Indberetning nr. 4/2018

Transkript

1 Færøudvalget FÆU Alm.del Bilag 19 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 11. august 2018 J.nr lmj Indberetning nr. 4/2018 Emner: Lagmandens Olaitale var i år bygget op omkring familien. Magni Laksáfoss er fortsat løsgænger i lagtinget. Meningsmålinger om valg til Lagtinget koalitionen står til at miste sit flertal. Meningsmåling om valg til Folketinget. Meningsmåling om selvstændighed, udenrigspolitik og forfatning. Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg besøger Færøerne. Færøerne fastholder Vestnordisk aftale. Færøernes ønske om en frihandelsaftale med Rusland har mødt kritisk blandt danske politikere. Landskassens lån til staten på 500 mio. kr. er afskrevet, jf. aftale af 10. juni 1998 mellem regeringen og landsstyret. Folketallet har rundet indbyggere. Arbejdsløsheden er faldet til 2,1 pct., hvorimod antallet af fattige er stigende. Faroe Pelagic fik vendt stort underskud til et overskud på 9 mio. kr. i Varðin Pelagic, hvis produktionsdel for et år siden brændte ned til grunden, forventer at genåbne midt i august måned. Arbejdet med Sandoy-tunellen skudt i gang den 11 km lange tunnel forventes færdig i Glasir, som er Færøernes største uddannelsesinstitution med over 1500 studerende og 250 medarbejdere, tager om få dage deres nye bygning i Tórshavn i brug. Birgir Nielsen er stoppet som bestyrelsesformand i P/F Betri. Súni Schwartz Jacobsen er ny direktør i NUMO Sagsområdet person-, familie-, og arveretten er overgået til de færøske myndigheder. Postboks 12 Telefon: E-post: ro@fo.stm.dk CVR nr FO-110 Tórshavn Telefax: V-tal

2 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2 Lagmandens Olaitale var i år bygget op omkring familien Det nye lagtingsår startede den 29. juli med lagmandens åbningstale, den såkaldte Olaitale. Rigsombuddets oversættelse af åbningstalen er vedlagt denne indberetning. Åbningstalen, som var bygget op omkring familien og byggede på temaet Alle vinder, når familierne trives, var præget af den fortsatte positive udvikling på Færøerne, men var samtidig præget af, at det er sidst i valgperioden, og der blev således ikke fremhævet mange nye initiativer i talen. Lagmanden påpegede, at hvis man søger ind til kernen, så handler politik om liv og mennesker og om at sikre rammerne for familierne. Derfor har det nuværende landsstyre bestræbt sig på at støtte familierne, og på at gøre en forskel i hverdagen. For alle vinder ved, at pengene kommer ud til familierne, frem for de samles på få hænder. Lagmanden fremhævede, at både en ny pensionsreform og en ny fiskerireform er blevet vedtaget i det forgangne lagtingsår. Pensionsreformen sikrer alle færinger en god pension, der udbetales mere, og ordningen giver større frihed. I forbindelse med fiskerireformen, er det nu fastlagt, at fisk som naturressource tilhører folket, og hverken kan eller bør gives gratis til fiskerierhvervet. Den vedtagne fiskerireform skal sikre bedre omfordeling af værdierne i fiskerierhvervet til gavn for familierne. Lagmanden gjorde det også klart, at eksport og internationale handelsaftaler er vigtige for Færøerne, og lagmanden nævnte, at Færøerne er kommet langt med at forbedre sine handelsrelationer til Sydkorea, Japan, Kina, EU, Brasilien og Rusland. Om forfatningsforslaget nævnte lagmanden, at forfatningsarbejdet