Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2013

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den 08/ J.nr. 42A-ØL-1-12 Handlingsplan for Østre Landsret 2013 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte og følge op på i løbet af Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med landsrettens mål for sagsbehandlingstider og de enkelte sektioners planer, som udmønter den overordnede handlingsplan på sektionsniveau. I denne handlingsplan er således alene beskrevet, hvilke større initiativer på tværs af landsretten som agtes iværksat i I landsrettens embedsregnskab for det enkelte år er det beskrevet, i hvilket omfang det er lykkedes at gennemføre de initiativer, der er nævnt i handlingsplanen for det pågældende år. Landsrettens embedsregnskaber kan ses på landsrettens hjemmeside Handlingsplanen er i overensstemmelse med Domstolsstyrelsens bestyrelses beslutning fra december 2012 udarbejdet med særlig fokus på Sagsbehandlingstider og andre fælles mål og værdier for domstolene Videndeling og anden kvalitetsudvikling Udnyttelse af digitaliseringsmuligheder inden for de nuværende rammer Samarbejde med de professionelle brugere. Danmarks Domstole har en række overordnede mål, som er fælles for alle retter. Østre Landsret har i tilknytning til disse mål og med baggrund i et ønske om at beskrive landsrettens rolle efter Domstolsreformen fastsat følgende overordnede mål for landsretten i de næste år: Bredgade 59, 1260 København K. Tlf (Fax ) Hjemmeside:

2 - 2 - Østre Landsret skal være 1. et retligt pejlemærke 2. en moderne og serviceorienteret domstol 3. en attraktiv arbejdsplads med et udfordrende og professionelt miljø og et højt trivselsniveau Landsrettens overordnede organisationsmålsætninger understøtter således Danmarks Domstoles mål for perioden om korte sagbehandlingstider, mere ensartethed i opgaveløsningen, tidssvarende kommunikation og om fortsat at være en attraktiv arbejdsplads. Et retligt pejlemærke Kvalitet Landsrettens rolle efter domstolsreformen som den endelige instans for et stort antal sager og som 1. instans i principielle civile sager gør det vigtigere end nogensinde, at landsrettens sagsbehandling og afgørelser er af højeste kvalitet. Landsrettens afgørelser skal i indhold og form have den høje kvalitet, som landsrettens funktion forudsætter. Landsrettens afdelinger er i det daglige arbejde opmærksomme på, at afgørelserne skal være velbegrundede og til at forstå. Landsretternes vejledning om udfærdigelse af ankedomme er et fælles udgangspunkt for alle landsdommere, herunder for de konstituerede dommere, og er dermed med til at sikre afgørelser, der har et fælles præg og er af høj kvalitet. Der afholdes også i 2013 plenarmøder, faglige dage, gå hjem-møder og lignende for dommere, øvrige jurister og kontormedarbejdere, hvor aktuelle faglige emner drøftes med henblik på en fortsat kvalitetsudvikling.

3 - 3 - I marts 2013 afholder landsretten i samarbejde med Hovrätten for Skåne, Halland og Blekinge en temadag om menneskerettigheder og dommeretiske spørgsmål. Retsenhed, videndeling og kommunikation Det er en særlig udfordring for landsretterne at sikre retsenhed landsretterne imellem og blandt landsretternes enkelte afdelinger. Det store antal sager og ønsket om at kunne virke som retligt pejlemærke i forhold til såvel borgere som byretter gør det bydende nødvendigt internt i landsretten og de to landsretter imellem at sikre kendskab til landsretternes verserende og afgjorte sager, hvis disse har principiel betydning eller i øvrigt kan være retningsgivende. Det er endvidere af væsentlig betydning, at såvel borgere som byretter løbende orienteres om nye principielle eller retningsgivende afgørelser fra landsretten. For at fremme fagligheden og kommunikationen både internt og eksternt er der i 2011 etableret et internt nyhedsbrev med information om udvalgte indkomne sager og afgørelser truffet i landsretten. Landsrettens journal bidrager med information om indkomne sager og de afdelinger i landsretten, der afgør de omtalte sager, bidrager med information herom. I 2013 vil nyhedsbrevet blive evalueret, og det vil blive overvejet, i hvilken form og i hvilket omfang oplysningerne i nyhedsbrevet kan deles med Vestre Landsret og byretterne. Endvidere vil der i 2013 fortsat blive publiceret pressemeddelelser om sager af almindelig interesse på landsrettens hjemmeside. Den database, der i 2010 blev etableret over alle landsrettens afgørelser i gældssaneringskæremål fra 1. juni 2007 og frem, vil i 2013 løbende blive opdateret. Det EU-dommernetværk, der ved betydeligt engagement fra dommere i Østre Landsret blev etableret i 2011, vil i 2013 fortsætte aktiviteter, der skal medvirke til at sikre kvaliteten i retternes arbejde med EU-retlige spørgsmål. Medlemmer af netværket er dommere fra byretterne, Sø- og Handelsretten og landsretterne. I 2012 blev der i landsretten etableret et nyt fagudvalg for familieretlige sager. På lige fod med landsrettens to øvrige fagudvalg inden for henholdsvis straffe- og civilret vil dette fagudvalg bidrage til intern kvalitetsudvikling og videndeling inden for dets fagområde.

