Elevtilfredshedsundersøgelse for erhvervsuddannelserne på Esnord 2016

Transkript

1 Elevtilfredshedsundersøgelse for erhvervsuddannelserne på Esnord 216 Juni 217 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød CVR EAN

2 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen Opsummering af resultater Elevtrivsel på EUD på Esnord samlet resultat Elevernes oplevelse af undervisningen Variationer mellem de forskellige uddannelser Benchmarking: Esnord i forhold til andre erhvervsskoler Faglig selvtillid, fagligt niveau og egen indsats Oplevelsen af de faglige krav Trivsel Benchmarking Inventar og fysiske rammer Benchmarking Praktik Læring i praktik og på skole Benchmarking Skolens IT Metode...25 Bilag 1 - Svarprocenter...27 Side 2 af 28

3 1. Om undersøgelsen I denne rapport opsummeres resultatet af den lovpligtige elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) fra 216 på Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord). EUD-bekendtgørelsen pålægger erhvervsskolerne hvert år at lave en selvevaluering af skolens uddannelser og undervisning. Dette sker bl.a. ved den årlige undersøgelse af elevtilfredshed, hvor eleverne besvarer et spørgeskema udmeldt fra undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen fastslår, at der på denne baggrund skal udarbejdes en opfølgningsplan for hele skolen, og at denne skal offentliggøres på hjemmesiden. På Esnord blev elevtilfredshedsundersøgelsen (ETU) for 216 gennemført i oktober-november 216, og data blev præsenteret for lærere og uddannelsesledere på skolens uddannelser i foråret 217. På den baggrund blev der på hver uddannelse udarbejdet opfølgningsplaner, som fokuserede på, hvordan man vil fastholde de ting, som fungerer godt, og arbejde for at forbedre de forhold, hvor undersøgelsen viste muligheder for forbedringer. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever. Spørgeskemaet bestod af den fra ministeriet udmeldte spørgeramme samt en række spørgsmål om uddannelsestilknytning (af hensyn til kvalitetskontrol) og om skolens IT, som blev tilføjet af Esnord. Ministeriets spørgeramme omhandlede følgende hovedtemaer: undervisningen og læringsmiljøet, elevernes læringsadfærd, elevtrivsel, de fysiske rammer for undervisningen, elevernes oplevelse af praktikken og samspillet mellem skole og praktiksted. Rapporten præsenterer resultatet af ETU 216 på skoleniveau med specielt fokus der, hvor enkelte uddannelser afviger i større grad fra gennemsnittet både i positiv og negativ retning. Der benchmarkes desuden med data fra udvalgte erhvervsskoler, som anvender samme dataleverandør som Esnord (@ventures), og med et større antal skoler, der har indberettet data til STIL. Alle uddannelsesområder har drøftet deres egne resultater og på baggrund heraf udarbejdet opfølgningsplaner. Opfølgningsplanerne offentliggøres på på de enkelte uddannelsers undersider. 2. Opsummering af resultater Elevtilfredshedsundersøgelsen for 216 er gennemført ved anvendelse af en anden dataindsamlingsmetode og et andet IT-system til både indsamling og bearbejdning af data end i 215. Årsagen til skiftet i både metode og ITleverandør var forskellige kvalitetsproblemer i 215, som bl.a. betød, at svarprocenten var meget lav, og der var desuden elever, hvis uddannelsestilhørsforhold blev identificeret forkert, hvilket betød, at undersøgelsens konklusioner på visse områder var tvivlsomme. På baggrund af dette besluttede skolens ledelse at skifte system. Med det nye system er ovennævnte problemstillinger løst, og der er ikke fundet fejl i data, ligesom den samlede svarprocent er væsentlig højere end i 215, nemlig 76 % i modsætning til ca. 5 %, hvilket er tilfredsstillende. En oversigt over svarprocenten på de enkelte uddannelser kan ses i bilag 1. Overordnet set er der ikke den store forskel på resultatet fra 215 til 216. Eleverne er stadig overvejende tilfredse med undervisningen. En indsatsanalyse viser, at skolen kan forbedre elevtrivslen, hvis lærerne bliver bedre til at opstille klare mål for, hvad eleverne skal lære, og hvis de bliver bedre til at give tilbagemeldinger på elevernes indsats, men analysen viser også, at mange er tilfredse med disse punkter. En benchmarking med andre EUD-skoler viser, at Esnord ligger under landsgennemsnittet på disse punkter, men ikke alarmerende lavt. Lokalt er der forskydninger. Ved ETU 215 skilte redder- og VVS-uddannelserne sig ud ved mange kritiske svar. Mange negative svar ses ikke længere hos redderne, men genfindes i mindre grad på VVS-uddannelsens grundforløb 2 (GF2). Det går også igen, at eleverne på grundforløb 1 (GF1) er mindre positive end gennemsnitseleverne på Esnord. Esnords elever har en høj faglig selvtillid. De tror på sig selv og deres egne evner for det fag, de har valgt, og der er en tendens til, at selvtilliden stiger, når eleverne er kommet længere i deres uddannelse. Generelt er eleverne også tilfredse med de faglige krav, der stilles til dem. Ca. ¾ af eleverne synes, kravene er passende lidt flere på grundforløbene (GF) end på hovedforløbene (HF). Antallet af elever, der synes kravene er for små, er nogenlunde lige så stort som andelen, der mener, kravene er for store. Side 3 af 28

