STATUS FOR VAND- OG NATURINDSATSEN UNDER MILJØMILLIARDEN

Transkript

1 INDLEDNING I 2005 vedtog Folketinget at afsætte en milliard til miljøforbedringer i Danmark i perioden fra Ca. halvdelen af beløbet skulle bruges til at gennemføre en mere omfattende indsats for at forbedre vandmiljøet og bevare samt genskabe de truede naturværdier samtidig med en styrkelse af friluftsliv og skovrejsning. De hidtidige midler til statslige naturgenopretningsprojekter blev hermed styrket væsentligt og udgjorde på landsplan ca. 558 mio. kr. for denne 4-årige periode, hvoraf det første var reserveret til forberedende arbejde. Naturgenopretning har der i statsligt regi været arbejdet med igennem rigtig mange år, men primært på statens egne arealer. Med projektarbejdet under miljømilliarden og de projekter, der blev overdraget til staten fra amterne pr. 1. januar 2007, vil der som noget nyt blive indgået mange aftaler på anden mands jord. Dette har i sig selv bevirket en helt anden arbejdsform samt en meget længere proces. Naturgenopretningsprojekter kan have forskellige hovedformål, men det vil stort set altid være muligt at kombinere hensyn til f.eks. både den terrestriske og den akvatiske natur, og dermed vandmiljøet. Specielt ved genskabelse af vådområder kommer denne kombination til udtryk, idet samme projekt her kan tilgodese både en væsentlig forbedring af primært de terrestriske våde naturtyper og de akvatiske naturtyper i vandløb, søer og kystnære havområder. Synligheden af effekten viser sig meget direkte på land ved f.eks. genskabte ekstensive ådale med genslyngede vandløb, hvor landjordens dyr og planter kan bevares og spredes, mens effekten for vandområderne er knap så synlig for alle. Men vådområdernes tilbageholdelse af næringsstoffer giver færre algeopblomstringer i søer og havområder og dermed færre iltsvind, hvilket forbedrer forholdene for bunddyr og fisk så markant, at de fleste vil bemærke det. Forbedringer af de fysiske forhold i vandløbene, som også indgår i de større naturgenopretningsprojekter i ådale, er medvirkende til væsentlige forbedringer af levevilkårene for bunddyr og fisk, herunder opgangsforholdene til gyde- og opvækstområderne. STATUS FOR VAND- OG NATURINDSATSEN UNDER MILJØMILLIARDEN Det er i løbet af 2007 prioriteret at arbejde videre med en række naturgenopretningsprojekter, som er udvalgt ud fra bl.a. kriterier som parathed, effekt ift. Vandrammedirektiv, effekt ift. Habitatdirektiv, Fuglebeskyttelsesdirektiv, velfærds- og friluftsinteresser, størrelse, synlighed, sammenhæng og økonomi. Der er udpeget over 40 projekter, som er fordelt inden for de 11 indsatsområder: Åer med udløb i Vadehavet Susåen, Sjælland Ringkøbing Fjord og Skjern Å Odense Fjord og Å Nissum Fjord samt Storå og Lilleå Mølleåen, Nordsjælland Mariager Fjord Lillebælt Isefjord

