Vandkvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Vandkvalitetsrapport 2014 Vandkvalitetsrapport 2016 Maj 2017

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Kort om Lyngby-Taarbæks vandforsyningsanlæg Eksisterende forhold Nye forhold Undersøgelsesprogram Vandkvalitet Vandværker Konsekvenser Perspektiver Referencer Bilag 1: Vandanalyser med overskridelser i

3 1. Indledning Vandkvalitetsrapporten indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering af de vandkvalitetsundersøgelser, der er foretaget af drikkevandet i Lyngby-Taarbæk Kommune i Lyngby-Taarbæk Kommune er tilsynsmyndighed for drikkevandskvaliteten i Kommunen. Rapporten udarbejdes efter aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune med henblik på at give et overblik og en samlet orientering om vandkvaliteten i det foregående år. Rapporten gøres derudover tilgængelig for forbrugerne via Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside. Prøvetagningsplanen for 2016 er godkendt af Lyngby-Taarbæk Kommune. Den er tilrettelagt efter Bekendtgørelse 1310 af 25. november 2015 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (kaldet drikkevandbekendtgørelsen) og senere erstattet af Bekendtgørelse 802 af 1. juni Derudover er den tilrettelagt således, at Forsyningen udtager en række driftskontrolprøver til sikring af en god vandkvalitet. Alle resultater rapporteres løbende til Lyngby-Taarbæk Kommune via laboratoriet. Ved overskridelser af kvalitetskrav orienterer Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S straks Kommunen, og opfølgende handling drøftes og aftales i fællesskab med Kommunen. 2. Sammenfatning Der blev i 2016 i alt udpumpet ca m 3 vand på Lyngby og Dybendal vandværker samt importeret og udpumpet ca m 3 via Lundtofte Pumpestation fra Sjælsø Vandværk. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har desuden eksporteret m 3 vand i Der blev i 2016 i alt udtaget 106 prøver til analyse af drikkevandets kvalitet, heraf 84 prøver på ledningsnettet (fra de 2 vandtårne 1 og på selve ledningsnettet). Der er endvidere udtaget 22 prøver på vandværkerne, se afsnit 4. Resultaterne af de gennemførte undersøgelser i 2016 viser, at vandkvaliteten i Lyngby- Taarbæk Kommune er god. Der var få overskridelser af vandkvalitetskravene, og opfølgende undersøgelser har i alle tilfælde vist en god vandkvalitet. Vandet fra de 2 vandværker kategoriseres som temmelig hårdt til hårdt. Vandet har et lavt bakterieindhold, og der er ikke fundet overskridelser af kvalitetskravene for organiske mikroforureninger som f.eks. pesticider og klorerede opløsningsmidler. 3. Kort om Lyngby-Taarbæks vandforsyningsanlæg 3.1 Eksisterende forhold Lyngby-Taarbæk Forsyning drifter to vandværker med tilhørende kildepladser Lyngby Vandværk og Dybendal Vandværk samt Lundtofte Pumpestation, 18 sektionsmålerbrønde og 1-2 vandtårne. 1 Vandtårn I er i juni 2016 lukket, da tårnet rives ned i forbindelse med byggeri at et nyt vandværk på Centrifugevej. 3

4 Lyngby Vandværk Vandværket er etableret i 1904, og der er løbende blevet foretaget mindre renoveringstiltag. Vandbehandlingen på vandværket omfatter iltning og filtrering i seriebehandling, se Figur 3-1. Behandlingen foregår således, at råvandet løber gennem to iltningsbakker og videre gennem to forfiltre og to efterfiltre. Til slut løber vandet i en rentvandsbeholder, inden det pumpes ud på ledningsnettet. I forfiltrene udfældes og fjernes jern i forbindelse med filterskyl, mens mangan fjernes i efterfiltrene. Figur 3-1. Principdiagram for Lyngby Vandværk. Vandindvindingen til vandværket foregår fra fem boringer. Yderligere er der på kildepladsen en tidligere afværgeboring (DGU.nr: ). I Tabel 3-1 fremgår oplysningerne om boringerne ved Lyngby Vandværk. Tabel 3-1. Oplysninger om boringer tilhørende Lyngby Vandværk. DGUnr Boring lokalnr A Udført år Dybde (m u.t.) 56 45, , ,5 Indtag (m u.t.) ,2-45, ,9-50, Magasin Kalk kalk kalk kalk kalk sand + grus Max ydelse Normal ydelse Status i drift i drift i drift i drift i drift Ikke i drift Der er en indvindingstilladelse til at indvinde m 3 vand/år. I 2016 blev der udpumpet m 3. Overskridelsen på ca m 3 skyldes primært at SRO anlægget på Dybendal Kildeplads er blevet opdateret i flere perioder i 2016, hvilket har bevirket at der er blevet indvundet mere på Lyngby Kildeplads. 2 Boringen sløjfes i 2017, da afværgepumpningen ikke har haft den ønskede effekt. 4

