nmlkji nmlkj MFG Museet Færgegården Færgelundsvej Jægerspris Museernes arbejdsplaner

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer MFG CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Museet Færgegården museet@frederikssund.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Færgelundsvej 1 Postnummer By 3630 Jægerspris MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Færgegården er et kommunalt statsanerkendt kulturhistorisk museum med ansvar for varetagelsen af det museumsfaglige arbejde i Frederikssund kommune. Museet skal i sin daglige drift leve op til at varetage museumslovens fem søjler. Som særligt fokusområde har museet valgt at koncentrere sig om fjordlandets kulturhistorie. Museets samlinger indgår i de nationale databaser og stilles til rådighed for forskere og studerende, der arbejder med emner som kan profitere af et indgående kendskab til Færgegårdens samlinger. Det er museets vision, gennem målrettet antikvarisk

2 arbejde at øge kendskabet til kommunens kulturhistorie, samt gennem forskning og bearbejdning af de indhøstede erfaringer, at sætte denne viden i spild ved inddragelse af nationalt såvel som internationalt komparativt materiale. Museet ønsker med udgangspunkt i egne undersøgelser at overskride de snævre geografiske grænser, som museets ansvarsområde afstikker, når det drejer sig om at sætte lokale forhold ind i et overordnet nationalt eller internationalt perspektiv. Den kulturhistoriske udvikling er ikke, og har aldrig været, dikteret alene af lokale forhold. Dette faktum er alt for ofte blevet negligeret i lokalmuseernes forskning og formidling af den lokale kulturhistorie. Det er derfor museets vision, at man med afsæt i det lokale, kan skildre de lange linier både i kronologisk og geografisk forstand, og herved gøre den lokale kulturhistorie både mere nærværende og mere interessant for museets besøgende. Herved håber museet at undgå den fare der eksisterer for at grave sig så dybt ned i detaljen, med de lokale briller på, at missionen mislykkes, og budskabet bliver uinteressant og uvedkommende. Færgegårdens lokale forankring skal ikke blive til en spændetrøje, men i stedet være et afsæt til at nå længere ud både formidlings og forskningsmæssigt, men med et afsæt funderet på en solid faglig og lokal baggrund. Det må være det, der er museets overordnede vision for den kommende planperiode. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Museet vil fortsætte og om muligt intensivere sin deltagelse i nationalt og internationalt samarbejde vidensdeling og dataudveksling, og gennem deltagelse i symposier og konferencer samt gennem publikationsvirksomhed, søge at udbrede kendskabet til Frederikssund kommunes kulturhistorie. Endvidere vil museet fortsætte med at indgå i strategiske samarbejder med andre institutioner med henblik på at bringe allerede indsamlet viden i spil. Museet vil også arbejde på at skabe digitale indgange til den akkumulerede viden, der findes i ofte svært tilgængelig form på museerne. Endelig vil museet forsøge gennem en prioritering af eksisterende midler suppleret med ekstern finansiering at frikøbe personale, der kan færdiggøre publiceringen af en række vigtige arkæologiske undersøgelser. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Museet Færgegården har siden sin oprettelse i 1984 ændret både sit geografiske dækningsområde og sit fokusområde. Ved kommunalreformen i 2007 mistede Færgegården således to af sine tidligere kommuner (Ølstykke og Stenløse), der sammen med Ledøje-Smørum blev til den ny Egedal kommune. Med denne ændring af det hidtidige dækningsområde blev en del af museets eksisterende samling uaktuel for museet i henhold til

