Østre Landsret Præsidenten

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den 16/ J.nr. 11F-ØL-5-15 Østre Landsrets embedsregnskab for Indledning Dette embedsregnskab er en redegørelse for Landsrettens organisation og medarbejdere Sagerne og deres behandling Produktivitetsudvikling Domstolsreformen Landsrettens arbejde med kvalitetsudvikling Administrative aktiviteter Opfølgning på handlingsplan 2015 Vurdering af udviklingen i 2015 og forventningerne til fremtiden. 2. Landsrettens organisation 2.1. Landsrettens juridiske personale Østre Landsret består for tiden af en præsident og 58 udnævnte landsdommere. Landsretten havde i konstituerede landsdommere. Landsretten arbejder siden 1. marts 2015 i 24 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Af hensyn til uddannelsen og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere knyttes disse i konstitutionsperioden til tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 måneder. Som følge heraf har kun 6 til 7 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere i I Østre Landsret er endvidere ansat en administrationschef og en sekretariatschef, der bistår præsidenten med at varetage en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver i landsretten. Landsrettens øvrige jurister bistår retsafdelingerne og landsrettens administration Administrative medarbejdere Landsrettens ca. 68 administrative medarbejdere, heraf 2 kontorelever, har siden 1. marts 2008 været fordelt på 6 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for 4 (3) retsafdelinger, samt på andre sektioner, der varetager en række centrale, administrative opgaver inden for løn- og regnskab, personaleadministration, it, bygninger, bibliotek, journal, information og opgaver i præsidentens sekretariat. Landsretten har endvidere 5 studentermedhjælpere ansat. Bredgade 59, 1260 København K. Tlf Hjemmeside:

2 Administrativ struktur Landsrettens administrative organisation kan illustreres således: 2.4. Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned en dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommeres vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3- månedersperioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på 2 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. Som udgangspunkt behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til udvalgte afdelinger: dødsboskiftesager, boligsager, advokatnævnssager, gældssanerings- og tvangsauktionssager, sager om umyndiggørelse og værgemål, sager om tvangsanbringelse, faderskabssager, sager vedrørende ægtefællebidrag, udlændingesager og sager vedrørende immaterialret, herunder forbud. Specialiseringen af retsarbejdet sker i den nuværende administrative struktur som udgangspunkt sektionsvis, således at f.eks. boligsager behandles af afdelingerne tilknyttet 3 sektioner. Præsidenten og de enkelte retssektioner påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger Rejser til bitingsteder Landsretten behandlede i 2015 sager ved bitingstederne i Nykøbing Falster, Odense og på Bornholm samt på Færøerne. Landsrettens afdelinger foretog i 2015 i alt 93 tjenesterejser til bitingstederne. Til sammenligning foretog landsretten i 2014 i alt 92 tjenesterejser og i tjenesterejser. Der er således tale om en lille stigning i rejseaktiviteten fra 2014 til Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Færøerne og Bornholm foretaget i en af landsrettens 4 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen som udgangspunkt bemandet med tre landsdommere og en landsretssekretær. På rejser-

3 - 3 - ne behandles straffesager og i mindre omfang forberedende møder i henhold til retsplejelovens 353 og 378, ligesom der på rejserne til Færøerne tillige behandles civile sager. Fra 1. januar 2010 har landsretten ikke længere funktion som ankeinstans i forhold til Grønlands Landsret, bortset fra allerede verserende sager. Landsdommere fra Vestre og Østre Landsret vil i stedet tiltræde Grønlands Landsret i sager, der i 1. instans er afgjort af Retten i Grønland. 3. Sagerne og deres behandling 3.1. Sagsantal og -sammensætning Civile sager Årsstatistik for civile sager 2015 Tabel A Verserende sager ved periodens begyndelse Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager ved periodens slutning 1. instanssager Ankesager Kæresager Aktindsigt m.v I alt Landsretten modtog i civile sager. Heraf var civile kæremål, 38 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile sager, fordelt med 60 civile 1. instanssager og ankesager. Til sammenligning kan det oplyses, at landsretten i 2014 modtog i alt civile sager. Heraf var civile kæremål, 42 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile sager, fordelt med 67 civile 1. instanssager og ankesager. Som en naturlig følge af reformen modtog landsretten i 2007 et betydeligt mindre antal civile 1. instanssager end før reformen, der trådte i kraft 1. januar I 2011 blev der modtaget 134 sager, i sager, i sager, i sager og i 2015 har landsretten oplevet et fald til 60 sager. Antallet af modtagne civile ankesager er faldet, nemlig til sager i 2015 mod i 2014, hvilket til dels skyldes, at sager vedrørende tvangsanbringelse af børn fra 1. juli 2014 kun kan ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Ligeledes er antallet af modtagne civile kæremål faldet fra i 2014 til i 2015, hvilket skyldes, at visse afgørelser truffet under byretternes sagsforberedelse siden 1. juli 2014 ikke længere frit kan kæres til landsretten. I 2015 blev der afsluttet i alt civile sager. Sagerne fordeler sig på instanssager, almindelige ankesager, heraf 440 ægteskabs- og forældremyndighedssager m.v., kæresager og 34 sager om aktindsigt m.v.

