Østre Landsret Præsidenten

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den 27. februar 2015 J.nr. 11F-ØL-1-15 Østre Landsrets embedsregnskab for Indledning Dette embedsregnskab er en redegørelse for Landsrettens organisation og medarbejdere Sagerne og deres behandling Produktivitetsudvikling Domstolsreformen Landsrettens arbejde med kvalitetsudvikling Administrative aktiviteter Opfølgning på handlingsplan 2014 Vurdering af udviklingen i 2014 og forventningerne til fremtiden. 2. Landsrettens organisation 2.1. Landsrettens juridiske personale Østre Landsret består efter retsplejeloven af en præsident og 56 udnævnte landsdommere. Landsretten havde i konstituerede landsdommere. Landsretten arbejder siden 1. februar 2013 i 23 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Af hensyn til uddannelsen og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere knyttes disse i konstitutionsperioden til tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 måneder. Som følge heraf har kun 5 til 6 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere i I Østre Landsret er endvidere ansat en administrationschef og en sekretariatschef, der bistår præsidenten med at varetage en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver i landsretten. Landsrettens øvrige jurister bistår retsafdelingerne og landsrettens administration Administrative medarbejdere Landsrettens ca. 68 administrative medarbejdere, heraf 2 kontorelever, har siden 1. marts 2008 været fordelt på 6 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for 4 (3) retsafdelinger, samt på andre sektioner, der varetager en række centrale, administrative opgaver inden for løn- og regnskab, personaleadministration, it, bygninger, bibliotek, journal, information og opgaver i præsidentens sekretariat. Landsretten har endvidere 5 studentermedhjælpere ansat. Bredgade 59, 1260 København K. Tlf Hjemmeside:

2 Administrativ struktur Landsrettens administrative organisation kan illustreres således: 2.4. Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned en dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommeres vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3- månedersperioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på 2 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. Som udgangspunkt behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til udvalgte afdelinger: dødsboskiftesager, boligsager, advokatnævnssager, gældssanerings- og tvangsauktionssager, sager om umyndiggørelse og værgemål, sager om tvangsanbringelse, faderskabssager, udlændingesager og sager vedrørende immaterialret, herunder forbud. Specialiseringen af retsarbejdet sker i den nuværende administrative struktur som udgangspunkt sektionsvis, således at f.eks. boligsager behandles af afdelingerne tilknyttet 3 sektioner. Præsidenten og de enkelte retssektioner påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger Rejser til bitingsteder Landsretten behandlede i 2014 sager ved bitingstederne i Nykøbing Falster, Odense og Bornholm samt på Færøerne. Landsrettens afdelinger foretog i 2014 i alt 92 tjenesterejser til bitingstederne. Til sammenligning foretog landsretten i 2013 i alt 98 tjenesterejser og i tjenesterejser. Der er således tale om et lille fald i rejseaktiviteten fra 2013 til Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Færøerne og Bornholm foretaget i en af landsrettens 4 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen som udgangspunkt bemandet med tre landsdommere og en landsretssekretær. På rejserne

3 - 3 - behandles straffesager og i mindre omfang forberedende møder i henhold til retsplejelovens 353 og 378, ligesom der på rejserne til Færøerne tillige behandles civile sager. Fra 1. januar 2010 har landsretten ikke længere funktion som ankeinstans i forhold til Grønlands Landsret, bortset fra allerede verserende sager. Landsdommere fra Vestre og Østre Landsret vil i stedet tiltræde Grønlands Landsret i sager, der i 1. instans er afgjort af Retten i Grønland. 3. Sagerne og deres behandling 3.1. Sagsantal og -sammensætning Civile sager Årsstatistik for civile sager 2014 Tabel A Verserende sager ved periodens begyndelse Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager ved periodens slutning 1. instanssager Ankesager Kæresager Aktindsigt m.v I alt Landsretten modtog i civile sager. Heraf var civile kæremål, 42 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile sager, fordelt med 67 civile 1. instanssager og ankesager. Til sammenligning kan det oplyses, at landsretten i 2013 modtog i alt civile sager. Heraf var civile kæremål, 158 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile sager, fordelt med 97 civile 1. instanssager og ankesager. Som en naturlig følge af reformen modtog landsretten i 2007 et betydeligt mindre antal civile 1. instanssager end før reformen, der trådte i kraft 1. januar I 2011 blev der modtaget 134 sager, i sager, i 2013 var der 97 sager og i 2014 har landsretten oplevet et fald til 67 sager. Antallet af modtagne civile ankesager er faldet lidt, nemlig til sager i 2014 mod i 2013, hvilket til dels skyldes, at sager vedrørende tvangsanbringelse af børn fra 1. juli 2014 kun kan ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Ligeledes er antallet af modtagne civile kæremål faldet fra i 2013 til i 2014, hvilket skyldes, at visse afgørelser truffet under byretternes sagsforberedelse siden 1. juli 2014 ikke længere frit kan kæres til landsretten. I 2014 blev der afsluttet i alt civile sager. Sagerne fordeler sig på instanssager, almindelige ankesager, heraf 566 ægteskabs- og forældremyndighedssager m.v., kæresager og 45 sager om aktindsigt m.v.

