Fjernvarmeindustriens årsmøde 6. sept Energiforligets betydning for fjernvarmesektoren. Susanne Krawack

Transkript

1 Fjernvarmeindustriens årsmøde 6. sept 2012 Energiforligets betydning for fjernvarmesektoren Susanne Krawack

2 Hvem er CONCITO?

3 Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen Aarhus Universitet: Professor Mikael Skou Andersen Professor Ellen Margrethe Basse Professor Ole Færgeman Professor Peter Kemp Professor Jørgen E. Olesen Copenhagen Business School: Rektor Per Holten-Andersen Professor Jens Frøslev Christensen Professor Susse Georg Lektor Christian Erik Kampmann GEUS: Professor Jens Christian Refsgaard Syddansk Universitet: Professor Henrik Wenzel Roskilde Universitet: Professor Lise Drewes Nielsen Lektor Per Homann Jespersen Lektor Jacob Rendtorff Danmarks Tekniske Universitet: Centerleder Bjarne W. Olesen Professor Svend Svendsen Professor Thomas Højlund Christensen Programleder Kirsten Halsnæs Seniorforsker Kristian Borch Seniorforsker Henrik Gudmundsson Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen Lektor Susanne Balslev Lektor Jeppe Rich Københavns Universitet Prodekan Birgitte Sloth Professor John R. Porter Professor Peter Nedergaard Professor Svend Christensen Professor Thomas Højrup Professor Øjvind Lidegaard

4 Hvem er CONCITO? Stine Bosse, bestyrelsesformand Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, fhv. generalsekretær WWF Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen Susanne Krawack, Trekantsområdet DK Tobias Lau, Social Action Torben Melchior, fhv. præsident for højesteret Henrik Nordbrandt, forfatter Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Exergi

5 Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter

6 CONCITO Tilskud fra store almennyttige fonde. Uafhængig af politiske interesser

7 CONCITO Annual Climate Outlook Forbrugets klimabelastning Analyser af delsektorer Klimaambassade

8

9 Hvad er målet? IPCC s konklusion: Irreversible tipping points ved to graders stigning 50% chance for at undgå tipping point ved 450 ppm 450 ppm kræver, CO2 udledningen topper 2015 og reduceres med 50-80% i 2050 Med 9 mia. i 2050: 2-3 tons/person/år Potsdam og DMI: Sandsynligvis 3 grader i grader?

10 50% Co2 reduktion i % i 2030

11

12 Hvad er målet? Mængden af drivhusgasser når nye højder Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren sætter ny rekord. Det viser en ny opgørelse fra World Meteorological Organization (WMO), som udtrykker særlig bekymring for potentielt store metanudslip på grund af opvarmning i Arktis. DMI 26. november 2010

13 Mandag Morgen 28. juni indledning:.

14 Mandag Morgen 28. juni 2010:

15 Mandag Morgen 28. juni 2010:

16

17 I:\inf\prtoolbox\overheads\Firmapre sentation_nov2005.ppt 17

18

19 Energiaftalen Indgået i marts 2012 mellem alle partier undtaget liberal alliance Derfor vil regeringen fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille til et energi- og transportsystem baseret på 100 pct. vedvarende energi i En omstilling i den størrelsesorden er en meget stor opgave, som derfor må starte nu

20 Klimamål EU Mål: 2050: % reduktion 2020: 20 % reduktion (ETS og for DK også non-ets) 2020: 30 % VE 2020: 10 % VE i transportsektoren Nationale mål: 2050: 100 % fossilfri også transport 2035: Energi produktion (el og varme) 100 % fossilfri 2030: Slut med kul 2030: Slut med oliefyr 2020: 50 % el fra vind 2020: 40 % CO2e reduktion sammenlignet med 1990 (nationalt) heraf 34 procentpoints i energisektoren.

21 Energiaftalens vision

22 Energiforliget hvordan? Tre veje: Effektivisering, elektrificering og VE Energieffektivisering: 1. Energiselskaberne skal fortsat stå for besparelser? 75 % i 2013/14, % i Bygningsrenovering helt centralt: samlet strategi VE: Vind, biomasse (træpiller) og biogas (gylle og organisk affald) MW havvind (600 MW Kriegers Flak MW Horns Rev) MW kystnære møller (proces) MW landmøller 1300 MW = 500 MW netto 1. Herunder evaluering af den grønne ordning, køberetsordning og værditabsordning.