4 - 4 - I 2014 blev der til sammenligning afsluttet i alt civile sager. Sagerne fordelte sig på instanssager, almindelige ankesager, heraf 566 ægteskabs- og forældremyndighedssager m.v., kæresager og 45 sager om aktindsigt m.v. For så vidt angår antallet af aktindsigtssager er der sket et fald i modtagne sager fra 158 i 2013 til 38 i 2015, hvilket ikke er et udtryk for, at landsretten modtager færre anmodninger om aktindsigt, men derimod at landsretten i 2013 omlagde arbejdsgangene i forbindelse med sådanne anmodninger, så flere anmodninger kan behandles uden oprettelse af en egentlig aktindsigtssag. Den ny måde at behandle disse anmodninger på er også slået igennem på antallet af afgjorte sager, der er faldet fra 161 i 2013 til 34 i Det ses i tabel A ovenfor, at den samlede beholdning af verserende 1. instanssager er faldet lidt, ligesom det samlede antal af verserende civile ankesager også er faldet. De civile kæresager og aktindsigtsbegæring m.v., der modtages, bliver alle ekspederet løbende, hvilket medfører, at tallet for modtagne og afsluttede sager er stort set identisk. Samlet er landsrettens beholdning af civile sager faldet fra i 2014 til i 2015, hvilket er et fald på 13 %. Straffesager Årsstatistik for straffesager 2015 Tabel B Verserende sager ved periodens begyndelse Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager ved periodens slutning Nævningesager Ankesag med bevis Ankesag uden bevis Kæresager I alt Der er sket et lille fald i antallet af modtagne straffesager: i 2015 mod i Antallet af afsluttede sager er også faldet: i 2015 mod i Beholdningen af verserende sager er således faldet fra 946 til 910 sager. Faldet udgør 3,8 %. Antallet af nævningesager, der fra 2008 til 2012 lå forholdsvist stabilt på omkring 30 modtagne sager pr. år, steg i 2013 til 42 sager. I 2014 faldt antallet til 27 sager, for så i 2015 at stige til 45 sager. Landsretten har i 2015 afsluttet 41 nævningesager, hvilket er samme antal som i Alle sager Det fald i modtagne sager, som landsretten oplevede lige efter Domstolsreformen i 2007, vendte i 2009, hvorefter der i de følgende år frem til 2014 har været en stigning i sagstilgangen. Et mindre fald i sagstilgangen i 2015 har været medvirkende årsag til, at landsrettens samlede sagsbeholdning er faldet, idet denne

5 - 5 - ved udgangen af 2015 var på sager mod sager ved udgangen af Sagsbeholdningen er således faldet med godt 9,9 % Sagskompleksiteten a. Længerevarende sager Østre Landsret har i 2015 behandlet et betydeligt antal store straffesager. Der blev behandlet flere længerevarende nævningesager, og der blev også behandlet flere længerevarende domsmandssager. Det tilstræbes, at disse store straffesager altid behandles af tre udnævnte dommere. Endvidere har landsretten behandlet et betydeligt antal længerevarende civile sager, herunder 1. instanssager. Østre Landsret har foretaget en opgørelse af antallet af sager i 2015, der har haft mere end 1 dags varighed. Når en sag varer mere end en dag, vil de følgende dage blive anført som tillægsdage. I 2015 har der været 339 tillægsdage i civile sager mod 315 i 2014 og 295 i 2013 og 463 tillægsdage i straffesagerne mod 443 i 2014 og i dage. Således har der i 2015 været afsat i alt 802 dage ekstra til behandling af tunge civile og kriminelle sager. I 2014 var der afsat 758 dage. b. Forligsprocenter Landsretten har opgjort antallet af civile sager, der forliges efter hovedforhandling. Det kan have væsentlig betydning for landsrettens arbejde, om en sag forliges, idet der skrives dom i de sager, som ikke forliges. I 2015 har landsretten hovedforhandlet i alt 42 civile 1. instanssager, hvoraf 42 er sluttet ved dom efter hovedforhandling. Ingen sager blev sluttet ved forlig efter hovedforhandling 1. I 2015 har landsretten hovedforhandlet i alt ankesager, hvoraf 977 er sluttet ved dom og 152 ved forlig efter hovedforhandling 2. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 13,5. Forligsprocenten for 2014 var 16, Retsmægling Siden april 2008 har der ved landsretten virket 4 retsmæglere, der er dommere. I 2009 blev der udpeget yderligere en landsdommer som retsmægler, så der nu er 5 retsmæglere. Siden september 2008 har der i Østre Landsrets kreds også været udpeget advokatretsmæglere, der er blevet tildelt sager fra den 1. januar Under forberedelsen af alle civile sager vurderes, om sagen er egnet til retsmægling, hvorefter sagens parter får tilbudt, at sagen kan overgå til retsmægling. Hvis parterne ønsker at benytte sig af dette tilbud, bliver sagen udsat med henblik på gennemførelse af mægling, hvorefter en retsmægler bliver udpeget. 1 Ved vedtagelse af vægte gældende fra 1. januar 2011 blev afslutningskategorierne ændret, så der nu alene registreres, om en sag er sluttet ved forlig efter hovedforhandling, hvor der tidligere blev registreret, om sagen blev sluttet ved forlig efter hovedforhandlingen efter skriftlig tilkendegivelse eller efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse. 2 Se note 2

