Østre Landsret Præsidenten

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den 04/ J.nr. 11F-ØL-6-13 Østre Landsrets embedsregnskab for Indledning Østre Landsretten oplevede i perioden en stigning i antallet af civile sager. I 2013 er der modtaget stort set samme antal civile sager som i På straffesagsområdet er der modtaget færre ankesager, men et betydeligt større antal nævningesager end i Samlet set har landsretten oplevet et mindre fald i antallet af straffesager. Dette embedsregnskab er en redegørelse for Landsrettens organisation og medarbejdere Sagerne og deres behandling Produktivitetsudvikling Domstolsreformen Landsrettens arbejde med kvalitetsudvikling Administrative aktiviteter Opfølgning på handlingsplan 2013 Vurdering af udviklingen i 2013 og forventningerne til fremtiden. 2. Landsrettens organisation 2.1. Landsrettens juridiske personale Østre Landsret består efter retsplejeloven af en præsident og 56 udnævnte landsdommere. Landsretten havde i konstituerede landsdommere 1. Landsretten arbejder siden 1. februar 2013 i 23 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Af hensyn til uddannelsen og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere knyttes disse i konstitutionsperioden til tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 måneder. Som følge heraf har kun i gennemsnit 6 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere i I Østre Landsret er endvidere ansat en administrationschef og en sekretariatschef, der bistår præsidenten med at varetage en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver i landsretten. Landsrettens øvrige jurister bistår retsafdelingerne og landsrettens administration almindelige konstitutioner (varighed 9 måneder) og 1 forfaldskonstitution, 3 advokatkonstitutioner (varighed 3 måneder). Bredgade 59, 1260 København K. Tlf Hjemmeside:

2 Administrative medarbejdere Landsrettens ca. 66 administrative medarbejdere, heraf 2 kontorelever, har siden 1. marts 2008 været fordelt på 6 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for 4 (3) retsafdelinger, samt på andre sektioner, der varetager en række centrale, administrative opgaver inden for løn- og regnskab, personaleadministration, it, bygninger, bibliotek, journal, information og opgaver i præsidentens sekretariat Administrativ struktur Landsrettens administrative organisation kan illustreres således: 2.4. Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned en dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommeres vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3- månedersperioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på 2 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. Som udgangspunkt behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til udvalgte afdelinger: dødsboskiftesager, boligsager, advokatnævnssager, gældssaneringssager, sager om umyndiggørelse og værgemål, børnesager (prøvelse af forvaltningens beslutning om anbringelse af børn uden for hjemmet), faderskabssager, udlændingesager og ægteskabssager. Tidligere behandlede landsretten endvidere patentsager. Efter Domstolsreformen behandles disse sager som udgangspunkt af Sø- og Handelsretten i det omfang patentloven er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Verserende patentsager behandles forsat kun af en enkelt af landsrettens afdelinger. Specialiseringen af retsarbejdet sker i den nuværende administrative struktur som udgangspunkt sektionsvis, således at f.eks. ægteskabssager behandles af afdelingerne tilknyttet 3 sektioner.

3 - 3 - Præsidenten og de enkelte retssektioner påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger Rejser til bitingsteder Landsretten behandlede i 2013 sager ved bitingstederne i Nykøbing Falster, Odense og Bornholm samt på Færøerne. Landsrettens afdelinger foretog i 2013 i alt 98 tjenesterejser til bitingstederne. Til sammenligning foretog landsretten i 2012 i alt 74 tjenesterejser og i tjenesterejser. Der er således tale om en betydelig stigning i rejseaktiviteten fra 2012 til Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Færøerne og Bornholm foretaget i en af landsrettens 4 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen som udgangspunkt bemandet med tre landsdommere og en landsretssekretær. På rejserne behandles straffesager og i mindre omfang forberedende møder i henhold til retsplejelovens 353 og 378, ligesom der på rejserne til Færøerne tillige behandles civile sager. Fra 1. januar 2010 har landsretten ikke længere funktion som ankeinstans i forhold til Grønlands Landsret, bortset fra allerede verserende sager. Landsdommere fra Vestre og Østre Landsret vil i stedet tiltræde Grønlands Landsret i sager, der i 1. instans er afgjort af Retten i Grønland. 3. Sagerne og deres behandling 3.1. Sagsantal og -sammensætning Civile sager Årsstatistik for civile sager 2013 Tabel A Verserende sager ved periodens begyndelse Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager ved periodens slutning 1. instanssager Ankesager Kæresager Aktindsigt m.v I alt Landsretten modtog i civile sager. Heraf var civile kæremål, 158 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile sager, fordelt med 97 civile 1. instanssager og ankesager. Til sammenligning kan det oplyses, at landsretten i 2012 modtog i alt civile sager. Heraf var civile kæremål, 274 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile sager, fordelt med 143 civile 1. instanssager og ankesager. Som en naturlig følge af reformen modtog landsretten i 2007 et betydeligt mindre antal civile 1. instanssager end før reformen, der trådte i kraft 1. januar I 2010 blev der modtaget 185 sager, i sager, i 2012 var der en 143 sager og i 2013 har landsretten oplevet et fald til 97 sager.