2 Gudenådalen/Randers Fjord Centrale Limfjord Der er indledt positiv lokal dialog, som der arbejdes videre ud fra lokalt. De første erhvervelser er foretaget, og de første aftaler er indgået. TYPISKE TILTAG BENYTTET VED MILJØMILLIARD-PROJEKTER Der er typisk tale om naturgenopretningsprojekter, hvor et eller flere af nedenstående tiltag benyttes: Genslyngning af vandløb Fjernelse af spærringer i vandløb Genskabelse af våde og tørre enge samt moser ved hævning af vandstand Udtagning af landbrugsjord til genopretning af tørre naturtyper Genetablering af f.eks. stenrev i marine områder Skovrejsning bl.a. i relation til grundvandsdannelse/beskyttelse samt som bynære områder Tiltagene kan suppleres med velfærdstiltag til fremme af friluftsliv og grøn turisme, såsom: Adgangsmuligheder, formidling, stier, fugletårne, picnicpladser mv. Der er også mulighed for at foretage engangspleje af strandenge, men herudover er der ikke indbygget mulighed for plejetiltag. Tiltagene skal medvirke til opfyldelse af Vandrammedirektivet i forhold til reduceret kvælstofudledning, reduceret fosfatudledning og forbedrede fysiske forhold i vandløb samt til opfyldelse af Habitatdirektivet/Natura 2000 i forhold til bevaringsstatus for udpegede naturtyper og arter, Artikel 12 arter i og omkring projektområderne og reduceret udledning af næringsstoffer til marine Natura 2000 områder. Rigtig mange af projekterne omfatter ådale med genslyngning af vandløb og hævning af vandstand, stopning af pumpedrift i inddæmmede områder, nedlæggelse af spærringer i vandløb ved dambrug og lignende. FORVENTET EFFEKT FOR VANDMILJØET Det er meget vanskeligt på nuværende tidspunkt at angive en forventet reduktion i næringsstofafstrømningen til vandmiljøet med baggrund i genskabte naturområder under miljømilliarden, idet projekterne er meget store og komplekse med forskellige muligheder for tiltag. Mange af projekterne er på et stade, hvor der fortsat kan ske ændringer med baggrund i lodsejerforhandlinger, detailprojektering mv. Der kan ud fra tidligere erfaringer fra genskabte vådområder regnes med en omtrentlig kvælstofomsætning på 150 kg N/ha for den centrale del af projektarealerne. Efter en hensigtsmæssig arrondering af arealerne, som aftales med lodsejerne, bliver omsætningen pr. hektar mindre for det samlede projektområde. Ved store sammenhængende naturgenopret-

3 ningsprojekter kan det derfor være vanskeligt at få en høj kvælstofomsætningsrate pr. hektar, fordi der ofte skal store randområder med ind i projekterne. Dette underbygges af nedenstående. Gennem en lang årrække i perioden 1992 til 2005 har der været målt på kvælstofomsætning i et forsøgsprojekt på en våd eng med overrisling langs Storå på Fyn. Resultaterne viser en gennemsnitlig kvælstofomsætning på ca. 200 kg TN/ha/år for det totale engareal eller en gennemsnitlig omsætning på ca. 330 kg TN/ha/år, hvis der alene ses på den effektive del af engarealet, med andre ord den del af arealet, hvor der typisk sker vandgennemstrømning og kvælstofomsætning, jf. rapporten Kvælstofomsætning i våd eng Forsøgsprojekt langs Storå på Fyn 1990 til 2005, december 2006, udarbejdet af Wetland Consult v/ann Fuglsang for Fyns Amt. FORVENTET EFFEKT FOR NATUREN Den overordnede effekt vil umiddelbart være, at der genskabes større sammenhængende områder med forskellige naturtyper repræsenteret, som det fremgår af nedenstående fynske eksempler, jf. øverste del af tabel 2. Projektnavn Gamborg Nor Gammelmose Odense Å Silke Å Stavids Å Ialt Naturtype der genskabes Sø X X X Vandløb X X Våde/tørre enge X X X X X Mose X X X X X Overdrev X Sumpskov X Arealstørrelse (ha) Tabel 2.