3 det nye reducerede dækningsområde. Som følge heraf er en del af museets samling allerede overdraget til Kroppedal Museum, der nu varetager det antikvariske arbejde i disse kommuner. En lille del som indgår i Færgegårdens permanente udstillinger er midlertidigt beholdt, men vil løbende blive udskilt når udstillingerne renoveres. Ved Færgegårdens etablering havde museet et helt bredt fokusområde som kulturhistorisk lokalmuseum uden emnemæssige begrænsninger. Efter en kvalitetsvurdering af museet i 2005, definerede Færgegården sig mere snævert som Fjordlandets Museum, efter henstilling fra KUAS om at få en skarpere profil. Denne nye profil førte imidlertid ikke umiddelbart til nogen ændring i museets varetagelse af det antikvariske arbejde eller indsamlingspolitik. Nu står Færgegården over for at skulle fusionere med Roskilde Museum, om alt går vel, og derfor er museets faglige profil atter kommet i fokus, nu set i en større sammenhæng. Færgegården er netop nu i gang med at redefinere sin profil for at putte et mere konkret indhold ind i betegnelsen Fjordlandets Museum. Det vil, efter al sandsynlighed, betyde at der især inden for nyere tids samlingen vil være en række genstande, der kommer til at falde uden for museets fremtidige fokusområde. Fremtiden for den del af samlingen, der kommer til at falde uden for fokusområdet er endnu ikke afklaret, men i første omgang vil det blive vurderet om den skal bevares som en del af det fusionerede museums samling, eller om den helt skal udskilles af samlingen. Inden for det arkæologiske område er forholdene noget anderledes da museets undersøgelsesvirksomhed i langt overvejende grad er afledt af sager med tilknytning til varetagelsen af Kap. VIII arbejdet i Frederikssund Kommune. Det er således ikke muligt at fravælge anlægstyper eller perioder inden for forhistorien, fordi de ikke falder ind under museets fokusområde. Indsamlingen er således for størstedelens vedkommende ikke målrettet, men bestemmes tilfældigt af de anlægsarbejder, der måtte afstedkomme en arkæologisk undersøgelse. Derimod kan museet efter varetagelsen af de lovpligtige opgaver, foretage en prioritering af hvilke undersøgelser, der vil blive satset på i forsknings og formidlingsmæssig henseende, og det vil blive gjort således at også arkæologien kommer til at have fjorden eller fjordlandet som fokusområde. Mange problemstillinger både inden for arkæologi og nyere tid kan ikke løses gennem undersøgelser og forskning koncentreret til museets eget dækningsområde, derfor er der allerede indledt strategiske forskningssamarbejder med andre museer, og denne tendens vil blive forsøgt stimuleret i den kommende planperiode. De arkæologiske samlingers tyngde ligger inden for mesolitikum, for selv om der er udgravet mange bosættelser fra jernalder og vikingetid, så er fundmængden på disse pladser af mere beskedent omfang. De mesolitiske samlingers forskningsmæssige potentiale er stort, hvilket til dels skyldes at de for en stor dels vedkommende er fremkommet gennem forskningsgravninger eller nødudgravninger med et forskningsmæssigt perspektiv. En ikke uvæsentlig del af museets samling er

4 indkommet som detektorfund, og en del heraf er i kraft af danefælovgivningen ejet af Nationalmuseet. Denne uhensigtsmæssige konstruktion betyder at en væsentlig del af museets arbejde består i at indsamle, beskrive, registrere og dokumentere et andet museums genstande. Til gengæld får Færgegården som regel lov til at få genstandene retur til udstillingsbrug og videre forskning. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Museets indsamlingspolitik har proveniens som den alt afgørende faktor for om genstande har museets interesse. Altså alle genstande, der ikke kan knyttes til museets ansvarsområde, afvises eller henvises til andre relevante museer. Inden for nyere tids indsamlingen må også genstandene størrelse tages i betragtning idet mange meget voluminøse genstande (især landbrugsmaskiner og joller) hurtigt vil kunne sprænge museets magasinkapacitet. Genstandenes bevaringsmæssige tilstand er også en meget vigtig faktor, idet omkostningerne til konservering kan blive for omfattende, og skal sammenholdes med genstandens kulturhistoriske betydning. Dog kan genstande med en god tilknyttet historie i visse tilfælde foretrækkes frem for genstande uden historie, men i bedre kondition. For det arkæologiske område indsamles alle oldsager fra udgravninger, samt relevante prøver til eventuel senere brug i videnskabelige undersøgelser. Eneste begrænsning er i den passive indsamling, hvor tilbudte oldsagssamlinger afvises hvis proveniens eller oplysninger er mangelfulde. Museet vil på dette punkt på det kraftigste kæmpe imod den tendens, der har vist sig til også at kassere eller fravælge arkæologisk materiale, en tendens der alene kan hvile på manglende indblik i de muligheder og det potentiale, der ligger i de arkæologiske genstande. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Museet henviser generelt genstande og samlinger, der falder uden for museets geografiske ansvarsområde til andre museer. Her ud over er der ikke foretaget egentlige koordinering i indsamlingsvirksomheden. En ændring i denne praksis må forventes når museet forventeligt fusionerer med Roskilde Museum i planperioden. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Inden for det arkæologiske område er det, som tidligere nævnt, overvejende 27 undersøgelser, der står for tilvæksten, så her er prioritering ikke mulig. Ved selvvalgte forskningsundersøgelser har museet to igangværende projekter løbende, nemlig en undersøgelse af et rigdomsområde fra jernalderen, et projekt fælles med museet Kroppedal, Nationalmuseet og Københavns Universitet. Samt et projekt, der udforsker Roskilde fjords mesolitiske bosættelse. Inden for disse to satsningsområder foretages en aktiv indsamling, i første række til forskningsmæssig brug, men sidenhen naturligvis også til brug i