5 Dybendal Vandværk Vandværket er etableret i 1932 og sidst renoveret i Vandbehandlingen på vandværket omfatter iltning og filtrering i seriebehandling, se Figur 3-2. Råvandet bliver iltet i bassin, hvor der er monteret bundbeluftning, og efterfølgende løber vandet igennem stenfilter og videre til to forfiltre. Vandet overpumpes til en mellemstation, hvorfra det løber igennem et stenfilter og fordeles ud på to efterfiltre. Til slut løber vandet i en rentvandsbeholder, inden det pumpes ud på ledningsnettet. Der er monteret en online turbiditetsmåler ved afgangen fra værket. I forfiltrene udfældes og fjernes jern i forbindelse med filterskyl, mens mangan fjernes i efterfiltrene. Figur 3-2. Principdiagram for Dybendal Vandværk. Vandindvindingen til vandværket består af tre boringer, hvoraf de 2 udelukkende anvendes til filterskylning. Boring DGU.nr: blev etableret i 2011, men på grund af et kloridindhold over grænseværdien for vandkvalitet er den aldrig taget i brug, og Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har planer om at sløjfe den pågældende boring i I nedenstående Tabel 3-2 fremgår oplysninger om boringerne ved Dybendal Vandværk. Der er tilladelse til at indvinde m 3 vand/år. I 2016 blev der udpumpet m 3. Den relative lave indvinding i 2016 skyldes dels at der udelukkende er indvundet fra DGU.nr i 2016 samt at opdateringer på SRO anlægget har bevirket at indvindingen på Dybendal Vandværk har fluktueret. 5

6 Tabel 3-2. Oplysninger om boringer tilhørende Dybendal Vandværk. DGUnr Boring lokalnr Udført år Dybde (m u.t.) ,5 53,5 Indtag (m u.t.) ,2-50,5 44,5-53,5 Magasin Ukendt grus + kalk sand + kalk Kalk Max ydelse Normal ydelse Status i drift Anvendes kun til skylning af filtre Anvendes kun til skylning af filtre ude af drift Ud over boringer tilknyttet de to vandværker har Lyngby-Taarbæk Forsyning 7 permanente pejleboringer, hvis placering er geografisk spredt i Lyngby-Taarbæk Kommune. Pejleboringerne fremgår af Tabel 3-3 og placeringen ses på Figur 3-3. Tabel 3-3. Oplysninger om pejleboringer. * DGU.nr: C har ikke været benyttet som pejleboring i de sidste 4 år. ** Pejleboring 8 fik i december 2012 nyt DGU.nr, og blev ændret fra til DGUnr C* A B ** Pejleboring lokalnr Udført år Placering Kongevejen Brede Willumsens Eng Dybendal Friboeshvile Carlshøj Taarbæk Fort Status i drift i drift ude af drift i drift i drift i drift i drift 6

7 Figur 3-3. Placeringen af pejleboringer. 3.2 Nye forhold Tilstandsvurdering, Lyngby Kildeplads Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har i perioden fået udført flere geofysiske undersøgelser (borehulslogning og TV inspektion) og hydrogeologiske undersøgelser (pumpetests) på Lyngby Kildeplads. Disse undersøgelser er udført for få bedre viden om grundvandsmagasinerne (herunder lækageforhold mellem grundvandsmagasinerne) for dermed eventuelt at kunne påvise kilden til målte koncentrationer af vinylklorid og BAM på kildepladsen. Undersøgelserne på Lyngby Kildeplads har generelt påvist, at det primære grundvandsmagasin er bedre ydende i den østlige del af kildepladsen. Det har desuden været muligt at påvise en øget lækage mellem det sekundære grundvandsmagasin og det primære grundvandsmagasin i den nordlige del af kildepladsen. Årsagen til den øgede lækage mellem grundvandsmagasinerne skyldes den lithologiske sammensætning af lerlagene mellem grundvandsmagasinerne (de fysiske egenskaber fra de geologiske aflejringer) i området /1/ og /2/. Resultaterne fra feltundersøgelserne har vist, at den nordlige del af Lyngby Kildeplads er mere sårbar end resten af kildepladsen pga. den øgede hydrologiske vandudveksling mellem det sekundære grundvandsmagasin og primære grundvandsmagasin. 7

