Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses anlægspulje 2014 på psykiatriområdet

Transkript

1 Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses anlægspulje 2014 på psykiatriområdet Ansøgers navn og adresse: Psykiatrien i Region Nordjylland Mølleparkvej Aalborg Tlf.: psykiatri@rn.dk Bevillingsansvarlig: Psykiatridirektør Per Lund Sørensen, tlf , pels@rn.dk Kontaktperson: Sygeplejefaglig vicedirektør Anette Sloth, tlf , anette.sloth@rn.dk Ved praktiske/administrative spørgsmål vedr. projektet kan der endvidere rettes henvendelse til AC-fuldmægtig Lill Østerheden, tlf.: , liok@rn.dk Projektets titel: Forbedring af de fysiske rammer med henblik på nedbringelse af anvendelsen af tvang Konto hvortil bevillingen skal anvises samt SE og CVR nr. Registreringsnummer: Kontonummer: SE nummer: CVR nummer: Økonomi Ansøgt støttebeløb (ekskl. moms): 11,5 mio. kr. 13,5 mio. kr. Projektet igangsættes: primo 2014 Projektet afsluttes ved udgangen af december 2014

2 Projektbeskrivelse 1. Baggrund for ansøgningen Psykiatrien i Region Nordjylland har til stadighed opmærksomheden rettet mod nedbringelse af brugen af tvang og deltager aktuelt i såvel Det Nationale Gennembrudsprojekt som projekt Sikker Psykiatri, mens projektet Den gode psykiatriske afdeling, som også har haft fokus på tvang, netop er afsluttet. Danske Regioner har haft en målsætning om at reducere brugen af fysisk tvang med 20 % over tre år i perioden Psykiatrien i Region Nordjylland har fortløbende arbejdet hen i mod opfyldelse af målsætningen. Den målrettede indsats har resulteret i, at det er lykkedes at reducere brugen af tvang med over 20 % på enkeltafsnit, samlet set er der imidlertid behov for yderligere tiltag og indsatser for at nå målet. Anvendelsen af tvang i Psykiatrien i Region Nordjylland finder primært sted på de intensive sengeafsnit, hvoraf to er beliggende på Brønderslev Psykiatriske Sygehus og fire på Aalborg Psykiatriske Sygehus, Mølleparkvej. Der findes i alt 76 intensive sengepladser i Region Nordjylland fordelt på de to matrikler som følger: Brønderslev Psykiatriske Sygehus N6 intensivt akut modtageafsnit med 16 sengepladser N5 intensivt afsnit med 10 sengepladser Aalborg Psykiatriske Sygehus, Mølleparkvej S5 intensivt akut modtageafsnit med 16 sengepladser S6 intensivt afsnit med 12 sengepladser S9 intensivt retspsykiatrisk akut afsnit med 10 sengepladser S10 intensivt retspsykiatrisk afsnit med 12 sengepladser Brønderslev Psykiatriske Sygehus består at flere separate etplansbygninger i velplejede grønne omgivelser uden for byen. Bygningerne er opført i 1957, de to intensive sengeafsnit er sidst renoveret i foråret 2013 og er velfungerende og tidssvarende. Bygningsmassen, der danner rammen om de fire intensive sengeafsnit på Aalborg Psykiatriske Sygehus, Mølleparkvej, er fra først i 1970 erne. Der er tale om en række forskellige bygninger, som ligger spredt ud over et stort skrånende terræn centralt i Aalborg. Gennem årene er der sket en løbende renovering, men de fysiske rammer er langt fra tidssvarende og moderne. Sengeafsnittene fremstår slidte og er karakteriseret ved mange små rum og dermed manglende overskuelighed og transparens, smalle gange og ufleksible indretningsmuligheder. Psykiatriske patienter og især retspsykiatriske patienter er ofte indlagt i længere perioder, hvorfor de fysiske rammer er af særlig betydning. Det samme gælder muligheden for adgang til uderum og rekreative aktiviteter, da der for en del af patienterne kan være behov for at begrænse muligheden for udgang. Op mod halvdelen af patienterne i de intensive sengeafsnit er diagnosticeret med sygdommen skizofreni, ligesom patienter med dobbeltdiagnoser også udgør en meget stor andel. 2