5 formidlingen. For nyere tid vil museets skærpede profil betyde, at genstande med relevans til denne bliver prioriteret højt, og muligvis vil dette føre til en mere aktiv indsamlingspolitik på specifikke områder. En nærmere konkretisering af dette er imidlertid ikke mulig på nuværende tidspunkt hvor museet står uden nyere tids inspektør og fusionsforhandlingerne med Roskilde Museum endnu ikke er faldet på plads. Der kan dog næppe være tvivl om at begrænsningerne i indsamlingen frem over især vil være på nyere tids området, hvor genstandsmængden i forvejen er meget stor og ligeledes optager omkring % af pladsen på museets magasin. Museet foretog i 2010 en overflytning fra flere gamle og utidssvarende magasiner til et nyindrettet magasin med gode opbevaringsforhold for samlingens mange genstande. Imidlertid er en væsentlig del af museets nyere tids samling i meget ringe kondition, og yderligere kassation og udskillelse fra samlingerne må påregnes. De tidligere magasinforhold har bevirket at de fleste af museets trægenstande inden overflytningen var udsat for kraftige borebilleangreb. For at imødegå en overflytning af disse skadedyrsangreb til det nye magasin har museet dybfrosset hele samlingen inden den blev overflyttet. Som konserveringsfaglig konsulent har museet benyttet sig af Konserveringscenter Øst ved Simon Botfeldt. Efter overflytningen er det nu muligt at holde øje med samlingen og tidligt opdage eventuelle fornyede skadedyrsangreb, og handle derpå. I forbindelse med magasinflytningen blev hele samlingen også nødtørftigt rengjort, hvilket var særdeles tiltrængt. Det er håbet at de mere "sterile" forhold på det ny magasin vil have en positiv effekt på genstandenes bevaring. På det konserveringsmæssige område har Færgegården en fast kontrakt på én andel på Konserveringscenter Øst, Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets indsamlingsstrategi har tidligere inden for nyere tid, været meget bred, hvilket var i harmoni med museets brede profil. Nu hvor museet agter at indsnævre profilen, vil indsamlingspolitikken naturligt følge den ændrede profil, der dog ikke er fuldt på plads endnu. Også den forventede fusion med Roskilde Museum vil afstedkomme en nyvurdering af hvad der skal indsamles således at der ikke bliver indsamlet de samme genstandstyper på alle afdelinger af det ny museum. Af ovenstående årsager har Færgegården været meget tilbageholdende med at indtage nye genstande i samlingerne og helt afholdt sig fra aktiv indsamling de seneste par år. Denne afventende holdning er i god overensstemmelse med at museet afventer en afklaring på, hvordan den faglige profil skal være fremover, samt om fusionen med Roskilde Museum vil falde på plads. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider)

6 men hertil kommer konserveringsarbejde udført for eksterne midler, overvejende i forbindelse med arkæologiske undersøgelser. Status på nuværende tidspunkt er at vi har standset den destruktion og nedbrydning, der var et resultat af dårlige magasinforhold, men at der gennem mange år er oparbejdet et stort behov for konservering og istandsættelse af museets mange nyere tids genstande. Langt den overvejende del af disse genstande er således ikke egnede til udstillingsbrug uden forudgående konservering/renovering/rengøring. Den arkæologiske samling har ikke på tilsvarende vis lidt overlast under de dårlige magasinforhold, hvilket især skyldes at de arkæologiske genstande, der opbevaredes på de dårlige magasiner, overvejende bestod af uforgængelige materialer såsom sten og keramik. På nyere tids området vil det være urealistisk at forestille sig at samlingen i sin nuværende tilstand på sigt vil blive konserveret og bevaret, der bør derfor tages skridt til yderligere sortering og kassation. Når yderligere kassation ikke allerede blev gennemført ved magasinoverflytningen skyldes det alene den enormt bureaukratiske og tidskonsumerende proces, der er knyttet til dette arbejde. En kassation bliver yderligere aktualiseret når fusionen med Roskilde Museum bliver en realitet, da man må formode at der er mange dubletter i samlingerne. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Færgegården fik et nyindrettet magasin medio 2010, efter en særbevilling på 5,5 mil. fra Frederikssund Kommune. Magasinet er på godt 900 m2 i grundplan, med indskudt mezzanin, hvilket næsten fordobler arealet. Hallen er isoleret efter forskrifter fra Konserveringscenter Øst, men der er ingen opvarmning. Alle vinduer er fjernet fra magasindelen således at UV-stråling kan minimeres. Klimaet styres med en affugter og pludselige temperatursvingninger modvirkes af hallens gode isolering. Der er etableret et karantænerum i forbindelse med magasinet således at nye genstande ikke kommer direkte ind i magasinet. Endvidere er der etableret et afrensnings/vaskerum og endelig en mindre kontorbygning i tilknytning til magasinet, således at der er mulighed for at studere genstande fra magasinet under rimelige forhold. De omsiggribende borebilleangreb som samlingerne var udsat for på de gamle magasiner er stoppet og andre skadedyrsangreb er ikke observeret siden overflytningen til det ny magasin. Der arbejdes på at få placeret insektfangere på magasinet således at eventuelle skadedyrsangreb kan blive detekteret tidligt og større skader undgås. Magasin og tilstødende kontorbygning er udstyret med ABA-anlæg og der arbejdes på at udvide tyverialarmen med en videoovervågning. Med den store investering i det nye magasin menes museets magasinmæssige forhold at være bragt i orden og samlingerne sikret i en overskuelig fremtid. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Museet har ført en meget tilbageholdende