6 - 6 - I 2015 er 49 sager overgået til retsmægling mod 69 sager i I 2013 overgik 68 sager til retsmægling. Af disse sager blev 13 i 2015 afsluttet som forligt efter retsmægling, og 30 sager blev ikke forligt og overgik derfor efter retsmægling igen til almindelig sagsbehandling. I 6 sager blev tilsagn om retsmægling tilbagekaldt Sagsbehandlingstider Indledning Sagsbehandlingstiden måles alene på sager, som er hovedforhandlede, og f.eks. ikke på sager, der er forligt før hovedforhandling Et relativt stort antal sager afsluttes således væsentlig hurtigere, end hvad der fremgår af det nedenfor anførte. Landsretten har i samarbejde med Domstolsstyrelsen fastsat mål for gennemløbstiden for Målene for 2015 fremgår af tabel C. Målopfyldelse gennemløbstid Civile sager Tabel C-1 Målsætning i procent 2015 Faktisk målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Første inst. - Andel sluttet inden 12 måneder 20 7,5-12,5 - Andel sluttet inden 18 måneder 55 55,0 0,0 Anke, økonomi m.v. - Andel sluttet inden 9 måneder 25 13,4-11,6 - Andel sluttet inden 12 måneder 50 35,8-14,2 Anke, ægteskab mv. - Andel sluttet inden 4 måneder 35 62,8 27,8 - Andel sluttet inden 6 måneder 75 77,8 2,8 Civile kæremål - Andel sluttet inden 6 uger 75 73,1-1,9 - Andel sluttet inden 3 måneder 95 90,4-4,6 Det bemærkes, at målopfyldelsen for civile 1. instanssager kun vedrører sager, der er anlagt efter 1. januar Målopfyldelse gennemløbstid Straffesager Tabel C-2 Nævningesager Målsætning i procent 2015 Faktisk målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint - Andel sluttet inden 6 måneder 35 54,3 19,3 - Andel sluttet inden 9 måneder 80 91,4 11,4 Straffeanke, m. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 30 31,0 1,0

7 Andel sluttet inden 6 måneder 55 58,3 3,3 Straffeanke, u. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 35 39,8 4,8 - Andel sluttet inden 6 måneder 65 68,3 3,3 Straffekære - Fængsl.kære - Andel sluttet på dagen 70 64,0-6,0 - Fængsl.kære - Andel sluttet inden 1 uge 95 92,1-2,9 - Andre kæremål - Andel sluttet på dagen 30 2,3-27,7 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 1 uge 30 28,6-1,4 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 2 uger 50 52,2 2, Gennemløbstider Gennemsnitlig gennemløbstid opgjort i måneder Tabel D Civile sager alle (u.kære) 12,1 10,9 10,4 Første inst. (anlagt efter reformen) 26,9 22,6 22,9 Første inst. (anlagt eller henvist før reformen) ,7 Anke, økonomi m.v. 14,1 13,3 11,9 Anke, ægteskab mv. 4,6 4,9 4,5 Civile kæremål 48,0** 43,1** 45,8** Andre civile sager 36,2** 33,7** 21,1** Straffesager alle (u. kære) 6,3 6,6 6,3 Nævningesager 5,9 7,9 7,0 Straffeanke, m. bevis 6,5 6,8 6,6 Straffeanke, u. bevis 5,3 5,6 5,0 Straffekære, fængsling 3,0** 3,5** 3,2** Straffekære, uden fængsling 27,8** 26,1** 41,9** ** Gennemløbstid er opgjort i dage Landsrettens sagsbehandlingstider har udviklet sig negativt gennem de senere år. Kun som følge af ændrede mål for sagsbehandlingstider pr. 1. juli 2015 er det lykkedes landsretten at opfylde flere mål end tidligere år. Sagsbehandlingstiderne 3 Stigningen skyldes, at landsretten i 2015 har afsluttet 5 1. instanssager aflagt før reformen, hvilket påvirker gennemløbstiden i negativ retning

8 - 8 - påvirkes som tidligere nævnt navnlig af et stort antal verserende sager, som medfører en lang berammelsestid. Landsretten har gjort Domstolsstyrelsen opmærksom herpå. For at sikre kortest mulig berammelsestid berammes en sag i de fleste tilfælde til den afdeling inden for sektionen, der har den første ledige tid. Det sker dog jævnligt, at parternes advokater grundet travlhed ikke har mulighed for at møde på de tilbudte tider, hvorfor sagerne reelt bliver berammet senere, end hvad landsretten har kunnet tilbyde. Dette påvirker sagsbehandlingstiden i negativ retning. f.eks. nævningesager og visse straffeankesager. Landsretten er i løbende dialog med advokaternes brancheforeninger om spørgsmålet for derved at fremme kortest mulige berammelsestider. For så vidt angår nævningesager blev målsætningen i 2011 ændret, så der alene måles på gennemførelsesprocenten under 6 måneder, idet landsretten blandt andet grundet nævningesagernes omfang og varighed har måttet sande, at målsætningen på 4 måneder var urealistisk. Det skal bemærkes, at gennemløbstiden tillige trækkes op af sager, der på grund af tiltaltes/indstævntes forhold, ikke har kunnet afsluttes. Dette f.eks. hvis tiltalte/indstævnte opholder sig i udlandet, hvorved forkyndelse er blevet vanskeliggjort, eller tiltalte/indstævnte er forsvundet Sagernes alder Ved udgangen af 2015 fordelte de verserende civile 1. instans- og ankesager sig således med hensyn til sagernes alder: Civile sager Modtaget Tabel E Verserende Før instans Anke, økonomi m.v Ægteskab m.v Småsager Civile kæremål Andre civile sager Civile sager i alt ,0 % af sagerne er modtaget i ,9 % af sagerne er modtaget i ,0 % af sagerne er modtaget i 2013