4 - 4 - Domstolsstyrelsen har varslet, at der i 2013 vil blive gennemført et projekt, hvor det nuværende intranet flyttes til en ny platform. I den forbindelse indføres ny informationsarkitektur for hele intranettet og således også for landsrettens intranet. I 2013 vil der blive gennemført overførsel af data til den nye platform og arkitektur. Mødet med brugerne Landsretten lægger afgørende vægt på, at brugerne i og uden for retssalene får en respektfuld behandling i landsretten. På baggrund af landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppes rapport fra juni 2008 om formel retsledelse, herunder hvilke egenskaber der kendetegner den gode retsledelse, gennemfører landsdommerne løbende evaluering af retsledelse som led i det fremadrettede arbejde med kvalitetsudvikling. Således vil der også i 2013 blive gennemført evalueringer. Landsretten har i 2012 antaget yderligere en medarbejder, som sammen med en række andre kolleger har til opgave at vejlede brugerne og opretholde ro og orden i gang- og opholdsarealer. En moderne og serviceorienteret domstol Domstolenes rolle som den tredje statsmagt og specifikt landsretternes rolle som den endelige ankeinstans i det store flertal af sager gør det nødvendigt, at borgerne til stadighed har tillid til landsrettens behandling af de indbragte sager. Dette kræver blandt andet, at landsretten til stadighed følger samfundsudviklingen og således i værdige og funktionelle rammer og på en tillidsvækkende måde behandler og afgør sagerne i rette tid. Gennemløbstider i 2013 Sagstilgangen er øget i løbet af 2012 en udvikling der må forventes at fortsætte i Samtidig er der i 2012 sket en reduktion af kontorpersonalet. I 2013 skal der ske yderligere reduktion

5 - 5 - af kontorpersonalet, hvilket forventes at ske ved naturlig afgang, samtidig med, at der i kraft af konstitution af yderligere tre dommere i 10 måneder i 2013 oprettes en midlertidig 23. afdeling. Den øgede sagstilgang har betydet længere sagsbehandlingstider. Den nyoprettede 23. afdeling vil trods personalereduktionen forhåbentlig kunne bidrage til, at sagsbehandlingstiderne ikke stiger yderligere på grund af utilstrækkelige ressourcer i landsretten. Sagsbehandlingstiden beror dog i høj grad også på parterne og navnlig på disses advokater. Landsretten vil derfor i 2013 gennemføre et projekt, hvor det på baggrund af en analyse af et antal afsluttede og verserende civile ankesager vil blive vurderet, om der er mulighed for at reducere gennemløbstiden gennem øget processtyring og/eller ved anderledes tilrettelæggelse af berammelsen. Ligeledes vil der i 2013 være fortsat fokus på udjævning af berammelsestiderne de enkelte afdelinger imellem. Landsretten vil fortsætte dialogen med Domstolsstyrelsen om initiativer til at begrænse sagstilgangen og/eller tilføre landsretten yderligere dommer- og personaleressourcer samt fortsætte initiativerne til en endnu bedre organisering af arbejdet, jf. nedenfor, for derigennem at nedbringe sagsbehandlingstiden. Landsretten har følgende mål for gennemløbstiderne i 2013: Civile sager Straffesager 1. Instans sager Nævningeankesager Henvist efter reformen - andel under 12 mdr. 50% - andel under 6 mdr. 75% - andel under 18 mdr. 75% Øvrige straffe ankesager - andel under 4 mdr. 70% Almindelige ankesager - andel under 6 mdr. 90% - andel under 9 mdr. 60% Fængslingskæremål - andel under 12 mdr. 80% - andel under 1 dag 85% Familieretssager - andel under 1 uge 98% - andel under 4 mdr. 70% Andre Straffekæremål - andel under 6 mdr. 90% - andel sluttet på Civile kæremål modtagelsesdagen 35% - andel under 6 uger 75% - andel under 1 uge 45% - andel under 3 mdr. 90% - andel under 2 uger 65% Det er væsentligt allerede nu at understrege, at udsigten til, at landsretten vil nå nogen af de af Domstolsstyrelsen opstillede mål i 2013, er meget ringe. Landsretten vil på baggrund af blandt