4 - 4 - Antallet af modtagne civile ankesager er rimeligt stabilt, nemlig sager i 2013 mod i I 2013 blev der afsluttet i alt civile sager. Sagerne fordeler sig på instanssager, almindelige ankesager, heraf 556 ægteskabs- og forældremyndighedssager m.v., kæresager og 161 sager om aktindsigt m.v. I 2012 blev der til sammenligning afsluttet i alt civile sager. Sagerne fordelte sig på instanssager, almindelige ankesager, heraf 458 ægteskabs- og forældremyndighedssager m.v., kæresager og 276 sager om aktindsigt m.v. For så vidt angår antallet af aktindsigtssager er der sket et fald i modtagne sager fra 274 i 2012 til 158 i 2013, hvilket ikke er et udtryk for, at landsretten modtager færre anmodninger om aktindsigt, men derimod at landsretten i 2013 omlagde arbejdsgangene i forbindelse med sådanne anmodninger, så flere anmodninger kan behandles uden oprettelse af en egentlig aktindsigtssag. Den ny måde at behandle disse anmodninger på er også slået igennem på antallet af afgjorte sager, der er faldet fra 276 i 2012 til 161 i Henset hertil er den stigning i antallet af afgjorte sager, som landsretten præsterede i 2011 og 2012, fortsat ind i Det ses i tabel A ovenfor, at den samlede beholdning af verserende sager er faldet lidt. Således er antallet af verserende civile ankesager og verserende 1. instanssager faldet lidt. De civile kæresager og aktindsigtsbegæring m.v., der modtages, bliver alle ekspederet løbende, hvilket medfører, at tallet for modtagne og afsluttede sager er stort set identisk. Et fald i antal verserende sager er således alene et udtryk for periodeudsving. Samlet er landsrettens beholdning af civile sager faldet fra i 2012 til i 2013, hvilket er et fald på 4,2 %. Straffesager Årsstatistik for straffesager 2013 Tabel B Verserende sager ved periodens begyndelse Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager ved periodens slutning Nævningesager Ankesag med bevis Ankesag uden bevis Kæresager I alt Der er sket et lille fald i antallet af modtagne straffesager: i 2013 mod i Antallet af afsluttede sager er faldet tilsvarende: i2013 mod i 2012.

5 - 5 - Beholdningen af verserende sager er steget fra 940 til sager. Stigningen udgør 14,6 %. Beholdningen er nu større end på noget andet tidspunkt siden reformen i Antallet af nævningesager, der fra 2008 til 2012 har ligget forholdsvist stabilt på omkring 30 modtagne sager, er i 2013 øget betydeligt, idet landsretten har modtaget 42 nævningesager mod 33 i Landsretten har i 2013 afsluttet 33 nævningesager, mod 32 i Alle sager Det fald i modtagne sager, som landsretten oplevede lige efter Domstolsreformen i 2007, vendte i 2009, hvor der var en stigning i antallet af modtagne sager på små 2 %. Hvor der i 2009 blev modtaget sager, er der i 2013 modtaget samlet sager, svarende til en stigning på godt 9,8 %. Stigningen i antallet af modtagne sager over årene har været medvirkende årsag til, at landsrettens sagsbeholdning er steget, idet denne ved udgangen af 2013 var på sager mod sager ved udgangen af Sagsbeholdningen er således steget med godt 1,7 % Sagskompleksiteten a. Længerevarende sager Østre Landsret har i 2013 behandlet et betydeligt antal store straffesager. Der blev behandlet flere længerevarende nævningesager, og der blev også behandlet flere længerevarende domsmandssager. Det tilstræbes, at disse store straffesager altid behandles af tre udnævnte dommere. Østre Landsret har foretaget en opgørelse af antallet af sager i 2013, der har haft mere end 1 dags varighed. Når en sag varer mere end en dag, vil de følgende dage blive anført som tillægsdage. I 2013 har der været 295 tillægsdage i civile sager mod 284 i 2012 og 429 tillægsdage i straffesagerne mod 352 i Således har der i 2013 været afsat i alt 724 dage ekstra til behandling af tunge civile og kriminelle sager. I 2012 var der afsat 636 dage. b. Forligsprocenter Landsretten har opgjort antallet af civile sager, der forliges efter hovedforhandling. Det kan have væsentlig betydning for landsrettens arbejde, om en sag forliges, idet der skrives dom i de sager, som ikke forliges. I 2013 har landsretten hovedforhandlet i alt 87 civile 1. instanssager, hvoraf 83 er sluttet ved dom og 4 ved forlig efter hovedforhandling 2. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 4,5. Forligsprocenten var i ,9. 2 Ved vedtagelse af vægte gældende fra 1. januar 2011 blev afslutningskategorierne ændret, så der nu alene registreres, om en sag er sluttet ved forlig efter hovedforhandling, hvor der tidligere blev registreret, om sagen blev sluttet ved forlig efter hovedforhandlingen efter skriftlig tilkendegivelse eller efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse.