4 På langt de fleste af de uddannelser hvor Esnord har både grundforløb og hovedforløber det store flertal tilfreds med de faglige krav. Dog skiller de maritime håndværksfag sig ud ved at have ganske mange elever, der synes, der stilles for små krav. På GF2 er der mange fra auto-, VVS-, gastronom- og teknisk design-uddannelserne, der synes, kravene er for små, mens der på murer-og metaluddannelserne i Frederiksværk er et stort mindretal, der synes, kravene er for store. På GF1 synes især eleverne på fagretningen Benzin og spænding i 3D, at kravene er for store. Eleverne på Esnord trives godt. Faktisk viser benchmarkingen, at eleverne på Esnord er blandt de mest tilfredse erhvervsskoleelever i Danmark. Trivslen er dog mindre på GF1 og på de merkantile uddannelser end på resten af skolens uddannelser. De fysiske rammer får igen i 216 en del kritik især på adresserne Milnersvej og Rasmus Knudsens Vej. Esnord ligger også lavt for så vidt angår tilfredsheden med de fysiske rammer i benchmarking-analyserne. Generelt er Esnords elever tilfredse med deres praktik både med skolens forberedelse af praktikken og med det, der foregår i selve praktikken. Undersøgelsen viser dog også, at man kunne øge elevernes trivsel yderligere, hvis skolen blev bedre til at forberede eleverne på praktikken og især, hvis eleverne i højere grad følte, de kunne bruge skolelærdommen i praktikken. Undersøgelsen rummer også et mål for skolens støtte til at finde en praktikplads. Målet er lidt usikkert, da spørgsmålet rummer en risiko for fejltolkning af elevernes svar. En sandsynlig tolkning indikerer imidlertid, at Esnord kunne øge elevtilfredsheden, hvis støtten til søgning af praktikplads blev bedre. Der er i foråret 217 blevet gennemført præsentationer og drøftelser af afdelingsresultater med ledere og medarbejdere, og på de fleste områder har dette resulteret i udarbejdelsen af afdelingsbestemte indsatsområder. 3. Elevtrivsel på EUD på Esnord samlet resultat ETU 216 bestod af en række hovedtemaer: 1) Læringsmiljø, som omhandlede elevernes oplevelse af lærernes undervisning i bred forstand, herunder forberedelse, faglig støtte, pædagogisk formidling, feedback og respekt for den enkelte elev, 2) Fagligt niveau og egen indsats, som omhandlende elevernes forberedelse, motivation, koncentration og deltagelse, 3) Velbefindende, dvs. elevernes personlige og sociale trivsel, 4) Fysiske rammer, dvs. skolens indretning, udseende, rengøring, lokaler og udstyr og 5) Praktik, som omhandlede elevernes oplevelse af praktikken og den støtte, skolen leverer. I det følgende gennemgås elevers svar på spørgsmålene struktureret efter ovennævnte temaer. Hovedvægten er lagt på det samlede billede. Variationer bliver fremhævet, når resultaterne for de enkelte uddannelser afviger herfra. Resultaterne fra de enkelte uddannelser kan ses i de tilgængelige data fra undersøgelsen og i evalueringen af opfølgningsplanerne fra ETU 215. Selvom svarprocenten i dette års ETU var væsentlig højere end i 215, er antallet af elevbesvarelser på nogle af uddannelserne ganske lavt. På 6 uddannelser er der således 1 eller færre elever, der har svaret (elever på metaluddannelserne i Frederiksværk, snedkerelever på GF2 (4) og HF, murerelever, bager-/konditorelever og bådebyggerelever på GF2), og på andre uddannelser er antallet ikke meget højere end dette. Den lave svarprocent fra disse uddannelser gør, at man skal være varsom med at tillægge en positiv eller negativ tendens for stor vægt når antallet af svar er så lavt, er svarfordelingerne meget følsomme for tilfældigheder eller forhold, som er eksterne i forhold til undervisningen Elevernes oplevelse af undervisningen Elevernes oplevelse af lærernes indsats blev undersøgt med spørgsmålene: Hvor ofte syntes du at? a) Lærerne er godt forberedte, b) Lærerne overholder aftaler, c) Lærerne giver mig ansvar, d) Lærerne respekterer mig, e) Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det, f) Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats, g) Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære og h) Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem. Eleverne kunne svare altid, ofte, sjældent, aldrig eller ved ikke. Hvis eleven valgte at svare ved ikke eller ikke at svare, blev spørgsmålet registreret som ikke besvaret. Side 4 af 28

5 Generelt synes Esnords elever godt om lærernes indsats. På langt de fleste spørgsmål svarer mere end 8 % altid eller ofte til, at lærerne er godt forberedte, overholder aftaler, giver ansvar og faglig hjælp, opstiller klare mål, er gode til at forklare tingene og respekterer eleverne. I de fleste tilfælde falder lidt flere af de positive svar på ofte end på altid. Kun ganske få elever bruger kategorien aldrig Figur 3.1 Lærernes indsats Aldrig Sjældent Altid Ofte Et enkelt spørgsmål skiller sig negativt ud. På spørgsmålet Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats, svarer kun 26 % af GF2-eleverne altid og 44 % ofte altså i alt 7 %, men væsentligt færre positive svar end på de øvrige spørgsmål. Det ser lidt bedre ud på HF. Her svarer 35 % altid og 43 % ofte til, at lærerne er gode til at give tilbagemeldinger, hvilket er bedre end på grundforløbet, men stadig er færre positive svar end på de øvrige spørgsmål. Analysesystemet giver mulighed for at lave indsatsrapporter, som ser på sammenhængen mellem elevernes svar og deres vurdering af hvor væsentlig et bestemt parameter er for dem. Herudfra antages det, at man kan vurdere, hvor man vil få mest ud af at skabe forbedringer. Eller med andre ord: hvis målet er at øge elevernes generelle trivsel, hvilke af de forhold, der spørges til, skal man så satse på at forbedre? Nedenstående figur er en indsatsrapport for ETU-målene på lærernes indsats på GF2-uddannelserne på Esnord. Diagrammet viser, at man ikke nødvendigvis skal satse på at forbedre lærernes tilbagemeldinger, selv om tilbagemeldinger er det mål, der scorer lavest. Modellen indikerer, at man vil få mere ud af at forbedre målene for at holde aftaler og for formidling (at forklare tingene) de to mål i feltet prioriter. Side 5 af 28

6 1. Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats Bedømmelse: 66; betydning: Lærerne er godt forberedte Bedømmelse: 72; betydning: Lærerne overholder aftaler Bedømmelse: 72; betydning: Lærerne giver mig ansvar Bedømmelse: 71; betydning: Lærerne respekterer mig Bedømmelse: 8; betydning:.7 6. Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det Bedømmelse: 78; betydning: Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære Bedømmelse: 73; betydning: Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem Bedømmelse: 68; betydning:.72 Figur 3.2 Indsatsrapport GF lærere På diagrammets lodrette akse aflæses et mål for den samlede tilfredshed. Her ligger målet for tilbagemeldinger klart lavest, efterfulgt af målet for lærernes evne til at forklare fagets indhold på en forståelig måde. På den vandrette akse aflæses, hvilken betydning målet har for elevernes trivsel. Feltet tilpas udtrykker, at eleverne er tilfredse med det undersøgte område, men også at de tillægger det mindre betydning. Her vil man altså få mindst ud af at lave en forbedringsindsats. Feltet fasthold indikerer, at dette er vigtigt, men også at det er godt eller godt nok. Feltet vurder indikerer, at målet er relativt dårligt, men også at undersøgelsen peger på, det har mindre betydning for elevernes tilfredshed. Her bør man således overveje, om der er tale om et vigtigt forhold ud fra andre kriterier for eksempel læringsmæssige og lade udfaldet af denne overvejelse styre, om man vil lave en indsats her. Feltet prioriter indikerer, at forholdet scorer lavt, og at det har betydning for elevernes tilfredshed, hvorfor man med fordel kan lave en indsats her, hvis målet er at øge elevernes tilfredshed. Figur 3.2 viser, at lærernes hjælpsomhed (punkt 6 i figuren) er vigtig for elevernes trivsel, men også at Esnords elever gennemgående oplever, at lærerne er hjælpsomme. De føler sig også respekterede, men det har ifølge figuren ikke samme betydning for elevernes trivsel. Der er ikke lige så mange, der oplever, at lærerne giver dem ansvar, men det er heller ikke et punkt, som har stor betydning for elevernes trivsel. Lærernes forberedelse og evne til at give tilbagemeldinger betyder mere, men selv om der især er mange, som mener, lærerne er mindre gode til at give tilbagemeldinger, er lærernes evne til at forklare tingene og deres ordholdenhed mht. aftaler vigtigere, hvorfor man bør satse mere på at skabe forbedringer her, hvis målet er at øge elevernes trivsel. Bemærk her, at modellens formål er at pege på ting, der kan øge elevernes trivsel ud fra en antagelse om, at sammenhængen mellem elevernes måde at svare på siger noget om et emnes væsentlighed. Modellen postulerer ikke at give et objektivt sandt mål for, hvad der skaber trivsel, men er ment som en indikation af mulige sammenhænge, og den peger slet ikke på, om forholdene er væsentlige for elevernes læring eller ej. Nedenfor, i figur 3.3, ses indsatsrapporten for hovedforløbsholdene på Esnord. Det ses, at en del af resultatet er identisk med indsatsanalysen af grundforløbet. Lærernes hjælpsomhed er vigtig for trivslen, og den vurderes godt. Respekten er mindre betydningsfuld, men vurderes også positivt. Ansvar vurderes mindre væsentligt, og i lighed med grundforløbets elever synes hovedforløbseleverne ikke, de får så meget ansvar. Analysen peger også på, at trivslen på hovedforløbet ville stige, hvis lærerne blev bedre til at forklare tingene, så eleverne forstod dem. Side 6 af 28