6 - 6 - andet den oven for omtalte analyse af et antal civile ankesager senere på året forsøgsvis opstille mere realistiske mål for Bygningsmæssige rammer Landsrettens hovedtingsted er lokaliseret i 4 smukke, fredede bygninger: Hovedbygningen, Havebygningen, Staldbygningen og Det Bernstorffske Palæ i Bredgade/Frederiksgade. Bygningernes alder, indretning og afstanden fra Hovedbygningen til Det Bernstorffske Palæ skaber dog i stigende omfang en række udfordringer i hverdagen, hvor landsretten på forskellig vis må søge at kompensere for, at bygningerne ligger adskilt og ikke er skabt til domstolsformål. Det kræver en løbende ekstraordinær indsats fra de ansattes side med hensyn til at modtage parter, vidner, advokater, anklagere, domsmænd m.fl. og vejlede disse, og det forudsætter en ekstra indsats for så vidt angår intern post, information, fælles arbejdspladskultur og lignende. Bygningernes indretning giver videre en række betydelige sikkerhedsmæssige udfordringer, som blandt andet skyldes, at der ikke er mulighed for at opdele bygningerne i publikums- og personalezoner, at tilbyde separate ventelokaler til vidner etc. Landsretten gennemførte derfor i 2011 i samarbejde med Domstolsstyrelsen og Bygningsstyrelsen en forundersøgelse af, om de nuværende bygninger ved hovedtingstedet på en tidssvarende, funktionel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde helt eller delvis vil kunne ud- og ombygges og danne rammen om landsretten i de kommende årtier, eller om et sådant mål forudsætter, at landsretten på sigt skal virke i et nyt domicil. På baggrund af forundersøgelsen har landsretten i december 2011 over for Domstolsstyrelsen anbefalet, at der arbejdes for en løsning, hvor der opføres en tilbygning til landsretten på den nabogrund, hvor politiet i dag har til huse (Store Kongensgade 100 og 106). Tilbygningen skal herefter i tidssvarende, funktionelle og sikkerhedsmæssigt forsvarlige rammer rumme retssale til behandling af landsrettens mange straffesager. Den bygningsmæssige opdeling af retssale til civile sager og straffesager indebærer, at Hovedbygningen, Havebygningen og Staldbygningen som led i projektet må gennemgå en lang række bygningsmæssige ændringer og forbedringer. Endelig indebærer løsningsforslaget, at landsretten kan afstå de meget smukke, men også meget utidssvarende, lidet funktionelle og sikkerhedsmæssigt problematiske lokaler i Det Bernstorffske Palæ. Landsretten har i 2012 fortsat drøftelserne med Domstolsstyrelsen og vil i 2013 søge en