6 - 6 - I 2013 har landsretten hovedforhandlet i alt ankesager, hvoraf er sluttet ved dom og 209 ved forlig efter hovedforhandling 3. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 15,7. Forligsprocenten for 2012 var 25, Retsmægling Siden april 2008 har der ved landsretten virket 4 retsmæglere, der er dommere. I 2009 blev der udpeget yderligere en landsdommer som retsmægler, så der nu er 5 retsmæglere. Siden september 2008 har der i Østre Landsrets kreds også været udpeget advokatretsmæglere, der er blevet tildelt sager fra den 1. januar Under forberedelsen af alle civile sager vurderer den enkelte afdeling, om sagen er egnet til retsmægling, hvorefter sagens parter får tilbudt, at sagen kan overgå til retsmægling. Hvis parterne ønsker at benytte sig af dette tilbud, bliver sagen udsat med henblik på gennemførelse af mægling, hvorefter en retsmægler bliver udpeget. I 2013 er 68 sager overgået til retsmægling mod 99 sager i 2012, hvilket svarer til et fald på 31 %. Af disse sager blev 33 afsluttet som forligt efter retsmægling og 27 sager blev ikke forligt og overgik derfor efter retsmægling igen til almindelig sagsbehandling. I 4 sager blev tilsagn om retsmægling tilbagekaldt. 4 sager fra 2013 er endnu ikke færdigbehandlet Sagsbehandlingstider Indledning Sagsbehandlingstiden måles alene på sager, som er hovedforhandlede, og f.eks. ikke på sager, der er forligt før hovedforhandling Et relativt stort antal sager afsluttes således væsentlig hurtigere, end hvad der fremgår af det nedenfor anførte. Landsretten har i samarbejde med Domstolsstyrelsen fastsat mål for gennemløbstiden for Målene for 2013 fremgår af tabel C. I erkendelse af, at landsretten på grund af sagsbelastningen ikke har mulighed for at opfylde målene, har landsretten fastsat mere realistiske interne mål. Der henvises til landsrettens hjemmeside. Målopfyldelse gennemløbstid Civile sager Tabel C-1 Målsætning i procent 2013 Faktisk målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Første inst. - Andel sluttet inden 12 måneder 50 24,7-25,3 - Andel sluttet inden 18 måneder 75 49,4-25,6 Anke, økonomi m.v. - Andel sluttet inden 9 måneder 60 30,3-29,7 - Andel sluttet inden 12 måneder 80 66,7-13,3 3 Se note 2

7 - 7 - Anke, ægteskab mv. - Andel sluttet inden 4 måneder 70 47,4-22,6 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 84,0-6,0 Civile kæremål - Andel sluttet inden 6 uger 75 66,9-8,1 - Andel sluttet inden 3 måneder 90 91,5 1,5 Det bemærkes, at målopfyldelsen for civile 1. instanssager kun vedrører sager, der er anlagt efter 1. januar Målopfyldelse gennemløbstid Straffesager Tabel C-2 Nævningesager Målsætning i procent 2013 Faktisk målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint - Andel sluttet inden 6 måneder 75 30,0-45,0 Straffeanke, m. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 26,4-43,6 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 55,2-34,8 Straffeanke, u. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 41,5-28,5 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 71,8-18,2 Straffekære - Fængsl.kære - Andel sluttet på dagen 85 68,7-16,3 - Fængsl.kære - Andel sluttet inden 1 uge 98 91,9-6,1 - Andre kæremål - Andel sluttet på dagen 35 2,0-33,0 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 1 uge 45 24,6-20,4 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 2 uger 65 43,8-21, Gennemløbstider Gennemsnitlig gennemløbstid opgjort i måneder Tabel D Civile sager alle (u.kære) 10,4 11,1 11,0 Første inst. (anlagt efter reformen) 22,9 18,0 16,8 Første inst. (anlagt eller henvist før reformen) 83,7 140,5 4 72,9 5 4 Stigningen skyldes, at landsretten i 2012 har afsluttet 14 civile 1. instanssager aflagt før reformen, hvilket påvirker gennemløbstiden i negativ retning 5 Stigningen skyldes, at landsretten i 2011 har afsluttet 8 civile 1. instanssager aflagt før reformen, hvilket påvirker gennemløbstiden i negativ retning