7 indsamlingspolitik i de seneste år i et forsøg på at begrænse tilvæksten i samlingerne, dette er bl.a. sket gennem en koordinering med andre museer, og en skelen til hvad er allerede lå indsamlet på andre museers samlinger. Grundet særlige forhold omkring museets ledelsesmæssige forhold og manglende nyere tids inspektør i over et år, afventer Færgegården en fusion med Roskilde Museum før det koordinerende arbejde for alvor bliver implementeret i indsamlingspolitikken. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Et af museets væsentligste satsningsområder er udforskningen af den mesolitiske bosættelse i området. Denne satsning vil både ske gennem undersøgelse af dyrknings- og erosionstruede bopladser samt selvvalgte forskningsbaserede undersøgelser, endvidere vil det eksisterende arbejde på denne front søges udviklet til et formaliseret og strategisk samarbejde med andre sjællandske museer og institutioner, der arbejder med de samme problemstillinger. Det vil ligeledes tilstræbes at få en mere international profil på dette forskningsområde, gennem en videreudvikling af de nuværende netværkspartnere til også at blive mere formaliserede samarbejdspartnere. Et andet arkæologisk satsningsområde er udforskningen af et rigdomsområde fra jernalderen med religiøse offerområder tilknyttet. På dette område har Færgegården indgået et formaliseret samarbejde med Museet Kroppedal, idet undersøgelsesområdet breder sig over begge museers ansvarsområder. Foruden Kropppedal er også Nationalmuseet og Københavns Universitet samarbejdspartnere i dette projekt der går under betegnelsen "Jørlunde et Kultcenter i jernalder og vikingetid? - en sjællandsk regionalundersøgelse med nationale perspektiver". Som en del af dette projekt vil det blive forsøgt at få opkvalificeret allerede indsamlet materiale fra området, der findes således et forholdsvis stort antal udaterede menneskeknogler fra området, som vi vil forsøge at rejse midler til at få disse knogler C14-dateret. Endvidere vil museet fortsætte sit gode samarbejde med Københavns Universitet ved at stille materiale til rådighed for studerende, der ønsker at behandle et primærmateriale i en opgave. Projektet indebærer også afholdelse af et seminar og udgivelse af en publikation. Endelig er der flere afsluttede undersøgelser som vil blive forsøgt færdigbehandlet og publiceret i planperioden. Mest påtrængende vil en færdiggørelse af publikationen af Lollikhusebopladsen være. Denne plads har et potentiale, der rækker ud over det lokale og på visse punkter også ud over det nationale. En stor del af manuskriptet foreligger og bearbejdningen af fundene fra de første års udgravningskampagner er allerede foretaget, ligeledes er det zoologiske materiale bestemt. Så denne lokalitet har højeste prioritet i planperioden. Når det kommer til nyere tid har museets manglende

8 faginspektør inden for området, betydet at der ikke konkret er beskrevet noget satsningsområde. Museet regner imidlertid med at den faglige profil skal skærpes i forbindelse med en fusion med Roskilde Museum og forventes at museet skal være mere fokuseret på fjordenes kulturhistorie - Roskilde fjord og Isefjorden - hvilket derfor vil være inden for denne del at museets nyere tids satsning vil finde sted. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Omkring fjordprofilen ligger der et indbygget konserveringsmæssigt og bevaringsmæssigt problem, idet en væsentlig del af formidlingen består i at fremvise gamle træjoller udendørs, hvor de er udsat for langt mere ekstreme nedbrydningsfaktorer end i en traditionel udstilling indendørs eller på magasin. Bortset fra dette punkt ser jeg ingen konflikter mellem visioner og strategi og konservering og bevaring. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Færgegården benytter sig af to forskellige registreringsprogrammer, MUD til den arkæologiske del af samlingen, og REGIN til nyere tids samlingen. For MUD s vedkommende sker der en overførelse af data til REGIN, således at hele samlingen vil være at finde her. Grundet museets tidligere meget dårlige magsinforhold er genstandenes fysiske placering endnu ikke opført i registreringen, men fremover vil dette være en del af registreringen. Museet tilstræber således at alle museets genstande vil være digitalt registrerede og at deres fysiske placering vil fremgå af registreringen, inden udgangen af planperioden. Museet har to ansatte hvis primære opgave det er at holde registreringen a jour, én for nyere tid og én for arkæologi, hertil kommer yderligere en medarbejder som i en del af planperioden vil hjælpe til med registreringen af nyere tids genstandene og pladsregistreringen. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Museets nyere tids samling på ca genstande er på nuværende tidspunkt indført i REGIN, hvilket bl.a. skete på baggrund af en bevilling fra KUAS. Det var imidlertid kun de mest nødvendige stamdata, der indførtes i første omgang. Tilføjelsen af de øvrige data er i fuld gang for museets egen regning, og der er indført data for ca genstande. De resterende ca genstande forventes færdigregistrerede i løbet af Endelig forventes det at en pladsregistrering af alle genstande er gennemført i løbet af planperioden. Inden for det arkæologiske område, hvor museet har nogle særdeles genstandstunge sager, forholder det sig lidt anderledes, idet en retrospektiv inddatering aldrig har været gennemført. Det er derfor et af de områder som museet vil satse på får høj prioritet i