9 - 9-2,1 % af sagerne er modtaget i ,7 % af sagerne er modtaget i ,3 % af sagerne er modtaget før 2011 Ved udgangen af 2015 fordelte de verserende straffesager (nævningesager og straffeankesager) sig således med hensyn til alder: Modtaget Straffesager Tabel F Verserende Før Nævningesager Anke med bevis Anke uden bevis Kæremål Straffesager i alt ,9 % af sagerne er modtaget i ,0 % af sagerne er modtaget i ,2 % af sagerne er modtaget i ,4 % af sagerne er modtaget i ,1 % af sagerne er modtaget i ,2 % af sagerne er modtaget før Produktivitet Landsretterne har i samarbejde med Domstolsstyrelsen udarbejdet en model til at opgøre den årlige produktivitet, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til sagernes art, den måde de sluttes på og hovedforhandlede sagers varighed. I modellen indregnes landsrettens samlede årsværksforbrug for henholdsvis juridisk personale og administrativt personale. Det tilsigtes således, at man med anvendelsen af denne model bl.a. vil få et mere sikkert billede af udviklingen i landsretternes produktivitet. Vægtenhederne er særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere og jurister efter en vurdering af det arbejde, der for den enkelte medarbejdergruppe er forbundet med sagens behandling. Der er således ikke tilsigtet nogen sammenhæng mellem de vægtenheder, der ved en sags slutning tildeles henholdsvis jurister og administrative medarbejdere, og der er derfor ikke grundlag for nogen

10 sammenligning af antallet af vægtede sager pr. årsværk for de forskellige personalegrupper. Domstolsreformen og den deraf afledede ændring af landsretternes rolle som slutinstans, den almindelige udvikling i sagernes tyngde samt landsretternes arbejdsform navnlig i forbindelse med den nye form for hovedforhandling har nødvendiggjort en revision af sagsvægtningsmodellen, hvis denne tillige skal kunne anvendes til at vurdere udviklingen i landsretternes produktivitet over tid og særligt sammenlignet med tiden før reformen. Arbejdet hermed, der foregik i tæt samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og landsretterne, blev indledt i begyndelsen af 2011 og afsluttet medio De nye vægte er indarbejdet med virkning fra 1. januar Det er ikke muligt at sammenligne de nye og gamle vægte. For så vidt angår udviklingen i vægtede sager fra 2013 til 2015 kan følgende bemærkes: Vægtede sager 2013 Vægtede sager 2014 Vægtede sager 2015 Jurister civile sager Jurister straffesager Jurister i alt Administrative medarbejdere civile sager Administrative medarbejdere straffesager Administrative medarbejdere i alt Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper Tabel G Juridisk personale 85,51 84,69 80,13 76,75 76,09 75,59 75,59 78,41 77,79 81,17 Kontorpersonale 66,38 64,9 61,32 60,82 58,93 57,18 57,70 52,52 51,69 50,46 Elever 0 0 0,67 2,67 3,52 3,68 3,78 2,67 1,81 1,46 Ansatte i beskæftigelsesordning 0,93 0,97 0,26 0, ,14 Øvrigt personale 7,62 7,71 7,30 9,06 10,09 9,50 8,32 9,26 11,44 14,53

11 Domstolsreformen Domstolsreformen indebærer, at landsretterne i helt overvejende grad er blevet ankeinstans i såvel civile sager som straffesager fra 1. januar 2008 tillige i nævningesager. Da Højesteret samtidig i fremtiden alene skal virke som ankeinstans i principielle sager, bliver de to landsretter endelig ankeinstans i det store flertal af såvel civile sager som straffesager. Den nye rolle stiller krav til landsretternes evne til at fastlægge og formidle retspraksis på en entydig måde i forhold til såvel offentligheden som byretterne og landsretterne internt imellem. Arbejdet på dette område er udført og udføres fortsat i tæt samarbejde med Vestre Landsret. 6. Udvikling af kvalitet Landsretten har i 2015 taget en række initiativer med henblik på en kvalitetsudvikling af landsrettens sagsbehandling, afgørelser og service. På baggrund af landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppes rapport om evaluering af retsledelsen har en del af landsrettens dommere overværet en anden dommers retsledelse med henblik på efterfølgende evaluering og sparring. Vejledningerne vedrørende den gode ankedom og gennemførelse af straffeankesager i landsretterne, som landsretten i samarbejdede med Vestre Landsret udarbejdede i 2010, er blevet implementeret i 2011 og danner fortsat grundlag for landsrettens sagsbehandling. Landsretten afholdt i 2015 en faglig dag for landsdommerne, hvor der var fokus på den indførte hjemmel til, at landsretten kan afvise en ankesag, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, ligesom landsrettens brug af sagkyndige blev drøftet. I foråret 2011 blev der i landsretten lanceret et internt nyhedsbrev, hvor indkomne og afgjorte sager af væsentlig og bred interesse bliver refereret. Opgaven med at referere indkomne sager udføres centralt, hvorimod opgaven med at udarbejde resume af afgjorte sager udføres af dommerne i de afdelinger, der har behandlet sagen. Arbejdet med nyhedsbrevet, der har to landsdommere tilknyttet som redak-