7 - 7 - afklaring af, om tilbygningsprojektet eller en hel ny retsbygning i København er den bedste langsigtede løsning for landsrettens brugere og ansatte. Selv om de nuværende bygningsmæssige rammer således sætter betydelige grænser for en modernisering, og fordi en ændring af disse vil tage tid, bestræber landsretten sig for løbende at iværksætte tiltag, som kan bidrage til en god modtagelse af rettens brugere. Landsretten har i samarbejde med Domstolsstyrelsen i 2012 igangsat udarbejdelsen af en vedligeholdelsesplan for alle lokaler i landsrettens bygninger, herunder malerarbejder, installationer, mindre ombygninger etc. Landsretten forventer at modtage og iværksætte vedligeholdelsesplanen i Landsretten vil i 2013 tilslutte sig ordningen godadgang.dk, som informerer brugere med funktionsnedsættelser om tilmeldte virksomheder og institutioners tilgængelighed. Informationen vil blive bragt på samt på landsrettens hjemmeside. Landsretten vil i januar 2013 afslutte idriftsættelsen af nye alarm- og låsesystemer. Landsretten vil i første kvartal 2013 afslutte modernisering og udbygning af landsrettens kameraovervågningssystem, herunder ved opsætning af storskærme i landsrettens Information og vagtfunktion. Sikkerhed Landsretten har i de senere år gennemført et stigende antal sager med betydelige sikkerhedsforanstaltninger. Landsretten har i 2012 gennemgået landsrettens bygninger med Politiets Efterretningstjeneste for at afdække muligheder for at forbedre sikkerheden i landsretten. Bygningernes indretning og fredede status udelukker en lang række særdeles hensigtsmæssige tiltag, herunder en bygningsmæssig adskillelse af personale og brugere, men besøget inspirerede til en række andre initiativer. Landsretten vil således i 2013 afslutte en udvidelse og en modernisering af kameraovervågningen i landsrettens bygninger. Landsretten afslutter endvidere i januar 2013 idriftsættelsen af elek-

8 - 8 - tronisk adgangskontrol og en avanceret elektronisk indbrudssikring af alle bygninger på hovedtingstedet. Landsretten har endvidere i 2013 kontaktet Statsadvokaterne med henblik på etablering af en systematisk sikkerhedsvurdering af de straffesager, som sendes til landsretten med henblik på registrering og opfølgning. God service En god servicering af landsrettens brugere vil bidrage til at sikre brugerne en positiv oplevelse af mødet med landsretten og dennes ansatte. Landsretten vil i 2013 blandt andet på baggrund af erfaringer fra Vestre Landsret vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt, at vidner møder og registreres i landsrettens Information og derfra anvises vej til retssalene frem for selv som i dag at gå direkte til retssalene, og dér registreres af sektionspersonalet. Landsretten ønsker i 2013 at undersøge mulighederne for en modernisering af landsrettens Information. Digitale domstole I overensstemmelse med Domstolsstyrelsens tidsplan forventer landsretten at idriftsætte 2 moduler af domstolenes nye sagsbehandlingssystemer JFS (Juridiske FagSystemer) i I foråret 2013 vil landsretten således sammen med Retten i Hillerød teste berammelsesmodulet (JFS-0.8), som vil lette den elektroniske søgning efter første berammelsesmulighed (dato, lokale m.v.), og landsretten vil som led i dette forløb vurdere, hvorledes berammelsesmodulet vil kunne bidrage til mere effektivitet ved berammelse. Herudover forventer landsretten i løbet af 2013 at idriftsætte modtagelses- og afsendelsesmodulet (JFS-0.6). Modulet vil muliggøre registrering og arkivering af modtagne og afsendte elektroniske dokumenter. For at sikre en hensigtsmæssig implementeringen af JFS vil landsretten, når indhold og funktionalitet i de nye systemer kendes nøjere, gennemføre analyser med henblik på afdækning af de