8 I 2016 har Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S endvidere fået aktindsigt i flere V2 jordforureningslokaliteter (Region Hovedstaden) i oplandet til Lyngby Kildeplads. Lyngby- Taarbæk Forsyning A/S er i dialog med Region Hovedstaden for at få etableret et øget samarbejde i forbindelse med oprydning af V2 jordforureningslokaliteterne i oplandet til Lyngby Kildeplads. I forventer Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S at få renoveret både Lyngby Kildeplads og Dybendal Kildeplads, hvilket vil indebære en forbedret indvindingsstrategi ift. den potentielle sårbarhed på begge kildepladser. Observation af grundvandsspejlet Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har i 2016 opsat dataloggere i både eksisterende pejleboringer og nye observationsboringer for at få et bedre indblik i grundvandstanden for både det primære grundvandsmagasin samt i de sekundære grundvandsmagasiner. På Figur 3-4 er der en oversigt over placeringen af både pejleboringer og observationsboringer. Lyngby-Taarbæk Forsyning har opsat dataloggere i flere boringer (observationsboringer), som er filtersat i de sekundære grundvandsmagasiner i oplandet til flere kildepladser. Figur 3-4. Oversigt over pejleboringer og observationsboringer med pejledata. 8

9 På de nedenstående figurer præsenteres nogle af delresultaterne fra dataindsamlingen af pejledata i både pejleboringerne og observationsboringerne. Pejledata fra Lyngby Kildeplads DGU.nr: (kalk) GVS kote dato Figur 3-5. Pejledata fra pejleboring på Lyngby Kildeplads, filtersat i det primære magasin kalk. Pejledata fra Lyngby Kildeplads DGU.nr: (sand 1) DGU.nr: (sand 2 - indtag 1) 16,6 16,4 GVS kote 16, ,8 15,6 15,4 15,2 dato Figur 3-6. Pejledata fra moniteringsboringer på Lyngby Kildeplads filtersat i de sekundære magasiner Sand 1 og Sand 2. Pejledata fra Lyngby Kildeplads viser dels, at det primære grundvandsspejl (kalk) varierer ca. 1,5 meter mellem drift og rovandspejl (se Figur 3-5), mens grundvandsspejlet for de sekundære magasiner generelt er jævnt og ikke umiddelbart påvirket af indvindingen fra det primære grundvandsmagasin. Grundvandsspejlet for de sekundære grundvandsmagasiner 9

10 (sand 1 og Sand 2) viser et klart potentialeforskel på ca. 1 meter. Det kan endvidere antydes på Figur 3-5, at der er indikation på, at grundvandspejlet for de sekundære magasiner varierer pga. årstiden. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har ligeledes opsat dataloggere i flere observationsboringer i oplandet til Ermelunden, hvilket primært er udført for at få bedre indblik i de hydrogeologiske forhold for de grundvandsmagasiner ved Ermelunden inden etablering af en ny kildeplads med et potentielt indvindingsopland i Ermelunden. Pejledata fra Firskovvej DGU.nr: (sand 3) 14,5 14,4 14,3 GVS kote 14,2 14, ,9 13,8 13,7 13,6 13,5 dato Figur 3-7. Pejledata fra observationsboring DGU.nr (filtersat i det sekundære/primære magasin - sand3) ved Firskovvej. Pejledata fra Firskovvej DGU.nr: (sand 3) 12,5 12,4 GVS kote 12,3 12,2 12, ,9 11,8 11,7 11,6 dato Figur 3-8. Pejledata fra observationsboring DGU.nr (filtersat i det sekundære/primære magasin - sand3) ved Firskovvej. 10