8 - 8 - Anke, økonomi m.v. 11,9 12,4 11,6 Anke, ægteskab mv. 4,5 4,2 4,4 Civile kæremål 45,8** 43,9** 42,5** Andre civile sager 21,1** 18,0** 21,9** Straffesager alle (u. kære) 6,3 5,1 5,1 Nævningesager 7,0 7,4 6,5 Straffeanke, m. bevis 6,6 5,3 5,4 Straffeanke, u. bevis 5,0 4,2 4,0 Straffekære, fængsling 3,2** 2,7** 2,6** Straffekære, uden fængsling 41,9** 24,3** 30,4** ** Gennemløbstid er opgjort i dage Landsrettens sagsbehandlingstider har udviklet sig negativt gennem de senere år. Meget få mål for sagsbehandlingstider blev opfyldt i 2013, hvilket som tidligere nævnt navnlig skyldes et stort antal verserende sager, som medfører en lang berammelsestid, og mål, som det i situationen er urealistisk at opfylde. Landsretten har gjort Domstolsstyrelsen opmærksom herpå. For at sikre kortest mulig berammelsestid berammes en sag i de fleste tilfælde til den afdeling inden for sektionen, der har den første ledige tid. Det sker dog jævnligt, at parternes advokater grundet travlhed ikke har mulighed for at møde på de tilbudte tider, hvorfor sagerne reelt bliver berammet senere, end hvad landsretten har kunnet tilbyde. Dette er medvirkende til, at det ikke har været muligt at leve op til måltallene for gennemløbstid i f.eks. nævningesager og visse straffeankesager. Landsretten er i løbende dialog med advokaternes brancheforeninger om spørgsmålet for derved at fremme kortest mulige berammelsestider. For så vidt angår nævningesager blev målsætningen i 2011 ændret, så der alene måles på gennemførelsesprocenten under 6 måneder, idet landsretten blandt andet grundet nævningesagernes omfang og varighed har måttet sande, at målsætningen på 4 måneder var urealistisk. Landsretten valgte i 2009 at lade flere afdelinger nu 11 mod tidligere 7 behandle ægteskabssager. Dette og tilretning af måltallene, så de fremstår mere realistiske bevirkede, at landsretten i 2010 kunne leve op til måltallene for denne sagskategori. I 2011, 2012 og 2013 er det ikke lykkedes landsretten at leve op til måltallene. Det skal bemærkes, at gennemløbstiden tillige trækkes op af sager, der på grund af tiltaltes/indstævntes forhold, ikke har kunnet afsluttes. Dette f.eks. hvis tiltalte/indstævnte opholder sig i udlandet, hvorved forkyndelse er blevet vanskeliggjort eller tiltalte/indstævnte er forsvundet.

9 Sagernes alder Ved udgangen af 2013 fordelte de verserende civile 1. instans- og ankesager sig således med hensyn til sagernes alder: Civile sager Modtaget Tabel E Verserende Før instans Anke, økonomi m.v Ægteskab m.v Småsager Civile kæremål Andre civile sager Civile sager i alt ,1 % af sagerne er modtaget i ,0 % af sagerne er modtaget i ,5 % af sagerne er modtaget i ,6 % af sagerne er modtaget i ,4 % af sagerne er modtaget i ,4 % af sagerne er modtaget før 2009 Ved udgangen af 2013 fordelte de verserende straffesager (nævningesager og straffeankesager) sig således med hensyn til alder: Modtaget Straffesager Tabel F Verserende Før Nævningesager Anke med bevis Anke uden