9 - 9 - mest hensigtsmæssige arbejdsgange forud for ibrugtagen af hvert modul. Ligeledes vil landsretten søge at sikre, at der gennemføres en målrettet og rettidig kompetenceudvikling af landsrettens medarbejdere i anvendelse af systemerne. Landsretten vil i 2013 arbejde målrettet med de små tiltag, der gør den store forskel, idet landsretten vil identificere arbejdsgange, der med få tilretninger kan gøres enklere og mere effektivt. Dette kan fx være ved øget brug af mail ved korrespondance med landsrettens brugere. Således vil landsretten fra midten af januar 2013 gå over til alene at fremsende afgørelser til byretterne elektronisk. Landsretten vil i 2013 sammen med Vestre Landsret vurdere, i hvilken udstrækning der kan ske ensartet anvendelse af mail ved de to landsretter i forhold til landsrettens eksterne brugere. I disse overvejelser vil indgå, om der er mulighed for at afvikle brugen af telefax. Medio 2013 påbegyndes hovedforhandling i en straffesag, hvor sagens akter vil være tilgængelige for dommere og domsmænd på PC ere og ipads. Kommunikation og synliggørelse af landsretten Landsretten har gennem flere år deltaget i Kulturnat, hvor landsretten har gennemført rundvisninger og fortalt om rettens arbejde og bygningernes historie. I 2012 havde landsretten ca besøgende. De mange besøgende, der både havde mulighed for at deltage i en rundvisninger og for at overvære en fiktiv retssag, giver landsretten en god mulighed for at synliggøre retten, ligesom arrangementet åbner mulighed for en direkte dialog med borgerne. Landsretten vil derfor også i 2013 deltage i Kulturnat. Landsretten tilbyder skoleklasser mv. at besøge landsretten, overvære sager og have samtaler med dommere. Landsrettens Informationsudvalg har i 2011 udarbejdet oplæg, som landsdommerne kan benytte under besøg, ligesom der på landsrettens hjemmeside er informeret detaljeret om indhold af besøg, så det er blevet lettere for skoler mv. at vurdere værdien af sådanne besøg og hvorledes disse kan indgå i undervisningen. Ligeledes kan materialet på hjemmesiden Kend din ret benyttes. Landsretten vil således også i 2013 tilbyde skoleklasser mv. at besøge retten. Landsretten har gennem en årrække hvert år modtaget ca. 6 skoleelever fra folkeskolens 8. og 9. klasse i erhvervspraktik. Antallet af unge, som gerne vil i praktik i landsretten, er imidlertid be-

10 tydelig større, end landsretten har kunnet imødekomme. I 2012 søgte 40 skoleelever således erhvervspraktik i landsretten. Derfor har landsretten ændret sin praktikplan, så vi i 2013 forventer at kunne modtage ca. 12 elever i folkeskolens erhvervspraktik. Landsretten vil i 2013 endvidere som nærmere beskrevet ovenfor styrke den eksterne kommunikation om rettens virksomhed via blandt andet rettens hjemmeside. Samarbejde med rettens professionelle brugere Landsretten har løbende dialog med rettens professionelle brugere. Det være sig advokater, forsvarere, anklagemyndighed og pressen. Med de tre førstnævnte afholdes der jævnligt møder, hvor drøftes generelle spørgsmål for at sikre smidigt og effektivt samarbejde. Med udgangspunkt i den ny organisering af statsadvokaturen vil landsretten med statsadvokaten i København og i Viborg drøfte, om det vil være gavnligt at gennemføre et projekt om en bedre tilrettelæggelse af sagsafviklingen. I samarbejde med Vestre Landsret har landsrettens Fagudvalg for civile sager udarbejdet en vejledning i behandlingen af civile sager. Vejledningen skal i 2013 revideres i lyset af indvundne erfaringer og byretternes forventede implementering af en ny fælles vejledning om behandlingen af civile sager ved byretterne Implementering af fælles værdier og mål for Danmarks Domstole Implementering i landsretten er blandt andet sket ved, at medarbejderne på sektionsmøder har drøftet, hvad de forstår ved de enkelte værdier, og hvilke idéer de har til opnåelse af de nye mål. I 2013 vil blandt andet disse overvejelser danne baggrund for forskellige tiltag, navnlig inden for målene om korte sagsbehandlingstider og ensartethed i sagsbehandlingen. En attraktiv arbejdsplads med et udfordrende og professionelt miljø og et højt trivselsniveau

