nmlkji nmlkj SMT Økomuseum Samsø Museumsvej Samsø Museernes arbejdsplaner

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: [email protected] Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer SMT CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Økomuseum Samsø [email protected] Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Museumsvej 10 Postnummer By 8305 Samsø MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Økomuseum Samsø skal i henhold til sin formålsparagraf gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Økomuseum Samsøs ansvarsområde er Samsø Kommune, et naturligt afgrænset område på ca. 114 km2 og med en befolkning på ca Samsø bestod oprindeligt af to øer, nordøen med de

2 voldsomme randmorænebakker i vest og den flade moræneslette i øst og sydøen med dens varierede landskab af kuplede bakkestrøg og frugtbare moræneflader bundet sammen af den sandede tange, der udgør Nordby Hede og Stavns Fjord med dens små holme og øer beskyttet af Besser Rev. Fjordens gode livsbetingelser for stenalderens jæger- /samlerbefolkning har resulteret i mange fund fra denne periode, men også oldtidens andre perioder er velrepræsenterede på øen. Samsøs geografiske placering giver den en strategisk betydning i både vikingetid, middelalder og senere tiders krigssituationer, og op gennem årene er øen præget af skibsfart og handel, selvom det dengang som nu er landbruget, der er øens hovederhverv. Øen er - som andre udkantsområder - præget af fraflytning og sammenlægning af landbrug. Den geografiske beliggenhed midt i Danmark - omgivet af havet - har skabt særlige betingelser for livet og udviklingen på øen. Disse forhold afspejles i mange forskellige sammenhænge. Det er denne specielle ø- kultur, museet ser som sin opgave/mission at dokumentere og formidle. Museets vision er at bidrage til at styrke den lokalidentitet, der er grundlaget for, at et lille ø- samfund har en fremtid som et levende samfund. Vi mener, at økomuseumstanken med de grundlæggende nøgleord: identitet, økologi og deltagelse er et godt koncept at arbejde med for at opfylde vores vision. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Samarbejde med forskere fra bl.a. Moesgård og Nationalmuseet vil sikre museet ny viden om forhistorien i museets ansvarsområde. Gennem målrettet forskning i nyere tids lokalhistorie og formidling via udstillinger, foredrag, artikler og rundvisninger i landskabet vil vi sætte fokus på ø- kulturen. Gennem samarbejde med kollegaer på museer i andre ø- samfund kan specielle udviklingslinier, ligheder og forskelligheder bidrage til en bedre forståelse af egne forhold. Et fremtidigt samarbejde med et større svensk økomuseum kan bidrage til at udvikle nye muligheder for formidling af kulturlandskabet. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) I den arkæologiske fundgruppe er især jæger- og bondestenalder velrepræsenteret. Den største del af Økomuseum Samsøs oldtidssamling stammer fra en større privatsamling fra 1800-tallets sidste halvdel, skænket museet i En stor del af

3 denne samling stammer fra udgravninger af grave fra mellemneolitikum og bronzealder. Samlingen er, indsamlingstidspunktet taget i betragtning, veldokumenteret. Fra midten af 1970 erne er samlingen blevet forøget med materiale fra arkæologiske undersøgelser, specielt fra vikingetid. Museet rummer desuden fundmaterialet fra dr. phil. J. Troels-Smiths undersøgelser af en køkkenmødding på Hjortholm i Stavns Fjord. Inden for nyere tid ligger samlingens tyngde i et omfattende genstandsmateriale til belysning af bondestandens forhold i tallet, specielt inden for bohave, køkkentøj, dragter og markredskaber, samt 1900-tallet generelt belyst. Desuden har museet en fuldt udstyret landsbysmedje, et husmandssted med interiør fra erne og en firlænget bindingsværksgård med interiør spændende fra slutningen af 1800-tallet til midten af tallet. (De to sidstnævnte bygninger indgår ikke i samlingerne). Husmandsstedets interiør er især interessant, fordi stedet kun har været i en families (far, mor og søn) eje. Hertil kommer, at familiens liv og virke er veldokumenteret i form af lommebøger/dagbøger og fotografier. Den firlængede bindingsværksgård, Beyergården, er en slægts- og skippergård og som sådan en slags ægte pendant til selve museumsgården. Desværre er det endnu uafklaret, om museet økonomisk kan påtage sig det fortsatte ejerskab. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Vi anser det for vigtigt at sikre genstande, der er med til at dokumentere den ø-kultur, det er museets hovedsigte at beskrive. Da lån af genstande fra andre museer i udstillingsøjemed er vanskeligt og bekosteligt, kan det påvirke museets indsamlingspraksis til at hjemtage tidstypiske, men mere generelle genstande. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Der er ingen aftalt koordinering med andre museer omkring indsamling, da ansvarsområdet er så klart geografisk defineret, og da et samarbejde omkring magasinforhold desværre ikke er praktisk muligt. Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) I forbindelse med planlagte undersøgelser omkring vikingetid på Samsø påregnes en vis indsamling. Derudover agter museet ikke at indsamle arkæologisk materiale. Museet fortsætter i den kommende 4-årige planperiode indsamling af materiale til belysning af 1900-tallet. Der vil blive lagt vægt på genstande med særlig tilknytning til Samsø, dvs. produceret her eller værende eksponent for en særlig vigtig begivenhed/udvikling på øen.