snart fylder 20 år. Lagmanden tilkendegav, at han har lagt stor energi i sagen gennem hele valgperioden, men det har været tungt. Forfatningen er ikke et koalitionsanliggende, men et anliggende for hele Lagtinget og alle færinger. Derfor må hele Lagtinget også være med. Oppositionens vilje har været begrænset, fremhævede lagmanden, men udtalte, at han alligevel vil tale med partiformændene en gang til for at se, om der er grundlag for at arbejde videre. Efterfølgende har lagmandens tale mødt en del kritik fra oppositionen. Formanden for Fólkaflokkinum, Jørgen Niclasen, syntes ikke godt om lagmandens tale. Han savnede særligt, at lagmanden kom med nogle politiske budskaber og ikke bare fremhævede alle de penge, som landsstyret har brugt.. Det virker som om, at lagmanden allerede er trådt tilbage, men vil bevare pladsen. Formanden for Sambandsflokkinum, Bárður Nielsen, har udtalt, at lagmandens Olaitale klart viser, at den nuværende koalition høster frugterne af de økonomiske muligheder, som den tidligere koalition har skabt. Den nuværende koalition har øget udgifterne, og lagmanden siger i sin tale, at dette skal fortsætte, nu hvor man er i det sidste år af denne valgperiode. Formanden for Miðflokkurin, Jenis av Rana, ønsker ikke at rose lagmanden for hans tale. Jenis av Rana fremhæver blandt andet, at 1000 personer ikke har en kommunelæge, men alligevel fremhæver lagmanden, hvor mangle kommunelæger der er ansat. Jenis av Rana undrer sig også over, at lagmanden slet ikke nævner abort i sin tale, når han nu indleder sin tale med et billede om fødeafdelingen. Efter lagmandens Olaitale har Lagtinget været samlet i 2 dage, for at debattere talen. Næste møde i Lagtinget er fastsat til den 21. august, så det nye lagtingsår er endnu ikke rigtig kommet i gang, hvilket afspejles i den politiske debat i medierne.

3 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3 Magni Laksáfoss er fortsat løsgænger Som nævnt i min seneste Indberetning, meddelte Magni Laksáfoss fra Sambandsflokkurin før Lagtingsårets afslutning, at han havde meldt sig ud af partiet og ville fortsætte i Lagtinget som løsgænger. Magni Laksáfoss har i forbindelse med åbningen af Lagtinget udtalt, at han ikke forventer at være uden for et parti længe endnu. Han oplyser, at flere partier har vist interesse i at få ham med i deres parti. Magni Laksáfoss oplyser dog, at det ikke bliver let for ham at finde et parti, som fører en politik, som er i tråd med de værdier, han selv har. Meningsmålinger om valg til Lagtinget koalitionen står til at miste sit flertal Den 27. juli 2018 blev der offentliggjort to meningsmålinger vedr. valg til Lagtinget, jf. nedenstående tabel. Lagtingsvalget sept og de seneste fire meningsmålinger, pct. Antal mandater i parentes Parti Lagtingsvalget Sept Fynd April 2018 Gallup Maj 2018 Gallup Aug Lóður Aug Fólkaflokkurin 18,9 (6) 22,0 (7) 20,8 (7) 22,3 (7) 25,0 (8) Sambandsflokkurin 18,7 (6) 21,0 (7) 20,3 (7) 21,1 (7) 21,7 (7) Javnaðarflokkurin 25,1 (8) 21,7 (7) 20,6 (7) 21,0 (7) 19,2 (6) Sjálvstýri 4,0 (2) 2,7 (0) 4,4 (1) 3,2 (1) 3,1 (1) Tjóðveldi 20,7 (7) 19,2 (7) 21,8 (7) 20,6 (7) 22,6 (8) Miðflokkurin 5,5 (2) 6,3 (2) 5,3 (2) 5,0 (2) 4,5 (2) Framsókn 6,9 (2) 7,1 (3) 6,9 (2) 6,9 (2) 3,9(1) I alt 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33) Gallup har for Tjóðveldi i Folketinget foretaget