Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Transkript

1

2 Hvem er CONCITO?

3 Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen Aarhus Universitet: Professor Mikael Skou Andersen Professor Ellen Margrethe Basse Professor Ole Færgeman Professor Peter Kemp Professor Jørgen E. Olesen Copenhagen Business School: Rektor Per Holten-Andersen Professor Jens Frøslev Christensen Professor Susse Georg Lektor Christian Erik Kampmann GEUS: Professor Jens Christian Refsgaard Syddansk Universitet: Professor Henrik Wenzel Roskilde Universitet: Professor Lise Drewes Nielsen Lektor Per Homann Jespersen Lektor Jacob Rendtorff Danmarks Tekniske Universitet: Centerleder Bjarne W. Olesen Professor Svend Svendsen Professor Thomas Højlund Christensen Programleder Kirsten Halsnæs Seniorforsker Kristian Borch Seniorforsker Henrik Gudmundsson Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen Lektor Susanne Balslev Lektor Jeppe Rich Københavns Universitet Prodekan Birgitte Sloth Professor John R. Porter Professor Peter Nedergaard Professor Svend Christensen Professor Thomas Højrup Professor Øjvind Lidegaard

4 Hvem er CONCITO? Stine Bosse, bestyrelsesformand og -medlem Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, fhv. generalsekretær WWF Henning Christophersen, fhv. næstformand for Europakommission og fhv. udenrigs- og finansminister Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen, PROSA Susanne Krawack, Trekantsområdet DK Tobias Lau, Social Action Torben Melchior, fhv. præsident for højesteret Henrik Nordbrandt, forfatter Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Exergi

5 Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter

6 CONCITO Tilskud fra store almennyttige fonde samt, i mindre grad, konkrete projektmidler og medlemsbidrag. Udgiver rapporter med mulige scenarier

7

8 Udfordring fra Annual Climate Outlook 2011 Der er i 2010 og 2011 frem til valget ikke taget nye konkrete initiativer for at vende udviklingen i transportsektoren. Forligspartierne bag transportaftalen i 2009 synes at have udskudt den aftalte indførelse af kørselsafgifter på persontransport på ubestemt tid. CONCITO forventer samlet kun et svagt fald på 2,5 % i sektorens CO2 udledning frem mod I forhold til persontransporten dækker det svage fald over en positiv udvikling, hvor energieffektiviteten for den enkelte bil vil stige blandt andet som følge af stigende oliepriser, EU nye krav til industrien og den gennemførte nedsættelse af registreringsafgiften for små biler. En del af denne gevinst vil - som hidtil - blive opvejet af en generelt større bilpark, hvor hver bil kører længere med en lavere belægningsprocent og hurtigere fart.

9 Udfordring Til gengæld stiger udledningen fra godstransporten. Et særligt problem udgør den lave registreringsafgift på mange varebiler, der stadig benyttes til persontransport, leasing af firmabiler og de såkaldte papegøje-plader, der gør det lettere at og mere attraktivt at købe tungere biler. Samlet set vurderes det, at disse faktorer sammenholdt med prisudviklingen og den store inerti i transportsektoren fører til, at sektorens samlede effektivitet kun ventes at stige med max. 0,4 % om året, hvilket kun til dels kan opveje den generelle stigning som følge af økonomisk vækst. Når sektorens udledning falder svagt, skyldes det de forventede prisstigninger og en forventet indfasning af elbiler og biobrændstoffer Det går dog ekstremt langsomt med el-bilerne og biobrændsler er bestemt ikke CO2 neutrale.

10 Klimamål EU Mål: 2050: % reduktion 2020: 20 % reduktion i non-ets sektorer i forhold til : 30 % VE 2020: 10 % VE i transportsektoren Nationale mål: 2050: 100 % fossilfri også transport 2035: Energi produktion (el og varme) 100 % fossilfri 2030: Slut med kul 2030: Slut med oliefyr 2020: 50 % el fra vind 2020: 40 % CO2e reduktion sammenlignet med 1990 (nationalt) heraf 35 procentpoints i energisektoren.

11 Regeringsgrundlaget, oktober 2011 Regeringen vil føre en ny transportpolitik med klare målsætninger. Det skal være attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport, det skal være billigere at købe en energirigtig bil og vi skal investere i nye veje og jernbaner, der giver vækst. Et centralt virkemiddel består i at sikre, at der købes biler, der forurener mindre. Der er i særlig grad brug for at begrænse forureningen i byerne, hvor sundhedsskaderne fra forurening er størst. Der er også brug for at begrænse stigningen i biltrafikken ved at få flere til at vælge den kollektive trafik, som er blevet voldsomt fordyret og busdriften er mange steder, også i yderområderne, blevet forringet. Der er ligeledes brug for at få mere gods over på bane og skib.

12 Regeringen vil: Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler. Afgiftsfritagelsen af elbiler forlænges til 2015 Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm. som omfatter infrastruktur mm. Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik. Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber til finansiering af større infrastrukturprojekter. I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet. Regeringen vil fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet.

13 Regeringen vil: Regeringen vil fortsætte arbejdet med udviklingen af forbindelserne mellem Øst og Vestdanmark, herunder fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse. Regeringen vil evaluere om der i forlængelse af strukturreformen kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark. Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavn som et centralt knudepunkt for lufttrafikken og vil analysere muligheden for at tage initiativer der fremmer dette mål mest muligt.

14

15 Hvad vil regeringen ikke? Road pricing det virker ellers og ville kunne laves simpelt Hæve benzin- og dieselprisen (grænsehandel) Tage fat i varebilerne Infrastrukturprojekter hvem tror reelt på det? Hvad med den kollektive trafik? Hvad vil man egentlig - og hvornår? Og for resten: hvordan laver man egentlig en provenuneutral omlægning af registreringsafgiften når en Ford Ka koster kr.?

16 Hvad gør regeringen? Lige nu: Energiforligsforhandlinger Afhængigt af, hvad de giver: residual til landbruget og transporten Non-ETS målet på 20 % det væsentligste mål på kort sigt Fossilfrihed det væsentligste mål på land sigt På kort sigt: Natur- og landbrugskommission Og en transport-strategi. Men hvem skal lave den? Skat? Klima? Transport? Klimalov i løbet af 2012 sikrer opfølgning.

17 Konklusion Fortsat masser af udfordringer 20 % målet i 2020 spøger Fossilfrihed den store udfordring især hvis det også skal være CO2 neutralt Centrale virkemidler som roadpricing og håndtering af varebiler er udeladt Grænser for hvad man kan med registreringsafgiften 2050 målet kræver elektrificering i rigt mål er 2015 rigtigt tænkt for elbiler? Og hvad med banens elektrificering? Hvor kommer milliarderne fra Måske er det ikke så underligt at det er uklart hvem der gør hvad