10 bevis Kæremål Straffesager i alt ,2 % af sagerne er modtaget i ,6 % af sagerne er modtaget i ,8 % af sagerne er modtaget i ,2 % af sagerne er modtaget i ,1 % af sagerne er modtaget i ,1 % af sagerne er modtaget før Produktivitet Landsretterne har i samarbejde med Domstolsstyrelsen udarbejdet en model til at opgøre den årlige produktivitet, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til sagernes art, den måde de sluttes på og hovedforhandlede sagers varighed. I modellen indregnes landsrettens samlede årsværksforbrug for henholdsvis juridisk personale og administrativt personale. Det tilsigtes således, at man med anvendelsen af denne model bl.a. vil få et mere sikkert billede af udviklingen i landsretternes produktivitet. Vægtenhederne er særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere og jurister efter en vurdering af det arbejde, der for den enkelte medarbejdergruppe er forbundet med sagens behandling. Der er således ikke tilsigtet nogen sammenhæng mellem de vægtenheder, der ved en sags slutning tildeles henholdsvis jurister og administrative medarbejdere, og der er derfor ikke grundlag for nogen sammenligning af antallet af vægtede sager pr. årsværk for de forskellige personalegrupper. Domstolsreformen og den deraf afledede ændring af landsretternes rolle som slutinstans, den almindelige udvikling i sagernes tyngde samt landsretternes arbejdsform navnlig i forbindelse med den nye form for hovedforhandling har nødvendiggjort en revision af sagsvægtningsmodellen, hvis denne tillige skal kunne anvendes til at vurdere udviklingen i landsretternes produktivitet over tid og særligt sammenlignet med tiden før reformen. Arbejdet hermed, der foregik i tæt samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og landsretterne, blev indledt i begyndelsen af 2011 og afsluttet medio De nye vægte er indarbejdet med virkning fra 1. januar Det er ikke muligt at sammenligne de nye og gamle vægte. For så vidt angår udviklingen i sagsvægte fra 2011 til 2013 kan følgende bemærkes:

11 Sagsvægte 2011 Sagsvægte 2012 Sagsvægte 2013 Jurister civile sager Jurister straffesager Jurister i alt Administrative medarbejdere civile sager Administrative medarbejdere straffesager Administrative medarbejdere i alt De anførte tal for sagsvægte sager ikke højde for den ekstra tid, der bruges i forbindelse med transport til og fra bitingstederne. Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper Tabel G Juridisk personale 85,51 84,69 80,13 76,75 76,09 75,59 75,59 78,41 Kontorpersonale 66,38 64,9 61,32 60,82 58,93 57,18 57,70 52,52 Elever 0 0 0,67 2,67 3,52 3,68 3,78 2,67 Ansatte i beskæftigelsesordning 0,93 0,97 0,26 0, Øvrigt personale 7,62 7,71 7,30 9,06 10,09 9,50 8,32 9,26

12 Domstolsreformen Domstolsreformen indebærer, at landsretterne i helt overvejende grad er blevet ankeinstans i såvel civile sager som straffesager fra 1. januar 2008 tillige i nævningesager. Da Højesteret samtidig i fremtiden alene skal virke som ankeinstans i principielle sager, bliver de to landsretter endelig ankeinstans i det store flertal af såvel civile sager som straffesager. Den nye rolle stiller krav til landsretternes evne til at fastlægge og formidle retspraksis på en entydig måde i forhold til såvel offentligheden som byretterne og landsretterne internt imellem. Arbejdet på dette område er udført og udføres fortsat i tæt samarbejde med Vestre Landsret. 6. Udvikling af kvalitet Landsretten har i 2013 taget en række initiativer med henblik på en kvalitetsudvikling af landsrettens sagsbehandling, afgørelser og service. På baggrund af landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppes rapport om evaluering af retsledelsen har en del af landsrettens dommere overværet en anden dommers retsledelse med henblik på efterfølgende evaluering og sparring. Vejledningerne vedrørende den gode ankedom og gennemførelse af straffeankesager i landsretterne, som landsretten i samarbejdede med Vestre Landsret udarbejdede i 2010, er blevet implementeret i 2011 og danner fortsat grundlag for landsrettens sagsbehandling. Landsretten afholdt i 2013 en faglig dag for landsdommerne, hvor der var fokus på landsrettens eksterne kommunikation, navnlig i forhold til pressen samt landsdommernes kommunikation og samvirke med domsmænd og nævninger. I foråret 2011 blev der i landsretten lanceret et internt nyhedsbrev, hvor indkomne og afgjorte sager af væsentlig og bred interesse bliver refereret. Opgaven med at referere indkomne sager udføres centralt, hvorimod opgaven med at udarbejde resume af afgjorte sager udføres af dommerne i de afdelinger, der har behandlet sagen. Arbejdet med nyhedsbrevet, der har to landsdommere tilknyttet som redaktører, er blevet videreført i Landsrettens intranet er medvirkende til at understøtte korrekt og effektiv sagsbehandling, ligesom intranettet generelt kan være medvirkende til at understøtte videndeling. På baggrund af analysearbejde gennemført i 2009 blev der i foråret 2010 implementeret nyt intranet i landsretten. I 2013 er intranettets opbygning og indhold løbende blevet tilrettet. 7. Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetoges i 2013 i al væsentlighed af Præsidentens Sekretariat, Journalen, Løn- og Regnskab, Sevicesektionen, Biblioteket og IT-afdelingen Udtalelser mv.

