generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet drives i henhold til Lov om Social Service 67, og børnene visiteres efter Lov om Social Service 52, stk. 3 nr. 8 eller 58. Teamleder Lene Gamrath Specialområde Hald Ege indgår i Specialområdet Socialpsykiatri Børn og Unge. Områdeleder: Agnete Thomsen Tilsyn og historik Tilsynene udføres efter Lov om Social Service 148a og i henhold til Vejledning til tilsyn på det sociale område, som er godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland. Vejledningen kan ses på Listen omfatter tilsyn fra 2011 og frem. Alle tilsynsrapporter kan ses på Ved seneste tilsyn blev tilsynet ikke præsenteret for forhold, som har givet anledning til opmærksomhedspunkter.

2 Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Erstattet af ekstern evaluering under Dansk Kvalitetsmodel efterår Tilsynets fokusområder Dette anmeldte tilsyn havde fokus på: Status: Målgruppe, belægning og efterspørgsel Andre organisatoriske udfordringer, herunder i det psykiske arbejdsmiljø Dansk Kvalitetsmodel Pædagogisk indsats: Metoder og metodeudvikling Medarbejderkompetencer og eksterne samarbejdspartnere Evaluering og resultater af indsatsen Magtanvendelse: Tilbuddets praksis Dokumentation i forhold til gældende principper for mindsteindgreb, individualitet, proportionalitet, skånsomhed. Risikovurdering: Tilbuddets praksis implementering af regionale retningslinje Håndtering af beboermidler Medicinhåndtering Utilsigtede hændelser (UTH) Tilsynets metode Forud for tilsynsbesøget havde tilsynsteamet forberedt sig på baggrund af fremsendt materiale, tidligere tilsynsrapporter, informationer i ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) og på tilbuddets hjemmeside, herunder magtindberetninger. rapport fra Region Midtjyllands interne kontrolbesøg 13.marts 2013, regnskab. Forud for tilsynsbesøget havde tilsynet fået fremsendt følgende dokumenter: Bostedsnotat vedr. personalets og børnene/de unges mulighed for at tale med tilsynet. 2 miljøterapeutiske behandlingsplaner fra henholdsvis juli og august 2013 med tilhørende kommunale handleplaner. Udkast til sikkerhed og risikovurdering i SBU Personaleoversigt Fraværsoversigt Lokal procedure for håndtering af beboermidler og deponerede midler Et udfyldt magtanvendelsesskema fra marts Regional retningslinje med lokale tilføjelser i forhold til standarden magtanvendelse Tværregional og fællesregional retningslinje med lokale tilføjelser for Side 2

3 standarden utilsigtede hændelser Fælles regional retningslinje for standarden Medicinhåndtering Medicininstruks for SBU Lokale retningslinjer for medicinhåndtering for Hald Ege. Ved tilsynsbesøget blev følgende interviewet: Annette Lesner, afdelingsleder Lene Gamrath, teamleder Agnete Thomsen, områdeleder Pædagog Pædagog, TR, AMR. Ung, 16 år En pårørende, mor Tilsynet fik en rundvisning på Midgård. Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl Tilsynet blev planlagt sammen med områdelederen, afdelingslederen og teamlederen, som afslutningsvist fik en tilbagemelding af tilsynet. Rapporten er en sammenskrivning af de data, som tilsynet har indhentet under tilsynsbesøget og er et øjebliksbillede af dialoger, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som er blevet tilvejebragt i dataindsamlingsprocessen. Sammenskrivningerne danner baggrund for tilsynet samlede vurdering. Tilsynet er udført af Trine Birkemose Tilsynskonsulent Camilla Rebekka Rask Tilsynskonsulent Tlf.: Trine. [email protected] Tlf.: [email protected] Tilsynets samlede Vurdering For den pædagogiske indsats er det tilsynets vurdering, at der er god overensstemmelse mellem målgruppens behov, metodeanvendelse, resultater og medarbejdernes kompetencer/eksterne specialydelser. Den pædagogiske indsats kvalitetssikres løbende gennem supervision, intern undervisning og refleksion, så tætte forbindelser mellem den miljøterapeutiske tilgang og den konkrete pædagogiske indsats