11 Pejledata fra både DGU.nr (se Figur 3-7) og DGU.nr: (se Figur 3-8) viser, at grundvandspejlet for grundvandsmagasinet Sand 3 er påvirket af en indvinding. Grundvandspejlet for DGU.nr varierer ca. 0,4 meter i hverdagene, og det må formodes, at grundvandsspejlet i DGU.nr: er påvirket af en indvindingsboring, måske DGU.nr / De Forenede Dampvaskerier. Dette bekræftes endvidere af den generelle hydrogeologiske forståelse for flere steder i Lyngby-Taarbæk Kommune, nemlig at der er hydrologiske forbindelse imellem grundvandsmagasin Kalk grundvandsmagasin Sand 3. Pejledata fra både moniteringsboringer og observationsboringer bliver en gang om året indberettet til Jupiter. Etablering af nye målerskabe på ledningsnettet Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S besluttede i 2015 at opsætte specifikke målerskabe for at sikre, at prøvetagningsstederne på ledningsnettet havde identiske analyseforhold og dermed give et mere retvisende billede af drikkevandskvaliteten. Der er blevet opsat i alt 15 målerskabe på ledningsnettet fordelt jf. Figur 3-9. Figur 3-9. Oversigtskort med prøvetagningssteder på ledningsnettet i Undersøgelsesprogram I 2016 blev der i alt udtaget 106 prøver til analyse for vandkvalitet (ekskl. omprøver), heraf var de 36 lovpligtige undersøgelser svarende til ca. 34 %, og resten er Lyngby-Taarbæk Forsynings egne driftskontrolprøver. På selve ledningsnettet er der udtaget 84 prøver, heraf 28 lovpligtige. 11

12 Ved afgang fra hvert af vandværkerne er der i 2016 udtaget 12 prøver til analyse, hvoraf de 4 er lovpligtige. Der skal udføres kontrol med indvindingsboringerne hvert 4. år for hver kildeplads. Denne kontrol blev foretaget i alle 8 aktive indvindingsboringer på begge kildepladser i 2013/2014. De lovpligtige analyser af vandkvaliteten er tilrettelagt efter Bekendtgørelse 1310 af 25. november 2015 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (kaldet drikkevandbekendtgørelsen), som senere er erstattet af Bekendtgørelse 802 af 1. juni Prøveplanen er godkendt af Lyngby-Taarbæk Kommune som tilsynsmyndighed. Alle analyserne er udført af laboratoriet ALS Denmark A/S. Vandkvalitetsundersøgelserne er gennemført på de prøvesteder, der fremgår af Tabel 4-1. Tabel 4-1. Oversigt over prøvetagningssteder (anlæg og målerbrønde) i 2016 og målerskabe i Lokalitet Baunehøj, Vandtårn I, nord og syd, Centrifugevej 3 Baunehøj, Vandtårn II, Centrifugevej Lyngby Vandværk, Gl. Lundtoftevej Dybendal Vandværk, Dybendalsvej Sorgenfrigårdsvej/Klampenborgvej - Sorgenfrigårdsvej 100 Ved Fortunen/Ermelundsvej - Ved Fortunen 35 Virumvej/Fuglsanggårds Allé, Virum - Virumvej 50 Virumvej/Virum Stationsvej - Virum Stationsvej 154 Fuglevadsvej/Skovbrynet - Fuglevadsvej 52 Bredebrovej - Bredebovej 37 Grønnevej/Hummeltoftevej - Hummeltoftevej 66 Lundtoftevej - Lundtoftevej 294 Skovbrynet/Kongevej, Virum - Kongevejen 65 Lyngby Kirkestræde/Smedebakken - Lyngby Kirkestræde 7B Lyngby Hovedgade - Lyngby Hovedgade 86C Lundtoftevej/Nøjsomhedsvej - Lundtoftevej 202 Rævehøjvej/Hjortekærvej - Hjortekærsvej 99 Bredevej/Kongevejen - Bredevej 2 Firskovvej/Ermelundsstien - Firskovvej Type Vandtårn Vandtårn Produktion Produktion e Nordvand er ansvarlig for analyse af vandkvaliteten fra Sjælsø Vandværk og Lundtofte Pumpestation. 3 Vandtårnet blev lukket i medio 2016 og rives ned ultimo maj måned