7 Lærernes evne til at overholde aftaler og graden af forberedelse scorer også blandt hovedforløbseleverne, lavere end mange af de øvrige punkter men modellen indikerer også, at det har fået mindre betydning. Til gengæld ser lærernes evne til at give tilbagemeldinger på indsatsen ud til at være blevet vigtigere. Generelt peger indsatsrapporten for samtlige HF-elever på Esnord således på, at man kunne øge elevtilfredsheden, hvis lærerne formår at forbedre elevernes oplevelse af, at de får tilbagemeldinger på deres indsats, og giver dem en klarere fornemmelse af, hvad målsætningen med undervisningen er, samt hvis lærerne blev bedre til at formidle fagenes indhold. Læg mærke til, at den vandrette adskillelse af de fire felter ligger højere i diagrammet for GF-uddannelserne end for HF. Modellen er dynamisk i den forstand, at den er lavet ud fra en antagelse om, at man altid kan lave en indsats for at skabe forbedringer, uanset hvor godt noget er, men også at der er større effekt af en indsats nogle steder end andre. Hvis svarene fra eleverne er mere positive (som man kan se af figurerne 3.2 og 3.3, er dette netop tilfældet med HF i forhold til GF), rykker den vandrette streg opad, således at områder, der måske ville have været i feltet fasthold, nu er i feltet prioriter. For eksempel ville spørgsmålet om klare mål have været i feltet fasthold, hvis den vandrette skillelinje havde ligget ved 72,5, sådan som det er tilfældet i indsatsdiagrammet for GF og ikke ved ca. 76, som det er tilfældet i diagrammet for HF. Således giver en sammenregning af lærernes evne til at give tilbagemeldinger på elevernes indsats 66, når man kigger isoleret på grundforløbselevernes svar, mens hovedforløbselevernes svar resulterer i en samlet bedømmelse på værdien 71. Målet er altså blevet bedre, men da alle svar generelt ligger bedre hos hovedforløbseleverne, rykker målet alligevel ind i feltet prioriter. Figur 3.3 Indsatsrapport lærerne HF 1. Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære Bedømmelse: 74; betydning: Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem Bedømmelse: 73; betydning:.8 3. Lærerne er godt forberedte Bedømmelse: 73; betydning: Lærerne overholder aftaler Bedømmelse: 75; betydning: Lærerne giver mig ansvar Bedømmelse: 77; betydning: Lærerne respekterer mig Bedømmelse: 84; betydning: Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det Bedømmelse: 79; betydning: Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats Bedømmelse: 71; betydning: Variationer mellem de forskellige uddannelser På hovedforløbet skiller murer- og bådebyggeruddannelserne sig positivt ud. Bortset fra lærernes tilbagemeldinger og evne til at opstille klare mål, svarer bådebyggereleverne stort set kun positivt på lærernes indsats. Men en tredjedel mener dog, at lærerne sjældent eller aldrig giver tilbagemeldinger, og næsten halvdelen (43 %) mener, de sjældent opstiller klare mål for undervisningen. Af de 17 murerelever på hovedforløbet, som har svaret på undersøgelsen, sætter meget få kryds i negative svarmuligheder angående lærernes forberedelse, respektfuldhed, uddelegering af an- Side 7 af 28

8 svar, faglige hjælp og evne til at forklare faget. Faktisk kun en enkelt eller to. Lidt flere er dog kritiske over for lærernes tilbagemeldinger på elevernes arbejde og deres oplysning om målene for uddannelsen. Også de 47 redderelever på GF2, der har deltaget i undersøgelsen, svarer mere positivt end gennemsnittet. Det største antal kritiske svar er på spørgsmålet om lærernes tilbagemeldinger på indsatsen, hvor 2 % har sat kryds i sjældent. Der er ingen markeringer i feltet aldrig, og det næststørste antal kritiske svar er 12 % sjældent på spørgsmålet om, hvorvidt lærerne giver ansvar til eleverne. De 8 GF2-murerelever, som har besvaret spørgeskemaet, er til gengæld noget mere kritiske. Her mener mere end halvdelen, at lærerne er dårligt forberedte, og at de er dårlige til at holde aftaler. Halvdelen synes også, lærerne er dårlige til at give en tilbagemelding på elevernes indsats. De fleste synes dog, at lærerne er gode til at forklare faget, så eleverne kan forstå det, og til at opstille klare mål for undervisningen. Omkring ¼ af de 14 elever på VVS-grundforløbsuddannelsen, der har svaret på undersøgelsen, mener, at lærerne sjældent er godt forberedte eller gode til at give tilbagemeldinger på elevernes indsats, men der er ingen, der kritiserer lærernes hjælpsomhed, evne til at gøre rede for fagets elementer, lærernes respektfuldhed eller tildeling af ansvar, og kun en enkelt mener, lærerne sjældent overholder aftaler eller opstiller klare mål for undervisningen. 2/3 mener, ærerne altid opstiller klare mål for undervisningen. Der er ganske få elever både på GF1- og GF2-metaluddannelserne i Frederiksværk, hvilket gør svarene meget følsomme over for tilfældigheder. Alligevel kan det bemærkes, at elevernes svar her er meget positive. Kun en enkelt af de 4 elever, der har besvaret undersøgelsen på GF1, anvender kategorien sjældent på spørgsmålet om, hvorvidt lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på elevernes indsats. Mellem halvdelen og 2/3 af de 6 GF2-elever, som har svaret på, bruger kategorien altid til besvarelse af de forskellige spørgsmål om, hvorvidt lærerne er forberedte, respektfulde, giver ansvar og hjælper, når der er brug for det, etc. Kun på spørgsmålene om det at få tilbagemeldinger på sit arbejde, lærernes evne til at forklare tingene, så de kan forstås, og om eleverne får ansvar, svarer en enkelt elev sjældent (ikke nødvendigvis den samme elev). Også på en del af Esnords GF1-uddannelser er svarene lidt mere kritiske end Esnords gennemsnit. Over halvdelen af de omkring 4 elever, der har deltaget i undersøgelsen på Benzin og spænding i 3D (POA), mener, at lærerne sjældent eller aldrig er gode til at give tilbagemeldinger på elevernes indsats. 1/3 mener, lærerne sjældent forklarer tingene, så man forstår dem, og lidt færre, at lærerne opstiller klare mål for, hvad eleverne skal lære. Bemærk dog, at det i de fleste tilfælde stadig er omkring 2/3, der vælger svarkategorien ofte eller altid dog i de fleste tilfælde ofte. På Fremtidens byggeri i Helsingør mener godt 1/3 af de 13 elever, der har svaret, at lærerne sjældent er gode til at give en tilbagemelding på elevernes indsats, og et tilsvarende antal mener, at lærerne sjældent eller aldrig giver ansvar eller er gode til at overholde aftaler. Blandt de 14 elever, som har deltaget i undersøgelsen på Bæredygtig teknologi på Milnersvej, rettes kritikken især imod lærernes evne til at forklare tingene, så eleverne forstår det næsten halvdelen mener, at lærerne sjældent eller aldrig gør det. Lidt mindre end 1/3 mener, de sjældent eller aldrig opstiller klare mål eller er gode til at give tilbagemeldinger på elevernes indsats. På Fremtidens byggeri på Milnersvej mener 1/3, at lærerne sjældent eller aldrig er gode til at give tilbagemeldinger, og ca. ¼ mener, at de sjældent eller aldrig er gode til at forklare tingene, så eleverne forstår dem Benchmarking: Esnord i forhold til andre erhvervsskoler I lighed med sidste år har vi sammenlignet resultaterne fra Esnord med resultaterne fra andre erhvervsskoler. Sammenligningen er både sket i forhold til de skoler, som anvender den samme udbyder af IT til elevtrivselsundersøgelser som Esnord, og med data hentet fra Styrelsen for It og Lærings datavarehus. Det første har den fordel, at vi kan sammenligne svarene, som de er afgivet af eleverne, mens svarene fra Datavarehuset er aggregerede som et enkelt mål på hvert spørgsmål. Til gengæld giver Datavarehuset en mulighed for at sammenligne med samtlige erhvervsskoler i Danmark, og man undgår dermed den risiko for et skævt billede, som kan skabes, når der er tale om en sammenligning med en gruppe ikke-tilfældigt udvalgte skoler. Der sammenlignes dog ikke med alle erhvervsskoler. Specialiserede skoler som for eksempel landbrugsskoler, skoler med fokus alene på sundheds- og omsorgsuddannelser og skoler med alene en uddannelse er således udeladt. De skoler, der sammenlignes med, er udvalgt ud fra et kriterie om sammenlignelighed med Esnord. Der er således i begge tilfælde tale om erhvervsskoler, som har en bred vifte af især tekniske håndværksfag og håndværksfag inden for er- Side 8 af 28

