Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Tema: Klinisk lederskab af patient og borgerforløb Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Akutenheden på Vikærgården

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk og geografisk placering Aarhus Kommune er organiseret i syv geografiske områder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO). Akutenheden er en specialenhed der hører under organisationsenheden Sundhed, der også omfatter Ortopædisk Genoptræningscenter, Aarhus Kommunes Neurocenter, Døgnrehabilitering på Vikærgården, Demens -og Hjernecentrum Aarhus og Folkesundhed Aarhus. Akutenheden har 24 korttidspladser og har adresse i Risskov på Vikærgården i samme bygninger, hvor der også er døgnrehabiliteringsafsnit. Akutenheden retter sig mod borgere, der er bosat i Aarhus Kommune. Borgere, hvis tilstand er karakteriseret ved et komplekst sygdomsbillede, med stort behov for sygepleje og behandling. Borgeren er typisk ramt af multisygdom, nylig tab af funktionsevne eller generel svækkelse der gør, at det ikke er muligt for borgeren at være i eget hjem. Et ophold på Akutenheden varer i gennemsnit 3 uger og er med til at forebygge indlæggelse/genindlæggelse på hospital. Det er kommunens borgerkonsulenter (visitatorer) der vurderer, om en borger er berettiget til et korttidsophold. Henvendelsen kan komme fra borgeren selv, dennes pårørende, hjemmeplejen eller hospitalet, hvor borgeren evt. er indlagt. Det fælles udgangspunkt Kerneopgaven i MSO er at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for borgeren i alle livets faser og fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Lov om social service 1, stk. 2) Til at nå ovenstående, er der lavet en strategi for fremtiden. Strategien angiver, hvilke indsatser der skal til for at nå missionen. Det drejer sig om De fem ledetråde: Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Slip medarbejderne fri Ledelse med vilje Vi er sammen med borgerne. Vi vil anbefale dig at gå ind på ledetrådenes hjemmeside hvor du kan læse mere om de fem ledetråde, læse strategien og gå på opdagelse i hverdagsbilleder af ledetrådene lavet af personale og borgere. Suppler din viden om de overordnede tanker i Sundhed og Omsorgs 2/7

3 kurs mod den kærlige kommune på Til at virkeliggøre Kærlig Kommune er der bl.a. fokus på borgeroplæring og velfærdsteknologiske løsninger. Et andet væsentligt princip for arbejdet med borgerne i MSO er beskrevet i Forløbsmodellen, der bygger på rehabilitering gennem tværfagligt samarbejde. I Forløbsmodellen findes tre forløbstyper: Enkelt forløb hvor formålet er at udvikle borgerens funktionsevne gennem en behandlings-/genoptræningsproces Sammensatte forløb hvor formålet er at udvikle borgerens funktionsevne gennem en rehabiliteringsproces Varigt forløb hvor formålet er, at fastholde borgerens funktionsevne gennem en vedholdende proces Langt de fleste borgere der er indlagt på Akutenheden er i sammensatte forløb. Det vil altid være en sygeplejerske eller en terapeut, der er forløbsansvarlige. Men da det er korttidspladser, har borgerne i princippet to forløbsansvarlige. En under opholdet på Akutenheden og en sygeplejerske fra et af de syv lokalområder, hvor borgeren bor. Der samarbejdes derfor på tværs af kommunen og ikke mindst på tværs af sektorer med de praktiserende læger og sygehusene. Det skal også nævnes at det er muligt for ægtefæller til meget plejekrævende borgere at komme på et aflastningsophold på Akutenheden Som studerende på 3. semester indgår du i afdelingens praksisfællesskaber. Når du arbejder med klinisk lederskab, skal du medtænke de modeller og principper der arbejdes med i MSO og relatere det til den enkelte borgers livssituation. Du indgår i et tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og SOSU-personale. Sammen arbejdes der med, at borgeren oplever et samlet og koordineret forløb, som tager udgangspunkt i borgerens mål og ressourcer ift. at opnå et meningsfuldt hverdagsliv. Heri indgår også at vurdere borgerens behov og relevans for velfærdsteknologiske hjælpemidler. I dette udgangspunkt vil du udvikle og øge forståelsen for det tværprofessionelle samarbejde omkring borgerforløb der bygger på rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. Du får støtte og hjælp af din kliniske vejleder, så du efterhånden kan tage mere ansvar og initiativ til klinisk lederskab. Sygeplejefaglige forhold Borgere på Akutenheden har et stort behov for kontinuerlig observation og handling på ændringer i sygdomstilstanden i døgnets 24 timer, så unødig forværring forebygges hurtigst muligt. Målene for et ophold er: At stabilisere borgers tilstand uden væsentlige funktionsfald At foretage en tværfaglig udredning af borgerens trænings- og udviklingspotentiale At tilbyde borgeren en tværfaglig sundhedsfremmende individuel indsats At inddrage pårørende/netværk som samarbejdspartner med henblik på at øge selvhjulpenhed og livskvalitet for borger og pårørende. 3/7