4 Eksempler på hvorledes tilpasninger i detailprojekteringen af et naturgenopretningsprojekt kan være medvirkende til at højne effekten for naturtyper, arter og naturkvalitet: Undladelse af overrisling med drænvand tæt på eksisterende naturområder Bred zone omkring naturområder uden tilførsel af næringsstoffer Afpasning af periode med oversvømmelse med vandløbsvand således at der opnås tilstrækkelig omsætning af næringsstoffer, men ikke forekommer sø-dannelse i ådalen i den periode, hvor smolten trækker ned gennem vandløbene og ud mod havet. Etablering af små lokale hot spots af vådområder, hvor næringsstofferne omsættes umiddelbart ud for drænudløbene og/eller helt nedstrøms på vandløbssystemerne, således at resten af naturområdet ikke påvirkes ret meget af næringsstoffer. Eksisterende værdifulde naturområder kan i visse tilfælde holdes uden for det nye naturområde med hævet vandstand. Afpasning af vandstandsniveau samt f.eks. etablering af sedimentationsbassiner i tilløb til en genskabt sø, afhængig af om en høj næringsstoftilbageholdelse prioriteres højere end naturkvaliteten af den genskabte sø. Nedenstående eksempel fra oplandet til Odense Fjord viser, hvor komplekse problemstillinger, der kan være tale om, og at det kræver megen omtanke at tilgodese alle naturtyper og arter. For indsatsområdet Odense Fjord og Å Projekt Arealstr. (ha) 340, ca. 90 realiseres i Eksisterende natur (ha) Naturforbedringer for udpegningsgrundlag Odense Ådal 86 ha, heraf 15 ha sumpskove, 5 ha eutrof sø, 15 ha rigkær. Herudover 5 kildevæld og 14 km vandløb. Bevare og forbedre forholdene for Habitatarterne (bilag II arter): Tykskallet Malermusling, Pigsmerling, Bæklampret og Sump Vindelsnegl, ved bl.a. genskabelse af naturlig dynamik i vandløbet. Sikring af individer i forbindelse med projektets etableringsfase. Ekstensivering af vandløbsbredder og ådal. Bevare og forbedre forholdene for naturtyperne: Vandløb med vandplanter Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Større lavvandede bugter og vige Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop ved bl.a. minimal vedligeholdelse af vandløb og bræmmer, hævning af grundvandsstanden, stopning af dræning, omlægning af dræn til næringsstofomsætning i hot spots, ekstensivering af ådal samt afgræsning.

5 Nogle få hektar er allerede NATURA 2000 område inkl. selve Odense Å. Resten af de 340 ha langs Odense Å vil blive udpeget til Habitatområdet, når naturgenopretnings-projektet er gennemført. Der forventes bl.a. genskabt ca. 100 ha rigkær. Der er foretaget en del forskellige effektundersøgelser gennem årene, specielt ift. udviklingen i vegetationen ved genskabelse af natur, men mange gange ikke over en særlig lang årrække. En af de længerevarende registreringer er foretaget årligt på forsøgsareal ved Storå på Fyn i perioden Resultaterne er rapporteret af Bio/consult as og viser udviklingen fra brakmark til våd eng. PERSPEKTIVERING Forbedring af grundlaget for vurdering af effekter for natur og vandmiljø Grundlaget for beslutning, om hvorledes der tages mest muligt hensyn til eksisterende sårbare naturtyper og arter uden for Natura 2000 områderne, bør der arbejdes på at få tilvejebragt, hvilket som et supplement i første omgang bør sikres på et passende detaljeringsniveau i forbindelse med udarbejdelse af forundersøgelserne til naturgenopretningsprojekterne. Et nyttigt redskab fremover kan være at sikre, at forundersøgelserne omfatter mere end to scenarier, således at konsekvenserne af forskellige vandstandshævninger f.eks. for hvert interval på 0,25 m eller 0,5 m belyses, hvor der for hvert niveau specifikt laves en vurdering af den naturmæsssige konsekvens sammenholdt med den næringsstofmæssige konsekvens. Derved opnås mulighed for at vurdere vandstandsniveauet i forhold til f.eks. hvor store dele det er vigtigt at afgræsse som lysåben natur for at tilgodese sjældne planter, til hvilke arealer vil f.eks. sjældne planter kunne spredes, skal der genskabes rørskov som biotop for særlige fuglearter, hvor vigtigt er det med stor vandudskiftning i en sø ift. vigtigheden af sedimentation og næringsstofomsætning osv. Omfanget af ynglefugle opdelt på arter vil på denne måde også kunne kvalificeres og prioriteres henover valg af vandstandsniveau. Der skal selvfølgelig som hidtil arbejdes ud fra grundprincippet naturlig hydrologi og så vedligeholdelsesfrie områder som muligt. Prioritering af indsatsen Vandstandsniveauet er ret afgørende ift. hvilke naturtyper, der vil udvikle sig, hvilke dyre- og plantearter, der vil indfinde sig, fiskebestandenes muligheder for vandring og