12 tører, er blevet videreført i Nyhedsbrevet udarbejdes nu i samarbejde med Vestre Landsret og deles med de øvrige retter. Domstolenes intranet er medvirkende til at understøtte korrekt og effektiv sagsbehandling, ligesom intranettet generelt kan være medvirkende til at understøtte videndeling. Landsretten overgik i forsommeren 2014 til den ny fælles platform for Danmarks Domstoles intranet, og arbejdet med intranettets opbygning og indhold er løbende blevet videreført i Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetoges i 2015 i al væsentlighed af Præsidentens Sekretariat, Journalen og Administrationskontoret, hvorunder Løn- og Regnskab, Servicesektionen, Biblioteket, Personalesektionen og IT-afdelingen hører Udtalelser mv. Præsidenten har i 2015 afgivet udtalelser i 68 høringssager vedrørende lovforslag m.v. En del af sagerne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 47 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer eller landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2015 afgivet 16 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive byretsdommer Klagesager Landsretten modtog i 2015 i alt 26 klager samme antal som i klager angik landsdommere, kontorpersonale i landsretten og landsrettens sagsbehandling, og 4 klager angik byretsdommere og byretspræsidenter samt 2 øvrige klager vedrørende byretternes sagsgange og afgørelser og domsmænd. Det bemærkes, at visse klager vedrørte flere emner og personer, hvorfor det samlede antal klager overstiger antallet af modtagne klager. For så vidt angår klager over byretsdommere blev disse videresendt til fortsat behandling i byretterne. Herudover modtog og behandlede landsretten 16 klager, der ikke var direkte personrelaterede. Af de 22 sager, der angik klager over landsdommere mfl., førte de 7 til konkret sagsbehandling vedrørende landsdommere. I ingen af disse sager fandt præsidenten anledning til påtale over for den indklagede. En sag angik klage over landsrettens kontorpersonale Anden sagsbehandling Præsidenten foretog i 2015 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 33 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Landsrettens journal kontrollerer ved sagernes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde bliver, efter ikrafttrædelse af en forsøgsordning i maj

13 , forelagt landsrettens forberedelsesafdeling, der træffer afgørelse om spørgsmålet. Der er i 2015 afgjort 101 sager, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2015 modtaget 108 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøvesager, og 62 advokater har i 2015 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 30 sager har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter retsplejelovens 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2015 udpeget 16 landsdommere til særlige hverv, herunder 7 som formænd for voldgiftssager og 9 til råd og nævn Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere, i 2015 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora Internt Østre Landsret har i årets løb afholdt 9 plenarmøder, 9 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere og 5 møder i landsrettens ledelsesforum. Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalget, IT-udvalget, HR-udvalget, Bygnings- og Inventarudvalget, Kunstudvalget, Informationsudvalget, Restaurationsudvalget og Kulturnatsudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som administrative medarbejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem administrationschefen og sektionslederne. Tekstudvalget, hvori deltager landsdommere og administrative medarbejdere, har i 2015 fortsat arbejdet med bl.a. at udarbejde en række ændringer af landsrettens standardbreve samt ændringer af standardformuleringer i retsbøger, ligesom der er i samarbejdet med Vestre Landsret er udarbejdet tekster til JFS Civil. Som i de foregående år var Østre Landsret i 2015 vært for det årlige møde for dommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var i 2015 følgende: EU-retlige spørgsmål Børns oplevelser af at vidne i retten Landsretten var i 2015 vært for Øst-Vestmøde, hvor der deltog dommere fra Vestre og Østre Landsret. De faglige emner var følgende Afvisning efter retsplejelovens 368 a Kærebegrænsning efter retsplejelovens 389 a Sagsomkostningsfastsættelse i kæresager