9 næringsområdet. er disse, foruden Esnord, Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten, Tech College Aalborg, Teknisk Skole Silkeborg, Tradium i Randers og Viden Djurs i Grenaa. Blandt skolerne i Datavarehuset benchmarker vi herudover med Skive TS, Hansenberg (Kolding), Mercantec (Viborg), Herningsholm, CELF (Nykøbing F. og Nakskov), Zealand Business College (Ringsted), Syddansk Erhvervsskole (Odense og Vejle), Svendborg Erhvervsskole, EUC Syd (bl.a. Sønderborg), EUC Nord, EUC Norvest, EUC Lillebælt (Fredericia), EUC Sjælland (bl.a. Næstved), EUC Nordvest, Aarhus TECH, Campus Bornholm (Rønne), Rybners (Esbjerg) og TEC (nu NEXT, bl.a. Frederiksberg). Styrelsen for It og Lærings datavarehus har en samlet indikator for læringsmiljø. Den bygger på de otte spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af lærernes forberedelse, faglig støtte, evne til at formidle og give feedback samt respekt for den enkelte elev. Målt på skolens kerneydelse, læringsmiljøet, ligger Esnord en smule under gennemsnittet. Men variationen er ikke stor mellem de tekniske skoler. Landsgennemsnittet er 4,, den bedste skole (Viden Djurs) ligger på 4,22, den dårligste (Bornholm) på 3,79 og Esnord på 3,91. Figur 3.4 Indikator for læringsmiljø, gennemsnit pr. institution Viden Djurs Skive Tekniske Skole Hansenberg Mercantec Herningsholm Erhvervsskole Erhvervsskolerne Aars CELF - Center for erhv.rettede udd. Zealand Business College Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Landsgennemsnit EUC Syd TECHcollege EUC Nordvest Selandia - CEU Teknisk Skole Silkeborg EUC Nord Rybners Roskilde Tekniske Skole ERHVERVSSKOLEN NORDSJÆLLAND EUC Lillebælt EUC Sjælland EUC Nordvestsjælland Tradium NEXT uddannelse København Aarhus TECH Campus Bornholm Svendborg Erhvervsskole TEC, Technical Education Copenhagen 4,22 4,12 4,1 4,6 4,4 4,3 4,2 4,1 3,99 3,98 3,97 3,97 3,97 3,97 3,96 3,94 3,94 3,94 3,91 3,91 3,9 3,88 3,86 3,84 3,84 3,8 3,79 3,79 2 2,5 3 3,5 4 4,5 Når vi alene benchmarker med de skoler, som også ser man et lignende billede. På de fleste punkter ligger Esnord tæt på eller meget tæt på gennemsnittet. Men i enkelte tilfælde ligger Esnord en smule dårligere. Således svarer 7 % af Esnords GF2-elever altid eller ofte, og 3 % sjældent eller aldrig på spørgsmålet om lærernes evne til at melde tilbage på indsatsen. Blandt gennemsnittet af GF2-eleverne på de 6 tekniske erhvervsskoler, der er der 73 %, som svarer altid eller ofte, mens 26 % svarer sjældent eller aldrig. På spørgsmålet om lærernes forberedelse svarer 88 % af Esnord-eleverne altid eller ofte, mens 12 % svarer sjældent eller er 92 % altid eller ofte, og 8 % sjældent eller aldrig. Blandt hovedforløbseleverne øges forskellen mellem Esnord og de øvrige skoler, trods det forhold at Esnords hovedforløbelever er mere positive end grundforløbseleverne.. Heraf kan man altså slutte, at den stigning i tilfredsheden, man ser blandt skolens elever på hovedforløbet, må være større på de øvrige skoler, der Men på spørgsmålet om evnen til at give faglig hjælp må man dog sige, at forskellen mellem Esnord og gennemsnittet GF2-elever er ubetydelig og måske ikke statistisk signifikant. Side 9 af 28