3 Psykiatrien i Region Nordjylland ønsker med forskellige virkemidler og indsatser at skabe bedre fysiske rammer, der medvirker til forebyggelse og reduktion i anvendelsen af tvang. Disse initiativer kan ikke stå alene, der er sideløbende behov for en bred og målrettet indsats på flere forskellige områder omfattende patientinddragelse, kompetenceudvikling samt ledelsesfokus og kultur. På den baggrund ansøges der om økonomisk støtte til at forbedre de fysiske rammer i Psykiatrien Region Nordjylland med henblik på at reducere anvendelsen af tvang. De konkrete indsatser, der er ansøgt om midler til, vil ikke kunne implementeres i alle afsnit inden for de rammer denne ansøgning giver anledning til, det er derfor væsentligt at bemærke, at de absolut største behov for forbedring af de fysiske rammer er på Mølleparkvej, hvorfor tiltag her prioriteres. 2. Projektets formål Projektets overordnede formål er, at reducere anvendelsen af tvang i Psykiatrien i Region Nordjylland gennem forbedring af de fysiske rammer. Konkret er det målsætningen, at anvendelsen af tvang med bl.a. disse initiativer skal halveres frem mod Det er desuden et selvstændigt formål at gøre erfaringer med flere virkemidler for at kunne implementere de virksomme fremover og særligt med henblik på planlægning af nyt Aalborg Universitetshospital, hvor de fysiske rammer understøtter konfliktdæmpende og tvangsreducerende miljø. Internationale og danske undersøgelser har identificeret en række faktorer, der kan bidrage til at minimere anvendelsen at tvang, og ved nybyggerier gøres der i dag stor brug af denne viden. Fysiske rum og miljøer har stor indvirkning på krop, psyke og velbefindende, og i den forbindelse fremhæves betydningen af lys sammen med luftkvalitet, lydmiljø og farvesætning. Det har også stor betydning, at der er uhindret adgang til uderum og rekreative aktiviteter. Endelig er fysisk aktivitet vigtig, og det er en fordel, hvis der er inde- og/eller udearealer, der inviterer til aktivitet. Psykiatrien i Region Nordjylland ønsker med forskellige virkemidler og indsatser at skabe bedre fysiske rammer, der medvirker til forebyggelse og reduktion i anvendelsen af tvang. De prioriterede indsatser er grupperet i syv delprojekter og beskrevet nedenfor. 2.1 Uderum Interessen for og forskning i naturens og havens positive virkning på sundheds- og rehabiliteringsprocessen er i de senere år øget markant. Af hensyn til helbred og velbefindende er det vigtigt, at alle patienter har adgang til frisk luft og sollys, hertil kommer at det naturlige sollys er med til at regulere søvn-/døgnrytmen og forbedre det almindelige velvære. Som tidligere nævnt er psykiatriske patienter og især retspsykiatriske patienter ofte indlagt i længere perioder. For en del af de retspsykiatriske patienter gælder endvidere, at der periodisk 3

4 kan være behov for at begrænse muligheden for udgang (hvis dette ikke allerede er begrundet i de retslige betingelser, under hvilke de er indlagt). På grund af patienternes ofte begrænsede færden i og uden for sengeafsnittet er det en tilbagevendende udfordring at give mulighed for tilstrækkelige aktiviteter, der dels bedrer både patienternes fysiske og psykiske tilstand, dels i opkørte situationer kan virke konfliktnedtrappende. Det er derfor et naturligt ønske at forbedre muligheden for adgang til uderum og rekreative aktiviteter, både alene og i fællesskab med andre patienter. Disse muligheder er aktuelt ikke tilstrækkeligt til stede for de indlagte patienter i de intensive sengeafsnit, hvorfor der i alle afsnit planlægges etableret bedre og nemmere adgangsforhold. Herunder også direkte adgang til uderum fra særlige skærmningsenheder, så de patienter, der opholder sig der, ikke behøver at skulle gå gennem hele afsnittet for at komme ud. Det er et stort ønske i højere grad at drage fordel af de positive virkninger, som natur og have har vist at have på sundheds- og rehabiliteringsprocessen. I haven er der mulighed for at hvile og bare være til stede med sig selv og lade