4 Case 1 Borgeren, som vi her kalder Ahmed, er en 71- årig mand fra Iran, der har fået amputeret venstre femur efter en mislykket knæproteseoperation. Ahmed kan ikke udskrives til eget hjem, da han ved udskrivelsen fra hospitalet sidder i kørestol og endnu ikke har trænet anvendelsen af gangstativ og derefter krykkestokke. Han har postoperative smerter, der behandles med morfin. Der er infektion i cicatricen efter operationen. Han kommer til Akutenheden en uge efter amputationen, med henblik på genoptræning og benprotese. Ahmed har en insulinkrævende diabetes type 2 med et svingende blodsukker. Han har forhøjet blodtryk. Desuden har han prostatahypertrofi, en uspecifik hudlidelse og er obstiperet. Ahmed taler dårligt dansk, men han har et godt og ressourcestærkt netværk. Der afholdes målsætningssamtale 2 dage efter indskrivningen, hvor der laves aftaler med Ahmed og pårørende for opholdet. Målene evalueres løbende. For Ahmed samarbejdes der om at kortlægge behov for smertebehandling og på udtrapning af morfika. Der føres tilsyn med cicatricen, og Ahmed træner anvendelse af gangstativ/ krykkestokke med fysioterapeut. Væske- og kostindtaget kortlægges og tarmfunktionen stabiliseres. Der afholdes også fremtidsmøde med kommunens borgerkonsulent, da Ahmed ønsker at flytte med ægtefællen til en handikapvenlig bolig uden trapper. Case 2: Borgeren er en 74-årig enlig mand. Vi kalder ham Carlo. Carlo har ingen familie eller netværk. Han kommer til Akutenheden efter gentagne fald i eget hjem. Han har ved indskrivelsen en urinvejsinfektion. Af journalen fremgår det at Carlo har en type 2 diabetes; forhøjet blodtryk, iskæmiske læsioner subkordikalt og et ældre infakt kortikalt. Der er mistanke om forsnævring af halspulsåren og rygkanalen henholdsvis kaldet carotisstenose og spinalstenose. Carlo har KAD (kateter á demeure) på grund af urinretension. Desuden behandles han for anæmi. Han har let expressiv afasi. Under opholdet på Akutenheden arbejdes med afklaring af Carlos fremtidige boligform samt med udredning/behandling af smerter i fødder ved mobilisering; kortlæggelse af væske og kostindtag og udredning og afklaring af urinretention. Metoder i klinisk praksis Vi anvender forskellige udredningsmetoder til klinisk vurdering og kvalificering af dataindsamling, eksempelvis: TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) ISBAR - Sikker mundtlig kommunikation om borgerens helbredstilstand (I- Identifikation S- Situation B- Baggrund A- Analyse R-Råd) Tryksårsscreening Ernæringsscreening og BMI VAS-skala til smertevurdering 4/7