kontinuerligt understøttes, og afspejler sig i en professionel og specialiseret indsats. Den unge og den pårørende, som tilsynet talte med udtrykte begge generel tilfredshed med den pædagogiske indsats, som Hald Ege leverer. Det er således tilsynets vurdering, at der ydes en individualiseret pædagogisk indsats, som efterlever formålet i servicelovens 46, herunder at børnene og de unge sikres muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer for at indgå i sociale relationer og netværk samt understøtter børnenes/de unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, blandt andet gennem et vedholdende samarbejde med de omkringliggende specialskoletilbud og STU-tilbud. Hald Ege blev eksternt evalueret, som en del af Dansk Kvalitetsmodel i efteråret 2012 og er vurderet opfyldt på de 3 ydelsesspecifikke (kommunika- Side 3

4 tion, brugerinddragelse og individuel plan) og 3 organisatoriske standarder (ledelse, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø) under Dansk kvalitetsmodel. SBU har udarbejdet lokale tilføjelser til standarderne og de regionale retningslinjer for Magtanvendelse, Medicinhåndtering og Utilsigtede hændelser. Det er tilsynets vurdering at tilføjelserne efterlever de regionale retningslinjer. Det er tilsynets vurdering at Hald Ege har en anerkendende, tydelig og samarbejdsorienteret tilgang til børnene/ de unge hvilket bidrager til et lavt antal af magtanvendelser. Når der gennemføres en magtanvendelse, er det tilsynets vurdering at denne registreres og indberettes jf. gældende retningslinjer samt at magtanvendelser er genstand for refleksion, analyse og forebyggende initiativer. Det er også tilsynets vurdering, at selve indgrebet beskrives så detaljeret således det kan vurderes om principperne for mindsteindgreb, individualitet, proportionalitet og skånsomhed efterleves. SBU har arbejdet med lokal model for sikkerhed på baggrund af den regionale retningslinje. Det er valgt at arbejde med trafiklysmodellen. Sikkerhedsmodellen er under godkendelse og forventes implementeret med udgangen af Aktuelt udarbejdes risikobaserede vurderinger for børn/ unge med udadrettet adfærd. De risikobaserede vurderinger indgår i de unges behandlingsplaner. For medicinhåndteringen er det tilsynets vurdering at SBU` lokale tilføjelse og Hald Eges egne procedurer for medicinhåndtering og ansvarsfordeling efterlever såvel den regionale retningslinje som sundhedsstyrelsens vejledning af Det er tillige tilsynets vurdering at der forekommer en sikker og korrekt medicinhåndtering på Hald Ege. For Utilsigtede hændelser, UTH, er det tilsynets vurdering at SBU har arbejdet med en lokal tilføjelse, hvoraf bl.a. UTH organiseringen, ansvarsforhold mv. fremgår, samt at der er procedurer for opfølgning på fejl i medicinhåndteringen. Alle utilsigtede hændelser indberettes til Dansk Patientsikkerhedsdatabase og der er et relevant fokus på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange, uheld og infektioner. For de organisatoriske forhold er det tilsynets vurdering at både ledelse og medarbejdere imødekommer organisatoriske forandringer, fx svingende børnetal og overgang til specialområdet, ved at fokusere på opbygning af organisatorisk sammenhængskraft, interne rokeringer og inddragende kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. Anbefalinger Tilsynet har ingen anbefalinger. Opmærksomhedspunkter Tilsynet blev ikke præsenteret for forhold, som giver anledning til opmærksomhedspunkter. Aktuel status Målgruppe, belægning, efter- Der bor aktuelt 14 børn/ unge på Hald Ege, samt to unge som modtager et tilbud om efterværn efter servicelovens 76. Side 4