op. Der er også mulighed for udeaktiviteter, som giver sollys, frisk luft, kropslig kontakt og naturlig træthed. Eller der er mulighed for haveaktiviteter, der afleder tanker og dæmper smerter ved flowoplevelse. Det giver plads til fordybelse, refleksion og udvikling og vækker livslysten. Det er påvist, at udsigt til natur, ophold og aktiviteter i natur reducerer stressniveauet. Et lavt stressniveau giver ro, ro skaber færre konflikter og vil dermed medvirke til en reduktion af tvangen. Til de intensive sengeafsnit hører der lukkede haver. For samtlige gælder, at de er meget spartansk indrettede, de består fortrinsvis af et flisebelagt terrasseareal og en græsplane, det hele omgivet af et højt hegn. Havernes indretning planlægges forbedret, således at de indbyder til kvalitativt nærophold med bevægelsesmuligheder, beskyttede opholdspladser og beplantning, der med blomstring, bær/frugter og løv bidrager til oplevelsen af årstidsvariationer. 2.2 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet rummer mange kvaliteter i forbindelse med behandlingen af psykisk syge. Der foreligger efterhånden en del forskning, der viser, at fysisk aktivitet øger menneskers fysiske og psykiske velvære. I forhold til psykisk sygdom er brugen af fysisk aktivitet i behandlingsøjemed bedst dokumenteret i forhold til depression, angst, forskellige former for misbrug og skizofreni. Stimulering af sanser og evner gennem fysisk aktivitet er med til at styrke grundlaget for en sund selvopfattelse og et sundt kropsbillede, og for mange patienter handler det i bund og grund om at finde eller genfinde kontakten til deres egen krop og glæden ved at bruge den. Erfaringer viser, at den fysiske aktivitet udvikler patienternes kognitive evner og færdigheder, og derfor kan ses som en del af den kognitive terapi, med fokus på følelser, tanker, adfærd og handlinger. Den fysiske aktivitet bliver et væsentligt led i behandlingen og skaber et bedre fundament for hele behandlingsforløbet. Fra den aktuelle deltagelse i det landsdækkende satspuljeprojekt har Psykiatrien i Region Nordjylland erfaret, at fysisk aktivitet kan forebygge og reducere abstinenser, angst, depression, kropslige gener, tvangstanker og ensomhed. Desuden har den fysiske aktivitet givet øget energi 4

5 og mestring, motivation til mere fysisk aktivitet, skabt struktur, glæde og fællesskab samt styrket relationer mellem patienter og personale. Såvel regionens egne som andres erfaringer har vist, at fysisk aktivitet kan nedsætte og forkorte anvendelsen af tvang, idet den fysiske aktivitet medvirker til at reducere de situationer, der kan ende ud i anvendelsen af tvang. Investeringen i faciliteterne er imidlertid blot én del af processen i at mindske anvendelsen af tvang, den anden del er at kompetenceudvikle i forhold til investeringerne. Psykiatrien i Region Nordjylland afholder aktuelt kurser, der har fokus på fysisk aktivitet og dennes egenskaber i forhold til udvikling af psykiatrien og anvendelsen af fysisk aktivitet som terapiform i praksis. Psykiatrien i Region Nordjylland ønsker på den baggrund at opruste patienternes muligheder for at være fysisk aktive indendørs såvel som udendørs. Der vil med imødekommelse af denne ansøgning blive etableret to multibaner, én i Brønderslev og én i Aalborg, med aktivitetsmuligheder for alle uanset fysisk formåen såsom fodbold, volleyball, håndbold, badminton, basketball, floorball, gymnastik, dans, fitness mm. Multibanerne placeres i tilknytning til de intensive sengeafsnit, således at det bliver muligt at tilgå dem uden at have udgang. De intensive sengeafsnit er placeret på en sådan måde i forhold til hinanden, at alle sengeafsnit vil have mulighed for at benytte faciliteterne. I nærhed af multibanerne opstilles en række robuste og vejrbestandige motionsredskaber. Alle intensive sengeafsnit er indrettet med et motionsrum, de