13 For langt de fleste af de prøver, der udtages, foretages der en bakteriologisk kontrol med henblik på sikring af vandkvaliteten. Nogle prøver bliver derudover analyseret for en række ekstra parametre, bl.a. vandets hårdhed, uorganiske sporstoffer (fx metaller) og organiske mikroforureninger (fx pesticider og klorforbindelser). 5. Vandkvalitet 5.1 Resultaterne af de gennemførte undersøgelser viser at den vandkvalitet, der leveres til forbrugerne, er god. Der har i 2016 været få overskridelser af vandkvalitetskravene på ledningsnettet. 3 prøver ud af de 84 prøver, der er udtaget, har haft overskridelser af vandkvalitetskravene. Det svarer til 3,5 % af alle analyserne i De 3 overskridelser vedrører et forhøjet jern indhold på ledningsnettet. Overskridelserne fremgår af bilag 1. Ved overskridelse af grundvandsparametre udtages en omprøve hurtigst muligt for at be- eller afkræfte en eventuel forurening af ledningsnettet. De pågældende omprøver på ledningsnettet har afkræftet en eventuel forurening. De steder, hvor vandkvalitetskravet for jern var overskredet, har der været skærpet opmærksomhed på en eventuel udvikling. I alle tilfælde har øvrige prøver på ledningsnettet, udtaget samme dag, vist koncentrationer under kvalitetskravet. Prøver med overskridelser har ved næste prøvetagning vist koncentrationer under kvalitetskravet, og der har derfor været tale om en kortvarig forhøjelse. Jern er i de fundne koncentrationer ikke sundhedsskadeligt (jern og mangan er naturlige forekommende stoffer i grundvandet). Undersøgelse for organiske mikroforureninger, herunder bl.a. pesticider og klorerede opløsningsmidler, viste ingen overskridelser af vandkvalitetskravene. 5.2 Vandværker Undersøgelserne af vandet fra Dybendal Vandværk og Lyngby Vandværk viser, at vandkvaliteten er god. Undersøgelser af vandets hårdhed har vist, at det ved afgang fra Dybendal Vandværk er 15,9 hårdhedsgrader og ved afgang fra Lyngby Vandværk 19,9 hårdhedsgrader. Det betyder, at vandet kategoriseres som værende middelhårdt til hårdt. Der har været overskridelser af vandkvalitetskravene for Kimtal 22 og 37 C på Dybendal Vandværk i en enkelt prøve i 2016, og overskridelse af kravet for jern i 2 tilfælde, se bilag 1. Ved overskridelse af bakteriologiske parametre udtages en omprøve hurtigst muligt for at beeller afkræfte en eventuel forurening på vandværket. De pågældende omprøver på vandværket har afkræftet en eventuel forurening. Idet vandværket forventes lukket i løbet af de kommende år, når et nyt vandværk, der skal erstatte de 2 eksisterende værker, sættes i drift, foretages der kun almindelig vedligeholdelse af vandværket i den mellemliggende periode. 13

14 Kimtal anvendes primært til en generel vurdering af den hygiejniske kvalitet af drikkevandet. Kimtal bestemt ved hhv. 22 C og 37 C er et mål for de bakterier, der kan vokse ved hhv. 22 C og 37 C, herunder bakterier der kan være sygdomsfremkaldende. Kimtal, 22 C er et udtryk for antallet af bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen f.eks. jord- og vandbakterier. Bakterierne lever af vandets indhold af organisk stof. Kimtal, 37 C er bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, og Kimtal ved 37 C kan give en indikation på råvandets mikrobiologiske kvalitet og om den generelle vandbehandling på vandværket /3/. De kan være sygdomsfremkaldende eller være ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier. Forhøjede Kimtal ses hovedsageligt ved forurening af drikkevandet på vandværket og ledningsnettet f.eks. ringe udskiftning af vandet eller ved nyligt ledningsarbejde. I nedenstående figurer ses udviklingen i turbiditet, farvetal og jern (afgang fra vandværk) gennem de sidste 10 år på Dybendal Vandværk. Figur 5-1. Turbiditet resultater ved afgang fra Dybendal Vandværk. Turbiditet, også kendt som uklarhed eller partikelindhold eller koncentration af uopløst stof i en væske og måles i enheden FTU (Formazin Turbidity Units). Uklarhed kan ofte ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler. Højt indhold af jern eller mangan kan være årsagen til forhøjet turbiditet. Analyseresultaterne af turbiditet ved afgang fra Dybendal Vandværk (Figur 5-1) viser et varierende forløb gennem de sidste år, hvilket formodentlig skyldes ændrede indvindingsforhold på kildepladsen. Den fremtidige ændring af indvindingsstrukturen for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S (inkl. et nyt vandværk) vil bevirke bedre blandingsforhold af råvandet og dermed mindre uklarhed af drikkevandet. 14