14 Samfundstjeneste Afbeskikkelse af forsvarere Eksternt Præsidenten er blandt andet medlem af Bibeskæftigelsesnævnet og formand for Straffelovrådet. Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse Udvalg under Domstolsstyrelsen Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Danmarks Domstoles Hovedsamarbejds- og Arbejdsmiljøorganisation (DHA). Han har desuden bl.a. deltaget i Domstolenes Ledelsesforum, ligesom han er medlem af It-strategistyregruppen og formand for Evalueringsrådet. Administrationschefen har i 2015 deltaget i møderne i administrationschefkredsen, Domstolenes It-udvalg, Domstolenes lønudvalg for kontorpersonalet, Styregruppen vedrørende digitale retsmøder, Styregruppen vedrørende beredskabsplaner, Referencegruppen for It-organisering, Følgegruppen vedrørende opførelse af en sikret retssal og Arbejdsgruppen vedrørende afvikling af sagsbunker i Grønland. Administrationschefen har endvidere deltaget i en arbejdsgruppe om udformning af en e- mailpolitik ved Danmarks Domstole samt i en arbejdsgruppe mellem retterne om udarbejdelse af en kravspecifikation af et elektronisk dokumenthåndteringssystem til retternes administrationer. Sekretariatschefen har deltaget i møderne i sekretariatschefkredsen og Kommunikations- og Udviklingsnetværket og i arbejdsgrupper vedrørende udtagelse af domsmænd og nævninger og videndeling. Administrationschefen og sekretariatschefen har deltaget i udvalg i Domstolsstyrelsen om opfølgning på ophævelsen af krav om underskrift af processkifter samt ophævelse af kravet om samtykke til digital kommunikation En landsdommer og en sektionsleder har deltaget i arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsen med henblik på udarbejdelse af en kravspecifikation af et nyt digitalt sagsbehandlingssystem til civile sager. En landsdommer har deltaget i en arbejdsgruppe i Domstolsstyrelsens om digitale retsmøder Møder med samarbejdspartnere Præsidenten og udvalgte landsdommere samt kontorpersonaler deltager løbende i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse, f.eks. fastsættelse af vejledende salærtakster og bedst mulig fremmelse af sager

15 med henblik på forkortelse af sagsbehandlingstiderne. Der har i 2015 været afholdt møder i følgende fora: Administrative kontaktudvalg med statsadvokaterne Møde mellem Østre Landsret og statsadvokaterne Samarbejde med andre retter m.v. En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2015 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde. I årets løb fortsatte den udveksling af erfaringer mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere. Præsidenten holdt i 2015 et møde med byretspræsidenterne i Østre Landsrets kreds vedrørende en række faglige emner Kontakter til udlandet Præsidenten deltager på forskellig måde i det internationale juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder møder for de nordiske landsretspræsidenter Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND) medlem af IPPF Landsretten har i 2015 haft besøg af udenlandske delegationer fra blandt andet Sverige og Letland Synliggørelse af landsretten Landsretten har i 2015 gennemført informationsmøde for jurister, der overvejer at søge konstitution i landsretten. Ved mødet, hvor der deltog ca. 40 personer, fortrinsvis advokater, orienterede landsrettens præsident, en udnævnt dommer og en tidligere konstitueret landsdommer om konstitutionsforløbet, herunder hvilke krav der stilles til en konstitueret dommer, og på hvilken baggrund den efterfølgende udtalelse afgives. Endvidere deltog landsretten igen i 2015 i Kulturnatten. Landsretten havde lidt under besøgende, der deltog i rundvisninger, overværede rollespil, hvor der blev gennemført en fiktiv retssag, og besøgte retssale, hvor de kunne høre om forskellige emner vedrørende landsrettens arbejde. Landsretten modtog i besøg af skoleklasser mv. Sådanne besøg indbefatter typisk overværelse af en retssag og efterfølgende samtale med en dommer. Landsretten har endvidere gennemført formaliseret erhvervspraktik for folkeskolens 8. og 9. klasser. 8. Opfølgning på handlingsplan 2015 Østre Landsret har i det væsentlige gennemført de initiativer, som er beskrevet i landsrettens handlingsplan for Kvalitet m.v.

16 Østre Landsret har drøftet mulighederne for intern videndeling i landsretten og de to landsretter i mellem. Der har igennem 2015 været en tæt dialog mellem landsretternes præsidenter og de to landsretters dommere om udarbejdelse af generelle retningslinjer og vejledninger. Der vil i 2016 fortsat blive arbejdet med en forbedring af videndelingen. Domstolenes Kommunikationsudvalg har udarbejdet en hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole, og landsretten sikrer fortsat, at denne hjemmesidepolitik følges i videst muligt omfang. Igennem 2015 er der løbende sket opdatering af landsrettens hjemmeside. Landsretten har endvidere udarbejdet et antal pressemeddelelser om sager, der har offentlighedens interesse. Landsretten har således i 2015 offentliggjort 37 pressemeddelelser i tilknytning til domsafsigelser Udtagelse af domsmænd og nævninger for perioden Landsretten gennemførte i 2015 udtagelse af domsmænd og nævninger til både byretterne i Østre Landsrets kreds og landsretten. Udtagelse skete på baggrund af grundlister udarbejdet af de enkelte kommuners grundlisteudvalg. Efter udtagelsen blev der afholdt informationsmøder i landsretten for de domsmænd og nævninger, der skal virke i landsretten Landsrettens bygninger og sikkerhed Ny bygning Landsrettens nuværende bygninger er fredede og flere er af samme grund af stor kulturhistorisk værdi, men af ringe kvalitet som retsbygninger. Det gælder ikke mindst det Det Bernstorffske Palæ, som blandt andet har meget ringe handicap- og publikumsfaciliteter. Hertil kommer, at ingen af bygningerne lever op til moderne sikkerhedskrav og endelig rummer de nuværende bygninger ikke det antal store retssale, der er behov for. Landsretten har af de anførte grunde gennem en årrække haft et stort ønske om at samle landsrettens funktioner i en moderne funktionel retsbygning på én adresse i København. Det er derfor særdeles tilfredsstillende, at der er i finansloven for 2015 blev afsat midler til opførelse af en ny tidssvarende landsretsbygning. Landsretten har foranlediget heraf indledt arbejdet med i første omgang at specificere kravene til en ny landsretsbygning samt at finde egnede byggegrunde i København. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med Domstolsstyrelsen, Bygningsstyrelsen og deres rådgivende ingeniører og arkitekter. Bygningsvedligeholdelse Landsretten har i 2015 gennemført en række renoveringsprojekter, herunder blandt andre: Istandsættelse af retssal F i Bredgade 42, så retssalen kan anvendes oftere og dermed imødekomme den øgede efterspørgsel efter retssale efter oprettelsen af 23. og 24. afdeling. Omfattende istandsættelse og indretning af den tidligere retsbygning og retslokalet på Fremtidsvej i Gladsaxe til gennemførelse af Roskilde Banksagen. Sagen forløber fra november 2015 til udgangen af 2017.