4 - 4 - I 2013 blev der til sammenligning afsluttet i alt civile sager. Sagerne fordelte sig på instanssager, almindelige ankesager, heraf 556 ægteskabs- og forældremyndighedssager m.v., kæresager og 161 sager om aktindsigt m.v. For så vidt angår antallet af aktindsigtssager er der sket et fald i modtagne sager fra 158 i 2013 til 42 i 2014, hvilket ikke er et udtryk for, at landsretten modtager færre anmodninger om aktindsigt, men derimod at landsretten i 2013 omlagde arbejdsgangene i forbindelse med sådanne anmodninger, så flere anmodninger kan behandles uden oprettelse af en egentlig aktindsigtssag. Den ny måde at behandle disse anmodninger på er også slået igennem på antallet af afgjorte sager, der er faldet fra 161 i 2013 til 45 i Det ses i tabel A ovenfor, at den samlede beholdning af verserende 1. instanssager er faldet, hvorimod det samlede antal af verserende civile ankesager stort set er det samme som i De civile kæresager og aktindsigtsbegæring m.v., der modtages, bliver alle ekspederet løbende, hvilket medfører, at tallet for modtagne og afsluttede sager er stort set identisk. Et fald i antal verserende sager er således alene et udtryk for periodeudsving. Samlet er landsrettens beholdning af civile sager faldet fra i 2013 til i 2014, hvilket er et fald på 4,5 %. Straffesager Årsstatistik for straffesager 2014 Tabel B Verserende sager ved periodens begyndelse Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager ved periodens slutning Nævningesager Ankesag med bevis Ankesag uden bevis Kæresager I alt Der er sket et lille fald i antallet af modtagne straffesager: i 2014 mod i Antallet af afsluttede sager er derimod på linje med antallet i 2013: i 2014 mod i Beholdningen af verserende sager er således faldet fra til 946 sager. Faldet udgør 12,2 %. Antallet af nævningesager, der fra 2008 til 2012 lå forholdsvist stabilt på omkring 30 modtagne sager pr. år, steg i 2013 til 42 sager. I 2014 er antallet faldet til 27 sager. Landsretten har i 2014 afsluttet 41 nævningesager, mod 33 i Alle sager

5 - 5 - Det fald i modtagne sager, som landsretten oplevede lige efter Domstolsreformen i 2007, vendte i 2009, hvorefter der i de følgende år frem til 2014 har været en stigning i sagstilgangen. Et mindre fald i sagstilgangen i 2014 har været medvirkende årsag til, at landsrettens samlede sagsbeholdning er faldet, idet denne ved udgangen af 2014 var på sager mod sager ved udgangen af Sagsbeholdningen er således faldet med godt 7,3 % Sagskompleksiteten a. Længerevarende sager Østre Landsret har i 2014 behandlet et betydeligt antal store straffesager. Der blev behandlet flere længerevarende nævningesager, og der blev også behandlet flere længerevarende domsmandssager. Det tilstræbes, at disse store straffesager altid behandles af tre udnævnte dommere. Endvidere har landsretten behandlet et betydeligt antal længerevarende civile sager, herunder 1. instanssager. Østre Landsret har foretaget en opgørelse af antallet af sager i 2014, der har haft mere end 1 dags varighed. Når en sag varer mere end en dag, vil de følgende dage blive anført som tillægsdage. I 2014 har der været 315 tillægsdage i civile sager mod 295 i 2013 og 443 tillægsdage i straffesagerne mod 429 i Således har der i 2014 været afsat i alt 758 dage ekstra til behandling af tunge civile og kriminelle sager. I 2013 var der afsat 724 dage. b. Forligsprocenter Landsretten har opgjort antallet af civile sager, der forliges efter hovedforhandling. Det kan have væsentlig betydning for landsrettens arbejde, om en sag forliges, idet der skrives dom i de sager, som ikke forliges. I 2014 har landsretten hovedforhandlet i alt 48 civile 1. instanssager, hvoraf 46 er sluttet ved dom og 2 ved forlig efter hovedforhandling 1. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 4,2. Forligsprocenten var i ,5. I 2014 har landsretten hovedforhandlet i alt ankesager, hvoraf er sluttet ved dom og 208 ved forlig efter hovedforhandling 2. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 16,9. Forligsprocenten for 2013 var 15, Retsmægling Siden april 2008 har der ved landsretten virket 4 retsmæglere, der er dommere. I 2009 blev der udpeget yderligere en landsdommer som retsmægler, så der nu er 5 retsmæglere. Siden september 2008 har der i Østre Landsrets kreds også været udpeget advokatretsmæglere, der er blevet tildelt sager fra den 1. januar Under forberedelsen af alle civile sager vurderes, om sagen er egnet til retsmægling, hvorefter sagens parter får tilbudt, at sagen kan overgå til 1 Ved vedtagelse af vægte gældende fra 1. januar 2011 blev afslutningskategorierne ændret, så der nu alene registreres, om en sag er sluttet ved forlig efter hovedforhandling, hvor der tidligere blev registreret, om sagen blev sluttet ved forlig efter hovedforhandlingen efter skriftlig tilkendegivelse eller efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse. 2 Se note 2