9 planperioden. Hvad nyere sager angår, er registreringen nogenlunde up to date, og det tilstræbes, at der ikke sker en oparbejdelse af efterslæb på de nye sager. Status for registreringen i MUD er, at der p.t. er indført lige knapt genstande fordelt på 63 sager, men da nogle af de store genstandstunge stenalderbopladser endnu ikke er indført i MUD er der på dette område et vist efterslæb, som nok kræver at der tilføres yderligere ressourcer til registreringen hvis det skal indhentes inden for planperioden. Et væsentligt problem er at de to registreringssystemer som museet benytter sig af, på ingen måde er gearet til registrering af mesolitiske fund, som udgør en meget stor del af museets arkæologiske samling. Museet forsøger at påvirke de systemansvarlige til at forbedre databaserne på dette punkt. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Museet vil satse på at få indscannet gamle udgravningstegninger fra før der blev foretaget digitale indmålinger og digital rentegning. Endvidere vil der blive foretaget en prioritering af hvilke gamle tegninger, der også skal rentegnes digitalt. Slutmålet vil være at alle museets udgravningsplaner foreligger digitalt. Tidligere benyttede museet sig af databasen MusDat for den arkæologiske del af samlingen, men er nu gået over til MUD og der er sket en dataoverførelse mellem disse to systemer, men gamle sager der ikke forelå digitalt, men kun i fundlister er endnu ikke i de digitale databaser, og der må derfor være et indsatsområde i planperioden af få de sidste analoge fundlister lagt ind i databasen. Det vil ligeledes blive prioriteret højt at gamle arkæologiske sager, der endnu ikke er registreret digitalt, kommer ind i databasen i løbet af planperioden. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Arkæologi. Museets arkæologiske forskning har været koncentreret omkring to perioder, dels jægerstenalderen dels perioden fra romersk jernalder og frem til og med vikingetid. For jægerstenalderens vedkommende er museet ved at være klar med en revideret udgave af bogen "Kongemosekulturen i Sydskandinavien", den reviderede udgave er oversat til engelsk og har de seneste forskningsresultater med, både fra museets egne undersøgelser og fra undersøgelser fra andre sydskandinaviske og nordtyske udgravninger. Endvidere er flere års udgravninger på bopladsen Lollikhuse tilendebragt og materialet herfra klar til at blive færdigbehandlet med henblik på en samlet publikation. Mindre og foreløbige resultater er løbende blevet publiceret herfra, både nationalt og internationalt. Museets

10 marinarkæologiske aktiviteter har fundet sted siden 1989, hvor indsatsen har været koncentreret omkring undersøgelse og dokumentation af Roskilde fjords truede kongemosebosættelse. Truslen kommer fra erosion og anden naturlig nedbrydning og undersøgelserne er derfor næsten udelukkende finansieret over museets egen drift. De senere år har der dog været et stigende besvær med at få den nødvendige gravetilladelse til at gennemføre disse udgravninger, et forhold museet håber vil blive løst i planperioden. En vigtig del af det marinarkæologiske arbejde har bestået i at lokalisere nye bopladser på fjordbunden. Derefter, for at vurdere disse bopladsers forskningsmæssige potentiale, er det forsøgt at foretage sonderende prøvegravninger på nogle af disse bopladser, men ikke i tilstrækkeligt omfang til at vi i dag har et overblik som på tilstrækkeligt sikkert grundlag kan danne udgangspunkt for en udpegning af de måske mest værdifulde bopladser. En sådan graduering af bopladsernes potentiale ville være værdifuld således at man kunne satse på sikring af de mest værdifulde bopladser, da det er illusorisk at man på længere sigt vil kunne magte at beskytte dem alle. Vi kender i dag knapt 100 submarine kongemosebopladser i Roskilde fjord, alle fredede fordi de ligger på havbunden, men kun en meget lille del af dem har nogen forskningsmæssig værdi fordi de er stærkt udvaskede. En øget indsats for at opkvalificere den viden vi har om bopladserne ville derfor være et naturligt skridt. Museets ca. 20-årige indsats på jægerstenalderområdet har betydet at der er akkumuleret en viden og et materiale, der danner et værdifuldt udgangspunkt for fremtidige undersøgelser. Det er håbet at denne viden kan komme aktivt i spil i den kommende planperiode, dels ved målrettede undersøgelseskampagner, dels gennem en øget publikationsvirksomhed. Det bør også overvejes hvorledes museet efter den planlagte fusion med Roskilde Museum, bedst muligt inddrager dette museums viden og materiale i en samlet behandling og strategi for fremtidens forskning på området. Roskilde fjord har siden 1840-erne været et vigtigt område for udforskningen af jægerstenalderen, i starten var især køkkenmøddingerne i fokus. Dette til trods foreligger der ikke en eneste publikation af nyere dato om netop køkkenmøddinger ved Roskilde fjord. Fornyede undersøgelser er nødvendige for at kunne inddrage denne vigtige fundgruppe i forskningen. Ikke mindst spørgsmålet omkring neolitiseringen kræver yderligere undersøgelser af den sene jægerstenalders bopladser, og langs Roskilde fjord ligger et hidtil næsten uudnyttet potentiale, der kan udnyttes til at få en international forskningsprofil på dette område. Ganske som det er tilfældet med de submarine kongemosebopladser, så er vores viden om områdets ca. 150 køkkenmøddinger, mange gange begrænset til at vi kender deres placering, men ikke om de har noget forskningspotentiale, så også her ville relativt beskedne undersøgelser kunne opkvalificere vores kildemateriale og udvalgte lokaliteter kunne udpeges til fredning eller udgravning. Museets andet arkæologiske satsningsområde strækker