en meningsmåling, som viser, at det nuværende landsstyre (Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn) vil få 16 mandater og derved miste deres flertal ved et valg nu. Meningsmålingen viser ligeledes, at de fire største partier får 7 lagtingsmedlemmer hver, og at Fólkaflokkurin er størst med 22,3 pct. af stemmerne. Javnaðarflokkurin fortsætter tendensen fra de seneste meningsmålinger og opnår 21,0 pct. af stemmerne mod 25,1 ved valget i Den anden meningsmåling, som Lóður har lavet for Kringvarp Føroya, og hvor 532 personer er spurgt, viser samme tendens, og det nuværende landsstyre vil opnå 15 mandater. Fólkaflokkurin vil ifølge målingen blive langt det største parti. Javnaðarflokkurin opnår kun 19,2 pct. af stemmerne, hvilket vil medføre et mandattab på to, og partiet bliver således det mindste af de fire store partier. Ud fra begge meningsmålinger vil den nuværende opposition, der består af Fólkaflokkurin, Sambandsflokkurin, Sjálvstýri og Miðflokkurin, med henholdsvis 17 eller 18 mandater kunne danne en ny flertalskoalition. Begge meningsmålinger viser dog, at det stadigvæk vil være mandatfordelingen mellem de tre små partier, som kan få stor betydning for, hvem der kan danne landsstyre efter et kommende lagtingsvalg, som skal finde sted senest til september Meningsmåling om valg til Folketinget Gallup har i forbindelse med ovenstående meningsmåling vedrørende valg til Lagtinget også spurgt vælgerne, hvordan de vil stemme til et kommende folketingsvalg. Resultatet, som fremgår af nedenstående tabel, er meget forskelligt fra meningsmålingen vedrørende valg til Lagtinget. Sambandsflokkurin ville med en tilslutning på 27,7 pct. af stemmerne blive det parti, der fik flest stemmer, og der ville være tale om en fremgang på 4,2 procentpoint i forhold til Folketingsvalget i juni

4 Rigsombudsmanden på Færøerne Side Javnaðarflokkurin derimod står til en tilbagegang på 2,9 procentpoint og ville få 21,4 pct. af stemmerne, hvilket ville betyde, at partiet ville miste sin repræsentation i Folketinget til Sambandsflokkurin. Tjóðveldi ville bibeholde sin repræsentation i Folketinget. Antal mandater i parentes Parti Folketingsvalget Juni 2015 Fynd April 2017 Gallup August 2018 Fólkaflokkurin 18,8 21,2 18,5 Sambandsflokkurin 23,5 25,7 (1) 27,7 (1) Javnaðarflokkurin 24,3 (1) 23,1 (1) 21,4 Sjálvstýri 1,7 2,7 1,5 Tjóðveldi 24,5 (1) 20,6 23,1 (1) Miðflokkurin 2,6 1,9 3,1 Framsókn 3,2 5,0 4,5 Uden for parti 1,5 0,1 0,0 I alt 100 (2) 100 (2) Gallup har også spurgt vælgerne, hvem de helst vil have i Folketinget, og her er Sjúrður Skaale den, der får størst opbakning med 17 pct. af stemmerne. Fordelingen er som følger: 1. Sjúrður Skaale 17% 2. Magni Arge 11% 3. Høgni Hoydal 9% 4. Edmund Joensen 9% 5. Kaj Leo Holm Johannesen 8% 6. Jørgen Niclasen 5% 7. Annika Olsen 4% 8. Aksel V. Johannesen 3% 9. Poul Michelsen 3% 10. Jenis av Rana 2% 11. Jógvan Skorheim 2% Meningsmåling om selvstændighed, udenrigspolitik og forfatning Gallup har i perioden 27. juni 16. juli 2018 gennemført en meningsmåling, hvor der blev stillet fire spørgsmål om selvstændighed, udenrigspolitik og forfatning. 538 tilfældigt udvalgte personer deltog i undersøgelsen. Første spørgsmål lød: Mener du, at færinger skal stræbe efter at blive en selvstændig stat? Svarene fordelte sig således: Ja 58 pct. Nej 38 pct. Ved ikke 4 pct.