6 - 6 - retsmægling. Hvis parterne ønsker at benytte sig af dette tilbud, bliver sagen udsat med henblik på gennemførelse af mægling, hvorefter en retsmægler bliver udpeget. I 2014 er 69 sager overgået til retsmægling mod 68 sager i I 2012 overgik 99 sager til retsmægling. Af disse sager blev 26 afsluttet som forligt efter retsmægling og 24 sager blev ikke forligt og overgik derfor efter retsmægling igen til almindelig sagsbehandling. I 7 sager blev tilsagn om retsmægling tilbagekaldt. 12 sager fra 2014 er endnu ikke færdigbehandlet Sagsbehandlingstider Indledning Sagsbehandlingstiden måles alene på sager, som er hovedforhandlede, og f.eks. ikke på sager, der er forligt før hovedforhandling Et relativt stort antal sager afsluttes således væsentlig hurtigere, end hvad der fremgår af det nedenfor anførte. Landsretten har i samarbejde med Domstolsstyrelsen fastsat mål for gennemløbstiden for Målene for 2014 fremgår af tabel C. I erkendelse af, at landsretten på grund af sagsbelastningen ikke har mulighed for at opfylde målene, har landsretten fastsat mere realistiske interne mål. Der henvises til landsrettens hjemmeside. Målopfyldelse gennemløbstid Civile sager Tabel C-1 Målsætning i procent 2014 Faktisk målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Første inst. - Andel sluttet inden 12 måneder 50 18,8-31,3 - Andel sluttet inden 18 måneder 75 58,3-16,7 Anke, økonomi m.v. - Andel sluttet inden 9 måneder 60 21,6-38,4 - Andel sluttet inden 12 måneder 80 49,8-30,2 Anke, ægteskab mv. - Andel sluttet inden 4 måneder 70 34,8-35,2 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 76,3-13,7 Civile kæremål - Andel sluttet inden 6 uger 75 72,5-2,5 - Andel sluttet inden 3 måneder 90 93,5 3,5 Det bemærkes, at målopfyldelsen for civile 1. instanssager kun vedrører sager, der er anlagt efter 1. januar 2007.

7 - 7 - Målopfyldelse gennemløbstid Straffesager Tabel C-2 Nævningesager Målsætning i procent 2014 Faktisk målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint - Andel sluttet inden 6 måneder 75 26,3-48,7 Straffeanke, m. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 23,4-46,6 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 51,3-38,7 Straffeanke, u. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 32,6-37,4 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 64,5-25,5 Straffekære - Fængsl.kære - Andel sluttet på dagen 85 67,2-17,8 - Fængsl.kære - Andel sluttet inden 1 uge 98 92,6-5,4 - Andre kæremål - Andel sluttet på dagen 35 1,9-33,1 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 1 uge 45 22,0-23,0 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 2 uger 65 43,8-21, Gennemløbstider Gennemsnitlig gennemløbstid opgjort i måneder Tabel D Civile sager alle (u.kære) 10,9 10,4 11,1 Første inst. (anlagt efter reformen) 22,6 22,9 18,0 Første inst. (anlagt eller henvist før reformen) 0 83,7 140,5 3 Anke, økonomi m.v. 13,3 11,9 12,4 Anke, ægteskab mv. 4,9 4,5 4,2 Civile kæremål 43,1** 45,8** 43,9** Andre civile sager 33,7** 21,1** 18,0** Straffesager alle (u. kære) 6,6 6,3 5,1 Nævningesager 7,9 7,0 7,4 Straffeanke, m. bevis 6,8 6,6 5,3 3 Stigningen skyldes, at landsretten i 2012 har afsluttet 14 civile 1. instanssager aflagt før reformen, hvilket påvirker gennemløbstiden i negativ retning

8 - 8 - Straffeanke, u. bevis 5,6 5,0 4,2 Straffekære, fængsling 3,5** 3,2** 2,7** Straffekære, uden fængsling 26,1** 41,9** 24,3** ** Gennemløbstid er opgjort i dage Landsrettens sagsbehandlingstider har udviklet sig negativt gennem de senere år. Meget få mål for sagsbehandlingstider blev opfyldt i 2014, hvilket som tidligere nævnt navnlig skyldes et stort antal verserende sager, som medfører en lang berammelsestid, og mål, som det i situationen er urealistisk at opfylde. Landsretten har gjort Domstolsstyrelsen opmærksom herpå. For at sikre kortest mulig berammelsestid berammes en sag i de fleste tilfælde til den afdeling inden for sektionen, der har den første ledige tid. Det sker dog jævnligt, at parternes advokater grundet travlhed ikke har mulighed for at møde på de tilbudte tider, hvorfor sagerne reelt bliver berammet senere, end hvad landsretten har kunnet tilbyde. Dette er medvirkende til, at det ikke har været muligt at leve op til måltallene for gennemløbstid i f.eks. nævningesager og visse straffeankesager. Landsretten er i løbende dialog med advokaternes brancheforeninger om spørgsmålet for derved at fremme kortest mulige berammelsestider. For så vidt angår nævningesager blev målsætningen i 2011 ændret, så der alene måles på gennemførelsesprocenten under 6 måneder, idet landsretten blandt andet grundet nævningesagernes omfang og varighed har måttet sande, at målsætningen på 4 måneder var urealistisk. Landsretten valgte i 2009 at lade flere afdelinger 11 mod tidligere 7 behandle ægteskabssager. Dette og tilretning af måltallene, så de fremstår mere realistiske bevirkede, at landsretten i 2010 kunne leve op til måltallene for denne sagskategori. I 2011, 2012, 2013 og 2014 er det imidlertid ikke lykkedes landsretten at leve op til måltallene. Dette til trods for, at det i 2014 blev det besluttet, at alle afdelinger skal behandle denne sagstype. Det skal bemærkes, at gennemløbstiden tillige trækkes op af sager, der på grund af tiltaltes/indstævntes forhold, ikke har kunnet afsluttes. Dette f.eks. hvis tiltalte/indstævnte opholder sig i udlandet, hvorved forkyndelse er blevet vanskeliggjort, eller tiltalte/indstævnte er forsvundet Sagernes alder Ved udgangen af 2014 fordelte de verserende civile 1. instans- og ankesager sig således med hensyn til sagernes alder:

9 - 9 - Civile sager Modtaget Tabel E Verserende Før instans Anke, økonomi m.v Ægteskab m.v Småsager Civile kæremål Andre civile sager Civile sager i alt ,5 % af sagerne er modtaget i ,3 % af sagerne er modtaget i ,2 % af sagerne er modtaget i ,3 % af sagerne er modtaget i ,1 % af sagerne er modtaget i ,6 % af sagerne er modtaget før 2010 Ved udgangen af 2014 fordelte de verserende straffesager (nævningesager og straffeankesager) sig således med hensyn til alder: Modtaget Straffesager Tabel F Verserende Før Nævningesager Anke med bevis Anke uden bevis Kæremål Straffesager i alt

10 ,3 % af sagerne er modtaget i ,8 % af sagerne er modtaget i ,2 % af sagerne er modtaget i ,5 % af sagerne er modtaget i ,1 % af sagerne er modtaget i ,1 % af sagerne er modtaget før Produktivitet Landsretterne har i samarbejde med Domstolsstyrelsen udarbejdet en model til at opgøre den årlige produktivitet, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til sagernes art, den måde de sluttes på og hovedforhandlede sagers varighed. I modellen indregnes landsrettens samlede årsværksforbrug for henholdsvis juridisk personale og administrativt personale. Det tilsigtes således, at man med anvendelsen af denne model bl.a. vil få et mere sikkert billede af udviklingen i landsretternes produktivitet. Vægtenhederne er særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere og jurister efter en vurdering af det arbejde, der for den enkelte medarbejdergruppe er forbundet med sagens behandling. Der er således ikke tilsigtet nogen sammenhæng mellem de vægtenheder, der ved en sags slutning tildeles henholdsvis jurister og administrative medarbejdere, og der er derfor ikke grundlag for nogen sammenligning af antallet af vægtede sager pr. årsværk for de forskellige personalegrupper. Domstolsreformen og den deraf afledede ændring af landsretternes rolle som slutinstans, den almindelige udvikling i sagernes tyngde samt landsretternes arbejdsform navnlig i forbindelse med den nye form for hovedforhandling har nødvendiggjort en revision af sagsvægtningsmodellen, hvis denne tillige skal kunne anvendes til at vurdere udviklingen i landsretternes produktivitet over tid og særligt sammenlignet med tiden før reformen. Arbejdet hermed, der foregik i tæt samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og landsretterne, blev indledt i begyndelsen af 2011 og afsluttet medio De nye vægte er indarbejdet med virkning fra 1. januar Det er ikke muligt at sammenligne de nye og gamle vægte. For så vidt angår udviklingen i vægtede sager fra 2012 til 2014 kan følgende bemærkes: Vægtede sager 2012 Vægtede sager 2013 Vægtede sager 2014 Jurister civile sager Jurister straffesager Jurister i alt

11 Administrative medarbejdere civile sager Administrative medarbejdere straffesager Administrative medarbejdere i alt Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper Tabel G Juridisk personale 85,51 84,69 80,13 76,75 76,09 75,59 75,59 78,41 77,79 Kontorpersonale 66,38 64,9 61,32 60,82 58,93 57,18 57,70 52,52 51,69 Elever 0 0 0,67 2,67 3,52 3,68 3,78 2,67 1,81 Ansatte i beskæftigelsesordning 0,93 0,97 0,26 0, Øvrigt personale 7,62 7,71 7,30 9,06 10,09 9,50 8,32 9,26 11,44 5. Domstolsreformen Domstolsreformen indebærer, at landsretterne i helt overvejende grad er blevet ankeinstans i såvel civile sager som straffesager fra 1. januar 2008 tillige i nævningesager. Da Højesteret samtidig i fremtiden alene skal virke som ankeinstans i principielle sager, bliver de to landsretter endelig ankeinstans i det store flertal af såvel civile sager som straffesager. Den nye rolle stiller krav til landsretternes evne til at fastlægge og formidle retspraksis på en entydig måde i forhold til såvel offentligheden som byretterne og landsretterne internt imellem. Arbejdet på dette område er udført og udføres fortsat i tæt samarbejde med Vestre Landsret.