11 sig fra romersk jernalder og frem til og med vikingetid. Dette hænger nøje sammen med en intens aktivitet inden for brugen af metaldetektorer i området. Mange års indberetninger til museet og aflevering af fund, har givet et spændende billede af et dynamisk jernaldersamfund. Detektorfundene afspejler tillige forskellige typer af lokaliteter, med forskellige funktioner af både sakral og verdslig karakter. Museet har ydet en stor indsats for at få detektorfundene præcist indmålt med GPS, og siden er disse data indført i en GIS-baseret database program for at skabe et bedre overblik over fundsteder sammenholdt med f.eks. topografi m.m. I beskedent omfang har detektorfundene ført til arkæologiske udgravninger på lokaliteten, men sådanne bør opprioriteres da det vil være med til at give nye informationer om de basale strukturer der findes på forskellige slags detektorpladser. Skønt museet har udgravet en række bopladser med velbevarede hustomter fra samme periode som detektorfundene stammer, så er der endnu ikke nogen tilbundsgående forståelse for sammenhængen mellem disse to fundkategorier. Netop på dette område mener museet at kunne bidrage med noget nyt gennem fremtidig forskning på området, idet et meget stort og værdifuldt forarbejde allerede er udført. Et konkret projekt, der falder uden for museets periodemæssige satsningsområder, er en efterundersøgelse af området omkring kulthuset fra Venslev. Dette fund har både national og international interesse, så det fortjener at der bliver ydet en indsats for at sætte kulthuset ind i en større lokal kontekst. Den tidligere undersøgelse er begrænset til det smalle tracé, der gravedes til naturgasledningen, så undersøgelser uden for dette ville kunne afgøre om anlægget har ligget isoleret og alene eller om det indgår i en større sammenhæng. Både bronzealder og neolitikum har generelt været forsømte områder inden for den arkæologiske publikationsvirksomhed. For Bronzealderens vedkommende hænger dette sammen med relativt få fund fra denne periode, men for neolitikums vedkommende er fundet af nogle befæstede anlæg nok værd at få bearbejdet og publiceret, hvis ikke af museets egne medarbejdere så måske gennem et samarbejde med Københavns Universitet. Nyere tids forskning. Status er at nyere tids forskningen har været særdeles mangelfuld, ja nærmest fraværende. Museets mulige ændring af faglig profil vil inden for nyere tids området betyde at dette punkt skal tages op i forbindelse med den kommende fusion. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Inden for Jægerstenalderen deltager museet årligt i det tyske "Arbeitsgemeinschaft Mesolithikum", hvor nyere forskningstiltag præsenteres for en skare af arkæologer overvejende fra nordeuropæiske lande. Her bliver også Færgegårdens undersøgelser præsenteret. Endvidere deltager museet i det internationale mesolitiske symposium, der afholdes hvert femte år i