13 Præsidenten har i 2013 afgivet udtalelser i 92 høringssager vedrørende lovforslag m.v. En del af sagerne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 28 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer eller landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2013 afgivet 14 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive byretsdommer Klagesager Landsretten modtog i 2013 i alt 41 klager mod 50 i 2012, hvoraf 26 angik klager over landsdommere, kontorpersonale i landsretten og landsrettens sagsbehandling og 4 angik klager over byretsdommere og byretspræsidenter samt 10 øvrige klager vedrørende byretternes sagsgange og afgørelser og domsmænd. For så vidt angår klager over byretsdommere blev disse videresendt til fortsat behandling i byretterne. Herudover modtog og behandlede landsretten 29 klager, der ikke var direkte personrelaterede. Af de 26 sager, der angik klager over landsdommere, førte de 7 til konkret sagsbehandling. I ingen af disse sager fandt præsidenten anledning til påtale over for den indklagede Anden sagsbehandling Præsidenten foretog i 2013 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 32 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Landsrettens journal kontrollerer ved sagernes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde bliver forelagt landsrettens afdelinger, der træffer afgørelse om spørgsmålet. Der er i 2013 afgjort 107 sager, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2013 modtaget 127 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøvesager, og 52 advokater har i 2013 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 40 sager har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter retsplejelovens 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2013 udpeget 14 landsdommere til særlige hverv, herunder 8 som formænd for voldgiftssager og 6 til råd og nævn Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere, i 2013 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora.

14 Internt Østre Landsret har i årets løb afholdt 7 plenarmøder, 9 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere og 5 møder i landsrettens ledelsesforum. Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalget, IT-udvalget, HR-udvalget, Bygnings- og Inventarudvalget, Kunstudvalget, Informationsudvalget og Restaurationsudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som administrative medarbejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem administrationschefen og sektionslederne. Tekstudvalget, hvori deltager landsdommere og administrative medarbejdere, har i 2013 fortsat arbejdet med bl.a. at udarbejde en række ændringer af landsrettens standardbreve samt ændringer af standardformuleringer i retsbøger. Som i de foregående år var Østre Landsret i 2013 vært for det årlige møde for dommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var i 2013 følgende: Den nye statsadvokatur i København og aktuelle straffeprocessuelle spørgsmål Forsvarsadvokaternes arbejde og behandling af straffesager Brug af ipads i retssager Arbejdet i hhv. udvalget om civile sager og skiftesagsudvalget Inhabilitet Eksternt Præsidenten er blandt andet medlem af Bibeskæftigelsesnævnet og formand for Straffelovrådet. Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse Udvalg under Domstolsstyrelsen Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Danmarks Domstoles Hovedsamarbejds- og Arbejdsmiljøorganisation (DHA). Han har desuden bl.a. deltaget i Domstolenes Ledelsesforum, ligesom han er medlem af Programstyregruppen og formand for Evalueringsrådet. Administrationschefen har deltaget i møderne i Administrationschefkredsen, Domstolenes IT-udvalg, Domstolenes Lønudvalg for kontorpersonalet, It-Taskforce for de overordnede retter, en række it-relaterede projekter samt i arbejdsgruppen til afvikling af sagsbunker på Grønland.

15 Sekretariatschefen har deltaget i Domstolenes Kommunikationsnetværk. En landsdommer, administrationschefen og sekretariatschefen har deltaget i et udvalg i Domstolsstyrelsen med henblik på udarbejdelse af interne retningslinjer og teknologisk understøttelse for retternes anvendelse af , hvor dette er muligt. Disse retningslinjer er efterfølgende implementeret i landsretten. Nogle ansatte har deltaget i brugerforum vedrørende udvikling af JFS-systemerne, ligesom landsretten har deltaget i en række arbejdsgrupper under Domstolsstyrelsen med henblik på at udvikle og senere i foråret/forsommeren 2013 at pilotteste berammelsesmodulet til domstolenes nye juridiske sagsbehandlingssystemer (JFS). Landsretten har deltaget i en styregruppe i Domstolsstyrelsen med henblik på udarbejdelse af vejledningsmateriale til retterne om anvendelse af tablets, herunder anvendelse af tablets i retssalene samt teknologiske løsningsmodeller Møder med samarbejdspartnere Præsidenten og udvalgte landsdommere samt kontorpersonaler deltager løbende i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse, f.eks. fastsættelse af vejledende salærtakster og bedst mulig fremmelse af sager med henblik på forkortelse af sagsbehandlingstiderne. Der har i 2013 været afholdt møder i følgende fora: Kontaktudvalget med Advokatrådet og Danske Advokater Administrative kontaktudvalg med Statsadvokaterne Møde mellem Østre Landsret og Statsadvokaterne Møde med repræsentanter fra FSR Danske Revisorer Møde med Danske Inkasso Advokater Samarbejde med andre retter m.v. En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2013 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde I årets løb fortsatte den udveksling af erfaringer mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere. Præsidenten holdt i 2013 et møde med byretspræsidenterne i Østre Landsrets kreds vedrørende en række faglige emner. Landsrettens administrationschef og sekretariatschef har i årets løb deltaget i møder med de respektive kolleger ved de øvrige embeder Kontakter til udlandet Præsidenten deltager på forskellig måde i det internationale juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder møder for de nordiske landsretspræsidenter Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND) medlem af IPPF