10 Tabel 3.1: lærerindsats Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats Altid Ofte Sjældent Aldrig Erhvervsskolen Nordsjælland Lærerne er godt forberedte Altid Ofte Sjældent Aldrig Erhvervsskolen Nordsjælland Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det Altid Ofte Sjældent Aldrig Erhvervsskolen Nordsjælland Ved ETU 215 fandt vi et lignende resultat. Esnord lå dengang samlet under gennemsnittet for erhvervsskoler hvad angår elevernes oplevelse af lærerne på områderne: lærernes forberedelse, pædagogisk didaktisk niveau og evnen til at give faglig hjælp Faglig selvtillid, fagligt niveau og egen indsats Spørgsmålene i elevtrivselsundersøgelsen søger at indkredse elevernes faglige selvtillid ved to spørgsmål. Dels spørges der til elevens relative placering på holdet med spørgsmålet "Hvordan klarer du dig fagligt i klassen/på holdet?, hvortil eleverne kunne svare Jeg er en af de bedste, Jeg er lidt over middel, Jeg er lidt under middel eller Jeg er en af de dårligste. Desuden blev eleverne spurgt, om de var enige i, at de klarede sig godt i skolen. De kunne her svare Helt enig, Delvist enig, Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig eller Ved ikke. I det sidste tilfælde blev spørgsmålet registreret som ikke besvaret. Der er ikke den store forskel i, hvordan eleverne vurderer sig selv og deres faglige formåen på grund- og hovedforløbet. Generelt har Esnords elever en rimelig god selvtillid. 6 % mener, de ligger lidt over middel, 2 % mener, at de er blandt de bedste, og kun omkring 1 % mener, de er blandt de dårligste. Mere end 8 % er enten helt eller delvist enige i, at de klarer sig godt, og i at de som regel kan klare det, de sætter sig for. Langt de fleste har også en stor lyst til at lære nyt næsten 6 % er helt og ca. 3 % delvist enige i, at de godt kan lide at lære nye ting. I undersøgelsen indgik en række spørgsmål om elevernes opfattelse af deres læringsadfærd. De blev bl.a. spurgt, om de er pålidelige, når det kommer til skolearbejde, om de er vedholdende, om de er koncentrerede mht. arbejdsopgaverne, om de let distraheres, og om de kan lide at lære nye ting. De fleste af Esnords elever har en overvejende positiv vurdering af deres egen læringsadfærd. Der ses en lille forbedring af elevernes opfattelse af egen adfærd og holdning til uddannelsen på de fleste punkter, når de kommer på hovedforløbet. Antallet af elever, som er helt eller delvist enige i, at de er pålidelige, stiger således en anelse, fra 83 % til 86 %, og flere bliver helt enige. Antallet af elever, som er enige, stiger fra 38 % til 47 %, mens de delvist enige falder fra 45 % til 39 %. Tilsvarende stiger antallet af elever, som er enige i, at de er koncentreret om skolearbejdet, fra 55,5 % til 62,5 %, og antallet, som er helt enige, stiger fra 33 % til 41 %. Side 1 af 28

11 Figur 3.5 Elevadfærd Helt uenig Delvis uenig Helt enig Billedet er det samme for elevernes forberedelse og aktivitet. Antallet af elever, som er helt enige i, at de er forberedte til timerne, stiger fra 35 % til 44 % fra grund- til hovedforløb. Antallet, som er delvist enige, falder fra 45 % til 4 %, og antallet, som svarer hverken eller til, at de er uenige, falder fra 21 % til 16 %. Antallet af elever, som er helt enige i, at de er aktive i timerne, stiger fra 42 % til 57 %, mens antallet, der er delvist enig, falder fra 42 % til 34 %. Antallet, som svarer, at de hverken er uenige eller enige, eller som er helt eller delvist uenige, falder fra 16 % til 8 %. Eleverne bliver også spurgt, om de let bliver distraheret og har svært ved at høre efter. Her er svarfordelingen noget mere spredt, hvilket kan være en indikation på, at eleverne har ladet sig distrahere af, at svarlogikken er omvendt man skal her erklære sig uenig for at komme ud på den gode side blandt de, som ikke lader sig distrahere. Denne modsatrettede svarlogik kan have ført til forkerte svar, hvorfor man skal være forsigtig med, hvordan man tolker svarene Oplevelsen af de faglige krav Eleverne bliver også spurgt om, hvordan de oplever de faglige krav på Esnord. Spørgsmålet, som rummer svarmulighederne for store, tilpas og for små, giver eleverne mulighed for at give udtryk for, om de finder undervisningen for svær, eller om de måske keder sig, fordi det er for let. Generelt synes lærerne på Esnord at have ramt et niveau, som eleverne er tilfredse med, både på grundforløbene og på hovedforløbet. Tæt på 4 ud af 5 elever synes, niveauet er tilpas. Lidt flere grund- end hovedforløbselever synes, der bliver stillet for store krav (11 % overfor 9 %), mens lidt flere hoved- end grundforløbselever synes, kravene er for små (15 % overfor 11 % på grundforløbet). Side 11 af 28

12 Figur 3.6 De faglige krav på skolen For store GF For store HF Tilpas GF Tilpas HF For små GF For små HF Elevernes tilfredshed med det faglige niveau er dog ganske ujævnt fordelt på Esnords uddannelser. På GF1 ser det ud til, at lærerne har ramt rigtigt på de fleste af skolens uddannelser. På det merkantile GF1 synes 91 % af eleverne, at niveauet er tilpas, mens procenten på GF1 forløbene på Milnersvej ligger mellem 88 % og 79 %. Elevtrivselsundersøgelsen fra 215 viste, at 16 % af GF1-eleverne dengang følte, at de faglige krav var for små. Derfor vedtog skolen at fokusere på undervisningsdifferentiering på alle uddannelser. Det blev bl.a. vedtaget at indføre Praxis Online på GF1. Indsatsen synes således at have virket de fleste steder på GF1. Ikke alle steder er balancen dog så god. På Grundforløbet Fremtidens byggeri og miljø i Helsingør er der et stort mindretal på 19 % af eleverne, som synes, at de faglige krav, der stilles, er for små, mens 8 % mener, de er for store. Omvendt er der tilsyneladende en ganske stor gruppe elever på grundforløbet Benzin og spænding i 3D på POA, der har det svært. Her svarer 28 % af eleverne, at de faglige krav er for store, mens kun 5 % finder dem for små. I Frederiksværk var der i alt 5 elever på GF1, hvoraf kun tre svarede i hver sin kategori. Grundforløb Figur 3.7 Fagligt niveau GF1 For store Tilpas For små Side 12 af 28