17 Udarbejdelse af et projekt i samarbejde med Bygningsstyrelsen om sikkerhedsopdeling af samt adgangskontrol til og overvågning af gården mellem landsretten og den tidligere politistation på St. Kongensgade 100 og 106. Behovet er opstået i forbindelse med Bygningsstyrelsens frasalg af disse bygninger i 2016 Renovering af sammenfaldne regnvandsledninger, brønde m.fl. Implementering af et nyt digitalt inventarregistreringssystem. Oprydning og kassation af udtjent inventar på lagre. Sikkerhed I 2015 skete 15 typisk mindre sikkerhedshændelser spændende fra fremsættelse af trusler over tumult mellem tilhørergrupper til 2 arrestanters undvigelse fra Kriminalforsorgen efter domsafsigelsen. Landsretten har i 2015 fortsat arbejdet for at øge sikkerheden i landsretten inden for de givne rammer: Landsretterne har i 2015 indført en ordning i samarbejde med byretterne, hvorefter byretterne sikkerhedsvurderer alle de civile sager, der ankes til landsretten. Vurderingen bevirker, at landsretterne på et tidligt tidspunkt kan indrette sig efter de sikkerhedsmæssige problemstillinger, sagerne umiddelbart måtte rejse, herunder spørgsmål af betydning for retssalsplacering, behov for vagt- eller politibevogtning etc. Kontorpersonalet har i 2015 deltaget i et 2-dages kursus i konflikthåndtering. Kurset, som fik en god evaluering, var arrangeret af Domstolsstyrelsen. Dommergruppen vil deltage i et konflikthåndteringskursus i Landsretten har i 2015 ajourført det systematiserede samarbejde med Københavns Politi, således at spørgsmål om bevogtning og sikkerhed i konkrete sager eller mere generelt let kan adresseres mellem de relevante nøglepersoner i landsretten og i politiet. Landsretten har i 2015 etableret videoovervågning på bitingstedet i Nykøbing Falster og i de midlertidige retslokaler på Fremtidsvej i Gladsaxe. Overvågningen er etableret, så billederne også kan ses på hovedtingstedet. Landsretten har i 2015 måttet iværksætte en meget omfattende modernisering af landsrettens digitale evakuerings- og overfaldsalarmsystem, idet det har vist sig umuligt at anskaffe reservedele til det hidtidige, ældre system. Endelig har landsretten i 2015 foretaget den årlige revision af beredskabsinstrukserne til personalet vedrørende alarmering, evakuering, sagsscreening og itsikkerhed. Revisionen er fulgt op af møder i sektionerne, hvor instrukserne er præsenteret og alarmer forevist Personaleområdet