5 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5 Andet spørgsmål lød: Bør færinger stadfæste retten til selv at afgøre, hvordan vores forfatningsretlige stilling skal være? Svarene fordelte sig således: Ja 80 pct. Nej 14 pct. Ved ikke 6 pct. Tredje spørgsmål lød: Mener du, at færinger bør føre sin egen udenrigspolitik og for eksempel indgå egne aftaler med andre lande og internationale organisationer. Svarene fordelte sig således: Ja 82 pct. Nej 12 pct. Ved ikke 6 pct. Fjerde spørgsmål lød: Hvor stor betydning har det for dig, at Færøerne får sin egen forfatning? Her var det muligt at svare fra 1-5, hvor 1 er ingen betydning og 5 er stor betydning. Svarene fordelte sig således: Kvinder 3,4 Mænd 3,2 Ialt 3,3 I min Indberetning nr. 3/2018 er en meningsmåling vedrørende selvstændighed fra marts 2018 gennemgået. Spørgsmålet, der var stillet dengang, lød således: Hvis der i dag var folkeafstemning om selvstændighed fra Danmark, dvs., at Færøerne melder sig ud af rigsfællesskabet og mister bloktilskuddet på 640 mio. kr. hvad havde du så stemt? Dengang svarende 28 pct. ja til selvstændighed, 59 pct. svarede nej og 13 pct. svarede ved ikke. Det er værd at bemærke den store forskel i andelen af ja-siger, alt efter om spørgsmålet vedrører selvstændighed på nuværende tidspunkt, eller om spørgsmålet vedrører, om man på sigt skal stræbe hen imod at blive en selvstændig nation. Meningsmålingen viser desuden, at: - Der er mindst tilslutning til, om man på sigt skal stræbe hen imod at blive en selvstændig stat på Suðuroy, hvor 56 pct. svarede nej, mens 40 pct. svarede ja. Størst tilslutning finder man i den sydlige del af Streymoy (herunder Tórshavn), og på Sandoy, hvor 88 pct. går ind for at stræbe mod selvstændighed og 12 pct. siger nej. - Det især er folk fra Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin, som ønsker at stadfæste retten til selv at afgøre, hvordan den forfatningsretlige stilling skal være. Her stemmer henholdsvis 99 pct. og 88 pct. ja. - Det især er folk fra Tjóðveldi og Framsókn, som mener, at færinger bør føre sin egen udenrigspolitik, hvor hhv. 99 pct. fra Tjóðveldi og 97 pct. fra Framsókn stemmer for. - Det især er folk fra Tjóðveldi (4,5), Sjálvstýri (4,3) og Framsókn (4,2) der mener, at det har stor betydning, at Færøerne får sin egen forfatning.

6 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6 Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg besøger Færøerne I juni måned besøgte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender Poul Michelsen for blandt andet at drøfte overtagelse af udlændingeområdet. Det fremgår af det nuværende koalitionsgrundlag fra 14. september 2015, at man har sat sig som mål, at udlændingeområdet skal overtages fra danske myndigheder i valgperioden. Processen med at overtage udlændingeområdet startede allerede sidst i 1990 erne, men har i forløbet bl.a. været stillet i bero fra færøsk side. I oktober 2009 underskrev integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og landssyremedlem Annika Olsen en fælleserklæring om overtagelse af udlændinge området og grænsekontrollen. Der har siden i fællesskab været arbejdet med at tilvejebringe et velforberedt og gennemarbejdet grundlag for de færøske myndigheders overtagelse af området. Fra færøsk side ønsker man fortsat, at dette forberedende arbejde kan være afsluttet i indeværende lagtingperiode. Landsstyremedlem Poul Michelsen udtalte i forbindelse med juni-besøget, at arbejdet med at overtage sagsområdet nu går godt. Flere spørgsmål