13 Snedker GF2 Merkantil GF2 kun EUX Redder GF2 Ernæring GF2 Bager/Konditor GF2 Tømrer GF2 EL GF2 INOP GF2 TD GF2 Maler GF2 Gastro GF2 Merkantil GF2 Maritim GF2 VVS GF2 AUTO GF2 Industritekniker og Murer GF2 Grundforløb 2 På grundforløb 2 er spredningen mellem elevernes vurdering af de faglige krav noget større. På snedkergrundforløbet, hvor 7 har svaret, og på det merkantile EUX grundforløb, hvor 14 har svaret, synes alle elever, at de faglige krav er tilpas. Også blandt de 47 elever, der har svaret på reddernes grundforløb 2, er tilfredsheden med niveauet meget høj her svarer kun 2 %, at de faglige krav er for store, og 8 % mener, at de er for små Figur 3.8 Fagligt niveau GF2 For store Tilpas For små Imidlertid synes et relativt stort mindretal på en del uddannelser, at de faglige krav er for små. På mange af uddannelserne udgør en høj svarprocent dog ganske få elever således svarer de 18 % af ernæringsassistenterne, som mener, niveauet er for lavt, kun til 2 ud af de 12 elever på GF2, som har svaret, ligesom de 25 % teknisk designerelever, der synes, kravene er lave, svarer til 2 af de 9 elever på uddannelsen, som har svaret. På andre uddannelser er antallet af svar ikke så lavt. Således udgør de 26 % af autoeleverne, der synes, de faglige krav er for små, 7 af de 27 elever, som har svaret. Relativt få elever svarer, at kravene er for store. To steder er det imidlertid en betydelig del. På mureruddannelsen er det over ¼. Men også her er antallet af elever, der har svaret, lavt. 8 har besvaret undersøgelsen, og en af disse har ikke besvaret spørgsmålet om det faglige niveau. Tilsvarende har 5 af 6 mulige elever på Esnords metaluddannelser i Frederiksværk industritekniker og smed svaret. 2 af disse mener, at kravene er for store, de 3 øvrige, at de er tilpas. Hovedforløbet Også på hovedforløbene mener eleverne generelt, at de faglige krav er tilpas. Samtlige 13 gastronomelever mener således, at niveauet er tilpas, mens de tilsvarende tal for uddannelserne automekaniker, tømrer, elektriker, ernæringsassistent og murer alle ligger på 8 % eller højere. Måske er der en udfordring hos malerne, hvor 3 ud af 15 elever har svaret, at de faglige krav er for store, og 2 ud af 15, at de er for små. På den maritime uddannelse synes udfordringen at være at stimulere de 9 ud af 14 svarende elever, som synes, kravene er for små. Side 13 af 28

14 12 Figur 3.9 Fagligt niveau HF For store Tilpas For små 3.3. Trivsel Trivsel og motivation søges målt ved spørgsmålene Hvor enig eller uenig er du i, at a) Jeg er motiveret for undervisningen, b) Jeg trives på skolen, c) Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater, d) Jeg er glad for min skole og e) Jeg er god til at arbejde sammen med andre. Svarmulighederne var Helt enig, Delvist enig, Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig eller Ved ikke. Trivsel og motivation er uden tvivl en af de væsentligste faktorer for et succesfuldt uddannelsesforløb. Det er derfor meget tilfredsstillende, at langt de fleste elever giver udtryk for, at de trives på Esnord. Kun på to parametre er antallet af positive eller moderat positive svar under 8 %. 78 % af grundforløbseleverne siger, de er motiverede for undervisningen, og 77 %, at de er glade for skolen. Ingen steder svarer mere end 5 % negativt, dvs. at de er delvis eller helt uenige i spørgsmålet (for eksempel helt eller delvis uenige i, at de er glade for skolen). De fleste af de ikke-positive svar falder i kategorien hverken enig eller uenig. Visse tendenser kan dog aflæses. Det er således bemærkelsesværdigt, at der er flere elever, der giver negative svar på de forskellige spørgsmål om trivsel og motivation på Esnords GF1-uddannelser end på resten af Esnord. Antallet af elever er her de fleste steder tilmed så stort, at man kan udelukke, det alene skyldes tilfældigheder eller et par elever med en dårlig dag (der er dog ikke foretaget signifikanstest eller andre test fra den statistiske værktøjskasse). Der kan nævnes to mulige forklaringer på denne tendens. Dels kan det hænge sammen med, at hele konstruktionen GF1 er ny og stadig er ved at finde sin form. En lignende tendens sås i ETU en fra 216. Men en anden faktor spiller muligvis også ind, især hvad angår motivationen. Mange elever er måske stadig uafklarede omkring deres uddannelsesvalg, når de starter på GF1. Nogle af disse er givetvis mindre motiverede end elever, som er på GF2 og HF og har valgt, hvad de vil. Måske afklares de her, og er blevet mere motiverede, når de senere besvarer ETU-spørgsmålene på GF2. Måske forlader de EUD og finder på noget andet, hvorved de så ikke optræder som umotiverede GF2-elever i næste ETU. Hvis denne antagelse er korrekt, vil det uvægerligt føre til en let forhøjet andel af umotiverede og negative svar på ETU-spørgsmålene blandt GF1-eleverne. Side 14 af 28

15 1 Figur 3.1 Trivsel og motivation Helt uenig Delvis uenig Helt enig Delvist enig Blandt Esnords øvrige uddannelser på GF2 udskiller VVS GF2-eleverne sig fra mængden ved, at samtlige 14 elever svarer helt enig eller delvis enig på spørgsmålene, om de er motiverede, trives, kommer godt ud af det med de andre elever, er glade for skolen eller er gode til at samarbejde. Blandt de 47 elever på redder-uddannelsens GF2 svarer mere end 9 % helt- eller delvis enig på de samme spørgsmål. Det samme er tilfældet blandt de 53 elever på industrioperatøruddannelsens GF2-forløb. Selv om langt de fleste af de 27 autoelever, der har svaret på årets ETU, også svarer positivt, er der dog her lidt flere negative besvarelser end gennemsnitligt på Esnord. Det er især motivationen og glæden ved skolen, det kniber med. 19 % svarer således, at de hverken er enige eller uenige i, at de er motiverede for undervisningen, og 4 % (1 elev), siger, at han er delvis uenig i at være motiveret for undervisningen. Næsten ¼ af eleverne (6 elever) har således svag motivation. Tilsvarende er 23 % hverken enige eller uenige i, at de er glade for skolen, og 4 % (igen 1 elev) er delvis uenig i at være glade for skolen. På det merkantile grundforløb i Helsingør er en stor del af de 72 elever, som har svaret, ganske lunkne i deres besvarelser. På spørgsmålet om man er motiveret for undervisningen eller glad for skolen, svarer mere end 4 % i begge tilfælde hverken enig eller uenig, delvis uenig eller helt uenig. De fleste af svarene falder ganske vist på hverken enig eller uenig (hhv. 32 % og 24 % på de to spørgsmål). Mellem 2 % og 28 % af svarene på de øvrige spørgsmål (jeg trives, kommer godt ud af det med holdkammeraterne, er god til at samarbejde) falder på de kritiske kategorier. Det er selvfølgelig et højt tal, som stikker noget ud fra resten af Esnords uddannelser. Men også her er det naturligt at overveje, om en del af forklaringen kan være, at mange unge vælger denne uddannelse ud fra andre motiver end drømmen om at få et arbejdsliv inden for det merkantile område. En del er måske på det merkantile grundforløb, fordi de ikke kunne komme i gymnasiet, eller fordi de ikke rigtig ved, hvad de vil kun at det ikke skal være en håndværksuddannelse. Hvis det merkantile grundforløb vælges af mange elever, der ved, de ikke ønsker at være håndværkere, men ikke er afklarede om, hvad de så vil, kan man forvente relativt mange umotiverede og ikke helt tilfredse elever Benchmarking Af benchmarkingen ses at Esnord ligger på gennemsnittet hvad angår egen indsats og motivation.. Indikatoren bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes opfattelse af deres egen forberedelse, motivation, koncentrationsevne og deltagelse i undervisningen. Landsgennemsnittet er på 4,2, hvor Esnord altså også ligger, og spredningen går fra 3,9 (Bornholm) til 4,3 (4 skoler i Jylland). Når gennemsnittet ligger tæt på toppen og langt fra bunden skyldes det, at bundskolen er relativt lille, at den næste nedefra ligger på 4,1 og at topskolerne er relativt store alt dette trækker gennemsnittet tættere mod toppen. Reelt er der altså tale om en meget lille spredning. Side 15 af 28