15 Figur 5-2. Analyseresultater for jern ved afgang fra Dybendal Vandværk. Jern er ofte det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, da et indhold af jern ofte giver iøjnefaldende gener f.eks. aflejringer på ledningsnet og armaturer og uklarhed. Et forhøjet jernindhold er dog umiddelbart ikke sundhedsskadeligt. Jernindholdet på Dybendal vandværk gennem de sidste 10 år ses på Figur 5-2 og det relative høje jernindhold skyldes, at grundvandet på Dybendal Vandværk er reduceret (jern- og sulfatholdigt) og dermed godt beskyttet overfor potentiel forureningsfare fra naturlige stoffer. Analyseresultaterne fra indvindingsboringerne viser generelt et jernindhold på mellem 2-3 mg/l, hvilket også er årsagen til, at der udføres dobbeltfiltrering af råvandet på vandværket, således at de fleste jernpartikler fjernes fra grundvandet. Jern er generelt fundet i koncentrationer under de kvalitetskrav, der gælder på ledningsnettet, og er ikke sundhedsskadeligt. På Dybendal kildeplads er der generelt påvist et højt kloridindhold, og på Figur 5-3 ses indholdet af klorid i de aktive indvindingsboringer. Ud fra Figur 5-3 kan det konstateres at der både er et svagt faldende og stigende indhold af klorid på kildepladsen. På Figur 5-4 ses analyseresultaterne af klorid ved afgang fra vandværket. Kloridindholdet er generelt ca mg/l, hvilket er væsentlig under grænseværdien på 250 mg/l. Et højt indhold af klorid kan give smagsproblemer (vand smager af salt ved ca. 400 mg/l), samt give problemer med korrosion og opløsning af tungmetaller og tæring af vandsystemer. 15

16 300 Klorid indholdet i indvindingsboringer på Dybendal Vandværk DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: Grænseværdi 250 mg/l år Figur 5-3. Klorid indholdet fra de aktive indvindingsboringer på Dybendal kildeplads. Dybendal Vandværk - klorid klorid Grænseværdi mg/l år Figur 5-4. Analyseresultater for klorid ved afgang fra Dybendal Vandværk. Årsagen til det høje kloridindhold ved Dybendal Kildeplads har været omdiskuteret. Den diffuse grundvandsforurening fra vejsaltning (Helsingørmotorvejen) og/eller marint residualvand har tidligere været omtalt som årsagen for det høje klorid indhold på Dybendal Kildeplads. Ionbytning øger vandets indhold af natrium mens calciumindholdet og dermed vandets hårdhed falder. Ionbytning finder kun sted, hvis vandet passerer en ionbytter (sediment), og ionbytning finder sted, hvis der er uligevægt mellem indholdet af salte i grundvandet og de 16

17 salte, som sidder adsorberet på sedimentet. I Tabel 5-1 ses ionbytningsgraden mellem natrium og klorid. Omvendt ionbyttet grundvand finder sted ved stigende kloridkoncentrationer, dvs. når salt vand infiltrerer et mere ferskt grundvandssediment saltvandsindtrængning eller diffusion fra det underliggende salte grundvand f.eks. ved kraftig indvinding. Ved ionbyttet grundvand falder klorid koncentrationen i forhold til natrium, hvilket kan forårsages, når fersk vand infiltrer et grundvandsediment af marin oprindelse. Tabel 5-1. Ionbytningsgraden Kategori Interval Omvendt ionbyttet 0-0,6 Ingen ionbytning 0,6-0,9 Ionbyttet 0,9-2 Stærkt ionbyttet >2 På Figur 5-5 kan det antydes, at de eksisterende indvindingsboringer på Dybendal Kildeplads har ionbyttet grundvand, hvilket er en indikation på, at det eksisterende høje klorid indhold i grundvandet ikke skyldes saltvandsindtrængning ved diffusion eller ved indstrømning af marint infiltrationsvand. Ionbytningsgraden for Dybendal Kildeplads DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: Omvendt ionbyttet ingen ionbytning ionbyttet 2 Ionbytningl 1,5 1 0,5 Ionbyttet Ingen ionbytning Omvendt ionbyttet dato Figur 5-5. Ionbytningsgraden for indvindingsboringerne på Dybendal Kildeplads Forholdet mellem klorid og bromid har været anvendt til at adskille kilder til salt i grundvand, og i nedenstående Tabel 5-2 ses vægtforholdet mellem klorid og bromid i forskellige medier. På basis af ovenstående er vægtforholdet af klorid og bromid analyserne opgjort for råvandsprøverne i indvindingsboringerne og skitseret på Figur 5-6. Datagrundlaget består kun 17