4 Da Samsø Egnsarkiv er en integreret del af Økomuseet, vil indsamling af billedmateriale blive prioriteret meget højt. Af emner, der indsamlingsmæssigt vil blive prioriteret, kan nævnes: turismen, skolevæsnet, mejeridrift og landbrug. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets indsamlingsstrategi er helt i tråd med visionen om at dokumentere og formidle ø-samfundets udvikling. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Grundet mangeårig tilknytning til Århus Amts konserveringsordning er samlingerne i rimelig god stand. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Mindre genstande og møbler anbringes i magasiner på museumsgårdens lofter. Bortset fra pladsmangel er forholdene gode med stabilt klima. Større genstande, som landbrugsredskaber, er anbragt i et lejet lokale, en lade med god plads, men hverken lys eller varme. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Museet har aftale med konserveringsafdelingerne på Moesgård Museum og Den gamle By om tilsyn og konservering. Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) I forbindelse med en omorganisering af magasinlofterne på museumsgården vil der samtidig blive foretaget en vurdering af et eventuelt behov for konservering og kassation. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Forsknings- og indsamlingsstrategien er præget af, at de nuværende magasinforhold ikke tillader for stor tilvækst, derfor forventes heller ikke et større konserveringsbehov. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side)

5 Museet registrerer de indkomne genstande i REGIN. Når en genstand indleveres til museet bliver dens stand og værdi for museets samlinger og igangværende sager vurderet. Skal den indlemmes i samlingen bliver den mærket med en indkomstseddel, hvor oplysninger om proveniens nedskrives. På indkomstsedlen noteres også sagsnummer. Når en genstand er registreret, bliver den bragt direkte til det relevante magasin for genstanden. Når en sag er færdigregistreret bliver den publiceret på Museernes Samlinger, eller hvis der er tale om en sag, hvor der løbende kommer nye genstande, så ved sagens start. Foruden registrering af de genstande, der kommer til museet i løbet af et år, bliver der også registreret et efterslæb af tidligere indkomne genstande. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Efter en nøje gennemgang af museets sager kan vi konstatere, at vi ikke helt følger den handlingsplan, vi har indsendt til Kulturarvsstyrelsen i Der er imidlertid et godt greb om registreringen, og den angivne slutdato på færdigregistreringen af registreringsefterslæbet, 1. juni 2013, mener vi stadig er gældende. Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Da registreringen på REGIN nu er kommet i faste rammer, satser museet på af få ryddet op i det efterslæb, der har hobet sig op i de år, vi ventede på og forsøgte at registrere via DMI. I den kommende planperiode vil registreringen derfor blive prioriteret højt med evt. ny medarbejder tilknyttet registreringen. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Museet foretager det lovpligtige arbejde med arkivalsk kontrol af planmateriale samt besigtigelser af anmeldte mulige arkæologiske fund. Forundersøgelser foretages af arkæologer fra Moesgård Museum. Arkæologisk forskning har i den foregående 4-års periode beskæftiget sig med vikingetid og middelalder. Fra 2008 har museet i samarbejde med Nationalmuseet og Moesgård Museum deltaget i et forskningsprojekt omkring de middelalderlige voldsteder på Samsø undersøgtes voldstedet Gl. Brattingsborg i Tranebjerg, 2009 Vesborg voldsted og i 2010 Bisgård. Alle tre undersøgelser har bidraget væsentligt til belysningen af Samsøs rolle i middelalderen. I samarbejde med Moesgård Museum gennemførtes i 2008 en række arkæologiske boringer for at undersøge lokaliteter, hvor snekkebetegnelsen indgår i stednavnene. Det overordnede mål er at tegne et