11 Landsretten som arbejdsplads Landsretten lægger betydelig vægt på, at personalet trives, idet god trivsel utvivlsomt medvirker til, at landsrettens ydelser i almindelighed bliver bedre, og at vi kan fastholde erfarne, dygtige medarbejdere og i fornødent omfang kan tiltrække nye dygtige medarbejdere. På baggrund af Domstolsstyrelsens visionsarbejde for kontorpersonalet (2011) nedsatte landsretten i 2011 sin egen visionsarbejdsgruppe, som på den ene side skulle drøfte og klarlægge kontorpersonalets fremtidige arbejdsopgaver set i relation til brugerønsker, ændringer i teknologianvendelse, nye opgaver etc. og på den anden side skulle vurdere konsekvenserne af det forventede arbejdskraftudbud i de kommende år for arbejdsfordelingen. Arbejdsgruppen afleverede i foråret 2012 sin rapport, hvis anbefalinger efterfølgende blev tiltrådt og implementeret i form af blandt andet en ændret arbejdsfordeling i sektionerne, hvor fagspecialister dedikeres til en række vanskeligere sager, og hvor den interne kompetenceudvikling herunder mellem fagspecialister og øvrige kolleger systematiseres og målrettes. Landsretten vil i 2013 fastholde fokus på fagspecialisternes rolle og opgaver samt på den målrettede faglige kompetenceudvikling af kontorpersonalet. Domstolsstyrelsen har varslet gennemførelse af en trivselsundersøgelse ved Danmarks Domstole i Landsretten vil bidrage til undersøgelsens gennemførelse, og undersøgelsens resultater vil blive anvendt aktivt. Organisering af arbejdet For at imødekomme vores brugeres og samfundets forventninger til hurtig, korrekt og effektiv sagsbehandling og for at kunne sikre landsretten som en attraktiv arbejdsplads med et udfordrende og professionelt miljø og et højt trivselsniveau er det vigtigt at sikre, at landsrettens organisering af arbejdet, herunder de enkelte arbejdsgange, er bedst mulig. På den baggrund er der er i 2010 og 2011 i samarbejde med domstolenes bedste-praksis konsulenter gennemført 4 leanprojekter, hvor en række af landsrettens arbejdsgange er vurderet og ændret. Landsretten vil i 2013 evaluere, om de enkelte ændringer har virket som tiltænkt.

12 Landsrettens lønbevilling er i 2013 reduceret svarende til 6 kontorstillinger i forhold til Reduktionen, som gennemføres gradvist i løbet af 2013, forventeligt ved naturlig afgang, sætter yderligere fokus på behovet for den bedst mulige organisering af arbejdet og den bedst mulige tilrettelæggelse af de enkelte arbejdsgange. Landsretten har derfor iværksat et projekt, hvor 3 medarbejdere i samarbejde med sekretariatschefen og administrationschefen gennemgår og konkretiserer de mange forslag til opnåelse af korte sagsbehandlingstider og ensartethed, som indkom i forbindelse med landsrettens værdi- og måldebat. De 3 medarbejdere besøger efterfølgende de enkelte retssektioner med henblik på implementering af forslagene samt opsamling af bedste praksis fra de enkelte sektioner (berammelse ved hjælp af mail etc.) med henblik på efterfølgende udbredelse ved endnu en række sektionsbesøg. Landsretten vil til støtte for drøftelserne af hensigtsmæssige arbejdsgange ydermere i foråret 2013 gennemføre en analyse af sektionspersonalets tidsanvendelse på definerede sagsforløb med henblik på benchmarking mellem sektionerne og drøftelser af arbejdsganges betydning for forskelle. Særligt om konstituerede dommere i landsretten Det er ifølge retsplejeloven i almindelighed en forudsætning for at blive udnævnt til dommer, at den pågældendes kvalifikationer er blevet vurderet under en 9/10 måneders konstitution som dommer i en af de to landsretter. Østre Landsret lægger afgørende vægt på, at bedømmelsen af de konstituerede sker under omstændigheder, som giver de konstituerede de bedste muligheder for at dokumentere deres personlige og faglige færdigheder. Landsretten har allerede taget en række initiativer for at imødekomme ønsker fra de konstitueredes side. På baggrund af anbefalinger i en rapport afgivet af en af Domstolsstyrelsen nedsat arbejdsgruppe om landsretskonstitutioner og advokatkonstitutioner i maj 2008 har landsretten siden 2009 afholdt informationsmøder for personer, som overvejer at søge konstitution. Også i 2013 vil der blive afholdt et sådant møde. Møderne skal navnlig medvirke til at sikre dialog med

13 potentielle ansøgere og almindelig oplysning om et konstitutionsforløb, herunder hvilke krav der stilles til en konstitueret dommer, og på hvilken baggrund den efterfølgende udtalelse afgives. Den iværksatte forsøgsordning, hvor de konstituerede landsdommere gives mulighed for at varetage retsledelsen i udvalgte sager, er gjort permanent og fortsætter således i I efteråret/vinteren 2011/2012 er der gennemført seminar for landsdommere om læring og evaluering i forbindelse med konstitutioner. Seminarerne, der har haft fokus på blandt andet kommunikationen med de konstituerede i forbindelse med læring og evaluering, er blevet gennemført i samarbejde med Vestre Landsret. Det vil i 2013 blive besluttet, om der skal iværksættes yderligere initiativer.