16 Landsretten har i 2013 haft besøg af udenlandske delegationer fra blandt andet Kina og Sverige Synliggørelse af landsretten Landsretten har i 2013 gennemført informationsmøde for jurister, der overvejer at søge konstitution i landsretten. Ved mødet, hvor der deltog ca. fortrinsvis advokater, orienterede landsrettens præsident, en udnævnt dommer og en tidligere konstitueret landsdommer om konstitutionsforløbet, herunder hvilke krav der stilles til en konstitueret dommer, og på hvilken baggrund den efterfølgende udtalelse afgives. Endvidere deltog landsretten igen i 2013 i Kulturnatten. Landsretten havde godt 600 besøgende, der deltog i rundvisninger og 220 der overværede rollespil, hvor der blev gennemført en fiktiv retssag. Landsretten modtog i besøg af skoleklasser mv. Sådanne besøg indbefatter typisk overværelse af en retssag og efterfølgende samtale med en dommer. Landsretten har endvidere gennemført formaliseret erhvervspraktik for folkeskolens 8. og 9. klasser. 8. Opfølgning på handlingsplan 2013 Østre Landsret har i det væsentlige gennemført de initiativer, som er beskrevet i landsrettens handlingsplan for Kvalitet m.v. Østre Landsret har drøftet mulighederne for intern videndeling i landsretten og de to landsretter i mellem. Der har igennem 2013 været en tæt dialog mellem landsretternes præsidenter og de to landsretters dommere om udarbejdelse af generelle retningslinjer og vejledninger og ved behandlingen af særlige sagsområder. Der vil i 2014 fortsat blive arbejdet med en forbedring af videndelingen. Domstolenes Kommunikationsudvalg har udarbejdet en hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole, og landsretten sikrer fortsat, at denne hjemmesidepolitik følges i videst muligt omfang. Igennem 2013 er der løbende sket opdatering af landsrettens hjemmeside. Landsretten har endvidere udarbejdet et antal pressemeddelelser om sager, der har offentlighedens interesse. Landsretten har således i 2013 offentliggjort 34 pressemeddelelser i tilknytning til domsafsigelser Landsrettens bygninger og sikkerhed Ny bygning Landsrettens nuværende bygninger er fredede og flere er af samme grund af stor kulturhistorisk værdi, men af ringe kvalitet som retsbygninger. Det gælder ikke mindst det Det Bernstorffske Palæ, som blandt andet har meget ringe handicap- og publikumsfaciliteter. Hertil kommer, at ingen af bygningerne lever op til moderne sikkerhedskrav. Landsretten har af de anførte grunde og med et stort ønske om at samle landsrettens funktioner på én adresse i København gennem de senere år overvejet, hvorledes

17 disse ønsker om en moderne funktionel retsbygning ville kunne opfyldes på en hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig måde. Der pågår på den baggrund drøftelser med Domstolsstyrelsen og er indledt forhandlinger med Justitsministeriet om finansieringen af en ny bygning. Bygningsvedligeholdelse Landsretten har i sommeren 2013 gennemført en række tiltrængte renoveringsarbejder, herunder blandt andre: Istandsættelse af landsrettens infomationskontor Maling af en lang række publikumsarealer i Hoved- og Havebygningerne, i Staldbygningen samt i Palæet Maling af en række kontorer, herunder domsmandslokalet m.fl. Maling af et antal retssale Akustikforbedringer af nævningeværelset til retssal 1, Plenarmødesalen og frokoststuen i Palæet Istandsættelse af en række toiletrum Istandsættelse af landsrettens retssal ved bitingstedet i Nykøbing Falster Istandsættelse af en række gulvbelægninger Udbedring af problemer med stiklede Sikkerhed Landsretten har i 2013 i samarbejde med statsadvokaturerne iværksat en risikoscreening af alle straffesager, som modtages i landsretten. Screeningen bevirker, at landsretten på et tidligt tidspunkt kan indrette sig efter de sikkerhedsproblemstillinger, sagerne umiddelbart rejser, herunder spørgsmål af betydning for retssalsplacering, møder med politi etc. Landsretten har i 2013 udvidet og moderniseret kameraovervågningen i landsrettens bygninger yderligere. Landsretten har i 2013 udvidet muligheden for elektronisk adgangskontrol i og til landsrettens bygninger ved anskaffelse af metaldetektorkarme til landsrettens indgangsdøre på hovedtingstedet samt 2 hånddetektorer til bitingstederne. Landsretten har anskaffet en overfaldsalarm til bitingstedet i Nykøbing Falster Personaleområdet Landsretten har i 2013 fortsat gennemførelsen af anbefalingerne fra en arbejdsgruppe som i 2012 analyserede de kommende års forventede udvikling i kontorpersonalets opgaver og dennes konsekvenser for arbejdet i landsretten. Der er således gennemført et antal interne kurser, hvor landsrettens dommere underviser kontorpersonalet, der gennemføres løbende erfaringsudvekslingsmøder for landsrettens fagspecialister. Der er endvidere ansat 5 studenter til at bistå retssektionerne i en periode med et øget arbejdspres. Landsretten har gennemført lønforhandlinger for kontorpersonalet m.fl. i det tidlige efterår IT-aktiviteter