vedrørende familiesammenføring og opholdstilladelse er blevet afklaret, men der er fortsat tvivlsspørgsmål om betydningsfylde områder, som skal afklares. Man er enig om at afsætte de nødvendige resurser for at få afklaret disse spørgsmål hurtigst muligt, udtalte Poul Michelsen i forbindelse med et pressemøde efter hans møde med udlændingeog integrationsministeren. Ud over udlændingeområdet ønsker Færøerne også at overtage kortområdet samt luftfartsområdet. Færøerne fastholder Vestnordisk aftale Som omtalt i Indberetning nr. 1/2018 kom det i november måned 2017 frem i medierne, at Udenrigsministeriet havde underkendt en samarbejdsaftale indgået mellem Færøernes landsstyre, Islands regering og Grønlands Naalakkersuisut den 31. august 2017 om mere samarbejde på udenrigsområdet. Landsstyremedlem Poul Michelsen fremhævede dengang blandt andet, at det færøske landsstyre har den klare holdning, at samarbejdsaftalen er at betragte som en politisk hensigtserklæring snarere end en folkeretlig bindende aftale. Poul Michelsen får først i september måned besøg af den islandske udenrigsminister og det grønlandske landsstyremedlem for bl.a. udenrigsanliggender. Poul Michelsen har i den forbindelse til Færøernes TV og Radio, Kringvarp Føroya, udtalt, at han ikke har tænk sig at ændre aftalen. Foreholdt, at regeringen ønsker aftalen ændret, udtalte Poul Michelsen, at Danmark ikke er en del af aftalen. Han fremhæver, at der er tale om et samarbejde mellem Island, Grønland og Færøerne, som bygger på en lang tradition. Om man kalder det en aftale eller en hensigtserklæring, det kan vi ikke bruge megen tid på, slutter Poul Michelsen. Færøernes ønske om en frihandelsaftale med Rusland har mødt kritisk blandt danske politikere I flere år har Færøerne haft et ønske om at indgå en frihandelsaftale med Rusland og senere den Eurasiske Økonomiske Union, og der har siden 1999 været en løbende dialog mellem Udenrigsministeriet og Færøernes landsstyre herom. Dette fremgår blandt andet af udenrigsminister Anders Samuelsens svar på udvalgsspørgsmålet fra Nick Hækkerup (S).

7 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7 I denne måned underskriver Færøerne en hensigtserklæring om at indgå en frihandelsaftale med den Eurasiske Økonomiske Union. Færøernes ønske om en frihandelsaftale med blandt andet Rusland har mødt kritik fra politisk side, blandt andet fra Venstre og Socialdemokratiet, som advarer om, at Færøerne får alt for tætte forbindelser til Rusland og præsident Putin. Nick Hækkerup har endvidere udtalt, at Færøerne bør huske på, hvem der garanterer øernes sikkerhed og selvstændighed, og at aftalen er usolidarisk. Nick Hækkerup stillede efterfølgende tre spørgsmål til udenrigsminister Anders Samuelsen. Af svaret fremgår det blandt andet, at Udenrigsministeriet løbende er blevet orienteret om forløbet af dialogen mellem den Eurasiske Økonomiske Union og Færøerne, ligesom man fra dansk side, blandt andet via den danske ambassadør i Moskva, har bistået Færøerne i denne konkrete sag. Det fremgår endvidere af Anders Samuelsens svar, at det følger af lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, at Færøerne har fuldmagt til på vegne af Kongeriget Danmark at forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som fuld ud angår overtagne sagsområder, og som alene vedrører Færøerne. Loven giver dermed Færøerne mulighed for at indgå f.eks. aftaler på handelsområdet. De færøske medlemmer af Nordisk Råd er valgt Lagtinget har nu valgt de to medlemmer, som skal repræsentere Færøerne