varierer i størrelse og trænger i større eller mindre grad til renovering og opgradering. Der ansøges om midler hertil, så patienternes mulighed for at udfolde sig fysisk inden døre bliver dels bedre og dels mere lige uanset hvilket sengeafsnit patienterne er indlagt på. 2.3 Sanserum Oplevelser af forskellig slags betyder meget for vores velbefindende, uanset om man er rask eller syg. Alle har brug for at få stimuleret deres sanser, da det udvikler og stimulerer hjernen. Et sanserum er et rum, som er udstyret med forskellige redskaber og virkemidler, der stimulerer kroppens sanser. Med den rigtige stimulation kan uro vendes til ro, angst til glæde osv. Derfor er det vigtigt at der tilbydes sansestimuli, på det niveau som den enkelte har brug for. Der er mange måder at indrette et sanserum på, nogle af de hyppigst anvendte effekter er: en hængekøje eller -stol et lystæppe med lysdioder, der skifter farve en musikseng, hvor brugerne kan mærke tonerne af musik et kuglebassin med forskellige lys- og lydeffekter en kugledyne, der stimulerer kroppen, så brugerne bedre kan mærke, præcist hvor kroppen går til en kuglestol, som giver dybe tryk og ro i kroppen og hjælper den til at slappe af øvrige lys- og lydeffekter. Forskning viser, at brugen af sanserum er konfliktnedtrappende og afstressende, hvilket er to væsentlige parametre i forhold til nedbringelse af brugen af tvang. Psykiatrien i Region Nordjyl- 5

6 land søger på den baggrund om tilskud til etablering af to sanserum, ét i Brønderslev og ét i Aalborg. 2.4 Farvesætning Ét af de mest påpegede forhold i undersøgelseslitteraturen er vigtigheden af at reducere det institutionelle, triste og fængselslignende og inkorporere mere hjemlige omgivelser, og hvor det er muligt at forøge den intellektuelle og emotionelle velvære. Hjemlighed handler om at føle sig hjemme. Og behagelige rammer opstår der, hvor der er draget omsorg for rummene. Ofte handler det om de små ting. Farver og deres signalværdi har stor betydning for oplevelsen af de rum, vi opholder os i. Farver kan bringe liv og varme til ellers kliniske hospitalsrum. Farver på vægflader kan også være med til at differentiere et ensartet miljø og gøre det nemmere at orientere sig. Farvepræferencer er et spørgsmål om temperament, personlighed og tidens tendenser. Dog findes nogle kulturelle konsensusaftaler om, hvilke psykologiske stemninger, de enkelte farver vækker. En generel indstilling er, at psykiatriske patienter fortrinsvis har brug for harmoniske og beroligende omgivelser. Det opnås bedst med lyse blide farver i overvejende kølige blå og grønne nuancer. Psykiatrien i Region Nordjylland ønsker gennem anvendelse af farver, og udsmykning at skabe harmoniske og beroligende steder og rum, der samtidig virker understøttende og konfliktnedtrappende. Det er en omfattende proces, der kræver professionel assistance til udarbejdelse af en decideret farve- og udsmykningsplan. Der ansøges om tilskud til at få udarbejdet planen samt udført 1. etape heraf. 2.5 Lydmiljø En afgørende faktor for patienters velbefindende er gode fysiske rammer, herunder at der er fokus på lydmiljøet i og omkring patientstuerne i et sengeafsnit. I et psykiatrisk hospitalsmiljø er der dagligt mange forskelligartede lyde, herunder råb og skrig fra agiterede patienter, alarmer der bipper eller hyler, samt lyd fra stemmer og mennesker, der går eller løber på gangene. Disse faktorer påvirker uundgåeligt patienterne, øger utryghed og angst og kan være stressfremkaldende. Lydpåvirkningen er således med til at forværre de situationer, der kan ende med brug af tvang. Psykiatrien i Region Nordjylland prioriterer en bred tilgang til forbedringen af de fysiske rammer, hvorfor det er vigtigt også at forbedre og optimere lydmiljøet i de intensive sengeafsnit. Afsnittene er meget forskellige med hensyn til de lydmæssige forhold, også i graden af nedslidning, skader og lignende. Med henblik på at reducere de situationer, der kan udløse brug af tvang, søges der om tilskud til følgende indsatser: Optimering af akustik og dæmpning af lydgener på relevante patientstuer. Lyddæmpning mellem rum, herunder udskiftning af døre med meget ringe lydisolation. Installation af specialdesignede musikanlæg, skjult i lofterne, på udvalgte patientstuer - forventes at kunne aflede positivt i form af beroligende og stimulerende lyd/musik. 6

