Færøerne og Grønland

Transkript

1 og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i Både og har i dag deres eget statistikbureau, som kan byde på mange flere tal og oplysninger end præsenteret i årbogen. De to landes statistikbureauer findes på hjemmesiderne for og for. udgiver desuden sin egen årbog med udførlig statistik. Beretningerne fra Rigsombudsmanden på og er desuden gode kilder til orientering. Ét rige tre forskellige samfund og har tilbage til den tidlige middelalder været i rigsfællesskab med. I det 2. århundrede har landene gradvist frigjort sig fra og har i dag et udbygget hjemmestyre. Hjemmestyret blev etableret på i 1948 og i i Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om egne forhold som fx fiskeri, bolig, skole, handel, kommunale forhold mv., mens spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og retspolitik er fællesanliggender efter dansk lov. og er med tiden blevet mindre økonomisk afhængige af, men modtager betydelige midler fra den danske stat. I 23 modtog 616 mio. kr. i bloktilskud, mens i 25 modtog 3.69 mio. kr. Oven i dette afholder den danske stat udgifterne til bl.a. retsvæsen og forsvar. Små befolkninger i forhold til den danske Den danske befolkning er langt større end den færøske og grønlandske. Der bor 5,4 mio. mennesker i, mens der bor 48. på og 57. i. Til sammenligning bor der 55. i en middelstor provinsby som Kolding. Figur 1 Befolkningsudvikling i, og Indeks, 199= s krise i midten af 199 erne Mens befolkningen er steget svagt i og siden 199, oplevede færingerne i midten af 199 erne en kraftig tilbagegang i befolkningen. Hovedårsagen var en økonomisk krise med negativ vækst og en stærkt stigende arbejdsløshed. Det færø- 496 og Statistisk Årbog 27

2 og ske samfund havde desuden en gæld til udlandet på næsten 15 pct. af BNP, som siden er vendt til et tilgodehavende over for udlandet. Først i 23 var der lige så mange mennesker på, som der var i 199. Figur 2 Ledighed i, og Pct. af arbejdsstyrken Anm.: Data for først gyldige fra og med Figur 3 Fertilitet 4 3 Børn pr. kvinde Færinger får flere børn For alle tre dele af riget gælder det, at kvinder får færre børn i dag end for 3 år siden. I 197 fik en færøsk kvinde i gennemsnit 3,4 børn mod 2,5 børn i dag. I fik en kvinde 2,7 børn i 197 mod 2,4 børn i dag, og i fik kvinderne næsten to børn i 197 mod 1,8 i dag. Fertiliteten har således været mest nedadgående på, men det er stadig der, kvinderne får flest børn og lever længere Det er også på, at folk lever længst. Mænds gennemsnitlige levealder på er 77 år, mens danske mænd lever, til de er 76 år, og grønlandske mænd til de er 64 år. Tilsvarende lever færøske kvinder i gennemsnit, til de er 81 år, mens danske kvinder gennemsnitligt lever, til de er 8 år, og grønlandske kvinder 7 år. Den betragteligt lavere middellevetid i afspejles i, at der er relativt færre ældre i end i de øvrige dele af det danske rige. I findes imidlertid den laveste andel af unge til at bære fremtidens samfund. 19 pct. af danskerne er børn og unge op til 14 år, mens den samme andel er 23 pct. på og 25 pct. i. Figur 4 Alderssammensætning i, og (27) (26) (26) -14 år år 65+ år Statistisk Årbog 27 og 497

3 og 2. Det danske riges økonomi Små økonomier i forhold til den danske De færøske og grønlandske økonomier er ganske små i forhold til den danske. Mens det danske bruttonationalprodukt (BNP) udgjorde mia. kr. i 26, var BNP i 1 mia. kr. i 25. s BNP udgjorde i 23 ligeledes 1 mia. kr. Figur 5 Udviklingen i BNP i løbende priser Pct Figur 6 BNP pr. indbygger i løbende priser Tusinde kr Anm.: Tal for er fra 23. Fiskeriet har stor betydning for økonomien mod nord Foruden den generelle konjunkturafmatning har den økonomiske udvikling på og været stærkt påvirket af udviklingen i fiskeriet. s økonomi er specielt sårbar over for prisen på rejer, der har været faldende de senere år. Det har ført til en tilbagegang i væksten. s økonomi er ligeledes stærkt afhængig af fiskeriet, herunder antal fiskedage, udviklingen for opdrættede laks og prisen på bl.a. rejer og torsk. Trods pæne vækstrater mod slutningen af 199 erne havde i 23 en negativ vækst i BNP. Generelt er det kendetegnende for s og s økonomi, at de er sårbare for svingninger i et enkeltstående erhverv, fiskeriet, og har derfor større konjunkturudsving end. Inflationen størst på Set over de seneste ti år er forbrugerpriserne steget mest på. Mens og har haft en gennemsnitlig inflation på hhv. 2,2 og 1,8 pct. siden 1995, har inflationen på gennemsnitligt været 2,8 pct. i samme periode. Figur 7 Årlige ændringer i forbrugerprisindekset 135 Indeks, 1995= og Statistisk Årbog 27