i Nordisk Råd. Javnaðarflokkurin, Sjálvstýri, Tjóveldi og Framsókn enedes om at pege på Pauli Trónd Petersen fra Javnaðarflokkurin som fast medlem i Nordisk Råd og Ruth Vang fra Framsókn til at være suppleant. De andre partier, Fólkaflokkurin, Sambandsflokkurin og Miðflokkurin blev enige om at vælge Jenis av Rana fra Miðflokkurin til fast medlem, og Bill Justinussen også fra Miðflokkurin blev valgt til suppleant. Kongeriget har i alt 20 pladser i Nordisk Råd, heraf har Færøerne og Grønland hver to medlemmer, der indgår i den danske delegation. Landskassens lån til staten er afskrevet, jf. aftale af 10. juni 1998 mellem regeringen og landsstyret Finansminister Kristian Jensen har den 7. juni 2018 orienteret Finansudvalget om, at den danske stat har afskrevet et afdrags- og rentefrit lån til Færøerne på 500 mio. kr. Det fremgår blandt andet af orienteringen, at den danske stat i 1998 indgik en aftale med det færøske landsstyre om den færøske banksag, som bl.a. indebar en omstrukturering af landsstyrets samlede gæld til staten. I den forbindelse aftaltes det, at et beløb på 500 mio. kr. af restgælden skulle henstå som et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån, som afskrives, såfremt det færøske landsstyre efter 20 år ikke havde startet udvinding af råstoffer. Det er dette lån, som nu er afskrevet. Folketallet har rundet indbyggere Den 1. juni 2018 udgjorde antallet af indbyggere , og tallet er vokset med 837 siden samme tid i fjor, svarende til en stigning på 1,7 pct. Af de 837 udgør nettoflytningen 585 personer. I tabellen herunder ses ændringer i folketallet siden 2007/08 og frem til i dag. De gule kasser viser forskellen i antal fødte og døde, de blå kasser viser nettoflytning, og den grønne kurve viser den samlede befolkningsvækst.

8 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8 Kilde: Hagstova Føroya Befolkningsvæksten har været størst på Eysturoy med 2,3 pct., hvorimod Sandoy og Suðuroy har oplevet en befolkningsvækst på henholdsvis -0,1 pct. og 0,1 pct. Færøernes statistik, Hagstova Føroya, skønner, at befolkningstallet på nuværende tidspunkt allerede er kommet over de , som er det højeste befolkningstal Færøerne har oplevet. Tórshavn kommune havde pr. 1. juni indbyggere, svarende til over 42 pct. af Færøernes befolkning. Arbejdsløsheden er faldet til 2,1 pct., hvorimod antallet af folk som er i risiko for fattigdom er stigende Antallet af fuldtidsarbejdsløse udgjorde i april 2018 blot 601, svarende til en arbejdsløshedsprocent på 2,1, hvilket er et fald på 0,1 pct. i forhold til måneden før. Arbejdsløsheden er fortsat mindst i den nordlige del af Streymoy og Nordøerne og højest på Suðuroy med 5,1 pct. Færøernes statistik, Hagstova Føroya, har i en ny opgørelse påvist, at der i 2016 var næsten færinger, som var i risiko for fattigdom. Dette svarer til, at 10,1 pct. af alle færinger havde en så lav indtægt, at de er i risiko for at blive fattige. Opgørelsen viser også, at tallet ikke er blevet mindre de seneste år, tværtimod. Første gang tallet var opgjort på Færøerne var i 2009, da var 8,8 pct. af færingerne i risiko for fattigdom. Hagstovan oplyser, at i 2009, hvor tallet blev opgjort for første gang, var procentdelen på Færøerne den laveste i norden. I 2016 er Island, hvor tallet er opgjort til 9,6 pct., det land i norden, hvor der er færrest, der er i risiko for fattigdom. Danmark havde til sammenligning 12,2 pct. i På Færøerne er grænsen for, hvornår en person er i risiko for fattigdom i 2016 beregnet til kr. i årlig middelindtægt.