12 Udvikling af kvalitet Landsretten har i 2014 taget en række initiativer med henblik på en kvalitetsudvikling af landsrettens sagsbehandling, afgørelser og service. På baggrund af landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppes rapport om evaluering af retsledelsen har en del af landsrettens dommere overværet en anden dommers retsledelse med henblik på efterfølgende evaluering og sparring. Vejledningerne vedrørende den gode ankedom og gennemførelse af straffeankesager i landsretterne, som landsretten i samarbejdede med Vestre Landsret udarbejdede i 2010, er blevet implementeret i 2011 og danner fortsat grundlag for landsrettens sagsbehandling. Landsretten afholdt i 2014 en faglig dag for landsdommerne, hvor der var fokus på samarbejdet med Statsadvokaten i København, herunder navnlig forventningerne til anklagerne under hovedforhandlingen og feedback til anklagerne. Derudover var der oplæg om og drøftelse af retternes idømmelse af samfundstjeneste samt ny praksis om appelbegrænsning. I foråret 2011 blev der i landsretten lanceret et internt nyhedsbrev, hvor indkomne og afgjorte sager af væsentlig og bred interesse bliver refereret. Opgaven med at referere indkomne sager udføres centralt, hvorimod opgaven med at udarbejde resume af afgjorte sager udføres af dommerne i de afdelinger, der har behandlet sagen. Arbejdet med nyhedsbrevet, der har to landsdommere tilknyttet som redaktører, er blevet videreført i Domstolenes intranet er medvirkende til at understøtte korrekt og effektiv sagsbehandling, ligesom intranettet generelt kan være medvirkende til at understøtte videndeling. Landsretten overgik i forsommeren 2014 til den ny fælles platform for Danmarks Domstoles intranet, og arbejdet med intranettets opbygning og indhold er løbende blevet videreført. 7. Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetoges i 2014 i al væsentlighed af Præsidentens Sekretariat, Journalen og Administrationskontoret, hvorunder Løn- og Regnskab, Servicesektionen, Biblioteket, Personalesektionen og IT-afdelingen hører Udtalelser mv. Præsidenten har i 2014 afgivet udtalelser i 74 høringssager vedrørende lovforslag m.v. En del af sagerne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 33 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer eller landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2014 afgivet 15 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive byretsdommer.

13 Klagesager Landsretten modtog i 2014 i alt 26 klager mod 41 i 2013, hvoraf 19 angik klager over landsdommere, kontorpersonale i landsretten og landsrettens sagsbehandling, og 7 angik klager over byretsdommere og byretspræsidenter samt 3 øvrige klager vedrørende byretternes sagsgange og afgørelser og domsmænd. For så vidt angår klager over byretsdommere blev disse videresendt til fortsat behandling i byretterne. Herudover modtog og behandlede landsretten 34 klager, der ikke var direkte personrelaterede. Af de 19 sager, der angik klager over landsdommere mfl., førte de tre til konkret sagsbehandling vedrørende landsdommere. I ingen af disse sager fandt præsidenten anledning til påtale over for den indklagede. To sager angik klager over landsrettens kontorpersonale. I en af disse sager skete der påtale af en medarbejder Anden sagsbehandling Præsidenten foretog i 2014 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 19 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Landsrettens journal kontrollerer ved sagernes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde bliver, efter ikrafttrædelse af en forsøgsordningen i maj 2014, forelagt landsrettens forberedelsesafdeling, der træffer afgørelse om spørgsmålet. Der er i 2014 afgjort 92 sager, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2014 modtaget 88 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøvesager, og 75 advokater har i 2014 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 41 sager har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter retsplejelovens 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2014 udpeget 23 landsdommere til særlige hverv, herunder 11 som formænd for voldgiftssager og 12 til råd og nævn Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere, i 2014 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora Internt Østre Landsret har i årets løb afholdt 10 plenarmøder, 10 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere og 5 møder i landsrettens ledelsesforum. Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalget, IT-udvalget, HR-udvalget, Bygnings- og Inventarudvalget, Kunstudvalget, Informationsudvalget, Restaurationsudvalget og Kulturnatsudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som administrative medar-