12 forskellige europæiske lande, senest i Santander, Spanien. Endvidere har museet tætte kontakter til Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie i Schleswig, bl.a. med årlige besøg i Tyskland og fra Tyskland. Et tilsvarende tæt samarbejde er der med arkæologer knyttet til Universitetet i Lund. Disse kontakter bidrager med en uvurderlig faglig opdatering samt en faglig sparring som er nødvendig i en museumsstruktur med få fagfæller inden for samme smalle forskningsfelt. Nationalt opretholdes et fagligt netværk, hvori der ligeledes udveksles oplysninger af forskellig art, af institutioner, der jævnligt indgår i dette netværk kan nævnes, Københavns og Århus universiteter, Nationalmuseet og Hørsholm Egns Museum. Man kunne godt ønske at kontakterne øst-vest var lidt mere aktive, hvilket der bør arbejdes på at forbedre i den kommende planperiode. Jernalderprojektet afventer udfaldet af en ansøgning hos KUAS, hvis denne falder heldigt ud vil arbejdet påbegyndes i 2011, med udgravning på udvalgte For perioden romersk jernalder til og med vikingetid, har Færgegården indgået et formaliseret samarbejde med Museet Kroppedal med henblik på at belyse et rigdomsområde fra pågældende periode i området omkring Jørlunde. Rige detektorfund fra området sammenholdt med udgravningsresultater vidner om at der gennem flere hundrede år har eksisteret et lokalt magt/rigdomscenter med religiøse eller kultiske manifestationer knyttet til bestemte lokaliteter. Da dette område breder sig over begge museers ansvarsområde er der indgået en samarbejdsaftale om projektet. Endvidere er yderligere partnere inddraget i projektet, da de forskningsmæssige perspektiver har vidtrækkende omfang også uden for de to primære museers kompetenceområder. Disse samarbejdsparter er Københavns Universitet og Nationalmuseet, yderligere samarbejdspartnere kan komme på tale som projektet skrider frem. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Færgegården ønsker at fortsætte sine årlige rekognoscerings/udgravnings kampagner med henblik på at kortlægge fjordens mesolitiske bosættelser, såvel submarine som på tørt land. I 2011 færdiggøres syntesen over Kongemosekulturens bosættelse et arbejde, der publiceres som monografi. I 2011 og 2012 arbejdes der på at færdiggøre en publikation om ertebøllebopladsen Lollikhuse, en meget stor del af det grundlæggende arbejde til denne publikation foreligger allerede. I løbet af 2012 udarbejdes en forskningsstrategi for det samlede (fusionerede) museums område med henblik på at finde og udpege nøglelokaliteter til besvarelse af konkrete problemstillinger. Endvidere vil det blive forsøgt at finde samarbejdspartnere nationalt såvel som internationalt til at indgå i et formaliseret samarbejde, for at belyse disse problemstillinger. Ansøgninger til delvis ekstern finansiering af dette arbejde vil indgå som en integreret del af projektet.

13 lokaliteter, med henblik på at opkvalificere den allerede indvundne viden fra tidligere udgravninger samt detektorafsøgninger. Massive mængder af detektorfund fra en enkelt lokalitet som først for nylig er begyndt at give mange fund, har betydet at denne lokalitet også snarligst bør prøvegraves, gerne i 2012 eller snarest herefter. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Færgegårdens forskningsstrategi inden for jægerstenalderen falder godt i tråd med den overordnede vision om at museet skal skabe sig en skarpere faglig profil inden for emner med tilknytning til fjorden. Fjorden har haft altafgørende betydning for at netop Færgegårdens ansvarsområde er så rigt når drejer sig om netop jægerstenalderens bopladser. En kombination af ca. 150 års lokal forskningstradition på området, sammenholdt med museets egne undersøgelser gennem ca. 20 år betyder at resultaterne på dette felt nu for alvor begynder at komme. Området må betragtes som af både national og international betydning for forståelsen af denne periode. Jernalderprojektet falder uden for den smallere faglige profil som museet påtænkes at få i det fusionerede museumslandskab, men projektet har så indlysende forskningsmæssige potentialer at det blot bør indlejres i hovedafdelingens fremtidige vision. Arkæologiens vilkår er at det ofte er tilfældigheder der fører til fremkomsten af forskningsmæssigt interessante lokaliteter og så selvfølgelig områdets overordnede potentiale. På det forskningsmæssige felt må der derfor levnes plads til at forfølge de oplagte muligheder der byder sig til at opnå værdifuld indsigt, også i forhold, der måtte falde uden for museets formidlingsmæssige profil. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Museets permanente udstillinger dækker i rimeligt omfang de mest relevante kulturhistoriske emner der er knyttet til museets geografiske ansvarsområde. Hertil kommer en årlig særudstilling, der tager afsæt i et lokalt emne, der normalt ikke eller kun dårligt er belyst i den permanente udstilling. Museets begrænsede udstillingsareal sætter naturligvis en grænse for hvor meget der kan formidles og hvordan formidlingen kan udføres. Dette pladsmæssige problem har museet forsøgt at imødegå ved i de seneste års særudstillinger at inkorporere et element af digital formidling i form af en film om det emne der behandles i udstillingen. Det er museets ambition at disse små film kan gøres tilgængelige også efter at udstillingerne er forbi og indgå som en mere varig digital formidling af udvalgte emner. Den skriftlige formidling fra museets ansatte kan deles op i arkæologi og nyere tid, og for sidstnævntes vedkommende er formidlingen ikke eksisterende. Dette skyldes til dels en række interne