6 detaljeret billede af vikingetidens samfund på øen. I 2010 fortsattes arbejdet bl.a. med detektorundersøgelser på udvalgte pladser. Kommunalreformen har i første omgang ikke influeret på Samsøs eksistens som selvstændig administrativ enhed. Det betyder imidlertid ikke, at samfundet ikke ændrer sig. Der foregår til stadighed en kamp på mange fronter for at få øen til at overleve som et levende samfund og ikke blive tvunget ind i rollen som ferieresort eller soveby til Århus. Økomuseum Samsø ser det som en del af sin opgave at være med til at dokumentere de omvæltninger, der har foregået i ø-samfundet gennem 1900-tallet, og som stadig foregår, hvilket Samsøs rolle som Vedvarende Energi-ø er et eksempel på. Derfor har museets forskning i nyere tid været koncentreret omkring udviklingen i 1900-tallet. Forskningsresultaterne formidles via museets udstillinger samt publiceres som mindre artikler i diverse årsskrifter: Nationalmuseets Arbejdsmark, Årbog for Landbrugsmuseet, Årbog for Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø, Årsskrift for Økomuseum Samsø samt Tidsskriftet Skalk. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Museet har to faguddannede inspektører, en cand.mag. i forhistorisk- og middelalderarkæologi og en cand.mag. i historie. Omkring arkæologisk forskning samarbejdes med Moesgård Museum og Nationalmuseet. Indenfor nyere tids forskning samarbejdes med andre museer i Kulturring Østjylland. Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Voldstedsundersøgelserne i samarbejde med Nationalmuseet og Moesgård Museum fortsætter med undersøgelsen af voldstedet på Hjortholm i august 2011 og voldstedet Barfredsholm i juni Magtens pladser vikingetiden på Samsø, som er et fælles projekt mellem Økomuseum Samsø, Moesgård Museum og Århus Universitet forventes at gennemføres i 2011 og Omkring nyere tid satses fortsat på øens udvikling gennem 1900-tallet til i dag. Der fokuseres på følgende emner: Landbrug, øens hovederhverv, som både via geografiske som klimatiske forhold har udviklet sig helt anderledes end i resten af landet. Turisme er øens andet hovederhverv og bidrager derved økonomisk. Men også den gruppe af sommerhusejere, der er faste gæster og måske bliver bofaste, tilfører øen ressourcer i form af knowhow og engagement. Skolevæsnet. Behovet for lærdom har altid været udtalt på øen, måske fordi det var forbundet med praktiske vanskeligheder og økonomi at få en videregående uddannelse. Skolevæsnet blev meget tidligt etableret på øen, og tradition for at sende unge til uddannelsessteder uden for øen etableres allerede i 1800-tallet. I dag har øen via efterskoler og højskole skoletilbud til udenøs elever/kursister.