14 bejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem administrationschefen og sektionslederne. Tekstudvalget, hvori deltager landsdommere og administrative medarbejdere, har i 2014 fortsat arbejdet med bl.a. at udarbejde en række ændringer af landsrettens standardbreve samt ændringer af standardformuleringer i retsbøger. Som i de foregående år var Østre Landsret i 2014 vært for det årlige møde for dommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var i 2014 følgende: Kvalitet gennem videndeling fælles videnopsamling og videnskabelse Domsskrivning i byret, landsret og Højesteret Eksternt Præsidenten er blandt andet medlem af Bibeskæftigelsesnævnet og formand for Straffelovrådet. Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse Udvalg under Domstolsstyrelsen Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Danmarks Domstoles Hovedsamarbejds- og Arbejdsmiljøorganisation (DHA). Han har desuden bl.a. deltaget i Domstolenes Ledelsesforum, ligesom han er medlem af Programstyregruppen og formand for Evalueringsrådet. Administrationschefen har deltaget i møderne i administrationschefkredsen, Domstolenes Itudvalg, Domstolenes lønudvalg for kontorpersonalet, Styregruppen vedrørende retsmøder ved brug af ipads, Arbejdsgruppen vedrørende visitation, Referencegruppen vedrørende opførelsen af en sikret retssal ved Vestre Fængsel, Arbejdsgruppe vedrørende afvikling af sagsbunker i Grønland samt en række it-relaterede projekter. Sekretariatschefen har deltaget i møderne i sekretariatschefkredsen og Kommunikations- og Udviklingsnetværket og i en arbejdsgruppe vedrørende udtagelse af domsmænd og nævninger. Administrationschefen og sekretariatschefen har deltaget i udvalg i Domstolsstyrelsen om domstolenes forberedelse af ophævelsen af krav om underskrift af processkifter. En landsdommer og en sektionsleder har deltaget i arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsen med henblik på udarbejdelse af en kravspecifikation af et nyt digitalt sagsbehandlingssystem til civile sager Møder med samarbejdspartnere Præsidenten og udvalgte landsdommere samt kontorpersonaler deltager løbende i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse,

15 f.eks. fastsættelse af vejledende salærtakster og bedst mulig fremmelse af sager med henblik på forkortelse af sagsbehandlingstiderne. Der har i 2014 været afholdt møder i følgende fora: Kontaktudvalget med Advokatrådet og Danske Advokater Administrative kontaktudvalg med statsadvokaterne Møde mellem Østre Landsret og statsadvokaterne Samarbejde med andre retter m.v. En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2014 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde. I årets løb fortsatte den udveksling af erfaringer mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere. Præsidenten holdt i 2014 et møde med byretspræsidenterne i Østre Landsrets kreds vedrørende en række faglige emner. Landsretten og Statsadvokaten i København har gennemført et leanprojekt, hvor man har analyseret arbejdsgangene for straffesager fra modtagelse i landsretten til berammelse med fokus på de steder, hvor der er snitflader mellem landsretten og statsadvokaten Kontakter til udlandet Præsidenten deltager på forskellig måde i det internationale juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder møder for de nordiske landsretspræsidenter Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND) medlem af IPPF Landsretten har i 2014 haft besøg af udenlandske delegationer fra blandt andet Sverige, Frankrig og Japan Synliggørelse af landsretten Landsretten har i 2014 gennemført informationsmøde for jurister, der overvejer at søge konstitution i landsretten. Ved mødet, hvor der deltog ca. 40 personer, fortrinsvis advokater, orienterede landsrettens præsident, en udnævnt dommer og en tidligere konstitueret landsdommer om konstitutionsforløbet, herunder hvilke krav der stilles til en konstitueret dommer, og på hvilken baggrund den efterfølgende udtalelse afgives. Endvidere deltog landsretten igen i 2014 i Kulturnatten. Landsretten havde godt besøgende, der deltog i rundvisninger, overværede rollespil, hvor der blev gennemført en fiktiv retssag, og besøgte retssale, hvor de kunne høre om forskellige emner vedrørende landsrettens arbejde. Landsretten modtog i besøg af skoleklasser mv. Sådanne besøg indbefatter typisk overværelse af en retssag og efterfølgende samtale med en dommer. Landsretten har endvidere gennemført formaliseret erhvervspraktik for folkeskolens 8. og 9. klasser.

16 Opfølgning på handlingsplan 2014 Østre Landsret har i det væsentlige gennemført de initiativer, som er beskrevet i landsrettens handlingsplan for Kvalitet m.v. Østre Landsret har drøftet mulighederne for intern videndeling i landsretten og de to landsretter i mellem. Der har igennem 2014 været en tæt dialog mellem landsretternes præsidenter og de to landsretters dommere om udarbejdelse af generelle retningslinjer og vejledninger. Der vil i 2015 fortsat blive arbejdet med en forbedring af videndelingen. Domstolenes Kommunikationsudvalg har udarbejdet en hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole, og landsretten sikrer fortsat, at denne hjemmesidepolitik følges i videst muligt omfang. Igennem 2014 er der løbende sket opdatering af landsrettens hjemmeside. Landsretten har endvidere udarbejdet et antal pressemeddelelser om sager, der har offentlighedens interesse. Landsretten har således i 2014 offentliggjort 33 pressemeddelelser i tilknytning til domsafsigelser Landsrettens bygninger og sikkerhed Ny bygning Landsrettens nuværende bygninger er fredede og flere er af samme grund af stor kulturhistorisk værdi, men af ringe kvalitet som retsbygninger. Det gælder ikke mindst det Det Bernstorffske Palæ, som blandt andet har meget ringe handicap- og publikumsfaciliteter. Hertil kommer, at ingen af bygningerne lever op til moderne sikkerhedskrav og endelig rummer de nuværende bygninger ikke det antal store retssale, der er behov for. Landsretten har af de anførte grunde gennem en årrække haft et stort ønske om at samle landsrettens funktioner i en moderne funktionel retsbygning på én adresse i København. Det er derfor med en betydelig tilfredshed, at landsretten har konstateret, at der er i finansloven for 2015 er afsat midler til opførelse af en ny tidssvarende landsretsbygning. Landsretten har foranlediget heraf indledt arbejdet med i første omgang at finde egnede byggegrunde i København i samarbejde med Domstolsstyrelsen og Bygningsstyrelsen. Bygningsvedligeholdelse Landsretten har i 2014 gennemført en række tiltrængte renoveringsarbejder, herunder blandt andre: Istandsættelse af retssal 18 Istandsættelse af retssal F Forbedring af akustikken i retssal 1 Maling og malerreparation af en række publikumsarealer i Hoved- og Havebygningerne, i Staldbygningen samt i Palæet Istandsættelse af antikt møblement i Det Bernstorffske Palæ. Etablering af et advokatlokale i mellembygningen, hvor advokater og klienter uforstyrret kan tale sammen. Etablering af et lokale, hvor vidner, som er bange, kan vente under sikrede forhold