7 Installation af lydbrusere på gang- eller fællesarealer. Lydbruseren er en farvemarkeret lydzone, hvor en behagelig lyd strømmer ned fra loftet. Lydzonen er et mentalt helle, fri fra sygehusets øvrige lyde lyden kan fx være sommerregn. 2.6 Lys Betydningen af lys bliver i litteraturen fremhævet sammen med luftkvalitet og lydmiljø. Det er vigtigt, at der er lys nok, ligesom kontakt til dagslys er et menneskeligt grundbehov. Variation i lysets niveau, farve og retning har stor indflydelse på menneskers velbefindende. Lys er helt essentielt for vores oplevelse af omgivelser. Derfor er kvaliteten af et rum afhængig af rummets belysning. Man kan med indretningen og især lyset skabe fokus i rummet ved at fremhæve særlige områder. Ved fx at skabe punktbelysning sorterer man i sanseindtryk fra rummet og det går fra at være åbent og rungende tomt til at vise en rumlighed, der sorterer i sansestimuli fra omgivelserne og fremhæver enkelte steder. De intensive sengeafsnit i Aalborg er som tidligere nævnt karakteriseret ved smalle gange og mange små rum, og de fremstår i varierende grad mørke og tillukkede. Psykiatrien i Region Nordjylland ønsker i udvalgte sengestuer, fælles opholdsrum og gangarealer at inddrage forskellige aspekter af lys i indretningen med henblik på at forbedre patienternes generelle velbefindende. 2.7 Indendørs miljø og andre aktivitetsfremmende tiltag En række andre faktorer ud over de allerede beskrevne er også vist at kunne bidrage positivt til at minimere anvendelsen af tvang. Ved at gøre hospitalsmiljøet mere behageligt, komfortabelt og overskueligt kan man reducere stress hos både patienter og ansatte, hvilket er både konfliktdæmpende og tvangsreducerende. De fysiske forhold har stor betydning i relation til både den patientoplevede og den faglige kvalitet. Gode sengestuefaciliteter er vigtige, ikke mindst fordi mange psykiatriske patienter ofte er indlagt i længere perioder. Enestuer med eget bad og toilet understøtter patienternes behov for privatliv og muliggør i vid udstrækning fortsættelse af egne rutiner og liv. Enestuer er også medvirkende til at reducere støj som stressfaktor, så patienterne i højere grad kan få den ro og hvile, der er nødvendig. Psykiatrien i Region Nordjylland er glad for at kunne tilbyde langt de fleste patienter, der bliver indlagt i de intensive sengeafsnit, enestuer med eget bad og toilet, men det er et stort ønske at kunne tilbyde alle patienter disse rammer. På den baggrund ansøges der om midler til at renovere de resterende sengestuer, så alle har eget bad og toilet, så forholdene er ens uanset, hvor man er indlagt. Det er traditionen i Psykiatrien i Region Nordjylland, som i de fleste andre sygehusmiljøer, at patienterne får varm mad midt på dagen. Det harmonerer ikke så godt med den døgnrytme, som mange af patienterne i de intensive sengeafsnit har, hvorfor de efterspørger spisemønstre, 7