5 spørgsel Hald Ege varetager tillige i samarbejde med IKH (Specialområde for kommunikation og undervisning) et observations- og udredningsforløb over en to måneders periode på en dreng på 12 år. Observations- og udredningsforløb er en ny ydelse som kan strække over en periode fra to til seks måneder. Forløbet indbefatter en beskrivelse af barnets fysiske, psykiske, sociale og kognitive funktionsniveau og en vurdering af barnets skole og indlæringsvanskeligheder samt en psykologisk udredning. Siden seneste tilsynsbesøg er et barn flyttet ud og fire nye børn/unge ind på Hald Ege - to piger og to drenge. En på elleve år og tre er tretten-årige med komplekse udfordringer, fx betinget af udviklingsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser, samt tidlige omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser. To af børnene/de unge kommer fra andre opholdssteder, og to barn/ unge fra (adoptiv)forældrenes hjem. To af de unge har indenfor de seneste uger haft mange rømningsforsøg. Generelt beskrives målgruppen ældre, og mere skadet som følge af flere år i omsorgsvigt. Dette stille andre krav til indsatsen, fx vurderer ledelsen at behandlingsindsatsen indeholder flere skadereducerende tiltag, hvor formålet er at minimere følgevirkninger af mange års omsorgssvigt. Organisatoriske udfordringer Fald i børnetilgangen i 2012 og overgang til specialområdet har betydet at fire medarbejdere har fundet andet arbejdet, heri blandt tilbuddets socialrådgiver. Ifølge både ledelse og medarbejdere har arbejdsmiljøet fået særlig opmærksomhed i denne forbindelse, da flere medarbejdere har oplevet sig presset i opgaveløsningen og usikre på tilbuddets driftsunderlag. Der har med hjælp fra ekstern konsulent været fokus på understøttelse af den interne organisatoriske sammenhængskraft, hvilket blandt andet har resulteret i en omfordeling af medarbejderressourcerne i Asgård og Midgård, da Asgård har været særligt hårdt ramt. Det er ligeledes blevet besluttet at der ansættes en socialrådgiver pr og at der oprettes en pædagogstilling med koordinerende funktioner. Sidstnævnte tiltag iværksættes for at aflaste teamlederen. Aktuelt er der fokus på hvordan opgaven løses bedst i regi af specialområdet og hvordan områdeledelsen og afdelingsledelsen samarbejder. Den lokale ledelse fremhæver at der allerede nu er fordele ved at indgå i specialområdet, fx i forhold til visitation af nye børn, fælles musikprojekt på tværs af tilbuddene og fælles organisering og hjælp til implementering af standarderne under Dansk Kvalitetsmodel. Medarbejderne fremhæver at overgangen til specialområdet har øget muligheden for en opgavespecialisering samtidig med, at medarbejdernes sikkerhed i ansættelsen er blevet større, da muligheden for omplacering indenfor specialområdet ved ressourcetilpasninger på Hald Ege er blevet etableret. Dansk Kvalitetsmodel (DKM) Hald Ege blev eksternt evalueret, som en del af Dansk Kvalitetsmodel i efteråret 2012 og er vurderet opfyldt på de 3 ydelsesspecifikke (kommunikation, brugerinddragelse, individuel plan) og 3 organisatoriske standarder (ledelse, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø) under DKM. I foråret 2013 er der gennemført en intern audit af de ydelsesspecifikke standarder under DKM i døgnafdelingerne i SBU. Det handler om standarderne: Individuelle planer (Behandlingsplaner), Brugerinddragelse, Kommunikation, Magtanvendelse, Medicinhåndtering og Utilsigtede Hændel- Side 5

6 ser. Efterfølgende har et kvalitetsudviklingsudvalg arbejdet med dokumentationsstrukturen og analysemetoder for blandt andet at tydeliggøre kvalitetsmodellens krav. Ud over dokumentationsstrukturen er der særligt fokus på anvendelsen af behandlingsplaner og Bosted System. Tilsynet har, i forbindelse med et tilsyn på et andet tilbud under SBU, modtaget det udarbejdede udkast, som efter planen skal være implementeret i alle døgnafdelinger inden udgangen af Den pædagogiske indsats Metoder og metode udvikling Medarbejderkompetencer og eksterne samarbejdspartnere Foruden den miljøterapeutiske tilgang, som delfinerer alle dagens delstrukturer i tid, opgave, sted og roller, er Hald Ege fortsat optaget af at udvikle kompetencer indenfor neuroaffektiv psykoterapi og