5 Vi anvender sygeplejeprocessen til at analysere og fortolke data i de kliniske beslutningsprocesser, (klinisk beslutningstagen) og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Sygeplejefaglige optegnelser. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores elektroniske dokumentationssystem, der har tilknyttet kliniske retningslinjer og PPS (Praktiske Procedurer i Sygepleje). Alle områder i MSO er arbejdsmiljøcertificeret. Det betyder, at der arbejdes målrettet og kontinuerligt med at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Procedurer, politikker og konkrete instruktioner for arbejdsudførelser er beskrevet og findes i vores arbejdsmiljøsystem. Under dit kliniske uddannelsesforløb på 3. semester har du mulighed for at undersøge hvilke initiativer der arbejdes med under kvalitetsudvikling og kvalitetssikring og hvordan disse tiltag kan understøtte dine læreprocesser i klinisk lederskab. 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Hvordan dine mødetider og studiedag er planlagt, fremgår overordnet af velkomstbrevet der bliver uploadet på Praktikportalen ca. 4 uger før du begynder dit praktikforløb. I velkomstbrevet er der også henvisning til litteratur for semestret. I Sundhed og Omsorg har vi etableret tværfaglige studieunits, der er karakteriseret ved mono- og tværprofessionelle praksisfællesskaber for såvel studerende/elever som for kliniske vejledere/praktikvejledere. Hensigten er at skabe basis for at studerende og vejledere lærer om, af og med hinanden i samarbejde med borgeren for at styrke både mono- og tværprofessionelt samarbejde, læring og refleksion bl.a. med peer-learning som metode. På Akutenheden samarbejdes der også med studerende på rehabiliteringsafsnittet, som har til huse i samme bygning som Akutenheden. Til at understøtte din læring benyttes Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Planlægnings- og evalueringssamtaler Vejledning og refleksion Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål ved blandt andet at: Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan samt om at gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende Afholde ugentlige samtaler f.eks. refleksions- vejlednings-, planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler Præsenterer dig for det elektronisk evalueringsskema 5/7

6 Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde Sikre, at du får daglig vejledning og at der er før- under og eftervejledning i konkrete sygeplejesituationer Efter aftale at delegere uddannelsesopgaver til daglig vejleder Samarbejde med de uddannelsesansvarlige og Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Give en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsesperioden Opgive litteratur der er relevant for det kliniske praktikforløb. De øvrige medarbejdere i teamet: Er medansvarlig for din læreproces og for at sikre dig et godt læringsmiljø Giver tilbagemeldinger til dig og din kliniske vejleder Samarbejdsrelationer mellem studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske kliniske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og studerendes selvvalgte litteratur. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester udgør praktikken 12 ECTS. Opgivet litteratur udgør derfor mellem 260 til 600 sider. Det kliniske uddannelsessted opgiver mellem sider og den studerende mellem sider jævnfør følgende retningslinjer: Forudsætningskrav At være studieaktiv er en forudsætning for at du kan deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige at du: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet At du har udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen som godkendes af klinisk vejleder og kommenteres af UC-underviseren, og overholder de aftaler der er beskrevet i den individuelle studieplan Været forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler. Og du til den afsluttende evalueringssamtale medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 6/7

7 Deltager aktivt i sygeplejeopgaver, og bidrager til faglige og tværfaglige fællesskaber, og benytter dig af de rammer og muligheder, der er til rådighed At du har anvendt klinisk beslutningstagen i samspil med borger til systematisk at observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justere sygepleje At du har opsøgt kliniske sygeplejeopgaver og trænet de almindeligste praktiske sygeplejeopgaver og instrumentelle færdigheder flere gange At du har gennemført og fået opfyldt den obligatoriske kliniske studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser. Opgavekriterier kan findes på praktik.via.dk Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov og i stigende grad forholder dig undrende overfor egen og andres praksis, og at du systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer Opgiver selvvalgt litteratur der dokumenteres i Praktikportalen og som godkendes af den kliniske vejleder. Retningslinjer om pensum findes på praktik.via.dk 7/7