17 Flere af landsrettens lokaler oversvømmet i forbindelse med skybruddet over København den 31. august Skaderne på lokaler og inventar er udbedret, og landsretten har foranlediget, at Bygningsstyrelsen har monteret tilbageløbssikring på landsrettens afløbsbrønde, så hyppigheden og omfanget af disse skader forhåbentlig fremover reduceres. Der blev i 2014 konstateret fugt og skimmelsvamp i tagkonstruktionen i mellembygningen mellem Havebygningen og Hovedbygningen. Skaderne er udbedret ved Bygningsstyrelsens mellemkomst. For få store retssale Landsretten har færre store retssale, end der er behov for, og problemet bliver stadig mere udtalt. Landsretten leder aktuelt i samarbejde med Domstolsstyrelsen og Bygningsstyrelsen efter midlertidige lejemål med lokaler, som kan indrettes til en retssal med plads til ca. 35 partsrepræsentanter. Sikkerhed I 2014 skete 27 typisk mindre sikkerhedshændelser. Den mest alvorlige hændelse i 2014 var et tilfælde, hvor en tilhører smed en stol og en plastikflaske mod dommerpodiet uden dog at ramme nogen. Tilhøreren er efterfølgende politianmeldt af landsretten. Landsretten har i 2014 fortsat arbejdet for at øge sikkerheden i landsretten inden for de givne rammer: Landsretten har i 2014 systematiseret samarbejdet med Københavns Politi, således at spørgsmål om sikkerhed og beredskab let kan adresseres mellem de relevante personer. Landsretten har i 2014 ajourført den etablerede ordning med statsadvokaterne om screening af alle straffesager. Screeningen bevirker, at landsretten på et tidligt tidspunkt kan indrette sig efter de sikkerhedsproblemstillinger, straffesagerne umiddelbart rejser, herunder spørgsmål af betydning for retssalsplacering, behov for politibevogtning etc. Landsretten har i 2014 etableret et lokale, hvor vidner, som er bange, kan opholde sig sikkert og under opsyn af landsrettens vagtpersonale. Landsretten har i 2014 udvidet videoovervågningen med yderligere 23 kameraer, således at der i dag er ca. 60 kameraer, som overvåges flere steder i bygningerne. Systemet er endvidere moderniseret og den hidtidige analoge løsning er udskiftet med en digital løsning. Der er samtidig etableret videoovervågning på bitingstedet i Nykøbing Falster, og således at billederne kan ses på hovedtingstedet. Landsretten har i 2014 monteret yderligere ca. 40 ADK-låse i døre til lokaler mod offentlige gangarealer samt et antal dørkameraer til visse sektionskontorer. Kameraerne viser, hvad der sker i området lige uden for døren. Landsretten har i 2014 monteret et yderligere antal overfaldsalarmpaneler i sektionskontorerne. Endelig har landsretten i 2014 foretaget den årlige revision af beredskabsinstrukserne til personalet vedrørende alarmering, evakuering, sagsscreening og it-sikkerhed. Revisionen er fulgt op af møder i sektionerne, hvor instrukserne er præsenteret og alarmer forevist.