18 Personaleomsætning Landsretten har i 2015 haft en højere personaleomsætning end normalt. Det skyldes et antal medarbejderes barselsorlov, langtidssygdom m.v. Landsretten har på den baggrund etableret to koncentrerede skoleforløb, hvor i alt 10 nyansatte medarbejdere i faste stillinger eller vikariater systematisk blev oplært, så de hurtigst muligt kunne indgå i den administrative behandling af sagerne. Opgavefordeling Landsretten har i foråret 2015 evalueret en forsøgsordning, som indebærer, at retssekretærerne for en længere periode knyttes til én afdeling og behandler de sager, som tildeles denne. Evalueringen viste, at forsøget havde været en succes, hvorfor ordningen blev gjort permanent. Kompetenceudvikling Kontorpersonalet følger Domstolsstyrelsens kursusudbud for Danmarks Domstoles medarbejdere, herunder retssekretæruddannelsen. Kontorpersonalet deltager endvidere i et antal interne kurser, hvor landsrettens dommere underviser kontorpersonalet i efterspurgte emner. Herudover deltager et mindre antal kontormedarbejdere i uddannelsesaktiviteter uden for domstolene typisk ledelses- eller forvaltningsfaglige kurser. Herudover har kontorpersonalet i 2015 deltaget i et kursus over 2 dage i konflikthåndtering. Personale- og lønadministration Sygestatistikken viser, at sygefraværet både med og uden langtidssygdom i 2015 er reduceret i forhold til Sygefraværet for landsrettens medarbejdere var i ,9 sygedage i gennemsnit, når sygedagene opgøres uden langtidssygdom. I 2014 var sygefraværet uden langtidsfravær i gennemsnit på 5,7 sygedage. Opgøres sygefraværet med langtidsfravær var sygefraværet i 2015 på 9 sygedage i gennemsnit og i 2014 var sygefraværet på 10 dage i gennemsnit. Der er i 2015 gennemført lønforhandlinger for kontorpersonalet m.fl. i overensstemmelse med landsrettens lønpolitik IT-aktiviteter Landsretten har i 2015: Opdatering af landsrettens videoovervågning, herunder etablering af overvågning ved bitingstedet i Nykøbing Falster og i retslokalerne på Fremtidsvej i Gladsaxe. Anskaffet yderligere et mobilt system til gennemførelse af digitale retsmøder til hovedtingstedet samt indrettet retssalen ved bitingstedet i Nykøbing Falster og retssalen på Fremtidsvej i Gladsaxe, så disse retssale er forberedt til og kan anvendes ved digitale retsmøder. Landsretten råder herefter over i

19 alt 14 retssale, som kan anvendes til digitale retsmøder (heraf 11 ud af 22 på hovedtingstedet, hvoraf er 4 med mobilt udstyr). Opsat 42 -skærme i voteringslokalerne til de 6 nævningeretssale, som er indrettet som digitale retssale, så ekstrakterne også kan fremvises digitalt i voteringslokalet. Udskiftet 2 multifunktionsprintere Endvidere er der foretaget en række mindre justeringer i sagsbehandlingssystemet med blandt andet det formål at lette anvendelse af elektronisk post Løn- og regnskabsområdet Landsrettens økonomi har i 2015 været præget af, at landsretten i disse år søger at hensætte flest mulige midler til finansiering af forventede betydelige udgifter til inventar, elektronik m.v. ved indflytning i en ny retsbygning, samt at landsretten ikke har haft en retssal, som var stor nok til at rumme Roskilde Bank-sagen og derfor i 2015 ud af sit ordinære budget har måttet afholde meget betydelige udgifter til indretning af retslokale og kontorer på Fremtidsvej i Gladsaxe. Landsretten har i 2015 gennemført de i institutionsinstruksen fastlagte kontroller i tilknytning til landsrettens regnskabsvæsen Løbende forbedring af arbejdsgange For at imødekomme kravet om, at alle henviste 1. instanssager siden 1. februar 2014 har skullet screenes med henblik på vurdering af, om de skal behandles i landsretten eller i byretten, iværksatte landsretten, på baggrund af analyse af blandt andet sagsbehandlingsgange og -tider, i 2014 et forsøg med civilsagsforberedelse. Forsøgsordningen blev foreløbigt evalueret i 2015 og fortsætter i Vurdering af sagsudviklingen i 2015 og forventningerne til fremtiden Landsretten har i 2015 afsluttet flere sager, end der er modtaget. Dette bevirker, at antallet af verserende sager er faldet. Dette har været muligt blandt andet grundet de lovgivningsmæssige initiativer, der er taget for at begrænse sagstilgangen til landsretterne og den tilførsel af ekstra ressourcer, der har gjort det muligt for landsretten at fungere med yderligere to midlertidige afdelinger. Det er dog ikke lykkedes at fastholde de forholdsvis korte gennemløbstider, som en mindre sagsmodtagelse i de første år efter domstolsreformen muliggjorde. Årene 2007, 2008 og 2009 var for landsretten usædvanlige år præget af byretternes mindre sagsafvikling og afslutning af ældre sager, der ikke blev indbragt for landsretten, og landsrettens egen tilpasning til Domstolsreformen og egen interne organisationsændring blev det første år, hvor antallet af civile sager nåede op på et niveau, der syntes at være det forventelige, medens antallet af straffeankesager fortsat var lidt mindre end det på sigt forventede. Landsrettens lønbevilling er efter reformen blevet reduceret, hvilket har nødvendiggjort en reduktion af såvel antallet af dommere som af antallet af kontorfunktionærer. Landsretten har således siden reformen reduceret dommerantallet svarende til tre af landsrettens daværende 24

20 afdelinger. En stor sagstilgang i 2011, 2012 og 2013 har medført, at landsrettens sagsbehandlingstider siden har været stigende og nu befinder sig på et utilfredsstillende niveau. Ændringer af retsplejeloven i 2014 har betydet, at landsretterne har modtaget færre civile kæresager, færre civile 1. instanssager og færre sager om tvangsfjernelse af børn. Dette forhold sammenholdt med den bevillingsforhøjelse, som muliggjorde åbning pr. 1. marts 2015 af endnu en midlertidig afdeling, vil alt andet lige medføre, at landsretten i 2016 kan nedbringe antallet af verserende sager og over de kommende år tillige sagsbehandlingstiderne. Bent Carlsen