neuropædagogik, og deltager i kursus og temadage herom. Som supplement anvendes ind i mellem individuel kognitiv adfærdsterapi, fx bruges forskellige former for belønningssystemer over for enkelte børn/unge, som har gennemført en opgave eller opnået et mål. Anvendelse af belønningssystemer har vist sig virkningsfulde over for børn som er mentalt retarderede. Hald Ege har som en del af et SISO-projekt været med til at afholde en temadag med fokus på børn/unge, som har været udsat for overgreb og omsorgssvigt. Metodeudviklingen understøttes kontinuerligt af ekstern supervision og undervisning ved fagpersoner med særlig viden indenfor miljøterapi, affektiv psykoterapi og overgreb/omsorgssvigt. Medarbejderne har en pædagogisk uddannelse, dog med undtagelse af de to husmødre som arbejder henholdsvis i Asgård og Midgård. Alle medarbejdere har været på Hald Ege over en årrække, og er trænet i den miljøterapeutiske tilgang. Aktuelt tilkøbes eksterne psykologfaglige ydelser, ligesom der er et tæt samarbejde med BUC (Børne Psykiatrisk Center) ved flere børn. Privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiater, med hvem Hald Ege har haft et flerårigt samarbejde, tilkøbes tillige ved behov. Det er besluttet at der ansættes en tværgående psykolog i Specialområdet SBU, som skal medvirke ved visitation, udredningsopgaver, metodeudvikling samt være primær aktør i samarbejdet med IKH og eksterne samarbejdspartnere. Hald Ege er optaget af at understøtte et virksomt skolesamarbejde. Aktuelt modtager fire unge et STU tilbud, en ung går på landbrugsskole, og flere børn modtager et skoletilbud på Specialskoler samt i centerklasser på kommunale skoler. Generelt har Hald Ege gode erfaringer med individuelt tilrettelagte skoleforløb, som tager højde for den enkelte unges/det enkeltes barns særlige udfordringer. For nuværende er det ikke altid en mulighed pga. kommunale omstruktureringer på skoleområdet, herunder skolesammenlægninger. Hald Ege konstaterer at flere af børnene/de unge siden sommerferien har svært ved at få et udbytte af undervisningen, de rotter sig sammen, indgår i flere konflikter og udsættes for magtanvendelser. Den konkrete pæ- Der er taget initiativ til et møde mellem det kommunale skoleområde og Hald Ege i et forsøg på at løse problemstillingen, så både skolernes krav i undervisningen efterkommes og børnene/de unges særlige udfordringer tilgodeses. Medarbejderrepræsentanterne fremhæver vigtigheden af bør- Side 6

7 Den pædagogiske indsats dagogiske indsats Evaluering og resultater af indsatsen nene/de unge opnår oplevelsen af succes ved deltagelse skolearbejde. Den konkrete pædagogiske indsats beskrives i barnets/den unge behandlingsplan, som tilsynet så to eksempler på. I begge planer fremgår det overordnede behandlingsmål, jf. den kommunale handleplan, kommunikation, barnets ressourcer og vanskeligheder, psykisk forsvar, problemadfærd og hypoteser herom, behandlingstiltag, mål og delmål (også den unges mål), samt aktiviteter. Medarbejderne fortæller at de fokuserer på at møde børnene/de unge med respekt og forståelse, og at udviklingssamtalerne ses som vigtigt redskab for facilitering af det samarbejde, som er omdrejningspunktet for alle vellykkede pædagogiske indsatser på Hald Ege. Der er fokus på at formulere mål med indsatsen og tilrettelægge denne sammen med børnene/de unge, så børnene også opnår konkrete succesoplevelser. Deltagelse i børnemøde samt fysiske aktiviteter en til to gange om ugen er ligeledes en del af behandlingsoplægget og den pædagogiske indsats for samtlige børn. Ledelsen oplyser at indsatsen løbende evalueres på flere niveauer i forhold til de opstilede mål i behandlingsplanen: 1) ved de ugentlige udviklingssamtaler med det enkelte barn 2) ved interne behandlingskonferencer og ekstern supervision 3) ved årlige statusmøder, hvor ledelsen i øvrigt oplyser at de fremover forpligtes til at lave statusrapporter i en forudbestemt nationalt koncept, som er udviklet i overensstemmelse med ICF, og iværksat af Socialstyrelsen. Resultaterne af indsatsen afspejles individuelt, fx at en krænkende eller aggressiv adfærd bringes ophør. Generelt for hele børne/ungegruppen, viser resultaterne sig ved at mange i børne/ungegruppen har kammerater udenfor Hald Ege, har et fritidsjob og kan begå sig i sociale sammenhænge i og udenfor Hald Ege, samt er i stand til at varetage en mentorrolle for ny tilkomne børn/unge. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser Der har været en magtanvendelse siden sidste tilsyn den 18. januar Magtanvendelsen har omhandlet en fastholdelse og beskrivelserne før, under og efter magtanvendelsen er fyldige og detaljerede beskrevet, så principperne om mindsteindgreb, individualitet og proportionalitet kan iagttages. Både medarbejdere og ledelse tilkendegiver at magtanvendelsen har givet anledning til drøftelse og analyse med henblik på konkrete forebyggende initiativer over den pågældende unge. Generelt er det en beslutning på Hald Ege at medarbejderne ikke skal slås med børnene/de unge, men samarbejde om opnåelse at det liv barnet/den unge ønsker at leve. Sidstnævnte opnås ifølge ledelsen gennem et indgående kendskab til, hvilke strukturer og relationer der passer det enkelte barn bedst, så det mest frugtbare samarbejde kan opnås. Risikovurderinger Som en del af implementeringen af regionens Model for Sikkerhed har Side 7

8 Specialområdet (SBU) udarbejdet et udkast til Sikkerhed og risikovurdering i SBU efter trafiklys-metoden, hvilket skal godkendes i Psykiatri- og Socialledelsen og dernæst i det lokale MED-udvalg i september. Begrundelsen for at anvende trafiklys-modellen er blandt andet, at de unge kan forholde sig til og evt. selv anvende redskabet, som samtidig skal være gennemskueligt og let håndtérbart for medarbejderne i det daglige. Udkastet indeholder de beskrevne områder i Model for Sikkerhed, herunder beskrivelse af organisering, særlig opmærksomhed ved alene arbejde, risikoprofiler og risikovurderinger, adfærd og handlinger samt beredskab. For nuværende anvendes risikobaserede vurderinger, som indgår i behandlingsplanen for de børn og unge, som har en udadrettet adfærd. Medarbejderne vurderer at det giver mening at drøfte sikkerhed vedrørende de børn og unge, som udviser en udadrettet adfærd. Medarbejderne fremhæver tillige at den kommende implementering af risikovurderinger kan bidrage til en kortlægning af belastningsniveauet både for det enkelte barn og i den samlende børne/unge gruppe og anvendes som redskab til en vurdering af tilførsel af ekstra medarbejderressourcer i spidsebelastningssituationer. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse Håndtering af beboermidler Brugervurdering Pårørendesamarbejde Tilsynet har modtaget Hald Eges retningslinjer for håndtering af beboermidler og deponerede midler, som indgår i den godkendte regnskabsinstruks for Intern Kontrol har senest besøgt Hald Ege den 13.marts Besøget gav ikke anledning til kritiske bemærkninger. Tilsynet har ikke haft yderligere fokus på området ved dette besøg. Tilsynet talte med en ung, som generelt er tilfreds med at bo på Hald Ege og den hjælp og støtte han får. Han kender sin behandlingsplan og sit ugeskema, og ønsker at bidrage til et samarbejde om sit eget ophold på Hald Ege. Han deltager i udviklingssamtaler, men oplyser at han lige har skiftet kontaktpædagog, og derfor ikke har deltaget i en udviklingssamtale for nylig. Han deltager i børnemøder hver mandag, hvor han tilkendegiver at der kan tales om alt. Han trives med de andre unge på behandlingsinstitutionen og giver udtryk for at hans familie er trygge ved at komme på Hald Ege. Hald Ege inddrager børnenes forældre i vidt omfang. Forældre deltager i de årlige statusmøder, og der holdes årlige familiemøder uden deltagelse af kommunen. Der er faste besøgsaftaler om onsdagen, og derudover kontaktes og involveres forældre individuelt efter behov. Forældrene anses som vigtige bidragsydere til børnene/de unges udvikling. Afdelingsledelsen beskriver at forældregruppen bliver stadig mere sammensat og flere forældre har ressourcer til at involvere sig i deres barns ophold på Hald Ege. Det betyder også at der er forældre, som i stigende grad ønsker at være involveret og informeret, stiller krav til indsatsen og som udfordrer Hald Ege på sine metoder og tilgange. Side 8