6 næringsstoftilbageholdelsen. Derfor er det vigtigt med en forholdsvis detaljeret belysning af konsekvenserne i flere forskellige situationer, jf. ovenstående. Dermed vil det være muligt ved større naturgenopretningsprojekter at foretage en mere veldokumenteret prioritering både projekterne imellem, men også inden for det enkelte projekt. Ved større naturgenopretningsprojekter er det meget vigtigt med en afvejning af naturinteresserne i forhold til hinanden, først på overordnet niveau f.eks. i forhold til hvilken naturtype der skal tilgodeses mest. Derefter en lokal afvejning inden for selve projektområdet, som f.eks. kan omhandle hvilke præcise tiltag, der skal til, for at forbedre forholdene for en specifik art. Det er vigtigt fremover, at have større fokus på biologisk mangfoldighed, jf. Gøteborgsaftalens kriterium om stop for tilbagegang for arter og naturtyper inden Der er også behov for en mere målrettet indsats specielt i forhold til bilag 4 arterne (f.eks. padder og vandinsekter). Biodiversitet generelt, også uden for Natura 2000-områderne, er kommet mere i fokus, men det er nødvendigt med flere værktøjer og midler, specielt i relation til opretholdelse af pleje for de genoprettede naturarealer. Det nye Landdistriktsprogram indeholder de tidligere kendte tilskudsordninger, såsom vådområder (VMP III), tilskud til miljøbetinget jordbrug, tilskud til pleje af græs- og naturarealer, braklagte randzoner, tilskud til omlægning til økologisk jordbrug samt tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Der er lagt op til en enkelt ny ordning, som er relevant i forhold til ovennævnte: Tilskud til natur- og miljøprojekter, hvor der formodentlig kan gives tilskud til etablering af græsningsselskaber mv. Det er et skridt på vejen, men der vil være brug for flere midler og mulighed for indgåelse af længerevarende plejeaftaler (ikke kun 5-årige) og etablering af græsningsselskaber i væsentlig større omfang, hvis biodiversiteten generelt skal kunne sikres. Plejeforanstaltninger for genskabte naturområder Der bør skabes mulighed for at den efterfølgende pleje af genskabte naturområder indbygges i projekterne, således at den fremtidige drift af naturområderne bliver et fast element til sikring af kontinuiteten i området frem for tilfældighedernes spil alt afhængig af hvilke tilskudsordninger, der er mest attraktive på det givne tidspunkt. Fordelen ved de nye genskabte naturområder er, at der oftest er et mindre antal lodsejere efter projektgennemførelsen end før projektgennemførelsen, hvilket betyder, at der vil være stordriftsfordele f.eks. i forhold til hegning og afgræsning af arealerne. Det betyder ligeledes, at der vil være bedre muligheder for samgræsning, f.eks. også med eksisterende ekstensive arealer, således at der kan ske en hurtigere spredning af sjældne plantearter. Det kan være en mulighed, at der til hvert naturgenopretningsprojekt tilknyttes en plejeplan med angivelse af f.eks. græsningstryk afhængig af naturtype og arter samt forslag til eventuelle rydninger af opvækst forud for afgræsningen. Det kan også handle om frahegning af f.eks. arealer til genskabelse af sumpskov eller rørskov. Det er en måde at sikre naturværdierne i området på for eftertiden.

7

8

9

10

11