18 af 4 analyseresultater fra perioden (spinkelt datagrundlag), men på Figur 5-6 er der en indikation på, at årsagen til det forhøjede kloridindhold ikke skyldes vejsaltning, men formodentligt marint residualt grundvand. Tabel 5-2. Vægforholdet mellem klorid og bromid i forskellige medier. Medier Vægtforholdet Havvand 289:1 Marint residual vand :1 Vakuumsalt (vejsalt, industriel salt) :1 Klorid vs. bromid forholdet på Dybendal kildeplads % vakuumsalt % havvand Figur 5-6. Klorid-bromid vægtforholdet på Dybendal kildeplads. På Lyngby Vandværk er der i 2016 ikke påvist forhøjede indhold af naturlige stoffer, og råvandet på kildepladsen er generelt svagt reduceret, hvilket kan bevirke et svagt forhøjet jern- og manganindhold i grundvandet. Analyseresultaterne af jern fra Lyngby Vandværk (se Figur 5-7) viser generelt et lavt jernindhold ved afgang fra vandværket, og der er kun nogle enkelte gange påvist et jernindhold omkring grænseværdien for jern. 18

19 Lyngby Vandværk - jern 0,12 jern Grænseværdi 0,1 0,08 mg/l 0,06 0,04 0, år Figur 5-7. Analyseresultater for jern ved afgang fra Lyngby vandværk. I flere af indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads (boringerne vest for Lyngby Hovedgade, DGU.nr: og og ) er der konstateret et let forhøjet indhold af klorid, se Figur 5-8. Det må dog også præciseres, at kloridindholdet i indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads ligger væsentlig under grænseværdien for klorid. Analyseresultaterne fra Lyngby Vandværk viser også et konstant indhold af klorid i perioden med et indhold på mellem ca mg/l, se Figur

20 Klorid indholdet i indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: Grænseværdi mg/l dato Figur 5-8. Klorid indholdet i indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads. 300 Lyngby Vandværk - klorid mg/l år Klorid Grænseværdi Figur 5-9. Analyseresultater for klorid ved afgang fra Lyngby Vandværk. 20

21 På Figur 5-10 ses ionbytningsgraden for grundvandet i de eksisterende indvindingsboringer på Lyngby Kildeplads. Her fremgår det, at der er stor forskel på ionbytningsgraden for de enkelte indvindingsboringer. Det ses tydeligt, at DGU.nr: har omvendt ionbyttet grundvand, mens DGU.nr har ionbyttet grundvand. Det let forhøjede kloridindhold i DGU.nr: skyldes formodentlig saltvandsindtrængning (vejsalt) og derfor er der øget fokus på indvindingsstrategien for den pågældende boring. Ionbytningsgraden for Lyngby Kildeplads DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: ,5 DGU.nr: omvendt ionbyttet ingen ionbytning ionbyttet 2 Ionbytning 1,5 1 Ionbyttet Ingen ionbytning 0,5 Omvendt ionbyttet dato Figur Ionbytningsgraden for indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads. På Figur 5-11 ses klorid-bromid vægtforholdet, og selvom datagrundlaget er relativt spinkelt (6 stk. analyser), er der dog en indikation på, at det let forhøjede klorid indhold i de eksisterende indvindingsboringer på Lyngby Kildeplads skyldes saltvandsindtrængning (vejsalt). 21