9 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9 Faroe Pelagic har vendt stort underskud til et overskud på 9 mio. kr. i 2017 Faroe Pelagic, som er en pelagisk virksomhed i Kollafirði, har formået at vende et underskud i 2016 på næsten 12 mio. kr. til et overskud på 9 mio. kr. i Varðin Pelagic, hvis produktionsdel for et år siden brændte ned til grunden, forventer at genåbne midt i august måned Varðin Pelagic, som er en fabrik til modtagelse af pelagisk fisk, beliggende i Tvøroyri på Suðuroy, oplevede i juni 2017, at deres produktionsdel i løbet af få timer brændte ned til grunden. Fabrikken beskæftigede over 100 medarbejdere, som fra den ene dag til den anden stod uden arbejde. Noget som man også efterfølgende har kunnet se på arbejdsløshedsstatistikken på Suðuroy. Virksomhedens direktør, Bogi Jacobsen, tilkendegav hurtigt, at produktionsdelen skulle genopbygges. En genopbygning som forventes færdig midt august. Det er samtidig kommet frem, at alle dem, som arbejdede i virksomheden, da den brændte, vil få tilbudt at blive genansat. Genåbningen passer med, at makrelfiskeriet starter i august måned. Den nye virksomhed vil kunne modtage omkring tons af pelagisk fisk i døgnet. Planen er, at det skal gå væsentlig hurtigere end tidligere for skibene at losse, så de hurtigt kan komme til søs igen. Arbejdet med Sandoy tunellen skudt i gang Den 21. juni 2018 foretog Lagtingets formand, Páll á Reynatúgvu, som er bosiddende på Sandoy, den første sprængning af tunellen, som skal forbinde de to øer, Sandoy og Streymoy. Der er tale om en 11 km lang undersøisk tunnel, som forventes at være færdig i 2023.

10 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10 Glasir åbner om få dage for 1500 studerende Glasir, som er Færøernes største uddannelsesinstitution med over 1500 studerende og 250 medarbejdere, tager fra begyndelsen af dette skoleår deres nye bygning i Tórshavn i brug. Et byggeri som begyndte i 2013, og som siden er blevet forsinket af flere omgange. Prisen på bygningen udgør omkring 636,5 mio. kr. inkl. indbo. Bygningen er på m2. Glasir, som huser alle gymnasiale uddannelser i Tórshavn, er en sammenlægning af studenterskolen, HF, handelsskolen og teknisk skole i Tórshavn. En sammenlægning som fandt sted i 2015, men hvor alle uddannelser først med den nye bygning samles under samme tag. Det er muligt at vælge mellem over 30 forskellige uddannelser. Birgir Nielsen er stoppet som bestyrelsesformand i P/F Betri Birgir Nielsen er den 8. august 2018 med øjeblikkelig virkning stoppet som bestyrelsesformand i P/F Betri. Samtidig stopper han som bestyrelsesmedlem i alle andre bestyrelser i Betri-koncernen. Birgir Nielsens fratrædelse kommer efter, at den færøske nyhedsudsendelse Dagur og Vika havde et indslag, hvor der blev sået tvivl om, hvorvidt bestyrelsesformanden havde brudt vedtægterne hos Betri i forbindelse med salg af en erhvervsbygning, hvor Birgir Nielsen selv tjente kr. Birgir Nielsen oplyser, at selv om han ikke mener, at han har gjort noget forkert i sagen, så han har valgt at trække sig tilbage fra sine bestyrelsesposter, så omtalen af hans medvirken i salg af en erhvervsbygning, ikke får nogen indflydelse på Betri Ny bestyrelsesformand er Aslaug Gisladótir. Súni Schwartz Jacobsen er ny direktør i NUMO Den tidligere direktør i Eik Bank, Súni Schwartz Jacobsen, er blevet ansat som ny direktør i revisions-og rådgivningsvirksomheden NUMO. Súni Schwartz Jacobsen tiltræder jobbet den 1. september 2018.

11 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11 Sagsområdet person-, familie-, og arveretten er overgået til de færøske myndigheder Den 28. juli 2018 var sidste dag, Rigsombuddet varetog opgaverne inden for det person- og familieretlige område, som de færøske myndigheder overtog til Olai (29. juli 2018). Det fremgår af lovforslaget om overtagelsen af sagsområdet person-, familie- og arveretten, at overtagelsen kommer til at koste Færøerne 10,3 mio. kr. årligt. Den nye færøske myndighed, Familjufyrisitingin, som skal varetage området, overtog i alt 7 af Rigsombuddets 12 medarbejdere. Det er besluttet, at Rigsombuddet også fremover skal holde til i den hidtidige bygning, hvor Rigsombudsmanden ligeledes har sin bolig. De tiloversblevne kontorlokaler søges udlejet til anden brug. Med venlig hilsen Lene Moyell Johansen