23 Energiforbrug på energikilder

24 Energiforliget hvordan? Meget mere biomasse i kraftvarmeværkerne 1. Ændring af varmeforsyningsloven Øget støtte til biogas 1. Taskforce til konkrete projekter evt. aftagepligt 2. Ligestilling af biogas til naturgasnettet og til kraftvarme 3. Kommunale naturgasselskaber får mulighed for at gå kommercielt ind i biogasproduktion Elektrificering: 1. Udbygning af internationale net 2. Smart Grid

25 El produktion på energikilder

26 Energiforliget hvordan? Yderligere om fjernvarme: 1. Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning i Gradvis udfasning af individuel opvarmning til fordel for fjernvarme og VE løsninger fx varmepumper 3. Pulje til strategisk energiplanlægning, der bl.a. skal afklare hvor der skal satses på fjernvarme og hvor på individuelle løsninger

27 Udfordringer 1. Vores energi giver 34 % reduktion i 2020 målet er 40 % 1. Efterlader landbruget og transportsektoren, hvor 20 % målet er vigtigst. 2. Biomasse: 1. Defineret som CO2-neutralt i EU ETS og Kyotoprotokollen 2. Biomasse er ikke bare biomasse 3. Træpiller en udfordring hvis efterspørgsel stiger markant i EU 4. Tidsfaktor 5. Biomasseproduktion >< land use change 6. Biogas kræver tilstrækkelige mængder organisk tilsætning 3. Finansiering 1. PSO og en forsyningssikkerhedsafgift 2. Betyder at el og varme bliver dyrere 3. SMV er og lavindkomstfamilier betaler bilerne slipper 4. Nordsøolien?

28 Hvad gør regeringen? Energiforlig på plads. 6 % residual til landbruget og transporten Non-ETS målet på 20 % det næste store mål på kort sigt Fossilfrihed det væsentligste mål på lang sigt På kort sigt: Natur- og landbrugskommission En klimaplan der omfatter ikke kvote sektorerne En bygningsrenoverings strategi Klimalov i løbet af 2012 sikrer opfølgning

29

30 Hvad betyder Energiaftalen? Hurtig indfasning af VE el og udfasning af kul Stærk fokus på energieffektivisering Ikke kvotesektorerne i spil i klimaplan Vil der til at ske systemændringer? Man kan se på tidligere regimer og se på forandringsdrivere

31 I 70 erne To el producenter: Elkraft og Elsam Kommunale og private varmeværker til at supplere spildvarme fra elproduktion Omstilling fra olie til kul efter 1. energikrise Private oliefyr Simple rammer Begrænset behov for koordinering

32 Slut 70 erne, 80 erne efter 2. oliekrise Målsætning om at blive mere uafhængig af olie og indfase gas på en samfundsøkonomisk optimal måde: To el producenter: Elkraft og Elsam Indførelse af decentral kraftvarme Udbygning af fjernvarmenettet forsynet fra centrale KV værker Udbygning af gasnettet og etablering af naturgasselskaber Kommunale og private varmeværker til at supplere KV og kraftværker Færre private oliefyr Statslig styret planlægning der giver en områdeafgrænsning mellem forsyningsformerne baseret på samfundsøkonomi

33 Midt 0 erne Markedsgørelse: Energinet.dk bliver netejer Konkurrenceudsættelse af energisektoren El-taksterne frigives og fælles nordisk platform etableres. Stadig hvile i sig selv princip for varme Selskaberne opererer som private selskaber Der opstår en vis grad af konkurrence Samlet planlægning nedtones

34 Efter 2020?: Massiv satsning på VE, elektrificering og effektivisering: Elproduktion, primært vind (og sol) Balancen i kraftvarme ændres Energibehovet falder på grund af effektivisering Stort behov for at balancere den fluktuerende VE el Større lokal el og varme produktion (solceller, solvarme, varmepumper, husstandsmøller mv.) Ingen central planlægning behov for strategisk energiplanlægning i hvilket regi? Stærkt behov for koordinering, men har føretrøjen?

35 Efter 2020?: Fjernvarmens rolle i dette regime: Mindre overskudsvarme både fra erhverv og elproduktion Mindre efterspørgsel efter varme pga. renovering og lavenergi byggeri og lokal energiproduktion Stort behov for at balancere den fluktuerende VE produktion og mange aktører der vil gøre det: udveksling med nabolande elbiler brintlagre naturgas, biogas og syntesegas biobrændsler fjernvarmelagre

36 Efter 2020?: Fjernvarmens rolle i smart grid: Fjernvarmen kan blive el aftager via varmepumper, elpatroner Fjernvarmen kan via geotermi, overskudsvarme, varmepumper bidrage til at udjævne fluktuationerne i elproduktion Fjernvarmen kan alene udjævne el forbruget ved at lagre varmen, så elforbruget standses i perioder uden vind og sol Elbiler og brint kan lagre el som el

37 Tak for opmærksomheden

38