4 Tabel 458 Nøgletal for og rettelse År År År Geografi og klima Total areal, km Højeste punkt, meter Middeltemperatur, januar, celsius , , ,4 Middeltemperatur, juli, celsius , , ,5 Nedbør, mm Soltimer Befolkning Befolkning Indbyggere pr. km , ,6 26,14 Fertilitet 25 1,8 26 2,5 25 2,4 Middellevetid, mænd 25 75, , ,1 Middellevetid, kvinder 25 8, , ,5 Befolkning -14 år i pct Befolkning 65+ år i pct Vielser pr. 1. indbyggere 25 6,7 26 5, Skilsmisser pr. 1. indbyggere 25 2,8 26 1, Uddannelse Uddannelsesudgifter, mio. kr Uddannelsesudgifter i pct. af BNP 25 7,9 23 8, ,4 Uddannelsesudgifter pr. folkeskoleelev Arbejdsmarked Arbejdsstyrken Beskæftigede i alt Ledige i pct. af arbejdsstyrken ,5 26 2,7 26 5,6 Erhvervsfrekvens, mænd i pct ,2 26 9, ,7 Erhvervsfrekvens, kvinder i pct , ,3 24 7,1 Sociale forhold Off. udgifter til social beskyttelse Off. udgifter til social beskyttelse i pct. af BNP 25 22, Off. udgifter til social beskyttelse pr. indbygger Anm.: Tabellen er for så vidt muligt detlt op i de samme emneområder som de øvrige kapitler i årbogen. Det har dog ikke været muligt at skaffe sammenlignelige tal for transport, industri og penge- og kapitalmarked. 1 Meteorologiske oplysninger målt i Thorshavn på og Nuuk i. 2 I Procent af isfrit område. 3 Ledigheden på opgøres som medio-ledige i pct. af den potentielle arbejdsstyrke. Kilde: s Statistik, s Statistik, s Statistik, Statistisk Tiårsoversigt og Nordic Statistical Yearbook. Statistisk Årbog 27 og 499

5 Tabel 458 Nøgletal for og År År År Sundhed Sundhedsudgifter i pct. af BNP 25 6,9 23 8, 24 9, Sundhedspersonale pr. 1. indbyggere Heraf: Læger pr. 1. indbyggere Udførte aborter pr. 1 levendefødte børn Selvmord pr. 1. indbyggere , Spædbarnsdødelighed pr. 1. levendefødte, drenge 25 5,1 26 8, ,3 Spædbarnsdødelighed pr. 1. levendefødte, piger 25 3,6 26, 24 6,9 Retsvæsen Anmeldte straffelovsovertrædelser sædelighedsforbrydelser voldsforbrydelser heraf drab og drabsforsøg tyveri indbrud Indkomst, forbrug og priser Forbrugerprisindeks (inflation), årlig vækst i pct. 26 1,9 26 1,5 26 2,3 Gns. personindkomst, før skat, kr Gns. familieindkomst, efter skat, kr Generel erhvervsstatistik Firmaer Beskæftigede fordelt efter erhverv, total pct , Landbrug, jagt og fiskeri 24 1, ,4 24 6,3 Industri, råstof og forsyning 24 17, , ,6 Bygge og anlæg 24 6,2 25 8,2 24 8, Handel, hotel og restauration 24 15, , ,9 Transport, post og tele 24 7, 25 7, 24 7,3 Finansiering og forretningsservice 24 12,4 25 6,9 24 5, Offentlige og personlige tjenester 24 39, , ,9 Uoplyst aktivitet 24,1 25,4 24,1 Fiskeri Fiskefartøjer Samlet fiskerifangst, 1. tons Fangst af rejer i pct. 26 1,3 25 1, ,2 Fangst af torsk og sej i pct. 26 5, 25 19,8 24 3,9 Industri og foderfisk i pct , 25 66, Skudte sæler Kilde: s Statistik, s Statistik, s Statistik, Statistisk Tiårsoversigt og Nordic Statistical Yearbook. 5 og Statistisk Årbog 27

6 Tabel 458 Nøgletal for og År År År Byggeri og boligforhold Boligbestand Gns. antal personer pr. bolig 26 2, ,7 Gns. boligareal, m , , Tilgang af boliger Serviceerhverv Overnatninger i alt Indenlandske overnatninger i pct Udenlandske overnatninger i pct Heraf danske overnatninger i pct. af udenlandske overnatninger Adgang til internet pct. af befolkning mellem 16 og 74 år Mobiltelefon pct. af befolkning mellem 16 og 74 år Udenrigshandel Import, mio. kr Heraf import fra i pct. 26 3, 25 79,9 Eksport mio. kr Heraf eksport til i pct , ,7 Eksport af fisk og fiskeprodukter i pct. 26 3, , 25 87, Nationalregnskab Bruttonationalprodukt (BNP), årets priser, mio. kr Årlig realvækst i pct. af BNP 26 3, , BNP årets priser, pr indbygger, kr Betalingsbalancen, løbende poster, mio. kr Betalingsbalancen i pct. af BNP 26 2,4 23-1, Offentlige finanser Overskud på offentlige finanser, mio. kr Overskud på offentlige finanser i pct. af BNP 26 4,2 23 4,2 25 5,5 Offentlige sektors nettogæld, mio. kr., ultimo året Offentlige sektors nettogæld i pct. af BNP, ultimo året 26 2, Bloktilskud fra den danske stat, mio. kr Kilde: s Statistik, s Statistik, s Statistik, Statistisk Tiårsoversigt og Nordic Statistical Yearbook. Statistisk Årbog 27 og 51