18 Personaleområdet Opgavefordeling Landsretten har i marts 2014 ændret den måde, hvorpå sagerne fordeles til kontorpersonalet i retssektionerne. Den ny fordelingsmetode som er en forsøgsordning indebærer, at retssekretærerne for en længere periode knyttes til én afdeling og behandler de sager, som tildeles denne. Det er ønsket, at den ny opgavefordeling skal bidrage til både at gøre den enkeltes ansvar, indsats og resultater tydeligere og at give dommerne en øget tilskyndelse til at bidrage direkte i kontorpersonalets løbende kompetenceudvikling. Foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at ordningen er en succes. Ordningen skal endelig evalueres i På baggrund af den ændrede arbejdsfordeling har landsretten videre i 2014 igangsat overvejelser om justering af den fagspecialistordning, som blev etableret på baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe, som i 2012 analyserede de kommende års forventede udvikling i kontorpersonalets opgaver og udviklingens konsekvenser for arbejdet i landsretten. Kompetenceudvikling Kontorpersonalet følger Domstolsstyrelsens kursusudbud for Danmarks Domstoles medarbejdere, herunder retssekretæruddannelsen. Kontorpersonalet deltager endvidere i et antal interne kurser, hvor landsrettens dommere underviser kontorpersonalet i efterspurgte emner. Herudover deltager et mindre antal kontormedarbejdere i uddannelsesaktiviteter uden for domstolene typisk ledelses- eller forvaltningsfaglige kurser. Endelig har landsrettens medarbejdere i 2014 gennemført it-uddannelse som led i Domstolsstyrelsens projekt Klar-Parat-Digital. Personale- og lønadministration Sygefraværet ved Danmarks Domstole var i gennemsnit 8,6 dage pr. medarbejder i Sygefraværet i Østre Landsret var i gennemsnit 7,9 dage i 2014 mod 11,1 dage i Der er i 2014 gennemført lønforhandlinger for kontorpersonalet m.fl. i overensstemmelse med landsrettens lønpolitik IT-aktiviteter Landsretten har i 2014: Udarbejdet en vejledning til dommere og retssekretærer om gennemførelse af digitale retsmøder, herunder indgået en aftale med statsadvokaterne om, hvorledes den digitale sag planlægges og leveres til landsretten. Indrettet retssal 4, så der i denne retssal kan ske afhøring af vidner ved brug af videokonferenceudstyr. Indretningen er sket som led i Video-3-projektet Indrettet retssalene 5 og D, så disse retssale er forberedt til digitale retsmøder. Landsretten råder herefter over i alt 11 retssale, som kan anvendes til digitale retsmøder (heraf 10 på hovedtingstedet, hvoraf er 3 med mobilt udstyr).

19 Udskiftet 6 små, ældre og ustabile informationsskærme i Det Bernstorffske Palæ med energibesparende LED-skærme. Udskiftet 4 multifunktionsprintere samt anskaffet en yderligere produktionsprinter til imødegåelse af et øget printbehov i forbindelse med ophævelsen af kravet om underskrift af processkrifter Løn- og regnskabsområdet Landsretten har i december 2014 fået foretaget kasseinspektion af Domstolsstyrelsen. Landsrettens regnskabsadministration fungerede tilfredsstillende Løbende forbedring af arbejdsgange For at imødekomme kravet om, at alle henviste 1. instanssager siden 1. februar 2014 har skullet screenes med henblik på vurdering af, om de skal behandles i landsretten eller i byretten, har landsretten, på baggrund af analyse af blandt andet sagsbehandlingsgange og -tider i 2014, iværksat et forsøg med civilsagsforberedelse. Forsøgsordningen forventes evalueret i Landsretten har i 2013 udpeget tre medarbejdere som sammen med sekretariatschefen og administrationschefen drøfter generelle behov for løbende tilretning af arbejdsgangene i sektionerne med henblik på opnåelse af en mere ensartet sagsbehandling og kortere sagsbehandlingstider. Arbejdet hermed er fortsat i Som anført under punkt har landsretten i 2014 gennemført et leanprojekt med Statsadvokaten i København vedrørende straffesagers modtagelse og berammelse. 9. Vurdering af sagsudviklingen i 2014 og forventningerne til fremtiden Landsretten har i 2014 afsluttet lidt flere sager, end der er modtaget. Dette bevirker, at antallet af verserende sager er faldet. Dette har været muligt blandt andet grundet de lovgivningsmæssige initiativer, der er taget for at begrænse sagstilgangen til landsretterne og den tilførsel af ekstra ressourcer, der har gjort det muligt for landsretten at bibeholde en yderligere afdeling. Det er dog ikke lykkedes at fastholde de forholdsvis korte gennemløbstider, som en mindre sagsmodtagelse i de første år efter domstolsreformen muliggjorde. Årene 2007, 2008 og 2009 var for landsretten usædvanlige år præget af byretternes mindre sagsafvikling og afslutning af ældre sager, der ikke blev indbragt for landsretten, og landsrettens egen tilpasning til Domstolsreformen og egen interne organisationsændring blev det første år, hvor antallet af civile sager nåede op på et niveau, der syntes at være det forventelige, medens antallet af straffeankesager fortsat var lidt mindre end det på sigt forventede. Landsrettens lønbevilling er efter reformen blevet reduceret, hvilket har nødvendiggjort en reduktion af såvel antallet af dommere som af antallet af kontorfunktionærer. Landsretten har således siden reformen reduceret dommerantallet svarende til tre af 24 afdelinger. En stor sagstilgang i 2011, 2012 og 2013 har medført, at landsrettens sagsbehandlingstider i 2014 har været stigende og nu befinder sig på et utilfredsstillende niveau.

20 Ændringer af retsplejeloven i 2014 betyder, at landsretterne vil modtage færre civile kæresager, færre civile 1. instanssager og færre sager om tvangsfjernelse af børn. Dette forhold sammenholdt med en bevillingsforhøjelse, som muliggør åbning pr. 1. marts 2015 af endnu en midlertidig afdeling, vil alt andet lige medføre, at landsretten i 2015 kan nedbringe antallet af verserende sager og over de kommende år tillige sagsbehandlingstiderne. Bent Carlsen