8 der ligner det, de kender hjemmefra. For at imødekomme patienternes ønsker er der i de to retspsykiatriske intensive sengeafsnit etableret såkaldte modtagekøkkener, der gør det muligt at bytte om på måltiderne og få den varme mad til aften. Ordningen ønskes udvidet til endnu et sengeafsnit, der ansøges derfor om midler til etablering af et modtagekøkken på det intensive sengeafsnit S6 i Aalborg. Der er behov for at kunne tilbyde en bred vifte af målrettede, varierede og meningsgivende aktiviteter på de psykiatriske afdelinger i dag- og aftentimerne. I nogle af de intensive sengeafsnit findes træningskøkkener, de bruges flittigt til at afprøve og undersøge praktiske færdigheder og er også en væsentlig faktor i relationsarbejdet. Endvidere bruges de i forbindelse med pårørendearrangementer. Med imødekommelse af denne ansøgning vil der blive etableret et træningskøkken på det intensive sengeafsnit S6 i Aalborg. Studier har vist, at patient- og pårørendeinddragelse er vigtig og af stor betydning for patientforløbet. Det er også vigtigt, i videst muligt omfang, at være i dialog med pårørende og inddrage deres erfaringer med patienten i behandlingen. Der er således dokumenteret en sammenhæng mellem brugerinvolvering og tvang jo højere grad af brugerinvolvering, jo mindre anvendelse af tvang. Det er vigtigt at understøtte patienten i opretholdelse af kontakt med sit netværk, herunder i form af besøgsmuligheder. Psykiatrien i Region Nordjylland ønsker at styrke dette ved bl.a. at stille bedre rammer til rådighed herfor. Ind i mellem har en eller flere patienter brug for særlige interventioner under indlæggelsen, hvor det er nødvendigt at skærme dem. Fleksible rammer er i disse situationer betydningsfulde, så man hele tiden kan håndtere patienternes behov uden, at det påvirker stressniveauet negativt, og således at også det omkringliggende miljø kan friholdes for påvirkning. Skærmning bruges i samtlige intensive sengeafsnit i Psykiatrien i Region Nordjylland, men de fysiske rammer herfor er yderst forskellige. Med imødekommelse af denne ansøgning vil der på udvalgte afsnit, hvor behovet for forbedring er størst, blive etableret egentlige skærmningsenheder. Som tidligere nævnt er de intensive sengeafsnit i Aalborg karakteriseret ved mange små rum og dermed manglende overskuelighed og transparens. Ved hjælp af glaspartier/-karnapper vil der kunne skabes gode oversigtsforhold, så patienter og personale stort set altid vil kunne se hinanden. Personalet vil bedre kunne overskue afsnittet og dermed arbejdet, hvilket vil skabe tryghed. Dette vil afspejles i personalets adfærd og vil medvirke til, at tilspidsede situationer bliver sjældnere. På den baggrund ansøges om midler til at bedre oversigtsforholdene. 3. Projektets mål og succeskriterier og dokumentation af indsatsen Det er målet, at forbedringerne af de fysiske rammer vil medvirke til at opfylde målsætningen om en reduktion i anvendelsen af tvang med 50 % frem mod Udviklingen følges gennem kontinuerlige målinger af følgende parametre: 8

9 Antal fastholdelser Antal bæltefikseringer Varigheden af bæltefikseringer 4. Projekternes sammenhæng til øvrige igangværende anlægsprojekter på psykiatriområdet, herunder i forhold til projekter understøttet af kvalitetsfondsmidler. Første spadestik til det nye sygehusbyggeri i Aalborg er taget, og byggeriet forventes at stå færdigt i Den regionale psykiatri bliver en integreret del af det nye sygehus, denne del af sygehuset forventes imidlertid først færdig i , erfaringerne fra ovenstående projekter vil derfor indgå i planlægningen af det nye sygehusbyggeri. Der er ingen igangværende anlægsprojekter på psykiatriområdet i Region Nordjylland, der er heller ikke projekter understøttet af kvalitetsfondsmidler. 5. Budget (det ansøgte beløb) Det ansøgte beløb udgør for de syv delprojekter i alt 11,5 mio. kr. 13,5 mio. kr. (beregnet med udgangspunkt i rapporten Regionernes investerings- og sygehusplaner screening og vurdering II). Alle projekter er nye, der er således ikke tale om fremrykning eller udvidelse af igangværende anlægsprojekter/-aktiviteter. Forudsat at indsatserne igangsættes primo 2014, er det forventningen, at de alle vil kunne afsluttes inden udgangen af Projekt 2014 Uderum Fysisk aktivitet Sanserum Farvesætning Lydmiljø Lys Indendørsmiljø og andre aktivitetsfremmende tiltag I alt