16 har Esnords elever en god selvtillid. Både på spørgsmålet Jeg klarer mig godt i skolen?, og når der spørges om, hvor godt eleverne klarer sig på holdet eller i klassen, ligger Esnord på en delt førsteplads. Det samme er tilfældet, når de bliver spurgt, om de deltager aktivt i timerne. På de øvrige spørgsmål svarer Esnordeleverne i de fleste tilfælde meget tæt på gennemsnittet. Figur 3.11 Indikator for velbefindende, gennemsnit pr. institution Campus Bornholm Tradium CELF - Lolland-Falster TEC, Technical Education NEXT uddannelsen København Selandia - CEU Svendborg Erhvervsskole Mercantec Teknisk Skole Silkeborg Hansenberg EUC Syd Zealand Business College EUC Nord EUC Nordvestsjælland Landsgennemsnit Roskilde Tekniske Skole Rybners EUC Sjælland EUC Lillebælt Syddansk Erhvervsskole Odense- Erhvervsskolerne Aars EUC Nordvest Aarhus TECH Viden Djurs Skive Tekniske Skole ERHVERVSSKOLEN NORDSJÆLLAND TECHcollege Herningsholm Erhvervsskole Eleverne på Esnord har det tilsyneladende også godt. Data fra STIL s Datavarehus viser, at Esnords elever er blandt de mest tilfredse elever på de danske EUD-skoler. Målet afspejler elevernes svar på fire spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af social trivsel på skolen, deres samarbejdsevner, og om de kommer godt ud af det med deres kammerater. Med 4,45 scorer Herningsholm højest på dette mål. Esnord ligger nr. 3 med 4,4. Gennemsnittet er 4,33, og lavest ligger Campus Bornholm med 4,8. Sammenligningen med de skoler, der viser også, at Esnords elever har det godt. Selvtilliden er også i top. Med 4,6 på Datavarehusets skala ligger Esnord nr. 2, bagefter Herningsholm med 4,7. Landsgennemsnittet er 3,99, så spredningen er ikke stor. Den laveste score er Hansenberg med 3,53 efterfulgt af Svendborg Erhvervsskole med 3,89 så Hansenbergs meget lave tal må betragtes som et særtilfælde. Sammenligning blandt skolerne viser samme billede. Der er ikke store forskelle, men på nogle spørgsmål vælger Esnords elever i lidt højere grad end eleverne på de øvrige skoler at svare helt enig end delvis enig Inventar og fysiske rammer 4,8 4,19 4,25 4,26 4,27 4,27 4,27 4,27 4,29 4,3 4,31 4,32 4,32 4,32 4,33 4,33 4,34 4,34 4,35 4,35 4,35 4,35 4,37 4,37 4,39 4,4 4,41 4,45 2 2,5 3 3,5 4 4,5 Esnords fysiske rammer fik en del negative evalueringer i sidste års ETU, og det gør de også i år. Ligesom sidste år måles der på en skala fra 1 til 1, hvor 1 er det dårligste og 1 er det bedste svar. Der bliver stillet tre spørgsmål. Eleverne spørges om, hvordan de vurderer undervisningsforholdene på skolen, hvordan de vurderer vedligeholdelse og rengøring, og hvordan de vurderer skolens indretning og udseende. Side 16 af 28

17 Figur 3.12 Fysiske rammer Fremstillingen af svarene her er vægtet i forhold til, hvor på skalaen eleverne har sat deres markering, således at det giver et højere udslag i grafen, når en elev vælger at bruge yderkategorierne (1 for meget god eller 1 for meget dårlig vurdering), end hvis en elev vælger en moderat vurdering (for eksempel 5 eller 6). Som det fremgår af figur 3.12 er der på alle tre mål en tendens til, at vurderingen er mere kritisk blandt hovedforløbseleverne end blandt grundforløbseleverne. Især undervisningsforholdene får en dårlig vurdering. I undersøgelsen spørges der Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (for eksempel borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)?. Selv om en betydelig andel af eleverne vælger kategorierne 5 eller højere, er der ganske mange, der sætter krydset lavere. Skolens indretning og udseende får en noget mere positiv kritik, og der synes også at være nogen tilfredshed med vedligeholdelse og rengøring. Imidlertid er der forskel på de fysiske rammer på Esnords forskellige adresser, hvorfor det giver mere mening at kigge på skolens forskellige adresser hver for sig. I det følgende er elevernes svar på de tre spørgsmål derfor opdelt på skolens 4 lokaliteter. Det ses her, at undervisningsforholdene borde, stole, værksteder mv. vurderes mere positivt i Frederiksværk (FRV) og på adressen Peder Oxes Alle (POA) i Hillerød end på skolens øvrige adresser, og at kritikken er mest omfattende på Rasmus Knudsens Vej 9 (RK9) i Helsingør, når man bruger denne vægtede skala. Utilfredsheden med undervisningsforholdene synes at være ret udtalt på RK9 over halvdelen af eleverne vælger at bruge kategorierne 2, 3, 4 og 5. Side 17 af 28

18 Figur 3.13 Undervisningsforhold FRV MIL POA RK9 Generelt kritiseres rengøringen væsentligt mindre end både undervisningsforholdene og skolens indretning og udseende. Tilsyneladende er rengøringen helt i top på metalskolen i Frederiksværk. Ud af de 1 elever på adressen, der har deltaget i undersøgelsen, bruger kun en enkelt kategorien 5. Resten vurderer rengøringen højere og dermed positivt på den vægtede skala. Forskellene mellem de andre adresser er relativt lille, men Milnersvej (MIL) kommer ud med det laveste resultat Figur 3.14 Skolens vedligeholdelse og rengøring FRV MIL POA RK9 Også på indretning og udseende er eleverne i Frederiksværk klart de mest positive igen er der kun en enkelt elev, der har valgt et svar, som tæller negativt på den vægtede skala, og det er igen kategorien 5, lige under middel. Også på POA er der relativt få, som har valgt kategorier, der tæller negativt på den vægtede skala. På Milnersvej spreder de fleste svar sig mellem kategorierne 3 og 8, men det samlede gennemsnit bliver dog svagt positivt på den vægtede skala. På RK9 i Helsingør er Esnords elever en anelse mere kritiske. Næsten halvdelen af de 84 elever på skolen, som har besvaret undersøgelsen, har valgt kategorien 3, og det resulterer i et samlet resultat på den vægtede skala med nogenlunde lige mange positive og negative point. Side 18 af 28