7 Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) De igangværende arkæologiske forskningsprojekter bidrager væsentligt til belysning af øens/ansvarsområdets historie. Forskning i de lokale forhold, der er grundlæggende for øens udvikling, er nødvendig for at opfylde den overordnede vision. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Museets faste udstillinger: Museumsgården med interiør fra ca. 1850, tilhørende udstilling af landbrugsredskaber og oldtidsudstillingen: Samsøs Oldtid. Velkomstcentret: plancheudstilling om kulturlandskabet. Langemark smedje med oprindeligt interiør. Husmandsstedet Fredensdal med interiør fra ca samt udstilling om stedets historie. Beyergården med dens oprindelige interiør, spændende fra 1700-tallet til 1960 erne. Nordby Posthus og Bibliotek: udstilling om Nordby Sogn. Krudthuset ved Vesborg Fyr: Samsøs borge I planperioden har museet desuden vist en del større og mindre særudstillinger. Af de større kan nævnes udstillingen 10 årtier Samsø i 1900-tallet og Kyholm Kaperkrig og Karantæne. En plancheudstilling viser Samsø Museums udvikling fra 1917 til I forbindelse med voldstedsundersøgelserne har der været små aktuelle udstillinger. På Beyergården er der hvert år skiftende udstillinger med lokale emner. I Velkomstcentret vises en 8-minutters film om øens udvikling gennem år. En gruppe på ca. 80 frivillige er med til at formidle øens kulturhistorie gennem levendegørelse på Museumsgården, Husmandsstedet Fredensdal og i Langemark Smedje, rundvisning på Beyergården og ved Brundby Stubmølle og byvandringer i flere af øens landsbyer. I arbejdet med at formidle kulturlandskabet har museet en del faste skilte på øen, og der arrangeres guidede vandringer på udvalgte historiske steder. I forbindelse med voldstedsundersøgelserne har museet haft rundvisninger på voldstederne under og efter udgravningerne. I planperioden har museets store satsning været opbygningen af Historieuniverset, et tilbud til børn mellem 8 og 14 år. Børnene kan følge et forløb i en bestemt historisk periode. Der er 9 forskellige tilbud. Historieuniverset består af en fortællehule, hvor børnene hører en digtet fortælling om en bestemt tidsperiode, eksperimentariet hvor man eksperimenterer med at bygge de historiske steder, f.eks. Vesborg eller Kanhavekanalen, i modelstørrelse, aktivitetsgården, hvor man prøver

8 kræfter med genstande i normalstørrelse, f.eks. flytter en trækslæde med overliggeren til en jættestue eller fra en stammebåd forsøger at harpunere et dyr og endelig smedjen, hvor man støber en mindeamulet. Med i forløbet hører et Stifinderhefte, der guider børnene ud i det samske landskab for at opleve de steder, de arbejder med. Historieuniverset er både henvendt til skoleklasser og besøgende børn på museet. I vinterhalvåret afholdes foredragsaftner og studiekredse om lokalhistoriske emner. Foruden lokal formidling styrker disse arrangementer også indsamling af materiale til Egnsarkivet samt fremmer tilgangen af frivillige medarbejdere. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Museet store frivilliggruppe, ca. 80 personer, deltager væsentligt i formidlingen af museets forskellige afdelinger. Til projekteringen og opbygning af Historieuniverset er ansat en projektleder. Museet samarbejder med Naturskolen og Erhvervs- og Turistcentret under Samsø Kommune. I september 2009 deltog Økomuseum Samsø i Kulturring Østjyllands projekt Krigen i Østjylland gennem levendegørelser på skanserne ved Lilleør og Kyholm. I forbindelse med voldstedsundersøgelserne har der været arrangeret rundvisninger mens udgravningerne stod på i samarbejde med Nationalmuseet. Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Museets strategi i den kommende planperiode er en bred formidling til lokale og turister, med en direkte satsning på børn. I løbet af 2011 vil Historieuniverset være udbygget med egen ny hjemmeside og nyt Stifinderhefte. I samarbejde med Kulturring Østjylland udarbejdes et digitalt udstillingsprojekt med arbejdstitlen: Historiemaskinen, der henvender sig til større børn og unge mennesker. Historiemaskinen skal kunne bruges både hjemme, som hjælpemiddel i skoler og på museet i form af en touchskærm i udstillingen. Projektet forventes gennemført i Museets planlagte særudstillinger er i 2011 Myter, sagn og spaden i jorden om undersøgelserne på øens voldsteder Fra Sommergæst til Fritidssamsing og 2013 De lærde bønders Ø. I sommeren 2011 vises desuden en lille særudstilling om mejeridrift på øen i anledning af 100 året for opførelsen af Tranebjerg Mejeri - nu museets Velkomstcenter. En ny hjemmeside for Økomuseum Samsø er under udarbejdelse og forventes færdig februar I et samarbejde med Samsø Naturskole og Samsø Energiakademi forventes ansat en fælles formidler til nye tiltag med formidling af det samske kulturlandskab.

9 Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Vi mener, der er god sammenhæng mellem museets formidlingsstrategi og museets visioner. Det er imidlertid en forudsætning for vores planlagte formidlingstiltag, at forskning og indsamling også følger de planlagte retningslinier.