22 10000 Klorid vs. bromid forholdet på Lyngby Kildeplads 100 % vakuumsalt % havvand Figur Klorid-bromid vægtforholdet på Lyngby kildeplads. Der er på Lyngby Kildeplads konstateret spor af nedbrydningsprodukter fra pesticider samt klorerede opløsningsmidler (påvist vinylchlorid i DGU.nr: og ). Der er primært fundet pesticidet 2,6 Dichlorbenzamid (BAM), som er et nedbrydningsprodukt for de forbudte pesticider Dichlobenil eller Caseron. Der er fundet spor af BAM i tre ud af de fem indvindingsboringer på kildepladsen, og på Figur 5-12 ses analyseresultaterne af BAM ved afgang fra Lyngby Vandværk. Der er i perioden påvist BAM over detektionsgrænsen for flere vandanalyser, men der er ikke konstateret BAM i alle analyserne eller nogen stigende tendens i vandet fra vandværket. 22

23 Lyngby Vandværk - BAM BAM Grænseværdi 0,12 0,1 mikrogrma/l 0,08 0,06 0,04 0, år Figur Analyseresultater for BAM ved afgang fra Lyngby Vandværk. 5.3 Konsekvenser Som led i de hydrogeologiske undersøgelser og grundvandskemiske undersøgelser fra Lyngby Kildeplads følges særligt vandkvaliteten af boring DGU.nr: og DGU.nr Indvindingsmængden justeres således, at der ikke indvindes vand med overskridelse af grænseværdierne. 6. Perspektiver Lyngby-Taarbæk Forsyning har besluttet at opføre et nyt fremtidssikret Vandværk samt at udvide produktionen af drikkevand med en ny kildeplads. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har i 2016 ansøgt Lyngby-Taarbæk Kommune om at etablere undersøgelsesboringer ved Dyrehavegårds Jorder og Brede for derigennem at få be- eller afkræftet både kvantiteten og kvaliteten af grundvandsressourcen i de to områder. Når undersøgelsesboringerne er etableret, og der er gennemført renpumpning og udtaget grundvandsanalyser, vil Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S vurdere, om der skal gennemføres prøvepumpningsforsøg med henblik på at ansøge om indvindingstilladelse hos Lyngby- Taarbæk Kommune. Det er planlagt, at indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads og Dybendal Kildeplads skal renoveres, og der skal etableres nye overjordiske råvandsstationer, opsætte frekvensstyrede pumper og flowmålere i boringerne. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har i 2016 indsendt en ansøgning til Lyngby-Taarbæk Kommune, og hvis Fredningsnævnet giver en dispensation (Mølleåfredningen), vil Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S igangsætte en renovering af indvindingsboringer og opsætte overjordiske råvandsstationer på kildepladserne i I vil Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S få udarbejdet en samlet kildeplads model for alle kildepladserne for dels at forbedre den samlede indvindingsstrategi og samtidig udnytte kapaciteten af rentvandstankene på vandværk(er) optimalt. Ved at få udarbejdet en samlet kildeplads model forventer Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S at opnå nogle generelle energibesparelser. 23

24 I 2016 har Lyngby-Taarbæk Forsyning i samarbejde med blandt andet Nordvand, Ballerup Forsyning, Fredensborg Forsyning mfl. fået gennemført et EU-udbud for drikkevandsanalyser, som senest skal træde i kraft fra 1. juli ALS Denmark A/S har vundet EU-udbuddet og vil i de næste 2 år udtage vandanalyser for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. 24

25 7. Referencer /1/ Feltundersøgelser udført på Lyngby Kildeplads. Resultater fra supplerende feltundersøgelser på Lyngby kildeplads i perioden Lyngby-Taarbæk Forsyning /2/ Tolkningsnotat for kortvarige prøvepumpningsforsøg på Lyngby Kildeplads. Lyngby- Taarbæk Forsyning, 16. november /3/ Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, /4/ Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed over for vejsalt. GEUS,

26 Bilag 1 Overskridelser af kvalitetskrav i 2016 i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen. : Prøvested Dato Parameter Resultat Kvalitetskrav Enhed Baunehøj, vandtårn I Jern 1 0,2 mg/l Baunehøj, vandtårn II Jern 7 0,2 mg/l Gammel Lundtoftevej 9A Jern 0,22 0,2 mg/l Vandværker: Prøvested Dato Parameter Resultat Kvalitetskrav Enhed Dybendal Vandværk Kimtal, 22 C antal pr. ml Dybendal Vandværk Kimtal, 37 C antal pr. ml Dybendal Vandværk Jern 0,14 0,1 mg/l Dybendal Vandværk Jern 0,11 0,1 mg/l