18 Landsretten har i 2013 afsluttet anskaffelsen af ipads til alle dommere, og landsretten har indrettet retssalene 1, 3, 9, 18, E og landsrettens retssal ved bitingstedet i Odense, så disse retssale er forberedt til at kunne behandle sager ved anvendelse af tablets. Landsretten har videre anskaffet tre mobile løsninger (to baseret på 80 skærme og en baseret på projektorløsning), så også øvrige retssale nemt kan forberedes til disse sager. Landsretten har udskiftet sine 6 store og 16 små, ældre og ustabile informationsskærme med moderne energibesparende LED-skærme Løn- og regnskabsområdet Landsretten har i 2013 fået foretaget lønrevision af Rigsrevisionen. Rigsrevisionen vurderede, at landsrettens lønadministration fungerede tilfredsstillende Løbende forbedring af arbejdsgange I november 2012 iværksatte landsretten over 4 uger drøftelser i sektionerne af domstolenes værdier og mål. Som led i drøftelserne udfyldte sektionerne en logbog på landsrettens intranet. Logbogen indeholder en række forslag til justeringer, som kan spare tid, gøre sagsbehandlingen i sektionerne mere ensartet og bidrage til korte sagsbehandlingstider. Landsretten har i 2013 udpeget tre medarbejdere som sammen med sekretariatschefen og administrationschefen har sorteret forslagene i de, som umiddelbart kan implementeres, de, som fortsætter flere drøftelser, og de, som ikke er egnede. De tre medarbejdere har besøgt sektionerne for dels at bidrage til implementeringen af de umiddelbart tilgængelige forslag, dels at opsamle bedste praksis fra sektionerne. Sideløbende med besøgene er der i 2013 gennemført en mere omfattende analyse af tidsanvendelsen i retssektionerne med henblik på benchmark mellem sektionerne med henblik på udredning af om forskelle beror på forskellige arbejdsgange. 9. Vurdering af sagsudviklingen i 2013 og forventningerne til fremtiden Sagsudviklingen i 2013 har betydet, at landsretten samlet har modtaget flere sager end det har været muligt at afslutte, og at antallet af verserende sager derfor er steget. Det er ikke lykkedes at fastholde de forholdsvis korte gennemløbstider, som en mindre sagsmodtagelse i de første år efter domstolsreformen muliggjorde. Årene 2007, 2008 og 2009 var for landsretten usædvanlige år præget af byretternes mindre sagsafvikling og afslutning af ældre sager, der ikke blev indbragt for landsretten, og landsrettens egen tilpasning til Domstolsreformen og egen interne organisationsændring blev det første år, hvor antallet af civile sager nåede op på et niveau, der syntes at være det forventelige, medens antallet af straffeankesager fortsat var lidt mindre end det på sigt forventede. Landsrettens lønbevilling er efter reformen blevet reduceret, hvilket har nødvendiggjort en reduktion af såvel antallet af dommere som af antallet af kontorfunktionærer. Landsretten har således siden reformen reduceret dommerantallet svarende til tre af 24 afdelinger. Et stigende sagsantal i 2011og 2012 og afviklingen af mange langvarige sager i 2013 har sammen med denne reduktion medført en stigning i antallet af verserende sager og længere sagsbehandlingstider.

19 En forbedring af situationen vil på længere sigt således forudsætte, at der skabes bedre sammenhæng mellem sagsantal og dommer- og personaleressourcer enten ved en ressourcetilførsel eller ved en begrænsning af sagsantallet gennem en retsplejereform. Bent Carlsen