19 Figur 3.15 Skolens indretning og udseende FRV MIL POA RK9 Disse svar siger dog ikke noget om, hvilken betydning undervisningsforhold, rengøring og udseende har for skolens elever. Dette spørges der ikke om i ETU en. Det kan undre, at eleverne på RK9 i Helsingør er så kritiske. Skolens bygninger er relativt nye, og møblementet er ikke gammelt og slidt. En mulig forklaring kan være, at den kritiske holdning afspejler problemer skabt af åbne klassemiljøer, som er blevet kritiseret for at give mere uro og større koncentrationsvanskeligheder. En anden mulighed er, at noget af kritikken afspejler en generelt mere kritisk holdning, som også sås på mange af de øvrige mål. Imidlertid er det værd at overveje, om man bør undersøge nærmere, hvad der skaber en mere kritisk holdning i Helsingør Benchmarking Esnord ligger stadig noget under gennemsnittet for de øvrige erhvervsskoler på målet fysiske rammer. Landsgennemsnittet på målet fra Datavarehuset er 3,64, og Esnord ligger på 3,46. Laveste skole ligger på 3,26, men Esnord er kun 6 pladser højere end denne ud af 27 mulige. Den bedst placerede skole scorer 3,96 på Datavarehusets mål. Side 19 af 28

20 Figur 3.16 Indikator for fysiske rammer, gennemsnit pr. institution EUC Nordvestsjælland Campus Bornholm NEXT uddannelse København EUC Sjælland TEC, Technical Education ERHVERVSSKOLEN Tradium CELF - Center for erhv.rettede Zealand Business College Selandia - CEU Svendborg Erhvervsskole Aarhus TECH EUC Syd Roskilde Tekniske Skole EUC Nord Landsgennemsnit TECHcollege EUC Lillebælt Syddansk Erhvervsskole Odense- Teknisk Skole Silkeborg Rybners Herningsholm Erhvervsskole EUC Nordvest Mercantec Viden Djurs Hansenberg Skive Tekniske Skole Erhvervsskolerne Aars 3,26 3,29 3,35 3,39 3,46 3,46 3,48 3,5 3,5 3,55 3,56 3,57 3,59 3,62 3,63 3,64 3,64 3,65 3,66 3,68 3,69 3,72 3,8 3,81 3,86 3,88 3,94 3,96 2 2,5 3 3,5 4 4,5 Også ifølge eleverne på de skoler, som er med i benchmarket, har Esnord de dårligste stole, borde og klasselokaler. Vurderingen af rengøringen placerer Esnord på en 4. plads ud af de skoler der sammenlignes med. Sammen med Tradium (i Randers) er Esnord "den grimmeste skole" målt på spørgsmålet Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende?. Dog er forskellen mellem skolerne ikke stor på dette mål. I 215 var elevernes dom nogenlunde den samme. Også dengang mente de, at Esnords fysiske rammer lå et stykke under gennemsnittet. Det var forventeligt, at Esnord ville ligge dårligt i benchmarkingen mht. de fysiske rammer. Imidlertid er skolens placering på målet fra STILs datavarehus ikke så ringe, om end en anelse lavere end gennemsnittet, trods det at spredningen her er relativ stor. Den bedst placerede skole (Erhvervsskolen Aars) er placeret på 3,96, gennemsnittet er 3,64, Esnord ligger på 3,46, og den lavest placerede skole (Campus Bornholm) ligger på 3,29. Skolerne omkring gennemsnittet ligger imidlertid ganske tæt. Reelt må man derfor sige, at elevernes vurdering er stort set uændret siden den sidste ETU fra Praktik Af de 274 elever, der svarer på undersøgelsens spørgsmål om forhold knyttet til praktikken, svarer 234, at de har en praktikplads, 19 at de er i skolepraktik (SKP) og 21 at de ikke har en praktikplads. Eleverne blev spurgt om forskellige forhold knyttet til deres praktik. En gruppe spørgsmål gik på, i hvor høj grad skolen støtter eleven i at finde en praktikplads og i at forberede eleven på praktikken, såvel som i hvor høj grad praktikken forbereder eleven til den læring, der sker i skoleforløbene. Et af disse spørgsmål er imidlertid ganske problematisk. Eleverne bliver bedt om at erklære sig enige eller uenige i udsagnet Jeg fik den støtte, jeg havde brug for til at finde en praktikplads. Imidlertid har mange elever selv fundet en praktikplads, før de begynder på GF2, eller de finder selv en i løbet af GF2. Nogle af disse elever har ikke haft noget behov for støtte fra skolen, og en del af disse svarer derfor nej, fordi de ikke har fået støtte fra skolen. Et logisk svar ville imidlertid være ja, idet de samme elever jo heller Side 2 af 28

21 ikke havde behov for støtte fra skolen de havde jo selv fundet en praktikplads. Ingen støtte ville for disse elever derfor være den støtte, de havde behov for, og svaret kunne derfor ligeså godt være ja. 1. Jeg fik den støtte, jeg havde brug for til at finde en praktikplads Bedømmelse: 63; betydning: Jeg var godt forberedt til at komme i praktik Bedømmelse: 75; betydning: Jeg lærer noget i praktikken Bedømmelse: 88; betydning: Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken Bedømmelse: 68; betydning: Jeg er glad for at være i praktik Bedømmelse: 88; betydning:.61 Figur 4.1 Indsatsrapport praktik Indsatsrapporten viser imidlertid, at sammenhængen mellem dette og de øvrige spørgsmål er ret stor, hvilket indikerer en vis reliabilitet i målet. Det vil sige, at det måske kan forstås entydigt. Hvis det er tilfældet, er det også et indsatsområde, skolen bør overveje at give mere opmærksomhed. Indsatsrapporten peger også på, at skolen kan øge elevtilfredsheden, hvis der kan skabes større sammenhæng mellem skoleperioderne og praktikken. Hvis man vælger at tolke hjælp til praktikplads -spørgsmålet alene som et udtryk for en efterlysning af mere støtte til at finde en praktikplads, synes de fleste at være mere eller mindre tilfredse. 29 % er helt enige, 25 % delvis enige i, at de har fået den hjælp, de har brug for. Et betydeligt mindretal mener dog ikke, de har fået den hjælp, de har brug for. 5 % er således delvist uenige, og 17 % helt uenige. De 24 % som valgte kategorien hverken enig eller uenig er ikke med i figurens søjle, men kan aflæses som differencen mellem de positive og negative svar lagt sammen (uden fortegn) og 1. Esnords SKP-elever (elever, der er i skolepraktik) er, måske ikke overraskende, mere kritiske end virksomhedspraktikeleverne. Og i tilfældet SKP er det nok mere rimeligt at tolke svarene entydigt som kritik, når der svares delvis uenig eller uenig, da det er en rimelig antagelse, at disse 19 elever har ønsket en praktikplads, hvorfor et negativt svar dårligt kan tolkes som andet end udtryk for et ønske om at have fået mere hjælp, end de fik. I alt 36 % svarer, at de er helt eller delvis uenig i udsagnet Jeg fik den støtte, jeg havde brug for til at finde en praktikplads (18 helt, 18 delvist) altså 14 procentpoint flere. 35 % svarede delvis enig, og 12 % helt enig, mens 18 % svarede hverken enig eller uenig. De øvrige spørgsmål er noget mere entydige. Eleverne bliver bedt om at erklære sig enige eller uenige i, om arbejdspladsen (eller skolepraktikinstruktøren for SKP-elevernes vedkommende) har forberedt dem godt på skoleperioden, og om de var godt forberedt på at komme i praktik. Side 21 af 28