9 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse Samtidig er dele af børne/unge gruppen ved at blive ældre, hvilket bevirker at forældrene ikke længere er så tætte på og ikke kommer så ofte på Hald Ege, ligesom de unge ikke tager hjem i samme grad på besøg på regelmæssig basis. Pårørendevurdering Tilsynet talte med en forældrerepræsentant, som tillige har en plads i forældrerådet. Den pårørende tilkendegiver at Hald Ege har bidraget til en positiv udvikling for begge hendes børn, som bor på Hald Ege. Hun fremhæver i denne forbindelse at den ene af hendes sønner har gennemført folkeskoleafgangseksamen, kan vaske tøj og lave mad, samt kan færdes sikkert udenfor Hald Ege, fx selv køre hjem på besøg. I samarbejdet med Hald Ege har den pårørende oplevet sig inddraget og mødt med tillid og tryghed. Forældrerollen er blevet respekteret og anerkendt under hele behandlingsforløbet og det har været muligt at få svar på (tvivls)spørgsmål. Hun har deltaget aktivt i fællesspisning og andre forældrearrangementer på Hald Ege, og giver udtryk for at det har været meningsfuldt at tale med de øvrige forældre til børn/unge på Hald Ege. Den pårørende tilkendegiver at hun har bemærket at flere medarbejdere har fundet andet arbejdet, herunder socialrådgiveren, som hun savner i samarbejdet med Hald Ege. Hun mener dog ikke at fraværet at socialrådgiveren har påvirket kvaliteten af det behandlingstilbud som hendes sønner modtager. Sundhedsfaglige forhold Medicinhåndtering Hald Ege har fremsendt den fælles medicininstruks for Specialområdet samt Hald Eges tilføjelse til den fælles medicininstruks. Den fælles medicininstruks indeholder blandt andet beskrivelse af hvordan medicin håndteres for børn og unge på aflastningsophold, og når børn og unge skal ud af huset, herunder at de skal medbringe medicinskema. Det er beskrevet at når børn skal indlægges på hospital, skal de desuden medbringe anden relevant sundhedsfaglig information. Hald Ege har tillige udformet en retningslinje (dateret den ), som beskriver de samme områder samt indeholder detaljerede beskrivelser af de medicinansvarliges ansvarsområder fra modtagelse til udlevering. Al dokumentation vedrørende medicinhåndteringen føres i Bosted System. Specialområdet har købt et to-dages medicinkursus i oktober med henblik på uddannelse af flere medarbejdere til medicinhåndtering. På Hald Ege har hvert hus en medicinansvarlig medarbejder. Det er ikke alle børn, som får ordineret medicin. For at understøtte dokumentationsrutinerne, fx i forbindelse med forebyggelse af fejl og forglemmelser i forbindelse med udlevering og kvittering undersøges muligheden for anvendelse af en app til medarbejdernes mobiltelefon. Side 9

10 Sundhedsfaglige forhold Under det uanmeldte tilsynsbesøg den 18. januar blev medicinhåndteringen gennemgået og tilsynet fandt at Hald Ege har en sikker medicinhåndtering. Medicinhåndteringen blevet derfor ikke gennemgået ved dette tilsyn. Utilsigtede hændelser Hald Ege har indsendt Specialområdets lokale tilføjelser til den regionale retningslinje for standarden Utilsigtede Hændelse. UTH organisationen består af afdelingeslederen og de medicinansvarlige medarbejdere. Samtlige utilsigtede hændelser indrapporteres i DPSD (DanskPatientSikkerhedsDatabase). Ifølge ledelse og medarbejdere forekommer der få utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinhåndteringen. Der har ikke været nogen utilsigtede hændelser i forbindelse med uheld, infektioner og sektorovergange. Side 10