14 personalemæssige forhold, hvor hyppig udskiftning af museets nyere tids inspektør er en væsentlig del af forklaringen. Arkæologisk er museet lidt bedre med, da der årligt publiceres resultater fra lokale undersøgelser, både i nationale og internationale tidsskrifter og bøger. Langt mere kunne dog gøres også på dette felt og væsentlige undersøgelser ligger endnu upublicerede hen, så her er et væsentligt satsningsområde for den kommende planperiode, med færdiggørelse og publicering af disse. Endelig er der den mundtlige formidling i form af foredrag dels af den populære karakter i lokalområdet, hvor der formidles efter behov (efter forespørgsel), dels den mere videnskabelige fremlæggelse i faglige fora både nationalt og internationalt. Også her er der inden for arkæologien et acceptabelt niveau, mens nyere tids formidling kunne opgraderes. På undervisningsområdet har museet en skoletjeneste, der formidler til folkeskoleelever. Museets store udendørs arealer spiller en vigtig rolle i denne formidling, der i høj grad er præget af hands on oplevelser, hvor eleverne deltager aktivt i rollespil eller historiske, arkæologiske forløb af forskellig karakter. Dette i samspil med museets traditionelle udstillinger fungerer tilfredsstillende. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Man kan vælge at anskue museets formidling ud fra to synsvinkler, nemlig a) hvordan ville vi formidle hvis vi levede i den ideelle verden eller b) hvordan klarer museet sine formidlingsmæssige opgaver bedømt ud fra de ressourcer der er til rådighed. Og svarene er til a: det kunne gøres langt bedre, og til b: ud fra de ressourcer vi har til rådighed er det ganske godt det der er præsteret. På det arkæologiske felt er der inden for et snævert emneområde veludviklede samarbejdsrelationer både nationalt og internationalt. Samarbejdsrelationer, der medfører en høj grad af vidensdeling og formidling i nogle snævre netværk. Heldigvis fører disse samarbejdsrelationer ofte til afholdelse af symposier med udgivelse af symposieberetninger, hvilket spreder kendskabet ud til en langt bredere kreds af interesserede. På længere sigt er det dog problematisk at langt de fleste, hvis ikke alle, disse samarbejdsrelationer er af personlig karakter og ikke befæstet institutionelt. På det mere traditionelle formidlingsområde som udstillinger har museet ikke de samme kontakter og partnerskaber at trække på, hvilket i høj grad må tilskrives manglende tidsmæssige ressourcer til at opdyrke dette område. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Museet arbejder med formidlingsmæssige tiltag på flere forskellige områder, men i nærværende skal kun dem, der kan betegnes som satsningsområder nævnes.

15 Med eksterne midler fra KUAS formidlingspulje, har museet iværksat et digitalt formidlingsprojekt, der har som mål at formidle oldtidens kunst på en brugervenlig måde. Formidlingen vil udmønte sig i en ca. 15 min lang film, der skal give en generel introduktion til oldtidens forskellige kunstneriske udtryk. Filmen skal indgå som ét element i en mere traditionel udstilling med lokale eksempler på kunst fra oldtiden. Ambitionen er også at tilbyde filmen til andre museer, der med egne fund kan lave tilsvarende udstillinger. Der arbejdes også på at lave en kortfattet skriftlig introduktion til emnet. Færdiggørelsen vil finde sted i 2011, udstillingen vil derimod først finde sted i Generelt ønsker museet at satse mere på at kombinere de traditionelle udstillinger med en integreret digital formidling. Tidligere erfaringer inden for dette område har været meget positive. Hvor det hidtil kun har været på selve museet denne digitale formidling har kunnet opleves, vil der i planperioden arbejdes hen imod at få en netbaseret platform for denne formidlingsform. Af skriftlig formidling forventes der i planperioden at blive udgivet to monografier omhandlende mesolitiske emner, bogen om Kongemosekulturen forventes udgivet i Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Museet har den overordnede holdning, at enhver form for formidling bør være baseret på et grundigt forskningsmæssigt forarbejde. Dette er set ud fra den holdning, at man ikke kan fortsætte med at foretage formidling på baggrund af allerede kendt og publiceret viden. Der må løbende produceres ny viden gennem målrettet forskning, for at kunne fortælle nye historier eller anskue kendte problemstillinger ud fra nye synsvinkler. Forskning og formidling er således symbiotisk forbundne størrelser, hvilket desværre sjældent afspejles i prioritering af de afsatte ressourcer, hvor forskningen alt for ofte har meget ringe vilkår. Dette har også været tilfældet på Færgegården, men i planperioden vil det blive prioriteret at der bliver afsat flere ressourcer til gennemførelse af en forskningsbaseret bearbejdning af en række udvalgte sager.